Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Studieordning 2019 (LU KP) – Frederiksberg

1. Generelle nationale bestemmelser inkl. kompetencemålsprøver (fællesdel)

1. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen

Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele:

 

1. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde Læreruddannelsen, og som indeholder regler om følgende:

  • Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.
  • Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve
  • Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.
  • Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

 

2. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder regler om læreruddannelsen lokalt.

Dette dokument udgør studieordningens fællesdel.

 

Administrative ikke fagrelaterede forhold angående prøver vedrørende

  • Afmelding fra prøver
  • Afholdelse af syge- og omprøve
  • Brug af egne og andres arbejder
  • Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen,
  • Eksamensklager

findes i professionshøjskolernes lokale regelgrundlag.

2. Prøver i læreruddannelsen

2.1. Regelgrundlag

Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998

2.2. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen

Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den institutionelle del af studieordningen.

Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern.

Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere.

2.3. Prøveformer i studieordningens fællesdel

Prøverne, som afslutter

  • Lærerens grundfaglighed
  • Undervisningsfagene
  • Praktik
  • Professionsbachelorprojektet

er med ekstern censur, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærerens grundfaglighed i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed med intern bedømmelse. Prøveformerne er nærmere beskrevet i kap. 7-30.

2.4. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse

2.4.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve

En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation – ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse.

En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning.

Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand – den studerende går alene til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.

Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres.

Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid – alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.

Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

2.4.2. Ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter

Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx mundtlige og skriftlige delprøver/én samlet karakter.

Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation.

Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave.

Det betyder, at der ikke i læreruddannelsen skal ske individualisering af de skriftlige gruppeprøveprodukter, dog med undtagelse af den interne prøve i pædagogik og lærerfaglighed.

2.5. Eksamenssprog

Prøverne skal aflægges på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog.

Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andet sprog.

Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk.

Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution.

2.6. Hjælpemidler

Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøver og i forberedelse, med mindre andet er særskilt anført for den enkelte prøve.

2.7. Særlig tilrettelæggelse af prøver

Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver. Prøvernes indhold og form er beskrevet i kap. 7-30.

2.8. Særlige prøvevilkår

Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

3. Konsekvenser af manglende overholdelse af forudsætningskrav og adgangen til kompetencemålsprøve

Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen.

Manglende opfyldelse af forudsætningskrav:

Fx manglende opfyldelse af:

  • afleveringsfrist
  • afleveringsform
  • formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign.

vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg.

Manglende opfyldelse af formkrav til indholdet:

Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist.

Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang.

4. Tilmelding til prøver

I Læreruddannelsen er moduler og kompetencemålsprøver strukturelt afkoblede. Med andre ord er der ikke knyttet bestemte moduler til bestemte prøver i kompetencemål, og bestemte prøver i kompetencemål påkræver ikke et bestemt modulindhold eller omfang eller en bestemt rækkefølge.

På nogle professionshøjskoler er der automatisk tilmelding til prøver, på andre professionshøjskoler er der ikke automatisk tilmelding. Er der ikke automatisk tilmelding til prøver, skal den studerende aktivt tilmelde sig kompetencemålsprøverne. Procedure herfor udmeldes på den enkelte professionshøjskole.

Hvis der er automatisk tilmelding til prøver, er begyndelse på et modul samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Hvad angår prøverne i lærerens grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget.

5. Særlige forhold i forbindelse med syge- og omprøve

Delprøver udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. Om der er behov for en faktisk omprøvning af alle dele (eller kun fx den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold, at samme censor og eksaminator skal bedømme delprøverne på baggrund af den samlede præstation på tværs af delprøverne med henblik på at give én samlet karakter. Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen.

I forbindelse med en omprøve, hvor den studerende ikke bestod prøven, fordi præstationen blev vurderet til 00, - 3/ikke bestået, og hvor der indgår skriftligt materiale, kan den studerende – efter godkendelse fra uddannelsen – korrigere det afleverede skriftlige materiale med henblik på en ny bedømmelse heraf. Det indleverede vil i denne situation ikke blive betragtet som plagiat.

6. Kompetencemålsprøver

6.1. Kompetencemål

Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål:

  • BEK nr. 1068 af 08/09/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1-4 se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174218

 

Indholdsmæssigt er kompetencemålsprøvernes formål at dokumentere, i hvilken grad den studerende

1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer,

2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og

3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2.

 

For prøver i undervisningsfagenes kompetencemål gælder det endvidere, at formålet er at sikre, at den studerende kan demonstrere kompetence til at varetage undervisningen i det pågældende fag i folkeskolen, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3.

6.2 Delprøver, indbyrdes sammenhæng og vurdering

I henhold til bekendtgørelsen skal kompetencemålsprøverne i undervisningsfagene bestå af flere delprøver, og kompetencemålsprøverne i lærerens grundfaglighed kan bestå af flere delprøver.

En given prøvning af en studerende skal ikke teste den studerende i samtlige færdigheds- og vidensmål under det relevante kompetencemål.

Delprøverne er en del af samme bedømmelsesgrundlag, og de enkelte delprøver må gerne adressere samme færdigheds- og vidensmål flere gange og på tværs af delprøverne.

En kompetencemålsprøve udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. En delprøve udgør ikke i sig selv et selvstændigt bedømmelsesgrundlag.

6.3. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet

Der henvises til den institutionelle del af studieordningen.

6.4. Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver

Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver angivet i kap. 9-32, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 11, stk. 2.

En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende.

Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver:

Antal studerende

Eksaminationstid i minutter

1

30

45

60

2

50

75

100

3

65

95

130

4

75

115

150

Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider.

Enkelte prøvers eksaminationstider kan afvige fra ovenstående normer, dette fremgår da under det enkelte fag.

På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel:

Antal studerende

Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder

Bachelorprojektet

1

5

10

15

25 normalsider

2

9

18

25

35 normalsider

3

12

25

30

4

15

30

30

Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 6.5. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit 2.4.

6.5. Definition af en normalside

I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som 2.600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri.

Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag.

6.6. Aflevering af skriftlige arbejder

Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder fremgår af retningslinjer på den enkelte uddannelsesinstitution.

7. Prøverne i lærernes grundfaglighed

7.1. Prøven i KLM/Almen dannelse

Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis.

Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling.

Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted

7.2. Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed

Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve bestående af to delprøver. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål.

Den interne prøve

Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever.

I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Afvikles prøven som gruppeprøve skal der ske individualisering af den skriftlige opgave.

Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted

Den eksterne prøve

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik.

1. delprøve: Skriftlig prøve

På baggrund af et gennemført undervisningsforløb i skolen fastlægges et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemformulering. Temaet og problemformuleringen skal tilgodese kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder.

Prøvens skriftlige del omfatter dels undervisningsforløbet og dels et didaktisk nærbillede i tilknytning til undervisningsforløbet. Undervisningsforløbet skal foreligge begrundet og beskrevet ved hjælp af didaktiske grundkategorier. Det didaktiske nærbillede skal foreligge beskrevet eller dokumenteret på anden vis. 

Besvarelsen af problemformuleringen bygger på undersøgelser og analyser af opgavens tema, undervisningsforløb og det didaktiske nærbillede i lyset af relevant teori og forskning inden for hvert af de tre kompetenceområder. Både undervisningsforløbet og det didaktiske nærbillede diskuteres afslutningsvist i et udviklings- og handlingsperspektiv.

Omfang: maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg – evt. med inddragelse af praksiselementer.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted

 

8. Prøven i undervisningsfaget Billedkunst

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve.

1. delprøve: Praktisk prøve

Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som demonstrerer billedfaglige kompetencer, og som rummer både analogt og digitalt billedarbejde.

Ifm. projektet udarbejdes et procesdokumenterende visuelt materiale, som medbringes og udfoldes til prøven.

Desuden skal relevante billedfaglige erfaringer og processer fra portfolien inddrages og reflekteres ift. eksamensprojektet.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Delprøve 2 tager afsæt i delprøve 1.

Den mundtlige prøve udfolder sig som en samtale med udgangspunkt i en synopsis, som behandler en lærerfaglig problemstilling. Den studerende skal reflekteret inddrage egne erfaringer fra undervisningspraksis med elever i billedkunst.

Synopsis indgår i bedømmelsen.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfang af synopsis: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 

Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted
  • Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
  • Aflevering af portfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted

9. Prøven i undervisningsfaget Biologi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne:

  1. Evolution og systematik
  2. Genetik og bioteknologi
  3. Krop og sundhed
  4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur
  5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur

Det er et krav, at enten hovedområde 4 eller 5 skal indeholde tværfaglige perspektiver på miljømæssige problemer. Hvert prøveprodukt skal omhandle hver sin lærerfaglige problemstilling, der inddrager biologifaget på et lærerfagligt niveau, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Prøveproduktet skal også indeholde et undervisningsforløb til biologiundervisningen i grundskolen.

I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra praksis.

Omfang: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 2 døgn før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve.

Første delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve i grupper på maks. 3 efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes de faglige og fagdidaktiske perspektiver fra det skriftlige prøveprodukt.  Den studerende diskuterer væsentlige faglige og fagdidaktiske problematikker med udgangspunkt i undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen med primærmateriale som fx planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende.

Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem.

Forberedelsestid: 2 døgn

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted

10. Prøven i undervisningsfaget Dansk 1. – 6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt, honorerer formelle krav til retskrivning og indeholder en liste over selvvalgt litteratur.

Opgavebesvarelsen skal indeholde:

  1. Begrundet analyse og fagdidaktisk vurdering af en eller flere tekster inden for danskfaget
  2. Kommunikativ tekst (fx forældrehenvendelse, elevrespons, anmeldelse) og refleksioner over valg af form og indhold.

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Det enkelte studiested formulerer 8 prøvespørgsmål, der offentliggøres senest ved starten af det semester, hvor prøven afvikles.

Den studerende skal efter lodtrækning arbejde med et af de 8 formulerede prøvespørgsmål, der tilsammen dækker danskfagets kompetenceområder.

Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster, materialer og fokus inden for spørgsmålet. Performative elementer integreres i prøven.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte prøvespørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted

11. Prøven i undervisningsfaget Dansk 4. – 10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt, honorerer formelle krav til retskrivning og indeholder en liste over selvvalgt litteratur.

Opgavebesvarelsen skal indeholde:

1. Begrundet analyse og fagdidaktisk vurdering af en eller flere tekster inden for danskfaget

2. Kommunikativ tekst (fx forældrehenvendelse, elevrespons, anmeldelse) og refleksioner over valg af form og indhold.

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Det enkelte studiested formulerer 8 prøvespørgsmål, der offentliggøres senest ved starten af det semester, hvor prøven afvikles.

Den studerende skal efter lodtrækning arbejde med et af de 8 formulerede prøvespørgsmål, der tilsammen dækker danskfagets kompetenceområder.

Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster, materialer og fokus inden for spørgsmålet. Performative elementer integreres i prøven.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte prøvespørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted

12. Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1. – 6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser på engelsk, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende relevante kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. 

Hver enkelt synopse skal indeholde:

  • en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder
  • en kort præsentation af et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne f.eks. en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider
  • eksempel på aldersspecialiseret intersprog mundtligt, skriftligt eller multimodalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse)

Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende, eksklusiv bilag. For grupper reduceres sidetal, således at 2 studerende skal skrive 5-6 normalsider, 3 studerende 7-8 normalsider og 4 studerende 9 normalsider. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe af op til 4 studerende.

Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Den udtrukne synopsis udgør den skriftlige delprøve og indgår i bedømmelsen.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område.

Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede interprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene. I intersprogsanalysen kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward.

I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.

Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted

13. Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4. – 10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser på engelsk, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende relevante kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. 

Hver enkelt synopse skal indeholde:

  • en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder
  • en kort præsentation af et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne fx en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider
  • eksempel på aldersspecialiseret intersprog mundtligt, skriftligt eller multimodalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse)

Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende, eksklusiv bilag. For grupper reduceres sidetal, således at 2 studerende skal skrive 5-6 normalsider, 3 studerende 7-8 normalsider og 4 studerende 9 normalsider. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe af op til 4 studerende.

Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Den udtrukne synopsis udgør den skriftlige delprøve og indgår i bedømmelsen.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område.

Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede intersprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene. I intersprogsanalysen kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward.

I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.

Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted

14. Prøven i undervisningsfaget Fransk

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve.

Den studerende får et døgn før prøven adgang til et tekstoplæg på 2 – 3 tekster. Tekstoplægget er på fransk og har et overordnet fagdidaktisk tema, fx motivation eller sproglig vejledning.

Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, der skal besvares på dansk eller fransk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, der skrives på fransk.

Den studerende udarbejder i prøvetiden

  1. En kortere, selvstændig skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er hentet fra realistiske skrivesituationer.
  2. En intersprogsanalyse (ukendt, autentisk elevtekst fra 9. eller 10. klassetrin). Der udarbejdes fælles vurderingskriterier for denne del.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.

Fokus er på den studerendes skriftlige sprogfærdighed med afsæt i kompetencemål fra kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning samt kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation.

Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede fagdidaktiske problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og indeholder et grundskolerelevant spørgsmål. Et døgn før den mundtlige prøve, meddeles det den studerende, hvilken af de 6 fagdidaktiske problemstillinger, der danner grundlag for prøven. På baggrund af problemstillingen udarbejder den studerende et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb, fx en dobbeltlektion. Eksaminationstiden indledes med, at den studerende kort præsenterer forløbet og efterfølges af en samtale med eksaminator og censor om den didaktiske problemstilling.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse og fremlæggelse af et oplæg på fransk, som består af et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb til fx en dobbeltlektion på et selvvalgt klassetrin til rette tid og sted

 

 

15. Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 

1. delprøve: Mundtlig portfolioprøve

Som afsæt for prøven har den studerende udarbejdet en portfolio med 3 praksisrettede produkter, der tilsammen belyser den studerendes evne til at gennemføre, evaluere og fagdidaktisk reflektere over undervisning i praksis. Portfolioprodukter i form af videoklip må maks. vare 3 min.

Prøven er en præsentation af og samtale om et af produkterne fra den studerendes fagdidaktiske portfolio. Hvilket af disse der prøves i afgøres ved lodtrækning og meddeles 1 døgn forud for prøven.

Under prøven præsenterer den studerende det udtrukne portfolioprodukt - med vægt på fagdidaktiske begrundelser og refleksioner.

Eksaminationstid: 15 min. pr studerende. Prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve

Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix.

Område\Kompetence

Undersøgelse

Modellering

Perspektivering

Stof og stofkredsløb

 

 

 

Partikler, bølger og stråling

 

 

 

Energiomsætning

 

 

 

Jorden og Universet

 

 

 

Produktion og teknologi

 

 

 

Under prøven skal den studerende demonstrere kompetencer i begrundet at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb inden for matrixfeltet og med udgangspunkt i gældende regler for faget i folkeskolen. Dette omfatter, at den studerende

  • begrundet kan opstille mål, udvælge indhold, aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde herunder identificere passende metoder til evaluering
  • demonstrerer et fagligt grundlag for at undervise i det faglige indholdsområde
  • viser kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder forholde sig kvalificeret til risici og sikkerhedsforanstaltninger.

Ved individuel prøve er prøveforløbet for hver studerende 180 min. Prøven afvikles med flere studerende samtidigt, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med 15 eller 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidigt. Når et fagområde er trukket fjernes, de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde. Ved gruppeprøve gennemføres forløbet efter samme tidsstruktur. Gruppen trækker et prøvespørgsmål og prøveforløbet forøges med 15-20 min.

Prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af en portfolio med 3 praksisrettede produkter i angivet form og indhold til rette tid og sted

16. Prøven i undervisningsfaget Geografi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til delprøve 1 udarbejdes der 5 skriftlige prøveprodukter. De 5 skriftlige prøveprodukter, består af de 4 fagspecifikke temaer inden for Fælles Mål for geografi: demografi og erhverv, jordkloden og dens klima, globalisering, naturgrundlag og levevilkår; samt et femte med særligt fokus på tværfaglige aspekter.

Hvert af de 5 prøveprodukter skal indeholde følgende sammenhængende elementer:

  • en lærerfaglig problemstilling
  • et undervisningsforløb til geografiundervisning i grundskolen med tilhørende fagdidaktiske overvejelser
  • en eller flere af de naturfaglige delkompetencer relateres til undervisningsforløbet
  • en kort redegørelse for geografi-faglige elementer der vil blive uddybet i den mundtlige del

Omfang: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Et af de fem skriftlige prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 1 døgn før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. 

Første delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve i grupper på maks. 3 efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i det udtrukne prøveprodukt redegør og reflekterer den studerende over egen undervisningsfaglighed i forhold til fagdidaktik og skolerelaterede elementer eksemplificeret med praktiske elevaktiviteter eller konkrete artefakter så som: elevopgaver, udvalgte læremidler, mindre videosekvenser, fotodokumentation o. lign. I sammenhæng hermed redegør den studerende for sin geografifaglighed på lærerfagligt niveau.             

Det tilstræbes at eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem det undervisningsfaglige og det geografifaglige indholdsområde. 

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan lodtrækkes imellem.    

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i det udtrukne prøveprodukt redegør og reflekterer den studerende over egen undervisningsfaglighed i forhold til fagdidaktik og skolerelaterede elementer eksemplificeret med praktiske elevaktiviteter eller konkrete artefakter så som: elevopgaver, udvalgte læremidler, mindre videosekvenser, fotodokumentation o. lign. I sammenhæng hermed redegør den studerende for sin geografifaglighed på lærerfagligt niveau.             

Det tilstræbes at eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem det undervisningsfaglige og det geografifaglige indholdsområde. Prøvetiden for én studerende er i alt 45 minutter. Eksamineres en gruppe gradueres prøvetiden afhængig af gruppestørrelsen.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem.    

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted.

17. Prøven i undervisningsfaget Historie

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt

Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt.

Problemstillingen skal være godkendt af en underviser.

Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen.

Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema, som projektet behandler. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale.

Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler, hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og fagdidaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelses- og evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Aspekter fra produktet inddrages i samtalen.

Forberedelsestid: 30 minutter.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted

18. Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design

Prøven består af 4 delprøver. Der gives en samlet karakter for fire delprøver.  

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 3. og 4. delprøve.

1. En skriftlig didaktisk opgave

En opgave, som har udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder med empirisk og teoretisk analyse. Ud fra den valgte problemstilling designes et undervisningsforløb med undervisningsmateriale.  Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen og indsamlet data skal reflekteres i forhold til didaktisk teori og formål for undervisningen.

Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. Prøve i praksisfaglighed

En praktisk individuel prøve med en lærerstillet opgave, hvor den studerende viser sine brede håndværksfærdigheder, sin færden i værkstedet og sin evne til at planlægge og udføre en opgave inden for en given tidsramme.

3. Et selvstændigt designprojekt

En udstilling, der skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, baseret på håndværksfærdigheder i de bløde og hårde materialer, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder research, idégenerering, eksperimenter og produktfremstilling. Udstillingen danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring.

4. Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling, designprojektet og den viste praksis.

Delprøve 1, 3 og 4 kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Samlet eksaminationstid: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af håndværk og designdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted
  • Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted

19. Prøven i undervisningsfaget Idræt 1. – 6. klassetrin

Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver.

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve.

De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 4 personer efter den studerendes valg.

1. delprøve: Skriftlig opgave

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og –didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion.

Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Praktisk prøve

Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer:

  • idrætsdidaktiske kompetencer og
  • egne alsidige idrætslige færdigheder

med henblik på at kunne undervise i faget idræt.

3. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis.

Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål.

Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted

20. Prøven i undervisningsfaget Idræt 4. – 10. klassetrin

Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver.

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve.

De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 4 personer efter den studerendes valg.

1. delprøve: Skriftlig opgave

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og -didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion.

Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Praktisk prøve

Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer:

  • idrætsdidaktiske kompetencer og
  • egne alsidige idrætslige færdigheder

med henblik på at kunne undervise i faget idræt.

3. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis.

Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål.

Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted

21. Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion

Prøven består af 3 delprøver. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver.

1. delprøve: Skriftlig opgave

Den studerende udarbejder og afleverer en selvfremstillet undervisningsplan samt en skriftlig opgave med for faget centrale fagfaglige og fagdidaktiske overvejelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af undervisningsforløbet.

Til undervisningsplanen skal den studerende vedlægge alt relevant materiale i bilag (f.eks. tekster, filmklip, læreroplæg og elevopgaver med videre)

Omfang af undervisningsplan: maks. 4 normalsider.  Omfang af skriftlig opgave: maks. 5 normalsider. Sidetal for den skriftlige opgave følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den studerende præsenterer den afleverede undervisningsplan. Sammen med den skriftlige opgave danner den udarbejdede undervisningsplan afsæt for en fagfaglig og fagdidaktisk samtale, der kan komme ind på alle områder af faget. Den studerende skal kunne argumentere for både fravalg og tilvalg i forhold til områder som undervisningsplanens mål, det faglige indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde.

Delprøve 1 og 2 kan afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

3. delprøve: Mundtlige prøve – Individuel besvarelse af prøvespørgsmål

I 3. delprøve skal den studerende efter lodtrækning besvare et bredt formuleret fagfagligt spørgsmål. Den studerende trækker og besvarer spørgsmålet uden forberedelse. Der trækkes lod imellem 15 kendte fagfaglige spørgsmål, der kan være udarbejdet i samarbejde med de studerende. Spørgsmålene skal ligeligt dække fagets tre undervisningsemner jf. kompetenceområde 2-4. Til den fagfaglige gennemgang kan knyttes fagdidaktiske overvejelser.

De 15 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

 

Delprøve 3 afvikles individuelt

 

Eksaminationstid:

1 person: 2. delprøve: 30 min. + 3. delprøve: 15 min.

2 personer: 2. delprøve: 45 min. + 3. delprøve: 15 min. per person.

3 personer: 2. delprøve: 50 min. + 3. delprøve: 15 min. per person.

4 personer: 2.delprøve: 55 min. + 3. delprøve: 15 min. per person.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af undervisningsplan og opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

22. Prøven i undervisningsfaget Madkundskab

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Den studerende udarbejder en problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.

Ud fra problemstillingen udarbejdes et skriftligt prøveprodukt på maks. 10 normalsider. Det skriftlige prøveprodukt skal indeholde både faglig- og fagdidaktisk teori herunder et undervisningsforløb, som demonstrerer professionskompetence i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i Madkundskab

Præsentationsportfolioen dokumenterer arbejdet med de 4 kompetenceområder med et udvalg af artefakter af både teknologisk, skriftlig og materiel karakter. Præsentationsportfolioen er først tilgængelig på prøvedagen.

Det skriftlige prøveprodukt og præsentationsportfolioen indgår i bedømmelsen.

1. delprøve: Praktisk prøve

Den praktiske delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen, der er udfoldet i det skriftlige prøveprodukt og henter dokumentationsmateriale fra præsentationsportfolioen.

Denne del foregår i faglokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som madkundskabslærer i en professionssammenhæng. Delprøven skal vise, at den studerende kan:

  • planlægge et forløb ud fra en faglig og didaktisk problemstilling
  • overskue forskellige faglige og didaktiske processer, der relateres til praksisfeltet
  • strukturere og gennemføre madlavningsprocesser
  • formidle faglige og fagdidaktiske delprocesser og begrundelser for de trufne valg

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen og skal indeholde materialer hentet fra praksisfeltet. Det kan fx være i form af selvproducerede eller redidaktiserede læremidler, elevarbejder og ind- eller udtryk, der demonstrerer fagets praksis. Den mundtlige del omhandler faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Der kan eksamineres inden for alle 4 kompetenceområder i de to delprøver.

Der kan spørges ind til det skriftlige produkt og præsentationsportfolien under den praktiske og den mundtlige prøve.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted
  • Fremlæggelse af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted
  • Fremlæggelse af materialer fra praksisfeltet til rette tid og sted

 

23. Prøven i undervisningsfaget Matematik 1. – 6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.

Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet nationalt fremstillet forberedelsesoplæg.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.

Den skriftlige prøve afvikles individuelt.

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve

Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.

Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.

Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.

I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.

24. Prøven i undervisningsfaget Matematik 4. – 10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.

Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet nationalt fremstillet forberedelsesoplæg.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.

Den skriftlige prøve afvikles individuelt.

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve

Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.

Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.

Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.

I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.

25. Prøven i undervisningsfaget Musik

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Mundtlig prøve – refleksion over praksis

Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen, der omfatter alle fagets fire kompetenceområder, rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg

Omfanget af synopsis er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Praktisk prøve – refleksion i praksis

Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt, begrundet program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af musikledelse, spil på selvvalgt instrument samt sang og brugsklaver med udgangspunkt i et varieret repertoire rettet mod musikundervisning i grundskolen.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted

26. Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den/de studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser.

Ved individuel eksamen må hvert prøveprodukt maksimalt være på 5 normalsider. Ved gruppeeksamen henvises til de generelle retningslinjer for eksamen.

Den/de studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder.

Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve.

Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold.

Forberedelsestid: Fra offentliggørelsen af lodtrækningen til begyndelsen af eksaminationen.

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted
  • Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted

27. Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning.

Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m.

1. delprøve: Mundtlig prøve

Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 45 minutter.

Eksaminationstid: 45 minutter.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted

28. Prøven i undervisningsfaget Tysk

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.   

1. delprøve: Skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer.

Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 

1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema.

2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til ’Stationenlernen’ eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 2-3 sider), og inddrage stof fra undervisningen.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4.

Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element.  Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted

29. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III

Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve.

Prøven afholdes i forlængelse af praktikken i henhold til den enkelte professionshøjskoles tilrettelæggelse.

Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens § 21).

Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven.

Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenterer egen og andres undervisningspraksis.

Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte færdigheds- og vidensmål inden for praktikkens kompetencemål.

Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, men det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen.

Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve.

Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted

30. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet

Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og bør som udgangspunkt inddrage et af den studerendes undervisningsfag.

Projektet skal udarbejdes i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling:

  • i tilknytning til den studerendes undervisningsfag og lærernes grundfaglighed og med inddragelse af resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, som er lærerfagligt relevante
  • med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i  skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi
  • under brug af videnskabelig forskningsmetode.

Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på maks. 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på maks. 25 normalsider indgår i bedømmelsen.

Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt.

30.1. Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet

Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

30.2. Prøven i professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.

Har den studerende valgt at skrive projektet i gruppe, finder den mundtlige prøve sted som gruppeprøve, dog er der mulighed for at gå alene til den mundtlige del af prøven. Såfremt en studerende vælger denne individuelle udprøvning, skal det skal meddeles uddannelsen senest 14 dage før aflevering af projektet. Uddannelsen kan dispensere fra tidsgrænsekravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.

31. Dispensation

Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

32. Ikrafttrædelse

  • Fællesdelen af studieordningen træder i kraft den 1. august 2019 og har virkning for prøver påbegyndt 1. september 2019 eller senere.
  • For studerende påbegyndt uddannelsen før 1.8.2019 vil beskrivelserne af kompetencemålsprøverne i Studieordningens fællesdel 2018 efter den enkeltes institutions bestemmelse være gældende.

 

Fællesdelen af studieordningen med ikrafttrædelse den 1. august 2018 ophæves.

 

2. Generelle institutionelle bestemmelser (institutionsdel)

1. Uddannelsens formål

Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser.

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen er jf. uddannelses­bekendtgørelsen (§1), at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1.

2. Uddannelsens varighed

Uddannelsens samlede antal ECTS-point udgør 240, og uddannelsen er normeret til 4 år.

ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til 27-28 arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år – dvs. ca. 1650 arbejdstimer.

3. Uddannelsens titel

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor som lærer i folkeskolen, og den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education.

4. Studieordningshistorik

Studieordningen er gældende for ordinære studerende fra sommeroptag 2019 og efterfølgende optag. Ordinære studerende optaget på vinteroptag 2019 og tidligere læser efter tidligere studieordninger på Campus Carlsberg og Frederiksberg (Nyelandsvej).

Meritstuderende læser efter den studieordning, som er gældende på det modul, de følger. Det vil sige, at de kan læse et modul efter tidligere studieordning og et andet efter den nye studieordning.

Studieordningen revideres og justeres en gang årligt. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

5. Uddannelsens indhold og struktur

Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole består af følgende fag og moduler:

  1. Undervisningsfag
    1. Undervisningsfag 1: Dansk, Matematik eller Engelsk. Undervisningsfag 1 vælges rettet mod enten 1.-6. eller 4.-10. klassetrin.
    2. Undervisningsfag 2: Alle undervisningsfag udbydes
    3. Undervisningsfag 3: Alle undervisningsfag udbydes
  2. Lærerens grundfaglighed
    1. Intromodul
    2. Pædagogik og lærerfaglighed
      1. Elevens læring og udvikling (PLa)
      2. Almen undervisningskompetence (PLb)
      3. Specialpædagogik (PLc)
      4. Undervisning af tosprogede elever (PLd)
    3. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM)
  3. Praktik
    1. Praktik 1
    2. Praktik 2
    3. Praktik 3
  4. Specialiseringsmoduler
    1. SP-TEK: Teknologiforståelse og digital dannelse
    2. SP-TVÆ: Tværprofessionelt specialiseringsmodul
    3. SP-UV: Fordybelsesmodul i undervisningsfag
  5. Bachelorprojektet
    1. Bachelor 1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (BA1)
    2. Bachelor 2: At gennemføre et bachelorprojekt (BA2)

5.1. ECTS i uddannelsens elementer

Uddannelsens elementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. Følgende skema viser fordelingen af ECTS på fag og moduler.

Uddannelseselement

ECTS

Moduler, som indgår elementet

Undervisningsfag

120

UV1-3 (100 ECTS), SP-TEK (5 ECTS), BA1 (5 ECTS), SP-UV (10 ECTS)

Lærerens grundfaglighed, PL

60

PLa-d (40 ECTS), INTRO (5 ECTS), SP-TEK (5 ECTS), SP-TVÆ (10 ECTS)

Lærerens grundfaglighed, KLM

15

KLM (10 ECTS), INTRO (5 ECTS)

Praktik

30

PR1-3 (30 ECTS)

Bachelor

15

BA1 (5 ECTS), BA2 (10 ECTS)

Samlet

240

 

 

5.2. Strukturmodel for Læreruddannelsen Campus Carlsberg, Frederiksberg og Helsingør

I nedenstående skematiske opstilling vises uddannelsens struktur (strukturmodel). Bemærk, at der findes særlige strukturmodeller for profillinjerne, anført i efterfølgende afsnit.

For modulernes indhold henvises til studieordningens del 3. Følgende forkortelser anvendt i strukturmodellen:

  • INTRO: intromodul
  • UV1-3: undervisningsfag 1-3
  • PL: Pædagogik og lærerfaglighed (PLa: Elevens læring og udvikling, PLb: Almen undervisningskompetence, PLc: Specialpædagogik, PLd: Undervisning af tosprogede elever)
  • KLM: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab
  • PR1-3: praktik 1-3
  • BA1-2: bachelorprojektet, modul 1-2
  • SP: specialiseringsmodul (SP-TEK: Teknologiforståelse og digital dannelse; SP-TVÆ: Tværprofessionelt specialiseringsmodul; SP-UV: Fordybelsesmodul i undervisningsfag)

Sommeroptag

Vinteroptag

5.3. Strukturmodel for Læreruddannelsen Bornholm

De studerende på Bornholm følger den generelle model for gennemførelse af læreruddannelsen. Uddannelsen gennemføres delvist net-baseret, og det betyder at for udvalgte moduler gælder bestemmelserne for net-uddannelsen. Eksamen kan gennemføres via Polycom.

6. Uddannelsesstation Helsingør

På Uddannelsesstation Helsingør kan den studerende læse de to første år af sin uddannelse. Uddannelsen følger strukturmodellen for sommeroptag.

Som første undervisningsfag læser den studerende enten dansk eller matematik 4.-10. klassetrin.

Den studerende kan vælge blandt alle undervisningsfag, når han/hun skal vælge undervisningsfag 2 og 3. Hvis et tilstrækkeligt stort antal studerende vælger samme undervisningsfag, kan faget placeres på Uddannelsesstation Helsingør. Alternativt læses faget enten med fysisk placering på Campus Carlsberg eller på netuddannelsen.

Praktik og praksissamarbejde: Studerende på Uddannelsesstation Helsingør deltager i et udvidet praksissamarbejde med udvalgte uddannelsesskoler i Helsingør Kommune. Praksissamarbejdet har fokus på innovation og teknologi, og den studerende erhverver sig kompetence til at anvende Helsingør Kommunes særlige innovationsmodel.  I grupper på 2-4 knyttes de studerende til en uddannelsesskole i Helsingør Kommune, hvor såvel praksissamarbejdet som første praktikmodul gennemføres.

På første studieår skal den studerende som en del af praksissamarbejdet deltage på uddannelsesskolen i et omfang, der svarer til 70 timer. Disse lektioner vil typisk blive placeret på de dage, hvor der ikke er skemalagt undervisning på uddannelsen. Den studerende skal derfor påregne studietid til praksissamarbejde ud over det, der fremgår af den skemalagte undervisning. Derudover skal de studerende deltage i uge 3 og 4 i skolens ”udfordringsuge” svarende til 5 dage.

Der er mødepligt til praksissamarbejdet, som det tilrettelægges af uddannelsesskolen og uddannelsen.

7. Profillinjer i uddannelsen

Der er en række profillinjer på læreruddannelsen, som alle er kendetegnet ved, at de vælges fra uddannelsens start. Profillinjerne strækker sig fra 2-4 år, hvor de studerende er samlet på et hold. Profillinjerne er fysisk placeret på enten Læreruddannelsen på Frederiksberg (Nyelandsvej) eller på Campus Carlsberg (se information på hjemmeside).

7.1. Scienceprofil: Advanced Science Teacher Education (ASTE)

Den studerende erhverver sig undervisningskompetence i fire undervisningsfag: matematik 4. -10. klassetrin, biologi, geografi og fysik/kemi.

De studerende følger samme hold gennem uddannelsens fire år, og den faste studieplan gør det muligt at samordne alle uddannelsens moduler, så der sikres et samspil mellem de pædagogiske fagområder, bacheloropgaven og undervisningsfagene. Den studerende er i praktikfaget tilknyttet den samme skole gennem hele uddannelsen.

I profilen indgår fire særligt tilrettelagte tværfaglige moduler (ASTE 1-4), hvor de fire ovennævnte undervisningsfag bringes i samspil. De fire moduler er nærmere beskrevet i afsnittet ”Særlige moduler for ASTE – Advanced science teacher education” i studieordningen, del 3.

7.1.1. Strukturmodel for ASTE

ECTS i ASTE moduler

Fag/modul

S

T

E

M

SUM ECTS

MA

 

1 (vejl)

3

6

10

BI

3

4

1(vejl)

2

10

GE

4

2

3

1

10

FK

3

3

3

1 (vejl)

10

SUM ECTS

10

10

10

10

40

 

7.2. Future Classroom Teacher

Future Classroom Teacher (FCT) er en særlig teknologisk rettet og didaktisk eksperimenterende profil. Den studerende vælger dansk 4.-10. klassetrin som sit første undervisningsfag og engelsk 4.-10. klassetrin som sit andet undervisningsfag. Dertil kommer et obligatorisk specialiseringsmodul ”Spilbaseret læring”. Tredje undervisningsfag er valgfrit. De studerende på Future Classroom Teacher er tilknyttet praktikskoler, som har særlige teknologisk rodfæstede læringsmiljøer.

Profilen er tilrettelagt efter uddannelsens generelle strukturmodel og følger den generelle studieordning, hvor andet ikke er beskrevet. I oversigten nedenfor er navnet på de moduler, som er beskrevet med særligt indhold og tilrettelæggelse på Future Classroom Teacher. Modulbeskrivelserne findes i afsnittet ”Særlige moduler for Future Classroom Teacher” i studieordningen, del 3.

7.2.1. Strukturmodel for FCT

  • UV1 er Dansk 4.-10. kl.
  • UV2 er Engelsk 4.-10. kl.
  • SP-TEK er "Spilbaseret læring"
  • Modulerne på 1.-4. semester læses med FCT-holdet samt UV2, PR2 og PLc.

Eksamen og prøver for FCT

*studiestartsprøve

 

7.3. Sproglærerprofil

Den studerende erhverver sig undervisningskompetence i tre undervisningsfag, hvoraf dansk og engelsk 4. -10. klassetrin er obligatorisk. Tredje undervisningsfag skal være tysk eller fransk.

De studerende er samlet på samme hold gennem de fire år, og den faste studieplan gør det muligt at samordne uddannelsens moduler, så der sikres et samspil mellem undervisningsfagene, de pædagogiske fagområder og bacheloropgaven.

Den studerende kan tage en praktik i udlandet og skal studere et semester i udlandet. Den studerende læser desuden som en særlig fordybelse fire moduler i alle tre fag med såvel et nationalt, internationalt og interkulturelt perspektiv for øje.

I profilen indgår et særligt tilrettelagt tværfagligt modul, hvor undervisningsfag og teknologiforståelse bringes i samspil.

De tværfaglige moduler er nærmere beskrevet i afsnittet ”Særlige moduler for Sproglærerprofil” i studieordningen, del 3.

7.3.1. Strukturmodel for Sproglærerprofil

7.4. Den Specialpædagogiske Profil

Den studerende erhverver sig undervisningskompetence i dansk 1.-6. klassetrin og dansk 4. -10. klassetrin. Det tredje undervisningsfag er valgfrit.

De studerende er samlet på samme hold gennem de fire år, og den faste studieplan gør det muligt at samordne alle uddannelsens moduler, så der sikres et samspil mellem de pædagogiske fagområder, bacheloropgaven og undervisningsfagene.

De første to praktikmoduler læser den studerende på praktikskoler med tilknytning til det specialpædagogiske område.

Særlige moduler for den specialpædagogiske profil er nærmere beskrevet i afsnittet ”Særlige moduler for Den Specialpædagogiske Profil” i studieordningen, dels 3.

7.4.1. Struktur for Den Specialpædagogiske Profil

7.5. International linje (International Teacher Education Programme)

ITEP uddanner lærere med en særlig international profil. Den er for de lærerstuderende, der er interesseret i at hente viden og inspiration ude i verden til lærergerningen i Danmark.

På ITEP har man engelsk 4.-10. kl. som undervisningsfag 1 og samfundsfag som undervisningsfag 2. Der er frit valg til undervisningsfag 3.

På linjen vil der desuden være et obligatorisk udlandsophold på 5. semester, som giver studerende redskaber til at reflektere over undervisningen i Danmark og indsigt i andre kulturers værdier, måder at arbejde og kommunikere på.

Studerende på ITEP deltager i undervisning og workshops sammen med udenlandske studerende på KP. Udlands­aktiviteterne er bl.a. praktik på en skole i Europa og et ophold på et universitet i et andet land efter eget valg.

Særlige moduler findes i afsnittet ”Særlige moduler for International linje” i studieordningen, del 3.

Specialiseringsmoduler: SP-EU: Den Europæiske Lærer; SP-INT: Internationalt specialiseringsmodul (udland); SP-CUL: Cultural Studies.

7.5.1. Struktur for ITEP

7.6. Partnerskoleprofilen

Partnerskoleprofilen er en profillinje med høj grad af skoletilknytning tilrettelagt i et tæt samarbejde med skolerne i Furesø Kommune. I uddannelsesforløbet som lærerstuderende vil man være tilknyttet en skole i kommunen og få koblet teori fra studiet, tæt til praksis.

Man vil blive inviteret ind i skolens praksis og hverdag, og du vil bearbejde dine oplevelser på skolen på uddannelsen. Man vil skulle deltage i kommunes arbejde med innovative læringsforløb for skolernes elever i Fremtidsværksted.

Man kommer på hold med andre studerende, der følger samme forløb i Furesø Kommunes skoler.

Man skal vælge enten dansk (1.-6. klassetrin) eller matematik (4.-10. klassetrin) som første undervisningsfag.

I længere perioder vil man være på skolen 1 dag om ugen. De indtryk og erfaringer, man får via det udvidede praksissamarbejde på skolen i Furesø Kommune bliver integreret i undervisningen på Københavns Professionshøjskole, så udvikling mod at blive en professionel lærer støttes af en vekselvirkning mellem læring i skolen og på uddannelsen. Praktik vil også foregå på skoler i kommunen.

Man følger uddannelsens generelle struktur og indhold med særlig tilrettelæggelse i forhold til dele af undervisningen.

8. Den netbaserede læreruddannelse (NET-LU)

Københavns Professionshøjskole udbyder læreruddannelse som en delvist netbaseret uddannelse. Den netbaserede uddannelse kan også læses af meritlærerstuderende eller enkeltfagsstuderende.

Den netbaserede læreruddannelse har samme indhold og omfang som den ordinære læreruddannelse på 4 år, men adskiller sig ved at undervisning og vejledning er tilrettelagt dels som fysisk tilstedeværelses­undervisning og dels Synkron online undervisning med virtuelt fremmøde:

Fysisk tilstedeværelsesundervisning

Der er fysisk tilstedeværelsesundervisning 4 gange pr. modul i hvert semester. Undervisningen ved fysisk tilstedeværelsesundervisning er skemalagt fredag eftermiddage og lørdag formiddag/eftermiddag.

Synkron online undervisning med virtuelt fremmøde

Synkron online undervisning med virtuelt fremmøde betyder, at alle studerende er til stede virtuelt på samme tidspunkt (synkront). Indholdet i et synkron online undervisning kan være undervisning, vejledning i grupper eller individuelt, studiegruppearbejde m.m.

Der er synkron online undervisning 4 gange pr. semester pr. modul. Den synkron online undervisning placeres typisk tirsdag, onsdag eller torsdag aften omkring kl. 18.00-21.00.

På intranettet findes yderligere information og vejledning i forhold til den synkrone online undervisning.

Asynkron online undervisning

I tiden mellem den fysiske tilstedeværelsesundervisning og de virtuelle fremmøde foregår asynkron online undervisning. Undervisningen følger temaerne/emnerne i fagene og lægger bl.a. op til faglige diskussioner, gruppearbejde, opgaveløsning mv.

Strukturmodel NET-LU

Den ordinære netuddannelse følger strukturmodellen for den ordinære læreruddannelse, dog læses KLM og PLa opdelt med et af fagene på 1 semester og det andet på 2. semester.

Den studerende på ordinær uddannelse skal vælge tre undervisningsfag. Undervisningsfag 1 på den netbaserede uddannelse er dansk eller matematik (1.-6. klassetrin eller 4.-10. klassetrin). Som undervisningsfag 2 og 3 kan den studerende vælge alle undervisningsfag, men kun nogle undervisningsfag udbydes netbaseret.

Vælger den studerende undervisningsfag, der ikke udbydes netbaseret som undervisningsfag 2 og 3, følger han/hun den ordinære og ikke netbaserede læreruddannelse med skemalægning i dagtimerne. Den studerende på NET-LU har således mulighed for at vælge fag på den ordinære, ikke netbaserede læreruddannelse.

Der er 3 praktikperioder i uddannelsen, hvor den studerende er i praktik på en folkeskole i dagtimerne. Praktik i skolen er således ikke netbaseret. Praktikken er tilrettelagt enten som udstrakt praktik eller som blokpraktik:  Første praktikperiode ligger på 3. semester og er organiseret som en udstrakt praktik. Det medfører, at den studerende er i praktik to dage om ugen i en periode på 12 uger. Bemærk, at praktik ikke kan foregå i eget skema på en skole. Praktik 2 & 3 planlægges i udgangspunkt som blokpraktik.

Mødepligt på den netbaserede uddannelse

Der er 75% mødepligt til den fysiske tilstedeværelsesundervisning på den netbaserede læreruddannelse på alle årgange. Mødepligten opgøres separat for hvert modul. Hvis den studerende har fravær på mere end 25% kan modulet ikke godkendes, og den studerende skal skrive reparationsopgave.

Ovenstående vilkår gælder alle moduler i den netbaserede uddannelse.

Der er 100% mødepligt i praktik. Hvis mødepligten ikke opfyldes, så skal praktikken tages helt eller delvist om (se yderligere i afsnit om praktik).

9. Meritlæreruddannelsen

Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i kapitel 8 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Meritlæreruddannelsen udbydes på Campus Carlsberg

Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen.

Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter:

  1. Moduler, der retter sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag.

I alt 100 ECTS. Minimumskrav til ECTS for et undervisningsfag følger ordinær uddannelse.

 

  1. Moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, i alt 40 ECTS.
    • PLa: Elevens læring og udvikling
    • PLb: Almen undervisningskompetence
    • PLc: Specialpædagogik
    • PLd: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum

 

  1. Praktik på niveau III i undervisningsfagene, 10 ECTS.

Meritlæreruddannelsen tilrettelægges individuelt, og som regel læses undervisningsfag 1 først, sideløbende med modulerne i Pædagogik og lærerfaglighed.

Praktikken placeres på det sidste studieår i uddannelsen. Der kan søges om dispensation for placering af praktikken på et tidligere studieår, hvis undervisningsfagene er gennemført først i uddannelsesforløbet, eller de er gennemført via merit for faget.

Der udbydes to toninger på meritlæreruddannelsen: en specialpædagogisk og en teknologisk. Vælger den studerende at tone sin uddannelse, læser han/hun tre specialiseringsmoduler i stedet for et undervisningsfag.

På intranettet findes side med info målrettet studerende på Åben Uddannelse, herunder meritlærerstuderende.

 

9.1. Merit for dele af meritlæreruddannelsen

Studerende, der har kvalifikationer svarende til dele af uddannelsen kan søge merit for disse dele. Regler for merit følger reglerne for ordinær uddannelse, se afsnit om ”Merit”. Vedrørende merit for praktik se afsnit ”Merit for praktik”.

9.2. Deltagelsespligt for studerende på meritlæreruddannelsen

Se afsnit ”Deltagelsespligt og godkendelse af moduler for studerende under åben uddannelse” i studieordningen, del 2.

9.3. Forholdet mellem den nye og den gamle studieordning

Meritstuderende læser efter den studieordning, som er gældende på det modul, de følger. Dvs. de kan læse et modul efter den gamle studieordning og et andet efter den nye studieordning.

For rene ÅU-moduler gælder den nye studieordning, når modulet er aktivt – dvs. læses af sommeroptag 19 og fremefter.

10. Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis

10.1. Praktikvirksomhed

Praktikvirksomhed består af to former for samarbejde mellem grundskoler og Læreruddannelsen Københavns Professionshøjskole (KP):

  • Praktik: Samarbejde om faget praktik der er målrettet den studerendes opfyldelse af fagets kompetencemål. Faget praktik har både en praktisk pædagogisk og en analytisk dimension. De studerende arbejder med faget både på praktikskolen og i læreruddannelsen med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og andre læreropgaver.

Praktik er på Læreruddannelsen KP opdelt i 3 moduler à 10 ECTS-point svarende til de tre praktikniveauer.

  • Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på læreruddannelsen og lærere, elever og ledelse på praktikskoler, evt. de skoler, som de studerende har praktiksamarbejde med. Praksissamarbejdet sigter mod at inddrage praksisnære elementer i relation til moduler i undervisningsfag eller i lærerens grundfaglighed.

Fagene på læreruddannelsen kan i de enkelte moduler samarbejde med andre i praksisfeltet end praktikskoler. Det kan være andre skoler end de godkendte praktikskoler, og det kan være museer, skoletjenester, forskellige samfundsinstitutioner mm

 

Praktikteamet udarbejder informationsmaterialer vedr. praktikvirksomhed. I disse beskrives og eksemplificeres formelle rammer og indhold for de to typer samarbejde mellem Læreruddannelsen KP og praktikskoler. Materialer findes på hjemmesiden og med link fra intranettet og Praktikportalen.

10.2. Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner

Formelt udpeger kommunerne de skoler, som kan blive praktikskoler. Derpå godkender Københavns Professionshøjskole skolerne på baggrund af deres uddannelsesplan for de tre praktikniveauer. Praktikskolerne tilknyttet Københavns Professionshøjskole vil oftest være placeret i kommuner inden for hovedstadsregionen.

10.3. Krav til praktikskolens uddannelsesplan

Uddannelsesplanen indeholder:

  1. Navn samt kontaktoplysninger på praktikvirksomhedsansvarlig/praktikkoordinator
  2. Navn på den professionshøjskole/læreruddannelse, som skolen samarbejder med.
  3. Skolen som uddannelsessted. Skolen beskriver sin kultur og sit særkende, og det tydeliggøres, hvad netop denne skole kan tilbyde som uddannelsessted for lærerstuderende. Følgende punkter kan indgå:
  4. Hvilket særligt uddannelsessted, møder de studerende?
  5. Skolens aktuelle indsatsområder, og hvordan studerende kan inddrages?
  6. Hvilke muligheder for samarbejder med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen?
  7. Forventninger til de forskellige parter
  8. Hvordan evaluerer man praktikforløb på skolen?
  9. Hvilke former for praksissamarbejde er skolen interesseret i /kan skolen tilbyde/ønsker skolen at være med til at udvikle?
  10. En kort beskrivelse af skolens/teamets/praktiklærerens indsats i forhold til til kompetencemålene for praktikfaget.
  11. Beskrivelse af skolens tilrettelæggelse af muligheder og rammer på skolen for de studerendes arbejde med færdigheds- og vidensmålene på praktikfagets tre niveauer, således at de studerende kan opfylde kompetencemålene for henholdsvis praktikniveau I, II og III.

 

Uddannelsesplanen offentliggøres på skolens hjemmeside og på Praktikportalen.

10.4. Praktikfaget og samspillet med de øvrige fag

Praktikfaget har som alle andre fag i læreruddannelsen både videns- og færdighedsmål. I praktikmodulets undervisning på uddannelsesinstitutionen og i praktikskolernes måde at tilrettelægge praktikken på, aktualiseres og uddybes de relevante færdigheds og -vidensområder. Praktikken tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III.

Indholdet i undervisningen i lærerens grundfaglighed og i undervisningsfagene bidrager især til vidensmålene i praktikfaget. Måderne at gennemføre undervisning på i disse fag og analyse af undervisningsformerne kan bidrage til færdighedsmålene.

10.5. Studerendes relation til praktikskoler

I praktikvirksomhed er de studerende omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc.

Den studerende kan ikke komme i praktik på en skole, hvor han/hun har et ansættelsesforhold eller tætte relationer til ansatte eller elever.

10.6. Praktik i grupper

På alle tre praktikniveauer skal de studerende planlægge, gennemføre og evaluere praktik i samarbejde med medstuderende. De studerende opøver derved kompetence i teamsamarbejde.

Praktik på en praktikskole gennemføres derfor så vidt muligt i praktikgrupper:

  • Praktikniveau I – praktikgrupper på fire studerende
  • Praktikniveau II – praktikgrupper på tre studerende
  • Praktikniveau III – praktikgrupper på to studerende

10.7. Studieaktivitetsmodel og praktik

Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af de forskellige parter anvendes nedenstående studieaktivitetsmodel.

Et praktikmodul består som alle andre moduler af 275 arbejdstimer for de studerende.

Den studerende bruger 50 arbejdstimer på praktikundervisning på læreruddannelsen og på udarbejdelse af praktikopgave og eksamen.

225 arbejdstimer anvendes på praktikskolen, og fordelingen fremgår af skolens uddannelsesplan. I praktikperioden er de studerende på skolen hver dag og hele dagen i samme omfang, som en ansat på skolen. Fordelingen vil på de fleste praktikskoler se således ud:

  • Kategori 1: De studerende arbejder her sammen med en praktiklærer og udfører opgaver initieret af praktiklæreren. Hos Københavns Professionshøjskole forventes det, at den studerende underviser i gennemsnit 3 lektioner om dagen = 90 lektioner/ 67,5 timer pr. praktikperiode. Desuden forbereder og efterbehandler de studerende og praktiklærerne en del af undervisningen sammen. Dertil kommer løsning af andre læreropgaver. Alt i alt en arbejdsbelastning for de studerende på ca. 110 timer.
  • Kategori 2: De studerende arbejder uden praktiklærer, men med læreropgaver initieret af praktiklæreren/skolen fx forberedelse og efterbehandling af undervisning og vejledning, skolehjemsamarbejde mm.  I alt ca. 50 timer
  • Kategori 3: De studerende arbejder uden praktiklærer fx med at dygtiggøre sig på eget initiativ for at kunne løse læreropgaven. I alt ca. 50 timer
  • Kategori 4: De studerende får vejledning af praktiklærer eller andre ressourcepersoner på skolen. I alt ca. 15 timer
  • I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer"
  • I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl.
  • I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer

10.8. Reparation og omprøve i praktik

Der er møde- og deltagelsespligt til både praktikken på praktikskolen (100%) og til praktikmodulundervisningen på læreruddannelsen (80%).

  • Hvis møde- og deltagelsespligten på praktikskolen ikke er opfyldt, kan modulet ikke godkendes, og den studerende skal i en ny praktik.
  • Hvis mødepligten på læreruddannelsen ikke er opfyldt, kan modulet ikke godkendes, og den studerende skal skrive en reparationsopgave.

 

Hvis modulet ikke kan godkendes, vil den studerende ikke kunne gå til kompetencemålsprøven i samme prøvetermin som sit hold.  Den studerende forbliver imidlertid i sin praktikgruppe på praktikskolen og samarbejder med denne om forløbet, men skriver praktikopgaven individuelt. Den studerende kan anvende praktikgruppens aktionslæringsforløb og cases fra praktikken i sin individuelle praktikopgave.

Tidspunkter for reparation af manglende opfyldelse af mødepligten til praktikmodulundervisningen på læreruddannelsen fremgår af Pjece om Prøver og modulgodkendelse på intranettet.

10.9. Praktik i udlandet

Praktikniveau II eller III kan gennemføres på en skole i udlandet, der er godkendt til at modtage praktikanter fra Københavns Professionshøjskole. Den studerende kan kun tage én praktik i udlandet i løbet af sin læreruddannelse. Undtaget herfra er studerende fra Færøerne og Grønland.

Den studerende skal ved praktiktilmeldingen angive, at han/hun ønsker at komme i praktik i udlandet i det efterfølgende studieår samt angive konkret praktikønske. Den studerende skal desuden søge via ansøgningsskema under ”Internationale studiemuligheder” på Intranettet. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted semesteret inden praktikmodulet.

Kun studerende, der følger studiet planmæssigt efter strukturmodellen, kan få en praktikplads i udlandet.

Oversigt over praktikskoler i udlandet, som Københavns Professionshøjskole samarbejder med, findes under ”Internationale studiemuligheder” på Intranettet. Der er et begrænset antal praktikpladser i udlandet.

Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle praktikniveau, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og praktikskolen i udlandet.

Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt og samme sted, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede underviser læreruddannelsen og en praktiklærer fra en af praktikskolerne er eksaminatorer, og der er ekstern censur.

10.10. Praktik på en efterskole i Danmark

Praktikniveau II eller III kan tages på en efterskole i Danmark, der har lavet en uddannelsesplan og dermed kan godkendes til at modtage praktikanter fra Københavns Professionshøjskole.

Den studerende skal selv tage kontakt til den efterskole, han eller hun ønsker at tage ophold på, og afklare om skolen vil og kan modtage en praktikant i den ønskede periode.

Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i angive, at han/hun ønsker at komme i praktik på en efterskole i det efterfølgende studieår samt angive navnet på den efterskole, han/hun ønsker at tage ophold på. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i semesteret inde praktikmodulet.

Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle praktikniveau, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og efterskolen.

Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede underviser fra læreruddannelsen og praktiklæreren fra efterskolen eller alternativt en praktiklærer fra en af praktikskolerne er eksaminatorer. Der er ekstern censur.

11. Adgang til moduler i undervisningsfag

(Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015, § 16 og bilag 6)

Den studerende har adgang til moduler i et undervisningsfag, når han/hun i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsen, bilag 6. Såfremt der er yderligere forudsætninger for at læse et modul eller begrænsning i adgangen til et modul, fremgår det af modulbeskrivelsen (se studieordningen, del 3).

Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, er det muligt efter optagelse på studiet at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering. Dette skal ske inden faget påbegyndes.

Har den studerende ikke bestået de relevante fag på det krævede niveau, men har han/hun på anden vis erhvervet sig kompetencer, som kan sidestilles med de formelle krav, kan den studerende søge dispensation for adgangskravene. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. Dispensation og dermed en individuel kompetencevurdering søges gennem studievejledningen. Krav til og procedure for ansøgningen fremgår af beskrivelse på studievejledningens site på intranettet.

12. Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler

Alle studerende foretager valg af første undervisningsfag inden studiestart. Inden studiestart kan de studerende orientere sig om fagenes indhold og tilrettelæggelse via beskrivelser på hjemmesiden.

Når den studerende skal foretage valg af undervisningsfag 2 og 3, jf. strukturmodel, afholdes vejledende orienteringsmøde om valget, hvor den studerende har mulighed for at møde undervisere fra de forskellige fag og få mere information om det enkelte undervisningsfag.

I forbindelse med specialiseringsmodul 2 & 3 vil der være mulighed for at vælge mellem forskellige moduler. Generel vejledning og information om valg i uddannelsen findes på intranettet.

Fagenes moduler er beskrevet i modulbeskrivelser, der bl.a. beskriver indhold, kompetencemål og betingelser for godkendelse af modulet, se studieordningen del 3.

12.1. Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler

Alle valg foretages elektronisk. Vejledning findes på intranettet. Når den studerende har foretaget sine valg, tilmeldes han/hun modulerne automatisk – jf. uddannelsens struktur.

Har den studerende fået udarbejdet en individuel studieplan, der afviger fra strukturmodellen, påhviler det den studerende at sikre sig, at han/hun er tilmeldt de korrekte moduler.

Til- og framelding til moduler kan kun ske via studieservice.

Vælger den studerende en af profillinjerne, gælder særlige vilkår vedr. valg af fag og specialiserings­moduler. Se afsnit vedr. profiler i uddannelsen. Ligeledes gælder særlige vilkår for studerende, som læser på Uddannelsesstation Helsingør.

12.2. Omvalg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler

Omvalg af undervisningsfag kan kun ske via henvendelse til studieservice og kan kun finde sted i løbet af de første 3 uger efter starten på første modul på unervisningsfaget.
Omvalg af et specialiseringsmodul kan kun ske via henvendelse til studieservice og kan kun finde sted i løbet af den første uge efter starten på specialiseringsmodulet.
Foreligger ganske særlige forhold, kan der dispenseres fra ovenstående frister for omvalg. Den studerende skal da sende en skriftlig, begrundet ansøgning til studievejledningen.

13. Betingelser for indstilling til prøver

Forudsætning for indstilling til kompetencemålsprøver er, at man som studerende har fået godkendt de obligatoriske ECTS og moduler jf. nedenstående skema. Alle prøver er med ekstern censor med mindre at andet er angive (intern prøve):

Kompetencemålsprøve

ECTS

Obligatorisk modul og ECTS til indstilling til prøve

Undervisningsfag 1

40

UV1, modul 1, 2 & 3 (40 ECTS)

Undervisningsfag 2

30

UV2, modul 1, 2 & 3 (30 ECTS)

Undervisningsfag 3

30

UV3, modul 1, 2 & 3 (30 ECTS)

Pædagogik og lærerfaglighed

35

PLa, PLb & PLc (30 ECTS) samt INTRO (5 ECTS)

Pædagogik og lærerfaglighed (intern prøve)

10

PLd (10 ECTS)

Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab

15

KLM (10 ECTS) & INTRO (5 ECTS)

Praktik 1 (intern prøve)

10

PR1 (10 ECTS)

Praktik 2

10

PR1 & PR2 (20 ECTS)

Praktik 3

10

PR1, PR2 & PR3 (30 ECTS)

Bachelor

15

BA1 (5 ECTS) & BA2 (10 ECTS)

 

For ASTE-studerende gælder der særlige forudsætninger for at opnå adgang til kompetencemålsprøve i undervisningsfagene. Her gælder det, at der læses 2 monofaglige moduler samt et antal tværfaglige ASTE-moduler. Se nærmere om disses ECTS-angivelser i studieordningens, del 3.

13.1. Studiestartsprøve/start-up examination

Der er studiestartsprøve på 1. semester af uddannelsen med det formål at klarlægge, om den studerende reelt er påbegyndt uddannelsen.

Prøven er individuel og intern. Studiestartsprøven er udformet som en skriftlig prøve og består af en række spørgsmål. Prøven bedømmes som godkendt/ ikke godkendt. Prøven finder sted i løbet af de første fire uger efter studiestart.

Studiestartsprøven er ikke omfattet af regler om klager over prøver. Det betyder, at den studerende ikke kan klage over resultatet af prøven. Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest tre måneder efter uddannelsens start. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartprøven, jf. eksamensbekendtgørelsens § 10.

Hvis studiestartsprøven ikke bestås udskrives den studerende fra uddannelsen

Studerende på Åben uddannelse er ikke omfattet af studiestartsprøven.

Start-up examination (engelsk beskrivelse):

There will be a start-up examination during the first semester of the study programme with the purpose of determining whether the student has actually started.

The exam is individual and internal. The exam is a written test that consists of a number of questions. The exam is assessed as passed/not passed. It takes place during the first four weeks of the first semester.

The start-up examination is not covered by the rules of complaints regarding examinations. This means that the student cannot complain about the result of the exam. If the exam is not passed, the student has the opportunity to enter re-examination, which is held no later than three months after the start of the programme. The student has two attempts to pass the start-up examination, cf. article 10 of the examination rules.

If the start-up exam is not passed, the student’s enrollment is terminated.

13.2. Oversigt over kompetencemålsprøvernes placering i uddannelsen, sommeroptag

I nederste række er prøverne angivet.

13.3. Oversigt over kompetencemålsprøvernes placering i uddannelsen, vinteroptag

I nederste række er prøverne angivet.

14. Tilmelding til prøver

Generelt for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole gælder det, at man skal gå til kompetencemålsprøver i det semester, hvor det sidste obligatoriske modul afsluttes, jf. skema for prøvernes placering.

De studerendes tilmeldes automatisk til alle prøver. Prøverne er placeret i forlængelse af det semester, hvor det sidste obligatoriske modul afsluttes, jf. skema for prøvernes placering.

Studerende under åben uddannelse tilmeldes også prøverne automatisk. Dog skal studerende under åben uddannelse, som har merit for samtlige moduler i et fag men skal til kompetencemålsprøve, tilmelde sig via formular på intranettet.

14.1. Sygdom ved modulprøver og kompetencemålsprøver

Ved sygdom skal man melde sig syg senest på prøvedagen og fremsende lægefaglig dokumentation for sygdommen senest 5 hverdage efter prøven er afholdt til studieservice.

14.2. Syge- og reprøver

Juni og januar

Studerende, der enten ikke består eller må afmelde en prøve på grund af sygdom, skal til reprøve i efterfølgende prøvetermin (juni eller januar). Der er automatisk tilmelding.

 

August og februar

For ordinære studerende og meritlærerstuderende, der kan færdiggøre deres fulde uddannelse, gælder, at de kan gå til reprøve i august/februar såfremt, at de har været til prøve forinden i samme prøvetermin (juni/januar) og enten ”ikke bestået” eller har måtte afmelde prøven pga. dokumenteret sygdom.

 

Studerende på enkeltfag kan altid gå til reprøve i august/februar såfremt, at de har været til prøve forinden, i samme prøvetermin (juni/januar) og enten ”ikke-bestået” eller har måtte afmelde prøven pga. dokumenteret sygdom.

 

Tilmelding til reprøve i august/februar sker manuelt af den studerende via link på intranettet.

 

Fagene KLM og praktik afholder også reprøve i august/februar, men det sker med automatisk tilmelding.

15. Dispensationer og særlige prøvevilkår

Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på intranettet.

16. Dispensationer i forhold til kompetencemålsprøver

Nedenstående er dispensation for den nationale beskrivelse af kompetencemålsprøverne i læreruddannelsens fag. Prøveformerne er godkendt af LLN, september 2018.

16.1. Future Classroom Teacher: Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for undervisningsfagene findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Prøven består af et skriftligt prøveoplæg og 4 delprøver, hvoraf den ene er skriftlig.

Skriftligt prøveoplæg

De studerende udarbejder tre skriftlige prøveoplæg på basis af projektarbejder.
I de tre skriftlige prøveoplæg indgår præsentation af projektet, inkl. problemformulering, elevsprogseksempel.

Prøven består af et skriftligt, praksisnært element og litteraturliste.

De tre prøveoplæg dækker kompetenceområderne 1-3 (Sproglig kompetence og sprogundervisning, Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation samt Interkulturel kompetence); alle 3 oplæg skal desuden involvere kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.
Prøveoplæggene har et omfang på maks. 1 normalside, og de skal ikke vurderes.

Et af de 3 oplæg udtrækkes ved lodtrækning som grundlag for prøven. Resultatet af lodtrækningen meddeles de studerende 48 timer inden prøven. Prøveoplæggene udarbejdes i grupper på 2-3 studerende. De skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen, men fungerer som afsæt for kompetencemålsprøvens fokus og indhold.

1. delprøve: Præsentation af det udtrukne prøveoplæg. Præsentationen foregår i gruppen med andre par/grupper som tilhørere. Hver præsentation varer 10 minutter.

2. delprøve: Individuel, skriftlig respons. Den studerende skriver individuel respons til en af de andre grupper. Inden starten på delprøve 1 aftales hvilken gruppe den enkelte studerende skal yde respons til. Responsen har et omfang på 1 normalside (2600 tegn) og afleveres ved delprøvens afslutning. Denne delprøve varer 40 min.

3. delprøve: Hver gruppe trækker tre udfordringer og vælger 1-2 at arbejde videre med i forhold til det praksisnære element, som gruppen har fremlagt i delprøve 1.

Grupperne videreudvikler det praksisnære element, underbygger videreudviklingen med teoretiske argumenter og planlægger fremlæggelsesform. Der er 10 minutter til træk af udfordringer og 80 minutter til arbejdet med dem.

4. delprøve: Præsentation og diskussion i plenum af arbejdet fra delprøve 3

Hver gruppe fremlægger produkt/løsningsforslag og begrundelser. Fremlæggelserne følges af diskussion, hvor alle deltager. Hver gruppe har 20 minutter til præsentation og diskussion.

Der gives en samlet, individuel karakter for de 4 delprøver. Det skriftlige prøveoplæg indgår ikke i bedømmelsen.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:  Aflevering af 3 skriftlige prøveoplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted.

16.2. Future Classroom Teacher: Prøven i Almen dannelse (KLM) Dispensation.

Kompetencemål for Almen Dannelse findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve tager afsæt i en præsentations-portfolio udarbejdet af den studerende.

Den studerende har i løbet af semestret udarbejdet følgende obligatoriske studieprodukter (Se modulbeskrivelsen for KLM – Future Classroom Teacher), som i tilrettet form indgår i den samlede vurdering ved kompetencemålsprøven i KLM:

  1. En radiomontage med fokus på majoritet/minoritets problematikker og med inddragelse af det religionsfaglige felt i KLM-faget. Med udgangspunkt i en problemstilling belyses religiøs diversitet og forskellige religioners vilkår i det danske samfund med perspektiver til skolens dannelsesopgave.
  2. Med udgangspunkt i en problemstilling med fokus på værdier, der aktuelt præger /diskuteres i det danske samfund og skolen, udarbejdes en idéhistorisk analyse. Analysen udmøntes i en digital tidslinje ved brug af programmet TikiToki, hvor der udvælges 5-7 idéhistoriske begivenheder eller centrale personer fra renæssance og oplysningstid, der kan belyse og perspektivere den aktuelle problemstilling.
  3. En problemstilling, der sætter fokus på dilemmaer og muligheder i at arbejde med demokratisk og digital dannelse i skolen. Der udarbejdes en poster, som sætter fokus på centrale krydsfelter mellem digital og demokratisk dannelse fx omkring ytringsfrihed og hadefuld tale, retten til privatliv og databeskyttelse, fake news og kildekritik, sociale medier og etik el.lign.

Studieprodukterne rettes til efter respons og valg af problemformulering til kompetencemålsprøven, og der afleveres en justeret præsentationsportfolio, som er afsæt for den mundtlige kompetencemålsprøve.

Den studerende afleverer til brug ved prøven en synopse på én side, hvor den studerende identificerer en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen.

I synopsen lægges link ind, så alle tre studieprodukter let kan tilgås af eksaminator og censor. Præsentationsportfolio og synopse indgår i bedømmelsen.

Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

Aflevering af kort præsentationsportfolio og synopse i angivet form og indhold til rette tid og sted

16.3. Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin. Dispensation. Future Classroom Teacher

Kompetencemål for undervisningsfagene findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og producerende prøve og den mundtlige prøve.

1. delprøve: Skriftlig og producerende prøve

Til den skriftlige og producerende prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skriftsprogligt skal reflektere og problemløse ift. en fagfaglig og teknologisk tonet problemstilling, analysere en tekst fra danskfagets domæner og producere et digitalt produkt. Tekst og produkt skal kommunikere hensigtsmæssigt og honorere formelle krav. Opgaven og produktet består dels af en skriftsproglig del dels af en producerende del. De respektive dele skal indeholde:

Den skriftsproglige del

1. En refleksion over problemløsning ift. en fagfaglig og teknologisk tonet problemstilling fra praksis

2. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige domæner med inddragelse af fagdidaktiske perspektiver.

3. En refleksion over de teknologiske, fagfagligt relaterede og indholdsmæssige valg der er truffet i arbejdet med problemstillingen, analysen og den digitale produktion, fx af teoretisk fundament og metodiske greb, digital kreativitet, danskfaglige analyseredskaber, teknologisk kuratering, sprog og stil, bestemte sproghandlinger anvendt og social semiotiske greb, layout m.m.

Den fysiske producerende del

4. En digital produktion der knytter sig til såvel problemløsning som analyse. Den digitale produktion kan
tænkes så bredt og varieret som muligt. Alle studerende stiller deres digitale produktion til rådighed i eksamensperioden. Alle studerende medbringer deres digitale produktion til den mundtlige eksamen.

Prøven tilrettelægges som en ugeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål formuleret af undervisere fra Future Classroom Teacher tonet og udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 4.-10. klassetrin.

De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.

De studerende medbringer et digitalt produkt, der relaterer sig til prøvespørgsmålet. Det digitale produkt kan tænkes så bredt og varieret som muligt

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted

17. Eksamenssnyd

Definition af eksamenssnyd og vejledning om procedure ved mistanke om eksamenssnyd findes på intranettet.

17.1. Brug af eget og andres arbejde - plagiat

Se definition af og vejledning om procedure vedr. plagiat (eksamenssnyd) på intranettet.

Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en studerende har udgivet en andens arbejde for sit eget, skal det indberettes til uddannelsesledelsen. Tilsvarende gælder hvis en studerende har anvendt sit eget tidligere bedømte arbejde uden henvisning. Hvis formodningen bliver bekræftet efter en undersøgelse af sagen, og hvis handlingen har fået eller ville kunne få konsekvenser for bedømmelsen, skal den studerende bortvises fra prøven, jf. eksamensbekendtgørelsens § 20.

Videnskabelig redelighed:

Brug af egne tidligere bedømte eksamensbesvarelser skal ske med kildeangivelse og brug af citationstegn ved direkte citater fra eksamensbesvarelsen. Tilsvarende gælder ved brug af medstuderendes eksamensbesvarelser. De skal kildeangives på samme måde som alle øvrige kilder, der bruges i besvarelsen.

I forbindelse med en omprøve, hvor den studerende ikke bestod prøven, fordi præstationen blev vurderet til 00, - 3/ikke bestået, og hvor der indgår skriftligt materiale, kan den studerende genaflevere det skriftlige materiale. Det afleverede vil i denne situation ikke blive betragtet som plagiat.
Ved en sådan genaflevering af et prøveprodukt skal den studerende på produktets forside angive, at der er tale om en genaflevering. Det skal fremgå, hvornår produktet er afleveret første gang, og det skal ligeledes fremgå, hvis produktet er udarbejdet i gruppe.

17.2. Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen

Der kan ske bortvisning fra en prøve hvis det konstateres at der er snyd eller udvises forstyrrende adfærd under prøven jf. § 20 i eksamensbekendtgørelsen.

Vejledning om procedure ved mistanke om eksamenssnyd findes på intranettet.

18. Klage i forbindelse med kompetencemålsprøver

Der kan klages over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen, jf. eksamensbekendtgørelsens kapitel 10.

Vejledninger om, hvordan man klager, og hvordan klager bliver behandlet findes på intranettet.

19. Professionsbachelorprojekt

Kompetencemål for bachelorprojektet findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og bør som udgangspunkt inddrage et af den studerendes undervisningsfag.

Projektet skal udarbejdes i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling:

  • i tilknytning til den studerendes undervisningsfag og lærerens grundfaglighed og med inddragelse af resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, som er lærerfagligt relevante
  • med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi
  • under brug af videnskabelig forskningsmetode.

Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på maks. 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på maks. 25 normalsider indgår i bedømmelsen.

Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt.

19.1. Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet

Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til studieservice i egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

19.2. Prøven i professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.

Har den studerende valgt at skrive projektet i gruppe, finder den mundtlige prøve sted som gruppeprøve, dog er der mulighed for at gå alene til den mundtlige del af prøven. Såfremt en studerende vælger denne individuelle udprøvning, skal det meddeles uddannelsen senest 14 dage før aflevering af projektet. Uddannelsen kan dispensere fra tidsgrænsekravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted. Der udgives en bachelorpjece med beskrivelse af de praktiske rammer for den studerendes gennemførelse af bachelorprojektet. Pjecen findes på intranettet.

20. Usædvanlige forhold

Studieordningen henviser visse steder til, at de fastsatte regler kan fraviges, hvis det er begrundet i ”usædvanlige forhold”. Ved afgørelse af, om der i en konkret situation foreligger usædvanlige forhold, vil følgende lægges til grund:

Et usædvanlige forhold er kendetegnet ved at være pludseligt opståede forhold, som den studerende ikke har kunnet sikre sig mod – fx pludseligt opstået og dokumenteret sygdom hos den studerende selv eller hos den nærmeste familie, dødsfald i den nærmeste familie eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende ofte vil være uden skyld i. Endvidere vil fx borgerligt ombud som domsmand eller nævning være dispenserende.

21. Anonymitet og fortrolighed

Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt.

Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes.

22. Teknologiforståelse og digital teknologi læreruddannelsen

I alle moduler i undervisningsfag og i lærerens grundfaglighed på læreruddannelsen indgår digitalisering og digital teknologi som en del af indhold og form. Dette er nærmere beskrevet i de enkelte modulbeskrivelser.

Desuden er et obligatorisk specialiseringsmodul i Teknologiforståelse og digital dannelse for alle studerende, hvor den studerende opnår kompetence i teknologiforståelse og indsigt i digital dannelse, med det formål at kunne kritisk forstå, vurdere, analysere og udvikle undervisning med fokus på elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse i folkeskolen.

Uddannelsen udruster således den studerende med et grundlæggende kendskab til teknologiforståelse som lærerprofessionelt fagfelt, der relaterer til elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse som en faglighed i folkeskolen.  De studerende vil opnå et grundlæggende kendskab til teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen og den studerendes kvalificeres til at varetage almen undervisning, der understøtter elevers teknologiforståelse og digitale dannelse i en bredere forstand, i og på tværs af fag.

23. Skole-hjem- og forældresamarbejde

De studerende skal gennem uddannelsen opnå kompetencer og færdigheder til at håndtere og udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning.

På læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole er der særligt fokus på skole-hjem- og forældre samarbejde i Pædagogik og Lærerfaglighed. Desuden indgår området i tæt samarbejde med skolen gennem praksissamarbejde og i praktikken, hvori der indgår obligatoriske elementer om forældresamarbejde.

24. Studieaktivitet, undervisnings- og arbejdsformer

Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer, den studerende forventes at tage aktivt del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats.

I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Den studerendes vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point inklusiv evaluering og kompetencemålsprøver.

Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings-, studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende.

24.1. Egenbetaling

I forbindelse med studiet kan der indgå obligatoriske ekskursioner og studieture, hvor der indgår egenbetaling. Deltagelseskrav er beskrevet i de enkelte modulbeskrivelser.

I de praktiske fag, billedkunst, håndværk & design samt madkundskab vil der være en egenbetaling til materialer svarende til omkring 300-400 kr./modul.

 

25. Deltagelsespligt og deltagelseskrav

Studerende ved læreruddannelsen har jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §15, pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af KP og beskrevet i studieordningen, herunder beskrivelsen i de enkelte moduler.

25.1. Registrering af deltagelseskrav og godkendelse af deltagelseskrav

Underviseren i det enkelte modul har ansvaret for løbende at registrere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Underviseren sikrer, at den løbende registrering af deltagelsespligten, herunder mødepligten, er tilgængelig for de studerende, og underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig opfyldelse af deltagelseskrav. Underviseren kan give den studerende mulighed for reparation af deltagelseskrav inden for modulets rammer.

Godkendelse af det enkelte modul forudsætter, at den studerende opfylder de beskrevne deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskrav, herunder mødepligt, foretages af underviseren. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som godkendt/ikke godkendt eller bestået/ikke bestået.

25.2. Modulreparation

Hvis den studerende ikke får et modul godkendt, skal han/hun reparere den manglende godkendelse. Den studerende skal efter modulets afslutning udarbejde en reparationsopgave. Modulprøver repareres ved en omprøve i den nationale modulprøve.

Reparationsopgaven udarbejdes og afleveres individuelt.

I opgaven skal den studerende anvende den litteratur og empiri, der er arbejdet med i modulet, og modulets samlede videns- og færdighedsmål indgår i opgaven.

Opgaven stilles af fagets undervisere.

Den studerende har tre forsøg i alt og kan derfor, hvis den første reparationsopgave ikke godkendes, skrive endnu en i det efterfølgende semester. Tidspunkt og procedurer for modulreparation vil fremgå af information på intranettet.

25.3. Deltagelsespligt og godkendelse af moduler for studerende under åben uddannelse

For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende. Mødepligt på 80% på moduler på 1. og 2. semester gælder dog kun ordinære studerende.

Studerende under åben uddannelse har dog ret til at afvikle betingelserne for godkendelse af det enkelte modul og gå til kompetencemålsprøve som selvstuderende, jf. § 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse. Ønsker den studerende at være selvstuderende, skal han/hun inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner.

Prøver i meritlæreruddannelsen gennemføres som i den ordinære uddannelse.

25.4. Studiegrupper

Studiegruppearbejde er den overvejende studieform på Læreruddannelsen på KP, særligt på 1. studieår.

På det første semester deltager samtlige ordinære studerende således i det obligatoriske forløb ”Studiegruppens samarbejdspraksis er lærerfaglighed”. Formål og mål med studiegruppefaciliteringen er angivet i informationsmateriale på intranettet, herunder gældende minimumskriterier for den studerendes deltagelse i samarbejdet i studiegruppen.

Såfremt en studerende ikke opfylder minimumskriterierne, kan studiegruppen brydes, og den studerende kan ikke blive registreret på studiegruppens obligatoriske studeprodukter.

25.5. Mødepligt

Der er mødepligt på alle moduler, som ligger på den studerendes 1. og 2. semester jf. strukturmodellen. Underviseren registrerer den studerendes fremmøde løbende.

Såfremt den studerende ikke har et fremmøde på minimum 80%, kan han/hun ikke få sin deltagelse i modulet godkendt og må udarbejde en reparationsopgave, der skal godkendes.  

Denne mødepligt gælder for studerende på ordinær læreruddannelse. Denne mødepligt gælder ikke for studerende på Åben Uddannelse.

26. Studieaktivitet og ophør af indskrivning

Indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på 1 år, jf. adgangsbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

De moduler, som er knyttet til et fag, skal være godkendt som forudsætning for, at den studerende kan indstilles til kompetencemålsprøve i faget. Er den studerende indstillet til prøve betyder det, at han eller hun er tilmeldt prøven.

I løbet af 1. studieår afholdes en ekstern prøve i mindst ét kompetencemål. Prøven skal bestås inden udgangen af den studerendes 2. studieår. I modsat fald bringes indskrivningen til ophør jf. § 18, stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen. På læreruddannelsen på KP vil det være kompetencemålsprøven i KLM.

Uddannelsesledelsen kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der henvises i øvrigt til KPs overordnede ordensregler for studerende.

27. Internationalisering

27.1. Studieophold i udlandet

Et studieophold i udlandet varer mindst et semester (30 ECTS) og maksimalt et studieår (60 ECTS). Studier i udlandet planlægges som et led i læreruddannelsen og er ikke studietidsforlængende. Opholdet gennemføres på en læreruddannelse i udlandet, som er godkendt af Københavns Professionshøjskole.

Den studerende kan søge om studieophold, studieophold kombineret med praktik og praktikophold. Studerende kan rejse på studieophold efter 1. studieår (6 moduler) er afsluttet. Inden studieopholdet skal obligatoriske prøver efter 1. studieår være bestået. For både vinter og sommeroptag anbefales studieophold på 5. eller 6. semester, efter første undervisningsfag er afsluttet. Se aktuelle anbefalinger på studieordningssitet på Portalen.

På Læreruddannelsen afholdes der hvert semester informationsmøder om studieophold og praktik i udlandet. Den internationale koordinator har faste træffetider, hvor studerende kan søge vejledning om studieophold. Studerende kan finde information om studieophold og den internationale koordinators kontaktoplysninger og træffetider på intranettet.

Ansøgningsfrister er den 1. maj til studieophold om efteråret og 1. november til studieophold om foråret.

Før studieopholdet skal den studerende søge vejledning hos international koordinator. I vejledningen afklares, hvilket studietilbud i udlandet passer bedst til den studerendes samlede studieforløb i læreruddannelsen. Efterfølgende skal den studerende ansøge om studieophold via Intranettet. Den internationale koordinator tildeler den studerende en studieplads i udlandet og nominerer vedkommende til den pågældende partner i udlandet. Derefter skal den studerende sende en ansøgning direkte til denne partner. Forud for studieophold udarbejder den studerende i samarbejde med international koordinator et Learning Agreement, hvoraf der fremgår valg af studietilbud i udlandet og merit.

Studerende ansøger om merit for hele moduler inklusive modulafslutning for relevante kurser læst i udlandet. Der kan ikke søges om merit for kompetencemålsprøver. Disse prøver skal aflægges hjemme. Hvis der på baggrund af det planlagte studieophold sker ændringer i den studerendes studieforløb i læreruddannelsen, udarbejder den studerende i samarbejde med studievejledningen en individuel studieplan.

Under studieopholdet skal den studerende informere international koordinator om ændringer i studieforløbet i udlandet hurtigst muligt og senest inden for den første måned i udlandet. Ændringerne tilføjes den studerendes Learning Agreement og merit justeres.

Efter studieopholdet skal den studerende dokumentere gennemførte studier i udlandet både i hans/hendes Learning Agreement og med et afsluttende bevis - Transcript of Records -, som den studerende får udleveret af værtsinstitutionen i udlandet. På baggrund af disse dokumenter registrerer studieservice merit for kurser læst i udlandet, som aftalt i den studerendes Learning Agreement. Den studerende kan først tilmeldes kompetencemålsprøver hjemme, når studieopholdet er gennemført, og merit for relevante moduler er registreret.

Hvis praktik indgår i studieopholdet, gælder samme regler for bedømmelse, som er beskrevet i afsnittet om praktikophold.

Den internationale koordinator inviterer studerende til en obligatorisk evalueringssamtale på baggrund af et evalueringsskema, som studerende får tilsendt ved afslutningen af opholdet.

27.2. Undervisning på andre sprog end dansk

Nogle moduler i læreruddannelsen udbydes på andre sprog end dansk. Enkelte specialiseringsmoduler kan udbydes udelukkende på engelsk, tysk, fransk eller andre nordiske sprog end dansk, mens enkelte moduler både udbydes på dansk og andre sprog.

Modulbeskrivelser for alle engelsksprogede moduler findes i studieordningen – se afsnit 1 om studieordningens opbygning.

Modulerne annonceres til udvekslingsstuderende, og danske studerende orienteres om modulerne i information tilknyttet valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler.

I alle moduler kan en del af undervisningen foregå på andre sprog en dansk, når undervisningen afholdes af en gæsteunderviser fra udlandet, eller når virtuelt samarbejde med studerende i andre lande indgår. I alle moduler kan indgå litteratur på andre sprog end dansk.

28. Talentforløb

28.1. Talentforløb vedr. internationalisering

Jf. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=170038

Københavns Professionshøjskole ønsker at uddanne lærere med en høj faglighed, som kan reflektere over deres profession i både en lokal og global kontekst. Denne professionalisme indebærer bevidstheden om, hvordan internationale relationer påvirker lokale strukturelle vilkår og praksis i klasseværelset.

Studerende på Læreruddannelsen KP kan derfor vælge internationale aktiviteter som en integreret del af studiet og kan for eksempel læse moduler på engelsk sammen med udvekslingsstuderende og rejse på studieophold eller praktikophold i udlandet.

Læreruddannelsens talentforløb giver der ud over højt motiverede studerende mulighed for at vælge yderligere faglige udfordringer ved aktivt at deltage i talentforløb vedr. internationalisering. Her deltager den studerende i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af faglige, internationale aktiviteter.

Formålet med talentforløbet

Ved aktivt at deltage i talentforløbets aktiviteter opnår den studerende viden om og erfaring med internationalt samarbejde i en skolekontekst, og han eller hun får indblik i interkulturel kommunikation. Desuden kvalificerer den studerende sig til at kunne deltage i internationalt netværksarbejde, samt planlægge, gennemføre og evaluere internationale aktiviteter.

Talentforløbets indhold og krav til deltagelse

Talentforløbet indeholder nedenstående faglige og ekstra-curriculære aktiviteter.

Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter indskrives i et bilag til eksamensbeviset, hvis den studerende kan dokumentere deltagelse i mindst 4 af nedenstående aktiviteter i løbet af studiet. Indberetninger indebærer en skriftlig rapport på to til fem normalsider per aktivitet.

Tilmelding til talentforløbet skal indsendes til den Internationale koordinator senest ved begyndelse af 2. studieår.

Yderlige information om tilmelding til talentforløb aktiviteter, der indgår og godkendelse kan findes på intranettet på sitet vedr. internationale aktiviteter. Interesserede studerende kan søge vejledning hos international koordinator. Datoer for informationsmøder og træffetider fremgår på intranettet.

Dokumentation i bilag til eksamensbeviset

Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter indskrives i et bilag til eksamensbeviset, hvis den studerende har deltaget i mindst 4 aktiviteter i løbet af studiet.

28.2. Talentforløb: Copenhagen Honours College (CHC)

Copenhagen Honours College udbydes inden for rammerne af Talentbekendtgørelsen (BEK nr. 597 af 08/03/2015), https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=170038

Kort beskrivelse af forløbet

Copenhagen Honours College (CHC) er et talentprogram for lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole, der har mindst ét af skolens fire naturfag.

Programmet indeholder en række aktiviteter, der tilsammen skal kvalificere den studerende til at løfte og lede i professionen efter endt uddannelse.

Den studerende arbejder i hele forløbet med et eller flere projekter på en såkaldt partnerskole. Undervejs modtages vejledning fra en erfaren lærer på partnerskolen og fra en CHC-vejleder på KP.

CHC-programmet har i alle aktiviteter fokus på fem professionsrettede problemstillinger:

  • Naturfagenes position i skolens praksis og lærernes samarbejde om naturfagene.
  • Faglige sammenhænge mellem naturfagene; vertikalt såvel som horisontalt.
  • Digitale og teknologiske kompetencer herunder programmering og engineering.
  • Brug af eksterne undervisningsmiljøer som ressource og motivationsskabende faktor i naturfagsundervisningen.
  • Talentspotting og –udvikling.

Formål

CHC giver dygtige og ambitiøse lærerstuderende mulighed for at folde deres talenter ud i en anden sammenhæng end den ordinære læreruddannelse.

Lærere, der har fulgt CHC-programmet under deres uddannelse, har viden, netværk og kompetencer til at styrke og udvikle de naturfaglige miljøer på de skoler, hvor de ansættes.

Omfang

CHC-programmets aktiviteter placeres sideløbende med de studerendes ordinære studieaktiviteter på 3. og 4. studieår og har et omfang svarende til 30 ECTS.

En CHC-studerende forventes gennemsnitligt at bruge samlet 45-50 arbejdstimer pr. uge på sin læreruddannelse og CHC-aktiviteter.

Aktiviteter i CHC-programmet

CHC-programmet indeholder følgende obligatoriske aktiviteter:

  • Immatrikulationsreception
  • Introforløb. Internat af tre dages varighed
  • Journal Club. Ved to-tre møder pr. semester arbejdes der med at udvælge, læse, forstå, analysere og anvende relevant forskningslitteratur rettet mod professionen. Omfanget af Journal Club svarer til 5 ECTS.
  • Kurser. Den studerende følger i løbet af CHC-programmet otte kurser. Hvert kursus har et omfang svarende til 1,25 ECTS (35 arbejdstimer), og de otte kurser svarer til 10 ECTS alt inkl.
  • International sommerskole. Afvikles mellem den studerendes 3. og 4. studieår. Sommerskolen har en varighed på fem dage og svarer til 5 ECTS. Sommerskolen planlægges i et samarbejde mellem KP og et udenlandsk universitet.
  • Den studerendes eget CHC-projekt. På 5. semester etableres kontakt mellem den enkelte CHC-studerende og en partnerskole. Projektets mål, aktiviteter og evalueringsform beskrives. Den studerende modtager vejledning fra en erfaren lærer på partnerskolen (i gennemsnit seks vejledningslektioner pr. måned) og en CHC-vejleder på KP (i gennemsnit to vejledningslektioner pr. måned). Omfanget af arbejdet på partnerskolen svarer til i alt 10 ECTS-point fordelt over 3. og 4. studieår.
  • Case Competition. En 24 t. camp hvor hold af studerende fra både CHC og andre uddannelsesinstitutioner konkurrerer om at løse en autentisk problemstilling formuleret af aftagerfeltet. Case Competition finder sted i april hvert år.

Øvrige aktiviteter:

  • Deltagelse i relevante konferencer og seminarer.
  • Sociale sammenhænge i CHC-klubhuset.
  • Oplæg på fællessamlinger og ved infomøder om både CHC-programmet, projekter på partnerskoler o. lign.

 

Deltagelsespligt

CHC-studerende forventes at deltage fuldt ud i programmets aktiviteter og at engagere sig personligt i de projekter, han eller hun indgår i.

Den studerendes deltagelse i de obligatoriske aktiviteter evalueres løbende.
Deltagelseskravene præsenteres på introforløbet og ved starten på hver aktivitet. Såfremt den studerende ikke opfylder deltagelseskravene, udskrives han eller hun af programmet med virkning fra den følgende måned.
Den studerende udskrives ligeledes af programmet, hvis han eller hun ikke følger sit ordinære lærerstudium på normeret tid.

Den studerende inddrages i overvejelserne omkring bekymrende deltagelse tidligt i forløbet med henblik på at løse evt. problematikker i tide.

Evaluering/udprøvning

Den studerendes udbytte af CHC-programmet evalueres løbende gennem strukturerede vejledningssamtaler, og summativt umiddelbart før den studerende færdiggør sin læreruddannelse.

Formen af den summative evaluering fastlægges af den studerende, vejlederen på partnerskolen og CHC-vejlederen i fællesskab i løbet af syvende semester og skal hænge tæt sammen med de mål, der opstilles for projektet.

Den summative evaluering foretages af et panel bestående af den studerendes to vejledere og to interessenter udvalgt af den studerende og inviteret af CHC-ledelsen på KP. De to interessenter skal have en professionel interesse i udkommet af den studerendes CHC-projekt på partnerskolen.

Forudsætninger for optagelse på forløbet

Den studerende skal have gennemført mindst tre semestres læreruddannelse på normeret tid, og hun eller han skal have mindst ét undervisningsfag fra den naturfaglige gruppe: natur/teknologi, biologi, geografi, fysik/kemi.

Den studerende søger om optagelse jf. nedenstående procedure.

Ansøgningsprocedure

Den studerende søger om optagelse i juni forud for sit tredje studieår. Programmet optager max. 15 studerende pr. år. Detaljer vedr. ansøgningsproceduren findes på www.kp.dk/chc

Stipendium

En CHC-studerende har mulighed for at søge om et skattepligtigt stipendium på kr. 2000 pr. måned, så længe han eller hun er indskrevet på CHC. Stipendiet forventes at gøre modtageren mindre afhængig af erhvervsarbejde ved siden af studiet og derved frigøre tid til CHC-aktiviteter.

På CHC-programmets hjemmeside findes yderligere information om talentforløbets indhold, mål og tilrettelæggelse samt vejledning vedr. ansøgning om optagelse. (www.kp.dk/chc)

29. Frivillige kurser

I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. §7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. Jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §5, skal KP udbyde følgende kurser:

  • Færdselslære, inklusiv førstehjælp
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • Uddannelse og job
  • Det praktisk-musiske fagområde
  • Skrivning og retorik

Det er en forudsætning for godkendelse af et kursus, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. Beskrivelse af LU KPs frivillige kurser findes i studieordningen Del 3.

 

 

30. Andre bestemmelser

30.1. Studier ved andre danske uddannelsesinstitutioner

Den studerende kan vælge at læse op til 30 ECTS-point på Københavns Universitet eller en anden dansk uddannelsesinstitution, som Københavns Professionshøjskole har en samarbejdsaftale med. Studier på Københavns Universitet planlægges som en del af den studerendes læreruddannelse og er ikke studietidsforlængende.

Københavns Professionshøjskole har via samarbejdsaftalen med Københavns Universitet (KU) forhåndsgodkendt udvalgte kurser/moduler, således at disse kan meriteres ind i læreruddannelsen. Når den studerende er optaget på kurser/moduler på Københavns Universitet, sender den studerende kopi af bekræftet ansøgning til studieservice.

Ofte vil den studerende skulle supplere de kurser/moduler, han/hun læser på KU, med et suppleringsmodul for at opnå de obligatoriske 10 ECTS-point pr. modul. Det er den studerendes ansvar at dokumentere gennemførte kurser/moduler på KU og at sørge for supplering, således at der totalt læses 10, 20 eller 30 ECTS-point.

Vejledninger og formularer vedrørende studier på KU findes på intranettet.

30.2. Orlov

Regler vedr. orlov findes på intranettet.

Ansøgning

Den studerende skal sende en skriftlig ansøgning til studieservice. Ansøgningen skal være vedlagt dokumentation for det forhold, hvormed den studerende begrunder sin ansøgning.

Ønsker den studerende at afbryde sin orlov, skal han/hun sende en skriftlig ansøgning om afbrydelse til studieservice. En orlov kan tidligst afbrydes med virkning fra dagen efter modtagelse af ansøgningen om afbrydelse.

Undervisning og eksamen under orlov

Når den studerende har orlov, kan han/hun ikke deltage i prøver eller undervisning på uddannelsen.

Registrering af barsel

Har en studerende fået barn, og ønsker hun/han ikke at holde barselsorlov, kan hun/han få registreret barsel. Når den studerende har søgt om og fået bevilget SU fødselsklip, vil den studerende få registreret barsel. Det betyder, at den studerende kan være studieinaktiv i perioden, men også kan vælge at deltage i undervisning og prøver på uddannelsen.

30.3. Merit

I forbindelse med optagelsen af studerende foretager uddannelsen en faglig vurdering af om tidligere beståede uddannelseselementer eller beskæftigelse kan give merit – og dermed fritagelse – for fag/moduler eller praktik på uddannelsen. Dette er obligatorisk merit.
Derudover er det muligt at søge om frivillig merit, hvis man har bestået uddannelseselementer, der kan give merit for uddannelseselementer på læreruddannelsen.

Studerende, der søger om merit, skal selv fremskaffe og levere den fornødne dokumentation for indhold og bedømmelse af de uddannelseselementer, der danner baggrund for meritansøgningen.

Er der tale om udenlandske eksamensbeviser, påhviler det den studerende at få beviserne oversat. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan vurdere niveauet for den beståede uddannelse.

30.3.1. Separat meritgivning for henholdsvis moduler og kompetencemålsprøver på læreruddannelsen

Merit for moduler i et undervisningsfag giver ikke automatisk merit for kompetencemålsprøven i det pågældende fag. Merit for de enkelte moduler og for kompetencemålsprøven gives separat.

Der kan gives merit for kompetencemålsprøven, såfremt den studerende har fået merit for samtlige basismoduler i det pågældende undervisningsfag og har bestået anden prøve, hvor han/hun er blevet prøvet i indhold, der svarer til fagets kompetencemål, og har skullet ”demon­strere undervisnings­kompetence i det pågældende fag i folkeskolen”.

30.4. Merit for praktik

Der kan ansøges om og gives merit for praktik (moduldelen på praktikskolen) på baggrund af omfattende og længerevarende undervisning af børn og unge i de fag, der er den studerendes undervisningsfag på læreruddannelsen. Særligt i forhold til praktikniveau III er det kun helt undtagelsesvist muligt at få merit. Der kan ikke gives merit for kompetencemålsprøverne i praktik.

En begrundet ansøgning tager udgangspunkt i praktikfagets tre kompetenceområder og de tilhørende videns- og færdighedsmål. Ansøgningen stiles til læreruddannelsens meritnævn, info findes på intranettet.

Til den begrundede ansøgning om merit for praktik vedlægges aktuel dokumentation fra skoleleder/rektor vedr. elevgruppe, undervisningens art og omfang, observation og vejledning samt bedømmelse/udtalelse.

Se yderligere vejledning på intranettet.

30.5. Merit ved studieophold i udlandet

Se afsnit om internationalisering.

31. Overflytning fra anden professionshøjskole

Regler om overflytning er fastsat i Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Procedure for ansøgning om overflytning findes på hjemmesiden.

32. Studieordningens godkendelse

Studieordningen er indstillet til godkendelse ved møde i Læreruddannelsens Uddannelsesudvalg den 17. juni 2019.

 

Studieordningen er godkendt af Københavns Professionshøjskoles direktion ved direktionsmøde den 27. juni 2019.

 

 

3. Modul og kursusbeskrivelser

Modulbeskrivelser for LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED, herunder intromodulet

Præambel

Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin eksamen

1) Pædagogik og lærerfaglighed

a) Elevens læring og udvikling

b) Almen undervisningskompetence   

c) Specialpædagogik

d) Undervisning af tosprogede elever

2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab

De tre nationale moduler består af to moduler inden for ’Pædagogik og lærerfaglighed ’og et modul inden for ’Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab’ og dækker således de to faglige hovedområder.

De to nationale moduler inden for ’Pædagogik og lærerfaglighed’ indeholder videns- og færdighedsområderne inden for a) og b). Modulet inden for ’Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål og videns- og færdighedsmål.

De tre nationale moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed.

Intromodul: Lærer i skolen

Kompetencemål for almen dannelse samt pædagogik og lærerfaglighed findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

 

Modultype, -omfang og sprog

Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point fra Lærerens Grundfaglighed (5 fra Almen dannelse (KLM) og 5 fra Pædagogik og lærerfaglighed). Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet

På intromodulet påbegynder den studerende en faglig udviklingsproces, hvor han/hun uddanner sig til en myndig professionel. Den studerende tilegner sig kompetencer til at realisere samfundets fineste idealer og bidrage til at løse samfundets vanskeligste problemer.

Modulets basis er spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng og giver den studerende en grundlæggende indføring i skolen som institution og organisation. Skolens mangfoldige dannelsesopgave står centralt i modulet, hvor forholdet mellem individ og fællesskab, det sociale og kulturelle er på spil.

De faglige krav på intromodulet forudsætter, at den studerende deltager aktivt i forpligtende læringsfællesskaber, der giver mod og faglig ballast til at arbejde undersøgende, reflekterende og eksperimenterende sammen med praksis.

Undervisningen på intromodulet varetages af et underviserteam. Teamet arbejder tæt sammen med de studerende og lærerne på praksissamarbejdsskolerne. Der henvises til beskrivelse af teamsamarbejdet på 1. og 2. semester.

Undervisningen på intromodulet er centreret om fire temaer:

  • Læreruddannelsen
  • Skolen
  • Læreren
  • Børnene/de unge og forældrene

Temaerne er valgt ud fra deres relevans for den studerendes forståelse både af skolens hverdag, af lærerprofessionen og af det studium, hvor hun/han uddanner sig til professionel lærer. På intromodulet arbejder den studerende introducerende med uddannelsens slutmål: den myndige professionelle lærer.

Modulet har sit faglige fundament i Lærerens Grundfaglighed. Temaerne belyser hinanden, og arbejdsformerne forbinder vedvarende teori og praksis. Alle temaer behandles både ud fra en PL-faglig og en KLM-faglig vinkel. Nedenfor uddybes modulets fire temaer.

Læreruddannelsen
Den studerende erhverver sig indsigt i og erfaring med:

  • de studieformer, som anvendes på uddannelsen og den faglighed, som kendetegner lærerprofessionen
  • at forholde sig analyserende til egen og andres praksis
  • at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling.
  • at modtage og give feedback

Skolen
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Folkeskolens formål og forholdet mellem dannelse og uddannelse i et historisk og dannelsesfilosofisk perspektiv
  • Grundskolen som organisation – herunder rammerne for grundskolens virke i et juridisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Læreren
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Lærerprofessionalitet i det moderne samfund, herunder opfattelsen af myndighed
  • Professionsetik – herunder forholdet mellem magt og afmagt, etisk argumentation og skolens lovgrundlag.

Børn/unge og forældre
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Familieformer – herunder socialisering og synet på familien i et sociologisk og kulturelt perspektiv
  • Barnets rettigheder – herunder synet på barnet i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Optagelse på læreruddannelsen. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

5 ECTS-point til Pædagogik og lærerfaglighed samt 5 ECTS-point til Almen dannelse. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står idéhistorie, dannelsesteori og samfundsvidenskab, samt pædagogik og psykologi.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

KLM: Almen dannelse omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

Elevens læring og udvikling (PLa): Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen.

Specialpædagogik (PLc): Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.

Kompetencemål, som indgår i modulet

KLM: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund

Elevens læring og udvikling (PLa): Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge.

Specialpædagogik (PLc): Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

(LG – Elevens læring og udvikling)
selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

(LG Elevens læring og udvikling)
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.

(LG Specialpædagogik)

professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter

pædagogiske ideer i aktuel og historisk, samfundsmæssig forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil

(LG – KLM)
organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

(LG – KLM)
anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

(LG – KLM)
begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

(fra bachelorprojektet)

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

planlægge og prioritere sit studieliv

studieteknik og læreprocesser

Forankring i forskning og udvikling

Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden i et samfunds- og skoleperspektiv:

  • om dannelse
  • om demokrati og medborgerskab
  • om professionsetik
  • om religions og kulturmøder
  • om børn og unges socialisering og dannelse
  • om skolens og lærerens opgave

Modulets relation til praksis

På intromodulet er samarbejdet mellem læreruddannelsen og praksissamarbejdsskolerne formaliseret, og de overordnede rammer er sat af uddannelsens praktikadministration.
Lærerne fra praksissamarbejdsskolerne mødes inden modulets start med teamet med henblik på planlægning af samarbejdet.

I løbet af modulet er de studerende på besøg på praksissamarbejdsskolerne tre/fire gange, og skolernes lærere forestår en undervisningsgang i samarbejde med holdets underviser på læreruddannelsen, ligesom lærerne inviteres til de studerendes præsentation af deres projekt på ”intromessen”.
Tema for lærernes undervisning er styret af det, som den enkelte lærer/skole aktuelt er særligt optaget af samt af temaerne i de studerendes projektarbejde.

Ved besøgene på praksissamarbejdsskolerne undersøger de studerende problemstillinger fra skolens hverdag i tilknytning til deres projektarbejde.

Digitalisering og digital teknologi
I modulet anvendes programmet Peergrade som platform for peer-feedback.
Programmets styrker og svagheder vurderes.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

  • Undervisning på hold
  • Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på eget hold
  • Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning

2

121

  • Individuel forberedelse til undervisning
  • Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige feedback på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af observationer i forbindelse med praksissamarbejde
  • Studerendes udarbejdelse af studieopgaver skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Peerfeedback

3

90

  • Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)
  • Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter

4

15

  • Deltagelse i debatarrangementer mv.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Studieopgave 1 – folkeskolens formål i en moderne demokratisk sammenhæng

Type/form

Produktet kan have form af et debatindlæg, en paneldebat, et forældrebrev, et visuelt produkt etc.

Produktet præsenteres for holdet inden uge 41, og fremlæggelsesformen aftales på holdet.

Krav til indholdet

Opgaven har til formål at sætte folkeskolens formål til debat.
Opgaven skal bidrage til faglig refleksion og debat omkring folkeskolens formål, og om hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng.

Omfang

Omfanget afgøres af den valgte form.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Opgaven udarbejdes i studiegrupper på 2-4 studerende

Bedømmelse

Produktet godkendes af holdets undervisere

Feedback

Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende.

Underviseren giver feedback på det endelige produkt.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Studieopgave 2 - Skolens, lærernes og børnenes/de unges hverdag - i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv

Type/form

I sidste halvdel af modulet, arbejder de studerende med studieopgave nr. 2.

Opgaven tilrettelægges som et problemorienteret projektarbejde.

Krav til indholdet

Kvalitetskriterier både for den skriftlige opgave og præsentationen udarbejdes på holdet.

Omfang

Projektarbejdet munder ud i en formidlingsartikel med et omfang svarende til 7 normalsider. Holdets artikler samles i en fælles publikation.

Publikationen indeholder en indledende tekst, hvor de enkelte artikler præsenteres kort.

På en fælles intromesse for alle introhold præsenterer holdene deres publikation for et indbudt publikum og for deres søskendehold. Publikum kan være såvel internt fra læreruddannelsen som eksternt fx fra andre uddannelser og praktikskoler.

Præsentationsformen vælges af holdene.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Hvert hold vælger ét fælles tema, som hver studie gruppe belyser fra forskellige vinkler.

Bedømmelse

Den enkelte gruppes artikel bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviserne.

Feedback

Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende via Peergrade.

Arbejdsformen i projektarbejdet struktureres som en konstant vekselvirkning mellem undersøgelse, formidling og feedback.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

KLM: Dannelse i den mangfoldige skole

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at analysere og forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse
Modulet godkendes til Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Tillige med godkendelse af nærværende modul, er godkendelse af intromodulet forudsætning for, at den studerende kan indstilles til kompetencemålsprøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab.

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser hvilket fremgår af modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning

Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn

Gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn

Kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst

Håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag

Forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag

Anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

Livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

Organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen

Ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner

Begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

Menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

Vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

Forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv

Organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

Den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

Forankring i forskning og udvikling

I modulet arbejdes med national såvel som international forskning, der omhandler religionsfaglige og demokratiske spørgsmål. Den udvalgte forskning omhandler i videst mulig omfang problemstillinger, der er aktuelle for elever, skole og samfund i dag. Det kan f.eks. være nyere undersøgelser af religiøs og kulturel identitet, demokratisk dannelse, medborgerskab og menneskerettigheder.

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter: Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

I arbejdet med modulets indhold inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde.

I undervisningen inddrages cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende, ifølge modulets videns- og færdighedsmål, skal håndtere.

Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v.

Digitalisering og digital teknologi

Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et etisk, demokratisk og medborgerskabsrettet perspektiv med fokus på børnene. Her kan omdrejningspunktet være etik i forhold til kommunikation på nettet, demokratisk formidling (bla. om ekkorum og manipulation) samt et rettighedsperspektiv, hvor der lægges vægt på en drøftelse af, hvordan de personlige rettigheder kan beskyttes i en digitaliseret verden.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

65 lektioner (49 arbejdstimer)

  • Undervisning på hold
  • Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på eget hold
  • Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning

2

121

  • Individuel forberedelse til undervisning
  • Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter
  • Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes feedback til hinanden

3

90

  • Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)
  • Faglig ajourføring
  • Løbende orientering i samfunds og skolemæssige forhold

4

15

  • Deltagelse i debatarrangementer mv.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Studieprodukt 1: Selvstændig fordybelse i en position samt fremlæggelse og drøftelse på holdet.

Type/form

Den studerende skal fordybe sig i et værk, en forskningsartikel, kildetekst eller andet.  Emnet skal godkendes af underviseren. Arbejdet med produktet skal munde ud i en præsentation af positionen samt i en kritisk stillingtagen til budskabet. Fremlæggelsesformen aftales på holdet.

Krav til indholdet

Produktet har til hensigt at vise, at den studerende er i stand til at forholde sig nuanceret og reflekteret til en normativ position.

Omfang

Produktets omfang afgøres af den valgte form.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes individuelt

Bedømmelse

Produktet godkendes af holdets undervisere med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel.

Feedback

Grupperne modtager feedback fra medstuderende og underviserne i forbindelse med fremlæggelsen, hvor der er mødepligt.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Studieprodukt 2: Tidslinje- digital

Type/form

Tidslinjen skal udarbejdes i et digitalt medie

Krav til indholdet

Tidslinjen skal indeholde relevante nedslagspunkter i det stof, der er arbejdet med i hele modulet. Der kan udarbejdes en tidslinje over hele forløbet eller flere tidslinjer med hver sit tema. Tidslinjen skal illustrere mulighederne i et digitalt medie og derfor indeholde tekst, billeder og film. Der skal arbejdes med tidslinjen under hele modulet

Omfang

Tidslinjen skal have et omfang, så relevans og kvalitet kan vurderes.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Tidslinjen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire deltagere

Bedømmelse

Tidslinjen bliver bedømt ud fra relevante nedslagspunkter samt en vurdering af selvstændighed og kvalitet i udarbejdelsen set i forhold til modulets mål.

Vurderes godkendt/ikke-godkendt.

Feedback

Peer to peer feedback samt underviserens overordnede feedback til hele holdet.

Afleveringsfrist

Påbegyndt tidslinje skal være godkendt ved afslutningen af 1. semester med KLM. Hele tidslinjen skal godkendes ved afslutning af 2. semester (se modulplan)

 

Titel

Studieprodukt 3: Fagligt oplæg.

Type/form

Mundtlig oplæg for medstuderende med et fagligt indhold

Krav til indholdet

Mål og kriterier formuleres af underviseren på modulet.

Omfang

Varighed på ca. 20 min.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i grupper på op til fire studerende

Bedømmelse

Det faglige oplæg vurderes godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel.

Feedback

Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviseren.

Afleveringsfrist

De faglige oplæg gennemføres løbende over hele modulet.

Betingelser for godkendelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt gennemført henvises til studieordningens del 2.

PLa: Elevens læring og udvikling

Modulet udbydes på engelsk på udvalgte semestre. Vælges modulet på engelsk, læses det sammen med udvekslingsstuderende fra andre lande. Fagindholdet læses derfor med et internationalt og komparativt perspektiv. Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed – Elevens læring og udvikling - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.

Modulet indeholder følgende tre temaer:

  • Elevers udvikling, socialisering og identitet
  • Læring, læringsmiljø og læringsledelse
  • Lærerens samspil og kommunikation med eleverne.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales, at modulet læses før Almen undervisningskompetence (modul 2) og Specialpædagogik (modul 3)

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation samt pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtere i mangfoldige sociale sammenhænge.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål

elevers læring og virksomme faktorer i læringsmiljøet

observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling

elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation

facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling

klasse-, lærings- og gruppeledelse

selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

anvende og begrunde forskellige vejledningsformer

pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring

anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer

attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning

lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering

Forankring i forskning og udvikling

Modulet inddrager nyere forskning med henblik på at give de studerende ny viden samt mulighed for at arbejde kritisk med forskellige typer af kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder nationale evalueringsrapporter, internationale sammenligningsmålinger og evidensforskning som fx vedrører elevers trivsel, læring og socialisering og som er med til at styrke de studerendes forståelse af elevens læring, udvikling.

I modulet arbejdes aktivt med pædagogisk psykologisk argumentation som disciplin og rationel begrundelse for didaktiske valg og fravalg med afsæt i denne bredde af pædagogisk psykologiske teorier og forskning.

Der arbejdes ligeledes med udvalgte metoder, fx observation, interview og case-beskrivelser.

Modulets relation til praksis

Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til elevers læring, udvikling og trivsel i skolens dagligdag. Den studerende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Desuden kan modulet knytte an til aktiviteter på en tilknyttet praksisskole.

Afprøvning af forskellige metoder til dataindsamling: interview, case-beskrivelse m.v.

Observation og beskrivelse af undervisningspraksis, interaktion og deltagelse i klasserummet/skolen

Samarbejde med skolers interne og eksterne aktører om elevers læring, trivsel og socialisering

Digitalisering og digital teknologi

Der inddrages digital teknologi i undervisningen og viden om anvendelse af digitale teknologier i skolen med særlig fokus på pædagogisk psykologiske lærerfaglige problemstillinger i tilknytning til elevers læring og udvikling i en digitaliseret verden som fx vedrører:

  • Børn og unge i en digital verden: mediepædagogisk perspektiv – socialisering, identitet og kultur
  • Artefakter og læreprocesser i et teknologisk perspektiv
  • Teknologi og dannelse

Arbejdsformer i modulet

Kategori

Arbejdstimer i alt - 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring.

Kategori 2

121

Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve.

Kategori 3

100

Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse, logbogsproduktion samt evaluering af egen læring og deltagelse.

Kategori 4

5

Skolebesøg – gruppevis og på hold med eller uden underviser.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Logbog

Type/form

Skriftligt produkt

Krav til indholdet

Udarbejdelse af seks – otte logbøger knyttet til forskellige undervisningsgange.

Begrunde valg af fokuspunkter, samt med egne ord beskrive, redegøre for og forholde sig kritisk og analytisk til faglige begreber og deres relation til praksis.

Inddragelse af relevant litteratur fra undervisningen.

Omfang

Seks – otte logbogsprodukter på maks. 1 side (2600 anslag) pr. logbog.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes individuelt.

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Peer to peer feedback undervejs i processen

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

At samtale med elever

Type/form

Skriftligt og mundtligt produkt

Krav til indholdet

Studiegruppen planlægger og gennemfører en eller flere samtaler med elever i skolen med udgangspunkt i børneperspektivet.

Studiegruppen analyserer samtalen med inddragelse af relevantekommunikations-, lærings- og udviklingsteoretiske perspektiver.

Omfang

Svarende til maks. femsiders begrundet og beskrevet teoretisk ramme for analyse af elevsamtaler, samt en mundtlig fremlæggelse af analyse og oplæg til diskussion med holdet.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Studieproduktet udarbejdes i grupper på 2-4 personer.

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig feedback fra underviser og medstuderende (evt. peer feedback)

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

PLb: Almen undervisningskompetence

Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed - Almen undervisningskompetence (AUK) - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har fokus på lærerens planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har endvidere fokus på lærerens didaktiske analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Endelig omhandler modulet rammerne for skolen og dens virke i et historisk, juridisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv med henblik på at kvalificere den studerende til professionelt at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til pædagogiske og didaktiske idéer, koncepter og tendenser.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 2 læses som det andet basismodul, dvs. efter modul 1: ‘Elevens læring og udvikling’.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ inden for ‘Lærerens grundfaglighed’ med 10 ECTS-point.

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer

undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold

anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer

analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold

systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning

evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring

differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer

undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer

lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring

forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager

it og mediekompetencer

Forankring i forskning og udvikling

Modulet inddrager nyere forskning med henblik på at give de studerende ny viden og mulighed for at arbejde kritisk med forskellige typer af kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder nationale evalueringsrapporter, internationale sammenligningsmålinger og evidensforskning. Dette er med til at styrke de studerendes forståelse af de strukturelle, normsættende og definerende forhold, som har indflydelse på skolens virke. I modulet arbejdes aktivt med pædagogisk argumentation som disciplin og rationel begrundelse for didaktiske valg og fravalg. Der arbejdes ligeledes med udvalgte metoder, fx observation og praksisanalyse.

Modulets relation til praksis

Den studerende arbejder i vekselvirkning mellem praksiserfaringer og udvalgte teorier, begreber og perspektiver til forståelse, håndtering og udvikling af undervisning. Den studerende skal gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning udvikle kompetencer til at begrunde metodiske og didaktiske valg og fravalg i relation til praksis i skolen. Modulet kan knyttes an til aktiviteter i praktikken i såvel et analytisk, som et normativt perspektiv, herunder fx afprøvning af forskellige undervisningsmetoder og/eller læremidler, samt observation og af egen og andres undervisningspraksis

Digitalisering og digital teknologi

I et dobbelt didaktisk perspektiv inddrages digital teknologi, herunder fx læremidler, værktøjer, læringsplatforme eller andre digitale ressourcer, i arbejdet med planlægning, gennemførelse, udvikling og evaluering af undervisning. Digital teknologi sættes i modulet i relation til undervisningens etik, formål, mål og indhold, for herigennem bl.a. at udvikle de studerendes kompetencer til at understøtte elevers digitale dannelse, samt evne til at agere kritiske undersøgere, analyserende modtagere og ansvarlige deltagere.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning, dvs. det der foregår på holdet, i form af fx fælles oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser, øvelsesundervisning, peer feedback og vejledning. Herudover arbejdes der med forskellige undervisningsmetoder i dobbelt didaktisk perspektiv.

2

121

Forberedelse til undervisning, herunder fx litteraturlæsning,  studiegruppearbejde, øvelser, observation af praksis og udarbejdelse af studieprodukter.

3

100

Fordybelsesarbejde, litteratursøgning, holde sig orienteret om viden relateret til skolen (fx samfundsdebatter, fagbladet Folkeskolen osv.), udveksling, sparring, feedback og evaluering af egen og gruppens læring og deltagelse.

4

5

Deltagelse i konference, foredrag, workshops og filmfremvisninger osv.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Øvelsesundervisning

Type/form

Studerendes planlægning og gennemførelse af en undervisningssekvens for holdet efterfulgt af eksemplarisk feedback.

Krav til indholdet

Studerende tilrettelægger og gennemfører i grupper undervisning for holdet med   udgangspunkt i udvalgt pædagogisk/didaktisk litteratur og relateret til praksis/praktikken. De studerende giver på skift eksemplarisk feedback til hinanden.

Undervisningssekvensen skal indeholde en praktisk øvelse/refleksion til holdet og der lægges vægt på den studerendes formidling af og kritiske stillingtagen til den udvalgte litteratur, samt at der didaktisk begrundes for valg og fravalg – i et dobbelt didaktisk perspektiv.

Omfang

Ca. 30 minutters undervisning + 15 minutters feedback. Den præcise ramme defineres af underviser i samarbejde med holdet.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Undervisningssekvensen planlægges og gennemføres i grupper.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Feedback fra underviser og medstuderende (peer feedback)

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Almendidaktisk begrundet plan for et undervisningsforløb

Type/form

Skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig fremlæggelse

Krav til indholdet

Den skriftlige opgave og den mundtlige fremlæggelse skal demonstrere den studerendes almendidaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af et eksemplarisk undervisningsforløb. Det planlagte undervisningsforløb begrundes med udgangspunkt i de studerendes erfaringer med praksis/praktikken og med afsæt i pædagogisk og almendidaktisk teori med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier.

Omfang

Skriftligt produkt 7 normal sider. Mundtlig fremlæggelse 30 min pr. gruppe

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Studieproduktet udarbejdes i grupper.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Feedback fra underviser og medstuderende (peer feedback)

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som godkendt/ikke godkendt. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

PLc: Specialpædagogik

Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed – Specialpædagogik (SP) - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet kvalificerer lærerens kompetencer i planlægning, gennemførelse og evaluering af differentieret undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Modulet har fokus på analyse, refleksion og tilrettelæggelse af læringsmiljøer i spændingsfeltet mellem almen- og specialpædagogik. Den studerende arbejder med udvikling af differentieringspraksis og elevers deltagelsesmuligheder i skolen.  

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modulet læses efter Elevens læring og udvikling (modul 1) og Almen undervisningskompetence (modul 2).

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om børns deltagelse, differentiering, særlige behov og inkluderende fællesskaber i skolen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan begrundet:

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkelt elever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

udarbejde elev- og handlingsplaner

metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer

undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer

professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter

pædagogiske ideer i aktuelt og historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil

Forankring i forskning og udvikling

Modulet inddrager nyere skoleforskning om elever i komplicerede læringssituationer, inklusionsprocesser samt differentieringspraksis. Forsknings- og udviklingsprojekter anvendes som genstand for fælles analyse, kritisk vurdering og diskussion i undervisningen.

I modulet arbejdes med aktiv indsamling af empiri fra skolepraksis. Der arbejdes med eksempler på udvalgte metoder fx observation og interview, som bl.a. kvalificerer den studerende til selv at foretage lærerfaglige handlinger på et undersøgende, reflekteret og vidensbaseret grundlag.

Modulets relation til praksis

Centralt i modulet står den studerendes kompetencer til at identificere elever i komplicerede læringssituationer i undervisningen og tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning i relation til disse elever inden for klassens fællesskab. Modulet retter sig mod praksis dels gennem inddragelse af praksiseksempler i undervisningen, og dels gennem den studerendes konkrete iagttagelser, analyse og interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer i skolen.

Der knyttes i det omfang det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter:

  • Observation og beskrivelse af undervisningspraksis, interaktion og deltagelse i klasserummet og skolens øvrige læringsrum.
  • Afprøvning af forskellige metoder til dataindsamling: interview, case-beskrivelse m.v.
  • Planlægning, gennemførelse samt evaluering og udvikling af et mindre undervisningsforløb for elever i komplicerede læringssituationer
  • Afprøvning af undervisningsmetoder i praksis med fokus på deltagelsesmuligheder for de enkelte elever i klassen
  • Kortlægning af samarbejdspraksis med skolens interne og eksterne aktører om og med elever i komplicerede læringssituationer.

Digitalisering og digital teknologi

I modulet arbejdes der med, hvordan digitale teknologier indgår i lærerens differentieringspraksis og dermed får betydning for elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen.  De studerende skal kunne forholde sig anvendelsesorienteret men samtidig reflekteret og kritisk til teknologiers betydning for elever i komplicerede læringssituationer. Der arbejdes konkret i faget med digitalt undervisningsmateriale i form af fx apps, lydfiler og video i relation til elever i komplicerede læringssituationer

Arbejdsformer i modulet

Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Dele af undervisningen i modulet foregår i laboratorie- og caseorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser gøres til genstand for analyse og evaluering.

Kategori

Arbejdstimer i alt - 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring.

Kategori 2

121

Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve.

Kategori 3

100

Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse.

Kategori 4

5

Skolebesøg – gruppevis og på hold med eller uden underviser.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Refleksionsoplæg til medstuderende 

Type/form

Digitalt produkt: Lydfil eller video. Varighed mellem 7-10 min

Krav til indholdet

Produktet indeholder:

En undersøgelse og behandling af udvalgte aktuelle specialpædagogiske udfordringer i skolen. Med udgangspunkt i interview med en eller flere aktører i skolen, fx elev, lærer, forælder, skoleleder eller ressourceperson i almen- eller specialskole og gennem behandling af relevant teori i et omfang af ca. 30 normalsider fremstilles en lydfil eller video, som dokumenterer undersøgelsen.

Lydfil eller video anvendes som udgangspunkt for studiegruppens facilitering af holddiskussion.

Omfang

Varighed 7-10 min.  

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

I grupper på 2-4 personer 

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Feedback fra underviser og medstuderende (evt. peer feedback)

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Undersøgelse af elevers deltagelsesmuligheder i undervisning

Type/form

Skriftlig opgave

Krav til indholdet

Studieproduktets mål er at de studerende kan observere og analysere en undervisningssekvens i skolepraksis med særlig fokus på elever i komplicerede læringssituationer. Der rettes her opmærksomhed på muligheder og udfordringer forbundet med elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen.

De studerende skal udarbejde en analyse af undervisningssekvensen med fokus på læringsmiljø, differentiering, in- og eksklusionsprocesser samt metodiske tilgange.

Der skal i opgaven inddrages:

observationer af udvalgte undervisningssekvenser med fokus på elever i vanskeligheder og/eller marginaliserede positioner

problemafgrænsning og analyse i relation til begreberne læringsmiljø, deltagelse og differentiering

diskussion af udvalgte dilemmaer og udfordringer ved undervisning i skolen i forhold til elever i komplicerede læringssituationer

konkrete handleforslag i relation til de skitserede udfordringer

Omfang

Skriftligt produkt 5-7 normal sider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Studieproduktet udarbejdes i grupper

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Feedback fra underviser og medstuderende (peer feedback)

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2.

PLd: Undervisning af tosprogede elever

Kompetencemål for modulet Undervisning af tosprogede elever findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet Undervisning af tosprogede elever forbereder den studerende på at undervise flersprogede elever i den almene undervisning gennem en inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis med særlig henblik på at tilrettelægge undervisning der tilgodeser de flersprogede elevers andetsprogstilegnelse og fagsproglige udvikling.

Centralt i modulet står den studerendes arbejde med sprog som læringsredskab i skolens fag, flersprogethed, andetsprogstilegnelse, sproglig evaluering og vejledning koblet til fagenes sprog samt praksisanalyse i et andetsprogspædagogisk perspektiv. Således forberedes den studerende på at begrundet kunne integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner og tilgange i sine undervisningsfags teori og praksis.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Videngrundlaget bygger på relevant national og international forsknings- og udviklingsarbejde om flersprogede elevers sproglige forudsætninger, om andetsprogstilegnelse og sproglig udvikling herunder intersprogsudvikling, om tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag, samt om opbygning af et sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser flersprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere, om andetsprogstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed, samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

Forankring i forskning og udvikling

I modulet arbejdes der med national såvel som international forskning, der omhandler andetsprogsudvikling og sprogpædagogiske tilgange. Den udvalgte forskning er primært forankret i en socialsemiotisk forståelse af sprog, hvor sprog og sprogbrug ses fra et funktionelt perspektiv knyttet til den umiddelbare og sociale kontekst.

Den udvalgte forskning trækker i videst muligt omfang på aktuelle studier, der tydeliggør læringsbetingelserne for elever, der går i skole og skaber betydning på deres andetsprog: Der kan inddrages forskningsstudier som f.eks. længdestudiet Tegn på sprog, tosprogede børn lærer at læse og skrive, Mod på Mat, samt komparative undersøgelser som PISA etnisk og andre forskningskortlægninger. De studerende arbejder kritisk, analytisk med sådanne undersøgelser med henblik på at kvalificere og nuancere forståelsen for deres kommende elever.

Der inddrages ligeledes forskning og udviklingsarbejde, der undersøger tilgange til tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag til opbygning af et inkluderende læringsmiljø. Her trækkes på såvel studier i andetsprogstilegnelse som på studier og datamateriale rettet mod særlige fagsproglige områder, der er relevant for de pågældende studerendes faglige profiler. I forlængelse af en analytisk og kritisk bearbejdning af den pågældende forskning, planlægger, diskuterer og evaluerer de studerende varetagelse af sproglig udvikling som en integreret del af fagundervisningen.

Gennem modulet arbejder den studerende således med den nyeste viden inden for faget, og med relevant empirisk materiale såsom undervisningssituationer, undervisningsforløb og undervisningsmaterialer.

Modulets relation til praksis

Praksis forstås i dette modul som forskellige typer af tilgængelig empiri, for eksempel:

  • Egne og andres praksiserfaringer i form af fx elevtekster og andre elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser.
  • Cases med udgangspunkt i praksis, der kan afgrænse og illustrere en andetsprogspædagogisk problemstilling.
  • Undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

 

Arbejdstimer
275 arbejdstimer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning, organiseret med oplæg af underviser, grupper- og makkerarbejde, fremlæggelser og diskussioner. Selvstudium kan forekomme.

Vejledning i forbindelse med studieprodukter og undervisning.

Evaluering af arbejdsformer og læring.

Kategori 2

 

 

130

Analysearbejde i studiegrupper; caseanalyse, materialeanalyse og evaluering af elevsprog.

Læsning af modulets tekster på baggrund af opgaver formuleret af underviser, samt bearbejdning af disse opgaver

Forberedelse til fremlæggelser, studieprodukter og kompetencemålsprøven i undervisning af tosprogede elever.

Kategori 3

90

Forberedelse til og opsamling på undervisning, individuelt og i studiegruppe.

Aktiv deltagelse i form af faglig videndeling, fx på elektroniske platforme knyttet til studiet og modulet.

Kategori 4

6

Studievejledning.

Egen opsamling på studiearbejde.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Andetsprogsdidaktisk analyse

Type/form

Skriftlig opgave

Krav til indholdet

Analyse af en eller flere af følgende: en undervisningssituation, et undervisningsforløb, et undervisningsmateriale

Omfang

Maks. fire sider for grupper på to, derefter en side per studerende

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppeopgave (grupper på maks. fem)

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Respons fra medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Andetsprogsdidaktiske handleforslag

Type/form

Mundtlig fremlæggelse, evt. videofilmet

Krav til indholdet

Planlægning af andetsprogsdidaktiske handleforslag med udgangspunkt i analyse af en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et undervisningsmateriale, hvor dansk som andetsprog er en dimension i fagundervisningen.

Omfang

Maks. 10 minutter for grupper på tre, derefter plus to minutter per studerende

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppeopgave (grupper på maks. fem)

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Respons fra medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Gensidig respons på opgaver om andetsprogsdidaktisk analyse og handleforslag

Type/form

Fastholdt mundtligt og/eller skriftligt

Krav til indholdet

De studerende har responsansvar for de to ovenstående studieprodukter ud fra vurderingskriterier, som udarbejdes i samarbejde mellem de studerende og modulets undervisere.

Omfang

I passende omfang

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Responsen realiseres i grupper, på baggrund af individuel forberedelse.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

 

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt, henvises til studieordningens del 2 om modulreparation. Modulbeskrivelser for undervisningsfag

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget BILLEDKUNST

MODUL 1: Billedfaglige praksisformer

Kompetencemål for undervisningsfaget i billedkunst findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog.

Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

De centrale indholdsområder er: Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2: Visuel kulturprojekt og 3: Fagdidaktik og billedprocesser

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret teori om:

  • Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt
  • Visuel kommunikation
  • Æstetik, æstetisk læring og kreativitet
  • Nyere forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik

samt på viden om:

  • Kunstneriske arbejdsmetoder
  • Billedfagets historie

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. (1)
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. (2)
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. (4)

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling

billedsproglige virkemidler

analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen

analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder

anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer

varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer

analysere forskellige analoge og digitale billedmedier

visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser

identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer

visuel og æstetisk læring

begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning

centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger

fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv

tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb.

forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse.

Forankring i forskning og udvikling

Der arbejdes aktivt i modulet med indhentning af empiri med særligt fokus på visuelle indsamlingsmetoder.

Modulet er forankret i aktuel dansk og international forskning med særlig fokus på æstetisk læring, fagets historie, børns billedsproglige udvikling, billeders formsprog, kunsthistorie og museumsdidaktik. Dette videngrundlag praktiseres i undervisningen bl.a. gennem tekstanalyse og visuelle og kropslige medieringer.

Modulets relation til praksis

Der knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter:

  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktiviteter
  • Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence
  • Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten, f.eks. museer og kunsthaller, billedskoler, skoletjeneste mv.

Digitalisering og digital teknologi

I modulet skal de studerende arbejde med digital visuel produktion, eksempelvis billedbehandling, video, digitale artefakter og 3D-modulering.

I modulet skal de studerende endvidere arbejde med betydningen af digitale teknologier for faget billedkunst og billedfremstilling i skole og uddannelse, herunder et særligt fokus på forholdet mellem analoge og digitale produktions- og præsentationsformer.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

- Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, workshops, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser

- introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde

- vejledning og sparring ifm. billedproduktion og skitsebog

- evaluering

2

141

- teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt

- udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver

- udarbejde skitsebog

- studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm

3

80

- egne fordybelsesstudier og eksperimenter

- litteratursøgning og læsning

- studieaktiviteter i studiegrupper

- studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner

4

               5

- udveksling, sparring og feedback

- evaluering af gruppens og eget arbejde

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Tematisk billedudstilling

Type/form

Udstilling

Krav til indholdet

Tematisk udstilling der består af: 3-5 færdige billeder, 10-15 procesbilleder og en billedsamling. Udstillingsprojektet skal dække 3 forskellige billedformer.

Omfang

3-5 billeder pr. studerende, 10-15 procesbilleder og en billedsamling. Ved grupper stiger omfanget proportionelt med antallet af studerende

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

I grupper

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel 

Respons

Responsgrupper rammesat af underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Skitsebog

Type/form

Studiedokumenterende skitsebog

Krav til indholdet

Visuel skitsebog med eget billedarbejde, procesbeskrivelser og refleksionsnoter

Omfang

Dokumentation for 80% af aktiviteter fra undervisningen

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel

Respons

Mundtlig respons fra underviser og medstuderende

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som godkendt/ikke godkendt. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 2: Visuelt kulturprojekt

Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik.

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. 

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2: Visuel kulturprojekt og 3: Fagdidaktik og billedprocesser.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Billedkunst med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi såvel nationalt som internationalt
  • Visuel kommunikation
  • Innovation og entreprenørskab
  • It og medier i læreprocesser

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere forskellige analoge og digitale billedmedier,

visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser,

anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og

visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og

forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af,

synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk,

anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser,

visuelle notationsformers betydning i innovative processer,

anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og

sociale mediers visuelle læringspotentialer og

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen.

metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring.

analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv og

fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner og

udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og

billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog

 

Forankring i forskning og udvikling

Der arbejdes aktivt i modulet med indhentning af empiri med særligt fokus på visuelle indsamlingsmetoder.

Modulet er forankret i aktuel dansk og international forskning med særlig fokus på visuel kulturpædagogik, æstetisk dannelse, kreativitetteori og innovation samt arkitekturteori. Dette videngrundlag praktiseres i undervisningen bl.a. gennem tekstanalyse samt visuelle og kropslige medieringer.

Modulets relation til praksis

Der knyttes i det omfang, det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter:

  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktiviteter med innovativt sigte
  • Undersøgelse af forskellige læringsmiljøer med henblik afkodning og identifikation af særlige kulturmarkører
  • Samarbejde med og/eller studiebesøg i felten, f.eks. uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, i offentlige rum.

Digitalisering og digital teknologi

I modulet skal de studerende arbejde med digital visuel produktion, eksempelvis billedbehandling, video, digitale artefakter og 3D-modulering.

I modulet skal de studerende endvidere arbejde med betydningen af digitale teknologier for faget billedkunst og billedfremstilling i skole og uddannelse, herunder et særligt fokus på forholdet mellem analoge og digitale produktion- og præsentationsformer.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

- Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, workshops, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser

- introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde

- vejledning og sparring ifm. billedproduktion og skitsebog

- evaluering

2

141

- teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt

- udarbejdelse af studieprodukter (75 at.) og løsning af opgaver

- udarbejde skitsebog

- studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm

3

80

- egne fordybelsesstudier og eksperimenter

- litteratursøgning og læsning

- studieaktiviteter i studiegrupper

- studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner

4

5

- udveksling, sparring og feedback

- evaluering af gruppens og eget arbejde

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Visuelt kulturprojekt

Type/form

Udstilling

Krav til indholdet

Bidrag til udstillingen som består af 3 dele: Færdige billeder, visuel proces- og undersøgelsesdokumentation og en udstillingstekst. Der skal desuden produceres en fagdidaktisk refleksionstekst, der har fokus på visuel kulturpædagogiks potentiale i en skolesammenhæng.

Omfang

1-5 færdige billeder, 20-30 proces- og undersøgelsesbilleder og 1 side udstillingstekst pr. gruppe.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i grupper

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel

Respons

Responsgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Skitsebog

Type/form

Studiedokumenterende skitsebog

Krav til indholdet

Visuel skitsebog med eget billedarbejde, procesbeskrivelser og refleksionsnoter

Omfang

Dokumentation for 80% af aktiviteter fra undervisningen

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Mundtlig respons fra underviser og medstuderende

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 3: Fagdidaktik og visuel kommunikation

Kompetencemål for undervisningsfaget i billedkunst findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler fagdidaktiske kompetencer til at undervise i undersøgende og eksperimenterende billedarbejde samt forskellige evalueringsformer i hele skoleforløbet.

Modulet sigter mod en praksisnærhed, hvor de studerende gennem eget billedarbejde udvikler kompetencer til at tilrettelægge elevers billedarbejde og kvalificere og udvikle elevers billedprocesser samt benytte relevant feedback- og evalueringsmetoder.

De centrale indholdsområder er: billedkunstdidaktik, æstetisk læring, visuelle kreativitetsprocesser samt visuel kommunikation - herunder design af bl.a. analog og digital udstilling, læremidler og læringsrum.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2: Visuel kulturprojekt og 3: Fagdidaktik og billedprocesser

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Undervisningsfaget Billedkunst med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om:

  • Billedfaget og fagdidaktik
  • Kreativitet og iterative processer
  • Visuel kultur kulturpædagogik
  • Visuel kommunikation

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende billedkommunikation inden for forskellige tema-og  fagområder og

varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder og

anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser,

visuelle notationsformers betydning i innovative processer,

gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt,

undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling,

anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og

sociale mediers visuelle læringspotentialer og

begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning,

centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning,

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer,

videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder,

udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer

billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog

tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb

forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse

 

 

 

 

Forankring i forskning og udvikling

Der arbejdes aktivt i modulet med indhentning af empiri med særligt fokus på visuelle indsamlingsmetoder.

Modulet er forankret i aktuel dansk og international forskning med særlig fokus på visuel didaktik, eksperimenterende billedprocesser, visuel kommunikation, teknologianalyse samt feedback- og evalueringsmetoder. Dette videngrundlag praktiseres i undervisningen bl.a. gennem tekstanalyse samt visuelle og kropslige medieringer.

Modulets relation til praksis

Der knyttes i det omfang, det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter:

  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af mindre undervisningsforløb/undervisningsaktiviteter
  • Vurdering af elevprodukter med henblik på udvikling af elevers billedsproglige udtrykskompetence
  • Samarbejde med skoler, billedskoler el. lign., så der sikres en faglig afprøvelse ind i en relevant praksisvirkelighed.

Digitalisering og digital teknologi

I modulet skal de studerende arbejde med digital visuel produktion, eksempelvis billedbehandling, video, digitale artefakter og 3D-modulering.

I modulet skal de studerende endvidere arbejde med betydningen af digitale teknologier for faget billedkunst og billedfremstilling i skole og uddannelse, herunder et særligt fokus på forholdet mellem analoge og digitale produktion- og præsentationsformer.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

- Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, workshops, arbejde on location ifm. ekskursioner, øvelser og faglige undersøgelser

- introduktion til analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde

- vejledning og sparring ifm. billedproduktion og skitsebog

- evaluering

2

141

- teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt

- udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver

- udarbejde skitsebog

- studiebesøg og feltobservationer på skoler, udstillingssteder mm

3

80

- egne fordybelsesstudier og eksperimenter

- litteratursøgning og læsning

- studieaktiviteter i studiegrupper

- studiebesøg og deltagelse i foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner

4

5

- udveksling, sparring og feedback

- evaluering af gruppens og eget arbejde

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Læremiddel

Type/form

Analogt og digitalt læremiddel

Krav til indholdet

Studieproduktet består af 3 dele: Et læremiddel, en fotodokumentation af læremidlet samt en refleksionstekst

Omfang

Et færdigt og gennemarbejdet læremiddel, passende antal dokumenterende fotos,  samt 5 siders refleksionstekst

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i gruppe

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Mundtlig respons fra underviser og medstuderende

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Skitsebog

Type/form

Studiedokumenterende skitsebog

Krav til indholdet

Visuel skitsebog med eget billedarbejde, procesbeskrivelser og refleksionsnoter

Omfang

Dokumentation for 80% af aktiviteter fra undervisningen

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Mundtlig respons fra underviser og medstuderende

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del.

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget BIOLOGI

MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde

Kompetencemål for undervisningsfaget i biologi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen.

I modulet fokuseres der på:

  • De levende organismers systematiske tilhørsforhold.
  • Samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer.
  • Væsentlige stofkredsløb og energistrømme.
  • Organismers tilpasninger.
  • Natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter.

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Biologi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering

læringsmålstyret undervisning

planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

 

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte

formativ og summativ evaluering i biologiundervisning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og

forståelse af omverdenen

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder

evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer

økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

Forankring i forskning og udvikling

I modulet anvendes national og international fagdidaktisk såvel som biologisk forskning og udviklingsarbejde. Fagdidaktisk forskning anvendes til at behandle fagdidaktiske problemstillinger fx om undersøgelsesbaseret undervisning. Biologisk forskning anvendes til at behandle biologiske problemstillinger fx om forvaltningen af danske naturområder.

Modulets relation til praksis

Eksempler fra praksis, samt erfaringer fra de studerendes praktik samt praksistilknytning inddrages løbende som reference for modulets faglige og fagdidaktiske indhold. De studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen, dette kan finde sted på uddannelsen eller gennem direkte praksisafprøvning.

Digitalisering og digital teknologi

Formålet med et digitalt afsæt er at styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv. Det digitale afsæt skal derfor være eksemplarisk i forhold til en skolepraksis.

Digitalisering af data og anvendelse af digital teknologi indgår i alle biologifagets moduler. De studerende forventes derfor gennem kritisk tilgang at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale ressourcer som en integreret del af undervisningsfaget. Den digitale dimension ses fremtrædende i arbejdet med datalogning, hvor der anvendes enten Pasco eller Vernier med tilkoblede sensorer, samt behandling og analyse af data. I kollaborative aktiviteter arbejder de studerende på digitale platforme, fx Google, eller Win365. 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser

Feltarbejde, herunder studietur

Laboratorieøvelser

Fremlæggelser

Ekskursioner til fx naturskoler, skoletjenester mv.

2

120

Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 80 arbejdstimer.

Projekt- og gruppearbejde

Feltarbejde

Laboratoriearbejde.

3

100

Udarbejdelse af egne projekter, informationssøgning, journalclubs, selvforanstaltede besøg på sciencecentre mv.

4

6

Selvstændige studieaktiviteter, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Modul port folie med 4 obligatoriske delopgaver

Type/form

Port folie

Krav til indholdet

Port folien skal afspejle den studerendes fagfaglige og fagdidaktiske læring inden for modulets fokusområder.

Omfang

Det forventes, at hver delopgave i port folien, som beskrives nedenfor, tager omkring 20 timer at udarbejde for hver studerende. Port folien udgør i dermed i alt 80 timers arbejde.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Port folioens opgaver falder i både individuelle bidrag samt i gruppeopgaver af max. 3 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der gives respons på port foliens delopgaver, og derfor ikke på det samlede produkt

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat ikke er godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi – fra hverdagsforståelse til naturfaglige forståelse

Kompetencemål for undervisningsfaget i biologi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge inden for evolution, genetik og bioteknologi.

I modulet fokuseres der på:

  • Evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling.
  • Genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø.
  • Perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier.

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 2 læses før modul 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Biologi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer

planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold

evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling

planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi

bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

Forankring i forskning og udvikling

I modulet anvendes national og international fagdidaktisk såvel som biologisk forskning og udviklingsarbejde.

De forskningsmæssige bidrag anvendes af de studerende til at fx at behandle forskellige etiske problemstillinger koblet til den nyeste viden inden for evolution, genetik og bioteknologi. I relation til den nyeste fagdidaktiske forskning anvendes egen, national og international forskning for at øge de studerendes kompetencer til at udvikle elevernes hverdagsforståelser i retning af naturfaglig forståelse.

Modulets relation til praksis

Eksempler fra praksis, samt erfaringer fra de studerendes praktik samt praksistilknytning inddrages løbende som reference for modulets faglige og fagdidaktiske indhold. De studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen, dette kan såvel finde sted på uddannelsen eller gennem direkte praksisafprøvning.

Digitalisering og digital teknologi

Formålet med et tydeligt digitalt afsæt er, at det skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv- eksemplarisk i forhold til en skolepraksis.

Digitalisering af data og anvendelse af digital teknologi indgår i alle biologifagets moduler. De studerende forventes derfor gennem kritisk tilgang at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale ressourcer som en integreret del af undervisningsfaget. Den digitale dimension ses derudover fremtrædende i arbejdet med fx brug af bioinformatik, eller perspektiver på nyeste digitale løsninger koblet til molekylærbiologien inden for fx geogenetikken. Derudover indgår der også kollaborative aktiviteter hvor de studerende arbejder på digitale platforme, fx Google, eller Win365. 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser

Laboratorieøvelser

Fremlæggelser

Ekskursioner til science centre, fx Zoologisk Museum, Zoologisk og Botanisk Have

2

120

Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 80 arbejdstimer

Projekt- og gruppearbejde

Laboratoriearbejde

3

100

Udarbejdelse af egne projekter, informationssøgning, journalclubs, selvforanstaltede besøg på sciencecentre mv.

4

6

Selvstændige studieaktiviteter, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Modul port folie, med 4 obligatoriske delopgaver

Type/form

Skriftlig, mundtligt, digitale, analoge

Krav til indholdet

Port foliens delopgaver skal afspejle den studerendes fagfaglige og fagdidaktiske læring inden for modulets fokusområder

Omfang

Det forventes at hver delopgave tager omkring 20 timer at udføre for hver studerende, altså i alt 80 timer

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Port foliens delopgaver falder både i individuelle samt i grupper af maksimalt 3 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel

Respons

Der gives respons på port foliens delopgaver

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat ikke er godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence

Kompetencemål for undervisningsfaget i biologi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på:

  • Anatomi og fysiologi med særlig fokus på mennesket, herunder sundhedsbegreber og sundhedspædagogik.
  • fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning.

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde, samt udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed. Bæredygtighed er ligeledes et centralt fagdidaktisk element i modulet.

I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 og 2 læses før modul 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Biologi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan:

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forsk­ning i undervisning

nyere forskning inden for naturvi­den­skab

planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed

krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber

planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen

bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

Forankring i forskning og udvikling

I modulet anvendes national og international fagdidaktisk såvel som biologisk forskning og udviklingsarbejde. De forskningsmæssige bidrag anvendes af de studerende til at koble nyeste forskning inden for sundhedsområdet med nyeste viden om forskellige sundhedspædagogiske praksisser. I relation til den nyeste fagdidaktiske forskning anvendes egen, national og international forskning for at øge de studerendes evne til at udvikle elevernes handlekompetence.

Modulets relation til praksis

Eksempler fra praksis, samt erfaringer fra de studerendes praktik samt praksistilknytning inddrages løbende som reference for modulets faglige og fagdidaktiske indhold. De studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen, dette kan såvel finde sted på uddannelsen eller gennem direkte praksisafprøvning.

Digitalisering og digital teknologi

Digitalisering af data og anvendelse af digital teknologi indgår i alle biologifagets moduler. De studerende forventes derfor gennem kritisk tilgang at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale ressourcer som en integreret del af undervisningsfaget. Den digitale dimension ses derudover fremtrædende i arbejdet med biometriske målinger ved anvendelse af såvel traditionelt udstyr men derudover også ved anvendelse af datalogning, hvor der anvendes enten Pasco eller Vernier med tilkoblede sensorer, samt behandling og analyse af data. Derudover arbejders der også med kollaborative aktiviteter hvor de studerende arbejder på digitale platforme, fx Google, eller Win365. 

Formålet med et tydeligt digitalt afsæt er, at det skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv - eksemplarisk i forhold til en skolepraksis.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser

Laboratorieøvelser

Feltarbejde

Fremlæggelser

Ekskursioner til virksomheder, landbrug mv.

2

120

Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 80 arbejdstimer

Projekt- og gruppearbejde

Laboratoriearbejde

3

100

Udarbejdelse af projekter, informationssøgning.

4

6

Selvstændige studieaktiviteter, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Modul port folie, med 4 obligatoriske delopgaver

Type/form

Skriftlig, mundtligt, digitale, analoge

Krav til indholdet

Port foliens delopgaver skal afspejle den studerendes fagfaglige og fagdidaktiske læring inden for modulets fokusområder.

Omfang

Det forventes at hver delopgave tager omkring 20 timer at udføre for hver studerende, altså i alt 80 timer.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Port foliens delopgaver falder både i individuelle samt i grupper af maksimalt 3 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der gives respons på port foliens delopgaver

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat ikke er godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget DANSK 1.-6. klassetrin

MODUL 1: Skriftsprogstilegnelse og kommunikation

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 20 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetence inden for områderne læsning, skrivning og kommunikation. De studerende skal tilegne sig viden om og færdigheder i

  • at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin samt i
  • at udvikle elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i såvel tale som i skrift.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales, at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin med 20 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på følgende videngrundlag:

Indhold og genrer:

  • Talesprogets og skriftsprogets struktur og forholdet mellem talt og skrevet sprog.
  • Sprogets opbygning: fonetik, ortografi, grammatik (morfologi og syntaks), semantik, tekstlingvistik, retorik og pragmatik.
  • Kommunikation, mundtlige og skriftlige genrer og tekstpraksis.
  • Skriftsprogsundervisning i 1.-6. klassetrin med tekster skrevet af og til børn.
  • Læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy.
  • Læsestrategier og læseforståelsesstrategier.

Receptivt og produktivt:

  • De studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkter.
  • De studerende skal genrebevidst og med relevant faglig terminologi analysere og vurdere tekster i et kommunikativt perspektiv.
  • De studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til sprogundervisning.
  • De studerende skal modellere læse- og skrivestrategier.
  • De studerende skal performe og modellere eksempler på mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • De studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig og/eller skriftlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet

De studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på udvikling af elevers kommunikative kompetencer (1).

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster (1).
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers læseudvikling (2).
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers skriveudvikling (3).
     
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer (4).

 

Færdighedsmål: De studerende kan

Vidensmål: De studerende har viden om

planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin

teorier om læsning

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin

anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag

sammenhænge mellem læsning og skrivning

vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget

læsningens didaktik

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling

test og evaluering

vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster

læsestrategier

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler

læremidler til læseundervisningen

kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning

læremidler til undervisning i skriftlighed

understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget

skrivningens didaktik

vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen

it som læringsressource i læseundervisningen

udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

begrundet gennemføre sprog- og kommunikationsundervisning

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog og nabosprogsdidaktik

planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning

mundtlig udtryksfærdighed

begrundet gennemføre skriveundervisning

skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv

tekster, genrer og medier

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages national, nordisk og international forskning inden for områderne sprog og sprogundervisning, begynderlæsning- og skrivning, fortsat læsning og skrivning, faglig læsning og skrivning, multimodal literacy samt mundtlig og skriftlig kommunikation. Den udvalgte forskningslitteratur hentes fra eksempelvis Nationalt Videncenter for Læsning, Nationalt videncenter for læremidler, Center for Læseforskning (Københavns Universitet), SFL-kredsen, Dansk Sprognævn, EVA, PISA og PIRLS.

Modulets relation til praksis

Der knyttes an til danskfaglig praksis, fx ved at:

  • De studerende observerer undervisning i skriftsprogstilegnelsen på en skole og efterfølgende analyserer observationen
  • De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver deres bud på en relevant respons
  • De studerende indsamler og analyserer eksempler på elevers mundtlige og skriftlige kommunikation
  • De studerende i mindre grupper underviser en klasse eller en gruppe af elever i skriftsprogstilegnelse
  • De studerende afprøver egne og/eller andres læremidler til undervisning i skriftsprogstilegnelse og kommunikation
  • På 2. semester etableres et konkret praksissamarbejde med de praktikskoler, der benyttes efterfølgende til praktikniveau 1 (gælder kun for undervisningsfag 1)

Digitalisering og digital teknologi

Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et danskfagligt perspektiv, herunder anvendelse og kritisk analyse af digital teknologi i danskfaget. Der inddrages læringsportaler (fx gyldendal.dk), læse- og skriveteknologi (fx IT-rygsækken) samt diverse sprog-apps (fx Sproghjælp).

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 550 timer

Primære arbejdsformer

1

92 (130 lektioner)

  • Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde
  • Øvelsestimer og workshops med undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning
  • Evaluering og respons
  • Tematiske fagdage med oplæg og workshops
  • Fællesforelæsninger
  • Ekskursioner og studieture

2

242

  • Studerendes arbejde med tekster, øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde
  • Projekt- og gruppearbejde

3

200

  • Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde og prøver/eksamen
  • Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)

4

10

  • Holdmøder
  • Debatarrangementer
  • Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Efter afslutning af modulet tager den studerende den obligatoriske nationale modulprøve:

Titel

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence

Type/form

Individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

Krav til indholdet

Den studerende skal:

  • Skrive en sammenhængende sproglig analyse og vurdering af en tekst
  • Analysere og forklare sproglige iagttagelser i udvalgte dele af teksten, som har fx ortografisk, leksikalsk, morfematisk, syntaktisk og/eller semantisk interesse.

Vurderingskriterier:

  • Den studerende skal demonstrere:
  • Færdighed i at analysere en tekst med udgangspunkt i begreber som læsbarhed, læselighed og læseværdighed og/eller fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstsammenhæng
  • Færdighed i egen skriftlig fremstilling i form af en velstruktureret, sammenhængende tekst skrevet i et klart og korrekt sprog, herunder med korrekt stavning og tegnsætning
  • Viden om det danske sprogs system og funktion.

Omfang

Maks. 5 sider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes individuelt

Bedømmelse

Intern censur. Bedømmes Bestået/ikke bestået

Respons

Underviseren giver en kort skriftlig respons med angivelse af niveau

Afleveringsfrist

Prøvedatoen meldes ud fra centralt hold

I løbet af modulet afleverer den studerende endvidere en obligatorisk portfolio samt mindst 1 ud af de 2 øvrige studieprodukter.

Titel

Portfolio, der dokumenterer indsigt i elevers læse- og skriveudvikling

Type/form

Digital mappe med en samling produkter i forskellige modaliteter

Krav til indholdet

En samling af flere mindre produkter som eksempelvis:

  • Analyse af en elevs oplæsning
  • Analyse af en elevtekst
  • Analyse af undervisningsmidler
  • Analyse af diverse tests
  • Eksempler på selvfremstillede eller redidaktiserede opgaver

Omfang

Portfolioen skal have et omfang svarende til 15-25 normalsider.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Portfolioen laves i grupper a 3-5 medlemmer.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Underviseren giver en kort mundtlig eller skriftlig respons, og/eller de studerende giver peer-respons.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Sprogtræneren

Type/form

Skriftlig multiple choice-opgave

Krav til indholdet

Spørgsmål i fonetik, morfologi, syntaks og ortografi

Omfang

1 times varighed

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuel

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Computergenereret og med underviserens fælles opsamling på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Performance af en eller flere mundtlige genrer

Type/form

Mundtlig fremstilling

Krav til indholdet

Den studerende fremlægger i én eller flere mundtlige genrer – fx indøvet oplæsning, fortælling, personlig beretning eller tale – og reflekterer over sin performance med anvendelse af relevante analytiske begreber.

Omfang

Den mundtlige fremstilling skal vare mellem 3 og 10 minutter afhængig af genre og formål.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Den mundtlige fremstilling vil i udgangspunktet være individuel. Andet kan dog aftales med underviser.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Underviseren giver en kort mundtlig eller skriftlig respons, og/eller de studerende giver peer-respons.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt, henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 2: Sprog og genrer

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetence inden for områderne sprog og genrer. De studerende skal tilegne sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer i et kommunikativt perspektiv samt i analyse og fortolkning af fiktive tekster

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales, at modul 1 læses før modul 2.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på relevant forskning i litteratur og sprog, børnelitteraturhistorie samt litteratur- og sprogdidaktik, herunder genrer og genredidaktik.

Indhold og genrer:

  • Teori om genrebestemt sprog, tekster og kommunikation
  • Litteratur- og fiktionsteori
  • Litteraturpædagogik og litteraturdidaktik
  • Kultur- og litteraturhistorie
  • Børnelitteraturteori
  • Ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.

Receptivt og produktivt:

  • Den studerende skal metodebevidst analysere, fortolke og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster.
  • Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster (1).
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer (4).

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

begrundet gennemføre tekstundervisning

tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin

dansk børne- og ungdomslitteratur

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen

tekstperformance

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages national, nordisk og international forskning inden for områderne litteratur og genrer samt litteratur- og sprogdidaktik. Den udvalgte forskningslitteratur hentes eksempelvis fra Nationalt Videncenter for Læsning, Nationalt Videncenter for Læremidler, Center for Børnelitteratur (Århus Universitet), Center for Læseforskning (Københavns Universitet) og tilsvarende internationale universitetsinstitutter.

Modulets relation til praksis

Der knyttes an til danskfaglig praksis, fx ved at

  • De studerende observerer tekstundervisning på en skole og efterfølgende analyserer observationen.
  • De studerende indsamler eksempler på elevers arbejde med fiktive eller faktiske tekster, analyserer og vurderer teksterne og giver deres bud på en relevant respons.
  • De studerende indsamler og analyserer eksempler på elevers produktion af tekster.
  • De studerende udvikler og afprøver egne og/eller andres læremidler til undervisning i fiktive og faktiske genrer.

Digitalisering og digital teknologi

Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et danskfagligt perspektiv, herunder anvendelse og kritisk analyse af digital teknologi i danskfaget. Der inddrages bl.a. læringsportaler (fx gyldendal.dk og clio.me/dk), nationale og internationale rapporter om børns læsevaner (fra fx læremiddel.dk og videnomliteracy.dk), forfatterhjemmesider, digital litteratur og apps til sprogundervisning.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

  • Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde
  • Øvelsestimer og workshops med undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning
  • Evaluering og respons
  • Tematiske fagdage med oplæg og workshops
  • Fællesforelæsninger
  • Ekskursioner og studieture

2

121

  • Studerendes arbejde med tekster, øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde
  • Projekt- og gruppearbejde

3

100

  • Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde og prøver/eksamen
  • Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)

4

5

  • Holdmøder
  • Debatarrangementer
  • Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

I løbet af modulet afleverer den studerende derudover følgende to studieprodukter:

Titel

Analyse og fortolkning af en eller flere fiktive eller faktiske tekster

Type/form

Skriftlig

Krav til indholdet

Systematisk analyse af en eller flere fiktive eller faktiske tekster

Omfang

3-5 normalsider (à 2600 anslag) ved individuel aflevering; 5-7 normalsider ved gruppeaflevering.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuel eller i gruppe. Aftales med underviser.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Underviseren giver en kort mundtlig eller skriftlig respons, og/eller de studerende giver peer-respons

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplanen

 

Titel

Didaktisk design til undervisning i sprog og/eller genrer

Type/form

Mundtlig og/eller skriftlig

Krav til indholdet

Præsentation og vurdering af didaktisk design til undervisning i sprog-, genre- og/eller litteraturundervisning

Omfang

45 minutter/5 sider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i grupper a 3-5 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Underviseren giver mundtlig respons

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplanen

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt, henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 3: Tekstmodaliteter og tekstkompetence

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetence inden for området multimodale tekster. De studerende skal tilegne sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers kompetence til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 4 læses som det sidste basismodul, dvs. efter modul 1, 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på følgende videngrundlag:

Indhold og genrer:

  • Multimodale tekster med fokus på modaliteter som tale, skrift, lyd, billede og levende billeder
  • Kommunikationsteori
  • Medieteori og semiotisk teori
  • Multimodal literacy

Receptivt og produktivt:

  • Den studerende skal genrebevidst og metodisk analysere og vurdere multimodale tekster
  • Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design, herunder digitale læremidler til undervisning i multimodale tekster
  • Den studerende skal producere egne multimodale tekster som fx billedfortællinger, lydproduktioner og film
  • Den studerende skal analysere elevers multimodale produktioner og give bud på stilladserende vejledning og relevant respons
  • Den studerende skal udvikle didaktisk design og eksperimentere med læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale tekster

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster (1).     
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning (2).
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer (3).

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier

sprog og medier

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier

tekstproduktion i forskellige medier

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,

tekstdidaktik

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed.

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages national, nordisk og international forskning inden for områderne multimodal og digital literacy. Den udvalgte forskningslitteratur hentes eksempelvis fra Nationalt Videncenter for Læsning, Nationalt Videncenter for Læremidler, Institut for film og medievidenskab, Københavns Universitet og tilsvarende universitetsinstitutter, der forsker i multimodale tekster og multimodale teksters didaktik på nationalt og internationalt plan.

Modulets relation til praksis

Der knyttes an til danskfaglig praksis, fx ved at

  • indsamle og analysere eksempler på elevers produktion af mono- og multimodale tekster
  • udvikle undervisning og/eller læremidler i multimodal tekstanalyse og -produktion og afprøve det i praksis
  • give feedback på elevers multimodale tekstproduktion

Digitalisering og digital teknologi

Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et danskfagligt perspektiv, herunder anvendelse og kritisk analyse af digital teknologi i danskfaget. Der inddrages bl.a. læringsportaler (fx gyldendal.dk og clio), digitale tjenester som fx Filmstriben, og der arbejdes analyserende, eksperimenterende og vurderende med digitale apps fra bl.a. SkoleTube.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

  • Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde
  • Øvelsestimer og workshops med undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning
  • Evaluering og respons
  • Tematiske fagdage med oplæg og workshops
  • Fællesforelæsninger
  • Ekskursioner og studieture

2

121

  • Studerendes arbejde med tekster, øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde
  • Projekt- og gruppearbejde

3

100

  • Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde og prøver/eksamen
  • Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)

4

5

  • Holdmøder
  • Debatarrangementer
  • Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

I løbet af modulet afleverer den studerende studieproduktet ”Digital multimodal egenproduktion” samt mindst et af de to øvrige nedenstående.

Titel

Digital multimodal egenproduktion

Type/form

Multimodal produktion i form af fx billedbog/booktrailer, podcast/lydproduktion eller filmproduktion med tilhørende refleksion over produkt og proces i mundtlig form.

Krav til indholdet

Produktion af multimodal tekst med refleksion over didaktisk potentiale

Omfang

Egenproduktionen skal have et omfang, som fastsættes ud fra genren og sammenhængen med undervisningen. Eksempelvis: Filmproduktion på mindst 3 minutter; billedbog på mindst 5 sider, lydproduktion på mindst 3 minutter

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe på max 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Mundtlig respons fra hold og underviser på egenproduktion og refleksion.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Analyse og vurdering af multimodal tekst

Type/form

Skriftlig eller mundtlig (aftales med underviser) formidling af analyse

Krav til indholdet

Systematisk analyse af en eller flere multimodale tekster (kan være elevproducerede eller professionelle multimodale tekster)

Omfang

En skriftlig analyse skal have et omfang på 3-5 normalsider. En mundtlig analyse skal have et omfang på 10-20 minutter.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt eller i grupper.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

En skriftlig opgave får skriftlig feedback i form af peer-to-peer feedback fra mindst to medstuderende og bedømmes bestået/ikke bestået af underviser. En mundtlig fremlæggelse får mundtlig feedback fra holdet og underviser.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Didaktisk design til undervisning i multimodale tekster

Type/form

Skriftlig og mundtlig

 Krav til indholdet

Produktion af didaktisk design til undervisning i multimodale tekster med fagdidaktisk refleksion. Det didaktiske design formidles skriftligt og visuelt i form af fx ppt., som præsenteres mundtligt for klassen.

Omfang

30 minutter inklusiv feedback

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe på max 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Mundtlig feedback fra responsgrupper og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del xx.

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget DANSK 4.-10. klassetrin

MODUL 1: Literacy og kommunikation

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 20 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetence inden for områderne literacy og kommunikation. De studerende skal tilegne sig viden om og færdigheder i

  • at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret literacy-undervisning for 4.-10. klassetrin samt i
  • at udvikle elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i såvel tale som i skrift.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales, at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin med 20 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på følgende videngrundlag:

1. Indhold og genrer:

  • Talesprogets og skriftsprogets struktur og forholdet mellem talt og skrevet sprog.
  • Sprogets opbygning: fonetik, ortografi, grammatik (morfologi og syntaks), semantik, tekstlingvistik retorik og pragmatik.
  • Kommunikation, mundtlige og skriftlige genrer og tekstpraksis.
  • Literacy-undervisning i 4.-10. klassetrin, herunder tekster skrevet af og til børn og unge.
  • Læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik.
  • Læsestrategier og læseforståelsesstrategier.

Folkeskolens prøver i dansk.

2. Receptivt og produktivt:

  • De studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkter.
  • De studerende skal genrebevidst og med relevant faglig terminologi analysere og vurdere tekster i et kommunikativt perspektiv.
  • De studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til sprogundervisning.
  • De studerende skal modellere literacy-strategier.
  • De studerende skal performe og modellere eksempler på mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • De studerende skal give sproglig vejledning i mundtlig og/eller skriftlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet

De studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper (1).
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning (2).
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv (3).
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper (4).

 

Færdighedsmål: De studerende kan

Vidensmål: De studerende har viden om

anvende teorier om literacy

literacy

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, fonetik,  sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

vurdere elevers forskellige  skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige  genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning

skrivestrategier

vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning

læseforståelse

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier

argumentationsanalyse og kildekritik

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

begrundet gennemføre sprog- og kommunikationsundervisning

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt

vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen

mundtlig udtryksfærdighed

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

udvikle læremidler til danskundervisning på baggrund af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisning

forberede elever til folkeskolens prøver i dansk

folkeskolens prøver i dansk

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

udvikle begrundede innovative, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

Innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages national, nordisk og international literacy-forskning inden for områderne sprog og sprogundervisning, fortsat læsning og skrivning, faglig læsning og skrivning, multimodal literacy samt mundtlig og skriftlig kommunikation. Den udvalgte forskningslitteratur hentes fra eksempelvis Nationalt Videncenter for Læsning, Nationalt videncenter for læremidler, Center for Læseforskning (Københavns Universitet), SFL-kredsen, Dansk Sprognævn, EVA, PISA og PIRLS.

Modulets relation til praksis

Der knyttes an til danskfaglig praksis, fx ved at:

  • De studerende observerer undervisning i literacy på en skole og efterfølgende analyserer observationen
  • De studerende indsamler elevtekster på en skole, analyserer og vurderer teksterne og giver deres bud på en relevant respons
  • De studerende indsamler og analyserer eksempler på elevers mundtlige og skriftlige kommunikation
  • De studerende i mindre grupper underviser en klasse eller en gruppe af elever i literacy
  • De studerende afprøver egne og/eller andres læremidler til undervisning i literacy og kommunikation.
  • På 2. semester etableres et konkret praksissamarbejde med de praktikskoler, der benyttes efterfølgende til praktikniveau 1 (gælder kun for undervisningsfag 1).

Digitalisering og digital teknologi

Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et danskfagligt perspektiv, herunder anvendelse og kritisk analyse af digital teknologi i danskfaget. Der inddrages læringsportaler (fx gyldendal.dk), læse- og skriveteknologi (fx IT-rygsækken) samt diverse sprog-apps (fx Sproghjælp).

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 550 timer

Primære arbejdsformer

1

98 (130 lektioner)

  • Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde
  • Øvelsestimer og workshops med undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning
  • Evaluering og respons
  • Tematiske fagdage med oplæg og workshops
  • Fællesforelæsninger
  • Ekskursioner og studieture

2

242

  • Studerendes arbejde med tekster, øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde
  • Projekt- og gruppearbejde

3

200

  • Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde og prøver/eksamen
  • Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)

4

10

  • Holdmøder
  • Debatarrangementer
  • Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Efter afslutning af modulet tager den studerende den obligatoriske nationale modulprøve:

Titel

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence

Type/form

Individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

Krav til indholdet

Den studerende skal:

  • Skrive en sammenhængende sproglig analyse og vurdering af en tekst
  • Analysere og forklare sproglige iagttagelser i udvalgte dele af teksten, som har fx ortografisk, leksikalsk, morfematisk, syntaktisk og/eller semantisk interesse

Vurderingskriterier:

  • Den studerende skal demonstrere:
  • Færdighed i at analysere en tekst med udgangspunkt i begreber som læsbarhed, læselighed og læseværdighed og/eller fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstsammenhæng
  • Færdighed i egen skriftlig fremstilling i form af en velstruktureret, sammenhængende tekst skrevet i et klart og korrekt sprog, herunder med korrekt stavning og tegnsætning
  • Viden om det danske sprogs system og funktion

Omfang

Maks. 5 sider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes individuelt

Bedømmelse

Intern censur. Bedømmes Bestået/ikke bestået

Respons

Underviseren giver en kort skriftlig respons med angivelse af niveau

Afleveringsfrist

Prøvedatoen meldes ud fra centralt hold

I løbet af modulet afleverer den studerende endvidere en obligatorisk portfolio samt mindst 1 ud af de 2 øvrige studieprodukter.

Titel

Portfolio, der dokumenterer indsigt i elevers literacy-udvikling

Type/form

Digital mappe med en samling produkter i forskellige modaliteter

Krav til indholdet

En samling af flere mindre produkter som eksempelvis:

  • Analyse af en elevs oplæsning
  • Analyse af en elevtekst
  • Analyse af undervisningsmidler
  • Analyse af diverse tests
  • Eksempler på selvfremstillede eller redidaktiserede opgaver

Omfang

Portfolioen skal have et omfang svarende til 15-25 normalsider.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Portfolioen laves i grupper a 3-5 medlemmer.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Underviseren giver en kort mundtlig eller skriftlig respons, og/eller de studerende giver peer-respons.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Sprogtræneren

Type/form

Skriftlig multiple choice-opgave

Krav til indholdet

Spørgsmål i fonetik, morfologi, syntaks og ortografi

Omfang

1 times varighed

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuel

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Computergenereret og med underviserens fælles opsamling på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Performance af en eller flere mundtlige genrer

Type/form

Mundtlig fremstilling

Krav til indholdet

Den studerende fremlægger i én eller flere mundtlige genrer – fx indøvet oplæsning, fortælling, tale eller argumentation – og reflekterer over sin performance med anvendelse af relevante analytiske begreber.

Omfang

Den mundtlige fremstilling skal vare mellem 3 og 10 minutter afhængig af genre og formål.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Den mundtlige fremstilling vil i udgangspunktet være individuel. Andet kan dog aftales med underviser.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Underviseren giver en kort mundtlig eller skriftlig respons, og/eller de studerende giver peer-respons.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt, henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 2: Fiktive tekster

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetence inden for området fiktive tekster. De studerende skal tilegne sig viden om og færdigheder i

  • at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales, at modulet læses efter modul 1.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på følgende vidensgrundlag:

  1. Indhold og genrer
  • Litteratur-, fiktions- og genreteori.
  • Litterær metodelære.
  • Kultur- og litteraturhistorie.
  • Kanon- og klassikertekster.
  • Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer.
  • Børne- og ungdomslitteraturens genrer.
  • Litteraturpædagogik og litteraturdidaktik.
     
  1. Receptivt og produktivt:
  • Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster.
  • Den studerende skal analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning.
  • Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion, herunder modellere fiktionsproduktion i et undervisningsperspektiv.
  • Den studerende skal med et kritisk blik anvende digitale arbejdsformer.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper (1).
  • kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning (2).
  • kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv (3).
  • kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper (4).

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre undervisning i fiktive tekster og undervisning i forskellige tekstgenrer

tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

begrunde valg af tekster fra dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin

dansk litteraturs kanon

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af fiktive tekster i danskundervisning

tekstperformance

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

udvikle begrundede innovative undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

innovativ danskdidaktik og forskning i design inden for danskdidaktik

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt

udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven

fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk

samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb

tværfagligt samarbejde i skolen

forberede elever til folkeskolens prøve i dansk

folkeskolens prøve i dansk

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages national, nordisk og international forskning inden for områderne litteratur, film og andre former for fiktion samt fortsat læsning. Den udvalgte forskningslitteratur hentes fra eksempelvis Nationalt Videncenter for Læsning, Nationalt videncenter for læremidler, Center for Læseforskning (Københavns Universitet) og tilsvarende universitetsinstitutter for litteratur, film og medier.

Modulets relation til praksis

Der knyttes an til danskfaglig praksis, fx ved at

  • De studerende observerer undervisning i fiktion på en skole og efterfølgende analyserer observationen.
  • De studerende indsamler eksempler på elevers arbejde med fiktive tekster, analyserer og vurderer teksterne og giver deres bud på en relevant respons.
  • De studerende indsamler og analyserer eksempler på elevers produktion af fiktionstekster.
  • De studerende udvikler og afprøver egne og/eller andres læremidler til undervisning i fiktion.

Digitalisering og digital teknologi

Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et danskfagligt perspektiv, herunder anvendelse og kritisk analyse af digital teknologi i danskfaget. Der inddrages bl.a. læringsportaler (fx gyldendal.dk og clio.me/dk), apps til undervisning, digital litteratur og andre fiktive udtryk og hjemmesider.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

  • Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde
  • Øvelsestimer og workshops med undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning
  • Evaluering og respons
  • Tematiske fagdage med oplæg og workshops
  • Fællesforelæsninger
  • Ekskursioner og studieture

2

121

  • Studerendes arbejde med tekster, øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde
  • Projekt- og gruppearbejde

3

100

  • Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde og prøver/eksamen
  • Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)

4

5

  • Holdmøder
  • Debatarrangementer
  • Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

I løbet af modulet afleverer den studerende derudover følgende to studieprodukter.

Titel

Analyse og fortolkning af en eller flere fiktive tekster

Type/form

Skriftlig

Krav til indholdet

Systematisk analyse af en eller flere fiktive tekster

Omfang

Maks. 3 sider ved én studerende – max 5 sider ved 2-3 studerende

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Underviseren giver en kort mundtlig eller skriftlig respons, og/eller de studerende giver peer-respons

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Analyse af eksisterende læremiddel til fiktionsundervisning eller produktion af eget læremiddel til fiktionsundervisning

Type/form

Mundtlig præsentation

Krav til indholdet

Præsentation og vurdering af (evt. egenproduceret) læremiddel til undervisning i fiktion

Omfang

30-45 minutter

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i grupper a 3-5 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Underviseren giver mundtlig respons

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ’ikke godkendt’, henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 3: Multimodale tekster

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at den studerende opnår kompetence inden for området multimodale tekster. De studerende skal tilegne sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster med fokus på analyse og produktion i et æstetisk, etisk og kommunikativt perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS. Det anbefales at modul 3 læses som det sidste basismodul, dvs. efter modul 1 og 2.

Modulets vidensgrundlag

Modulet tager udgangspunkt i nyere tekstteori og semiotisk kommunikationsteori og bygger på følgende vidensgrundlag:

Indhold og genrer:

  • Tekst- og genreteori
  • Kommunikationsteori
  • Medieteori og semiotisk teori
  • Analoge og digitale multimodale tekster i forskellige fiktions- og faktagenrer. Herunder: billedfortællinger for børn og unge i analog og digital form, film og lydfortællinger, webtekster, læringsportaler og apps
  • Digital teknologi
  • Mediepædagogik og multimodale teksters didaktik

Receptivt og produktivt:

  • Den studerende skal metodisk analysere multimodale tekster
  • Den studerende skal kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler og digital teknologi
  • Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster.
  • Den studerende skal producere egne multimodale tekster som fx film, billedfortællinger og lydproduktioner

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper (1).
  • kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning (2).
  • kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv (3).
  • kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper (4).

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv,

tekster, genrer og medier,

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns – læse og skrivepraksis i og uden for skolen

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning.

digitale ressourcer og danskfaglig læring

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages national, nordisk og international forskning inden for multimodale tekster og multimodal kommunikation. Modulet trækker på forskning inden for socialsemiotik, nyere literacyforskning og forskning i kommunikation og medier. Den udvalgte forskningslitteratur hentes fra eksempelvis Nationalt Videncenter for Læsning, Institut for film og medievidenskab, Københavns Universitet og tilsvarende universitetsinstitutter, der forsker i multimodale tekster og multimodale tekster didaktik på nationalt og internationalt plan.

Modulets relation til praksis

Der knyttes i an til praksis, fx ved at:

  • indsamle og analysere eksempler på elevers produktion af multimodale tekster
  • udvikle et digitalt læremiddel til elever og afprøve det i undervisningen
  • undervise i multimodal tekstanalyse og -produktion
  • give feedback til elevers multimodale tekstproduktion.

Digitalisering og digital teknologi

Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et danskfagligt perspektiv, herunder anvendelse og kritisk analyse af digital teknologi i danskfaget. Der inddrages bl.a. læringsportaler (fx gyldendal.dk og clio.me/dk), apps til undervisning, digital litteratur og andre fiktive udtryk og hjemmesider.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

  • Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde
  • Øvelsestimer og workshops med undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning
  • Evaluering og respons
  • Tematiske fagdage med oplæg og workshops
  • Fællesforelæsninger
  • Ekskursioner og studieture

2

121

  • Studerendes arbejde med tekster, øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde
  • Projekt- og gruppearbejde

3

100

  • Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde og prøver/eksamen
  • Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)

4

5

  • Holdmøder
  • Debatarrangementer
  • Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

I løbet af modulet afleverer den studerende studieproduktet Digital multimodal egenproduktion samt mindst et af de to øvrige nedenstående.

Titel

Digital multimodal egenproduktion

Type/form

Multimodal produktion i form af fx filmproduktion, podcast/lydproduktion, billedbog/grafisk roman, hjemmeside med tilhørende refleksion over produkt og proces i skriftlig form

Krav til indholdet

Produktion af multimodal tekst med refleksion over såvel produktionsproces, produkt osomdidaktisk potentiale i egenproduktion

Omfang

Egenproduktionen skal have et omfang, som fastsættes ud fra genren og sammenhængen med undervisningen. Eksempelvis: Filmproduktion på mindst 3 minutter; billedbog/grafisk roman på 5 sider, lydproduktion på mindst 10 minutter

Den skriftlige refleksionstekst skal være på maks. 5 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe på maks. 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Mundtlig respons fra hold og underviser på egenproduktion og refleksion. Skriftlig refleksionstekst bedømmes af underviser med bestået/ikke-bestået efter fremlæggelse af egenproduktionen.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Analyse og vurdering af multimodal tekst

Type/form

Skriftlig formidling af analyse

Krav til indholdet

Systematisk analyse af en eller flere multimodale tekster (kan være både elevproducerede eller professionelle multimodale tekster)

Omfang

Den skriftlige analyse af den multimodale tekst skal have et omfang af 3-5 normalsider. Der skal gives peer-to-peer feedback fra holdet til mindst to af de medstuderendes skriftlige produkter

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Opgaven får skriftlig feedback i form af peer-to-peer feedback fra mindst to medstuderende og bedømmes bestået/ikke bestået af underviser.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Didaktisk design til undervisning i multimodale tekster

Type/form

Mundtlig fremlæggelse

 Krav til indholdet

Produktion og analyse af didaktisk design til undervisning i multimodale tekster med fagdidaktisk refleksion

Omfang

Mundtlige fremlæggelser skal have en varighed af mindst 30 minutter inkl. feedback. Fremlæggelsen skal indeholde: undervisningsplan, begrundelse for mål, indhold, aktiviteter og evaluering af elevers læring med inddragelse af faglig og fagdidaktisk teori. Fremlæggelsen skal indeholde bilag i form af undervisningsplan.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe på maks. 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Mundtlig feedback fra responsgrupper og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt, henvises til studieordningens del 2.

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget ENGELSK 1.-6./4.-10. klassetrin

MODUL 1: Sprogbrug, sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder

Kompetencemål for undervisningsfaget i engelsk findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 20 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning? Modulet arbejder endvidere med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

Modulets udgangspunkter er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence, læring samt kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er ’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier samt enkelte ’sprogudsnit’, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen.

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Undervisningsfaget engelsk med 20 ECTS.

Modulets videngrundlag

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med:

1.Sproglige processer:

  • færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv
  • intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer
  • målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv
  • paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser.

2.Sprogbrug:

  • beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og i forhold til sproglige varianter
  • sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer
  • den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
  • brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik (inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål)

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan:

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring. (1)
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. (2)
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik. (4)

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

 

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

 

beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,

det engelske sprogs opbygning og anvendelse,

 

beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper,

metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,

 

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og

kommunikativ kompetence og

 

anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder.

intersprog.

 

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 2: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

 

planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier,

kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier,

 

anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,

læringsstrategier,

 

vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder,

intersprogsudvikling,

 

inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og

faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og

 

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

it og læreprocesser.

 

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn,

begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev,

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse,

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag,

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt.

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik.

 

 

 

 

 

 

Forankring i forskning og udvikling

National og international forskning og udvikling indgår i modulets arbejde ved inddragelse af forskningsbaserede tekster, evalueringsrapporter, lokale forsknings- og udviklingsprojekter samt enkle forskningsartikler. Desuden arbejder den studerende konkret med metoder til indsamling, analyse, fortolkning og anvendelse af relevant empiri fra fagets praksis i skolen.

Dette modul har fokus på forskning og udvikling i forhold til kommunikation og sprogundervisning, herunder fx klasseværelsesforskning, testning af elevers færdigheder, teacher cognition og principper for engelskundervisning. De studerendes empiri kan omfatte fx videooptagelser af egen undervisning, interview med elever og aktionslæringsforløb.

Empiri og analyse har i dette modul fokus på hvordan man indsamler og opbevarer mundtlige og skriftlige sproglige data og hvordan man udfører brede intersprogsanalyser af forskellige typer sproglige data, som fx analyse af forskellige sproglige niveauer og deres sammenhæng og forskelle i analyser til mundtligt og skriftligt elevsprog. Der er desuden fokus på sammenhæng mellem analyse og didaktiske valg i undervisningen.

Modulets relation til praksis

Undervisningens indhold tager udgangspunkt i praksis i undervisningsfaget. Det betyder, at praktiske eksempler på undervisning i kommunikations- og læreprocesser gøres til genstand for teoretisk forståelse. Der kan foretages analyser af disse processer, fx i form af effekten af forskellige undervisningsformer på elevernes læring af sproglige færdigheder. Andre praktiske eksempler på undervisning i sprog og sprogbrug gøres også til genstand for teoretisk forståelse. Der kan foretages sproglige analyser af læremidler fx i form af ordforrådets sammensætning. Desuden er undervisningens form eksemplarisk, hvor tilgange til arbejdet med processer og kommunikation, arbejdet med sprog og sprogbrug præsenteres og afprøves af de studerende. Desuden foregår næsten al undervisning på engelsk og er derfor et eksempel på brug af engelsk som klasseværelsessprog.

Så vidt muligt vil direkte kontakt til praksisfeltet indgå i undervisningen, fx som følger:

  • Indsamling af data om undervisning i engelsk, fx i forbindelse med aktionslæringsforløb
  • Analyse af sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse af en lærers undervisning med brug af forskellige læremidler
  • Undervisning af elever i sproglige færdigheder ud fra et kommunikativt kompetenceperspektiv
  • Indsamling og analyse af data fra egne forsøg med kommunikative aktiviteter.
  • Indsamling af mundtligt og skriftligt elevsprog og intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog og sprogbrug
  • Samarbejde med lærere om konkret sproglig tilbagemelding på elevers skriftlige produkter
  • Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale og ordforråd

På 2. semester etableres et konkret praksissamarbejde med de praktikskoler, der benyttes efterfølgende til praktikniveau 1 (gælder kun for undervisningsfag 1).

Digitalisering og digital teknologi

Modulet arbejder med digitalisering og digital teknologi med fokus på at sætte de studerende i stand til at integrere digital teknologi på faglige relevante måder i undervisning.

Der undervises med digital teknologi, fx i form af online grammatikprogrammer, ordbøger og oversættelsesprogrammer. Det kan desuden omfatte multimodale online former som talegenkendelse, chat og SMS-programmer og deres sproglige konstruktioner. Der kan også være tale om analyseprogrammer i forhold til sproglig analyse. Der er fokus på at styrke de studerendes kendskab og give dem mod til at bruge af digitale programmer af relevans for engelskundervisning.

Der undervises om digital teknologi i forhold til kritisk konstruktiv forståelse af engelsk som globalt sprog og fx de sproglige variationer, det medfører samt forskelle og ligheder i mennesker adgang til global kommunikation.

Der undervises med digital teknologi, fx i form forskellige online aktiviteter og teksttyper som podcasts, videosamlinger og spilbaseret læring, herunder muligheder i mobile learning. Der arbejdes desuden med online kommunikation, fx i form af chat, face-to-face kommunikation, virtual reality og avatarkommunikation. Der er ligeledes fokus på kritisk konstruktiv forståelse af muligheder og konsekvenser af disse forskellige kommunikative muligheder i en global sammenhæng, hvor engelsk har en særstatus som globalt lingua franca. Der er fokus på at styrke de studerendes kendskab og give dem mod til at bruge af digitale programmer af relevans for engelskundervisning.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer 550 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

98

(65x2 lektioner)

Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, feedback og evaluering.

Kategori 2

242

 

 

Studiegruppearbejde, herunder IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af en obligatorisk, digital portfolio.

Kategori 3

200

 

 

Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Desuden udarbejdelse af en obligatorisk, digital portfolio.

Kategori 4

10

Den studerendes selvstændige arbejde individuelt eller i grupper med eksterne projekter, arrangementer eller besøg.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Arbejdsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Fire artefakttyper, som kan afleveres i forskellige modaliteter, fx podcast, hjemmeside, konventionel tekst. Specifikke krav fremgår af modulplanen.

Artefakttyperne er:

1) Elevproduceret materiale

2) Forløbsplan

3) Læremiddelanalyse og/eller egen produktion af materialer

4) Dokumentation af egen praksis samt udvikling i og af faget

Alle artefakter inkluderer en teoretisk baseret begrundelse for indsætning i portfolioen med inddragelse af relevant forskning.

Alt udarbejdes på engelsk

Omfang

Samlet min. 30 normalsider, max. 40 normalsider, eller tilsvarende i andre modaliteter

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Løbende arbejde med og opdatering af portfolioen er den studerendes individuelle ansvar.

Bedømmelse

Indgår som grundlag for bedømmelse af præsentationsportfolio.

Respons

Peer-feedback som del af undervisningen, hvilket medfører, at portfolioen skal opdateres løbende.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Præsentationsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Teoretisk baseret professionel refleksion over modulets indhold og eget læringsforløb med henvisning til væsentlige dele af indholdet i arbejdsportfolioen.

Udarbejdes på engelsk.

Omfang

4 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Underviser- og peer-feedback ved en fælles fremlæggelse

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav: Digital portfolio.

  1. Godkendelse af modulet sker på baggrund af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.
  2. Godkendelse af modulet sker desuden på baggrund af en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk. 

Vedr. A: Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt resultatet er ikke-godkendt, henvises til studieordningens del 2.

Vedr. B: Prøven består af 2 delprøver. Første del af prøven varer 2 timer og kan foregå i grupper eller individuelt. Anden del af prøven varer 3 timer og foregår individuelt. (Foregår begge dele af prøven individuelt skelnes der ikke tidsmæssigt mellem de to dele). Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under den individuelle del. Undervisere ved læreruddannelsen yder ikke vejledning under den individuelle del. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Alt skrives på engelsk. Bedømmelsen er bestået/ikke bestået. Såfremt resultatet er ikke-godkendt, henvises til studieordningens del 2

I bedømmelsen vil der være fokus på personlige sproglige kompetencer i samspil med professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner. Bedømmelseskriterierne indgår med forskellig vægtning afhængigt af det valgte emne/fokus:

  • At skrive i et register tilpasset modtageren ift. fx genre, struktur, kohæsion/kohærens, ordforråd, sætningsgrammatik, stavning/tegnsætning
  • At kunne anvende konsekvent fagterminologi og anvende faglig viden i refleksioner over praksis
  • At kunne tilpasse og udvikle undervisningsaktiviteter i forhold til den konkrete situation og i forhold til relevante læringsmål
  • Kunne reflektere over konkrete fagdidaktiske udfordringer og angive handlemuligheder i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisning

MODUL 2i: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 1.-6. klassetrin

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

Hvordan kan engelskfaget arbejde med kulturforståelse og kulturmøder? Hvilken rolle spiller læreres og elevers sprog- og kultursyn i forhold til læremidler og i kulturmøder? Hvad betyder det at være interkulturelt kompetent og hvilke kulturelle tematikker er relevante i engelskfaget fra 1.-6. klassetrin? Hvordan kan engelskundervisningen bidrage til at eleverne gradvist bliver mere aktivt handlende i kulturmøder?

Udgangspunktet for arbejdet i dette modul er globalisering, kultur og interkulturel kompetence, og området entreprenørskab og innovation indgår.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at den studerende har gennemført modulerne 1 og 2

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget engelsk med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Der arbejdes med:

  • Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, herunder globale problemstillinger, af relevans for aldersgruppen
  • Kulturmøder i såvel et lokalt som i et globalt perspektiv
  • Interkulturel kompetence i mødet med andre kulturelle praksisser og sproglig variation
  • Forskellige typer af tekster, billeder, IT og andre medier i sprogundervisning
  • Planlægning af interkulturel og innovativ undervisning

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige og interkulturelle udvikling.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fokus på engelsk kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen beskæftiger sig med engelskundervisning på 1.-6. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen,

kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet,

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning,

tekstkompetence, herunder it og medier,

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer,

interkulturel kompetence,

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen og

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder, og

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,

 

 

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

 

 

Modulets forankring i forskning og udvikling

National og international forskning og udvikling indgår i modulets arbejde ved inddragelse af forskningsbaserede tekster, evalueringsrapporter, lokale forsknings- og udviklingsprojekter samt enkle forskningsartikler. Desuden arbejder den studerende konkret med metoder til indsamling, analyse, fortolkning og anvendelse af relevant empiri fra fagets praksis i skolen.

Forskning og udvikling har i dette modul fokus på kultur og interkulturel kompetence, og de studerendes empiri kan omfatte aktionslæringsforløb med fokus på at udvikle elever både sprogligt og interkulturelt. De studerende kan desuden arbejde med etnografiske feltundersøgelser af forskellige kulturelle praksisformer.

Modulets relation til praksis

Undervisningens indhold tager udgangspunkt i praksis i undervisningsfaget. Det betyder, at praktiske eksempler på undervisning i kultur, samfundsfag og tekster gøres til genstand for teoretisk forståelse. Der kan foretages analyser af disse processer, fx i form af effekten af forskellige undervisningsformer på elevernes interkulturelle kompetence og tekstkompetence. Desuden er undervisningens form eksemplarisk, hvor tilgange til arbejdet med samfund, kultur og tekster præsenteres og afprøves af de studerende.

Så vidt muligt vil direkte kontakt til praksisfeltet indgå i undervisningen, fx som følger:

  • Indsamling af data om undervisning i engelsk, fx i forbindelse med aktionslæringsforløb
  • Analyse af kultursyn i læremidler og konkret undervisning
  • Undervisning af elever i konkrete temaer inden kultur og interkulturel kompetence og tekstkompetence, herunder tværfagligt samarbejde
  • Afprøvning og udarbejdelse af læremidler og forløb til forskellige eksterne aktører
  • Sparring i forhold til IT og elektroniske medier i forbindelse med interkulturelle projekter
  • Internationalt samarbejde

Digitalisering og digital teknologi

Modulet arbejder med digitalisering og digital teknologi med fokus på at sætte de studerende i stand til at integrere digital teknologi på faglige relevante måder i undervisning.

Der undervises med digital teknologi, fx i form forskellige online tekster og kommunikation, som har relevans for udvikling af kultur og interkulturel kompetence. Hele verden er tilgængelig på engelsk som lingua franca, og de studerende skal have kendskab til platforme og muligheder for internationalt samarbejde og give dem mod til at bruge dem til små og store projekter.

Der undervises om digital teknologi i forhold til kritisk konstruktiv forståelse af muligheder og konsekvenser af disse forskellige kommunikative muligheder i en global sammenhæng, og hvordan konkrete kulturmøder kan udmønte sig online.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering.

Kategori 2

121

Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af studieprodukt: 75 timer.

Kategori 3

100

Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning.

Kategori 4

5

Den studerendes selvstændige arbejde individuelt eller i grupper med eksterne projekter, arrangementer eller besøg.

Deltagelseskrav

Titel

Arbejdsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Fire artefakttyper, som kan afleveres i forskellige modaliteter, fx podcast, hjemmeside, konventionel tekst. Specifikke krav fremgår af modulplanen.

Artefakttyperne er:

1) Elevproduceret materiale

2) Forløbsplan

3) Læremiddelanalyse og/eller egenproduktion af materialer

4) Dokumentation af egen praksis samt udvikling i og af faget

Alle artefakter inkluderer en teoretisk baseret begrundelse for indsætning i portfolioen med inddragelse af relevant forskning.

Alt udarbejdes på engelsk

Omfang

Samlet min. 15 normalsider, max. 20 normalsider, eller tilsvarende i andre modaliteter

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Løbende arbejde med og opdatering af portfolioen er den studerendes individuelle ansvar.

Bedømmelse

Indgår som grundlag for bedømmelse af præsentationsportfolio.

Respons

Peer-feedback som del af undervisningen, hvilket medfører, at portfolioen skal være opdateret til hver undervisningsgang.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Præsentationsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Teoretisk baseret professionel refleksion over modulets indhold og eget læringsforløb med henvisning til væsentlige dele af indholdet i arbejdsportfolioen.

Udarbejdes på engelsk.

Omfang

2 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Underviser- og peer-feedback ved en fælles fremlæggelse

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav: Digital portfolio. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 3i: Fordybelse i engelskundervisning i 1. – 6. klassetrin

Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet

Hvordan lærer yngre elever fremmedsprog? Hvordan tilrettelægges alderssvarende og meningsfuld engelskundervisning for begyndere og elever på mellemtrinnet? Hvilke aktiviteter og materialer er velegnede i indskolingen og på mellemtrinnet? Engelskundervisning fra første klasse stiller nye udfordringer til engelsklærerens kompetencer. Modulet belyser relevante forhold i forbindelse med den tidlige sprogstart, og forbereder de studerende på at kunne undervise denne målgruppe. Modulet tematiserer desuden undervisning på mellemtrinnet med de muligheder, som den tidlige sprogstart giver her. Der vil i undervisning, vejledning og opgaver blive lagt vægt på inddragelse af konkrete aktiviteter, cases og problemstillinger fra praksis. Der vil indgå praktiske aktiviteter, eksempler, input og diskussion.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Modulet læses af studerende, som har engelsk som første undervisningsfag, og som ønsker at fordybe sig i undervisningsfaget engelsk på 1. – 6. klassetrin. Studerende forventes derfor at have gennemført modul 1, 2 og 3i.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til: Undervisningsfaget engelsk med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Der arbejdes med:

  • læringsforudsætninger og sproglig udvikling hos elever i indskolingen og på mellemtrinnet
  • målsætning, praktisk tilrettelæggelse og evaluering af en varieret, differentieret og inkluderende engelskundervisning
  • læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring
  • kommunikative færdigheder
  • leg og narration som veje til læring
  • sproglig opmærksomhed , herunder fx udtale, ordforrådstilegnelse og flersprogethedsdidaktik
  • begyndende literacy på et fremmedsprog
  • kendskab til konkrete, trykte og digitale læremidler
  • interkulturel kompetence i mødet med andre kulturer og i sammenligning med egen kultur
  • læreren som sproglig vejleder og rollemodel, herunder brugen af engelsk som classroom language

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fokus på engelsk kompetenceområde 4 (fremmedsprogsdidaktik) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 1, 2 og 3.

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i engelsk

  • med sigte mod specifikke områder i elevers læring
  • med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer
  • med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde
  • på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn,

begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev,

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse,

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag,

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og

beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,

det engelske sprogs opbygning og anvendelse,

vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder,

intersprogsudvikling

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning,

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning,

tekstkompetence, herunder it og medier

Forankring i forskning og udvikling

National og international forskning og udvikling indgår i modulets arbejde ved inddragelse af forskningsbaserede tekster, evalueringsrapporter, lokale forsknings- og udviklingsprojekter samt enkle forskningsartikler. Desuden arbejder den studerende konkret med metoder til indsamling, analyse, fortolkning og anvendelse af relevant empiri fra fagets praksis i skolen.

Forskning og udvikling har i dette modul fokus på undervisning i indskoling og mellemtrin og de studerendes empiri kan omfatte aktionslæringsforløb med brug af fx video i forhold til at gå i dybden med forståelsen af denne aldersgruppe. De studerende skal være i stand til at læse og omsætte nyere forskning på området, som fx projekt ’Tidligere Sprogstart – ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed’. Modulet fokuserer på at gøre de studerende i stand til at videreudvikle egen praksis gennem brug af databaser, centrale tidsskrifter og relevante online kanaler samt ved selv at blive vidensproducerende.

Modulets relation til praksis

Modulet er specielt rettet mod studerende med engelsk som første undervisningsfag, og derfor er modulet rettet mod at de studerende har særlige kompetencer i engelskundervisning i indskoling og på mellemtrinet. Derfor indgår praksis som udgangspunkt for modulets arbejde og skal lede frem til at de studerende kan målrette og samtænke fagets kompetenceområder i forhold til aldersgruppen.

Så vidt muligt vil direkte kontakt til praksisfeltet indgå i undervisningen, fx som følger:

  • Samarbejde med lærere i indskoling og på mellemtrinet om temaer af relevans for undersøgelse og udvikling af undervisningen
  • Undersøgelse og udvikling af læremidler til alderstrinet
  • Afprøvning af undervisning med særlig relevans for indskoling, fx sproglig selvtillid, udvikling af mundtlige færdigheder og begyndende literacy
  • Afprøvning af undervisning med særlig relevans for mellemtrinet, fx læsestrategier og videreudvikling af literacy, skriftlighed som kommunikation og brug af it og andre medier
  • Undervisning af elever på mellemtrinnet i emner af interkulturel karakter

Digitalisering og digital teknologi

Modulet arbejder med digitalisering og digital teknologi med fokus på at sætte de studerende i stand til at integrere digital teknologi på faglige relevante måder i undervisning med særlig fokus på alderstrinet.

Der undervises med digital teknologi og med fokus på elevernes produktion af egne tekster, fx fx flipped learning, digital story telling, facetime med andre elever og højtlæsningsapps.

Der undervises om digital teknologi i forhold til elevernes forståelse af muligheder og begrænsninger i disse teknologier i forhold til personlig integritet og relevant samarbejde og kontakt med andre.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering.

Kategori 2

121

Studiegruppearbejde , herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af studieprodukt: 75 timer.

Kategori 3

100

Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning.

Kategori 4

5

Den studerendes selvstændige arbejde individuelt eller i grupper med eksterne projekter, arrangementer eller besøg.

Deltagelseskrav

Titel

Arbejdsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Fire artefakttyper, som kan afleveres i forskellige modaliteter, fx podcast, hjemmeside, konventionel tekst. Specifikke krav fremgår af modulplanen.

Artefakttyperne er:

1) Elevproduceret materiale

2) Forløbsplan

3) Læremiddelanalyse og/eller egenproduktion af materiale

4) Dokumentation af egen praksis samt udvikling i og af faget

Alle artefakter inkluderer en teoretisk baseret begrundelse for indsætning i portfolioen med inddragelse af relevant forskning.

Alt udarbejdes på engelsk

Omfang

Samlet min. 15 normalsider, max. 20 normalsider, eller tilsvarende i andre modaliteter

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Løbende arbejde med og opdatering af portfolioen er den studerendes individuelle ansvar.

Bedømmelse

Indgår som grundlag for bedømmelse af præsentationsportfolio.

Respons

Peer-feedback som del af undervisningen, hvilket medfører, at portfolioen skal opdateres løbende.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Præsentationsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Teoretisk baseret professionel refleksion over modulets indhold og eget læringsforløb med henvisning til væsentlige dele af indholdet i arbejdsportfolioen.

Udarbejdes på engelsk.

Omfang

2 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Underviser- og peer-feedback ved en fælles fremlæggelse

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav: Digital portfolio. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 2u: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 4. - 10. klassetrin

Kompetencemål for undervisningsfaget i engelsk findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet
Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

Hvordan kan engelskfaget arbejde med kulturforståelse og kulturmøder? Hvilken rolle spiller læreres og elevers sprog- og kultursyn i forhold til lærebogsmaterialer, fagportaler og i virkelige kulturmøder? Hvad betyder det at være interkulturelt kompetent i engelskfaget? Hvilke kulturelle tematikker er centrale for engelskundervisning? Hvordan kan engelskundervisningen bidrage til tværfaglige eller internationale samarbejder?

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget engelsk, 4. – 10. klassetrin. Det anbefales at den studerende har gennemført modulerne 1 og 2.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget engelsk 4. – 10. klassetrin.

Modulets videngrundlag

Udgangspunktet for arbejdet i dette modul er interkulturel kompetence. Der arbejdes med:

  • Kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande og i et verdensborgerperspektiv, herunder globale problemstillinger
  • Kulturmøder i såvel et lokalt som i et globalt perspektiv
  • Interkulturel kompetence i mødet med andre kulturelle praksisser og sproglig variation
  • Forskellige typer af tekster med fokus på det brede tekstbegreb
  • Tekster som udtryk for kultur og kultur udtrykt gennem tekster
  • Planlægning af interkulturel og innovativ undervisning.

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige og interkulturelle udvikling.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fokus på engelsk kompetenceområde 3 (Interkulturel kompetence i sprogundervisning) med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4. 

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen beskæftiger sig med engelskundervisning på 4.-10. klassetrin omhandlende sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, der støtter og optimerer elevers dannelse samt deres tilegnelse af sproglig og interkulturel kompetence under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen,

kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet,

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning ud fra et verdensborgerperspektiv,

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering,

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning,

tekstkompetence, herunder it og medier,

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer,

interkulturel kompetence,

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen og

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder, og

samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse.

fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag.

Forankring i forskning og udvikling

National og international forskning og udvikling indgår i modulets arbejde ved inddragelse af forskningsbaserede tekster, evalueringsrapporter, lokale forsknings- og udviklingsprojektet samt enkle forskningsartikler. Desuden arbejder den studerende konkret med metoder til indsamling, analyse, fortolkning og anvendelse af relevant empiri fra fagets praksis i skolen. Områder af relevans er kultur, semiotik, interkulturel kompetence, sproglig variation, tekster og undervisning heri.

Der arbejdes med søgning i databaser til egne projekter, herunder især ERC og andre engelsksprogede databaser samt med de studerendes selvstændige opdatering i centrale tidsskrifter og online kanaler.

Modulets relation til praksis

Modulets relation til praksis kan omfatte en eller flere af følgende muligheder:

  • Undervisning af elever inden for kultur og interkulturel kompetence
  • Analyse, afprøvning og udarbejdelse af læremidler og forløb til forskellige aktører
  • Analyse og afprøvning IT og elektroniske medier i forbindelse med interkulturel kommunikation
  • Internationalt samarbejde.

Digitalisering og digital teknologi

Moduldet arbejdet med digitalisering og digital teknologi med fokus på at sætte de studerende i stand til at integrere digital teknologi på faglige relevante måder i undervisning. Det omfatter:

Dannelse: Kritisk-konstruktiv forståelse af digitale genstandes muligheder og konsekvenser, fx i forhold til global kontakt via digitale medier, brug af digitale produkter som undervisningsmateriale og digital produktion.

Computationel tankegang: Formalisering af viden til data, fx gennem behandling af empiri fra praksis.

Designtænkning. Handleevne og problemløsning: Kendskab til digitale værktøjer af relevans for faget og mod til at udvikle undervisningen gennem brug af nye digitale muligheder, fx gennem kendskab til og afprøvning af relevante receptive og produktive programmer, apps og hardware.

Arbejdsformer i modulet

Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer.

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori

Arbejdstimer 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, feedback og evaluering.

Kategori 2

121

 

Studiegruppearbejde, herunder IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri. Desuden udarbejdelse af en obligatorisk, digital portfolio.

Kategori 3

100

 

Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning. Desuden udarbejdelse af en obligatorisk, digital portfolio.

Kategori 4

5

Den studerendes selvstændige arbejde individuelt eller i grupper med eksterne projekter, arrangementer eller besøg.

Deltagelseskrav

Titel

Arbejdsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Fire artefakttyper, som kan afleveres i forskellige modaliteter, fx podcast, hjemmeside, konventionel tekst. Specifikke krav fremgår af modulplanen.

Artefakttyperne er:

1) Elevproduceret materiale

2) Forløbsplan

3) Læremiddelanalyse og/eller egeproduktion af materialer

4) Dokumentation af egen praksis samt udvikling i og af faget

Alle artefakter inkluderer en teoretisk baseret begrundelse for indsætning i portfolioen med inddragelse af relevant forskning.

Alt udarbejdes på engelsk

Omfang

Samlet min. 15 normalsider, max. 20 normalsider, eller tilsvarende i andre modaliteter

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Løbende arbejde med og opdatering af portfolioen er den studerendes individuelle ansvar.

Bedømmelse

Indgår som grundlag for bedømmelse af præsentationsportfolio.

Respons

Peer-feedback som del af undervisningen, hvilket medfører, at portfolioen skal opdateres løbende .

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Præsentationsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Teoretisk baseret professionel refleksion over modulets indhold og eget læringsforløb i modulet med henvisning til væsentlige dele af indholdet i arbejdsportfolioen.

Udarbejdes på engelsk.

Omfang

2 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Underviser- og peer-feedback ved en fælles fremlæggelse

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modulet:

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav: Digital portfolio. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 3u: Fordybelse i engelskundervisning i 4. – 9. klassetrin

Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk

Kort beskrivelse af modulet

Modulet arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man underviser i engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen? Hvordan bevidstgøres eleverne om sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan tilrettelægges en aldersmæssig relevant undervisning, som peger fremad mod videre uddannelse? Hvilke valg skal overvejes omkring indhold og arbejdsformer frem mod udvikling af ’autonomous learners’? Hvordan foretages materialevalg omkring digitale teknologier og differentierede tekster i undervisning?

Modulet har fokus på at styrke de studerendes evner til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til relevant og dokumenteret fremmedsprogstilegnelsesmetodik med udskolingen som målgruppe. Et andet væsentligt fokus er fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag.

Der arbejdes med:

  • Læringsforudsætninger og sproglig udvikling hos elever i udskolingen
  • Målsætning, praktisk tilrettelæggelse og evaluering af en varieret, differentieret og inkluderende engelskundervisning
  • Læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring med fokus på elevautonomi
  • Kommunikative færdigheder med særligt fokus på skriftsprog og multimediebrug
  • Projektarbejde som veje til sproglæring
  • Tværfagligt arbejde og dannelse i engelskfaget
  • Den studerendes egen sproglige udvikling.

Evt. forudsætninger for at læse modulet
Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet læses af studerende, som har engelsk som første undervisningsfag, og som ønsker at fordybe sig i undervisningsfaget engelsk på 4. – 9. klassetrin. Studerende forventes derfor at have gennemført modul 1, 2 og 3u.  

Modulets videngrundlag
Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i engelsk

  • med sigte mod specifikke områder i elevers læring
  • med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer
  • med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde
  • på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,

det engelske sprogs opbygning og anvendelse

beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper

metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer

kommunikativ kompetence

samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse.

fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag.

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning ud fra et verdensborgerperspektiv

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering

inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen

faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle

anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger

læringsstrategier

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning,

tekstkompetence, herunder it og medier

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

It og læreprocesser

udvikle egen undervisning i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i fremmedsprog

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt.

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik.

Forankring i forskning og udvikling

National og international forskning og udvikling indgår i modulets arbejde ved inddragelse af forskningsbaserede tekster, evalueringsrapporter, lokale forsknings- og udviklingsprojekter samt enkle forskningsartikler. Desuden arbejder den studerende konkret med metoder til indsamling, analyse, fortolkning og anvendelse af relevant empiri fra fagets praksis i skolen.

Forskning og udvikling har i dette modul fokus på undervisning i mellemtrin og udskoling og de studerendes empiri kan omfatte aktionslæringsforløb med brug af fx video i forhold til at gå i dybden med forståelsen af denne aldersgruppe. De studerende skal være i stand til at læse og omsætte nyere forskning på området, som fx projekt ’Gramma3’. Modulet fokuserer på at gøre de studerende i stand til at videreudvikle egen praksis gennem brug af databaser, centrale tidsskrifter og relevante online kanaler samt ved selv at blive vidensproducerende.

Modulets relation til praksis
Modulet er specielt rettet mod studerende med engelsk som første undervisningsfag, og derfor er modulet rettet mod at de studerende har særlige kompetencer i engelskundervisning på mellemtrinet og i udskolingen. Derfor indgår praksis som udgangspunkt for modulets arbejde og skal lede frem til at de studerende kan målrette og samtænke fagets kompetenceområder i forhold til aldersgruppen.

Så vidt muligt vil direkte kontakt til praksisfeltet indgå i undervisningen, fx som følger:

  • Samarbejde med lærere på mellemtrin og i udskoling om temaer af relevans for undersøgelse og udvikling af undervisningen
  • Inddragelse af eksisterende cases, undersøgelser og empiri fra skolerne som grundlag for egen undervisning og teoretiske overvejelser
  • Undersøgelse og udvikling af læremidler til alderstrinet
  • Afprøvning af undervisning med særlig relevans for mellemtrinet, fx læsestrategier og videreudvikling af literacy, skriftlighed som kommunikation, kulturmøder og brug af it og andre medier
  • Afprøvning af undervisning med særlig relevans for udskolingen, fx literacy med sproglig præcision og hensigtsmæssig kommunikation samt spontane kulturmøder og overvejelser over dem.

Digitalisering og digital teknologi

Modulet arbejder med digitalisering og digital teknologi med fokus på at sætte de studerende i stand til at integrere digital teknologi på faglige relevante måder i undervisning med særlig fokus på alderstrinet.

Der undervises med digital teknologi og med fokus på elevernes produktion af egne tekster, fx fx flipped learning, multimedieproduktioner, blogs, podcasts og online præsentationer som kommunikerer ud af klasseværelset.

Der undervises om digital teknologi i forhold til elevernes forståelse af muligheder og begrænsninger i disse teknologier i forhold til deres demokratiske og ansvarlige deltagelse som verdensborgere via digitale medier.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, peer teaching, oplæg til projekter, workshops, vejledning, feedback og evaluering.

Kategori 2

121

Studiegruppearbejde, herunder opgaver, IT-baseret arbejde, projekter, indsamling og analyse af empiri, udarbejdelse af studieprodukter

Kategori 3

100

Den studerendes selvstændige arbejde med at udvikle viden og færdigheder i relation til modulets indhold, herunder fordybelse i selvvalgte områder, selvstændig litteratursøgning, selvstændig sproglig træning.

4

5

Den studerendes selvstændige arbejde individuelt eller i grupper med eksterne projekter, arrangementer eller besøg.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Arbejdsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Fire artefakttyper, som kan afleveres i forskellige modaliteter, fx podcast, hjemmeside, konventionel tekst. Specifikke krav fremgår af modulplanen.

Artefakttyperne er:

1) Elevproduceret materiale

2) Forløbsplan

3) Læremiddelanalyse og/eller egenproduktion af materiale

4) Dokumentation af egen praksis samt udvikling i og af faget

Alle artefakter inkluderer en teoretisk baseret begrundelse for indsætning i portfolioen med inddragelse af relevant forskning.

Alt udarbejdes på engelsk

Omfang

Samlet min. 15 normalsider, max. 20 normalsider, eller tilsvarende i andre modaliteter

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Løbende arbejde med og opdatering af portfolioen er den studerendes individuelle ansvar.

Bedømmelse

Indgår som grundlag for bedømmelse af præsentationsportfolio.

Respons

Peer-feedback som del af undervisningen, hvilket medfører, at portfolioen skal opdateres løbende.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Præsentationsportfolio

Type/form

Digital

Krav til indhold

Teoretisk baseret professionel refleksion over modulets indhold og eget læringsforløb med henvisning til væsentlige dele af indholdet i arbejdsportfolioen.

Udarbejdes på engelsk.

Omfang

2 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i grupper

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Underviser- og peer-feedback ved en fælles fremlæggelse

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav: Digital portfolio. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget FRANSK

MODUL 1: Interkulturel kommunikation

Kompetencemål for undervisningsfaget fransk findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk.                   

Kort beskrivelse af modulet

Interkulturel kommunikativ kompetence som teorifelt i relation til international og national forskning er modulets centrale indholdsområde.

Der arbejdes såvel teoretisk som praksisorienteret med indholdsområder som:

  • teorier om kultursyn og sprogsyn
  • tekster om kultur og samfund i den fransktalende verden
  • kulturel og sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden.

Frankofonibegrebet indgår i den studerendes arbejde med at omsætte teorier om kulturbegrebet til kritiske, didaktiske refleksioner som grundlag for at arbejde med undervisningsplanlægning, gennemførelse og evaluering af kompetenceområdet ’kultur og samfund’ i Fælles Mål i franskfaget i grundskolen. Såvel analoge tekster som digitale medier indgår i modulet med det formål at understøtte den studerendes indblik i og viden om menneskers forskellige levevis i den fransktalende del af verden.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget fransk. Det anbefales, at dette modul (fransk modul 1) læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og modul 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget fransk med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

National og international forskningsbaseret teori om interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, sprog- og ordforrådstilegnelse, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse, læreprocesser, motivation og læring.

Anvendelsesorienteret og praksisnær skoleforskning om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen, herunder viden om metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden 

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekst, kultur, samfund og identitet både generelt og i relation til fransk sprog
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder

interkulturel kommunikation

analysere relationer mellem sprog, kultur og samfundsforhold til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den fransktalende verden

analysere egne og elevers sproglige og kulturelle erfaringer såvel inden for som uden for klasserummet

den internationale dimensions betydning for såvel egen som  elevernes sproglige udvikling og interkulturelle dannelse

anvende tekster, medier og it i franskundervisning

tekstkompetence, herunder it og medier

anvende læremidler og medier i forhold til elevers forudsætninger og de givne rammebetingelser

læremidler og medier og deres anvendelse til franskundervisningen

udvikle egen undervisning i samarbejde med andre relevante aktører i ind- og udland, elever, forældre, ledelser og kommune

læringspotentiale og læreprocesser, indhold og organisations- og arbejdsformer

anvende forskningsresultater som grundlag for egen undervisning og deltagelse i den faglige debat

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik

Forankring i forskning og udvikling

I undervisningen indgår:

  • aktivt kritisk arbejde med nyeste viden indenfor kulturteori som forskningsfelt med fælles læsning af udvalgte kapitler i den forskningsbaserede grundbog ”Sprogfag i forandring” og udvalgte artikler fra det peer-reviewede tidsskrift ”Sprogforum” samt anden litteratur, som fremgår af modulplanen.
  • analyse af ’frankofone spor’ i lokalområdet, baseret på etnografisk metode, hvori indgår den studerendes kritiske anvendelse af digitale medier
  • kritisk læremiddelanalyse, baseret på kulturteorier og anvendelsesorienteret og praksisnær skoleforskning i læremiddelanalyse, hvori indgår såvel analoge som digitale undervisningsmaterialer til faget
  • planlægning af undervisningsforløb med afsæt i modulets samlede forsknings- og udviklingsområde og med inddragelse af Fælles Mål 2019 og kompetenceområdet ’kultur og samfund’ som emnefelt.

Modulets relation til praksis

Undervisningspraksis inddrages i form af egen eller andres praktikreference, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb. Der knyttes an til praksisfeltet om muligt gennem følgende aktiviteter, afhængig af mulighederne: gæstelærere, skolebesøg og gensidig undervisning mellem franskhold og deres undervisere i grundskolen og læreruddannelsen. Hvis mulighed derfor kan supervision og undervisningsiagttagelse, anvendelse og analyser af elevprodukter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i dagligdag og prøvesituationer, indgå i modulet.

Digitalisering og digital teknologi

Undervisning med uddannelsesteknologi: digitale medier, digitale undervisningsmaterialer og diverse programmer indgår i produktion og præsentation af læremiddelanalysen og undervisningsforløb, fx forlagsudgivne læringsportaler.

Undervisning om teknologi og digitalisering indgår i produktion af ’frankofone spor’ med en kritisk vinkel på, hvordan fx fransk som sprog og kultur præsenteres på sociale medier.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer i alt 275

Primære arbejdsformer

Kategori  1

49 (65 lektioner)

Oplæg ved underviser om national og international forskning i interkulturel kommunikation, herunder interkulturel kommunikativ kompetence, kulturpædagogik, kulturdidaktik og kulturtilegnelse.
Holdundervisning som indeholder diskussioner, analyser af flere kultursyn som baggrund for valg af eget kultursyn som kommende fransklærer.

Kategori  2

121

Aktiviteter i studiegrupper initieres af underviser i forlængelse af  oplæg og forelæsninger, individuelle aktiviteter og holdaktiviteter: fx

- produktion af ‘frankofone spor’

- produktion af kritisk læremiddelanalyse

Kategori  3

100

Aktiviteter i studiegrupper initieret af gruppens medlemmer, fx i forbindelse med læsning og diskussion af analoge og digitale læremidler, som indgår i holdundervisningen og aktiviteter i studiegrupper.

Kategori  4

5

Eksterne studiebesøg og deltagelse i aktiviteter på andre uddannelsesinstitutioner

Evaluering, sparring og feedback på eget og studiegruppens arbejder

Deltagelseskrav

Deltagelseskrav har 3 mindre obligatoriske studieprodukter samt afsluttende obligatorisk mundtlig samtale ud fra oplæg, kvalitativ vurdering, bestået/ikke bestået.

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt aktiv deltagelse i modulets læringsaktiviteter med gennemførelse af tre mindre obligatoriske studieprodukter samt afsluttende obligatorisk mundtlig samtale ud fra oplæg:

Titel

Analyse af ’frankofone spor’ i lokalområdet

Type/form

Digital produktion og fremlægggelse på fransk

Krav til indhold

 

Etnografisk metode, hvor der indgår den studerendes kritiske anvendelse af digitale medier

Omfang

 

 

Beskriv produkt, omfang og evt. krav vedr. fremlæggelse:

Den digitale produktion skal være i form af fx en power-point præsentation med billeder, tekst på fransk og lyd, der understøtter den mundtlige præsentation.

 

Mundtlig præsentation på fransk à 5 minutter

Produktudarbejdelse individuelt eller i gruppe

Den digitale produktion: Gruppe

Mundtlig præsentation: Gruppe hvor alle medlemmer fremlægger

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Opponenter og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

 

Læremiddelanalyse

Produktion og fremlæggelse af kritisk læremiddelanalyse

Type/form

Analog eller digital

Krav til indhold

 

 

Baseret på kulturteorier og anvendelsesorienteret og praksisnær skoleforskning i læremiddelanalyse, hvori indgår såvel analoge som digitale undervisningsmaterialer til faget

Omfang

 Max 10 sider à 2600 tegn

Produktudarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Obligatorisk fremlæggelse og deltagelse. Feedback ved opponenter og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

 

Undervisningsforløb med fokus på kultur og frankofonibegrebet

Produktion og fremlæggelse af undervisningsforløb ( på fransk)

Type/form

Analog eller digital

Krav til indhold

Undervisningsforløbet skal tage afsæt i modulets samlede forsknings- og udviklingsområde og inddrage Fælles Mål 2019 og kompetenceområdet ’kultur og samfund’ som emnefelt.

Omfang

2- 3 ugers undervisningsomfang på selvvalgt klassetrin.

Produktudarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Obligatorisk fremlæggelse og deltagelse. Feedback ved opponenter og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Modulprøve

Type/form

Mundtlig samtale på fransk

Krav til indhold

individuel mundtlig fremlæggelse på fransk af udvalgte nedslag i læremiddelanalyse med fokus på kultursyn. 

Omfang

Samtale af 15 minutters varighed mellem studerende og evaluator med vægt på den studerendes kulturdidaktiske viden og færdigheder.

Produktudarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Underviser

Dato

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx aftalt afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som godkendt/ikke godkendt. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2.

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog

Kompetencemål for undervisningsfaget fransk findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig sproglig viden og sproglige færdigheder for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning på fransk i faget i grundskoleregi fra 5.-10. klassetrin.

Der arbejdes såvel forskningsbaseret som anvendelsesorienteret mod udvikling af undervisningspraksis med områder som:

  • teorier om sprogsyn, sprog og sprogundervisning
  • læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevers sprogtilegnelse og sproglig reception og produktion
  • sproglig kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden

I modulet indgår arbejde med primært teoretiske og didaktiske tekster om sprogtilegnelse og sprogundervisning. De centrale indholdskategorier i disse tekster sættes i relation til franskundervisning i grundskolens kompetenceområder ’mundtlig og skriftlig kommunikation’, under hensyntagen til nationale bestemmelser og aktuelle fokusområder.

De centrale indholdsområder er: mundtlighed, skriftlighed og kommunikation, kommunikativ kompetence og intersprog, modersmål-, andetsprogs-  og fremmedsprogstilegnelse samt franskfagets historiske og uddannelsespolitiske begrundelse.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget fransk. Det anbefales, at modul 2- læses som det andet basismodul, dvs. efter modul 1 og før modul 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget fransk med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Forskningsbaserede, fremmedsprogspædagogisk relevante undervisningsteorier om sprog-, kultur- og læringssyn, herunder metoder og refleksioner i relation til elevers læring af fransk som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen. Videngrundlaget er international og national forskning i sprogteorier. Der er fokus på at udvikle den studerendes kritisk-didaktiske anvendelse af teorifeltet med henblik på grundskolens praksis vedrørende områderne ’sprogtilegnelse og sproglæring’.

Almen-fagdidaktiske relevante teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad og relevans i relation til elevgruppen. Fælles Mål i franskfaget i relation til kompetenceområderne mundtlig og skriftlig kommunikation indgår centralt i undervisningen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære- og kommunikationsprocesser
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og tværfagligt samarbejde med andre ressourcepersoner i fransk for elever på forskellige trin og med forskellige forudsætninger.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug

det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre

analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med  elever, forældre og fagfæller

kommunikativ kompetence og intersprog

give respons på intersprog

Intersprogsudvikling

facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion

sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse og tilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion

analysere  varierende former for elevdata i relation til den enkelte elevs udvikling i sprogtilegnelse

analysemetoder med relevans for beskrivelse og vurdering af sproglige processer og strategier

udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget

undervisningstilganges betydning for motivation,  æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive

planlægge og gennemføre lærings- og kommunikationsprocesser i forhold til elevers forskellige læringsforudsætninger

modersmål-, andetsprogs-  og fremmedsprogstilegnelse

anvende varierede undervisnings- og læringsformer gennem anvendelse af data fra evalueringer

skolefagets begrundelse, fagsyn, nationale retningslinjer, målsætning og evaluering og praktisk tilrettelæggelse af franskundervisning

 begrundet  gennemføre undervisning i franskfaget

fagdidaktik forstået som sprog-, kultur-, lærings- og dannelsesdidaktik

Forankring i forskning og udvikling

I undervisningen indgår:

  • Aktivt kritisk arbejde med nyeste viden indenfor sprog- og læringsteori som forskningsfelt med fælles læsning og diskussion af udvalgte kapitler i den forskningsbaserede grundbog ”Sprogfag i forandring” og udvalgte artikler fra det peer-reviewede tidsskrift ”Sprogforum” samt anden litteratur, der fremgår af modulplanen.
  • modulkursusforløb med fokus på rollen som sproglig/sprogkulturel vejleder i franskfaget fra 5.-10. klassetrin i en kommunikativ-funktionelt baseret sprogundervisning. Modulforløbet har overskriften ”Elevers og egen lingvistiske kompetence med fokus på, hvordan sprogets formregler - de fonologiske/ortografiske, leksikalske og grammatiske regler fungerer, når man producerer formmæssigt betragtet korrekte sætninger. Fokus er også på sprogbrugerens færdigheder i at udtale/ skrive ordene rigtigt (fonologi/ortografi), benytte relevante ord (ordforråd/leksikon) og opbygge sproget grammatisk korrekt (m.h.t. syntaks/sætningsbygning og morfologi/orddannelse”. Modulet afsluttes med en teoretisk og didaktik begrundet undervisningsplan med fokus på, hvordan de studerende planlægger et emne med inddragelse af grammatik og fonetik ud fra en funktionel tilgang
  • udvikling af begyndende kritisk arbejde med intersprogsanalyser af elevproducerede opgaver i fællesskab

Modulets relation til praksis

Undervisningspraksis inddrages om muligt i form af praktik/praksisreferencer, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb. Supervision og undervisningsiagttagelse, anvendelse og analyser af elevprodukter i undervisningen, fx video/lydoptagelser af undervisning i dagligdag og prøvesituationer kan indgå i undervisningen.

Digitalisering og digital teknologi

Undervisning med uddannelsesteknologi, herunder kritisk analyse af såvel analoge som digitale undervisningsmaterialer og deres sprogsyn og arbejde med det grammatiske og fonetiske område, fx  hvordan digitale medier, digitale undervisningsmaterialer som læringsportaler, apps, podcast etc kan indgå i sprogbrugerens færdigheder i at udtale/ skrive ordene rigtigt (fonologi/ortografi), benytte relevante ord (ordforråd/leksikon) og opbygge sproget grammatisk korrekt (m.h.t. syntaks/sætningsbygning og morfologi/orddannelse”.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen

Kategori

Arbejdstimer i alt 275

Primære arbejdsformer

Kategori  1

49 (65 lektioner)

Oplæg ved underviser  om  sprogsyn og relationer mellem sprogsyn, undervisning og læring.
Holdundervisning og vejledning i ovenstående modulforløb.

Kategori  2

121

Aktiviteter i studiegrupper initieret af underviser, bla. i forbindelse med ovenstående modulforløb

Kategori  3

100

Aktiviteter i studiegrupper bla. i forbindelse med ovenstående modulforløb og intersprogsanalyser. Udarbejdelse og fremlæggelser af studieprodukter

Kategori  4

5

Feedback og opponent. Evt. gæstebesøg af undervisere med særlige funktioner i  faget fransk i grundskolen.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt aktiv deltagelse i modulets læringsaktiviteter med gennemførelse af følgende: En modulprøve i kombination med 2 mindre studieprodukter med en kvalitativ vurdering (bestået/ikke bestået uden ekstern censur).

Titel

Undervisningforløb – grammatik og fonetik set i en funktionel tilgang

Type/form

Digital form, fx powerpoint

Krav til indhold

Undervisningsforløb med fokus på en funktionel tilgang til undervisning i grammatik og fonetik på et selvvalgt klassetrin.

Omfang

Fremlæggelse à 10 minutter samt respons og feedback

Produktudarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe

Bedømmelse

Obligatorisk fremlæggelse og deltagelse, godkendt/ikke godkendt

Respons

Feedback ved opponenter og underviser

Fremlæggelsestidspunkt

Fremgår af modulplan

 

Titel

Intersprogsanalyser af 2 autenttiske elevtekster

Type/form

Analog eller digital fremstilling

Krav til indhold

Udvikling af intersprogsanalyser af elevproducerede opgaver i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver i fransk på 9. og på 10. klassetrin.

Omfang

2-4 sider à 2400 tegn

Produktudarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe

Bedømmelse

Obligatorisk fælles fremlæggelse ved analyse, godkendt/ikke godkendt

Respons

Fælles

Dato

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modulet (modulprøve 2)

Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på fransk.

Modulprøven tilrettelægges som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

Besvarelsen skal skrives med inddragelse af tekstoplæggets fagdidaktiske tema og opfylde det opstillede genrekrav. Opgaven er en kortere (1½-2 normalsider) fagdidaktisk besvarelse af et tekstoplæg, fx

  • Et mailsvar til en lærerstuderende, der læser fransk som fremmedsprog i fx Østrig om det fagdidaktiske emne i tekstoplægget
  • En kommentar til tekstoplæggets emne til et fiktivt online franskfagdidaktisk magasin
  • Et svar på et blogindlæg

Den studerende får om morgenen dagen før modulprøven adgang til et tekstoplæg på 2 -3 kortere tekster.  Tekstoplægget er på fransk og har et overordnet fagdidaktisk tema.

Den studerende besvarer den fagdidaktiske modulprøve på fransk.

Modulprøven afprøver, om den studerende kan

  • Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig fransk i heterogene kontekster.
  • Anvende viden om det franske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift.

Prøven er med intern bedømmelse og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed

Kompetencemål for undervisningsfaget fransk findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog er fransk og dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at den studerende arbejder med og fortsat udvikler egne mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder med det mål at blive i stand til at planlægge og gennemføre undervisning på fransk i fransk som fremmedsprog i grundskolens 5.-10. klassetrin.

Der arbejdes praksisorienteret med områder som:

  • Egen og elevers sprogtilegnelse
  • Egen og elevers reception og produktion såvel mundtligt som skriftligt
  • Egen mundtlige og skriftlige kompetence med det mål for øje at kunne begå sig som fransklærer i den frankofone verden

I modulet indgår arbejde med primært den studerendes fokusering på egen sprogfærdighed såvel mundtligt som skriftligt gennem kommunikative aktiviteter og fokus på skriftsprog i forskellige genrer med fokus på rollen som sproglig/sprogkulturel vejleder for elever i grundskolens franskfag.

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget fransk.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget fransk med 10 ECTS. Det anbefales, at modul 3 læses som det sidste modul, dvs. efter modul 1 og 2.

Modulets videngrundlag

Fremmedsprogspædagogisk relevante forskningsbaserede teorier om sprog-, kultur- og læringssyn med fokus på mundtlighed og skriftlighed, metoder og refleksioner i relation til egen fransksproglige kompetencer som fransklærer i grundskolen.

Forskningsbaseret teori om intersprog og intersprogsanalyse indgår centralt i forhold til anvendelsesorienteret praksisarbejde med analyser af elevtekster på 9. og 10.klassetrin i tæt relation til folkeskolens afgangsprøver og gældende ministeriel vejledning til franskfagets mundtlige og skriftlige prøver.

Almen fagdidaktisk relevante forskningsbaserede teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad i relation til klasseledelse og undervisningsdifferentiering med henblik på en flersproget og flerkulturel elevgruppe.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i eget og elevers sprog og sprogbrug
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning om lære og kommunikationsprocesser.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske fransk til undervisningsbrug og personligt brug

det franske sprogs opbygning og anvendelse, herunder sprogbrugsregler og sprogregistre

analysere egen og elevers sproglige produktion som intersprog i samarbejdet med elever, forældre og fagfæller

kommunikativ kompetence og intersprog

facilitere bevidste læreprocesser mellem dansk og fransk ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig reception og produktion

sprogtilegnelse, herunder ordforrådstilegnelse gennem forskellige former for reception og produktion

udvikle faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og motivation til at turde bruge sproget

undervisningstilganges betydning for motivation, æstetiske, erkendelsesmæssige læreprocesser, tilegnelses- og kommunikationsstrategier, herunder receptive og produktive

Forankring i forskning og udvikling

  • Aktivt kritisk arbejde med fremmedsprogspædagogisk relevante forskningsbaserede teorier om sprog, kultur- og læringssyn med fokus på mundtlighed og skriftlighed, metoder og refleksioner i relation til undervisning i faget, fælles læsning og diskussion af udvalgte kapitler i den forskningsbaserede grundbog ”Sprogfag i forandring” og udvalgte artikler fra det peerreviewede tidsskrift ”Sprogforum”, fransksprogede forsknings- og vidensbaserede artikler samt fransksprogede skønlitterære tekster.
  • Aktivt arbejde med metoder, der kvalificerer den studerendes arbejde med intersprogsanalyse. Heri indgår analysearbejde med autentiske elevtekster fra 9. og 10.klassetrin samt kritisk analyse af de til enhver til gældende prøvebestemmelser i faget.
  • Aktivt kritisk arbejde med nyeste viden inden for almen fagdidaktisk relevante forskningsbaserede teorier om bl.a. valg af indhold og materialer, stoffets relevans og sværhedsgrad i relation til klasseledelse og undervisningsdifferentiering med henblik på en flersproget og flerkulturel elevgruppe.

Modulets relation til praksis

Undervisningspraksis inddrages i form af fx elevproducerede materialer, lærerudviklede undervisningsforløb samt produktion og analyser af egne mundtlige og skriftlige produkter til undervisning i skolens hverdagsrum.

Digitalisering og digital teknologi

Undervisning med uddannelsesteknologi: digitale medier, digitale undervisningsmaterialer og diverse programmer indgår i produktion og mundtlig præsentation af studieprodukt 3, fx iPads i franskunderundervisning i grundskolen, Padlet og Pixton.

Undervisning om teknologi og digitalisering indgår i produktion af studieprodukt 2 med en kritisk vinkel på skriftsprogsproduktion og anvendelse af fx google translate.

Arbejdsformer i modulet

Kategori

Arbejdstimer i alt 275

Primære arbejdsformer

Kategori  1

49 (65 lektioner)

Fælles undervisning i form af holdundervisning ved underviser
Fælles og individuelle mundtlige fremlæggelser ved studerende samt feedback fra underviser og opponenter

Kategori  2

121

Individuel skriftlighed i form af 3 studieprodukter. Omfang: 1-2 normalside

Kategori  3

100

Gruppearbejde, forberedelse og selvstændige studier samt feedback

Kategori  4

5

Diskussioner på baggrund af individuelle oplæg ved studerende eller oplæg ved studiegrupper

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt aktiv deltagelse i modulets læringsaktiviteter med gennemførelse af 3 obligatoriske studieprodukter (kvalitativ vurdering, bestået/ikke bestået).

Titel

Et fiktivt brev/mailudveksling på fransk til/med en lærerstuderende, der læser fransk som undervisningsfag i fx Tyskland

Type/form

Brevform

Krav til indhold

Brevet skal omhandle muligheder og udfordringer med at udvikle en dialogbaseret kommunikativ undervisning på begyndertrinnet.

Omfang

1 ns à 2600 tegn

Produktudarbejdelse

Individuelt

Bedømmelse

 

Der gives feedback fra underviser ved godkendelse: godkendt/ikke godkendt

Respons

Feedback fra underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Intersprogsanalyse

Type/form

En intersprogsanalyse på dansk af en elevproduceret tekst.

Krav til indhold

Intersprogsanalyse ud fra skabelon

Omfang

2 sider à 2600 tegn

Produktudarbejdelse

Gruppe eller individuelt

Bedømmelse

Der gives feedback fra underviser ved godkendelse: godkendt/ikke godkendt

Respons

Respons fra underviser i processen.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

  

Titel

Sprogtilegnelse og motivation

Type/form

Et skriftligt oplæg på fransk som afsæt for  mundtlig præsentation

Krav til indhold

Et skriftligt oplæg på fransk som afsæt for  mundtlig præsentation for hold og underviser med fokus på faktorer af betydning for egen og elevers sprogtilegnelsesproces og motivation til at turde bruge sproget.

Omfang

1 side  à 2600 tegn samt mundtlig præsentation på fransk à 5 minutter

Produktudarbejdelse

Gruppe med individuel godkendelse

Bedømmelse

Der gives feedback fra underviser ved mundtlig fremlæggelse samt bedømmelse: godkendt/ikke godkendt

Respons

Respons fra underviser i den skriftlige processkrivning

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx aftalt afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som godkendt/ikke godkendt. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2.

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget FYSIK/KEMI

MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Kompetencemål for undervisningsfaget i fysik/kemi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde
  • elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge
  • elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener
  • børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster
  • anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os 
  • udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle
  • klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning
  • planlægning og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning 

 

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener
  • astronomi og astrofysik

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. 

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget fysik/kemi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulets videngrundlag baseres på

  • ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer
  • teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

· teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer

  • teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysik og kemis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi

forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske

og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi 

 

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

 

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling

partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning om Jorden og Universet

astronomi og astrofysik

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

 

Forankring i forskning og udvikling

Undervisningens forankring i forskning og udvikling har to dimensioner: Forsknings- og udviklingsarbejde som en del af KP’s interne strategiske indsatser og forskningsresultater fra eksterne aktører i ind- og udland.

Undervisningsfaget arbejder med både den interne og den eksterne dimension og med tematikker fra såvel naturvidenskab som fagdidaktik og andre relevante felter.

Sigtet med arbejdet er at sikre, at de studerende er fortrolige med nye metoder og resultater i relation til faget, samt at de opnår kompetencer til at udvikle god fysik/kemi-undervisning på baggrund af denne viden.

I modulet læses naturfagsdidaktiske artikler fra fagfællebedømte tidsskrifter. Desuden arbejdes bl.a. med videnskabshistorie og videnskabsteori. Dette bruges som afsæt for diskussioner om hvordan viden konstitueres og evalueres. Desuden diskuteres forskelle og ligheder mellem naturvidenskabelig forskning og elevernes egne forsøg og undersøgelser.

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Praksisinddragelsen sker med henblik på at sikre den enkelte studerendes udvikling af en solid professionsfaglighed, der sætter ham eller hende i stand til at varetage såvel en bred vifte af undervisningsopgaver som opgaver, der ligger uden for men i tilknytning til undervisningen i fysik/kemi.

I dette modul arbejdes med hvordan man i praksis kan øge elevernes udbytte af undervisningen. Herunder ved forskellige tilgange til praktisk arbejde såsom laboratoriearbejde, forsøg og elevernes egne undersøgelser. De studerende arbejder også med, hvordan man i praksis kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning ved bl.a. astronomiske observationer og måling af ioniserende stråling, herunder sikkerhedsmæssige aspekter set i forhold til elevernes faglige og udviklingsmæssige progression.

Digitalisering og digital teknologi

De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af undervisningsfaget.

Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med, at det skal give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire, der sætter dem i stand til at arbejde med såvel konkrete elementer (f.eks. dataopsamling og kodning) som dannelsesperspektiver (f.eks. i tilknytning til etik i forbindelse med digitalisering og generel teknologiforståelse). Derfor arbejder de studerende bl.a. med apps, interaktive animationer, sensorer og datalogning.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Underviser- og studenteroplæg, samtale, undersøgelser og laboratoriearbejde

Studerendes gensidige undervisning

Vejledning, evaluering og respons

Eventuelt ekskursioner, studieture, forelæsninger og fællesarrangementer

2

121

Studiegruppearbejde med tekster (herunder film, apps og interaktive animationer), undersøgelser, laboratoriearbejde og opgaver til undervisningen

Udarbejdelse af studieprodukter

Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter

Forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i tilknytning til praksissamarbejde

3

100

Studiegruppearbejde

Individuel forberedelse til undervisning, studiegruppearbejde og prøver

Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) og individuelt arbejde med studieprodukter

Evaluering af egen læring og studieaktivitet

4

5

Foredrag og workshops på andre uddannelses- eller kulturinstitutioner

Debatarrangementer

Holdmøder

Studievejledning

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

  • Aktiv og engageret deltagelse i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.
  • Aflevering af to studieprodukter, som specificeret i nedenstående skema.

 

Bemærk: Faget fysik/kemi består på Læreruddannelsen KP af tre moduler (i alt 30 ECTS-point). Fagets seks studieprodukter skal til sammen dokumentere, at den studerende har arbejdet med skolefaget fysik/kemis fem færdigheds- og vidensområder. De i alt tre undervisningsforløb skal fordeles på de tre klassetrin: 7., 8. og 9. klasse. Studieprodukterne samles i en portfolio, der indgår i den studerendes forberedelse af fagets kompetencemålsprøve.

 

Studieproduktkrav:

Titel

1.1 Laboratorielog

Type/form

Struktureret logbog

Krav til indholdet

Log over arbejdet med 5-10 praktisk-eksperimentelle aktiviteter, der tilsammen inddrager faglige temaer fra et bredt udvalg af skolefaget fysik/kemi. Fagets i alt seks studieprodukter skal til sammen dokumentere, at den studerende har arbejdet med skolefaget fysik/kemis fem færdigheds- og vidensområder.

Omfang

Max. 10 normalsider.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuel

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Modulets underviser giver feedback, primært af formativ karakter.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

1.2 Undervisningsforløb

Type/form

Begrundet undervisningsforløb

Krav til indholdet

I det begrundede undervisningsforløb demonstrerer de studerende, at de har en fagfaglig og fagdidaktisk viden, som de kan omsætte til konkret undervisning i skolefaget fysik/kemi.

 

Undervisningsforløbet skal inddrage problematikker omkring elevers læring gennem undersøgelser og praktisk arbejde i fysik/kemi-undervisningen. Herunder kan fx høre, hvordan man kan udvikle elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser.

Teori fra nyere forskning om dette skal indgå i de didaktiske begrundelser for undervisningsforløbet.

Elevvejledninger til alle aktiviteter, der indgår i undervisningsforløbet skal vedlægges som bilag.

Omfang

5 normalsider plus bilag ved to studerende, 7½ normalside ved tre studerende.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Grupper á 2-3 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.               

Respons

Modulets underviser giver feedback, primært af formativ karakter.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages af underviseren ud fra en faglig vurdering baseret på ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2.

MODUL 2: Fysik/kemi – Elevers læring om energi, teknologi og innovation

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi
  • elevers læring og formidling gennem faglige tekster
  • fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår
  • anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os 
  • praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder
  • planlægning og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener 
  • produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener.

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget fysik/kemi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulets videngrundlag baseres på

  • ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer
  • teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab
  • teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer
  • teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte

formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse

tværfaglige perspektiver på energiformer,

energistrømme og energikilder,  herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

fysik/kemi- undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning om energiomsætning

energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener 

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning om produktion og teknologi

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

Forankring i forskning og udvikling

Undervisningens forankring i forskning og udvikling har to dimensioner: Forsknings- og udviklingsarbejde som en del af KP’s interne strategiske indsatser og forskningsresultater fra eksterne aktører i ind- og udland.

Undervisningsfaget arbejder med både den interne og den eksterne dimension og med tematikker fra såvel naturvidenskab som fagdidaktik og andre relevante felter.

Sigtet med arbejdet er at sikre, at de studerende er fortrolige med nye metoder og resultater i relation til faget, samt at de opnår kompetencer til at udvikle god fysik/kemi-undervisning på baggrund af denne viden.

I dette modul forholder vi os bl.a. til aktuelle analyser af ”Teknologi i skolen” samt til brugen af eksterne læringsmiljøer i fysik/kemiundervisningen. Både national og international forskningslitteratur og udviklingsarbejde inddrages.

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Praksisinddragelsen sker med henblik på at sikre den enkelte studerendes udvikling af en solid professionsfaglighed, der sætter ham eller hende i stand til at varetage såvel en bred vifte af undervisningsopgaver som opgaver der ligger uden for men i tilknytning til undervisningen i fysik/kemi.

I dette modul gennemføres endvidere en ekskursion til et eksternt læringsmiljø. Herunder inddrages forsknings- og erfaringsbaseret viden om elevers udbytte af naturfagsundervisning i eksterne læringsmiljøer.

Digitalisering og digital teknologi

De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af undervisningsfaget.

Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv. Digitalisering og digital teknologi skal samtidig give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire. Dette skal sætte dem i stand til at arbejde med såvel konkrete elementer (f.eks. dataopsamling og kodning) såvel som dannelsesperspektiver (fx i tilknytning til etik i forbindelse med digitalisering samt generel teknologiforståelse). Derfor arbejder de studerende bl.a. med apps, interaktive animationer, sensorer og datalogning.

I studieprodukt 2.1 arbejdes med teknologi som proces og produkt, hvorfor de studerende inddrager overvejelser om dette i deres læring om energi, teknologi og innovation.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Underviser- og studenteroplæg, samtale, undersøgelser og laboratoriearbejde

Studerendes gensidige undervisning

Vejledning, evaluering og respons

Eventuelt ekskursioner, studieture, forelæsninger og fællesarrangementer

2

121

Studiegruppearbejde med tekster (herunder film, apps og interaktive animationer), undersøgelser, laboratoriearbejde og opgaver til undervisningen

Udarbejdelse af studieprodukter

Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter

Forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i tilknytning til praksissamarbejde

3

100

Studiegruppearbejde

Individuel forberedelse til undervisning, studiegruppearbejde og prøver

Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) og individuelt arbejde med studieprodukter

Evaluering af egen læring og studieaktivitet

4

5

Foredrag og workshops på andre uddannelses- eller kulturinstitutioner

Debatarrangementer

Holdmøder

Studievejledning

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

  • Aktiv og engageret deltagelse i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.
  • Aflevering af to studieprodukter, som specificeret i nedenstående skema.

 

Bemærk: Faget fysik/kemi består på Læreruddannelsen KP af tre moduler (i alt 30 ECTS-point). Fagets seks studieprodukter skal til sammen dokumentere, at den studerende har arbejdet med skolefaget fysik/kemis fem færdigheds- og vidensområder. De i alt tre undervisningsforløb skal fordeles på de tre klassetrin: 7., 8. og 9. klasse. Studieprodukterne samles i en portfolio, der indgår i den studerendes forberedelse af fagets kompetencemålsprøve.

 

Studieproduktkrav:

Titel

2.1 Teknologi som proces og produkt

Type/form

Fysisk/digitalt produkt med tilhørende skriftligt produkt. Produkter fremlægges for holdet. Produkter og fremlæggelse vurderes samlet.

Krav til indholdet

Fysisk Produkt der opfylder følgende krav:

Elektronisk system, der udviklet gennem engineering-tilgang

 

Medfølgende skriftligt produkt på 1-1½ side:

Max ½ sides beskrivelse af det elektroniske system og hvad det kan.

Max ½ side teknisk beskrivelse

Max ½ side om særlige problemer ifht. fx programmering og eller engineering, som de studerende løb ind i, og hvordan de løste dem.

Det skriftlige produkt udstilles sammen med det fysiske produkt.

Omfang

Se ovenfor.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

1-3 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Modulets underviser giver feedback, primært af formativ karakter.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

2.2 Undervisningsforløb

Type/form

Begrundet undervisningsforløb

Krav til indholdet

I det begrundede undervisningsforløb demonstrerer de studerende, at de har en fagfaglig og fagdidaktisk viden, som de kan omsætte til konkret undervisning i skolefaget fysik/kemi.

 

Undervisningsforløbet skal indeholde brug af mindst et eksternt læringsmiljø, og skal inddrage overvejelser omkring elevers udbytte af undervisning i eksterne læringsmiljøer.

Teori fra nyere forskning om dette skal indgå i de didaktiske begrundelser for undervisningsforløbet.

Elevvejledninger til alle aktiviteter, der indgår i undervisningsforløbet skal vedlægges som bilag.

Omfang

Max. 5 normalsider plus bilag

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Modulets underviser giver feedback, primært af formativ karakter.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2.

MODUL 3: Elevernes læring om tværfaglige og samfundsrelaterede perspektiver i fysik/kemi

Kompetencemål for undervisningsfaget i fysik/kemi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • omsætning af interessemodsætninger i samfundet til meningsfulde undervisningsaktiviteter,

der understøtter elevernes naturfaglige dannelse.

  • didaktisering af udvalgte eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i

samfundet.

  • udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og

teknologi.

  • planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder undervisning der udvikler elevernes naturfaglige kompetence

 

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • politiske, økonomiske og etiske interessemodsætninger i tilknytning til fysiske og kemiske problemstillinger i samfundet.
  • udvalgte stofkredsløb i tværfaglige perspektiver.
  • menneskets udnyttelse af naturgrundlaget.
  • risikovurdering og sikkerhedsarbejde i forbindelse med undervisning i fysik/kemi herunder

laboratorie- og sikkerhedskursus.

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget fysik/kemi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulets videngrundlag baseres på

ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer

teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer

teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi 

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag  

udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag  

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

anvende forskellige undervisningsressourcer

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende

og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning om stof og stofkredsløb

stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen 

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning om produktion og teknologi

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

Forankring i forskning og udvikling

Undervisningens forankring i forskning og udvikling har to dimensioner: Forsknings- og udviklingsarbejde som en del af KP’s interne strategiske indsatser og forskningsresultater fra eksterne aktører i ind- og udland.

Undervisningsfaget arbejder med både den interne og den eksterne dimension og med tematikker fra såvel naturvidenskab som fagdidaktik og andre relevante felter.

Sigtet med arbejdet er at sikre, at de studerende er fortrolige med nye metoder og resultater i relation til faget, samt at de opnår kompetencer til at udvikle god fysik/kemi-undervisning på baggrund af denne viden.

I dette modul forholder vi os bl.a. til aktuelle analyser af tværfagligt samarbejde, socio-scientific issues og handlekompetence i fysik/kemiundervisningen. Både national og international forskningslitteratur og udviklingsarbejde inddrages.

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte

didaktiske metoder. Praksisinddragelsen sker med henblik på at sikre den enkelte studerendes udvikling af en solid professionsfaglighed, der sætter ham eller hende i stand til at varetage såvel en bred vifte af undervisningsopgaver som opgaver der ligger uden for men i tilknytning til undervisningen i fysik/kemi.

I dette modul trækkes på de studerendes erfaringer fra den gennemførte praktik, hvor de forventes at have undervist i fysik/kemi. Begge modulets studieprodukter direkte knyttet til praksis: Studieprodukt 3.1 er knyttet til formidling i forhold til folkeskoleelever, mens Studieprodukt 3.2 er knyttet til den fælles naturfaglige eksamen.

Digitalisering og digital teknologi

De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af undervisningsfaget.

Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv. Digitalisering og digital teknologi skal samtidig give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire. Dette skal sætte dem i stand til at arbejde med såvel konkrete elementer (f.eks. dataopsamling og kodning) såvel som dannelsesperspektiver (fx i tilknytning til etik i forbindelse med digitalisering samt generel teknologiforståelse). Derfor arbejder de studerende bl.a. med apps, interaktive animationer, sensorer og datalogning.

I studieprodukt 3.1 udarbejder de studerende en multimodal produktion, og som en del af feedback- og bedømmelsesprocessen indgår refleksioner over dette.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Underviser- og studenteroplæg, samtale, undersøgelser og laboratoriearbejde

Studerendes gensidige undervisning

Vejledning, evaluering og respons

Eventuelt ekskursioner, studieture, forelæsninger og fællesarrangementer

2

121

Studiegruppearbejde med tekster (herunder film, apps og interaktive animationer), undersøgelser, laboratoriearbejde og opgaver til undervisningen

Udarbejdelse af studieprodukter

Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter

Forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i tilknytning til praksissamarbejde

3

100

Studiegruppearbejde

Individuel forberedelse til undervisning, studiegruppearbejde og prøver

Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) og individuelt arbejde med studieprodukter

Evaluering af egen læring og studieaktivitet

4

5

Foredrag og workshops på andre uddannelses- eller kulturinstitutioner

Debatarrangementer

Holdmøder

Studievejledning

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Aktiv og engageret deltagelse i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Aflevering af to studieprodukter, som specificeret i nedenstående skema.

 

Bemærk: Faget fysik/kemi består på Læreruddannelsen KP af tre moduler (i alt 30 ECTS-point). Fagets seks studieprodukter skal til sammen dokumentere, at den studerende har arbejdet med skolefaget fysik/kemis fem færdigheds- og vidensområder. De i alt tre undervisningsforløb skal fordeles på de tre klassetrin: 7., 8. og 9. klasse. Studieprodukterne samles i en portfolio, der indgår i den studerendes forberedelse af fagets kompetencemålsprøve.

Studieproduktkrav:

Titel

3.1 Multimodal formidling af stofkredsløb

Type/form

Multimodal produktion

Krav til indholdet

Multimodal produktion, der formidler et af de vigtige stofkredsløb (aftales med underviseren) for en selvvalgt målgruppe i folkeskolen. Produktionen afleveres først til en opponentgruppe med henblik på peer-feedback, og derefter til underviseren. Produktionen fremlægges for holdet inkl. refleksioner over produktionsprocessen og udbyttet af den givne peerfeedback.

Omfang

Se ovenfor

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

1-3 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Peer-feedback fra opponentgruppe. Desuden giver modulets underviser feedback, primært af formativ karakter.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

3.2 Undervisningsforløb

Type/form

Begrundet undervisningsforløb

Krav til indholdet

Undervisningsforløbet skal demonstrere og reflektere over, hvordan undervisningen i fysik/kemi kan forberede eleverne på den fælles naturfaglige prøve. Undervisningsforløbet skal indeholde overvejelser om fællesfaglighed, socio-scientific issues og/eller handlekompetence. 

Teori fra nyere forskning om de valgte aspekter skal indgå i de didaktiske begrundelser for undervisningsforløbet.

Elevvejledninger til alle aktiviteter, der indgår i undervisningsforløbet skal vedlægges som bilag. Ydermere vedlægges mindst to eksempler på problemstillinger med tilhørende arbejdsspørgsmål, som eleverne op mod eksamen kunne arbejde med inden for det valgte fællesfaglige fokusområde.

Omfang

5 normalsider plus bilag ved to studerende, 7½ normalside ved tre studerende.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Grupper á 2-3 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Modulets underviser giver feedback, primært af formativ karakter.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2.

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget GEOGRAFI

MODUL 1: Geografi – den nære omverden

Kompetencemål for undervisningsfaget geografi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil. Fundamentalt for flere af nedenstående faglige fokus ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbredelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.

 

Fagfagligt fokus for modulet:
Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene i Danmark. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:

  • Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse
  • Landskabsdannelse
  • Jordbundsforhold
  • Hydrologi
  • Vejr og klima
  • Det danske kulturlandskabs udvikling
  • Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling
  • Danmarks erhvervsfordeling
  • Fysisk planlægning
  • Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv

Fagdidaktisk fokus for modulet:

Den studerende skal være i stand til at:

Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget geografi.

Inden kompetencemålsprøven i undervisningsfaget geografi, skal den studerende have deltaget i og bestået Sikkerheds- og laboratoriekursus i naturfag.

Kurset udbydes uden for modulerne, og det påhviler den studerende at holde sig orienteret om, hvornår det udbydes.

Se kursusbeskrivelse i nærværende studieordning.

Det anbefales at modul 1 læses som det første modul, dvs. før modul 2: Geografi – en verden i forandring og modul 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget geografi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets videngrundlag i modulet Geografi - den nære omverden, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag. 
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression

anvende forskellige undervisningsressourcer

geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø

stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn som det er udtryk for

naturgrundlag og levevilkår

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografi-undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse

elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages nyere forskning med henblik på at give de studerende viden og mulighed for at arbejde kritisk med forskellige perspektiver på geografiske problemstillinger, eksempelvis drikkevandsforsyning, naturbevarelse eller udpegning af ghettoområder.

Der arbejdes ligeledes med nationale evalueringsrapporter, naturfagsstrategier, nationale- og internationale undersøgelser af geografi -og naturfagsundervisning, som er med til at styrke de studerendes forståelse af elevernes læring og udvikling af elevernes omverdensforståelse. Det kunne eksempelvis være forsknings- eller udviklingsbaserede artikler om uderums - og ekskursionsdidaktik, artikler om udvikling af elevers kompetenceforståelse eller artikler om fagets berettigelse i skolen.

Modulets relation til praksis

Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser.

Eksempelvis kan der indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger Læreruddannelsen, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb.

Om muligt indgår et praksissamarbejde. Praksissamarbejdet gennemføres på de studerendes praktikskoler. Praksissamarbejdet studenterbåret og faciliteres ikke af samarbejdsmøder mellem lærere og undervisere.

Digitalisering og digital teknologi

I modulet inddrages der løbende digitale teknologier. Eksempelvis forskellige typer af undervisningsmaterialer og -portaler.

Ligeledes anvendes forskellige typer af dataloggingudstyr, eksempelvis i forbindelse med indsamling af vejrdata og der anvendes GPS’er og diverse apps til navigation og logging, nyhedsudsendelser og vejrudsigter og GIS.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med refleksionsværktøjer, fx i form af rollespilsbaserede undervisningsmetoder, der kan synliggøre forskellige interessekonflikter i samfundet samt formidlingsteknikker for at styrke de studerendes argumentationsevner.

2

121

Forberedelse til undervisningen Herunder 75 timer til arbejde med studieproduktet, fremlæggelser og andet studiegruppearbejde og andet gruppearbejde.

3

100

Egen forberedelse til undervisning. Bl.a. også at holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden gennem medier, aviser, podcasts mv. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammenhæng..

Forberedelse af selvstændige studieaktiviteter og diskussion i studiegrupper.

Litteratursøgning.

4

5

Debatarrangementer.

Egen opsamling på gruppearbejde.

Fælles timer.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Ekskursioner

Type/form

Ekskursion

Krav til indholdet

Deltagelse i gennemførsel af mindst en ekskursion

Omfang

Mundtlig fremlæggelse samt handout med dokumentation samt skitse til et undervisningsforløb hvori der indgår en ekskursion

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

A. udarbejdes i grupper på 3-4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Mundtlig feedback fra underviser og medstuderende.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Natur og levevilkår i Danmark – Fagligt fokus på et dansk lokalområde. En natur – og kulturgeografisk analyse og undervisningsforløb af en dansk region hvori kort fra området indgår

Type/form

Skriftlig analyse og undervisningsforløb

Krav til indholdet

Produktet indeholder, ud over tekst og kort, også modeller og evt. billeddokumentation. Ligeledes indgår der et forslag til et undervisningsforløb

Omfang

15-20 normalsider inklusiv bilag

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i grupper på 3-4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Mundtlig feedbackfra underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 2: Geografi – en verden i forandring

Kompetencemål for undervisningsfaget i geografi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i  et økologisk, socialt og økonomisk perspektiv, er i centrum.

Fagfagligt fokus for modulet:

Det fagfaglige indhold har særligt fokus på naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:

  • Energikilder - fordeling og forbrug
  • Geologiske råstoffers opståen og fordeling
  • Udvinding og forbrug af Jordens resurser
  • Det globale klima
  • Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug
  • Erhvervsgeografi
  • Bæredygtig udvikling
  • Ulighed i Verden
  • Befolkningsudvikling.

Fagdidaktisk fokus for modulet:

At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden indgår, at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget geografi.

Inden kompetencemålsprøven i undervisningsfaget geografi, skal den studerende have deltaget i og bestået Sikkerheds- og laboratoriekursus i naturfag.

Kurset udbydes uden for modulerne, og det påhviler den studerende at holde sig orienteret om, hvornår det udbydes.

Se kursusbeskrivelse i nærværende studieordning.

Det anbefales at modul 1 læses som det første modul, dvs. før modul 2: Geografi – en verden i forandring og modul 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget geografi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets videngrundlag i modulet Geografi - en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag 
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret og læringsmålstyret geografiundervisning med geografifaglige begreber

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle egen læringsmålstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluerer geografiundervisning og elevers læringsudbytte

formativ og summativ evaluering i geografiundervisning

planlægge og gennemføre læringsmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge

geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografi-undervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge, gennemføre geografiundervisning, der udvikler elevernes handle-kompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografiundervisning

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige- og naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige- og naturfaglige kompetencer

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv

bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning

produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influere på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden

Jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt

Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regional og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS.

geografiske metoder i undervisningen

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages nyere forskning med henblik på at give de studerende viden og mulighed for at arbejde kritisk med forskellige perspektiver på geografiske problemstillinger, eksempelvis klimaforandringer, forskelle i levevilkår, følger af globaliseringen eller bæredygtighedsproblematikker.

Der arbejdes ligeledes med nationale evalueringsrapporter, naturfagsstrategier, nationale- og internationale undersøgelser af geografi -og naturfagsundervisning, som er med til at styrke de studerendes forståelse af elevernes læring og udvikling af elevernes omverdensforståelse.

Modulets relation til praksis

Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser. Ekskursioner til eksterne læringsmiljøer kan eksempelvis danne afsæt for den ekskursionsrapport, som der er krav om at de studerende i grupper udarbejder i forbindelse med modulet.

Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger Læreruddannelsen, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb. Det kunne fx være dele af den undervisningsplan, som der er krav om at de studerende i grupper udvikler i forbindelse med modulet.

Om muligt indgår et praksissamarbejde. Praksissamarbejdet kan gennemføres på de studerendes praktikskoler. Praksissamarbejdet studenterbåret og faciliteres ikke af samarbejdsmøder mellem lærere og undervisere.

Digitalisering og digital teknologi

I modulet inddrages der løbende digitale teknologier. Eksempelvis forskellige typer af undervisningsmaterialer og -portaler.

Ligeledes anvendes forskellige typer af animationer, simuleringer, modeller og film, eksempelvis i forbindelse med arbejdet med pladetektonik eller klimaforandringer. Desuden anvendes dokumentarprogrammer, nyhedsudsendelser, digitale temakort, satellitbilleder og forskellige databaser med statistisk materiale fra forskellige områder af verden og GIS.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med refleksionsværktøjer, fx i form af rollespilsbaserede undervisningsmetoder, paneldebatter, scenariedidaktik og andre tilgange der kan afdække forskellige positioner i samfundet, samt formidlingsteknikker der kan styrke de studerendes argumentationsformer.

2

121

Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Herunder 75 timer til arbejde med studieprodukterne.
Praksissamarbejde
Projekt og gruppearbejde.

3

100

Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen.

Selvstændige studieaktiviteter.

Studiegrupper.

Relevant litteratursøgning og supplerende læsning der gør den studerende i stand til at holde sig opdateret på såvel den faglige udvikling af faget som den didaktiske.

4

5

Debatarrangementer

Egen opsamling på gruppearbejde.

Fælles timer.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Større skriftligt produkt

Type/form

En geografifaglig redegørelse, et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt og didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan

Krav til indholdet

Produktet tager afsæt i ”En verden i forandring” og indeholder en geografifaglig redegørelse, et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt og didaktiske refleksioner, herunder en undervisningsplan. Produktet tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale til det regionale niveau.

Omfang

10-15 normalsider. Produktet fremlægges på holdet

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes i grupper på 3-4 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Skriftlig respons fra underviser, hvis afleveringsfristen overholdes.

Mundtlig feedback fra underviser og medstuderende efter fremlæggelse.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Ekskursionsrapport

Type/form

Rapport om ekskursionsdidaktik i relation til geografifaget.

Krav til indholdet

Ekskursionsrapporten skal indeholde:

  1. En geografifaglig beskrivelse  af 2-3 lokaliteter
  2. Kortlægning
  3. Tilknyttede didaktiske refleksioner
  4. En undervisningsplan hvori ekskursionslokaliteterne indgår.

Omfang

10-15 normalsider. Rapporten fremlægges på holdet.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Rapporten udarbejdes i grupper på 3-4 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Skriftlig respons fra underviser, hvis afleveringsfristen overholdes

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav samt deltagelse i to uderumsforløb. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden

Kompetencemål for undervisningsfaget i geografi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, sekundært engelsk.

Kort beskrivelse af modulet

Omverdensforståelse i en globaliseret verden tager afsæt i arbejdet med relevante cases og problemstillinger, der relaterer sig til faget geografi. I modulet arbejdes der bl.a. med emnerne: globalisering, sammenhængsforståelse, rumlighed, dannelse, verdensborgerskab - at forstå sig selv som individ i en global verden (herunder hvordan studerende kan få elever til at forstå sig selv som elever i en globaliseret verden), aktualitet, autenticitet, kildekritik og forskellige metoder, der anvendes i geografi; eksempelvis statistisk materiale og kort, herunder GIS.

Fagfagligt fokus for modulet:

Det fagfaglige indhold integrerer de systematiske dele der er arbejdet med i modul 1 og 2, men de systematiske dele indgår hvor de er relevante afhængig af hvilke cases der arbejdes med i modulet. Centralt for modulet er at den studerende arbejder med at udvælge relevante, aktuelle og eksemplariske cases og med at argumentere for disse cases generaliserbarhed.

Fagdidaktisk fokus for modulet:

At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning, hvor eleverne udvikler omverdensforståelse og en indsigt i hvordan globaliseringen påvirker forskellige menneskers levevis og relationer til hinanden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de relevante cases. Den studerende skal kunne anvende fagets repræsentationsformer i egen undervisningen, og den studerende skal kunne knytte fagets repræsentationsformer til udvalgte cases, således at cases bliver en integreret del af deres undervisning i faget geografi. Desuden skal de studerende kunne tilrettelægge geografiundervisning hvor elevdiversitet tilgodeses og hvor hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse udvikles.

Ekskursioner og brugen af andre læringsmiljøer end klasseværelset indgår som en væsentlig del og inddrages, når det er relevant i forbindelse med arbejdet med de forskellige cases og med geografifagets muligheder for tværfaglige samarbejder.

Derudover planlægges så vidt muligt en studietur med holdet, som central geografisk metode, hvor forskellige geografiske problemstillinger og aktualiteten sættes i spil, og hvor relevante problemstillinger behandles i relation til tid og rum.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget geografi.

Inden kompetencemålsprøven i undervisningsfaget geografi, skal den studerende have deltaget i og bestået Sikkerheds- og laboratoriekursus i naturfag.

Kurset udbydes uden for modulerne, og det påhviler den studerende at holde sig orienteret om, hvornår det udbydes.

Se kursusbeskrivelse i nærværende studieordning.

Det anbefales at modul 1 læses som det første modul, dvs. før modul 2: Geografi – en verden i forandring og modul 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget geografi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Undervisningen baseres på såvel nationale som internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Modulets videngrundlag skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagdidaktiske perspektiver i geografi

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i geografi
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret geografiundervisning med natur- og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere fagsprogsudviklende undervisning

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget

planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og filosofi

planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geografiundervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge, gennemføre og evaluere geografi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge, gennemføre og evaluere geografi-undervisning vedrørende faglige diskussion af politiske og økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge, gennemføre og evaluere differentieret geografiundervisning med inddragelse af naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og analyser

geografididaktikkens tværfaglige identitet, forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer

inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i geografiundervisningen

nyere tværfaglig forskning i relation til geografi

anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige mønstre vha. forskellige korttyper

geografifaglige metoder og deres udvikling, korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og GPS

anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige kilder, der kan give eleverne overblik over og forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

verdens befolkning, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt økonomiske og politiske forhold

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

Forankring i forskning og udvikling

I modulet inddrages nyere forskning med henblik på at give de studerende viden og mulighed for at arbejde kritisk med forskellige perspektiver på geografiske problemstillinger, eksempelvis globalisering, dannelse, verdensborgerskab og geo literacy.

Der arbejdes ligeledes med nationale evalueringsrapporter, naturfagsstrategier, nationale- og internationale undersøgelser af geografi -og naturfagsundervisning, som er med til at styrke de studerendes forståelse af elevernes læring og udvikling af omverdensforståelse og demokratiske dannelse.

Modulets relation til praksis

Modulet relaterer primært til grundskolen men også til skoletjenester og andre institutioner, hvor der foregår undervisning, der er relevant for folkeskolens udskolingsklasser.

Eksempelvis kan indgå enkelte mindre forløb initieret af undervisere, workshops eller længerevarende projektforløb, hvor elever besøger Læreruddannelsen, eller hvor studerende tager ud på skoler og afprøver tilrettelagte undervisningsforløb.

Om muligt indgår et praksissamarbejde. Praksissamarbejdet kan gennemføres på de studerendes praktikskoler. Praksissamarbejdet studenterbåret og faciliteres ikke af samarbejdsmøder mellem lærere og undervisere.

Desuden indgår der så vidt muligt en studietur der giver inspiration til geografiundervisningen i skolen såvel fagligt som fagdidaktisk.

Digitalisering og digital teknologi

I modulet inddrages der løbende digitale teknologier. Eksempelvis forskellige typer af undervisningsmaterialer og -portaler.

Ligeledes anvendes forskellige typer af animationer, simuleringer, modeller og film. Desuden anvendes dokumentarprogrammer, sociale medier, Blogs, apps, nyhedsudsendelser, digitale temakort, satellitbilleder og forskellige databaser med statistisk materiale fra forskellige områder af verden og GIS.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med refleksionsværktøjer, fx i form af rollespilsbaserede undervisningsmetoder, paneldebatter, scenariedidaktik (der bl.a. kvalificerer den studerendes arbejde med at lære eleverne at formulere relevante problemstillinger frem mod den fællesfaglige naturfagsprøve) og andre tilgange der kan afdække forskellige positioner i samfundet, samt formidlingsteknikker der kan styrke de studerendes argumentationsformer

2

121

Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Herunder 75 timer til arbejde med studieprodukterne.
Praksissamarbejde.
Projekt og gruppearbejde.

3

100

Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen.

Selvstændige studieaktiviteter.

Studiegrupper.

Litteratursøgning.

4

5

Debatarrangementer.

Egen opsamling på gruppearbejde.

Fælles timer.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt deltagelse og gennemførelse af nedenstående:

Titel

Omverdensforståelse belyst gennem en konkret case

Type/form

Skriftligt produkt

Krav til indholdet

Produktet indeholder et selvstændigt udarbejdet geografisk produkt og didaktiske refleksioner med en konkret case som omdrejningspunkt. I tilknytning hertil udarbejdes et undervisningsforløb hvori casen indgår

Omfang

10-15 normalsider. Rapporten fremlægges på holdet.

Rapporten gennemskrives og genfremlægges senere på modulet efter respons fra underviser og holdets deltagere (se nedenfor)

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Skriftlig respons fra underviser, hvis afleveringsfristen overholdes, og mundtlig feedback/ feed forward fra holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

En geografifaglig problemstilling belyst gennem en case (viderebehandling)

Type/form

Mundtlig præsentation. Formen aftales på holdet.

Krav til indholdet

Den gennemarbejdede case med tilhørende problemstillig præsenteres på holdet. Under præsentationen bliver de didaktiske refleksioner, der knytter sig til den valgte case, præsenteret og der redegøres for den geografifaglige relevans.

Præsentationen munder ud i et oplæg til diskussion på holdet

Omfang

15 minutter

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Mundtlig feedback fra underviser og studerende i forlængelse af præsentationen

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Reparationsopgave for manglende deltagelse i studietur

Type/form

Program for et lejrskoleophold med geografiundervisning i fokus

Krav til indholdet

Der udarbejdes individuelt et program for et lejerskoleophold af en uges varighed hvor geografifaget er i fokus.

Programmet skal indeholde:

  1. en oversigt over indholdet for de enkelte dage samt beskrivelse af de lokaliteter klassen skal besøge
  2. Kortlægning
  3. En faglig gennemgang af de lokaliteter som programmet indeholder
  4. Didaktikske refleksioner i relation til de lokaliteter klassen skal besøge
  5. Relevante bilag med modeller statistikker etc.
  6. Et brev til forældrene der præsenterer dem for lejerskolens program og det de skal huske

Omfang

10-15 sider. Produktet fremlægges på holdet

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Mundtlig feedback fra underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget HISTORIE

MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie

Kompetencemål for undervisningsfaget i historie findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til – som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen?

Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver.

Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer Modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie.

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • Det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er).
  • Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer.

Samt på forskningsbaseret teori om

  • Empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur.
  • Empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med referencer til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug

inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen

historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber

anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen

forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv

planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed

teorier om historiebevidsthed

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen

samspil mellem historie, identitet og kulturer

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb

lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie

inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb

sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet

Forankring i forskning og udvikling

I modulet arbejdes der specifikt med at udvikle den studerendes færdigheder i at foretage empiriske undersøgelser af skoleelevers historiebevidsthed og at udvikle den studerendes færdigheder i at lave historiebrugsanalyser, der inddrager forskningsbaseret faghistorisk litteratur. I disse studier vil den studerende sammen med sin studiegruppe anvende teoretisk litteratur om historiebevidsthed og historiebrug samt empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug. Ydermere vil den studerende få viden om undersøgelsesmetoderne observation og interview, samt færdigheder i at kunne anvende disse metoder i en empirisk undersøgelse.

Modulets relation til praksis

Modulet giver den studerende færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, som inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og historiebrug. Praksisrelationen understøttes bl.a. af, at de studerende gennemfører en empirisk undersøgelse af elevers historiebevidsthed og historiebrug. På baggrund af undersøgelsens fund udarbejder de studerende forslag til, hvordan man kan arbejde videre med at kvalificere de undersøgte elevers historiebevidsthed.

Digitalisering og digital teknologi

Modulet inddrager og analysere forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv, heriblandt flere typer af digitale medier. Det kan være private og offentlige hjemmesider, der bruger historie, online avisartikler, nyhedsmedier og netbaserede film, reklamer og musikvideoer. Sigtet er, at den studerende får kendskab til flere forskellige digitale kilder til historiebrug og kan forholde sig kritisk til disse.   

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Holdundervisning, herunder:

  • fælles oplæg fra underviser eller studerende plenumdiskussioner
  • gruppeøvelser
  • fremlæggelser med respons
  • vejledning
  • evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring
  • ekskursioner

2

171

Individuelt og studiegruppearbejde, herunder:

  • forberedelse og tekstlæsning til undervisning og studiegruppearbejde
  • arbejde med underviserstillede opgaver
  • studiegruppearbejde i forhold til modulets spørgsmål
  • forberedelse af undervisning af medstuderende
  • udarbejdelse af studieprodukter.
  • Den studerende forventes at bruge i alt 75 timer på arbejdet med de obligatoriske studieprodukter

3

50

Individuelt arbejde, herunder

  • individuel tekstlæsning
  • læsning af en samlet Danmarks historie
  • selvstændig udforskning af historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.
  • samt evaluering af og refleksion over egen læring og deltagelse.

4

5

Studenterinitieret udforskning i fællesskab af historie, fx

  • historieundervisning, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Studieprodukt 1: Et produkt om historiebrug

Type/form

Skriftligt produkt og en mundtlig fremlæggelse

Krav til indholdet

Det skriftlige produkt skal indeholde en analyse og diskussion af dansk historiebrug i fortid og nutid. Analysen og diskussionen bygger på teori om historiebrug og skal tage udgangspunkt i et konkret eksempel på historiebrug, fx en tv-udsendelse, film, elektronisk medie, roman, novelle, kunstværk, historiefremstilling, musikstykke, museumsudstilling, materielt eller immaterielt erindringssted.

Produktets problemstilling skal godkendes, før de studerende foretager analyse og konklusion.

Den mundtlige fremlæggelse skal indeholde en didaktisering knyttet til det skriftlige produkts analyse og til kompetencemålet historiebrug i Fælles Mål for historie.

Kravene til studieproduktets form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet af den enkelte underviser.

Tidsforbrug i alt: 37,5 timer

Omfang

Skriftligt produkt: 1 pers. 4 sider, 2 pers. 6 sider, 3 pers. 8 sider, 4 pers. 10 sider.

Mundtlig fremlæggelse: Ca. 20 minutter.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen erindividuel.

Respons

Skriftlig eller mundtlig på holdet af både medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Studieprodukt 2: En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed

Type/form

Opgaven består af to dele: Skriftligt undersøgelsesdesign (første del) samt mundtlig eller skriftlig fremlæggelse (anden del)

Krav til indholdet

Første del: Den studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign, som har til hensigt at undersøge elevers og evt. en lærers historiebevidsthed. Undersøgelsesdesignet bygger på teori og empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoder, fx observation eller interview. I undersøgelsesdesignet skal den studerende endvidere opstille tegn på historiebevidsthed, som kan undersøges empirisk ved hjælp af den valgte metode. Undersøgelsesdesignet afleveres til godkendelse inden undersøgelsen gennemføres.

Anden del: Den studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og giver forslag til, hvordan man i en undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Formidlingen af analyse, diskussion og konklusion er enten mundtlig eller skriftlig.

Kravene til studieproduktets form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet af den enkelte underviser.

Tidsforbrug i alt: 37,5 timer.

Omfang

Skriftligt undersøgelsesdesign: 3-5 normalsider

Mundtligt fremlæggelse ca. 20 minutter eller skriftlig opgave: 3-5 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er  individuel.

Respons

Skriftlig eller mundtlig på holdet af både medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del XX.

MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie

Kompetencemål for undervisningsfaget historie findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?

Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning.

I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie.

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det anbefales, at historiemodul 2 læses som det andet af 3 basismoduler i historie. Dvs. efter Modul 1 i Historie og før Modul 3 i Historie.

Modulet godkendes til følgende fag

Undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

  • Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer
  • Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget
  • Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum
  • Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen
  • Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter

historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen

planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie

anvende forskellige former for læremidler i historie

varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger

didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget

understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver

faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver

historievidenskabelige perspektiver

Forskning og udvikling

I modulet arbejdes der med forskning i undervisning og i elevers læring i historie. Der arbejdes med et fokus på historisk tænkning og på hvordan den kan iagttages, styrkes og udvikles hos eleverne. Der inddrages forskellige forskningsbaserede historiedidaktiske modeller, som den studerende kan bruge i planlægning, gennemførelse og evaluering af historieundervisning. Den studerende anvender den historiedidaktiske viden til at udvikle og begrunde et undervisningsforløb for et selvvalgt klassetrin, og i den sammenhæng gøre rede for, hvordan de vil arbejde med vurderingen af elevernes læringsudbytte.

Modulets relation til praksis

Modulet beskæftiger sig med at tilrettelægge og evaluere historieundervisning. De studerende arbejder med at udforme henholdsvis en årsplan og et undervisningsforløb for et selvvalgt klassetrin. Her skal valg af indhold og arbejdsformer bl.a. begrundes med afsæt i, at undervisningen skal tilgodese heterogene elevgruppers varierede læringsforudsætninger, livsverden og samtid herunder en særlig opmærksomhed på henholdsvis læringsrummet og på sproget og på læringsrummets og sprogets betydning for undervisning mhp. elevernes læring i historie.

Digitalisering og digital teknologi

I dette modul arbejdes der kritisk med digitale læremidler med særligt fokus på læringsportaler og læringsspil, men også med digitale ressourcer mere generelt. Sigtet er, at den studerende udvikler sine kompetencer som kritisk undersøger af digitale læremidler.

Arbejdsformer i modulet

Kategori

Arbejdstimer, i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49 (65 lektioner)

Holdundervisning, herunder

  • fælles oplæg fra underviser eller studerende plenumdiskussioner
  • gruppeøvelser
  • fremlæggelser med respons
  • vejledning
  • evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring
  • ekskursioner

I dette modul kan der ligge en studierejse.

Kategori 2

171

Individuelt og studiegruppearbejde, herunder

  • forberedelse og tekstlæsning til undervisning og studiegruppearbejde
  • arbejde med underviserstillede opgaver
  • studiegruppearbejde i forhold til modulets spørgsmål
  • forberedelse af undervisning af medstuderende
  • udarbejdelse af studieprodukter.

Den studerende forventes at bruge i alt 75 timer på arbejdet med de obligatoriske studieprodukter.

Kategori 3

50

Individuelt arbejde, herunder

  • individuel tekstlæsning
  • læsning af en samlet Europa- eller Verdenshistorie
  • selvstændig udforskning af historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer,
  • samt evaluering af og refleksion over egen læring og deltagelse.

Kategori 4

5

Studenterinitieret udforskning i fællesskab af historie, fx

  • historieundervisning, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Studieprodukt 1: En mundtlig formidling af en årsplan i historie

Type/form

Mundtlig fremlæggelse og en årsplan i et skema

Krav til indholdet

Selve årsplanen skal leve op til Fælles Mål for det valgte klassetrin, og den skal begrundes mundtligt ved hjælp af relevant fagdidaktisk empiri og teori.

Kravene til studieproduktets form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet af den enkelte underviser.

Tidsforbrug i alt: 35 timer

Omfang

Der afleveres skriftligt et skema med egne valg af kategorier og med planlægning for en årgang i skolen for et selvvalgt klassetrin. Valgene i denne årsplan præsenteres og begrundes i en mundtligt fremlæggelse på ca. 20 min.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel

Respons

Mundtligt respons fra medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Studieprodukt 2: Et undervisningsforløb begrundet i en skriftlig opgave

Type/form

En skriftlig opgave med en undervisningsplan i et skema vedlagt som bilag

Krav til indholdet

I den skriftlige opgave skal undervisningsforløbet begrundes ved hjælp af relevant fagdidaktisk empiri og teori. Undervisningsforløbet skal tage afsæt i verdenshistorie og dække minimum 4 uger. Der skal arbejdes med færdigheds- og vidensområder fra alle tre kompetenceområder i forløbet.

Kravene til studieproduktets form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet af den enkelte underviser.

Tidsforbrug i alt: 40 timer

Omfang

Skriftligt produkt: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider.Selve undervisningsplanen vedlægges som bilag og tæller ikke med i sidetal

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der gives mundtlig eller skriftlig respons af underviser, der suppleres med en vejledende karakter.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som godkendt/ikke godkendt. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del xx.

MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie

Kompetencemål for undervisningsfaget historie findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan skabes historisk viden, og hvordan formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Hvordan kan man udvikle elevernes kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger? Hvordan laves en læremiddelanalyse? Hvordan didaktiseres ikke-didaktiserede læremidler?

Modulet fokuserer på, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i historieteori og historisk metode. I forbindelse hermed arbejdes med fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke varierede kildertyper med henblik på at konstruere historiske sammenhænge.

Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres forståelse af historie som fag og fortælling samt udvikler deres kompetencer til at analysere og skabe deres egne historiske fortolkninger og fortællinger. I modulet arbejdes der endvidere med problemorienteret undervisning samt brugen af it og digitale medier med henblik på, at de studerende bliver i stand til at udvikle eget undervisningsmateriale og egne -metoder.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det anbefales, at historiemodul 3 læses som det sidste af de 3 basismoduler i historie. Dvs. efter modul 1 og 2.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

  • Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r) og tema(er)
  • Historievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historiefaglig viden.
  • Teorier om narrativitet og fortælling i historiefaget
  • Fagdidaktisk og pædagogisk teori om problemorienteret undervisning
  • Forskningsbaserede teorier til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget
  • It-teknisk og -didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

  • Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie
  • Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse
  • Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevers varierede læringsforudsætninger
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer

problemorienteret historieundervisning

vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen

historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer

inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi

innovation i et historisk perspektiv

analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper

videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden

anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning

historievidenskabelige metoder

inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling

it og digitale medier i erkendelse og formidling

udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer

narrativitet i konstruktion og formidling af historie

udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger

forskellige historiske fremstillingsformer

vurderer årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver

historievidenskabelige perspektiver

anvende forskellige former for læremidler i historieundervisningen,

varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler

Forankring i forskning og udvikling

I modulet arbejdes der med det teoretiske og metodiske grundlag for faghistorisk forskning, og i forlængelse deraf skal den studerende selvstændigt gennemføre en faghistorisk undersøgelse, hvor primær forskning eller forskningsbaseret litteratur inddrages. Der er endvidere fokus på forskningen i, hvordan forskellige former for narrativitet påvirker erkendelsen og dermed undervisningen i faget. I forhold til konkret undervisning i praksis inddrages forskning i elevers arbejde med at fortolke og formidle historie, og i forlængelse heraf analyserer den studerende en didaktisk problemstilling ved hjælp af fagdidaktisk teori.

Modulets relation til praksis

Modulet beskæftiger sig bl.a. med at undersøge fagdidaktiske problemstillinger og udforme konkrete praksisanbefalinger. Modulet arbejder med fokus på understøttelse af elevers oplevelse af sig selv som historieskabte og historieskabende samt omsætning af historiebrugsdidaktik til konkrete undervisningsaktiviteter. Der inddrages løbende cases, undersøgelser og anden empiri vedr. undervisning i praksis.

Digitalisering og digital teknologi
I dette modul arbejdes der med analyse af digitale læremidler med henblik anvendelse i praksis. Studerende skal i modulet være producenter af en faghistorisk tekst og skal i denne proces arbejde kritisk med bl.a. digitaliserede kildematerialer og digitale arkiver med henblik på skriftlig formidling. Der arbejdes derfor også med flere typer af kilder, fremstillinger og typer af fortolkninger med henblik på at udvikle studerendes digitale dannelse i en demokratisk kontekst.

Arbejdsformer i modulet

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Holdundervisning, herunder:

  • fælles oplæg fra underviser eller studerende plenumdiskussioner
  • gruppeøvelser
  • fremlæggelser med respons
  • vejledning
  • evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring
  • ekskursioner

2

171

Individuelt og studiegruppearbejde, herunder:

  • forberedelse og tekstlæsning til undervisning og studiegruppearbejde
  • arbejde med underviserstillede opgaver
  • studiegruppearbejde i forhold til modulets spørgsmål
  • forberedelse af undervisning af medstuderende
  • udarbejdelse af studieprodukter.
  • Den studerende forventes at bruge i alt 75 timer på arbejdet med de obligatoriske studieprodukter.

3

50

Individuelt arbejde, herunder:

  • individuel tekstlæsning
  • læsning af en historisk fremstilling, der er relevant for modulets indholdsmæssige fokus
  • selvstændig udforskning af historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.
  • samt evaluering af og refleksion over egen læring og deltagelse.

4

5

Studenterinitieret udforskning i fællesskab af historie, fx

historieundervisning, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Besvarelse af en historiefaglig problemstilling.

Type/form

Skriftlig besvarelse.

Krav til indholdet

Der skal udarbejdes og besvares en selvvalgt historiefaglig problemformulering med fokus på historiske sammenhænge. Der gøres brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. Besvarelsen skal ske med brug af forskningsbaseret litteratur og inddragelse af kilder.

Vurderingskriterier: De studerende demonstrerer at kunne analysere historiske sammenhænge, at kunne vurdere historiske fortolkninger og at kunne opstille egne historiske synteser.

Kravene til studieproduktets form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet af den enkelte underviser.

Tidsforbrug: 37,5 timer.

Omfang

Skriftligt produkt: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider, eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-4 studerende.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt, kvalitativ bedømmelse. Bedømmelsen erindividuel.

Respons

Der gives mundtlig eller skriftlig respons fra underviseren.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan.

 

Titel

Mundtlig gruppefremlæggelse af en selvvalgt fagdidaktisk problemstilling med afsæt i den historiefaglige problemstilling.

Type/form

Mundtlig fremlæggelse med brug af et selvvalgt præsentationsprogram.

Krav til indholdet

De studerende udarbejder, diskuterer og besvarer en for undervisningsfaget historie relevant fagdidaktisk problemstilling med tydelig relation til den selvvalgte historiefaglige problemstilling. Der gøres i den forbindelse brug af relevant fagdidaktisk teori.

Kravene til studieproduktets form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet af den enkelte underviser.

Tidsforbrug: 37,5 timer.

Omfang

Mundtlig fremlæggelse på ca. 30 minutter.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Mundtlig respons fra medstuderende og underviser.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan.

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget HÅNDVÆRK & DESIGN

MODUL 1: Håndværk, læring og design

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point.

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og -kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt.

Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at HD 1: Håndværk, læring og design læses som det første basismodul, dvs. før HD2: Design, kultur og didaktik og HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til:  Undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Bygger på teorier og forskning om:

  • Tavs viden og kropslig erfaringsdannelse
  • Designteori og udtryksmæssige virkemidler
  • Kreativitet og æstetiske læreprocesser
  • International forskning i beslægtede fag

Kompetenceområder, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet:

Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i håndværk og design.

Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever

 tavs viden og kropslig erfaringsdannelse

mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe

mestre håndværksmæssige teknologier

vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet

arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet

vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknologier og indhold

elevers formsproglige udvikling

udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen

materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning

æstetiske læreprocesser

planlægge og gennemføre forskellige forer for idéudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning

metoder til idéudvikling

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning

Præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser

analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning

Materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning

Forankring i forskning og udvikling

I modulet indgår forskning om kreativitet, håndværkets betydning, æstetiske læreprocesser, designprocesser og alsidig læring fx indenfor følgende temaer:

  • Forskellige teorier om design, fra teori til praksis.
  • Etablering af et fagsprog om designprocesser, kreativitet mv.
  • Håndværk og designs samfundsmæssige betydning.

Konkret arbejdes der fx kritisk med nyeste viden inden for fagdidaktik i nordisk forskning med fælles læsning af udvalgte kapitler fra det peer-reviewede tidsskrift ’Techne’.

Desuden analyse af videnskilder i forbindelse med praktisk og teoretisk arbejde. Fx inddragelse af litteraturstudier og fænomenologiske undersøgelser i relation til håndværksmæssigt og skabende arbejde.

Modulets relation til praksis

Undervisningspraksis inddrages i form af egen eller andres praktikreference, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb. Der knyttes an til praksisfeltet om muligt gennem følgende aktiviteter, afhængig af mulighederne: Gæstelærere, skolebesøg, museumsbesøg og gensidig undervisning mellem holdet, evt. undervisere i grundskolen og læreruddannelsen. Hvis mulighed derfor kan supervision og undervisningsiagttagelse, analyser af elevprodukter i undervisningen, videooptagelser af undervisning i skolen, indgå i modulet.

Digitalisering og digital teknologi

I modulet anvendes, analyseres og udvikles læremidler i form af instruktionsvideoer, og evt. andre læremidler. I forbindelse med designprojekter inddrages digitale platforme til research, herunder kritisk vurdering af kilder.

Et af designforløbene inddrager design med kodning af mikrobit og lignende, og der relateres til professionelt design af fx e-tekstiler.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

66

Undervisnings- og studiegruppeoplæg, samtale og værkstedsarbejde.

Studerendes gensidige undervisning.

Vejledning, evaluering og respons.

2

100

Studiegruppearbejde, med tekster, øvelser og opgaver.

Studiegruppearbejde med øvelser, eksperimenter og opgaver i værkstedet.

Udarbejdelse af studieprodukter.

Studerendes gensidige respons på (design)processer og produkter.

3

100

Individuel forberedelse til undervisning, studiegruppearbejde og undervisning.

Selvstændig individuelt arbejde med studieprodukter.

Fordybelse i selvvalgte håndværksmæssige områder.

4

10

Foredrag, kurser og workshops på andre uddannelses- og kulturinstitutioner.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Desuden gennemførelse og præsentation af følgende studieprodukter:

Titel

Portfolio

Type/form

Portfolio (analog og materiel)

Krav til indholdet

Den studerende udarbejder en portfolio som dokumenterer 80 % studieaktivitet. Portfolioen udarbejdes løbende, fx gennem:

- Dokumentation af modulets studiearbejde. Med studiearbejde menes xxx.

- Visualisering og formidling af processer og produkter fra modulets studiearbejde.

- Refleksion over håndværksmæssig og designbaseret læring

- Didaktiske refleksioner.

Omfang

Min. 80% af den studerendes arbejde med modulets indhold skal være dokumenteret.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt arbejde

Bedømmelse

Godkendt/Ikke godkendt

Respons

Peer-to-peer feedback på portfolio

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Udstilling over eget designprojekt

Type/form

Fysisk udstilling

Krav til indholdet

Visualisering af gennemarbejdet designprojekt.

Omfang

Foldevægge med 4 fløje

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

I grupper

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig feedback fra underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Teoretisk og didaktisk refleksion over eget designforløb

Type/form

Gruppearbejde

Krav til indholdet

Kortlægning af modulets designprocesser

Didaktisk analyse der omhandler læringspotentialet i modulets forskellige designprocesser.

Omfang

Der anvendes minimum tre forberedelsestimer i studiegrupper, af de studerendes forberedelsestidundervisningslektioner til kortlægning og analyse af forskellige designprocesser. Dernæst fremlægger hver gruppe deres kortlægning med efterfølgende diskussion.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppearbejde

Bedømmelse

Godkendt/Ikke godkendt

Respons

Mundtlig feedback fra medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

MODUL 2: Design, kultur og didaktik

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point.

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metoder, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv.

Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen. Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. I modulet vil der løbende være didaktiske refleksioner hvor centrale bestemmelser om faget i folkeskolen sættes i forhold til modulets indhold og arbejdsformer.

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 2 læses som det andet basismodul, dvs. efter HD1: Håndværk, læring og design, og før HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til:  Undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Bygger på teorier og forskning om:

  • Æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier
  • Innovation og designprocesser
  • Pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 2 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design

didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design

veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder

klasseledelse i værkstedsfag

mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe

håndværksmæssige teknologier

planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning

formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition

 

rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab

analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser

 

anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning

aktuelle praksisnære problemstillinger

 

anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser

digitale læremidler

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj

Maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen

materialeanvendelse, ressourceudnyttelse, miljø og sikkerhed i værkstedet

arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser

deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden

aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet

Forankring i forskning og udvikling

I modulet indgår kritisk arbejde med perspektiver på empiriske undersøgelser:

  • Anvendelse af antropologiske metoder i forskellige typer af brugerundersøgelser i forbindelse med designprojekter.
  • Arbejde med etnografiske metoder i forbindelse med materielle kulturstudier og genstandsanalyser. 

Desuden arbejdes der med udvikling af alsidig og inkluderende undervisning, bl.a. med udgangspunkt i aktuelle evalueringer og rapporter om elevers læring og trivsel.

Modulets relation til praksis

Undervisningspraksis inddrages i form af egen eller andres praktikreference, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb. Der knyttes an til praksisfeltet om muligt gennem følgende aktiviteter, afhængig af mulighederne: Gæstelærere, skolebesøg, samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner og gensidig undervisning mellem holdet, evt. undervisere i grundskolen og læreruddannelsen.

Hvis der er mulighed kan supervision og undervisningsiagttagelse, analyser af elevprodukter i undervisningen, videooptagelser af undervisning i skolen, indgå i modulet.

Anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design.

Deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden. Færdigheder i at analysere eksempler på materiel kultur, som konkrete udtryk for værdier, teknologi, traditioner, æstetik, formsprog, kultur mv.

Digitalisering og digital teknologi

Den studerende fører digital portefolio over modulets undervisningsforløb, egne læringsrefleksioner og didaktiske perspektiver.

Et af designforløbene inddrager design med fx kodning af mikrobits og lignende, og der relateres til professionelt design af fx e-tekstiler.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

66

Undervisnings- og studiegruppeoplæg, samtale og værkstedsarbejde.

Studerendes gensidige undervisning.

Vejledning, evaluering og respons.

2

100

Studiegruppearbejde med tekster, øvelser og opgaver.

Studiegruppearbejde med øvelser, eksperimenter og opgaver i værkstedet.

Udarbejdelse af studieprodukter.

Studerendes gensidige respons på (design)processer og produkter.

3

100

Individuel forberedelse til undervisning, studiegruppearbejde og undervisning.

Selvstændig individuelt arbejde med studieprodukter.

Fordybelse i selvvalgte håndværksmæssige områder.

4

10

Foredrag, kurser og workshops på andre uddannelses- og kulturinstitutioner.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Desuden gennemførelse og præsentation af følgende studieprodukter:

Titel

Portfolio

Type/form

Digital portfolio

Krav til indholdet

Dokumentation af modulets studiearbejde. Visualisering og formidling af processer og produkter fra studiearbejde. Refleksion over håndværksmæssig og designbaseret læring samt didaktiske refleksioner.

Omfang

Den studerende udarbejder en portefolio som dokumenterer grundigt arbejde med min. 80% af modulets indhold. Portefolioen udarbejdes løbende fx gennem:

  • Visualisering og formidling af processer og produkter i modulet
  • Refleksion over håndværksmæssige processer og designprocesser
  • Didaktiske refleksioner

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt arbejde

Bedømmelse

Godkendt/Ikke godkendt

Respons

Peer-to-peer feedback på portfolio.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Materiel kultur

Type/form

Designprojekt og fremlæggelse

Krav til indholdet

I designprojektet inddrages forskellige undersøgelsesmetoder inden for de etnografiske, antropologiske, håndværksmæssige og designteoretiske områder. I forlængelse af designprojektet planlægges et undervisningsforløb.

Omfang

Designprojektets omfang forventes at svare til minimum 10 normalsider. I alt forventes det, at den studerende, som et minimum, yder en arbejdsindsats på hvad der svarer til 37 timer.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Der arbejdes både individuelt og i grupper

Bedømmelse

Godkendt/Ikke godkendt

Respons

Mundtlig feed back fra underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Materiel kultur - Bæredygtighed

Type/form

Designprojekt og udstilling

Krav til indholdet

I designprojektet arbejdes der i praksis med at inddrage viden og metoder der understøtter en bæredygtig tilgang til designprocessen.

Den studerende skal aktivt forholde sig til definitioner, viden og metoder der er knyttet til bæredygtighed- Der arbejdes både med miljø/ressourcemæssige, psykologiske og kulturelle aspekter om bæredygtighed.

I tilknytning til egen designproces udarbejdes et undervisningsforløb og et digitalt læremiddel.

Omfang

Designprojektets omfang forventes at svare til minimum 10 normalsider. I alt forventes det, at den studerende, som et minimum, yder en arbejdsindsats på hvad der svarer til 37 timer.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Der arbejdes både individuelt og i grupper.

Bedømmelse

Godkendt/Ikke godkendt

Respons

Mundtlig feed back

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

MODUL 3: Innovation, entreprenørskab i håndværk og design

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point.

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul vil arbejdet med innovation og entreprenørskab tage udgangspunkt i praksisnære problemstillinger i konkrete kontekster med fokus på den materielle kultur.

Gennem oplæg og rammesatte processer får den studerende viden om innovationsbegrebet og erfaringer med innovationsmetoder. Den studerende arbejder med at planlægge og udføre undervisning der har til formål at udvikle kreativitet og innovationskompetence. Gennem praktisk, teoretisk og didaktisk arbejde undersøger den studerende innovative processer, herunder disses potentiale for varierede læringsformer og undervisningsdifferentiering.

I relation til materiel kultur og et bredt bæredygtighedsbegreb arbejdes der med undersøgende og praksisnære problemstillinger i designprocesser. Digitale og håndværksmæssige teknologier anvendes i alle processer. Den studerende skal afsøge muligheder for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i relation til (den) åben skole.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design læses som det sidste basismodul, dvs. efter modul HD1: Håndværk, læring og design og HD2: Design, kultur og didaktik.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Bygger på teori indenfor forskning omkring

  • Æstetiske læreprocesser, kreativitet og innovation
  • Tavs viden og kropslig erfaringsdannelse
  • Designteori og formsproglige virkemidler
  • Forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområderne 3 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål 3: Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne

Design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv

Arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder

praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design

bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik

udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning

innovation og entreprenørskab

tilrettelægge og facilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling

metoder til ideafprøvning og konceptudvikling

 

samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur

fagets muligheder i relation til den åbne skole

 

gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer

inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag

anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter

varierede evalueringsmetoder

 

Forankring i forskning og udvikling

Modulet er forankret i forskning om didaktisk design, digitale læreprocesser og innovation.

I undervisningen indgår:

  • Analyse af forsknings og evalueringsrapporter med fokus på innovation og innovationsdidaktisk med henblik på udvikling af innovativ undervisning.
  • Aktivt kritisk arbejde med forskningsbaserede perspektiver på bæredygtighedsbegrebet, herunder kildekritik og fokus på kompleksitet i vidensindsamling om fx forbrug, ressourcer og etiske perspektiver.

Modulets relation til praksis

Undervisningspraksis inddrages i form af egen eller andres praktikreference, fx en case eller beskrivelse af et undervisningsforløb. Der knyttes an til praksisfeltet om muligt gennem følgende aktiviteter, afhængig af mulighederne: Museumsbesøg, tilrettelægge og gennemføre workshops for elever i grundskolen eller studerende mv.

Der udvikles, rammesættes innovative designprocesser, i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, disse kan fx stille en opgave, anvendes til brugerundersøgelse eller feed back.

Der kan indgå samarbejde med skoletjenester på museer og kulturinstitutioner mv.

Der inddrages øvelser i at analysere eksempler på materiel kultur, fra hverdagskulturen, andre geografiske, historiske kulturer mv., eller fx museumsgenstande. De genstande der analyseres er eksempler på konkrete udtryk for værdier, teknologi, traditioner, æstetik, formsprog, kultur mv.

Digitalisering og digital teknologi

Undervisning med uddannelsesteknologi: digitale medier, digitale undervisningsmaterialer og diverse programmer indgår i produktion og mundtlig præsentation af et eller flere studieprodukter.

I modulet anvendes digitale producerende teknologier, som laserskærer, folie-skærer og 3-d-printere.

Teknologierne sammenlignes med håndværksmæssige teknologier i designprocesser og vurderes i forhold til læring og produktion.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

66

Undervisnings- og studiegruppeoplæg, samtale og værkstedsarbejde.

Studerendes gensidige undervisning.

Vejledning, evaluering og respons.

2

100

Studiegruppearbejde, med tekster, øvelser og opgaver.

Studiegruppearbejde med øvelser, eksperimenter og opgaver i værkstedet.

Udarbejdelse af studieprodukter.

Studerendes gensidige respons på (design)processer og produkter.

3

100

Individuel forberedelse til undervisning, studiegruppearbejde og undervisning.

Selvstændig individuelt arbejde med studieprodukter.

Fordybelse i selvvalgte håndværksmæssige områder.

4

10

Foredrag, kurser og workshops på andre uddannelses- og kulturinstitutioner.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Desuden gennemførelse og præsentation af følgende studieprodukter:                  

Titel

Eksperimenterende og problemorienteret designprojekt

Type/form

En innovativ designproces, hvor det forventes at de studerende selv definerer rammesætningen af proces og produkt, fx til en ekstern bruger.

Krav til indholdet

Den studerende skal demonstrere sikkerhed at arbejde med selvvalgt designforløb, der grundlæggende demonstrerer anvendelse af designproces som metode. Valg af specifikke designparametre og designgreb skal vise sikkerhed i de enkelte dele og tiltag i processen.

Der skal foreligge en undersøgelsesfase hvor et problem er identificeret.

Der skal arbejdes eksperimenterende med formsprog, teknikker og materialer.

Der udarbejdes et eksemplarisk undervisningsforløb med afsæt egen proces/tema.

Omfang

Den studerende fremlægger sit forløb over for de øvrige studerende, som giver respons.

Proces visualiseres og skal dokumenteres.

Desuden udarbejdes der et eksemplarisk undervisningsforløb ud fra valgt tema.

I undervisningsforløbet indgår særlige overvejelser om evalueringsformer og differentiering i faget.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Designprojekt

Type/form

Innovativt projekt

Krav til indholdet

Med afsæt i teori om innovative og entreprenante processer udarbejder de studerede i grupper et designforløb, hvor der er lagt vægt på den innovative forståelse og inddragelse af teori. Processen skal være undersøgende og eksperimenterende og på baggrund af en observeret/ stillet problematik, skabes løsningsforslag der er bearbejdet både teoretisk og praktisk.

Omfang

Processen fremlægger processen visuelt/analogt på tavler, på 4 fløjet foldevæg.

Der afleveres 2-4 sider med præsentation og brug af den anvendte teori, og hvordan den er anvendt i processen.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppearbejde

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Teoretisk undersøgelse

Type/form

Undersøgelse og oplæg for holdet, samt skr. oplæg overblik, teoretiske pointer, supplerende litteratur mv.

Krav til indholdet

Fremlæggelse forventes at indeholde følgende punkter:

  • Introduktion til området, herunder anvendt teori, væsentlige definitioner, begrebers udvikling mv.
  • Grundig gennemgang af relevant teori, skabe et overblik, præsentere relevante modeller mv.
  • Relation til praksis i faget, herunder fx begrebet/områdets placering/betydning i fagets Fælles Mål.
  • Eksempler på hvordan begrebet/området anvendes/kan anvendes i en undervisningspraksis.
  • Egne overvejelser om området.

Emne og litteratur aftales med underviser.

Omfang

Oplæg på ca. 60 minutter, dertil 2 – 4 siders tekst.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig feedback i forlængelse af oplæg

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Didaktisk logbog

Type/form

Analog eller digital, efter den studerende valg

Krav til indholdet

Med udgangspunkt i modulets studiearbejde udarbejdes en logbog med didaktiske refleksioner, suppleret med idéer til hvordan erfaringer kan didaktiseres i forløb, opgaver, læremidler mv. Visualisering og formidling af idéer til undervisning.

Omfang

Den studerende udarbejder en portefolio som dokumenterer grundigt arbejde med min. 80% af modulets indhold. Portefolioen udarbejdes løbende fx gennem:

  • Visualisering og formidling af processer og produkter i modulet
  • Refleksion over håndværksmæssige processer og designprocesser
  • Didaktiske refleksioner

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt arbejde

Bedømmelse

Godkendt/Ikke godkendt

Respons

Feedback fra underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.

1. delprøve: Praktisk prøve

Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udar-bejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvik-ling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøv-ninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppe-prøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.
  • Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Københavns Professionshøjskole. April 2019.

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget IDRÆT

MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier

Kompetencemål for undervisningsfaget i idræt findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer.  Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis inden for dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget idræt 1.-6.klasse samt idræt 4.-10.klasse med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse

Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer
  • analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk

anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber

etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it

motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer

anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen

analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer

idrætskulturers struktur, normer og værdier

analysere udviklingen af idrætsfaget i  dansk idrætskultur

skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling

inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og  humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af  nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde

idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning

Forankring i forskning og udvikling

I forbindelse med det ene studieprodukt gennemfører de studerende et kvalitativt individuelt interview eller fokusgruppeinterview med elever og/eller idrætslærere i grundskolen. Fra interviewene trækkes centrale tematikker ud og disse sammenholdes med forskningsresultater fra aktuelle og relevante undersøgelser af idrætsfaget i skolen, herunder EVA- og SPIF-rapporter.

I modulet anvendes forskningsbaseret litteratur om modulets centrale teoretiske emner, herunder idrætskultur, anatomi og motorisk læring.

Modulets relation til praksis

Den studerende skal i modulet planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med elever fra grundskolen. Dette planlægges i samarbejde med holdets underviser og kan enten foregå som undervisning ude på en skole eller som undervisning af en klasse, der er inviteret ind på Læreruddannelsen.

Digitalisering og digital teknologi

Der arbejdes med almene og idrætsfaglige digitale redskaber i undervisningen og som en del af modulet skal de studerende udarbejde et multimodalt produkt som et af deltagelseskravene.

Arbejdsformer i modulet

Kategori

Arbejdstimer, i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter.

Kategori 2

160

Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Herunder udarbejdelse af studieprodukter, læsning af tekster samt træne og øve idrætslige færdigheder.

Kategori 3

60

Studieaktiviteter, som støtter den studerendes opfyldelse af modulets kompetencemål i relation til forudgående individuelle forudsætninger. Herunder faglig læsning, skrivning, træning og øvelse individuelt og i studiegrupper.

Kategori 4

6

Studenterinitieret vejlednings- eller feedback aktiviteter og fælles idrætsfaglige oplæg, debatter og lignende.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

  1. Teoriprøve

Type/form

Skriftlig prøve uden hjælpemidler

Krav til indholdet

Den skriftlige prøve omhandler modulets idrætsfaglige indhold

Omfang

90 minutter

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Den skriftlige prøve er individuel

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der gives mundtlig eller skriftlig respons af holdets underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

  1. Praktisk-didaktisk opgave

Type/form

Multimodal opgave med både tekst og video

Lodtrækning mellem indholdsområderne kropsbasis og boldbasis

Krav til indholdet

Kropslige og idrætslige egenfærdigheder samt didaktiske refleksioner i relation til praksisområderne

Omfang

Den digitale videopræsentation har et omfang på 10-15 minutter

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet i grupper på 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der gives mundtlig eller skriftlig respons fra holdets underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

  1. Skoleopgave

Type/form

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning af skoleelever i kropsbasis eller boldbasis.

Interview med udvalgte elever.

Krav til indholdet

I grupper på 4 studerende planlægges et undervisningsforløb til skoleelever i kropsbasis eller boldbasis.

Gennemførelsen af forløbet skal vare minimum 45 minutter og foregå på enten en skole eller på Københavns Professionshøjskole.

I forbindelse med undervisningsforløbet gennemfører de studerende et interview med elever og/eller idrætslærere i grundskolen. Fra interviewene trækkes centrale tematikker ud og disse sammenholdes med forskningsresultater fra aktuelle og relevante undersøgelser af idrætsfaget i skolen.

Omfang

Rammer og form aftales med holdets underviser.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Grupper på 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der gives mundtlig eller skriftlig respons af opponentgruppe og underviser.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning

Kompetencemål for undervisningsfaget i idræt findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, der kan forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog.

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer inden for boldspil og atletik i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 Alsidig idrætspraksis.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til:

Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS.

Idræt 4.-10. klassetrin, 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning

sikkerhed i idrætsundervisningen

varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning

træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning

udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests

fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it

forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader

forebyggelse og håndtering af idrætsskader

varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel

samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed

varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel

sammenhænge mellem krop, træning og trivsel

analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed

Forankring i forskning og udvikling

De studerende møder forskningsbaseret litteratur inden for fysiologi og træningslære. I modulet diskuteres kvantitative og kvalitative forskningsmetoder og de studerende afprøver så vidt mulig indirekte og evt. direkte fysiologiske tests.

Udvalgte fysiologiske datasæt (ex. Skoleundersøgelsen HBSC) bruges som afsæt for analyse og diskussion af didaktiske, etiske og praktiske perspektiver og sammenholdes så vidt mulig med forskning fra eksempelvis Center for Holdspil eller Idrættens Analyseinstitut.

Modulets relation til praksis

I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå:

  • observation (skoleidræt og/eller idrætskulturer).
  • besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter eller afvikling af idrætsaktiviteter på en samarbejdsskole.
  • analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.).

Digitalisering og digital teknologi

De studerende undervises med og om teknologier gennem afprøvning af eksempler på digitale redskaber i idrætsundervisningen, hvor det vurderes relevant i forhold til idrætsfaglig formidling og idrætsdidaktiske perspektiver. Det kan eksempelvis være redskaber til video feedback (ex. Hudl Technique eller Coach’s Eye), måling af puls, kollaborative værktøjer (ex. Google G-suite for education, Skoletube).

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter.

Kategori 2

160

Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Herunder udarbejdelse af studieprodukter, læsning af tekster samt træne og øve idrætslige færdigheder.

Kategori 3

60

Studieaktiviteter, som støtter den studerendes opfyldelse af modulets kompetencemål i relation til forudgående individuelle forudsætninger. Herunder faglig læsning, skrivning, træning og øvelse individuelt og i studiegrupper.

Kategori 4

6

Studenterinitieret vejlednings- eller feedback aktiviteter og fælles idrætsfaglige oplæg, debatter og lignende.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Idrætsprøve

Type/form

Modulprøve bestående af:

  1. Individuel skriftlig teoriprøve uden hjælpemidler
  2. Gruppevis skriftlig opgave samt udvikling af undervisningsforløb i enten atletik eller boldspil som gennemføres med holdet. Der trækkes lod mellem de to områder.

Krav til indholdet

  1. I den individuelle prøve indgår modulets idrætsfaglige indhold, særligt emnerne fysiologi og træningslære, sundhed og fagdidaktik i relation til atletik og boldspil
  2. I gruppeopgaven indgår faglige og didaktiske overvejelser, der knytter sig til indholdsområderne atletik og boldspil.

Omfang

  1. skriftlig prøve 90 minutter  
  2. Skriftlig opgave 8-10 sider samt praktisk undervisning i 45 minutter

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Den skriftlige prøve er individuel

Undervisningsopgaven laves i grupper på 3-4 studerende.

Bedømmelse

  1. Teoriprøven bedømmes med bestået/ikke bestået og en procentvis angivelse af den studerendes score. Den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå.
  2. Undervisningsopgaven bedømmes samlet (opgave, feedback og undervisning) med bestået/ikke bestået

Modulet bedømmes samlet bestået/ikke bestået på baggrund af en helhedsvurdering af del A og B. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der indgår peer to peer feedback i arbejdet med undervisningsopgaven. Den skriftlige opgave med undervisningsforløbet afleveres 3 uger før modulets afslutning og der gives skriftlig feedback af en opponentgruppe.  Denne gives i løbet af en uge og er en del af deltagelseskravet.

Der gives mundtlig eller skriftlig respons fra underviser ved bedømmelse af det samlede modul.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Kompetencemål for undervisningsfaget i idræt findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, der kan forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog.

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder motorisk udvikling og tests, leg og læring, dans og udtryk samt redskabsaktiviteter. Endvidere indgår lærings- og klasseledelse i idrætsundervisningen.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6

Det anbefales at basismodul 1 og 2 er bestået.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget idræt 1.-6.klasse med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer
  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering

Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet

Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring

Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motorisk udvikling og læring

Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum

Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen

Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet

Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer

Opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål

Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt

Forankring i forskning og udvikling

De studerende møder forsknings- og udviklingsarbejder omhandlende inklusion og deltagelsesmuligheder og bruger det som afsæt for idrætsdidaktiske refleksioner og diskussioner om læringsmiljø i idrætsfaget.

I arbejdet med fagkurset skal de studerende lave en litteratursøgning og afdække, hvilke former for forskning, der er publiceret i deres eller beslægtede emner.

I modulet anvendes forskningsbaseret litteratur om modulets centrale emner, herunder motorik og leg.

Modulets relation til praksis

Der arbejdes med afprøvning og diskussion af vurderingskriterier ift. at vurdere og kvalificere arbejdet med motorisk udvikling. I arbejdet anvendes enten observationer eller videooptagelser af elever i skolen.

Afprøvningerne sammenholdes med aktuelle evalueringer og undersøgelser af børns motorik og helbred.

Digitalisering og digital teknologi

Der arbejdes i modulet med betydningen af digitale teknologier for faget idræt, herunder afprøvning og refleksion over digitale redskaber, platforme, læremidler og evalueringsformer, det kan fx være puls- og aktivitetsmålere og andre wearables, samt videoanalyse, instruktion og produktion.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning: undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter.

Kategori 2

160

Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Herunder udarbejdelse af studieprodukter, læsning af tekster samt træne og øve idrætslige færdigheder.

Kategori 3

60

Studieaktiviteter, som støtter den studerendes opfyldelse af modulets kompetencemål i relation til forudgående individuelle forudsætninger. Herunder faglig læsning, skrivning, træning og øvelse individuelt og i studiegrupper.

Kategori 4

6

Studenterinitieret vejlednings- eller feedback aktiviteter og fælles idrætsfaglige oplæg, debatter og lignende.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Undervisningskompetence

Type/form

Gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. redskabsaktiviteter og dans og udtryk samt skriftlig opgave.

Krav til indholdet

Et begrundet undervisningsforløb med faglige og idrætsdidaktiske refleksioner i hhv. dans og udtryk og redskabsaktiviteter

Omfang

Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder. Forud for gennemførelse af undervisningspraksis med holdet trækkes der lod imellem de to indholdsområder. Der undervises 30-45 minutter.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Grupper på 3-4 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Mundtlig respons af medstuderende (opponentgruppe) og underviser på undervisningssekvensen i praksis.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Fagkursus

Type/form

Forberedelse, gennemførelse og evaluering af fagkursus for medstuderende og evt. andre relevante deltagere.

Krav til indholdet

Fagkurset omhandler et praktisk og/eller teoretisk indhold i idrætsfaget (aftales nærmere med holdets underviser).

Omfang

Der laves et kursusopslag på 1 normalside og afleveres en beskrivelse af kursets mål, indhold og evalueringsform samt litteratursøgning på 3-5 sider. Derudover afholdes et kursus for mindst 10 deltagere. Kurset skal have en varighed på 30-45 minutter.

Udover at afholde et kursus skal alle studerende deltage på minimum 3 andre fagkurser samt give skriftlig feedback på disse. Kurset dokumenteres med et sammendrag på video på 5 minutter, som afleveres til holdets underviser sammen med en opsummering af deltagernes feedback og egen evaluering på max 1 side.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Fagkurset udarbejdes i grupper på 3-4 studerende.

Bedømmelse

Fagkurset bedømmes i sin helhed med bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er  individuel.

Respons

Grupperne får skriftlig feedback af deres medstuderende.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

MODUL 4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetencemål for undervisningsfaget i idræt findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning, herunder dans og udtryk, redskabsaktiviteter samt tematisk undervisning frem mod folkeskolens afgangsprøve i idræt. Endelig indgår forståelse for sammenhæng mellem krop, identitet og samfund.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at basismodul 1 og 2 er gennemført.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget idræt 4.-10.klasse med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin i Folkeskolen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer
  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen
  • Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret undervisning i idræt med vægt på inklusion og medbestemmelse,

Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen

Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt

Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt

Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever.

De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen

Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen

Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer

Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder

Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund

Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund

Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt

Forankring i forskning og udvikling

De studerende møder forsknings- og udviklingsarbejder omhandlende inklusion og deltagelsesmuligheder og bruger det som afsæt for idrætsdidaktiske refleksioner og diskussioner om læringsmiljø i idrætsfaget.

I arbejdet med fagkurset skal de studerende afdække hvilke former for forskning, der er publiceret i deres eller beslægtede emner.

Modulets relation til praksis

Der arbejdes med afprøvning og diskussion af vurderingskriterier ift. at vurdere og kvalificere arbejdet med prøven i 9. klasse. I arbejdet anvendes enten observationer eller videooptagelser af elever i skolen.

Afprøvningerne sammenholdes med aktuelle evalueringer og censorrapporter fra 9.-klassesprøven i idræt.

Digitalisering og digital teknologi

Der arbejdes i modulet med og om betydningen af digitale teknologier for faget idræt, herunder afprøvning og refleksion over digitale redskaber, platforme, læremidler og evalueringsformer, det kan fx være puls- og aktivitetsmålere og andre wearables, samt videoanalyse, instruktion og produktion.

Arbejdsformer i modulet

Kategori

Arbejdstimer, i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

(65 lektioner)

Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter.

Kategori 2

160

Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Herunder udarbejdelse af studieprodukter, læsning af tekster samt træne og øve idrætslige færdigheder.

Kategori 3

60

Studieaktiviteter, som støtter den studerendes opfyldelse af modulets kompetencemål i relation til forudgående individuelle forudsætninger. Herunder faglig læsning, skrivning, træning og øvelse individuelt og i studiegrupper.

Kategori 4

6

Studenterinitieret vejlednings- eller feedback aktiviteter og fælles idrætsfaglige oplæg, debatter og lignende.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

  1. Undervisningskompetence 
  2.  

Type/form

Gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. redskabsaktiviteter og dans og udtryk samt skriftlig opgave.

Krav til indholdet

Et begrundet undervisningsforløb med faglige og idrætsdidaktiske refleksioner i hhv. dans og udtryk og redskabsaktiviteter

Omfang

Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder. Forud for gennemførelse af undervisningspraksis med holdet trækkes der lod imellem de to indholdsområder. Der undervises 30-45 minutter.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Grupper på 3-4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Mundtlig respons af medstuderende (opponentgruppe) og underviser på undervisningssekvensen i praksis.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

  1. Fagkursus

Type/form

Forberedelse, gennemførelse og evaluering af fagkursus for medstuderende og evt. andre relevante deltagere.

Krav til indholdet

Fagkurset omhandler et praktisk og/eller teoretisk indhold i idrætsfaget (aftales nærmere med holdets underviser) .

Omfang

Der laves et kursusopslag på 1 normalside og afleveres en beskrivelse af kursets mål, indhold og evalueringsform samt litteratursøgning på 3-5 sider. Derudover afholdes et kursus for mindst 10 deltagere. Kurset skal have en varighed på 30-45 minutter.

Udover at afholde et kursus skal alle studerende deltage på minimum 3 andre fagkurser samt give skriftlig feedback på disse. Kurset dokumenteres med et sammendrag på video på 5 minutter, som afleveres til holdets underviser sammen med en opsummering af deltagernes feedback og egen evaluering på max 1 side.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Fagkurset udarbejdes i grupper på 3-4 studerende.

Bedømmelse

Fagkurset bedømmes i sin helhed med bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er  individuel.

Respons

Grupperne får skriftlig feedback af deres medstuderende.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION

MODUL 1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation

Kompetencemål for undervisningsfaget i kristendomskundskab/religion findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen.

Som forudsætning for arbejdet med islam og øvrige udvalgte religioner (fx jødedom, hinduisme, buddhisme og nye religioner) vil der blive fokuseret på religionsfaglige kategorier og begreber, herunder religionsbegrebet. Det indebærer, at de valgte religioner belyses som dynamiske størrelser både i et globalt og lokalt samt historisk og aktuelt perspektiv. Den studerende vil derfor møde varierende religionsfaglige metoder samt forskellige religiøse udtryksformer (tekster, rituel praksis, ikonografi).

Den studerende kan forvente selv at skulle tilegne sig overordnet baggrundsviden om de enkelte religioner og fordybe sig dels ved forberedelse og dels ved opfyldelse af modulets deltagelseskrav. Der lægges derfor afgørende vægt på den studerendes egen tilrettelæggelse og initiativ i arbejdet med modulets indhold.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom og modul 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på:

  • Aktuel religionsfaglig forskning
  • Udvalgte primærkilder i form af tekster, rituel praksis og ikonografi
  • Religionsfaglige metoder og teorier
  • Udvalgte religionsdidaktiske tilgange
  • Skolefaget kristendomskundskabs bestemmelser

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver

Islam som verdensreligion

Formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark

Islam som nutidig religion i Danmark

Analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam

Centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam

Analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag

Andre religioner, herunder religioner i Danmark

Beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning

Religiøse og spirituelle forandringer

Vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst

Religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk

Beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden

Religioner i mødet med andre religioner og

tilværelsesopfattelser

Formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse

Religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

Elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

Planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

Fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

Entreprenørskab, kreativitet og innovation

Anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

Undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

Elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

Beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

Faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

Analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

Skolefaget kristendomskundskabs b