Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Studieordning 2018 (LU 13) – Frederiksberg

1. Institutionsdel

1. Præsentation af studieordningen

Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole (fremover KP) og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i

  • lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr 986 af 18/08/2017 ),
  • uddannelsesbekendtgørelsen  ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen”, (BEK nr. 1068 af 08/09/2015),
  • adgangsbekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr 1495 af 11/12/2017 ),
  • samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse.

Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen.

Studieordningen er gældende for studieåret 2018/19 for studerende optaget i, 2015, 2016, 2017 og 2018, samt tidligere indskrevne studerende på særlige studieforløb.

 

Studieordningen for læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Institut for Læreruddannelse, Nyelandsvej består af 4 dele jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §§ 23 & 24:

Del 1: Studieordningens institutionsdel, indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (indhold, struktur, tilrettelæggelse mv.).

 

Del 2: Studieordningens fællesdel, udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende:

  • Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.
  • Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve.
  • Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

 

Del 3: Modulbeskrivelser og og kompetencemålsprøver

Indeholder uddannelsens basismoduler (Pædagogik og lærerfaglighed, Almen dannelse/KLM, praktik niveau I, II og III, samt undervisningsfag), både udarbejdet lokalt og nationalt, samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver.

 

Del 4: Frivillige kurser, Specialiseringsmoduler, ASTE og internationale moduler.

2. Formål og mål med læreruddannelsen

Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014).
 

I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §1), at formålet med læreruddannelsen er:  at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1 (LBK nr. 665 af 20/06/2014).

 

Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv.

3. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse, modulisering og ECTS-point

Læreruddannelsen varer 4 år, svarende til 240 ECTS-point.

En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ECTS-point.

3.1 Om ECTS-point

ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til 27-28 arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år – dvs. ca. 1650 arbejdstimer.

 

3.2 Modulisering af uddannelsens elementer

Uddannelsens elementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. Uddannelsens elementer udgør dels en obligatorisk del, dels en del, der kræver valg af den studerende.

 

3.2.1 Obligatoriske elementer:

Lærerens grundfaglighed, som består af to hovedområder (60 ECTS):

  • Almen dannelse/KLM
  • Pædgogik og lærerfaglighed

Praktik, som består af tre moduler (30 ECTS)

Professionsbachelorprojektet, som består af to moduler (20 ECTS)

 

3.2.2 Elementer, der kræver valg af den studerende:

Undervisningsfag/fagmoduler:

  • Undervisningsfag 1 består af fire fagmoduler (40 ECTS). Som undervisningsfag 1 kan på Københavns Professionshøjskole, Institut for Læreruddannelse, Nyelandsvej vælges følgende fag: Dansk, Matematik og Engelsk
  • Undervisningsfag 2 og 3 består af 3 fagmoduler (30 ECTS)

 

Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Udbuddet af undervisningsfag og fagmoduler på Københavns Professionshøjskole, Institut for Læreruddannelse, Nyelandsvej fremgår af studieordningens Del 3.

 

Specialiseringsmoduler

Specialiseringsmodulerne er alle udviklede lokalt og giver institutionen og den studerende mulighed for specialisering, fordybelse, tværfaglige og tværprofessionelle perspektiver. Specialiseringsmodulerne løfter to centrale formål i uddannelsen:

  • Understøtter den faglige læring i undervisningsfag eller lærerens grundfaglighed.
  • Giver den studerende mulighed for at arbejde med udviklingen af en særlig professionel lærerfaglig og tværprofessionel profil.

 

Udbuddet af specialiseringsmoduler kan variere fra år til år. I studieåret 2018/19 afvikles følgende specialiseringsmoduler i 3. semester (SM1) og i 8. semester (SM 3). Specialiseringsmoduler i 5. semester (SM2) er grundet overgangsordning ikke aktuel i 2018/19 – for modulbeskrivelser henvises til studieordningens Del 4.

 

Modulbetegnelse

ECTS-tilskrivning

3. semester

SM1: Læse- og skrivevanskeligheder

ECTS tilskrives Dansk 1. – 6. klassetrin

SM1: Årsplaner og langsigtet planlægning

ECTS tilskrives Dansk 4. – 10. klassetrin

SM1: TMTM – Tidlig Matematikindsats Til Marginalgruppeelever

ECTS tilskrives Matematik 1. – 6. klassetrin eller 4. – 10. klassetrin

SM1: Autentiske læremidler og skriftlige sprogfærdigheder

ECTS tilskrives Engelsk 1. – 6. klassetrin eller 4. – 10. klassetrin

SM 1: Den Europæiske Lærer – et interkulturelt blik på lærerprofessionalitet

ECTS tilskrives Engelsk 1. – 6. klassetrin eller 4. – 10. klassetrin

8. semester

SM31: Den sproglige dimension i fagene

ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag

SM32: Teacher professional understanding of technology

ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag

SM33: Inklusion og trivsel

ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag

SM36: Alsidig undervisning og bevægelse i fagene – læring gennem kropslig aktivitet, kreativitet og performativitet

ECTS tilskrives den studerendes valgte undervisningsfag

3.3 Uddannelsens struktur

Nedenstående model er gældende for studerende optaget årgang 2018. For øvrige studerende, henvises til afsnit 8.8 om overgangsregler.

Københavns Professionshøjskole, Institut for Læreruddannelse, Nyelandsvej har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse, med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og specialiseringsmoduler og er den struktur Københavns Professionshøjskole, Institut for Læreruddannelse, Nyelandsvej planlægger efter i forhold til udbud af moduler.

Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1.

3.4 Uddannelsens prøver

I læreruddannelsen er der 10 prøver (kompetencemålsprøver), der sigter mod de bekendtgørelsesfastsatte kompetencemål: 3 prøver i praktik, 3 prøver i undervisningsfag, 1 prøve i almen dannelse/KLM, 2 prøver i pædagogik og lærerfaglighed samt 1 prøve i professionsbachelorprojektet. På det første studieår på læreruddannelsen skal den studerende gå til samtlige kompetencemålsprøver (praktik niv.1 og Almen Dannelse / KLM), der skal bestås efter eksamensreglerne. Ud over de i alt 10 kompetencemålsprøver, er der i uddannelsen indlagt enkelte modulprøver i fagene dansk, engelsk, matematik og tysk.

De enkelte prøver og modulprøver er beskrevet i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver). Desuden er bestemmelserne vedr. prøver yderligere beskrevet i studieordningens Del 2 (fællesdel).

Endelig henvises til den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse.

4. Uddannelsens indhold

4.1 Lærerens Grundfaglighed (LG)

Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder:

  1. Pædagogik og lærerfaglighed
  2. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM)

Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og professionsbachelorprojektet beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §9 samt bilag 1).

 

Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på KP udmøntet i 6 obligatoriske fagmoduler:

  • 4 moduler knyttet til hovedområdet ”Pædagogik og lærerfaglighed”,
  • 1 modul knyttet til hovedområdet ”Almen dannelse/KLM” og
  • 1 modul knyttet til begge hovedområder,

jf. oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Dertil kommer 1 tværprofessionelt specialiseringsmodul.

Beskrivelse af de enkelte moduler findes i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver) og Del 4 (specialiseringsmoduler).

4.2 Praktik

Praktikken har, ligesom undervisningsfagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis, med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.

Praktikken tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III.

Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og lærerens grundfaglighed.

Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af KPs samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline  og procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet.

(BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §11 - §13 samt bilag 3)

 

Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder skal den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

 

Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne for faget praktik, studieordningen Del 3, fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul.

 

4.2.1 Tilmelding til praktik

Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via Praktikportalen, i foråret før afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før deadline. 

 

4.2.2 Praktikteam

Praktik foregår altid i grupper à 2-4 studerende, hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper à 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Der kan undtagelsesvist opstå forhold, der gør at studerende afvikler praktikken alene.

 

4.2.3 Arbejdsmarkedslignende vilkår

Den studerende har mødepligt til praktikken (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §12 stk. 4). Det er praktikskolens vurdering, i hvilket omfang mødepligten er opfyldt.

I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc.

 

4.2.4 Placering af praktikken

Praktikniveau 1 er placeret med hovedvægten i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed:

  • 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser,
  • 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus.

 

Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 6. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus.

 

Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 7. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus.

 

4.2.5 Praktikskolerne

Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. KP godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet. Der er, efter ansøgning til praktikkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau 2 på en af KPs samarbejdsskoler i udlandet (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §12 stk. 2 og 3).  

 

Den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet.

Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være, hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte eller elever med familiære relationer til den studerende. De konkrete forhold og relationer vil være grundlag for praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole.

 

4.2.6 Praktikskolens uddannelsesplan

Alle praktikskoler skal udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. KP skal godkende uddannelsesplanen og den danner grundlag for godkendelse af skolen som praktikskole (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §13). Uddannelsesplanen angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på i Praktikportalen.

 

4.2.7 Kvalitetskrav til praktikskoler

For at KP kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere. Praktikskolen skal udpege en praktikkoordinator og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefags- eller tilsvarende –kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik.  Herudover samarbejder KP og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken som læreringsrum.

 

4.2.8 Godkendelse af praktikmoduler, bestået/ikke-bestået som betingelse for indstilling til kompetencemålsprøverne i praktik

Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan  godkendes, og der kan opnås adgang til kompetencemålsprøven.

Til alle praktikniveauer, I, II og II, er deltagelseskravene opfyldelsen af mødepligten til al praktik og opfyldelse af målene for det konkrete praktikniveau.

På praktikniveau I og II er der derudover krav om godkendelse af studieprodukter.

Praktikskolen indstiller til KP hvorvidt den studerende har opfyldt mødepligten og målene for praktikniveauet Det er professionshøjskolen, der, på baggrund af praktikskolens indstilling, og på praktiknvieau I og II på baggrund af godkendelse af studieprodukter, foretager den endelige bedømmelse af den studerende.  Den studerende skal have bestået det enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøve for det konkrete praktikniveau. For nærmere beskrivelse af deltagelseskrav og godkendelse af de enkelte praktikmoduler, samt til beskrivelse af kompetencemålsbeskrivelserne i praktik, henvises til studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver).

 

4.2.8.1 Ikke-bestået

Manglende opfyldelse af modulets mål

Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet.

 

Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål, inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke kan indstilles til at bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets færdigheds- og vidensmål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse  som tager udgangspunkt i disse, og denne skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil KP foretage den endelige vurdering. Denne vurdering vil tage udgangspunkt i skolens faglige begrundelse.  Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået beslutter uddannelseslederen i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole.

 

Manglende opfyldelse af mødepligten

Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikskolen ikke indstille den studerende til at bestå praktikmodulet.  Herefter vil KP foretage den endelige vurdering. Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om.

 

Manglende godkendelse af studieprodukter

Såfremt en studerende ikke har fået godkendt studieprodukterne, der hører til praktikniveauet, inden praktikkens afslutning på praktikskolen, kan den studerende ikke bestå praktikmodulet og derfor ikke deltage i den kompetencemålsprøve, der følger umiddelbart efter praktikmodulets afvikling. Den studerende skal i et sådant tilfælde aflevere de manglende godkendte studieprodukter på et nærmere angivet tid og sted. Når studieprodukterne er godkendt, kan den studerende bestå praktikmodulet, hvis praktikskolen ligeledes har vurderet, at den studerende har opfyldt modulets mål og mødepligten. Den studerende indstilles herefter til kompetencemålsprøve i det pågældende praktikmodul i næste prøvetermin, jf studieordningens prøvdekadence.

 

4.2.9 Praksissamarbejde

KP har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på KP indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde.

Praksissamarbejde indgår i måden at undervise på i fagene på læreruddannelsen. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende.

 

Former for praksissamarbejder

Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende.

  • Praksissamarbejde som undersøgelsesrum
  • Praksissamarbejde som undervisningsforløb
  • Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning
  • Praksissamarbejde som udviklingsprojekter
  • Praksissamarbejde som cases og tekster

 

Praksissamarbejde gælder ordinære grunduddannelseshold. Der er ikke krav om praksissamarbejde på efter- og videreuddannelseshold. Særlige forhold gør sig gældende for studerende under åben uddannelse, meritlærerstuderende og enkeltfagsstuderende.

 

4.2.10 Praktikvirksomhed og praksissamarbejde år for år

Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde.

4.3 Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet er et selvstændigt fag i læreruddannelsen som sigter både mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje.

 

Den studerende skal udarbejde en skriftlig opgave med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §14).

4.4 Undervisningsfag og specialiseringsmoduler

Undervisningsfag

Læreruddannelsens undervisningsfag består af fag svarende til undervisningsfagene i folkeskolen. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen.

Læreruddannelsen ved KP er tilrettelagt så den studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene: Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4. – 10. klassetrin, Matematik 1. -6. klassetrin eller Matematik 4. – 10. klassetrin (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §10), i denne studieordning benævnt undervisningsfag 1 (40 ECTS-point).  På KP er der desuden mulighed for at vælge Engelsk 1. – 6. klassetrin eller Engelsk 4. – 10. klassetrin som undervisningsfag 1, hvorved muligheden for senere at vælge dansk eller matematik bortfalder.

 

Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i specialiseringsmoduler (se nedenfor) hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder.

 

Specialiseringsmoduler

Specialiseringsmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Specialiseringsmodulerne er karakteriseret ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt interesseområde inden for instituttets udbud. Specialiseringsmoduler falder i 2 kategorier.

  1. Læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler, hvor ECTS tilskrives undervisningsfag og
  2. Tværprofessionelle specialiseringsmoduler, hvor ECTS tilskrives Lærerens Grundfaglighed.

Specialiseringsmodulerne er beskrevet i studieordningens Del 4.

 

4.4.1 Udbud og valg af undervisningsfag

Undervisningsfag 1

Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem

  • Dansk 1.-6. klassetrin
  • Dansk 4.-10. klassetrin
  • Dansk 4.-10. klassetrin
  • Engelsk 1.-6. klassetrin mshp ITEP (International Teacher Education Programme)
  • Engelsk 4.-10. klassetrin mshp ITEP (International Teacher Education Programme)
  • Matematik 1.-6. klassetrin
  • Matematik 4.-10. klassetrin
  • Matematik 4.-10. klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education)

 

Undervisningsfag 2 og 3

Valg af undervisningsfag 2  og3 foregår via IntraPoL. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger.

KP udbyder følgende undervisningsfag 2 og 3, som den studerende kan vælge imellem:

  • Billedkunst
  • Biologi
  • Engelsk 1.-6. klassetrin
  • Engelsk 4.-10 klassetrin
  • Fysik/kemi
  • Geografi
  • Historie
  • Idræt 1.-6. klassetrin
  • Idræt 4.-10. klassetrin
  • Kristendomskundskab/Religion
  • Håndværk og design
  • Musik
  • Natur/teknologi
  • Samfundsfag
  • Tysk

 

Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver).

 

4.4.2 Udbud og valg af specialiseringsmoduler

Udbuddet af specialiseringsmoduler varierer år for år og fremgår af studieordningen for det enkelte studieår.

De tværprofessionelle specialiseringsmoduler afvikles i uddannelsens 5. semester. De læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler afvikles i uddannelsens 3. og 8. semester. Alle valg foregår via IntraPoL.

 

4.4.3 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler

Det er ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og specialiseringsmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved påbegyndelsen af et semester.

 

For undervisningsfags første modul gælder, at der i særlige tilfælde kan foretages skift inden for 2 uger efter modulets/fagets påbegyndelse, og kun til moduler/fag hvor der er plads på holdet. Henvendelse herom skal ske til studievejledningen så hurtigt som muligt og senest 2 uger efter at modulet er påbegyndt.

 

4.4.4 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få)

Såfremt for mange studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul, vil Institut for Læreruddannelse vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering (karakter) af den studerendes forkundskaber i faget.

 

Såfremt for få studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul vil Institut for Læreruddannelse foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes.

I forbindelse med valghandlinger vil kriterier for moduloprettelse fremgå på IntraPoL.

 

4.4.5 Adgangsforudsætninger og dispensation for adgangsforudsætninger

Jfr. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §16 samt bilag 6

Adgangsforudsætninger til undervisningsfag

Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Oversigt over adgangsgivende gymnasiale fag fremgår af bekendtgørelsens bilag 6 samt af Intrapol. Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen.

 

Dispensation for adgangsforudsætninger

Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskurser at opfylde adgangskravene før faget påbegyndes. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette – vejledning hertil tilbydes i studievejledningen.

Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan Institut for Læreruddannelse på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor findes på IntraPoL.

 

4.4.6 Merit for fag, moduler og praktik

Studerende kan søge merit for fag, moduler og kompetencemålsprøver på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag, moduler og kompetencemålsprøver der søges merit for. Vejledning herom findes på IntraPoL. I forbindelse med optagelsen foretages en meritvurdering pba indsendte oplysninger til den koordinerede tilmelding.

4.5 Frivillige kurser

I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. §7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. Jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §5, skal KP udbyde følgende kurser:

  • Færdselslære, inklusiv førstehjælp (udbydes ikke i 2018/19)
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • Uddannelse og job
  • Det praktisk-musiske fagområde
  • Skrivning og retorik
  • Grammatik

Desuden udbyder KP i 2018/19:

  • Drama
  • En lang række af IT-didaktiske kurser og workshops

 

Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. Beskrivelse af KPs frivillige kurser findes i studieordningen Del 4.

4.6 Obligatorisk tværfagligt forløb

Institut for Læreruddannelse indgår i Dansk Naturvidenskabsfestival med et stort anlagt arrangement i samarbejde med eksterne aktører – Science på Frederiksberg – i ugerne 38-39, 2018. Forløbet er obligatorisk og alle studerende på 4. årgang (optaget 2015) deltager – uanset kombinationer af fag. De studerende på alle ASTE-uddannelsens årgange har en særlig rolle i forløbet.

4.7 Digital læring i læreruddannelsen

Der findes flere forskellige indgange til arbejdet med it-understøttet læring i læreruddannelsen. Nedenfor ses forskellige forslag, og det vil være relevant at inddrage alle tilgange i en eller anden form både med fokus på it-pædagogiske anvendelser i læreruddannelsen og på de lærerstuderendes it-pædagogiske dannelse – det man også kan kalde for lærerfaglig teknologiforståelse:

Vi anvender it og digitale medier i læreruddannelsen både som led i uddannelsen og som led i at forberede fremtidens lærere på selv at kunne integrere it pædagogisk i egne undervisningsaktiviteter. Når vi anvender it og digitale medier i læreruddannelsen, er det ikke naturgivet, at vi også forbereder fremtidens lærere på selv at kunne integrere it pædagogisk i egne undervisningsaktiviteter. Undervisningen på læreruddannelsen vil derfor have medtænkt:

  • It som led i fokus på fremtidens læreres egen digitale dannelse
  • It som de lærerstuderendes læringsmedie og væsentlig del af studiemiljøet i læreruddannelsen
  • It-pædagogisk anvendelse af it i læreruddannelsens undervisningsaktiviteter
  • It som væsentligt element som fremtidens lærerstuderende skal kunne introducere som elevernes læringsmedie og væsentlig del af elevers studiemiljø
  • It-pædagogisk anvendelse af it i skolens undervisningsaktiviteter
  • It som led i fokus på elevernes digitale dannelse i skolen.

 

It kan både være genstand, medie og miljø for læring. It (og andre begreber som fx digitale læremidler) kan findes eksplicit nævnt i både læreruddannelsens bekendtgørelse, modulbeskrivelser og i skolens fælles mål. Men it kan også være relevant de steder, hvor det ikke er ekspliciteret. Fx hvordan kan it understøtte arbejdet med medborgerskab og give anledning til at tænke i nye begreber såsom ”digitalt medborgerskab” / ”digitalt verdensborgerskab” eller innovation og kreativitet.

4.8 Internationale aktiviteter

Formålet med internationale aktiviteter er at så mange studerende som muligt tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse i overenstemmelse med regeringens handleplan fra 2013. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler.

 

Internationalisering – i en dansk kontekst

Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen.

 

Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af en stor del af modulerne.

En række af de udbudte specialiseringsmoduler læses på engelsk. På disse vil der også være studerende fra instituttets internationale partnerinstitutioner.

 

Internationalisering i en udenlandsk kontekst

Den studerende har mulighed for at tage på studie- eller praktikophold i udlandet som en del af uddannelsen. Studieophold i udlandet skal være af min. 90 dages varighed og afvikles på 5. semester. Praktikophold i udlandet afvikles på 6. semester, og er kun muligt på praktikniveau 2.

Alle studerende, der ønsker et udlandsophold skal tage kontakt til international koordinator og i samarbejde med denne gennemgå de fornødne procedurer og udarbejde en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået.

Studerende har som udgangspunkt kun mulighed for at afholde deres praktikniveau 2 (3. års praktikken) i udlandet hos en af instituttets praktiksamarbejdsskoler.

4.9 Talentforløb

Talentforløb er KPs særlige måde at markere studieforløb, der tilgodeser den talentfulde og engagerede studerende lidt ud over normalen.

 

4.9.1 ASTE (Advanced Science Teacher Education)

Den studerende, der vælger matematik (4.-10. klassetrin) og har særligt engagement og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges fra. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til IntraPoL.

ASTE er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige skoler, som den studerende vil være knyttet til i praktikperioder. Gennem ASTE-uddannelsen arbejdes der på forskellig vis med at knytte uddannelsen til en skolepraksis.

De tværfaglige ASTE-moduler er beskrevet i studieordningens Del 4.

 

4.9.2 ITEP (International Teacher Education Programme)

Studerende, der vælger engelsk som deres 1. undervisningsfag og som har et særligt ønske om internationale og interkulturelle elementer i deres læreruddannelse, kan på baggrund af en motiveret ansøgning søge om optagelse på en særlig international talentuddannelse kaldet ITEP. Studerende der optages på ITEP vil opnå internationalt tonet undervisningskompetence i engelsk samt to undervisningsfag efter eget valg. I tillæg hertil vil ITEP studerende opnå særlige kompetencer inden for Lærerens Grundfaglighed, som er arena for linjens talentdimension. ITEP er organiseret omkring en særligt tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. ITEP karakteriseres ved, at en væsentlig del af modulerne afholdes på engelsk eller foregår i udlandet. For mere information henvises til IntraPoL.

 

4.9.3 Copenhagen Honours College (CHC)

Copenhagen Honours College (CHC) er et talentprogram for lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole, der har mindst ét af skolens fire naturfag. Studerende kan på baggrund af en motiveret ansøgning søge om optagelse på talentprogrammet, der giver de studerende viden, netværk og kompetencer til at styrke og udvikle de naturfaglige miljøer på de skoler, hvor de ansættes. Programmet indeholder en række forskelligartede aktiviteter, der tilsammen skal kvalificere den studerende til at løfte og lede i professionen efter endt uddannelse. Den studerende arbejder i hele forløbet med et eller flere projekter i praksis på en såkaldt partnerskole. Undervejs modtages løbende vejledning fra en erfaren lærer på partnerskolen og fra en CHC-vejleder på KP.

Forløbet udbydes fra august 2018.

Copenhagen Honours College udbydes inden for rammerne af Talentbekendtgørelsen (BEK nr. 597 af 08/03/2015).

CHC-programmet er beskrevet i studieordningens Del 4.

5. Undervisning, læring og deltagelse – studieaktivitetsformer

Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats.

5.1 Studieaktivitetsmodel

I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet, samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen nedenfor) Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr modul à 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og den studerendes forberedelse frem mod aktuelle kompetencemålsprøver. Som udgangspunkt afsættes 30 timer i kategori 3 til den studerendes arbejde med den til modulet tilhørende kompetencemålsprøve. Øvrige timer fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter.

 

Nedenstående studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Studieaktivitetsmodellen vil således indgå i modulernes lektionsplaner.

 

5.2 Deltagelsespligt – deltagelseskrav

Studerende ved læreruddannelsen har Jfr. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §15, pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af KP og beskrevet i studieordningen.

 

Opfyldelse af deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan være

  • Betingelse for godkendelse af et modul.

 

Deltagelsespligten kan opfyldes på forskellige måder alt efter modulernes indhold og tilrettelæggelse. Fælles for alle moduler er et deltagelseskrav der afkræver tilstedeværelse af den studerende i et omfang der muliggør underviserens professionelle vurdering af den studerendes faglige udvikling. Herudover vil der oftest være tale om portefolio, studieprodukter, fremlæggelser eller andre præsentationsformer for hvilke det gælder at

det skal være tydeligt, at den studerende har arbejdet redeligt med stoffet, herunder at der ikke er plagieret, og således at produkter og fremlæggelser har et redeligt indhold og viser at den studerende har opfyldt det enkelte moduls videns- og færdighedsmål.  Hvis produkterne ikke har et redeligt indhold, er deltagelseskravet ikke opfyldt. Der henvises i øvrigt til studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 3.

 

I den enkelte undervisers modulplan/lektionsplan udfoldes de nærmere forhold for opfyldelse af deltagelseskravet, herunder specifikke krav til studieprodukters form og indhold, forhold omkring evt. mødepligt samt deadlines/afleveringsfrister for studieprodukter.

 

5.2.1 Registrering af deltagelseskrav og godkendelse af deltagelseskrav

Underviseren i det enkelte modul har ansvaret for løbende at registrere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Underviseren sikrer, at den løbende registrering af deltagelsespligten, herunder mødepligten, er tilgængelig for de studerende.

 

Godkendelse af det enkelte modul forudsætter at den studerende opfylder de beskrevne deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskrav, herunder mødepligt, foretages af underviseren. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført.

 

5.2.2 Manglende opfyldelse af deltagelseskrav

 

En studerende på Læreruddannelsen anses for studieaktiv, så længe deltagelsespligten på uddannelsen er opfyldt.

 

Manglende opfyldelse af et givent deltagelseskrav registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig opfyldelse af deltagelseskrav.

 

Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet efter underviserens angivelser og inden for modulets rammer. Der tilbydes ikke vejledning til dette. Evt. opsamling på dette skal senest ske i ugen afsat til modulevaluering. Såfremt ugen anvendes til erstatningsaktivitet med henblik på opfyldelse af deltagelseskrav, bortfalder muligheden for en evaluerende samtale (se afsnit 6).

 

Erstatningsaktivitet udgør den studerendes andet forsøg på at opfylde deltagelseskrav.

 

Det særlige deltagelseskrav om studieaktivitet, der er ens i alle moduler, kan ikke opfyldes af en erstatningsaktivitet.

 

Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte.

 

Der kan søges om dispensation fra manglende opfyldelse af  deltagelseskrav på baggrund af usædvanlige forhold. Dispensation søges ved uddannelsesleder.

 

Såfremt underviseren vurderer, at den studerendes modul ikke kan godkendes, kan den studerende klage skriftligt til uddannelsesleder senest en uge efter at den studerende er informeret herom. Uddannelseslederens afgørelse kan ikke ankes.

 

Får den studerende meddelelsen ikke bestået prøve ifm. et modul, kan den studerende klage jf. studieordningens Del 2 (fællesdel), afsnit 7.

 

Om deltagelseskrav og mødepligt i øvrigt henvises til studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 2.

 

5.2.3: Modulreparation

 

Hvis den studerende ikke får et modul godkendt ved første eller andet forsøg (erstatningsaktivitet), skal han/hun reparere den manglende godkendelse. Den studerende skal da efter modulets afslutning udarbejde en reparationsopgave. Reparationsopgaven stilles af studieadministrationen og udarbejdes og afleveres individuelt. Der tilbydes ikke vejledning.

 

Reparationsopgaven udgør den studerendes tredje forsøg på at opfylde modulets deltagelseskrav.

 

I opgaven skal den studerende anvende den litteratur og empiri, der er arbejdet med i modulet, og modulets færdigheds- og vidensmål indgår i opgaven.

 

Såfremt reparationsopgaven ikke godkendes, skal dette ledsages af en kort begrundelse med henvisning til opgavens vurderingskriterier. Såfremt det skønnes relevant, kan studieadministrationen indhente yderligere en udtalelse fra den studerendes underviser med anbefaling for det videre forløb, som enten kan være at den studerende gives endnu et forsøg, eller at den studerende tager modulet igen. Den studerende kan indkaldes til en samtale med henblik på afklaring af det videre studieforløb.

 

Tidspunkt og procedurer for modulreparation vil fremgå af IntraPoL.

 

5.2.4. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse

For studerende under åben uddannelse gælder de samme krav til deltagelsespligt som for ordinære studerende.

 

Studerende under åben uddannelse har ret til at gå til prøve som selvstuderende, jf. § 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse.

 

For at gå til prøve som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner.

6. Evaluering og prøver

Den studerendes gradvise opnåelse af kompetencemål vurderes løbende i alle moduler, som en integreret del af undervisningen, ved godkendelse af deltagelseskrav samt ved evaluering af den studerendes læringsudbytte ved modulevalueringen.

 

Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning.

 

Alle hold evaluerer løbende undervisningen med deres underviser. Resultaterne drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. Alle fag evalueres elektronisk som minimum hvert andet år.

 

Institut for Læreruddannelse evaluerer tværgående, der indgår i Københavns Professionshøjskole kvalitetssikringsarbejde, fx dimittendundersøgelser.

6.1 Modulevalueringer

Alle moduler afsluttes med en modulevaluering hvor den studerende har mulighed for at få en evaluering af dennes arbejde i modulet. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at få adgang til dette.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende feedback-samtale med underviseren med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de færdigheds- og vidensmål der er til stede i modulet og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse med henblik på den aktuelle kompetencemålsprøve.

Der gives i forlængelse af hvert modul mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

6.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver

Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler (se afsnit om deltagelseskrav ovenfor) svarende til nedenstående ECTS-angivelser:

 

Fag

Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet

Almen dannelse/KLM

20 ECTS

Pædagogik og lærerfaglighed

50 ECTS

Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin

40 ECTS

Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin

40 ECTS

Engelsk 1.-6. & 4.-10. klassetrin (som undervisningsfag 1)

40 ECTS

Billedkunst, Biologi, Engelsk 1.-6. & 4.10. klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt 1.-6. & 4.-10. klassetrin, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk

30 ECTS

Praktik

10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve)

Professionsbachelorprojekt

20 ECTS

 

For ASTE-studerende gælder der særlige forudsætninger for at opnå adgang til kompetencemålsprøve i undervisningsfagene. Her gælder det at der læses 2/3 monofaglige moduler samt et antal tværfaglige ASTE-moduler. Se nærmere om disses ECTS-angivelser i studieordningens del 3.

 

Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/KLM, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 3. For praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen for det enkelte praktikniveau.

6.3 Tilmelding til og afvikling af prøver

Den studerende skal aktivt tilmelde sig uddannelsens kompetencemålsprøver i undervisningsfag samt pædagogik og lærerfaglighed (ekstern prøve). Hvis en studerende ikke tilmelder sig kompetencemålsprøven, må den studerende gå til næste tilrettelagte kompetencemålsprøve og skal tilmelde sig denne.

Den studerende er automatisk tilmeldt kompetencemålsprøven i KLM (1.årgang), alle praktikkens 3 kompetencemålsprøver samt den interne prøve i pædagogik og lærerfaglighed (undervisning af to-sprogede). Desuden er den studerende automatisk tilmeldt kompetencemålsprøven i BA.

 

For moduler med tilhørende modulprøve gælder at den studerende automatisk er tilmeldt prøven ved påbegyndelse af modulet. Ved tilmelding bruges en prøvegang og afmelding kan ikke finde sted.

 

6.3.1 Tilrettelæggelse af kompetencemålsprøverne undtagen praktik

Der tilrettelægges kompetencemålsprøver i slutningen af hvert semester (undtagen prøver i praktik, hvis prøveudbud er beskrevet nedenfor). Det vil sige i maj/juni og i december/januar.

 

Dog har kompetencemålsprøven i Almen dannelse en særlig prøvekadence, idet det er en kompetencemålsprøve på 1. studieår. Denne kompetencemålsprøve finder sted i slutningen af første studieår (maj/juni), 2. prøveforsøg er i august, og 3. prøveforsøg er i maj/juni det efterfølgende år.

Som nævnt ovenfor er den studerende automatisk tilmeldt denne eksamen.

 

For de fag, der afsluttes med kompetencemålsprøver i løbet af den studerendes sidste studieår, udbydes ekstra kompetencemålsprøve i august. Det vil sige, hvis fagets afsluttende kompetencemålsprøve er i december/januar, vil 2. prøve være i maj/juni og 3. prøve i august. Hvis fagets afsluttende kompetencemålsprøve er i maj/juni, vil 2. prøve være i august, og 3. prøve være i december/januar. 

Formålet med dette ekstra udbud af kompetencemålsprøve på den studeredes 4. studieår er, at den studerende har mulighed for hurtigere færdiggørelse af uddannelsen.

 

6.3.2 Tilrettelæggelse af kompetencemålsprøverne i praktik

Den studerende er som nævnt ovenfor automatisk tilmeldt kompetencemålsprøverne i praktik.

Kompetencemålsprøve i Praktik 1 er tilrettelagt således:

1. prøveforsøg

2. prøveforsøg

3. prøveforsøg

April 2019

August 2019

April 2020

 

Kompetencemålsprøve i Praktik 2 er tilrettelagt således for studerende (årgang 16), der gennemfører deres praktik 2 i foråret 2019:

1. prøveforsøg

2. prøveforsøg

3. prøveforsøg

Maj 2019

August 2019

Januar 2020

 

Kompetencemålsprøve i Praktik 3 er tilrettelagt således:

1. prøveforsøg

2. prøveforsøg

3. prøveforsøg

Januar 2019

Maj 2019

August 2019

 

6.3.3 Sygdom ved modulprøver og kompetencemålsprøver

Du skal melde dig syg senest på eksamensdagen og fremsende lægefaglig dokumentation for sygdommen senest 3 hverdage efter prøven er afholdt. Læs mere om sygemeldinger på Intrapol.

 

6.3.4. Ikke gennemført kompetencemålsprøve

Hvis en studerende bliver syg, udebliver eller dumper en kompetencemålsprøve er vedkommende automatisk tilmeldt næstfølgende prøvetermin, jf ovenfor, og bruger dermed et prøveforsøg. Forud for prøveterminer vil disse studerende aktivt skulle tilkendegive, at de ønsker at gå til re-eksamen.

 

6.3.5. Klager over prøver og anke af afgørelser

Som studerende har man mulighed for at klage over eksamen. En eksamensklage kan vedrøre eksaminationsgrundlaget (eksempelvis prøvespørgsmål, opgave og forhold til uddannelsens mål og krav), selve eksamensforløbet og/eller bedømmelsen. Klagen skal stiles til institutchefen og sendes til Studieservice, som skal have modtaget klagen senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort.

Læs mere herom på IntraPol.

Klageadgang

Der kan klages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og forskningsministeriet, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

6.4 Eksamenssnyd, plagiering m.v.

Læreruddannelsen kan bortvise studerende fra prøver, hvis den studerende under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømte arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven.

KPs ordensregler beskriver sanktioner i forbindelse med forstyrrende adfærd eksamenssnyd, plagiering mm.

Læs mere herom på KPs intranet.

7. Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i tæt samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse.

 

Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, som beskrevet i afsnit 4.5.5.

 

Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter:

  • Moduler der retter sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag
  • 4 moduler i Pædagogik og lærerfaglighed
  • Praktik på niveau III i undervisningsfagene

(BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §29, §30 og §31).

8. Andre bestemmelser

8.1 Informationspligt

Som studerende på KP har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet til at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.

 

KP er forpligtiget til at sikre, at studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på IntraPoL, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder.

 

En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret.

8.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen

Har den studerende gennem længere tid og trods skriftlig advarsel undladt at opfylde deltagelsespligten, kan læreruddannelsen vælge at udmelde den studerende fra uddannelsen.

 

Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i et helt semester, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen.

 

Studieaktivitet betyder i den forbindelse, at den studerende foruden at deltage i uddannelsen efter de retningslinjer, der er angivet af de enkelte fag, også afslutter og får godkendt moduler samt består prøver. Desuden skal den studerende tilmelde sig hvert semester efter studieadministrationens angivelser.  Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.

 

Den studerende kan desuden udmeldes helt eller i en periode, hvis den studerende trods skriftlig advarsel groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller samarbejdspartnere, eller hvis den studerende på grund af vedvarende sygdom, misbrug eller lign. frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik.

 

Der henvises i øvrigt til KPs overordnede ordensregler for studerende.

8.3 Usædvanlige forhold

Dette dokument henviser visse steder til, at de fastsatte regler kan fraviges, hvis det er begrundet i ”usædvanlige forhold”. Ved afgørelse af, om der i en konkret situation foreligger usædvanlige forhold, vil følgende lægges til grund:

Et usædvanligt forhold er kendetegnet ved at være pludseligt opståede forhold, som den studerende ikke har kunnet sikre sig mod – fx pludseligt opstået og dokumenteret sygdom hos den studerende selv eller hos den nærmeste familie, dødsfald i den nærmeste familie eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende ofte vil være uden skyld i. Endvidere vil fx borgerligt ombud som domsmand eller nævning være omfattet af begrebet.

8.4 Dispensation og særlige prøvevilkår

Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på IntraPoL.

 

Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold, kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.

8.5 Særligt tilrettelagte studieforløb

Studerende der af særligt dokumenterede grunde ikke kan følge det af uddannelsen tilrettelagte studieforløb, kan i samarbejde med en studievejleder og efter godkendelse af uddannelsesleder aftale et særligt tilrettelagt forløb.

 

Den studerende på særligt tilrettelagt studieforløb skal være opmærksom på, at der kan være konsekvenser for tildelingen af Statens Uddannelsesstøtte, såfremt der ikke er fuld studiebelastning i en given periode.

8.6 Orlov

Orlov søges senest d. 1. maj eller 1. december. Ansøgning om orlov kan ikke ske bagud i tid. Grundet læreruddannelsens struktur gives orlov som udgangspunkt for et helt år (2 semestre).

 

Ved egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie er der ingen frist. Ansøgningen om barselsorlov eller værnepligt skal søges i god tid.

 

Orlov kan tidligst bevilges når alle prøver efter første studieår er bestået. Studerende på orlov kan ikke deltage i undervisning og prøver.  For orlov som ikke er begrundet i barsel, adoption eller værnepligt gælder endvidere, at orlov først kan ansøges, når den studerende har bestået de prøver, som svarer til 1. studieår.

 

Tilbagevenden efter orlov vil altid foregå på de betingelser der måtte være til stede ved den studerendes tilbagevenden.

8.7 Overflytning

Studerende kan søge om overflytning til en anden professionshøjskole. Overflytning kan først ske efter godkendt afslutning af uddannelseselementer på første årgang. Ansøgning om overflytning skal ske via studievejledningen senest 1. maj.

8.8 Overgangsregler

8.8.1 Overgangsregler – LU13 - struktur

For årgangen optaget i  2015 adskiller strukturen sig fra den påbegyndte på mindre områder. Til denne er der udarbejdet en særlig overgangsstruktur som udfoldes på årgangens side på IntraPoL.  

 

8.8.2 Overgangsregler – LU13 - indhold

Følgende gælder for modulernes indhold i overgangen fra tidligere årgange til studieåret 2018/19:

Undervisningsfag: Ingen ændringer

Praktik: Ingen ændringer

BA: Ingen ændringer

9. Studieordningens godkendelse

2. Fællesdel

1. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen

Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele:

 

1. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde Læreruddannelsen, og som indeholder regler om følgende:

  • Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.
  • Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve.
  • Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.
  • Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

 

2. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder regler om læreruddannelsen lokalt.

 

Dette dokument udgør studieordningens fællesdel.

Administrative ikke fagrelaterede forhold angående prøver vedrørende

  • Afmelding fra prøver
  • Afholdelse af syge- og omprøve
  • Brug af egne og andres arbejder
  • Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen,
  • Eksamensklager

findes i professionshøjskolernes lokale regelgrundlag.

2. Prøver i læreruddannelsen

2.1. Regelgrundlag

Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med:

 

  • Uddannelses- og forskningsministeriet: Om prøver i læreruddannelsen (LU13). Brev til Danske professionshøjskoler af 1. september 2015.

2.2. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen

Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den institutionelle del af studieordningen.

Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern.

Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere.

2.3. Prøveformer i studieordningens fællesdel

Prøverne, som afslutter

  • Lærerens grundfaglighed
  • Undervisningsfagene
  • Praktik
  • Professionsbachelorprojektet

er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærerens grundfaglighed i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed intern.

2.4. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse

2.4.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve

En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation – ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse.

En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning.

Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand – den studerende går alene til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.

Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres.

Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid – alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.

Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

2.4.2. Ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter

Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx mundtlige og skriftlige delprøver/én samlet karakter.

Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation.

Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave.

Det betyder, at der ikke i læreruddannelsen skal ske individualisering af de skriftlige gruppeprøveprodukter, dog med undtagelse af den interne prøve i pædagogik og lærerfaglighed.

2.5. Eksamenssprog

Prøverne skal aflægges på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog.

Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andet sprog.

Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk.

Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution.

2.6. Hjælpemidler

Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøver og i forberedelse, med mindre andet er særskilt anført for den enkelte prøve.

2.7. Særlig tilrettelæggelse af prøver

Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver.

2.8. Særlige prøvevilkår

Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

3. Konsekvenser af manglende overholdelse af forudsætningskrav og adgangen til kompetencemålsprøve

Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen.

Manglende opfyldelse af forudsætningskrav:

Fx manglende opfyldelse af:

  • afleveringsfrist
  • afleveringsform
  • formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign.

vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg.

Manglende opfyldelse af formkrav til indholdet:

Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist.

Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang.

4. Tilmelding til prøver

I Læreruddannelsen er moduler og kompetencemålsprøver strukturelt afkoblede. Med andre ord er der ikke knyttet bestemte moduler til bestemte prøver i kompetencemål, og bestemte prøver i kompetencemål påkræver ikke et bestemt modulindhold eller omfang eller en bestemt rækkefølge.

På nogle professionshøjskoler er der automatisk tilmelding til prøver, på andre professionshøjskoler er der ikke automatisk tilmelding. Er der ikke automatisk tilmelding til prøver, skal den studerende aktivt tilmelde sig kompetencemålsprøverne. Procedure herfor udmeldes på den enkelte professionshøjskole.

Hvis der er automatisk tilmelding til prøver, er begyndelse på et modul samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Hvad angår prøverne i lærerens grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget.

5. Særlige forhold i forbindelse med syge- og omprøve

Delprøver udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. Om der er behov for en faktisk omprøvning af alle dele (eller kun fx den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold, at samme censor og eksaminator skal bedømme delprøverne på baggrund af den samlede præstation på tværs af delprøverne mhp. at give én samlet karakter. Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen.

I forbindelse med en omprøve, hvor den studerende ikke bestod prøven, fordi præstationen blev vurderet til 00, - 3/ikke bestået, og hvor der indgår skriftligt materiale, kan den studerende – efter godkendelse fra uddannelsen – korrigere det afleverede skriftlige materiale mhp. en ny bedømmelse heraf. Det indleverede vil i denne situation ikke blive betragtet som plagiat.

6. Kompetencemålsprøver

6.1. Kompetencemål

Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål:

  • BEK nr. 1068 af 08/09/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1-4 se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174218

 

Indholdsmæssigt er kompetencemålsprøvernes formål at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder kravene til beherskelsen af de færdigheds- og vidensmål, som er beskrevet for det relevante kompetencemål, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2.

For prøver i undervisningsfagenes kompetencemål gælder det endvidere, at formålet er at sikre, at den studerende kan demonstrere kompetence til at varetage undervisningen i det pågældende fag i folkeskolen, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3.

6.2 Delprøver, indbyrdes sammenhæng og vurdering

I henhold til bekendtgørelsen skal kompetencemålsprøverne i undervisningsfagene bestå af flere delprøver, og kompetencemålsprøverne i lærerens grundfaglighed kan bestå af flere delprøver.

En given prøvning af en studerende skal ikke teste den studerende i samtlige færdigheds- og vidensmål under det relevante kompetencemål.

Delprøverne er en del af samme bedømmelsesgrundlag, og de enkelte delprøver må gerne adressere samme færdigheds- og vidensmål flere gange og på tværs af delprøverne.

En kompetencemålsprøve udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. En delprøve udgør ikke i sig selv et selvstændigt bedømmelsesgrundlag.

6.3. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet

Der henvises til den institutionelle del af studieordningen.

6.4. Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver

Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 11, stk. 2.

En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende.

Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver:

Antal studerende

Eksaminationstid i minutter

1

30

45

60

2

50

75

100

3

65

95

130

4

75

115

150

 

Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider.

På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel:

Antal studerende

Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder

Bachelorprojektet

1

5

10

15

25 normalsider

2

9

18

25

35 normalsider

3

12

25

30

4

15

30

30

 

Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 6.5. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit 2.4.

6.5. Definition af en normalside

I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som 2.600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri.

Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag.

6.6. Aflevering af skriftlige arbejder

Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder fremgår af retningslinjer på den enkelte uddannelsesinstitution.

7. Dispensation

Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

8. Ikrafttrædelse

  • Fællesdelen af studieordningen træder i kraft den 1. august 2018 og har virkning for prøver påbegyndt 1. september 2018 eller senere.
  • For studerende påbegyndt uddannelsen før 1.8.2015 vil beskrivelserne af kompetencemålsprøverne i Studieordningens fællesdel 2014 efter den enkeltes institutions bestemmelse være gældende.

 

Fællesdelen af studieordningen med ikrafttrædelse den 1. august 2017 ophæves.

 

3. Modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver

Lærerens grundfaglighed

LGi1: Intromodul – At være ambitiøs lærer(studerende)

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet læses i uddannelsens første semester og tjener det overordnede formål at introducere den studerende til lærerstudiet og til lærerprofessionen i al deres mangfoldighed. Modulet veksler således mellem at fokusere på studiekompetencer, og overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, og på viden om skolen og lærerprofessionen. Modulet er en forudsætning for at gå til kompetencemålsprøve i såvel Almen dannelse / KLM som Pædagogik og lærerfaglighed.

 

Modulets basis er spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng og giver den studerende en grundlæggende indføring i skolen som institution og organisation. Skolens mangfoldige dannelsesopgave står centralt i modulet, hvor forholdet mellem det individuelle, det sociale, det kulturelle og det religiøse er på spil.

 

Modulet giver den studerende en kort indføring i didaktikken som grundlag for at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der styrker elevernes lyst til at lære. Klasseledelse og lærerens relationer til elever (og øvrige aktører) er en del af det etiske grundlag for undervisningspraksis hvor lærerens professionelle dømmekraft konstant sættes på prøve i lærerarbejdets kompleksitet. Normer for god undervisning (professionsidealer) er således i spil, når undervisning planlægges, gennemføres og evalueres.

Modulet er således en basis for det videre studieforløb og har derfor også et naturligt fokus på, at den studerende opnår hensigtsmæssige studiekompetencer. Informations- og vidensbearbejdning i form af akademiske søgeteknikker og kildekritik er centralt for det videre studieforløb, ligesom det professionelle arbejde i forpligtende relationer vil blive vægtet.

 

Jo bedre en lærerstuderende man er, jo bedre en lærer bliver man.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab, idehistorie, samfundsvidenskab, didaktik, pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion.

 

Kompetenceområder som indgår i modulet

Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

lede undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv

planlægge og prioritere sit studieliv

studieteknik og læreprocesser

kritisk at kunne vurdere kilder og udvælge relevante referencer

hvordan man skelner mellem forskellige typer information/litteratur, og hvor man kan finde hvilken type information

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet læses på 1. semester hvor der også ligger 2 ugers praktik som inddrages i arbejdet med deltagelseskrav og/eller øvrige studieaktiviteter.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Fagligt oplæg. I grupper skal de studerende lave et mundtligt oplæg for resten af holdet i relation til dagens tema. Mål og kriterier formuleres af underviserne på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviserne.
  • En skriftlig opgave på 5-7 normalsider, der udarbejdes i grupper. Centrale pointer fra opgaven formidles til medstuderende. Der gives mundtlig respons fra opponentgrupper samt undervisere på modulet.
  • Logbog. Der skal skrives logbog for de undervisningsgange, hvor man IKKE er tilstede. Omfanget skal være en normalside.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Almen dannelse/KLM

KLM1: Dannelse i den mangfoldige skole

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning

kristendommens fortællinger, grundbegreber og

virkningshistorie i sammenhæng med forskellige

perioders menneske- og dannelsessyn

gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn

kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i

aktuel kontekst

håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag

forholdet mellem religion, kultur og politik i

evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser,

typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens

dagligdag

anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske

baggrund

organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen

ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og

religiøse traditioner

begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske

baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer

mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt

perspektiv

organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for

 begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og

solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i

skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde.

Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/KLM´s kompetencemål skal håndtere.

Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v.

 

Deltagelseskrav

1) Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

2) Kreativt produkt med fremlæggelse på baggrund af skriftligt notat.

De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/KLM´s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste.

 

Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. Der gives umiddelbart efter fremlæggelsen en kort feedback på produktet.

 

3) Digital tidslinje.

Tidslinjen vurderes ud fra evnen til at prioritere, hvilke nedslag, der er relevante at foretage i den givne periode og den faglige begrundelse herfor. Tidslinjen udarbejdes individuelt eller i grupper.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i KLM/Almen dannelse

Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis.

Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling.

Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Pædagogik og lærerfaglighed

PL1: Elevens læring og udvikling

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.

 

Modulet indeholder følgende tre temaer:

  • Elevers udvikling, socialisering og identitet
  • Læring, læringsmiljø og læringsledelse
  • Lærerens samspil og kommunikation med eleverne

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål

elevers læring og virksomme faktorer i læringsmiljøet

observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling

elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation

facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer

udviklingsstøttende relationer

facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling

klasse-, lærings- og gruppeledelse

selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

anvende og begrunde forskellige vejledningsformer

pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring

anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer

attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning

lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 72 timer
Kategori 2: 158 timer
Kategori 3: 40 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet gennemføres på 1. semester og der indgår en mindre opgave knyttet til de studerendes 2 ugers praktik. Se deltagelseskrav 3 nedenfor.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Der udarbejdes min. 8 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser. Krav til produktet udformes af modulets underviser.
  • Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praktikopgave. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser.
  • Med inddragelse af relevant psykologisk teori udarbejdes et skriftligt produkt. Krav til form, indhold og afleveringsdato defineres af holdets underviser. Der tilbydes vejledende mundtlig kvalitativ feedback på produktet.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del 1, afsnit 5.2.3.

PL2: Undervisning af tosprogede elever

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet Undervisning af tosprogede elever forbereder den studerende på mødet med skolens stigende flersprogede og flerkulturelle elevsammensætning. Modulet forbereder den studerende på at varetage læreropgaver der imødekommer en inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis i et sprogligt mangfoldigt klasserum, med særlig henblik på at tilrettelægge undervisning der tilgodeser flersprogede elevers andetsprogstilegnelse og sproglige- og faglige udvikling.

 

Centralt i modulet står den studerendes arbejde med sprog som læringsredskab i skolens fag, flersprogethed, andetsprogstilegnelse og intersprogsudvikling, interkulturel undervisning, sproglig evaluering og vejledning samt arbejdet med analyse af læremidler i et andetsprogspædagogisk perspektiv. Således forberedes den studerende på at kunne begrundet integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner og tilgange i sine undervisningsfags teori og praksis.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget bygger på relevant national og international forsknings- og udviklingsviden om flersprogede elevers sproglige forudsætninger, om andetsprogstilegnelse og sproglige udvikling (herunder intersprogsudvikling), om tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag samt opbygning af et sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere, om flersprogede elevers andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, flersprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 145 timer
Kategori 3: 58 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:

  • Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.).
  • Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
  • Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.
  • Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder.
  • Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Skriftligt produkt som danner grundlaget for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever – afleveres enten individuelt eller i grupper.
  • Fremlæggelse af eget skriftligt produkt og feedback til andre medstuderende på deres skriftlige produkt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

PL3: Specialpædagogik

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet belyser specialpædagogikkens udvikling og organisering i skolen. Centralt er lærerens arbejde med elever i komplicerede læringssituationer. Modulet har fokus på analyse, refleksion og tilrettelæggelse af læringsmiljøer og forståelse af særlige pædagogiske indsatser og samarbejder i spændingsfeltet mellem almen – og specialpædagogik.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på national og international forsknings-og udviklingsbaseret viden om specialpædagogik og om undervisning af elever i komplicerede læringssituationer.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkelt elever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

udarbejde elev- og handlingsplaner

metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter

pædagogiske ideer i aktuelt og historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul såfremt underviseren også varetager kompetencemålsprøven i PL. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • I løbet af modulet tilrettelægger de studerende i grupper (3-4 personer) en undervisningssekvens for holdet. Gruppesammensætning, procedure for udvælgelse af indhold og form for fremlæggelse aftales med underviser. Der gives mundtlig feedback fra studerende og underviser.
  • En skriftlig opgave, eller andet produkt designet af underviser, og mundtlig fremlæggelse. Produktet udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 3 personer.
    • Opgaven/produktet tager afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven har et omfang på 5-7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) – eller svarende hertil. Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser.
    • Mundtlig fremlæggelse. De(n) studerende forbereder en kortere mundtlig fremlæggelse med afsæt i opgaven/produktet. Fremlæggelsesform aftales med underviser. Der gives mundtlig feedback fra opponenter og underviser.

 

Kriterier for godkendelse af deltagelses krav 2 og 3:

  • Deltagelse i gruppefremlæggelse af undervisningssekvens.
  • Aflevering af skriftlig opgave eller andet produkt designet af underviser og mundtlig fremlæggelse.
  • Opgavens skriftlige del eller andet produkt designet af underviser, godkendt/ikke godkendt af underviser.
  • Fremmøde og opponering ved mundtlige fremlæggelser.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

PL4: Almen undervisningskompetence

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer

undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold

anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer

analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold

systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning

evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring

differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer

undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer

lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring

forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager

it og mediekompetencer

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul såfremt underviseren også varetager kompetencemålsprøven i PL. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Deltagelseskrav 1:

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Deltagelseskrav 2: Øvelsesundervisning:

I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i nærmere defineret udvalgt litteratur. Gruppesammensætning og procedure for valg af litteratur aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. undervisende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde:

  • 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/ eller praktisk øvelse for holdet,
  • 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen,
  • 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback.

Som led i den studerendes lærerfaglige udvikling modtager undervisningsgrupperne feedback fra holdet ud fra kriterier, der fastlægges af underviser i samråd med holdet.

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2:

Der lægges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder:

  • fremmøde,
  • formidling af og kritisk stillingtagen til udvalgt litteratur,
  • igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion,
  • didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen.  

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2:

Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål,
  • formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet,
  • begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almendidaktisk teori,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede)

 

Deltagelseskrav 3: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse

Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produktet udarbejdes i grupper. Gruppesammensætning aftales med underviser.

Skriftlig opgave:

I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almendidaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af et eksemplarisk undervisningsforløb. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser.

Mundtlig fremlæggelse:

I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en præsentation af det planlagte undervisningsforløb, der begrundes med afsæt i almendidaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier.

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 3:

  • aflevering af opgaven,
  • fremmøde til mundtlig fremlæggelse,
  • formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning.

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 3:

Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed,
  • begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almendidaktisk teori og forskning,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den mundtlige fremlæggelse.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

LG5: En skole for alle

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet læses i 2 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede elever og specialpædagogik.

Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede elever er knyttet en kompetencemålsprøve, der vil blive afviklet efter dette forløb. Denne beskrives under prøverne I pædagogik og lærerfaglighed.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på årgang 2015 og ældre.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk).

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik og inklusion samt andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik- og didaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

udarbejde elev- og handleplaner

metoder til udarbejdelse af elev- og handleplaner

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 144 timer

Kategori 2: 165 timer

Kategori 3: 62 timer

Kategori 4: 42 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:

  • Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.).
  • Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
  • Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.
  • Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder.
  • Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En skriftlig opgave knyttet til specialpædagogik, eller andet produkt designet af underviser, og mundtlig fremlæggelse. Produktet udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 3 personer.
    • Opgaven/produktet tager afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven har et omfang på 5-7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) – eller svarende hertil. Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser.
    • Mundtlig fremlæggelse: De(n) studerende forbereder en kortere mundtlig fremlæggelse med afsæt i opgaven/produktet. Fremlæggelsesform aftales med underviser. Der gives mundtlig feedback fra opponenter og underviser.
  • Skriftligt produkt inden for undervisning af tosprogede elever. Dette produkt danner baggrund for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed

Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve bestående af to delprøver. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål.

Prøve i pædagogik og lærerfaglighed: Den interne prøve

Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever.

I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Afvikles prøven som gruppeprøve skal der ske individualisering af den skriftlige opgave.

Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Prøve i pædagogik og lærerfaglighed: Den eksterne prøve

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik.

1. delprøve: Skriftlig prøve

På baggrund af et gennemført undervisningsforløb i skolen fastlægges et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemformulering. Temaet og problemformuleringen skal tilgodese kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, almen undervisningskompetence og specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder.

Prøvens skriftlige del omfatter dels undervisningsforløbet og dels et didaktisk nærbillede i tilknytning til undervisningsforløbet. Undervisningsforløbet skal foreligge begrundet og beskrevet ved hjælp af didaktiske grundkategorier. Det didaktiske nærbillede skal foreligge beskrevet eller dokumenteret på anden vis. 

Besvarelsen af problemformuleringen bygger på undersøgelser og analyser af opgavens tema, undervisningsforløb og det didaktiske nærbillede i lyset af relevant forskning. Både undervisningsforløbet og det didaktiske nærbillede diskuteres afslutningsvist i et udviklings- og handlingsperspektiv.

Omfang: maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg – evt. med inddragelse af praksiselementer.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af skriftlig del i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Praktik

Kort bestemmelse af faget

Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

PR1: Praktikniveau 1

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers (30 dages) praktik i to blokke af henholdsvis 2 ugers varighed og 4 ugers varighed der gennemføres på en af KPs faste samarbejdsskoler. Forud for de 30 dages praktik afholdes der undervisning og vejledning med fokus på opfyldelse af modulets deltagelseskrav.  Efter de 30 dages praktik afholdes vejledning med fokus frem mod kompetencemålsprøven.

 

Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på op til 4 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 1 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.

 

Modulet har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af undervisning. Grundlaget for modulet er den studerendes arbejde med afgrænsede undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende.  Særligt fokus for modulet er lærerrollen, lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet.

Centralt i modulet står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Det anbefales at den studerende skal have påbegyndt modul 1 i undervisningsfag 1 og moduler i  Lærerens grundfaglighed.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab.
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning sam elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger

folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af eleveaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger

redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål

evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen

analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

lede elevernes deltagelse i undervisningen

klasseledelse

kommunkere lærings- og trivselsfremmende med elever

kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer

kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave

skole-hjemsamarbejde

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
 

Studieaktivitetsmodellen er en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Der vil ligge ca. 50 arbejdstimer på studiet til fælles undervisning, undervisning, forberedelse, vejledning, udarbejdelse af praktikopgave og eksamen.

 

Deltagelseskrav

Der er mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

Den studerende skal godkendes for 2 følgende studieprodukter:

  • akademisk skrivning og fremstilling
  • observationsmetoder

Begge opgaver skrives i praktikgrupperne og har et omfang på max. 5 sider. Forud for hver opgaveskrivning afholdes en forelæsning som introduktion og oplæg til opgaverne. Opgaverne afleveres på et nærmere angivet tid og sted, og de skal være godkendt inden afslutning af den sidste blok praktik på de 4 uger. 

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Praktikskolen indstiller vurderingen af den studerendes opfyldelse af mødepligten og modulets mål til KP,  som herefter foretager den endelige samlede vurdering.  

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse  af ovenstående deltagelseskrav.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 1

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundtlig, individuel.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af max. 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.  Praktikopgaven  indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen.

PR2: Praktikniveau 2

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers (30 dage) praktik. Forud for de 30 dages praktik afholdes der undervisning og vejledning med fokus på opfyldelse af modulets deltagelseskrav.  Efter de 30 dages praktik afholdes vejledning med fokus frem mod kompetencemålsprøven.

 

Praktikken  skal afvikles på en af KPs samarbejdsskoler. Der er mulighed for at afgive ønsker om at afvikle praktikniveau 2 på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole.  Herudover er der mulighed for, efter ansøgning til praktikkontoret, at afvikle praktikken på en af instituttets samarbejdsskoler i udlandet. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

 

Praktikken gennemføres i praktikteams på 2-3 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 2 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.  

 

Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer, der rummer relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den elevmangfoldighed en lærer kan møde i folkeskolen og i andre arenaer, hvor lærerarbejde forekommer.  

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Den studerende skal have bestået praktikniveau 1. Det anbefales ydermere at den studerende skal have godkendt  mindst ét modul af undervisningsfag 2.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab.
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen

undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it

evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte

formative og summative evalueringsmetoder samt test

observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne

klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer

samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse

kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel

kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb

professionel kommunikation – mundtligt og digitalt

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
 

Studieaktivitetsmodellen  vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Der vil ligge ca. 50 arbejdstimer på studiet til fælles undervisning, undervisning, forberedelse, vejledning, udarbejdelse af praktikopgave og eksamen.

 

Deltagelseskrav

Der er mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

Den studerende skal godkendes for 2 følgende studieprodukter:

  • Interview
  • Spørgeskema

Begge opgaver skrives i praktikgrupperne og har et omfang på max. 5 sider. Forud for hver opgaveskrivning afholdes en forelæsning som introduktion og oplæg til opgaverne. Opgaverne afleveres på et nærmere angivet tid og sted, og de skal være godkendt inden praktikkens afslutning på praktikskolen.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede.

Praktikskolen indstiller vurderingen af den studerendes opfyldelse af mødepligten og modulets mål til KP,  som herefter foretager den endelige samlede vurdering.  

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 2

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Intern mundtlig, individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af max. 5 siders praktikopgave sidetal følger gruppestørrelse), der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen.

PR3: Praktikniveau 3

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers (30 dage) sammenhængende praktik på en af KPs faste praktikskoler. Forud for de 30 dages praktik afholdes der undervisning og vejledning med fokus på opfyldelse af modulets deltagelseskrav.  Efter de 30 dages praktik afholdes vejledning med fokus frem mod kompetencemålsprøven.

 

De studerende har mulighed for at komme med ønske om at afvikle praktikken på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

 

Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 3 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.  

 

Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. 

Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.

 

Praktikmodulet kan spille sammen med de studerendes empiriindsamling til professionsbachelorprojektet.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Praktikniveau 2 skal være bestået. Det anbefales ydermere at den studerende skal have godkendt  mindst ét modul af undervisningsfag 3.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab.
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner

organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer

evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt

metoder til formativ og summativ evaluering

udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning

støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser

kommunikere med forældre om elevernes skolegang

processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
 

Studieaktivitetsmodellen vil  være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Der vil ligge ca. 35 arbejdstimer på studiet til fælles undervisning, undervisning, forberedelse, vejledning, udarbejdelse af praktikopgave og eksamen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede.

Praktikskolen indstiller vurderingen til Københavns Professionshøjskole, som herefter foretager den endelige vurdering.  

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af  af ovenstående deltagelseskrav.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundlig. Individuel eller i gruppe.  Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af max. 5 siders praktikopgave (sidetal følger gruppestørrelse), der illustrerer de studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1 videooptagelse af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed og  andre artefakter fra de studerendes praktikperiode.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Grundlag for bedømmelse: De studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.

PR3M: Praktikniveau 3 – Meritlæreruddannelsen

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers (30 dage)  sammenhængende praktik på en af Institut for Læreruddannelse, Nyelandsvejs faste praktikskoler. Praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger. Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine undervisningsfag.

Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. 

Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab.
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner

organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer

evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt

metoder til formativ og summativ evaluering

 

udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning

støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser

kommunikere med forældre om elevernes skolegang

processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Studieaktivitetsmodellen vil være en del af skolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

  • Mødepligt til al praktik. 
  • Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede.

Praktikskolen indstiller vurderingen til Københavns Professionshøjskole, som herefter foretager den endelige vurdering.  

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af  af ovenstående deltagelseskrav.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundtlig. Individuel eller gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave(Sidetal følger gruppestørrelse),der illusterer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1) videooptagelser af sig selv som underviser af maks 1 minuts varighed  og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.Grundlag for bedømmelse: Den studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.  Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.

Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III

Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve.

Prøven afholdes i forlængelse af praktikken i henhold til den enkelte professionshøjskoles tilrettelæggelse.

Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens § 21).

Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven.

Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenterer egen og andres undervisningspraksis.

Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte færdigheds- og vidensmål inden for praktikkens kompetencemål.

Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, men det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen.

Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve.

Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Professionsbachelorprojektet

BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i sektioner  der i sammenhæng er egnet til at introducere og træne de metodiske færdigheder, som skal anvendes i BA2.

 

Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen omkring følgende temaer: 

  • Introduktion til interview
  • Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt
  • Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse
  • Introduktion til arbejde med indsamling og analyse af statistisk data

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Dansksproget litteratur om forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 30 timer
Kategori 2: 163 timer
Kategori 3: 20 timer
Kategori 4: 30 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets empiriske grundlag udvikles som et konkret samspil mellem eksisterende forskning og den studerendes egne undersøgelser.

 

Deltagelseskrav

For hver af de ovennævnte temer afleveres i grupper en kortere skriftlig opgave der illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets færdigheds- og vidensmål. Opgaverne godkendes af undervisere på BA1 og der gives skriftlig feedback på opgaverne.  

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

BA2: Professionsbachelorprojektet

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og samfund udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt.

 

Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger. Årgangsforelæsningernes formål er dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål, dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse på tværs af projekternes forskelligartede indhold.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen. Det anbefales at den studerende har gennemført BA1.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 6 timer
Kategori 2: 231 timer
Kategori 3: 30 timer
Kategori 4: 8 timer

 

Modulets relation til praksis

Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skole- eller undervisningsformer.

 

Deltagelseskrav

  • Afleveret professionsbacheloropgave.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Krav til udformning af professionsbachelorprojektet

Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og bør som udgangspunkt inddrage et af den studerendes undervisningsfag.

Projektet skal udarbejdes i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling:

  • i tilknytning til den studerendes undervisningsfag og lærernes grundfaglighed og med inddragelse af resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, som er lærerfagligt relevante.
  • med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi.
  • under brug af videnskabelig forskningsmetode.

Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på maks. 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på maks. 25 normalsider indgår i bedømmelsen.

Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt.

Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet

Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

Prøven i professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.

Har den studerende valgt at skrive projektet i gruppe, finder den mundtlige prøve sted som gruppeprøve, dog er der mulighed for at gå alene til den mundtlige del af prøven. Såfremt en studerende vælger denne individuelle udprøvning, skal det skal meddeles uddannelsen senest 14 dage før aflevering af projektet. Uddannelsen kan dispensere fra tidsgrænsekravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Billedkunst

BK1: Billedfaglige praksisformer

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog.

Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

De centrale indholdsområder er:

Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret teori om:

  • visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
  • visuel kommunikation
  • æstetik, æstetisk læring og kreativitet

samt på viden om:

  • kunstneriske arbejdsmetoder
  • billedfagets historie

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik 

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling

billedsproglige virkemidler

analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen

analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder

anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer

varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer

analysere forskellige analoge og digitale billedmedier

visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser

identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer

visuel og æstetisk læring

begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning

centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af inter-nationale strømninger

fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv

tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb.

forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse.

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 175 timer
Kategori 3: 31 timer
Kategori 4: 3 timer

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Samt gennemførelse af nedenstående:

 

Titel

Logbog

Type/ form

Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis.

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig dialog på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Kunsthistorisk oplæg

Type/ form

Oplæg med billeder og tekst samt æstetisk produkt.

Omfang

Æstetisk produkt samt oplæg svarende til 10-15 slides

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig dialog på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Didaktisk forløb

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt 3 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

BK2: Visuelt kulturprojekt

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik.

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. 

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
  • visuel kommunikation
  • innovation og entreprenørskab
  • it og medier i læreprocesser

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer  

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

 

analysere forskellige analoge og digitale billed-medier

visuel perception af analoge og digitale lærings-omgivelser

 

anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener

visuel kultur og brugen af forskellige blik-positioner

forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af

synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk

anvende konkrete skitseringsmetoder og model-konstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser

visuelle notationsformers betydning i innovative processer

anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser

sociale mediers visuelle læringspotentialer

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen

metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring

analysere visuelle undervisnings- og lærings-forløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv

fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner

udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer

billedfeltets kulturskabende og erkendelses-mæssige betydning, herunder billeder som sprog

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 170 timer
Kategori 3: 36 timer
Kategori 4: 3 timer

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

Gennemførelse af nedenstående opgaver:

 

Titel

Logbog

Type/ form

Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig dialog på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Visuelt kulturprojekt

Type/ form

Gruppearbejde

Omfang

Værk til fællesudstilling

med skriftlig refleksion

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgruppe

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Didaktisk forløb

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt 3 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i og med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i faget, såvel som i tværfaglige sammenhænge.

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, samarbejdsplatforme og læringsrum, innovative og entrepenante processer.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. 

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer, kreativitet og æstetisk erkendelse.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse
  • visuel kommunikation
  • kreativitet, innovation og entreprenørskab
  • visuel kulturpædagogik og performativitet

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser

visuelle notationsformers betydning i innovative processer

gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt

undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen

metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring

anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder

varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger

fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer

videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 151 timer
Kategori 3: 55 timer
Kategori 4: 3 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Logbog

Type/ form

Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig dialog på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Formidlingsprojekt

Type/ form

Gruppearbejde

Omfang

Æstetisk produkt samt formidlingstekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgruppe

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Innovationsdidaktisk forløb

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt 3 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Billedkunst

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve.

 

1. delprøve: Praktisk prøve

Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Delprøve 2 tager afsæt i delprøve 1.

Den mundtlige prøve udfolder sig som en samtale med udgangspunkt i en synopsis, som behandler en lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Synopsis indgår i bedømmelsen.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfang af synopse: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 

Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.
  • Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Biologi

BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen.

I modulet fokuseres der på:

  • de levende organismers systematiske tilhørsforhold.
  • samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer.
  • væsentlige stofkredsløb og energistrømme.
  • organismers tilpasninger.
  • natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter.

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering

læringsmålstyret undervisning

planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

 

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte

formativ og summativ evaluering i biologiundervisning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og

forståelse af omverdenen

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder

evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer

økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer
 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Opgave inden for naturforvaltning

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) inden for de fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på naturforvaltning, hvor en selvvalgt problemstilling godkendt af underviseren behandles på et lærerfagligt niveau, samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb, der inddrager elementer fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 3 studerende.

Omfang

Maks. 10 sider.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Skriftlig

 

Titel

Opgave inden for almen økologi

Type/Form

  1. Udførelse af en biotopundersøgelse over 2 hele dage (ekskursion) med fokus på artskendskab og tilpasninger dokumenteret ved udarbejdelse af eget herbarium indeholdende minimum 25 korrekt navngivne danske plantearter. Dertil udarbejdes en liste over registrerede dyrearter samt øvrige organismer på biotopen. Der foretages relevante abiotiske målinger og redegøres for hvilke sammenhænge de har med udvalgte organismers tilpasninger. Undersøgelsen skal foretages af grupper på op til 3 studerende og fremlægges for holdet.
  2. Egenproduceret video målrettet en folkeskoleklasse inden for området økologi. Dertil skal knyttes fagdidaktiske overvejelser (ca. 3 normalsider) knyttet til brugen af videoemediet i et undervisningsforløb, der vedlægges som bilag. I overvejelserne kan brugen af og målet med forskellige typer videoer i undervisningen inddrages og diskuteres. Opgaven kan udarbejdes af op til 3 studerende.

 

Omfang

Maks. 10 sider pr. opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt ved mundtlig samtale

Respons

Mundtlig

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

BI2: Evolution, genetik og bioteknologi – fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge inden for evolution, genetik og bioteknologi.

I modulet fokuseres der på

  • evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling.
  • genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø.
  • perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier.

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Store dele af:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer

planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold

evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling

planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi

bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer
 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Opgave inden for evolution

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for de tre områder som beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolution, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.

Opgaven skal udarbejdes i grupper af op til 3 studerende.

Omfang

Maks. 10 sider

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Titel

Opgave inden for genetik og bioteknologi

Type/Form

4-5 koblede lærer/elev-ark, der kan fungere som undervisningsmateriale i bioteknologi i folkeskolen. Hvert sæt skal indeholde:

  • Teori på lærerfagligt niveau
  • Fagdidaktiske overvejelser i forhold til aktiviteten inkl. sikkerhedsaspekter
  • Elevark der med tekst, illustrationer og modeller beskriver aktiviteterne

Omfang

Maks. 4-5 koblede lærer-/elevark

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på:

  • levende organismers form og funktion  – med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber.
  • fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning.

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser gennem 3 ekskursioner samt et virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og  bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.

I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forsk­ning i undervisning

nyere forskning inden for naturvi­den­skab

planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed

krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber

planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen

bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Opgave inden for krop og sundhed

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for området krop og sundhed på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling. I de fagdidaktisk overvejelser er der fokus på udvikling af elevernes handlekompetence.

Opgaven kan udarbejdes af op til 3 studerende.

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Titel

Opgave inden for miljø/natur og bæredygtighed

Type/Form

I tilknytning til de 3 dages ekskursion udvikles et 5-8 siders multimodalt digitalt læremiddel målrettet udskolingens biologiundervisningKapitlet skal inddrage fagligt indhold fra modulet samt 2-3 selvafprøvede praktiske aktiviteter. Produktet skal tilgodese mindst 3 af skolefagets 4 kompetenceområder.

Derudover skal læremidlets struktur og indhold kunne begrundes skriftligt på ca. 1 side.

Læremidlet udvikles løbende i modulet som studiearbejde under studieaktivitetsmodellens kategori 3.

Produktet produceres i grupper af 3-4 studerende. Der gives vejledning. Øvrige rammer og frister formuleres og fastsættes af underviser.

Omfang

Maks. 9 sider pr. opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Biologi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.
 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne:

  1. Evolution og systematik
  2. Genetik og bioteknologi
  3. Krop og sundhed
  4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur
  5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur

Det er et krav, at enten hovedområde 4 eller 5 skal indeholde tværfaglige perspektiver på miljømæssige problemer. Hvert prøveprodukt skal omhandle hver sin lærerfaglige problemstilling, der inddrager biologifaget på et lærerfagligt niveau, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Prøveproduktet skal også indeholde et undervisningsforløb til biologiundervisningen i grundskolen.

I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra praksis.

Omfang: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 2 døgn før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve.

Første delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve i grupper på maks. 3 efter den studerendes valg.
 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes de faglige og fagdidaktiske perspektiver fra det skriftlige prøveprodukt.  Den studerende diskuterer væsentlige faglige og fagdidaktiske problematikker med udgangspunkt i undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen med primærmateriale som fx planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende.

Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem.

Forberedelsestid: 2 døgn

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Dansk 1. – 6. klassetrin

DAi1: Sproglære og sprog i brug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer elevers sproglige udvikling, deres sproglige viden og deres bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation.

 

Indhold og genrer:

Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, sproghistorie og nabosprog. Talesprogets  hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation. Sprogsyn og sprogpædagogik.

Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion; bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske genrer med fokus på de sproglige træk.

 

Receptivt:

Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster.

Den studerende skal kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi.

Den studerende skal kunne vælge og begrunde eksempler, der illustrerer hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig sprogbrug i mange kommunikationskontekster.

Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen

i sprog og kommunikation.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning

vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog og nabosprogsdidaktik

planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning

mundtlig udtryksfærdighed

vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning

skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin

understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget

skrivningens didaktik

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; analyse af læremidler; klasserumsobservationer, mm.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80.
  • Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. 3- 5 sider.  Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren.  Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAi2: Sprog og genrer

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk  viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.-6. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.

Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk  og genrebevidst  analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i litteratur, børnelitteraturhistorie og sprog; litteratur- og sprogdidaktik, herunder genrer og genredidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning

tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin

dansk børne- og ungdomslitteratur

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe.  . Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAi3: Skriftsprogstilegnelse

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.

Kommunikation, genre og tekstpraksis.

Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin

teorier om læsning

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin

anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag

sammenhænge mellem læsning og skrivning

vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget

læsningens didaktik

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling

test og evaluering

vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster

læsestrategier

kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler

læremidler til læseundervisningen

kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning

læremidler til undervisning i skriftlighed

understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen

it som læringsressource i læseundervisningen

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital portfolio med indhold efter aftale med underviser. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Bestået modulprøve.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul ”Skriftsprogstilegnelse” for 1.-6. klassetrin.

 

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

 

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse 1.-6. klassetrin):

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav, herunder modulprøven. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAi4: Medier og tekstmodaliteter

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskonteksten i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier.

 

Indhold og genrer:

Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster.

De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil.

Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet.

Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form.

 

Receptivt:

Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier.

Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter.

Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier

tekstproduktion i forskellige medier

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv

tekster, genrer og medier

 

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

 

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

 

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

 

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

 

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Analyse af et medieprodukt. 5 sider. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Dansk 1. – 6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde:

  1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv.
  2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
  3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. 

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

I den mundtlige prøve skal den studerende efter lodtrækning arbejde med et ud af otte bredt formulerede prøvespørgsmål i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 1.-6. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven - på en af studiestedet fastsat dato - at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Dansk 4. – 10. klassetrin

DAu1: Sproglære og sprog i brug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskonteksten i skolen:

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers sproglige udvikling og deres sproglige viden og bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Desuden at den studerende tilegner sig færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante genrer.

 

Indhold og genrer:

Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, ortografi og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation, kommunikationsteori. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion, bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske.

 

Receptivt:

Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster.

Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi .

Den studerende skal metodebevidst kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på hensigtsmæssig kommunikation i forskellige kommunikationskontekster.

Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt

og skriftligt

vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen

mundtlig udtryksfærdighed

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

 

udvikle læremidler til danskundervisning på baggrund af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisning

forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk

folkeskolens afgangsprøve i dansk

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

udvikle begrundede innovativt, læringmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

Innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; læremidler; klasseledelse og relationskompetence; folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80. Respons efter aftale med underviseren.
  • Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med underviseren. Individuelt eller gruppe. 3- 5 sider. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAu2: Fiktive tekster

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv.

 

Indhold og genrer:

Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4.-10. klasse.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer

tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin

dansk litteraturs kanon

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

innovativ danskdidaktik og forskning i design inden for dansk didaktik

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven

fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk

samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb

tværfagligt samarbejde i skolen

forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk

folkeskolens afgangsprøve i dansk

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale, folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med underviseren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAu3: Literacy

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:  

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere  undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik.

Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster.

 

Receptivt:

Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.

 

Produktivt:

Den studerende skal modellere literacystrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy

literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning

anvende teorier om literacy

literacy

vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier

argumentationsanalyse og kildekritik

vurdere elevers forskellige  skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige  genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning

skrivestrategier

vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning

læseforståelse

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test og evalueringsformer

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digital portfolio efter aftale med underviseren. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Bestået modulprøve.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul ”Literacy” for 4.-10. klassetrin.

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy 4.-10. klassetrin):

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav, herunder modulprøven. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAu4: Multimodale tekster

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning.

Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

 

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund  af valg af medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisningen

 

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme

 

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et 

dannelsesperspektiv

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Analyse af medieprodukt. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Et didaktisk design om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Dansk 4. – 10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde:

  1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv.
  2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
  3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. 

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

I den mundtlige prøve skal den studerende efter lodtrækning arbejde med et ud af otte bredt formulerede prøvespørgsmål i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 4.-10. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven - på en af studiestedet fastsat dato - at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Engelsk

EN1: Sprog og sprogbrug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

 

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

  • beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter
  • sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer
  • den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
  • brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder  nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat

det engelske sprogs opbygning og anvendelse

beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper

metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer

kommunikativ kompetence

anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder

intersprog

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Indsamling af elevsprog – såvel skriftligt som mundtligt.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

  • En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:
  1. Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  2. Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  3. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  4. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  5. Undervisningsforløb: En plan for et kort undervisningsforløb på 1-2 lektioner, hvor sprog og sprogbrug er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?

 

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er ’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier.

 

Der arbejdes med

  • færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv.
  • intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer.
  • målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv.
  • paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser.

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af  kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 2: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier

kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier

anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger

læringsstrategier

vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder

intersprogsudvikling

inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen

faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser

it og læreprocesser

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn

begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik

 

 

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  • Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse med forslag til elevaktiviteter. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  • Undervisningsforløb: En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.

 

Bestået modulprøve

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk.

                     

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder”.

 

Prøven gennemføres som en skriftlig tilstedeværelsesprøve i to dele, hvoraf den første kan udarbejdes i grupper á maks fire studerende. Den anden del er individuel. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under anden del af prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den skriftlige modulprøve afprøver:

  • Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav, herunder modulprøven. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence?

 

Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation.

Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul.

 

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet.

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

Desuden inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4 (begge aldersspecialiseringer): Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskoling, på mellemtrin og i udskoling

kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet

begrunde indhold omkring  sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning

tekstkompetence, herunder it og medier

 

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortælllinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

interkulturel kompetence

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder

planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevens almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

 

orientere sig  i den faglige debat såvel nationalt som internationalt

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav 

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

  • En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:
  1. Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet, fx som en digital story.
  2. Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  3. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  4. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  5. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  6. Årsplan: En årsplan, hvor det interkulturelle er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen). Omfang 5-10 sider.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

  • Hvordan planlægger og gennemfører man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper?
  • Hvordan begrunder, evaluerer og udvikler man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper?
  • Hvilken indflydelse har fagsynet på den praktiske tilrettelæggelse af engelskundervisningen?
  • Hvordan motiverer man indholdet i sprogundervisningen?

 

Udgangspunktet er engelskundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er sprogundervisning i et aldersspecialiseret perspektiv.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

  • de studerendes tekstkompetence .
  • lærerens rolle som læringsleder og didaktisk designer i engelskundervisningen.

 

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse, kommunikation og litteraturpædagogik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn

begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik

kommunikere i forskellige registre tilpasset forskellige målgrupper og kommunikationsformål

sprog og sprogbrug og kommunikativ kompetence

tilpasse sit sprog til forskellige situationer og målgrupper

engelsk som undervisningssprog

anvende, tilpasse og didaktisere læremidler

brug af analoge og digitale læremidler

planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning med fokus på progression i elevers sproglæring

 

faktorer som er vigtige for elevers sproglæring, herunder viden om strategier og intersprogsudvikling

udvælge tekster og tilrettelægge tekstarbejde tilpasset forskellige målgrupper

tekster og tekstpædagogik

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Konkret problemløsning inden for modulets faglige felt.

 

Deltagelseskrav 

Specifikt for aldersspecialisering for 1.-6. klassetrin

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

  • En portfolio indeholdende:
  1. Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  2. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af  enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
  3. Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca. 5-10 sider.
  4. Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående.
  5. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities), hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min.
  6. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  7. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.-6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Specifikt for aldersspecialisering for 4.-10. klassetrin

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

  • En portfolio indeholdende:
  1. Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  2. Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
  3. Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca. 5-10 sider.
  4. Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående.
  5. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities) , hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min.
  6. Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil)  over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  7. Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 4.-10. klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

  • Hvad er kultur?
  • Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer?
  • Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet?
  • Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering?
  • Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence?

 

Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence i et aldersspecialiseret perspektiv.

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation.

Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul.

 

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog i et aldersspecialiseret perspektiv.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet.

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen.

Desuden inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4 (begge aldersspecialiseringer): Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Specifikt for 1.-6. klassetrin

planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praktisser og kulturmøder i indskolingen og på mellemtrinnet

kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning

tekstkompetence, herunder it og medier

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

interkulturel kompetence

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder

Samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevernes almene dannelse

Fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag

Specifikt for 4.-10. klassetrin

planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder på mellemtrinnet og i udskolingen

kultur og kulturmøder, herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet

begrunde indhold omkring sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning ud fra et verdensborgerperspektiv

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning

tekstkompetence, herunder it og medier

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

interkulturel kompetence

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder

samarbejde omkring planlægning af tværfaglige projekter og organisere aktiviteter til faglig fordybelse med fokus på elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse, faglig fordybelse og sammenhæng med andre fag

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Konkrete problemløsning inden for modulets faglige felt, som er stillet af de allokerede praksissamarbejdspartnere.

 

Deltagelseskrav 

Specifikt for aldersspecialisering for 1.-6. klassetrin

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

En portfolio indeholdende:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet, fx som en digital story.
  • Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  • Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.-6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Specifikt for aldersspecialisering for 4.-10. klassetrin

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

En portfolio indeholdende:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet, fx som en digital story.
  • Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne).Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  • Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 4.-10.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1. – 6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende relevante kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. 

Hver enkelt synopse skal indeholde:

  • en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder.
  • en kort præsentation af et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne f.eks. en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider.
  • eksempel på aldersspecialiseret intersprog mundtligt, skriftligt eller multi-modalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse).

 

Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende, eksklusiv bilag. For grupper reduceres sidetal, således at 2 studerende skal skrive 5-6 normalsider, 3 studerende 7-8 normalsider og 4 studerende 9 normalsider. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe af op til 4 studerende.

Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Den udtrukne synopsis udgør den skriftlige delprøve og indgår i bedømmelsen.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område.

Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede interprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene. I intersprogsanalysen kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward.

I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.

Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4. – 10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende relevante kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. 

Hver enkelt synopse skal indeholde:

  • en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder
  • en kort præsentation af et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne fx en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider
  • eksempel på aldersspecialiseret intersprog mundtligt, skriftligt eller multi-modalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse)

 

Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende, ekslusiv bilag. For grupper reduceres sidetal, således at 2 studerende skal skrive 5-6 normalsider, 3 studerende 7-8 normalsider og 4 studerende 9 normalsider. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe af op til 4 studerende.

Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Den udtrukne synopsis udgør den skriftlige delprøve og indgår i bedømmelsen.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område.

Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede intersprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene. I intersprogsanalysen kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward.

I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.

Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Fysik/kemi

FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

OBS – særligt om obligatorisk sikkerhedskursus

Forud for undervisningen på modulet ligger et obligatorisk laboratorie- og sikkerhedskursus, som den studerende skal tilmelde sig og deltage i for at få adgang til undervisningen på modulet. Kurset har en varighed på 6 lektioner, der afvikles på én dag. Hertil kommer forberedelse af undervisningen.

 

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde.
  • elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge.
  • elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener.
  • børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster.
  • anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes evne til at beskrive fænomener og processer omkring os.
  • udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle.
  • klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning.
  • planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger.
  • lys, lyd og andre bølgefænomener.
  • astronomi og astrofysik.

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen.

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.

 

Digital læreplan

De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med faget. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med at den skal give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets vidensgrundlag baseres på

  • ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer.
  • teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab.
  • teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.
  • teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et

naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi

forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence

anvende forskellige undervisningsressorucer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på på Universets, solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling

tværfaglige perspektiver på Universets, solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling

partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet

astronomi og astrofysik

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 70 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og et samarbejde med skoleklasse(r) om afgangsprøven i naturfagene – om muligt.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Laboratoriefærdighed: Gennemførsel af mindst 15 lektioners laboratoriearbejde med tilstedeværelse af underviser eller instruktor. Arbejdet ligger udover det obligatoriske sikkerhedskursus.
  • Studieprodukt 1.1: Aflevering af et skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.

 

Godkendelse  af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav til studieprodukterne om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i, hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse.

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi.
  • elevers læring og formidling gennem faglige tekster.
  • fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever , herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår.
  • anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes evne til at beskrive fænomener og processer omkring os.
  • praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder.
  • planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder lærinsgmålstyret undervisning.

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • energi, energiomsætninger og energistrømme.
  • elektriske og magnetiske fænomener.
  • teknologisk udvikling, herunder digital styring.

Der tages udgangspunkt i menneskets  interaktion med og fortolkning  af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener.

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.

 

Digital læreplan

De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med faget. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med at den skal give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets vidensgrundlag baseres på

  • ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer.
  • teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab.
  • teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.
  • teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et

naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle   fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum,

erhvervsvirksomheder, muséer og IT

begrundet planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte

formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes

evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene                       

 

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse

tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning

energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 70 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og arbejde med elevvejledninger vedr. praktisk-eksperimentelt arbejde.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Ekskursion: Deltagelse i en faglig ekskursionsdag.
  • Studieprodukt 2.1: Aflevering af et skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold, udarbejdelse og tidsfrist af modulets underviser.
  • Studieprodukt 2.2: Aflevering af et skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold, udarbejdelse og tidsfrist af modulets underviser.

 

Godkendelse  af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav til studieprodukterne om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse.

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • omsætning af interessemodsætninger i samfundet til meningsfulde undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes naturfaglige dannelse.
  • didaktisering af udvalgte eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet.
  • udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi.
  • planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

 

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • politiske, økonomiske og etiske interessemodsætninger i tilknytning til fysiske og kemiske problemstillinger i samfundet.
  • udvalgte stofkredsløb i tværfaglige perspektiver.
  • menneskets udnyttelse af naturgrundlaget.
  • risikovurdering og sikkerhedsarbejde i forbindelse med undervisning i fysik/kemi herunder laboratorie- og sikkerhedskursus.

 

Digital læreplan

De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med faget. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med at den skal give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Desuden bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets vidensgrundlag baseres på

  • ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer.
  • teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab.
  • teori og kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning og skrivning samt digitale ressourcer.
  • teori om naturvidenskabshistorie og –filosofi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-under­visning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb

stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 70 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer arbejde med naturvidenskabelig formidling i og til forskellige medier.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Laboratorieprøve: Beståelse af en skriftlig prøve i laboratoriesikkerhed.
  • Studieprodukt 3.1: Aflevering af et skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold, udarbejdelse og tidsfrist af modulets underviser.
  • Studieprodukt 3.2: Aflevering af et skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold, udarbejdelse og tidsfrist af modulets underviser.

 

Godkendelse  af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse.

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 

1. delprøve: Mundtlig prøve

Prøven former sig som en præsentation, hvor den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning.

I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve

Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix.

Område\Kompetence

Undersøgelse

Modellering

Perspektivering

Stof og stofkredsløb

 

 

 

Partikler, bølger og stråling

 

 

 

Energiomsætning

 

 

 

Jorden og Universet

 

 

 

Produktion og teknologi

 

 

 

 

Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i begrundet at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb inden for det trukne matrixfelt og med udgangspunkt i gældende regler for faget i folkeskolen. Dette omfatter, at den studerende begrundet kan opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering samt demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng.

Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 15 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket, fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Geografi

GE1: Geografi – den nære omverden

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er primært dansk.

                                                         

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler:

Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at nedenstående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbreddelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.

 

Fagfagligt fokus for modulet:

  • Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse
  • Landskabsdannelse
  • Jordbundsforhold
  • Hydrologi
  • Vejr og klima
  • Det danske kulturlandskabs udvikling
  • Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling
  • Danmarks erhvervsfordeling
  • Fysisk planlægning
  • Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv

 

Fagdidaktisk fokus for modulet:

Den studerende skal være i stand til at:

Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag     

Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om  en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet                          

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde.

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder.                 

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Inden for Kompetenceområde 1:

tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression 

anvende forskellige undervisningsressourcer

geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

Inden for Kompetenceområde 2:

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af natur­videnskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og fi­lo­sofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

Inden for Kompetenceområde 3:

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø

stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Inden for Kompetenceområde 4:

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

 

planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn, som det er udtryk for

naturgrundlag og levevilkår

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografi-undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse

elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen

                            

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Ekskursioner

Type/Form

Mundlig fremlæggelse samt handout

Omfang

Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 2 heldagsekskursioner

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

 

Titel

Opgave 1 : Naturgrundlag og levevilkår i DK - Fagligt fokus på et dansk lokalområde. En natur- og kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad

Type/Form

Skriftlig

Omfang

15-20 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

GE2: Geografi – en verden i forandring

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler:

Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.

 

Fagfagligt fokus for modulet:

Det fagfaglige indhold har særligt fokus på  naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:

  • Energikilder - fordeling og forbrug
  • Geologiske råstoffers opståen og fordeling
  • Udvinding og forbrug af Jordens resurser
  • Det globale klima
  • Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug
  • Erhvervsgeografi
  • Bæredygtig udvikling
  • Ulighed i Verden
  • Befolkningsudvikling

 

Fagdidaktisk fokus:

At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om  en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde.

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Kompetenceområde 1

udvikle egen læringsmålsstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

geografifaglige undervisningsressourcer såsom

lærebøger, laboratorier, multimodale og

webbaserede læremidler, science centre, uderum,

erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere geografiundervisning og elevers læringsudbytte

formativ og summativ evaluering i

naturfagsundervisning

planlægge og gennemføre læringssmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge

geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller

 

Kompetenceområde 2

inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geogra-fiundervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige,

teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt

didaktisk viden om inddragelse af omverden i

undervisningen

planlægge og gennemføre geografi-undervisning, der udvikler elevernes handle-kompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til

menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

Kompetenceområde 3

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige og naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige og naturfaglige kompetencer

 

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv

bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning

produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Kompetenceområde 4

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

 

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influerer på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden

Jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt

Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regionalt og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

                            

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Opgave 1: Fagligt fokus på Jorden og dens klima.

Type/Form

Skriftlig

Omfang

10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for geologi eller vejr og klima.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

 

Titel

Opgave 2: Faglig  fokus på demografi og  Erhverv

Type/Form

Skriftlig

Omfang

10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for demografi og/eller erhverv.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modulet

 

Titel

Ekskursioner

Type/Form

Mundlig fremlæggelse samt handout

Omfang

Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 1 heldagsekskursioner

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

GE3: Geografi – aktualitet og regionale eksempler

Modultype, -omfang og -sprog

Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Geografi – aktualitet og regionale eksempler tager sit fagdidaktiske udgangspunkt i et fokus på aktuelle geografiske forhold og en analyserende, problemorienteret tilgang i undervisningen. Dette udgangspunkt kombineres med et valg af eksemplariske regioner, som danner grundlag for en behandling af de problemstillinger, der knytter sig til globaliseringen, herunder ressourcespørgsmål, geopolitik, klimaforandringer, naturkatastrofer, kulturforståelse og verdensborgerskab.

 

Målet med modulet er at den studerende udvikler kompetence til at kunne planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere en geografiundervisning der tager afsæt i aktuelle, eksemplariske og regionale problemstillinger og udvikler elevernes kompetence til at kunne agere i en globaliseret kontekst. Yderligere fokuserer modulet på fagsprogsudviklende undervisning, tværfaglighed samt historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab.

 

Der arbejdes bl.a. med følgende systematiske dele af geografien:

  • Globalisering
  • Geopolitik og ressourcer
  • Klimaforandringer - årsager og konsekvenser
  • Kulturforståelse og verdensborgerskab
  • Fagtraditioner
  • Regionalgeografisk analyse

 

I modulet fokuseres der desuden på følgende didaktiske tematikker:

  • Aktuel geografi i undervisningen
  • Faglig læsning og skrivning
  • Tværfaglighed

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark.

Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi.
  • Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning

nyere tværfaglig forskning i relation til geografi

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv

drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler natur- og menneskeskabt stråling

årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder strålings indvirkning på levende organismer

planlægge og gennemføre undervisning der understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets genrer

læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier

planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Opgave 1: Fokus på Globalisering eller tværfagligt samarbejde

Type/Form

Skriftlig

Omfang

13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse  med faglig fokus på globalisering eller didaktisk fokus på tværfaglige samarbejder.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Titel

Regionalgeografisk analyse

Type/Form

Undervisningsforløb

Omfang

Deltagelse i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region.

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af mundtlig fremlæggelse, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Titel

Ekskursioner

Type/Form

Mundlig fremlæggelse samt handout

Omfang

Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 1 heldagsekskursioner

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Geografi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. De 5 skriftlige prøveprodukter, består af de 4 fagspecifikke temaer inden for Fælles Mål for geografi: demografi og erhverv, jordkloden og dens klima, globalisering, naturgrundlag og levevilkår; samt et femte med særligt fokus på tværfaglige aspekter.

 

Hvert af de 5 prøveprodukter skal indeholde følgende sammenhængende elementer:

  • en lærerfaglig problemstilling.
  • en skitse til et undervisningsforløb til geografiundervisning i grundskolen med tilhørende fagdidaktiske overvejelser.
  • to eller flere af kompetenceområderne, undersøgelse, modellering, perspektivering samt kommunikation, relateres til undervisningsforløbet.
  • en kort redegørelse for geografi-faglige elementer der vil blive uddybet i den mundtlige del.

Omfang: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Et af de fem skriftlige prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 1 døgn før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve. 

Første delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve i grupper på maks. 3 efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i det udtrukne prøveprodukt redegør og reflekterer den studerende over egen undervisningsfaglighed i forhold til fagdidaktik og skolerelaterede elementer eksemplificeret med praktiske elevaktiviteter eller konkrete artefakter så som: elevopgaver, udvalgte læremidler, mindre videosekvenser, fotodokumentation o. lign. I sammenhæng hermed redegør den studerende for sin geografifaglighed på lærerfagligt niveau.             

Det tilstræbes at eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem det undervisningsfaglige og det geografifaglige indholdsområde. Prøvetiden for én studerende er i alt 45 minutter. Eksamineres en gruppe gradueres prøvetiden afhængig af gruppestørrelsen.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem.    

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Historie

HI1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til – som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen?

 

Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. 

 

Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. 

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er).
  • Teorier om og empiriske undersøgelser af  historiebrug og  historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur.
  • Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed.
  • Begreber om og eksempler på forskellige  historiske formidlingsformer.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder  og  tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug

inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen

historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber

anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen

forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv

planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed

teorier om historiebevidsthed

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen

samspil mellem historie, identitet og kulturer

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb

lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie

inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb

sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 67 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål:

 

Der gøres brug af fx:

  • skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum.

 

Der tages udgangspunkt i fx:

  • at undersøge historiebrug og -bevidsthed i samfundet (eksempelvis i bøger, mindesmærker, folkeskolen, museumsudstillinger og digitale medier).
  • at den studerende gennem relevante undersøgelsesmetoder (fx elevobservation og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed.
  • at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser.
  • at analysere og vurdere og/eller redidaktiserer (bearbejder) historieundervisning, eksisterende undervisningsskitser eller -planer samt læremidler.
  • at øve sig i at tilrettelægge historieundervisning eller udarbejder  undervisningsaktiviteter, hvor historiekulturer, historiebrug og erindringspolitik er i fokus.

 

Deltagelseskrav

Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav:

 

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed:

  • Den studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign (maks.: 1 pers. 3 sider, 2 pers. 4 sider, 3. pers. 5 sider, 4 pers. 6 sider), som bygger på teori og empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoder, fx observation eller  interview. I undersøgelsesdesignet skal den studerende endvidere opstille tegn på historiebevidsthed, som kan undersøges empirisk ved hjælp af den valgte metode. Herudfra gennemføres en undersøgelse af elevers og/eller en lærers historiebevidsthed. Den studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og give forslag til, hvordan man i en undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Endvidere reflekteres der over historiebevidsthedsbegrebets målbarhed.
  • Formidlingsformen af analyse, diskussion og konklusion er som udgangspunkt skriftlig, men der kan fraviges fra dette (helt eller delvist) efter aftale med underviser. Omfang (svarende til): 1 pers. 4 sider, 2 pers. 5 sider, 3 pers. 6 sider, 4 pers. 7 sider.
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer viden om empiriske undersøgelser af og teorier om historiebevidsthed og i at kunne indsamle empiri om elevers historiebevidsthed samt udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig.

 

Et skriftligt produkt om historiebrug:

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider), som indeholder en analyse og diskussion af dansk historiebrug i fortid og nutid. Analysen og diskusionen skal tage udgangspunkt i et materielt erindringssted, et nationalt symbol, en person eller en central historisk begivenhed (fx 9. april 1940). Produktet skal dertil indeholde en konkret beskrivelse af en elevaktivitet knyttet til produktets analyse og til kompetencemålet historiebrug i Fælles Mål for historie. 
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. 
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer at kunne analysere og diskutere historiebrug i fortid og nutid samt at kunne udfærdige elevaktiviteter med et historiebrugsperspektiv.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

HI2: Historieundervisning, læring – og verdens historie

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?

 

Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan.  De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning.

 

I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer.
  • Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget.
  • Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum.
  • Forskningsbaseret viden om arbejds og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen.
  • Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter

historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen

planlægge og gennemføre  handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie

 

anvende forskellige former for læremidler i historie

varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger

didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget

understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver

faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver

historievidenskabelige perspektiver

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 67 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål:

 

Der gøres brug af fx

  • skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum.

 

Der tages udgangspunkt i fx

  • øvelsessituationer med skoleelever eller i fællesskab med med studerende og underviser, fx med fokus på differentieringsmuligheder i historie.
  • at undersøge og vurdere didaktiserede og ikke didaktiserede læremidlers muligheder og begrænsninger i historieundervisningen.
  • at udarbejde og afprøve læremidler til historieundervisningen.
  • at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver i faget historie.
  • at den studerende øver sig i at udarbejde undervisningsplaner, årsplaner  og undervisningsøvelser til faget historie.
  • at den studerende kan tilrettelægge undervisning der understøtte elevers læring og læsning i historie.

 

Deltagelseskrav

Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav:

 

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Tilrettelæggelse af historieundervisning i et emne/tema:

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider) med en tilhørende undervisningsplan vedlagt som bilag (tæller ikke med i sidetal). Det skriftlige produkt skal tage udgangspunkt i en for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema, der har afsæt i verdenshistorie for en selvvalgt - eventuelt fiktiv - klasse. Modulets underviser kan vælge at specificere emne/tema nærmere. Problemstillingen og besvarelsen af denne skal være rettet mod flere af modulets kompetencemål.  
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: De studerende skal demonstrere at kunne analysere og diskutere en lærerfaglig problemstilling med inddragelse af fagdidaktisk teori og læreplaner samt at kunne udfærdige en historieundervisningsplan i et emne/tema.   
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

 

Vurdering af et læremiddel:

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 4 sider, 2 pers. 5 sider, 3 pers. 6 sider, 4 pers. 8 sider), som indeholder en analyse og vurdering af et didaktiseret læremiddel, som styrker elevernes viden og færdigheder inden for et eller flere af skolefagets histories tre kompetenceområder. Endvidere rummer produktet en drøftelse af redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i skolefaget historie. 
  • Laves i studiegrupper af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: De studerende demonsterer at kunne analysere og vurderer et didaktiseret læremiddel fagdidaktisk.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. 

 

Kriterier for gennemførelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er historie, og hvordan skabes historisk viden? Hvorledes formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Endvidere: Hvordan forstår elever tid, kronologi og sammenhæng i historie?

 

Modulet fokuserer på, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i historieteori og historisk metode. I forbindelse hermed arbejdes med fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke varierede kildertyper med henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Ydermere arbejdes der på at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere et historiefagligt indhold i perioder og epoker. 

 

Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres forståelse af historie og udvikler deres kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger. I modulet arbejdes der bl.a. med problemorienteret undervisning, kildearbejde, historiske fortællinger samt brugen af it og digitale medier.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Nyeste forskningsbaseret viden om de(t) valgte historiefaglige indholdsområde(r).
  • Historievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historiefaglig viden.
  • Narrative begreber og teorier der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer.
  • Begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer.
  • It-teknisk og -didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie.

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse.

Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer

problemorienteret historieundervisning

vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen

historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer

inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi

innovation i et historisk perspektiv

analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper

videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden

anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning

historievidenskabelige metoder

inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling

it og digitale medier i erkendelse og formidling

udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer

narrativitet i konstruktion og formidling af historie

udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger

forskellige historiske fremstillingsformer

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 130 timer
Kategori 3: 77 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

En historiefaglig opgave:

  • Den studerende skal besvare en selvvalgt historiefaglig problemformulering, som undersøger årsager til og/eller virkninger af historiske hændelser, forandringer og forhold. Der gøres brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. Besvarelsen skal ske med brug af forskningsbaseret litteratur og inddragelse af kilder. Omfang: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider, eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag. 
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: De studerende demonstrer at kunne analysere og vurdere historiske fortolkninger og opstille egne historiske synteser.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemførelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Historie

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt

Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt.

Problemstillingen skal være godkendt af en underviser.

Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen.

Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema, som projektet behandler. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale.

Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler, hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og fagdidaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelses- og evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Aspekter fra produktet inddrages i samtalen.

Forberedelsestid: 30 minutter.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Håndværk og design

HD1: Håndværk, læring og design

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt.

 

Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på teori inden for forskning omkring

  • tavs viden og kropslig erfaringsdannelse.
  • designteori og udtryksmæssige virkemidler.
  • kreativitet og æstetiske læreprocesser.
  • international forskning i beslægtede fag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

 

Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever

tavs viden og kropslig erfaringsdannelse

mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe

håndværksmæssige teknologier

vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet

arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet

vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknikker og indhold

elevers formsproglige udvikling

udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen

materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning

æstetiske læreprocesser

 

planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning

metoder til ideudvikling

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser

analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning

materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 100 timer
Kategori 3: 100 timer
Kategori 4: 10 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets sigte er at udruste den studerende til: 

  • at formidle håndværksmæssige processer til elever med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.
  • at vurdere elevers formsproglige udtryk med henblik på tilrettelæggelse af læringsforløb.
  • inddrage omverdenens designprodukter på en relevant måde i forhold til målgruppen.
  • anvende og vurdere faglig læsning.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Portfolio (analog) og udstilling

Type/Form

Visualisering og formidling af processer og produkter fra værkstedsarbejde. Dokumentation af modulets designprojekter. Dokumentation og refleksion over håndværksmæssig og designbaseret læring. Didaktiske refleksioner.

Peer-to-peer feedback på portfolio, opgaver og udstilling.

Omfang

Modulets designopgaver skal gennemarbejdes (min. 80% af modulets opgaver). Præsenteres ved udstilling med portfolio og én selvvalgt designopgave.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig

 

Titel

Introduktion til værksted og sikkerhed i faglokaler

Type/Form

Værkstedsbesøg og didaktiske refleksioner

Omfang

Gruppeopgave og præsentation på holdet

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

 

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

HD2: Design, kultur og didaktik

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS. Modulsproget er dansk.                      

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv.

 

Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen.  Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point.

 

Modulets videngrundlag

Bygger på teorier om

  • æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier.
  • innovation og designprocesser.
  • pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2  og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

 

Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design

didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design

veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder

klasseledelse i værkstedsfag

mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe

håndværksmæssige teknologier

planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning

formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition

rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab

analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser

anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design i undervisning

aktuelle praksisnære problemstillinger         

anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser

digitale læremidler

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen

materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed

arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser

deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden

aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 100 timer
Kategori 3: 100 timer
Kategori 4: 10 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet skal give den studerende erfaringer med:

  • Igangsætte idegenereringsforløb.
  • Rammesætte og fascilitere forskellige typer af designprocesser.
  • Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner.
  • Feedback på og evaluering af designprocesser og produkter.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Portfolio – digital.

Type/Form

Digital

Omfang

80% af modulets opgaver skal være præsenteret.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Peer-to-peer feedback

 

Titel

Materiel kultur

Type/Form

Teoretisk og håndværksmæssig undersøgelse, som inkluderer kontekst, udtryk, materiale og teknik.

Gruppeundervisning for holdet samt udarbejdelse af visuel og skriftlig præsentation til deling på holdet. Dette hører under studieaktivitetsmodellens kategori 2.

Omfang

Undersøgelse og afholdelse af workshop samt deltagelse i workshopper

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Konstruktiv feedback ved opponentgruppe

 

Titel

Individuelt designprojekt med inspiration fra materiel kulturundersøgelse.

Type/Form

Idegenerering, research, problemstilling, eksperimenter, afprøvninger og produkt.

Omfang

Gennemarbejdet designproces og udstilling

Bedømmelse

Bedømmelse efter  karakterskalaen.

Respons

Ved medstuderende og underviser.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul vil den studerende arbejde med at planlægge og udføre undervisning med fokus på innovative designprocesser og entreprenørskab. Gennem praktisk, teoretisk og didaktisk arbejde undersøger den studerende innovative processer som mulighed for varierede læringsformer og undervisningsdifferentiering.

 

I relation til materiel kultur og et bredt bæredygtighedsbegreb arbejdes der med praksisnære og brugerorienterede problemstillinger i innovative designprocesser. Digitale og håndværksmæssige teknologier anvendes i alle processer. Den studerende skal afsøge muligheder for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i relation til den åbne skole.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point.

 

Modulets videngrundlag

Bygger på teori indenfor forskning omkring

  • æstetiske læreprocesser og kreativitet.
  • tavs viden og kropslig erfaringsdannelse.
  • designteori og formsproglige virkemidler.
  • forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om  

analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne         

design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv

arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder                                      

praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design

bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik

udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning       

innovation og entreprenørskab

tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling

metoder til ideafprøvning og konceptudvikling

samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur

fagets muligheder i relation til den åbne skole

gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer                                         

inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag

anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter        

varierede evalueringsmetoder

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 100 timer
Kategori 3: 100 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet skal give den studerende erfaringer med:

  • At udvikle innovative designprocesser og facilitere disse.
  • Brug af digitale læremidler.
  • Samarbejde med eksterne partnere.
  • Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Logbog med didaktisk fokus

Type/Form

Refleksioner over læreprocesser og fagdidaktik

Omfang

Dokumentation og refleksion over egen læreproces samt fagdidaktiske refleksioner knyttet til hver undervisningsgang.

Bedømmelse

Godkendt/Ikke godkendt

Respons

Peer-to-peer feedback

 

Titel

Læremidler

Type/Form

Udarbejdelse af analoge og/eller digitale læremidler med baggrund i egne refleksioner over læreprocesser og fagdidaktik.

Omfang

Aftales på holdet

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.

1. delprøve: Praktisk prøve

Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.
  • Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Idræt

ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point.  Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer.  Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS.

Idræt  4.-10. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk

anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber

etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it

motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer

anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen

analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer

idrætskulturers struktur, normer og værdier

analysere udviklingen af idrætsfaget i  dansk idrætskultur

skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling

inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og  humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af  nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde

idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 160 timer
Kategori 3: 45 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå:

  • Observation (skole og/eller idrætskulturer).
  • Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter.
  • Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.).

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Deltagelse i kursus i natur og udeliv, herunder evt. orientering og GPS (3-5 dage) inklusiv skriftlig opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. 
  • Opgave i boldbasis. Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Studieprodukter:  1) Et boldbasisspil, som fremvises/undervises for holdet (ca. 15 min.), samt 2) Et multimodalt produkt, som beskriver, opsamler og teoretiserer på boldspillet jf opgaveoplægget. Det multimodale produkt præsenteres for underviser og der gives respons. Produkterne vurderes samlet godkendt/ikke-godkendt.
  • Skriftlig og praktisk opgave i opvarmning (teori og praksis). Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Omfang 5-10 sider samt undervisning i opvarmningsprogram i 15 minutter. Opgaven og opvarmningen vurderes samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser.
  • Skriftlig prøve i idrætsteori 1 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

ID2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS.

Idræt  4.-10. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning

sikkerhed i idrætsundervisningen

varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning

træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning

 

udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests

fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it

forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader

forebyggelse og håndtering af idrætsskader

varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel

samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed

varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel

sammenhænge mellem krop, træning og trivsel

analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 55 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå:

  • observation (skole og/eller idrætskulturer).
  • besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter eller afvikling af idrætsaktiviteter på en samarbejdsskole.
  • analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign).

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Deltagelse som hjælper i et stævne under Dansk Skoleidræt i Københavns Omegns Kreds og København Kreds. Der tages fra modulets start kontakt til disciplinansvarlige til et af stævnerne og der aftales hvordan den studerende kan indgå i afviklingen af stævnet. Den disciplinansvarlige underskriver et medbragt dokument, der dokumenterer den studerendes tilstedeværelse og deltagelse. 
  • Udarbejdelse af idrætsfaglig quiz: I grupper á 2-4 skal de studerende mindst én gang i løbet af modulet udvikle en digital quiz til medstuderende indenfor aktuelle emner. Grupperne skal formulere spørgsmål i faglige områder som aftales med holdets underviser. Quizzen vurderes med godkendt/ikke godkendt. Der gives respons af medstuderende og underviser.
  • Skriftlig studieopgave i dans og udtryk på max. 10 sider. Opgaven skrives i grupper á 3-4 studerende, som fremlægger og underviser holdet eller skoleelever i 20-30 minutter. Opgaven, fremlæggelsen og undervisningen vurderes samlet med godkendt/ikke godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser.
  • Skriftlig prøve (evt. digital) i idrætsteori 2 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel.  Den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med motorisk læring og med test som evalueringsværktøj. Endelig indgår lærings- og klasseledelse i idrtæsundervisningen på modulet i teori og praksis.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering

Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet

Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring

Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motorisk udvikling og læring

Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum

Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen

Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet

Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer

Opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål

Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 60 timer
Kategori 4: 10 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Studieopgave i atletik (eller andet relevant indholdsområde): I grupper skal de studerende udarbejde en videobeskrivelse (fx webcast), der beskriver en teknisk færdighed med udførsel, fokuspunkter, grundlæggende forudsætninger, samt en undervisningsmetodik. Hertil udarbejdes en bevægelsesanalyse jf udleveret opgave. Opgaven vurderes med godkendt/ikke godkendt. Der gives skriftlig feed back fra underviser.
  • Studieopgave i idrætsdidaktik og undervisning af skoleklasser fra indskoling/mellemtrin. I grupper skal de studerende forberede, udføre og evaluere undervisning af skolebørn (varighed ca 45 min).  Forinden præsenterer hver gruppe en begrundet undervisningsplan for deres medstuderende, som giver mundtlig feed back. Derefter undervises besøgende skoleklasser (opdelt i mindre grupper), mens en opponentgruppe observerer ud fra observationspunkter angivet af undervisningsgruppen. Dertil videofilmes dele af undervisningen og klippes sammen til en præsentation med kommentarer. Denne uploades under opgave og der gives skriftlig feed back på hele forløbet af underviseren. Aflevering af video medfører godkendelse.

 

Kriterier for gennemførelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for sammenhæng mellem krop, identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt  4.-10. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og didaktisk  teori og forskning om idrættens kulturer og perspektiver. Herunder sundhedsvidenskabelig teori og forskning.

I relation til friluftsliv indgår undersøgelser, lovgigvning og anbefalinger mht. sikkerhed når eleverne tages med udenfor skolens område.

Der indgår idræts- og almendidaktisk forskning og teori for at styrke den studerendes kompetencer i at foretage og legitimere valg i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsfaglig undervisning i folkeskolen.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 4.-10. klassetrin.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse

Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen

Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt

Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt

Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever

De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen

Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen

Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer

Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder

Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund

Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund

Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 60 timer
Kategori 4: 10 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Studieopgave i atletik: I grupper skal de studerende udarbejde en videobeskrivelse (fx webcast), der beskriver en teknisk færdighed med udførsel, fokuspunkter, grundlæggende forudsætninger, samt en undervisningsmetodik. Hertil udarbejdes en bevægelsesanalyse jf udleveret opgave.
  • Studieopgave i idrætsdidaktik og undervisning af skoleklasser fra mellemtrin/udskoling. I grupper skal de studerende forberede, udføre og evaluere undervisning af skolebørn (varighed ca. 45 min).  Forinden præsenterer hver gruppe en begrundet undervisningsplan (multimodal præsentation) for deres medstuderende, som giver mundtlig feed back. Derefter undervises besøgende skoleklasser (opdelt i mindre grupper), mens en opponentgruppe observerer ud fra observationspunkter angivet af undervisningsgruppen. Dertil videofilmes dele af undervisningen og klippes sammen til en præsentation med kommentarer. Denne uploades under opgave og der gives skriftlig feed back på hele forløbet af underviseren. Aflevering af video medfører godkendelse.

 

Kriterier for gennemførelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Idræt 1. – 6. klassetrin

Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver.

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve.

De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 4 personer efter den studerendes valg.

1. delprøve: Skriftlig opgave

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og –didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion.

Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Praktisk prøve

Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer:

  • idrætsdidaktiske kompetencer og
  • egne alsidige idrætslige færdigheder

med henblik på at kunne undervise i faget idræt.

3. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis.

Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål.

Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Prøven i undervisningsfaget Idræt 4. – 10. klassetrin

Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver.

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve.

De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 4 personer efter den studerendes valg.

1. delprøve: Skriftlig opgave

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og -didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion.

Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Praktisk prøve

Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer:

  • idrætsdidaktiske kompetencer og
  • egne alsidige idrætslige færdigheder

med henblik på at kunne undervise i faget idræt.

3. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis.

Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål.

Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Kristendomskundskab/religion

KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Med dette modul arbejdes med islams oprindelse, vigtige begivenheder i islams historie og nutidige opfattelser af islam i en dansk og global kontekst.

Modulet beskæftiger sig også med en eller flere andre religioner som også er repræsenteret i Danmark.

Endelig beskæftiger modulet sig med religiøs innovation, det vil sige det forhold at kendte religioner omformes og gives andre udtryk og at nye religiøse udtryk formuleres.

I arbejdet med islam såvel som andre religioner fokuseres på fortællinger, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om islam og andre religioner som religion blandt andre religioner og om islam og andre religioner som religion på deres egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som dynamiske størrelser, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden når den omsættes til konkret undervisning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og fx antropologi om de faglige emner modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver

islam som verdensreligion

formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark

islam som nutidig religion i Danmark

analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam

centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel

kultur i islam

analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag

andre religioner, herunder religioner i Danmark

beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning

religiøse og spirituelle forandringer

vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst

religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk

beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden

religioner i mødet med andre religioner og

tilværelsesopfattelser

formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse

religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med

religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske

erkendemåder og digitale medier

planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster

og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag

og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på islam og andre religioners synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på religioners synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra religioner og religiøse strømninger.

De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning.  Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser.

På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v.  samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digitale medier: Seks digitale medier (mindst fem forskellige), primært fra SkoleTube – samt mindst en kommentar på de andre studerendes produkter. Mindst fire af disse medier udarbejdes individuelt. Opgaven vurderes ud fra den studerendes evne til at omsætte og udvikle deres faglige viden i de seks digitale medier. Opgaven bedømmes af underviseren med godkendt/ikke-godkendt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

KR2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.

I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark

kristendom som nutidig religion i Danmark

beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker

kristendom som verdensreligion i historie og nutid

analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik

kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur

give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål

Bibelen og livstydning

give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund

Bibelen og kultur

beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden

kristendom i mødet med andre religioner og

verdensopfattelser

formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission

kristendommen i det virtuelle rum

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med

religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske

erkendemåder og digitale medier

planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster

og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag

og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på kristendommens synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på kristendommens synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra kristendommen og kristent prægede religiøse strømninger.

De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt, kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen, og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning.  Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser.

På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v.  samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

  • Digital fortælling: Den studerende udarbejder individuelt eller to og to en digital fremstilling af en bibelske fortælling samt en skriftlig analyse og fortolkning af samme fortælling.
    Opgaven vurderes ud fra de(n) studerendes kompetence til at omsætte og udvikle deres faglige viden i digital fremstilling og skriftlig bearbejdning af en bibelsk tekst.
    Opgaven bedømmes af underviseren med godkendt/ikke godkendt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

KR3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

                                                         

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner.

En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.

I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.

Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen.

Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med

filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner

give eksempler på drøftelser af etiske problemer og

dilemmaer

forskellige etiske positioner

redegøre for opfattelser af livsfilosofi

livsfilosofi og dansk filosofisk tradition

begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi

med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne

filosoferer i undervisningen

filosofi for børn

redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en

ikke-religiøs tænkning

livsopfattelser uden religion

formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt

værdigrundlag og moralsk praksis

filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digitale læremidler: De studerende udarbejder i grupper med to i hver tre analyser af didaktiske og semantiske læremidler. Der kan dog også arbejdes individuelt. Der er løbende aflevering efter underviserens anvisning. Opgaven vurderes ud fra graden af religionsfaglig og didaktisk viden, analysekompetence og refleksion.
    Opgaven bedømmes af underviseren med godkendt/ikke godkendt.
  • Rapport om praksissamarbejdet. De studerende skal aflevere en skriftlig rapport for praksissamarbejdet. Rapporten skal indeholde beskrivelse af praksissamarbejdet, almen- og fagdidaktisk begrundelse for planlagte aktiviteter, dokumentation vedr. gennemførelsen samt efterfølgende almen- og fagdidaktisk vurdering. Der arbejdes sammen i grupper af to. Underviseren giver feedback på produktet.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Skriftlig opgave

Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt religionsfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion.

Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved den mundtlige prøve danner den skriftlige opgave og det udarbejdede undervisningsforløb afsæt for en faglig og religionsdidaktisk samtale, der kan komme ind på alle områder af faget. Den studerende skal kunne argumentere for både fravalg og tilvalg i forhold til områder som undervisningsplanens mål, det faglige indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, hvorved der perspektiveres til de af fagets kompetenceområder, som ikke direkte behandles i det skriftlige materiale.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.
  • Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Matematik 1. – 6. klassetrin

MAi1: Matematiklæring, tal og regneprocesser

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på 1.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv,  et praksisperspektiv og  et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner.

 

I praksisperspektivet indgår den studerendes  observationer  af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik.

 

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser  samt alsidige matematiske kompetencer med  særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang.

 

Gennem arbejdet med digitale teknologier opnås kompetence i at bruge CAS og regneark og indsigt i, hvilken indflydelse CAS og regneark kan have på matematikundervisningen i grundskolen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse

  • inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik.
  • inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål.

Den studerende kan

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle  matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring

forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling

anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning

skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid

observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik

observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik

stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn

matematisk  tankegang

anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken

matematisk symbolbehandling og formalisme

begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet

talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal

planlægge , gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse  af digitale værktøjer

regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer  i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold. 

Der arbejdes med en it assisteret tilgang til tal, algebra og regneprocesser i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren.
  • Bestået modulprøve

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og regneprocesser” 1. – 6. klassetrin.

Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående  modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven.  Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om:

  • Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra.
  • Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 1. – 6. klassetrin.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav, herunder modulprøven. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

MAi2: Matematikundervisning og geometri

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med  geometri på 1. – 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget.

 

I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikundervisning  på 1. – 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål,  modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse, samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement.

 

Gennem arbejdet med digitale teknologier opnås kompetence i at bruge forskellige dynamiske geometriprogrammer til at arbejde i 2D og 3D og indsigt i, hvilken indflydelse dynamiske geometriprogrammer kan have på matematikundervisningen i grundskolen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

  • undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever,  lærer og matematik.
  • forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 1. - 6. klassetrin.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.

Den studerende kan

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med  matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle  matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed

undervisningsmetoder , læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn

matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder

udforme læringsmål

modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik

problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer

matematisk problembehandling

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse

matematisk ræsonnement

begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen 

plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse

anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer

rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold.  Disse afprøves i praksis.

Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning , dette har for faget. I modulets fokus på forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

MAi3: Evaluering og stokastik

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 1. - 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder.  I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster.

 

I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen.

Der indgår desuden perspektiver på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen.

 

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, stokastik, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation og modellering.

 

Gennem arbejdet med digitale teknologier opnås kompetence i at fremskaffe og behandle data og indsigt i hvordan disse teknologier styrker mulighederne for databehandling og simulering. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medierede evalueringsformer.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse angående:

  • muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematiske udbytte.
  • elevers udvikling af  kompetence i arbejdet med  modellering og kommunikation inden for stokastik.
  • matematiklærerens samarbejdsrelationer.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer 

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i  matematikdidaktisk teori.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle  matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer

evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder

vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte

forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster

elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl. a. med anvendelse af digitale værktøjer

statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation

modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller

matematisk modellering

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret

matematisk kommunikation

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En obligatorisk  opgave  der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på 1.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik, såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever.

 

I praksisperspektivet indgår perspektiver på hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på 1. - 6. klassetrin. Derudover  indgår vurdering af læremidler til aldersgruppen.

 

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både brug af matematik som redskab, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer.

Desuden indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på 1.-6. klassetrin. 

 

Gennem arbejdet med digitale teknologier opnås kompetence i at repræsentere matematik på forskellige måder og indsigt i hvordan disse teknologier kan understøtte elevers læring.

I modulets fokus på hjælpemidler inddrages digitale teknologier både med fokus på at udvikle den studerendes egen hjælpemiddelkompetence og med fokus på at udvikle elevers hjælpemiddelkompetence.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter national og International forskning samt teoridannelse angående:

  • forskellige typer af elevgrupper, der kræver særligt tilrettelagt undervisning og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst muligt, bl.a. gennem faglig læsning og forskellige hjælpemidler.
  • udvikling af matematikundervisnings praksis på 1. - 6. klassetrin, herunder vurdering af læremidler.
  • variabelbegrebet som analyseredskab til beskrivelse af faglige sammenhænge.
  • udvikling af hjælpemidler og deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan:

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere elevernes udvikling af  matematiske kompetencer, der er kendetegnet vedat kunne spørge  i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
  • begrundet, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle  matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik

læremidler til aldersgruppen 1. - 6. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisningafpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler

elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 1.-6. klasse

elevers sproglige udvikling, herunderhverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget

benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer

variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner indenfor diskret matematik, fx talteori og kombinatorik og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse

anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger

matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1. -6. klassetrin

anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder

matematiske repræsentationer

vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer

matematiske hjælpemidler

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

I forbindelse med modulets indhold udvikler og /eller afprøver de studerende læremidler.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En obligatorisk  opgave  der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrundd af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Matematik 1. – 6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.

Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.

Den skriftlige prøve afvikles individuelt.

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve

Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.

Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.

Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.

I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.

Matematik 4. – 10. klassetrin

MAu1: Matematiklæring, tal og algebra

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra  på 4.-10. klassetrin . Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende  læseplaner for faget matematik.

 

I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og  vurdering af læremidler til aldersgruppen. 

 

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt  symbolbehandling og formalisme.

 

Gennem arbejdet med digitale teknologier opnås kompetence i at bruge CAS og regneark og indsigt i, hvilken indflydelse CAS og regneark kan have på matematikundervisningen i grundskolen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning og teoridannelse 

  • inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik.
  • inden for sprogets og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse, og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra.
  • analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.

Den studerende kan

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med  matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i  matematikdidaktisk teori.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle  matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

tage stilling til  undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring

forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse

forholde sig til  gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til  differentieret undervisning

skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid

observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik

observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik

anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik

læremidler til aldersgruppen 4. - 10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger

begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori

 

talbegrebet, talsystemets opbygning og historie elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer

 

regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret

matematisk kommunikation

anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling

med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken

matematisk symbolbehandling - og formalisme

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

I forbindelse med modulet observerer de studerende udvalgte undervisningsaktivteter i relation til modulets indhold.

Der arbejdes med en it assisteret tilgang til algebra  i matematikundervisningen i grundskolen og den betydning, dette har for faget. I modulets fokus på sprogets og dialogens betydning for matematiklæring inddrages også en it assisteret tilgang.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En obligatorisk opgave, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren.
  • Bestået modulprøve

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og algebra” 4. – 10. klassetrin.

Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående  modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om:

  • Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra.
  • Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 4. – 10. klassetrin.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul.

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav, herunder modulprøven. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

MAu2: Matematikundervisning og geometri

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i  arbejdet med geometri på 4. - 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster.

 

I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper til matematikundervisning på 4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitetet i og uden for klassen. 

 

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri , og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk ræsonnenement og tankegang.

 

Gennem arbejdet med digitale teknologier opnås kompetence i at bruge forskellige dynamiske geometri­programmer til at arbejde i 2D og 3D og indsigt i, hvilken indflydelse dynamiske geometriprogrammer kan have på matematikundervisningen i grundskolen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

  • undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever , lærer og matematik.
  • forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde  1: Matematiske emner

Kompetenceområde  2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde  3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde  4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.

Den studerende kan

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget  matematik,  dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i ,om og med  matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle  matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere  undervisningsforløb i matematik på 4. - 10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn

matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder

planlægge, gennemføre og evaluere  undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster

elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed

undervisningsmetoder ,  læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen

udforme  læringsmål

modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik

begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med  anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisning i plangeometri

plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt  anvendelse af digitale værktøjer  til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse

beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri

rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl. a. med anvendelse af digitale værktøjer

stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn

matematisk tankegang

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse

matematisk ræsonnement

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

I forbindelse med modulet planlægger de studerende udvalgte aktiviteter i relation til modulets faglige indhold.  Disse afprøves i praksis.

Der arbejdes med en it assisteret tilgang til geometri i matematikundervisningen i grundskolen, og den betydning , dette har for faget. I modulets fokus på forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder spørgsmål omkring motivation og kreativ virksomhed, inddrages digitale mediers muligheder.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En obligatorisk opgave der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet  sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

MAu3: Evaluering og stokastik

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 4.-10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige typer af evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematikfaglige læring, herunder muligheder og begrænsninger ved de enkelte metoder.

 

I praksisperspektivet indgår brug og vurderinger af forskellige evalueringsformer knyttet til aldersgruppen. Der indgår desuden perspektiver på hvilke kompetencer og hvilken viden der er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på 4.-10. klassetrin.

 

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling og modellering.

 

Gennem arbejdet med digitale teknologier opnås kompetence i at fremskaffe og behandle data og indsigt, i hvordan disse teknologier styrker mulighederne for databehandling og simulering. I modulets fokus på evaluering inddrages digitalt medierede evalueringsformer.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter nationalog international forskning og teoridannelse angående:

  • muligheder og begrænsninger ved brug af forskellige evalueringsmetoder til vurdering af elevers matematiske udbytte.
  •  elevers udvikling af  kompetence i arbejdet med modellering og problembehandling inden for stokastik.
  • viden og kompetencer knyttet til matematiklærerprofessionen.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i  matematikdidaktisk teori.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer

evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte

forskellige evalueringsprincipper , deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af digitale værktøjer

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger  og anvendelse af digitale værktøjer

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer

statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer  og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser

problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer

matematisk problembehandling

modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller

matematisk modellering

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En obligatorisk skriftlig opgave  der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

MAu4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på 4.-10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik såvel som elever med særlige forudsætninger og tosprogede elever.

 

I praksisperspektivet lægges vægten på matematiklærerens forskellige samarbejdsrelationer både i og udenfor skolen knyttet til aldersgruppen. 

 

Det matematikfaglige perspektiv omfatter  emnerne funktioner og vækstmodeller samt brug af matematik som redskab og brug af alsidige arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer.

 

Gennem arbejdet med digitale teknologier opnås kompetence i at repræsentere matematik på forskellige måder og indsigt i, hvordan disse repræsentationer kan understøtte elevers læring.

I modulets fokus på hjælpemidler inddrages digitale teknologier både med fokus på at udvikle den studerendes egen hjælpemiddelkompetence og med fokus på at udvikle elevers hjælpemiddelkompetence.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse angående: forskellige typer af elevgrupper, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning, og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst muligt,  bl.a. gennem faglig læsning  og forskellige hjælpemidler:

  • matematiklærerens samarbejdsrelationer.
  • funktionsbegrebet som analyseredskab og som redskab til beskrivelse af faglige sammenhænge.
  • udvikling af hjælpemidler samt deres brug til behandling og repræsentation af matematiske forhold.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan:

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med  matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder

tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler

elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling  i matematik på 4.-10. klassetrin

elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget

anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer

funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer   til beregning, analyse og visualisering

anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger

matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin

anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder

matematiske repræsentationer

tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjerit

matematiske hjælpemidler

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

I forbindelse med modulets indhold undersøger de studerende udvalgte dele af samarbejdet med personer i kredsen omkring eleverne.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En obligatorisk opgave  der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Den bedømmes godkendt/ikke-godkendt af underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Matematik 4. – 10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.

I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.

Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.

Den skriftlige prøve afvikles individuelt.

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve

Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.

Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.

Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.

I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.

Musik

MU1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen.

Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder.

Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer.

Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til musik med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben

Kompetenceområde 3: Musikforståelse

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.
  • varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter

musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil

anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen

stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer

udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik

musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning

lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

 

udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner

lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger

kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål

musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler

lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation

kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer

planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse

metoder til musiklytning og musikalsk udvikling

formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning

musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold

udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende

musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget

agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspire­rende igangsætter i og med musik

undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser

varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer

musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori

bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt

musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 76 timer
Kategori 2: 114 timer
Kategori 3: 80 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne lede musikaktiviteter, kor og sammenspil i folkeskolen. I modulet vil der i videst muligt omfang indhentes praksiserfaringer gennem arbejdet med musikledelsesopgaver i folkeskolen men også undervejs i uddannelsesforløbet.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Lydkomposition: Aflevering af kort digital lydkomposition med behandlet konkret lyd. Løses individuelt. Varighed: Cirka/godt 1 minut. Der lægges vægt på musikalsk eksperimenteren, grundighed og kvalitet. Kort skriftlig respons.
  • Talekor: Aflevering af 3-stemmigt talekor i partitur indskrevet i nodeskrivningsprogram. Løses individuelt. Omfang: Cirka 15-30 takter. Der lægges vægt på et varieret, interessant og velformidlet musikalsk udtryk, herunder varieret brug af satsteknikker, korrekt rytmenotation, hensigtsmæssige tekstbetoninger, relevante anvisninger på dynamik og stemmebrug. Kort skriftlig respons.
  • Selvkomponeret sang: Aflevering af sang, der noteres i nodeprogram med tilføjelse af becifringer. Der angives endvidere målgruppe, kontekst/funktion og noter til indstuderingsmetode. Løses individuelt. Omfang: Cirka 16 takter. Der lægges vægt på musikalsk anvendelighed, herunder sangbarhed og formidling. Responsform aftales på holdet med holdets underviser.
  • Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (at synge selv) og brugsklaver (simpelt akkordakkompagnement). Løses individuelt. Varighed: 10-15 minutter. Der lægges vægt på overholdelse af notation, inspirerende udtryk, sund og alsidig stemmebrug, velfungerende akkompagnement og musikalsk overskud. Kort mundtlig respons.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

MU2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt.

Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper.

Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse.

Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder der indgår i modulets indholdsområder.

Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til musik med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Faget har sin basis i to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben

Kompetenceområde 3: Musikforståelse

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.
  • varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vejlede og lede sammenspil differentieret på

baggrund af egen beherskelse af relevante

instrumenter

sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi

anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj

lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og  internetressourcer

lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter

musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil

anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen

stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling af egen og andres stemmer

lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner

udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik

musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning

                            

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål

musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler

formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning

musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold

udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende

musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget

agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspire­rende igangsætter i og med musik

undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser

perspektivere musik som strukturelt, æstetisk,  kulturelt og historisk fænomen

musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 76 timer
Kategori 2: 114 timer
Kategori 3: 80 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets sigte er at udruste den studerende til at kunne tilrettelægge, lede, reflektere over musikaktiviteter i folkeskolen gennem konkrete arbejdsformer og forløb indenfor musikfagets kerneområder.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Komposition til undervisningsbrug: Aflevering af en kort komposition, som tager afsæt i et sæt spilleregler. Kompositionen skal egne sig til undervisningsbrug i folkeskolen. Den studerende har valgfrihed blandt et udvalg af notationsformer. Kompositionen præsenteres og indstuderes med musikholdet mhp. demonstration af musikledelse i et inkluderende fællesskab. Løses individuelt. Der lægges vægt på, at den studerende overholder de opstillede spilleregler, bruger dem kreativivt og reflekterer over deres betydning, samt at der er sammenhæng mellem musikalsk ide og musikledelsesform. Kort mundtlig respons.
  • Arrangement: Aflevering af et arrangement, noteret i partitur, hvor den studerende musikalsk bearbejder enten en egen komposition eller selvvalgt materiale af anden komponist. Omfang: 3-10 sider. Der lægges vægt på musikteoretisk viden og færdigheder, instrumentation og satslære samt disponeringen af et musikalsk forløb. Kort skriftlig respons eller respons som screencast.
  • Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (at synge med andre samt ledelse af sang med egen stemme og krop) og brugsklaver (akkompagnement, ledelse af kanon, selvarrangeret sang og prima vista-spil). Løses individuelt. Varighed: 10-15 minutter. Der lægges vægt på musikledelseskompetencer, genre- og stilforståelse, musikalsk indlevelse, hensigtsmæssig og varieret brug af stemme og klaver. Kort mundtlig respons.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

MU3: Musikundervisning med musikforståelse – i teori og praksis

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Den studerendes forståelse af musik som kulturbærende og historisk fænomen udvikles og kvalificeres. Der arbejdes med eksemplariske læremidler og aktivitetsformer der bl.a. indebærer at den studerende tilegner sig færdigheder i både at spille og synge, skabe musik, lytte til musik, fortolke og analysere musik og til at reflektere over musikken og musikalske forhold i samfund og kulturliv. Centralt er refleksion over musikalsk læring og i særdeleshed musikforståelse i relation til et inkluderende læringsmiljø hvor for­skel­lighed og dermed undervisnings­differentiering står centralt.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til musik med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner; en kunstnerisk  og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

De fire kompetenceområder med hovedvægt på kompetenceområde 3 og 4.

Kompetenceområde 1: Musikudøvelse

Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben

Kompetenceområde 3: Musikforståelse

Kompetenceområde 4: Musikdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.
  • varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse

læreprocesser og organisering

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål

musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler

skabe musik på baggrund af egne vokale og instru­men­tale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, auten­ti­ci­tet og overblik

kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer

anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj

lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressoucer

perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen

musik i et historisk, psykologisk, oplevel­ses­mæssigt, æstetisk og samfundsmæssig per­spek­tiv herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier

fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer

musikteori og musikalsk analyse

udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instru­men­tal udøvelse

hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter

formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder

musikalske genrer, stilarter og musikhistorie

planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktive­ren­de undervisning i musiklytning og musik­oplevelse

metoder til musiklytning og musikalsk udvikling

formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning

musikkens betydning som eksistentielt, æste­tisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold

udvælge undervisningsindhold til såvel enkelt­­aktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende

musikalsk læring og progression, undervisnings­differentiering, læreplaner i musik og lære­midler i musikfaget

varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer

musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musika­li­tetsteori

analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer

evalueringsmetoder og observation og iagt­tagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen

analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde

læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde

anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen

tværfaglighed

bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt

musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 76 timer
Kategori 2: 114 timer
Kategori 3: 80 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Faglig-pædagogisk projekt: Mundtlig/praktisk fremlæggelse af udvalgte dele af faglig-pædagogisk projekt. Der lægges vægt på klar begrundelse for projektet og tydeligt formål med fremlæggelsen. Løses individuelt eller i grupper på 2-4. Varighed: 10-30 min. afhængigt af gruppestørrelse. Responsform aftales på holdet med holdets underviser.
  • Sang- og klaverprøve: Deltagelse i modulprøve i sang (herunder sang til eget akkompagnement, a cappela-sang og mikrofonsang) og brugsklaver (herunder sanginstruktion og pedalspil) på baggrund af liste med sange/aktiviteter, som underviserne kan trække lod fra. Løses individuelt. Varighed: 10 minutter. Der lægges vægt på stilistisk spredning og forståelse, hensigtsmæssig teknik, fortolkning, musikledelse fra klaveret, varieret og ubesværet akkompagnementsspil. Kort mundtlig respons.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Musik

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

1. delprøve: Mundtlig prøve – refleksion over praksis

Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

2. delprøve: Praktisk prøve – refleksion i praksis

Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt, begrundet program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.
  • Udfærdigelse af plan for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Natur/teknologi

NT1: Natur/teknologi på mellemtrinnet

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul belyses de særlige problemstillinger der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur.

 

I modulet arbejdes især med:

  • Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb.
  • Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner.
  • Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen.
  • Faglig læsning og brug af læremidler.
  • Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen.
  • Universets opståen og udvikling , solsystemet og planeten Jorden.
  • Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper.
  • De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring.

 

Evt. Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.

I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi.

Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser

undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål

evaluering i naturfagsundervisning

gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag

forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence

didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge

anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen

interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning

nyere forskning inden for naturvidenskab

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv

ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter

teknologiudvikling, innovation og designprocesser

inddrage den lokale natur i undervisningen

levende organismer, landskaber og levesteder

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv

systematik og evolution

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen

grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden

universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet

udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

På dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Sikkerhedskursus

Type/Form

Aktiv deltagelse hele dagen

Omfang

1 dags kursus

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

 

 

Titel

Portefolio

Type/Form

Portefolio med otte produkter, hvoraf min. 1 er et digitalt produkt

Produkterne defineres nærmere af underviseren

Potefolien er individuel

Omfang

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig respons i forbindelse med evaluering af modulet

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

NT2: Natur/teknologi i indskolingen

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i 1.- 3. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder:

  • Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække.
  • Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner.
  • Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger.
  • Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation.
  • Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider.
  • Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet.
  • De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring.
  • Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer.
  • Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen.

 

Evt. Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være:

Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.

I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi.

Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser

undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål

evaluering i naturfagsundervisning

gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

 

gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag

forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen

 

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence

didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge

anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen

interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning

nyere forskning inden for naturvidenskab

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner

naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter

teknologiudvikling, innovation og designprocesser

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen

naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener

inddrage den lokale natur i undervisningen

levende organismer, landskaber og levesteder

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen

grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv

menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

I dette modul indgår praksis i en del af portefolioprodukterne.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Eksempel på prøveprodukt

Type/Form

Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-4 studerende. De studerende udarbejder med udgangspunkt i en konkret problemstilling et eksempel på et prøveprodukt.

 

Omfang

Maks. 5 normalsider

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Skriftlig respons

 

Titel

Portefolio

Type/Form

Portefolio med otte produkter, hvoraf min. 1 er et digitalt produkt

Produkterne defineres nærmere af underviseren

Portefolien er individuel

Omfang

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig respons

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

NT3: Natur, teknologi og samfund

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk, men tekster på engelsk og nabosprog vil forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul arbejdes projektorienteret med forskellige aspekter af mennesket og menneskets samspil med naturen. Hvert tema vil være karakteriseret ved både at indeholde naturfaglige aspekter samt fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknologi i skolen. Der vil være fokus på belysning af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår for mennesker både lokalt og globalt.

 

Følgende elementer vil være centrale:

  • Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i skolen.
  • Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen.
  • Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger af livsbetingelser og levevilkår for mennesker.
  • Menneskets fysiologi og sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet.
  • Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning, globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger.
  • Sammenhænge mellem det lokale og det globale.
  • Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknologi som et almendannede fag.

 

Evt. Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til natur/teknologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder der omhandler tematikker omkring handlekompetence, interessemodsætninger og uddannelse for bæredygtig udvikling.

I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi.

Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv.

Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.

Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser

undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål

evaluering i naturfagsundervisning

gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

 

gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag

forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen

 

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen

interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning

nyere forskning inden for naturvidenskab

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner

naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning  i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv

menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv

ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet

udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden

begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige

typer af samfund, hvor mennesket interagerer med

naturgrundlaget

inddrage den lokale natur i undervisningen

levende organismer, landskaber og levesteder

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen

grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Titel

Fremlæggelse af naturfaglige elementer i natur/teknologi-faget

Type/Form

Fremlæggelse af model med brug af fagbegreber. Der trækkes lod mellem 30 modeller. De studerende kender indholdsområderne på forhånd.

Omfang

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig respons

 

Titel

Fremlæggelse af projekt

Type/Form

Projektarbejdet udføres og fremlægges i grupper af 2-4 studerende.

Omfang

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig respons

 

Titel

Digitalt produkt

Type/Form

Digitalt produkt, der defineres nærmere af underviseren. Produktet udarbejdes i grupper af 2-4 studerende

Omfang

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig respons i forbindelse med evaluering af modulet.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den/de studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser.

Ved individuel eksamen må hvert prøveprodukt maksimalt være på 5 normalsider. Ved gruppeeksamen henvises til de generelle retningslinjer for eksamen.

Den/de studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder.

Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve.

Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold.

Forberedelsestid: Fra offentliggørelsen af lodtrækningen til begyndelsen af eksaminationen.

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted.
  • Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Samfundsfag

SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

 

Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden for området politik, magt og demokrati.

  • Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk.
  • Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet.
  • Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan.
  • Globale problemstillinger i forhold til demokratiet.

 

Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for området.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst.

  • Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
  • Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser.
  • Politisk filosofi, fx demokratiteori.
  • Politisk sociologi, fx teorier og undersøgelser af vælgeradfærd.
  • Samfundsvidenskabelig videnskabsteori.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og  deltagelse

Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8.–10. klasse.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning

demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer

motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning

politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse

analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser

den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd

inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder

forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it

udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv

Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration

analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen

aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU

styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde

Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens

styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt

sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan

inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer

sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer

planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger

problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed

planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget

folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag

foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler

anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 168 timer
Kategori 3: 40 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af:
    • En gang ugens aktuelle.
    • En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv.
  • At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret:
    • Undervisningsforløb: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale faglige begreber. Forløbet skal forholde sig til anvendelse af de skolemidler og læringsmuligheder, der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer. Der udvælges et materiale, som vurderes at kunne anvendes i undervisningen (8 sider). Opgaven skal bestås. Der gives skriftlig respons.
    • Praksistilknytningsopgave: Den studerende udarbejder i et team af medstuderende en oplysningskampagne med et digitalt værktøj og forholder sig til: Hvordan eleven kan bruge medier til at deltage i den politiske debat i samfundet og selv være med til at skabe en politisk dagsorden (6 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives mundtlig respons.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen.

Der arbejdes med hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af.

Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab.

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse.

Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling.
  • Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere.
  • Sociologiske undersøgelser og forskning.
  • Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab.
  • Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger.
  • Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik.
  • Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering

Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8.–10. klasse.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark

identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet

inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen

sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration

styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns fortolkning af hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund

samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund

styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk

sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration

styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering

teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering

fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen

sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen

inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning

massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber

foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse

kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori

begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning

samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning

formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen

formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag

formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne

evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og feedback til eleverne i samfundsfag

tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster

elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 168 timer
Kategori 3: 40 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Den studerende behandler i et team af medstuderende en sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx komparative skoleundersøgelser som ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI’s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre typer komparative undersøgelser.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde
  • 2 oplæg i form af:
    • En gang ugens aktuelle.
    • En gang undervisning i et fagligt materiale for holdet eller et fagdidaktisk oplæg om undervisningstilrettelæggelse, ud af huset aktiviteter, undervisningsmaterialer, herunder digitale lærermidler, spil mv.
  • At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret:
    • Praksistilknytningsopgave: En praksistilknytningsopgave: Den studerende behandler i et team af medstuderende en elevorienteret sociologisk problemstilling statistisk med brug af data fra fx ICCS, Samfundsfagsundersøgelserne, SFI’s trivselsundersøgelser om skolen, PISA, OECD eller andre komparative skoleundersøgelser. Data sorteres og behandles digitalt. (4 sider – herunder en anbefaling). Opgaven skal bestås. Der gives en mundtlig respons.
    • Undervisningsforløb: Et begrundet undervisningsforløb 8-12 lektioner. Med begrundet valg af 2 for forløbet centrale kernebegreber og en lærermiddelanalyse af et undervisningsmateriale med overvejelser om anvendelse i det begrundede undervisningsforløb (10 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives en vejledende karakter.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SA3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet, først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt.

Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der

  • giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner.
  • har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat, fx ved at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning.

 

Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund.

Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede. Det vil fx sige, at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet, herunder digitaliseringsproblemstillinger.  Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger, eleverne møder i deres hverdag.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Makroøkonomisk teori.
  • Mikroøkonomisk teori.
  • Økonomisk politik og velfærdsmodeller.
  • Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed.
  • Problemorientering som princip og metode.
  • Kvantitative og kvalitative metoder.
  • Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it

markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel

 

 

styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab

sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi

 

 

sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet

arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse

anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning

forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme

 

styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv

velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund

 

inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst

sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation

inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner

sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status

 

inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv

privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 168 timer
Kategori 3: 40 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Oplæg: At den studerende har holdt et oplæg for holdet af 30 minutters varighed i samarbejde med andre studerende. Der gives respons i forbindelse med fremlæggelsen. Herunder at den studerende har samarbejdet med sit team om at udarbejde 2 oplæg i form af:
    • En gang ugens aktuelle.
    • Et formidlingsforslag ved brug af et skoletubeværktøj. Fremlæggelsen skal både handle om indholdet og have en kritisk vurdering af værktøjets anvendelse i undervisningen i forhold til elevens arbejde med digitale kulturteknikker.
  • At den studerende sammen med sit team (de studerende kan indenfor teamet organisere sig i mindre opgavegrupper) har udarbejdet og afleveret:
    • Progressionsopgave: En progressionsopgave over fagets to år, der specifikt forholder sig til anvendelse af det økonomiske perspektiv med begrundet valg af 3 centrale kernebegreber, som eleven møder flere gange (10 sider). Opgaven skal godkendes. Der gives skriftlig respons.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning.

Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m.

1. delprøve: Mundtlig prøve

Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 45 minutter.

Eksaminationstid: 45 minutter.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Tysk

TY1: Interkulturel kommunikation

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund.

 

Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning?

 

Der arbejdes med

  • udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis.
  • tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden.
  • relevant forskningsbaseret viden på området.
  • udviklingen af innovative kompetencer.

 

Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

  • kommunikation og kultur.
  • samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande.
  • interkulturalitet og kulturmøder.
  • anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen.
  • undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse.
  • flersprogethedsdidaktik.
  • innovation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik 

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager
til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer

sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning

forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen

samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier

anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen

it og medier i tyskundervisningen

planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog

interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv

samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag

tværfaglighed

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper

læringsmålstyret undervisning,

undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning

anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne

teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 70 timer
Kategori 2: 166 timer
Kategori 3: 33 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

I samarbejde med en venskabsklasse/tysklærer formuleres og udarbejdes der materiale til et forløb om interkulturel kompetence i folkeskolen.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes.

A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og indeholder:

  • En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk der har sit fokus på udvikling af interkulturel kommunikativ kompetence i teori og praksis (max 4 sider). Der gives skriftlig underviserfeedback.
  • En mundtlig gruppepræsentation på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video) af en opgave eller et kortere forløb til folkeskolens tyskundervisning der har sit omdrejningspunkt i interkulturel kompetence. Der tages udgangspunkt i autentisk litteratur/film, der placeres i en historisk kontekst (på tysk). Holdet og underviseren giver mundtlig respons på fremlæggelsen
  • Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift.  min. 8 tekster/problemområder fra lektionsplanen (på tysk).

B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

TY2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation.

 

Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

 

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

  • beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk.
  • den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper.
  • brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog.
  • sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier.

Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

  • kommunikation og sprogsystem.
  • sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling.
  • kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk kompetence.
  • innovation.
  • metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder.
  • tilrettelæggelse af en undervisning der sigter mod sproglig forståelse og produktion.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sprog

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling.
  • begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere sammenhænge mellem sprogsyn,

sprogtilegnelsessyn og sproglig viden

skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og

historiske udvikling

analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale

det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale

udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne

tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster

 

understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter

intersprog og intersprogsudvikling

planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion

sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion,

 

anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger

sproglæringsstrategier

 

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper

læringsmålstyret undervisning,

undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning

anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne

teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 70 timer
Kategori 2: 166 timer
Kategori 3: 33 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

De studerende indsamler elevtekster fra forskellige klassetrin i folkeskolens tyskundervisning, der anvendes til  holdets arbejde med intersprogsanalyse.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale.  Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes.

 

Bestået modulprøve

 

A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og indeholder:

  • En skriftlig besvarelse udarbejdet parvis på tysk omhandlende sprogtilegnelse  samt en intersprogsanalyse  af en elevtekst (  max. 4 sider). Der gives skriftlig underviserfeedback.
  • En mundtlig gruppepræsentation på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video) af en af modulets centrale tekster (på tysk). Holdet og underviseren giver mundtlig respons på fremlæggelsen.
  • Refleksioner (tekst, video eller lyd) ift.  min. 8 tekster/problemområder fra lektionsplanen (på tysk).

B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog”.

Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation.

Prøven gennemføres som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

Besvarelsen skal være 1 ½ - 2 normalsider.

 

Modulprøven afprøver, om den studerende kan:

  • Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster.
  • Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav, herunder modulprøven. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

TY3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er tysk.  Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med den konkrete udformning af tyskundervisningen inden for de gældende rammer for faget.

 

Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke mål skal folkeskolens tyskundervisning arbejde hen imod - og hvordan finder evaluering sted? Hvilke læremidler og læreprocesser er konstruktive i vejen mod målene? Hvilke medier og it-værktøjer kan med fordel inddrages og kvalificere tyskundervisningen?

 

Der arbejdes desuden med:

  • Bestemmelser (mål og evalueringsformer) for faget tysk
  • Analyse, afprøvning samt udarbejdelse af læremidler til tyskundervisningen
  • Forskellige metoders og mediers motiverende potentiale
  • Evalueringsværktøjer i fremmedsproget tysk
  • Aktionslæring og undersøgelse af praksis

 

Der arbejdes løbende med de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til tysk med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

  • tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af en kommunikativ funderet fremmedsprogsundervisning.
  • sprogtilegnelse og sproglig progression.
  • læremiddelanalyse- og udvikling i fremmedsprogsundervisning.
  • forskellige evalueringsformer.
  • IT som et pædagogisk/didaktisk redskab.
  • fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk.
  • begrundet planlægge, gennemføre og evaluere differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

motivere eleverne til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre

læreprocessers betingelser og faktorer

anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse

informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse

 

anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer

udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper

læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen

 

anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning

 

aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder

anvende teorier, værktøjer og redskaber til                        udvikling af innovative kompetencer hos eleverne

 

teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen

 

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper

læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 70 timer
Kategori 2: 166 timer
Kategori 3: 33 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

Opfyldte portfoliokrav samt deltagelse i portfoliosamtale. Underviseren tilkendegiver ved semesterets start deadlines for de forskellige opgaver, der skal overholdes.

 

A. Portfolioen udarbejdes individuelt, den er digital og multimodal og indeholder:

  • En mundtlig gruppepræsentation på holdet med visuel understøttelse (f.eks. i form af en Prezi, Power Point eller video)  af et kortere forløb eller af flere opgaver til folkeskolens tyskundervisning (på tysk). Holdet og underviseren giver mundtlig respons.
  • En skriftlig besvarelse udarbejdet individuelt , der på et teoretisk/didaktisk grundlag reflekterer over tyskundervisningens mål og evalueringsformer, metoder og materialer (på tysk) samt en skriftlig intersprogsanalyse af en elevtekst (på dansk) (i alt max. 4 sider). Der gives skriftlig underviserfeedback.
  • Refleksioner (video, tekst eller lyd) ift. min. 8 tekster/problemområder fra lekstionsplanen på tysk.

B. Modulet afsluttes med en portfoliosamtale i grupper med underviseren på tysk.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Tysk

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.   

1. delprøve: Skriftlig prøve

Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer.

Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 

1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema.

2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til ’Stationenlernen’ eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 2-3 sider), og inddrage stof fra undervisningen.

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4.

Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element.  Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted.

4. Frivillige kurser, specialiseringsmoduler, ASTE og internationale moduler

Modulbeskrivelser – frivillige kurser

Skrivning og retorik

Modultype, -omfang og -sprog

Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Den studerende skal tilegne sig kompetencer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig måde i forskellige kontekster. Der er fokus på den studerendes egne kommunikative færdigheder.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på grundlæggende viden om retorikkens skriftlige og mundtlige discipliner.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Skrivning og retorik omhandler lærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt, og hvordan de gennemføres hensigtsmæssigt.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende stemme, krop, medier, hjælpemidler og skriftlighed til kommunikation med elever, kolleger, forældre og andre aktører i et genreadækvat, modtagerrettet og korrekt sprog.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende medier og sproglige virkemidler til understøttelse af kommunikation i en given kommunikationssituation

lærerens kommunikative opgaver

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier

tekstproduktion i forskellige medier og med forskellige remedier, herunder håndskrivning

vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler

stemmen som udtryksmiddel

anvende retoriske udtryksmidler i egen oplæsning og ved andre former for fremføring af tekst

tekstperformance

 

Arbejdsformer i modulet

Der arbejdes som udgangspunkt med den studerendes praktiske færdigheder i mundtlig og skriftlig fremstilling.

 

Modulets relation til praksis

Modulet arbejder med den studerendes færdigheder i at udtrykke sig i mundtlige og skriftlige genrer som en lærer har brug for at beherske.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt og aktiv deltagelse i øvelser.

 

Evaluering af modulet

den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Kursus i det praktisk–musiske fagområde

Modultype, -omfang og -sprog

Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kursets identitet:

De praktisk-musiske fag har det fællestræk at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale tegngivne fremstillingsformer.

Kurset sætter den studerende i stand til begyndende at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer som anvendes inden for det praktisk-musiske fagområde.

 

Mål:

Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå begyndende kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på grundlæggende viden om æstetiske læreprocesser.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Det praktisk-musiske fagområde.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • analysere, vurdere og integrere praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i folkeskolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende praktisk-musiske tilgange til læring, der styrker elevernes evne til at udtrykke sig i og gennem praktisk-musiske og æstetiske udtryksformer

æstetiske læreprocesser og det praktisk-musiske som udtryksform og indgang til læring og erkendelse

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der integrerer praktisk-musiske aktiviteter i folkeskolens fag med henblik på at facilitere og stimulere elevernes læring

det praktisk-musiske som indgang til motivation og stimulation af elevernes lyst til at lære

anvende det praktisk-musiske i en undervisning, der fremmer elevernes alsidige udvikling, og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst

nonverbale og sansemæssige udtryksformer og elevernes alsidige udvikling

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der stimulerer elevernes lyst til innovation og foretagsomhed gennem praktisk-musiske aktiviteter

innovation og foretagsomhed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret:

  • 3 dages ophold på lejrskolekolonier nær skov og strand. Her arbejdes der overvejende praktisk med faglige aktiviteter i tre faser:
    1. En inspirationsfase hvor lærerne i fem workshops praktisk og teoretisk introducerer grundlæggende praktisk-æstetiske faglige teknikker.
    2. En arbejdsfase hvor man i grupper arbejder med at skabe en miniproduktion med inddragelse af de erhvervede færdigheder og erfaringer. I denne fase yder underviserne vejledning.
    3. En præsentationsfase hvor produktionerne fremvises.
  • På læreruddannelsen. Her efterbearbejdes de praktiske erfaringer, der gives feedback på produktionerne, og arbejdsprocessen evalueres. Endvidere perspektiveres der til didaktisk anvendelse. Her betragtes den praktisk-musiske dimension, skabende virksomhed, kropslig udfoldelse og anvendelse af nonverbale udtryksformer i et dannelses- og undervisningsperspektiv med henblik på ens egen lærerpraksis.

 

Deltagelseskrav

Deltagelse i alle faser af kurset.

Refleksioner over forhold i forbindelse med

  • egen praktisk-æstetisk kompetenceudvikling.
  • deltagelse i den musisk-æstetiske proces, herunder især medvirken til udvikling af både mini-produktionen og gruppearbejdet.
  • didaktiske perspektiveringer til kommende praksis.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Modultype, -omfang og -sprog

Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange – herunder en normkritisk -  til undervisning i det obligatoriske emne (SSF). Emnet er obligatorisk på alle trin i folkeskolen og varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse samt af eksterne aktører. Med afsæt i forenklede fælles mål for SSF præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA.

Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:

  • En indsigt i didaktiske overvejelser over undervisning i det særlige emne ift. lærerrolle og elevinddragelse. Særligt fokus på hvordan man tilrettelægger normkritisk undervisning.
  • En orientering om de SSF-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 0. til 9. klasse.
  • Inddragelse af relevante aktører på SSF-området og deres tilbud til skolens SSF-undervisning.

 

Modulets vidensgrundlag

Der tages afsæt i

  • national og nordisk faglitteratur om sundhed og seksualitet.
  • rapporter om unges sundhed og seksualpraksis.
  • film og podcasts som diskuterer SSF-relevante emner: gerne med børn og unge som aktører.
  • undervisningsmateriale (primært fra Sex og Samfund).

 

Kompetenceområde

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på læreruddannelsen omhandler udvikling af de studerendes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning.

 

Kompetencemål

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende undervisning i det obligatoriske emne Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb til fremme af elevers sundhedsmæssige handlekompetence i undervisning om sundhed

sundhedsfremmende undervisning med henblik på udvikling af elevers sundhedsmæssige handlekompetence

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet med respekt for elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier

undervisning i familie- og samlivsformer, herunder etiske forhold vedrørende elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, personlige grænser, følelser og forskellige værdier

tilpasse sundhedsundervisning til konkrete elevgruppers forudsætninger, behov og alder vedrørende livsstils- og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion

Livsstil og levevilkårs indflydelse på seksualitet, kost, rygning, alkohol og motion

planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsundervisning i tværfaglige sammenhænge hvor også samarbejde med ressourcepersoner kan indgå

tværfaglighed i folkeskolens undervisning samt brug af ressourcepersoner

planlægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning, der tager hensyn til udviklingsmæssige udfordringer i forskellige aldersgrupper

udvikling fra barn til voksen samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten

tilrettelægge sundhedsfremmende undervisning med henblik på elevers anerkendelse af mangfoldighed i forhold til kønsroller, kropsidealer, og seksualitet, samt betydning af livsstil og levevilkår

Identitetsdannelse, herunder seksuel orientering, kønsroller samt elevers udvikling af forståelse af mangfoldighed vedrørende køn, krop og seksualitet samt betydning af livsstil og levevilkår

 

Arbejdsformer

Undervisningen vil være eksemplarisk og bygge på dialog, multilog, øvelser, diskussion på baggrund af film/podcast samt kritisk arbejde med eksisterende undervisningsmaterialer til SSF. Der lægges op til aktiv deltagelse på baggrund af forberedelse hjemme. Sideløbende med undervisningen vil studiegruppen arbejde med den afsluttende opgave (beregn ca. 8 timer hertil i løbet af de 5 uger). Det tilstræbes at få besøg af ekstern samarbejdspartner i løbet af SSF-undervisningen.

 

Relation til praksis

SSF-undervisningen vil koble sig til didaktiske overvejelser i praksis hver eneste undervisningsgang. Derudover vil den afsluttende opgave tage direkte afsæt i et besøg eller en undersøgelse i praksisfeltet dvs. med børn/unge/undervisere.

 

Deltagelseskrav

  • Mødepligt (min. 80% fremmøde).
  • Derudover kræves en undersøgelse/afprøvning i praksis af elementer af emnet. Dette defineres nærmere af holdets undervisere. Dette kunne være interviews, observationer, undervisning. Dette fremlægges på holdet.

 

Evaluering af modulet

den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Uddannelse og job

Modultype, -omfang og -sprog

Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har en forståelse for lærerens rolle i forhold til UU-vejlederen og kendskab til forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelse og Job. Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for Uddannelse og Job præsenteres forskellige materialer og ressourcepersoner, som kan understøtte en undervisning i Uddannelse og Job.

Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:

  • En orientering om undervisningsmaterialer til Uddannelse og Job, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 0. til 9. klasse.
  • En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens mulige uddannelsesvalg.
  • Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan.
  • En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene.
  • Et indgående kendskab til uddannelsesparathedsvurderinger.

 

Kompetenceområde

Uddannelse og job omhandler at fremme den enkelte elevs lyst og evne til at træffe selvstændige uddannelses- og karrierevalg samt til at kunne agere på arbejdsmarkedet.

 

Kompetencemål

Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, samt karriereplanlægning i folkeskolens 0. – 10. klasse.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der styrker elevernes evner til at se sammenhænge mellem valg af uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder inden for forskellige brancheområder samt motivere den enkelte elev til at afdække egne ønsker, muligheder og potentialer

sammenhænge mellem brancher, erhvervsmuligheder og uddannelsesveje

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevernes indsigt i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold lokalt, nationalt, i EU og globalt

uddannelse på arbejdsmarkedet lokalt, nationalt, i EU og globalt

skabe et læringsrum, der anskueliggør forskellige arbejdsmarkeds- og lønformer i konkret form samt motivere eleverne til at diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed

arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der med evt. inddragelse af elevernes fritidsarbejde fremmer deres forståelse for og viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet

børn og unges arbejdsvilkår

planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der med inddragelse af den enkelte elevs hverdagsliv styrker eleven til at reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og livsformer og uddannelses- og karrieremuligheder

levevilkår og livsformer

skabe læringsrum, der motiverer eleverne til at diskutere og reflektere over lighed og ulighed på arbejdsmarkedet

lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle

planlægge, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter, der i praksis fremmer elevernes evne til uddannelses- og jobsøgning bl.a. ved brug af it

forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af internettet

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der sikrer eleverne kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og kompetencer til at agere på arbejdsmarkedet, herunder tilrettelægge projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt med efterfølgende evaluering

den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomstsystemet, flexicuritybegrebet, A-kasser og jobcentre

 

 

Modulets relation til praksis

På kurset møder den studerende ressourcepersoner, der arbejder med Uddannelse og Job samt brobygningsaktiviteter mellem skole og ungdomsuddannelserne.

 

Deltagelseskrav

  • Mødepligt (min. 66% fremmøde).
  • Opgave: Den studerende skal afsluttende beskrive sin kommende Uddannelse og Job-praksis i skolen, samt formulere et konkret forløb, hvor FFM for Uddannelse og Job kobles til et undervisningsfag. (Omfang 1-3 sider). Opgaven skal godkendes.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Grammatik

Modultype, -omfang og -sprog

Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Den studerende skal tilegne sig grundlæggende færdigheder inden for grammatik og retskrivning og viden om samme.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på grundlæggende viden om grammatik og retskrivning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Grammatikkurset handler om sprogsystem og formel sprogrigtighed.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • beherske basal dansk grammatik og retskrivning og kommunikere herom.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kommunikere skriftligt uden formelle sproglige fejl

lærerens kommunikative opgaver

beskrive sprogsystemet, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Der arbejdes som udgangspunkt med den studerendes praktiske færdigheder i formel sprogrigtighed og med den studerendes viden om regler for retskrivning.

 

Modulets relation til praksis

Modulet arbejder med den studerendes færdigheder i formel sprogrigtighed, som en lærer har brug for at beherske.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt og aktiv deltagelse i øvelser.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Drama

Modultype, -omfang og -sprog

Frivilligt kursus. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Den studerende skal tilegne sig grundlæggende færdigheder i arbejdet med kropslige og dramatiske udtryksformer i undervisningen, det almene pædagogiske arbejde og hans/hendes egen lærerfaglige formidling.

 

Modulets vidensgrundlag

Viden om dramatiske, kropslige og æstetiske erfaringsformers betydning for læring, formidling og den pædagogiske praksis.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Dramapædagogiske metoder og deres anvendelse i undervisningen, kropsæstetiske læreprocesser, formidlings- og relationskompetence.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Modulet styrker de studerendes egne relationelle, kommunikative, formidlingsmæssige og pædagogiske kompetencer gennem arbejdet med dramatiske og kropsæstetiske virkemidler, og giver også kompetencer til at anvende disse virkemidler i arbejdet med eleverne i undervisningen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Bruge dramapædagogiske metoder, der gennem praktisk handling åbner for deltagernes sociale, personlige og erkendelsesmæssige udvikling

Kropsæstetiske læreprocesser og dramapædagogisk teori

Anvende specifikke dramatiske teknikker som fx improvisation, rolle- og karakterarbejde, iscenesættelse og performance som virkemidler i det pædagogiske arbejde

Didaktisk refleksion over planlægning, udførelse og evaluering af dramapædagogisk arbejde

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet er i meget overvejende grad baseret på praktisk arbejde og deltagernes egne kropslige erfaringer af dramafaget. Vidensgrundlaget for modulet understøttes desuden af læsning af et mindre antal artikler om dramapædagogisk og -didaktisk metodik.

 

Modulets relation til praksis

Modulet sigter direkte mod at udvikle den studerendes egne kropslige, lærerfaglige formidlingskompetencer samt at kvalificere til at arbejde med dramapædagogiske metoder i undervisningen i skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt og aktiv deltagelse i øvelser.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Modulbeskrivelser – specialiseringsmoduler

SM1: Læse- og skrivevanskeligheder

Modultype, -omfang og -sprog

Specialiseringsmodul, 10 ECTS, undervisningssprog dansk.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet indeholder dels 1: en teoretisk del, hvor forskellige typer læse- og skrivevanskeligheder og indsatsmuligheder bliver introduceret, dels 2: praksistilknytning i form af et læsemakkerforløb, hvor teorierne afprøves i praksis i forhold til en enkelt elev. De studerende coaches til at være læsemakkere for elever i indskolingen, der har identificerede behov for særligt tilrettelagt undervisning.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Dansk indskoling, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i læse- og skriveprocesser og literacy, herunder læse- og skrivevanskeligheder og evidensbaserede tiltag.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere afkodningsvanskeligheder, læseforståelsesvanskeligheder og sammensatte vanskeligheder

de forskellige måder, skriftsproglige vanskeligheder kan fremtræde på

kommunikere om skriftsproglige vanskeligheder

årsager til, følger af og tidlige tegn på skriftsproglige vanskeligheder

planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers skriftsproglige udvikling

teorier om læsning og skrivning

planlægge og gennemføre differentieret undervisning i læsning og skrivning for at understøtte den enkelte elevs læse- og skriveudvikling

læsningens og skrivningens didaktik

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs skriftsproglige udvikling.

test og evaluering

understøtte elevers læse- og skriveudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen

it som læringsressource i skriftsprogsundervisningen

foretage strukturerede observationer af enkelte elever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 72 timer
Kategori 2: 128 timer (fx en-til-en sessioner og forberedelse af undervisning)
Kategori 3: 60 timer
Kategori 4: 15 timer

 

Modulets relation til praksis

De studerende får bygget bro mellem uddannelsespraksis og skolens praksis. De studerende placeres på udvalgte skoler og gennemfører et konkret læsemakkerforløb, hvor de kobles på en specifik opgave målrettet en elev i 2.-3. klasse. Det foregår i en række en-til-en sessioner, 8 uger med 2 lektioner ugentligt. Der ydes supervision af modulets lærere hver 14. dag, dvs. 4 lektioner i alt.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Mødepligt til læsemakkersessionerne 2 x ugentligt i 8 uger.
  • Mundtlig fremlæggelse af elevcase.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SM1: Årsplaner og langsigtet planlægning

Modultype, -omfang og -sprog

Specialiseringsmodul, 10 ECTS, undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme tekster på norsk, svensk og engelsk.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge langsigtet undervisning med særligt henblik på danskfaget. De færdigheder og den viden, der tilegnes i modulet vil i vid udstrækning kunne overføres til andre undervisningsfag.

Den studerende kommer både til at analysere og vurdere eksisterende årsplaner og selv udvikle egne. I den forbindelse vil der blive arbejdet med skolernes allerede eksisterende læringsplatforme, men også eksperimenteret med årsplanlægning i forskellige andre formater (fx som hjemmesider, blogs, hæfter og plakater).

Den studerende skal mere systematisk arbejde med implementeringsmuligheder i forhold til skolereformens krav om bl.a. temaer som it og medier, innovation og entreprenørskab, åben skole osv.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Dansk udskoling, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet trækker på relevant forskning inden for det almendidaktiske og danskdidaktiske område.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle langsigtet planlægning af funktionel undervisning under hensyntagen til gældende mål for danskfaget

de udfordringer, der kan ligge i at implementere et stort antal færdigheds- og vidensmål i en funktionel kontekst

skabe progression i danskfaget på mange niveauer

progression i danskfaget

planlægge målstyret danskundervisning og sikre en hensigtsmæssig evalueringspraksis

målstyret undervisning og evaluering i danskfaget

redegøre for, hvordan et fagsyn påvirker undervisningsplanlægningen i et fag

forskellige fagsyns påvirkning af langsigtet planlægning

udvikle konkrete årsplaner i forskellige genrer og formater (såvel digitale som analoge)

de forskellige muligheder for at give årsplanen konkret udtryk

sikre at eleverne gennem det løbende arbejde i 7.-9./10. kl. er klædt på til den afsluttende prøve i dansk

kravene, der stilles ved den afsluttende prøve efter 9. og 10. kl. i dansk

foretage kritiske analyser af eksisterende årsplaner

eksisterende praksis(ser) for udarbejdelse af årsplaner

anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i danskfaget

sammenhænge mellem stofudvælgelse og målformulering i danskfaget

nedbryde mål i Forenklede Fælles Mål i dansk til evaluerbare læringsmål

forskelle på undervisningsmål og læringsmål

udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik

samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb

tværfagligt samarbejde i skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

De studerende skal i forbindelse med modulet foretage en undersøgelse af læreres praksis med hensyn til langsigtet planlægning af danskundervisning.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Den studerende udvikler, gennemfører og præsenterer et undersøgelsesdesign, der afdækker nogle af de former for langsigtet planlægning, som praktiseres i danske grundskoler. Undersøgelsesdesignets konkrete udformning aftales efter nærmere aftale med underviseren.
  • Den studerende udarbejder en treårsplan for enten mellemtrin (4.-6. kl.) eller udskoling (7.-9. kl.). Årsplanernes konkrete udformning aftales efter nærmere aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SM1: TMTM – Tidlig Matematikindsats Til Maginalgruppeelever

Modultype, -omfang og -sprog

Specialiseringsmodul, 10 ECTS.

Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, norsk og svensk. 

 

Forudsætninger for at læse modulet

Matematik – aldersspecialisering 1.-6. eller 4.-10. klassetrin.

 

Kort beskrivelse af modulet

På dette modul får du:

  • Kompetence til at kortlægge og undervise elever med særlige behov, både de højt- og lavtflyvende elever.
  • Viden om forskellige definitioner og perspektiver på elever med særlige behov.
  • Viden om mulige årsager til, at en elev kommer i matematikvanskeligheder.
  • Indblik i nationale- og internationale forskningsresultater om læring, matematikvanskeligheder og undervisning af marginalgruppeelever.
  • Erfaring med undervisningsmaterialet ’Matematikvanskeligheder – Tidlig intervention’ eller ’Matematikvanskeligheder på de ældste klassetrin’.
  • Erfaring med at udvikle, observere og analysere interventions-undervisning.
  • Erfaring med at gennemføre faglig supervision.

 

Modulet har til formål at styrke grundfagligheden i undervisningsfaget matematik, men med tydelig overførselsværdi til øvrige undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfag MAi og MAu med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant national og international forsknings- og udviklingsviden om elever med særlige behov i matematik og grundlæggende teori om observation og supervision.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring

forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling

observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik

observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik

problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer

matematisk problembehandling

vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte

forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret

matematisk kommunikation

tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler

elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn

anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder

matematiske repræsentationer

vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer

matematiske hjælpemidler

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 72 timer

Kategori 2: 168 timer

Kategori 3: 30 timer

Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

De studerende får bygget bro mellem uddannelsespraksis og skolens praksis, idet de gennemfører et konkret TMTM interventionsforløb bestående af et fire lektioners interventionsforløb. De studerende bliver i par tilknyttet interventionselev(er) fra klassetrin der svarer til den studerendes aldersspecialisering. De studerende kan efter eget ønske gennemføre interventionsforløbet på anden skole end de af underviserne udvalgte skoler, fx den studerendes praktikskole.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Den studerende skal gennemføre et interventionsforløb med udgangspunk i TMTM.
  • Den studerende skal deltage i et supervisionsforløb med udgangspunkt i en problemstilling fra interventionsforløbet.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som godkendt/ikke godkendt. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SM1: Autentiske læremidler og skriftlige sprogfærdigheder

Modultype, -omfang og -sprog

Specialiseringsmodul, 10 ECTS, undervisningssprog engelsk.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Undervisningsfaget engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Der er fokus på at udvikle undervisning med teksterfra forskellige medier og genrer.

  • Modulet arbejder med autentiske tekster til engelskundervisningen  
  • Der arbejdes med tekstanalyse, kulturforståelse og genrekendskab
  • Der arbejdes med den studerendes skriftsproglige udvikling ud fra et funktionelt sprogsyn.
  • Der arbejdes med autentiske fiktive og faktiske tekster i et udvidet tekstbegreb til udvikling af tematiserede undervisningsforløb til alle klassetrin.
  • Der arbejdes desuden med refleksion over og analyse af digitale platforme/læremidler.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om autentiske tekster og kommunikation, litteratur- medie - og genreteori, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

  • Sproglig kompetence og sprogundervisning.
  • Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation.
  • Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet planlægge, gennemføre og udvikle engelskundervisning med autentiske tekster

autentiske tekster til engelskundervisningen

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisningen

tekstkompetence herunder it og medier

skrive modeltekster i forskellige genrer

sproglige virkemidler i forskellige genrer

 beherske engelsk til undervisningsbrug og peronligt brug både mundtligt og skriftligt herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat

det engelske sprogs anvendelse og opbygning

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

interkulturelle kompetencer

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.

Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende fx i forbindelse med praksissamarbejdet i modul 3.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • En digital portefolio indeholdende følgende komponenter
  1. En plan for et undervisningsforløb hvor det bærende element er autentiske tekster. Omfang: 3-4 sider.
  2. Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min.
  3. Fem skriftlige modeltekster i forskellige genrer, herunder en analyse af et litterært værk.
  4. Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over 5 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SM1: Den Europæiske Lærer – et interkulturelt blik på lærerprofessionalitet

Modultype

Lokalt udarbejdet, specialiseringsmodul.

Omfang: 10 ECTS.

Sprog: Dansk og engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har til formål at

  • styrke interkulturelle kompetencer.
  • give indblik i og erfaring med didaktisk og pædagogisk praksis på en skole i et andet land.
  • styrke den studerendes blik for eget kulturelle ståsted og implicitte og eksplicitte faglige værdier igennem komparativt arbejde.
  • give den studerende viden om og erfaring med andre metoder i det lærerfaglige arbejde.
  • give den studerende erfaring med at arbejde analytisk med egen praksis igennem feltarbejde.

 

Modulet godkendes til følgende fag

Lærerens grundfaglig med 10 ETCS.

 

Fagområder (undervisningsfag, lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Lærerens grundfaglighed, praktik og professionsbachelor.

 

Adgangsforudsætninger (knyttet til undervisningsfag og/eller øvrige)

Optagelse på international linje.

 

Kompetenceområde

Modulet omhandler planlægning, gennemførelsen og evaluering af undervisning i en udenlandsk kontekst med og analyse af den udenlandske skoles rammebetingelser i et komparativt perspektiv. Systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger.

 

Kompetencemål

  • I samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
  • Forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan i en udenlandsk kontekst

Vidensmål: Den studerende har i et komparativt perspektiv viden om

Lede og gennemføre undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer,

Klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik,

Analysere og vurdere klassen som et fællesskab, lærerens arbejde og skolens organisering, undervisnings- og arbejdsformer

Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet og pædagogiske ideers indflydelse på undervisning, samt på skolens funktion og organisation

Anvende en teoretisk referenceramme, udvikle undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde,

Undersøgelsesdesign, feltarbejde, evalueringsmetoder samt test

 

Anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser

Forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder

Håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag,

Forholdet mellem religion, kultur og politik og deres konsekvenser for skolens dagligdag,

Analysere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål, samt sammenhænge mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

Forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i en uddannelsesmæssig sammenhæng

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling som udvikles i relation til den studerendes erfaringer på den udenlandske skole.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

Desuden skal den studerende:

  • Tage på et praksisophold på en skole i Europa anvist af Institut for Skole og Læring af 2 måneders varighed.
  • Lave et undersøgelsesdesign til feltarbejde på den anviste skole.
  • Forestå undervisning, observere undervisning, samt deltage i dagligdagen på skolen.
  • Deltage i ugentlige online-undervisning samt vejledning med modulansvarlige undervisere på Institut for Skole og Læring.
  • Ugentlig produktion af opgaver defineret af underviser.
  • Afrapportere feltarbejde på engelsk i en form angivet af underviser og henvendt til værtsskolen.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SM31: Den sproglige dimension i fagene

Modultype, -omfang og -sprog

Specialiseringsmodul, 10 ECTS, undervisningssprog: dansk med enkelte tekster på engelsk.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Alle fag.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet giver studerende mulighed for at specialisere sig inden for den sproglige dimension i fagene. Undervisningen vil give den studerende viden om og kompetencer til at begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der sigter mod sprogbaseret stilladsering i fagene og med udgangspunkt i egne undervisningsfag Modulet dækker over emner som fx

  • Sprogpædagogik og sprogpædagogiske tilgange i fagundervisningen
  • Faglig læsning og skrivning
  • Læremiddelanalyse af materialer fra den studerendes undervisningsfag mhp. opstilling af sproglige mål i forlængelse af faglige mål

                                                                                                                                                              

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Den studerendes valgte undervisningsfag, 10 ECTS

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Relevante kompetencemål i den studerendes valgte undervisningsfag.

 

Modulets vidensgrundlag

  • National og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogpædagogik herunder andet- og fremmedsprogspædagogik.
  • Sprogpædagogik og sprogpædagogiske tilgange i fagundervisningen.
  • Faglig læsning og skrivning.
  • Læremiddelanalyse mhp. opstilling af sproglige mål i forlængelse af faglige mål.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Inddrage elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

Sproglig udvikling, herunder også andetsproglig udvikling, sprogsyn og læringssyn

Identificere sprogpædagogiske udfordringer i fagundervisningen

Udviklingen fra hverdagssprog til fagsprog

Begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i eget undervisningsfag med fokus på elevernes faglige og sproglige udvikling

Hvordan viden og sprog hænger sammen

   

Læse- og skriveundervisning der understøtter faglig viden, herunder australsk genrepædagogik og Reading to Learn

Analysere læremidler mhp. opstilling af sproglige mål i forlængelse af faglige mål

Faglige teksters opbygning, genrekendetegn og sproglige mønstre

Orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt

National og international forsknings- og udviklingsarbejde indenfor sprogpædagogik

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 60 timer
Kategori 2: 170 timer
Kategori 3: 40 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis:

Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder:

  • Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.).
  • Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
  • Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.
  • Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder.
  • Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav:

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Lærermiddelanalyse.
  • Et sprogudviklende undervisningsforløb med opstillede sproglige og faglige mål som knytter sig til den studerendes undervisningsfag.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SM32: Teacher professional understanding of technology

Med forbehold for ændringer i forbindelse med udvikling af samundervisningsaktiviteter med HiOA (Høgskolen i Oslo og Akershus).

 

Module type, extent and language

Mono-professional, international, elective module in English. 10 ECTS. Locally formulated curriculum.

Subject area: ICT and Digital Media in a Teacher Professional Perspective.

Language of instruction: English.

 

Short description of the module

The aim of the module is to develop the teacher students’ abilities to critically understand, estimate, analyze and develop designs for learning, pupils’ roles and learning opportunities supported by Information and Communication Technologies (ICT) and digital media. The module furthermore aims to support the teacher students’ reflections on and awareness of the ongoing medialization and digitalization in society. ICT and digital media influence both learning objectives and the ways of learning and teaching, i.e. the bildung of both teachers and pupils.

The module will focus on five themes:

  • Children/young people’s digital media and learning cultures
  • Participatory cultures, creative learning and digital citizenship
  • New roles of teachers and pupils in school
  • Designing for new forms of learning and assessment
  • Assessment of digital learning resources and ICT-supported designs for learning

 

The knowledge base of the module

The module relates to the theoretical field of ICT-pedagogy and related, existing knowledge, results and experiences from international research and development projects.

 

The module is approved for the following subjects, incl. ECTS specification

The student's chosen main subject, 10 ECTS

 

Competency goals that are included in the module

Relevant competencies in the student's chosen main subjects.

 

The student is expected to demonstrate skills and knowledge within the following main areas of competence

At the end of the module, the student is expected to be able to demonstrate the following practical skills and theoretical knowledge:

 

Skills: The student is able to

Knowledge: the student has knowledge about

Understand and use ICT and digital media in pedagogically relevant ways in teaching activities

ICT and digital media as educational technologies in a school context

Plan, design for, conduct and develop teaching and learning activities with a focus on activating pupils’ informal learning with ICT and digital media in the classroom

Children, young people and informal learning with ICT and digital media

Plan, design for, conduct and develop teaching and learning activities with a focus on scaffolding maker spaces and participatory cultures in the classroom

Maker spaces, participatory cultures, creative learning, digital literacy and citizenship in the classroom

Plan, design for, conduct and develop teaching and learning activities with a focus on new teacher and pupil roles: critical investigators, analyzing consumers, goal-oriented and creative producers, responsible participants

New teacher and pupil roles: critical investigators, analyzing consumers, goal-oriented and creative producers, responsible participants

Plan, design for, conduct and develop teaching and learning activities with a focus on new forms of learning and assessment with ICT and digital media

New forms of learning and assessment with ICT and digital media (e.g. 21st century skills, computer-supported collaborative and cooperative learning, blended learning, networked and connected learning, crowdsourced learning and peer assessment)

Engage in critical analyses and assessments of pedagogical relevance of educational technologies and ICT-supported designs for learning in concrete teaching situations

ICT-pedagogy, teacher-professional understanding of technology (e.g. TPACK), technology integration models (e.g. SAMR), and educational technology assessment tools

 

Module workforms (study activity model)

During the module students will become theoretically and practically engaged in exploring and experimenting with various designs for learning as a way to expand the creative competencies for developing innovative ways of teaching and learning with ICT and digital media.

 

Category

Workload (hours): 275

Primary forms of work

Category 1

75

Lectures, student presentations, groupwork and supervision

Category 2

117

Student products (75 hours), planning, designing, conducting and assessing teaching and learning activities, technologies and digital learning resources (42 t.)

Category 3

78

Individual preparation and reading

Category 4

5

Teaching activities initiated by the teacher students

 

How is the module related to practice

The module utilizes a practice and experience-based approach to developing students’ teacher professional understanding of technology as an ubiquitous aspect of their professional identity. Technological understanding relates to the strategies and concepts used by teachers to pedagogically engage ICT and digital media in designing and conducting lessons. The module offers the teacher students practical working experiences with planning, designing, conducting and assessing ICT-pedagogical teaching activities.

 

Participation requirements

Participatory requirement 1:

  • Students are expected to participate actively in the lessons and other activities related to the module. On the basis of the students’ active participation, the module teachers should be able to assess the learning outcomes of the students as equal to at least “passed” on the Danish 7-point grading scale. Students will be informed if the module teachers find indications of students not being able to meet the participation requirements.

 

Participatory requirement 2:

  • Students hand in required study products and engage in the required activities involving design of ICT-supported teaching activities with a focus on new forms of learning and assessment. Students explore, examine, assess and present technological and digital learning resources.

 

Participatory requirement 3:

  • Students engage actively in oral and written reflections on the teachers’ professional understanding of technology and the need for developing 21th century learning environments in schools.

 

Requirements for passing the module

All of the above participation requirements must be approved. Approval of the participation requirements are based on the overall assessment of the students having fulfilled the objective requirements of the module, e.g. meeting deadlines for handing in studyproducts and other assignments, living up to the academic level and form as well as relating to module objectives.

Fulfillment of each individual participation requirement is based on the assessment by the instructor of the above listed requirements as well as the skills and knowledge requirements of the module. The result of the assessment will be communicated to the student as passed/not passed. In the case of a student not passing the module, please refer to part 1, paragraph 5.2.3 of the curriculum.

SM33: Inklusion og trivsel

Modultype- omfang og sprog

Specialiseringsmodul, 10 ECTS – undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme enkelte tekster på engelsk, norsk og svensk.

 

Forudsætning for at læse modulet

Alle fag

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet henvender sig til den studerende, der har interesse i at arbejde med elevers trivsel og udvikling og analyse af inkluderende læringsmiljøer i grundskolen. Modulet skal give den studerende kompetencer inden for bl.a. pædagogisk ledelse, kommunikation og tværprofessionelt samarbejde.

Modulet vil være velegnet til at arbejde med praksisanalyser af skolen og dens aktører, herunder elever og forældre. I modulet arbejdes med forskellige metoder i forhold til empiriindhentning og -bearbejdning.

Modulet vil være bygget op omkring følgende temaer i forhold til inklusion og trivsel:

  • Inklusions - og eksklusionsprocesser
  • Iinddragelse af elev- og forældre perspektiver
  • Køn i skolen
  • Mobning  
  • Udsatte og psykisk sårbare børn og unge
  • Lærerens arbejde som partner i samarbejde omkring inklusion og trivsel
  • Lærerens arbejde som professionel autoritet og myndighedsperson

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Den studerendes valgte undervisningsfag, 10 ECTS.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Relevante kompetencemål i den studerendes valgte undervisningsfag.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant national og international forsknings- og udviklingsviden inden for områderne inklusion, trivsel og tværprofessionalitet.

 

Færdighedsmål. Den studerende kan

Vidensmål. Den studerende har viden om

Inddrage elevers og forældres perspektiver i sammenhænge med inklusion, trivsel og deltagelsesformer

Forståelse for elever i komplicerede læringssituationer, og kendskab til hvorledes elevers og forældres perspektiver kan inddrages og anvendes i inkluderende sammenhænge

Facilitere interaktions- og læreprocesser, der er befordrende for et inkluderende læringsmiljø

Klasse-, lærings- og gruppeledelse i inkluderende læringsmiljøer

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevens/ klassens trivsel

Konfliktløsning og håndtering af mobning

Selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

Samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og i forhold til eksterne relevante aktører, fx PPR og SSP

Agere i forhold til børn og unge, der vækker bekymring

Love og procedurer i forhold til, når læreren eller skolen har bekymring for et barn eller ung, herunder regler for underretning

Analysere kompleksiteten af egen og andres praksis i den inkluderende skole

Inklusionsudvikling i teori og praksis og metoder til analyse og håndtering heraf

Agere som professionel autoritet og myndighedsperson

Professionsteori

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 66 timer

Kategori 2: 159 timer

Kategori 3: 50 timer

Kategori 4: 0 timer

 

Modulets relation til praksis

Den studerende gennemfører i en projektgruppe en mindre undersøgelse af en skolerelevant praksis i forhold til et af modulets temaer.

Med udgangspunkt i et skriftligt oplæg holder projektgrupperne et mundtligt oplæg på max 30 min.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Den studerende udarbejder logbog i forbindelse med hver undervisningsgang. På baggrund af logbogen udarbejder den studerende i slutningen af modulet et logbogsreferat på 2-3 sider, der afleveres skriftligt.
  • At den studerende i gruppe har udarbejdet 1mundtligt oplæg for holdet af 20 minutters varighed. Oplæggene udarbejdes i projektgrupper på 2-3 studerende. Der gives peer feedback. Oplæggene skal knytte sig til modulets temaer.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat ikke er gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

SM36: Alsidig undervisning og bevægelse i fagene – læring gennem kropslig aktivitet, kreativitet og performativitet

Modultype, -omfang og -sprog

Specialiseringsmodul, 10 ECTS, undervisningssprog dansk/engelsk.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Alle fag.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette er et didaktisk modul, hvor du kommer til at arbejde didaktisk med kreativitet, bevægelse og æstetik til at fremme læring. Praktisk og teoretisk skal vi undersøge kroppen, rummet og artefakternes betydning for motivation og deltagelse i undervisning.  Modulets undervisning består af oplæg, øvelser og didaktiske eksperimenter, hvor der udformes kropslige handlinger og konkrete læremidler, som understøtter elevers læring. Disse afprøves i folkeskolens praksis.

Som underemner vil vi bl.a. orientere os mod:

  • Æstetiske og kreative elementer til at gøre undervisningen alsidig, elevcentreret og dialogisk.
  • Eksperimenter med og fremstilling af kreativitetsfremmende læringsmidler.
  • Kropsligt udtryk og kommunikation. Denne del retter sig både mod lærerens kropslige formidling og styrkelse af børns indbyrdes relationer gennem kropslighed.
  • Udvikling af et katalog af bevægelsesmuligheder i undervisningen koblet til didaktiske metoder.
  • Åben skole, hvor vi udarbejder anvendelsesorienterede undervisningssekvenser til konkrete kontekster i samarbejde med (eksterne organisationer og) folkeskolen.

Afprøvning i praksis gennem skolebesøg/praksissamarbejde indgår i modulet.

Der vil være stor direkte overførbarhed fra dette modul til dit virke som ny folkeskolelærer.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Den studerendes valgte undervisningsfag, 10 ECTS

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Relevante kompetencemål i den studerendes valgte undervisningsfag.

 

Modulets vidensgrundlag

Kreativitet og æstetiske læreprocesser.

Bevægelse og læring.

Performativitet og kropslig erfaringsdannelse.

Modulet trækker på såvel praksis- som forskningsbaseret viden fra didaktik, idræt og æstetiske fag.

 

Modulets færdigheds- og vidensmål

Færdighedsmål: den studerende kan

Vidensmål: den studerende har viden om

Kommunikere gennem flere udtryksformer

Kropslig, visuel og audiotiv kommunikation

Eksperimentere med formidlings- og kommunikationsformer

Eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer

Arbejde kreativt og performativt med undervisningspraksis

Kreativitetsfremmende og performative metoder

analysere didaktiske problemstillinger ud fra viden om kreativitet og innovation

metoder til udvikling af kreativitet og innovation

Anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen

Stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling af egen og andres stemmer

Anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever

Tavs viden og kropslig erfaringsdannelse

Didaktisere undervisning, der inddrager krop og bevægelse

Forskellige bevægelsestyper i undervisningen og koblingen til didaktiske metoder

Beskrive, analysere og vurdere læringssituationer og formidle relevante handlemuligheder relateret til bevægelse.

Det teoretiske og forskningsmæssige grundlag for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring

Udvikle og producere opgaver og materiale til egne fag som kan bruges i undervisningen

Fagets muligheder i relation til den åbne skole

Anvende digitale læremidler til at understøtte didaktiske refleksioner om krop, rum og artefakter betydning i undervisningen

Samspillet mellem det kropslige, personlige og professionelle som didaktiske faktorer

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende.

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 100 timer
Kategori 3: 75 timer
Kategori 4: 35 timer

 

Modulets relation til praksis

Følgende elementer fremhæves i forhold til at styrke koblingen mellem undervisning og profession:

  • Praksissamarbejde med skolen i form af undervisning eller minimum som observation.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • De studerende skal gruppevis undersøge og arbejde med et projekt, hvor de kan vælge mellem følgende:
  1. De finder et specifikt fagligt tema (geometri i matematik, eventyr i dansk eller andet) og undersøger ud fra mange forskellige perspektiver, hvordan man kan arbejde med det. Herudfra planlægges undervisning, der skal afprøves i praksis og evalueres.
  2. De studerende finder et mere overordnet tema (kreativitetsfremmende undervisning, kropslig kommunikation, bevægelse og digitalisering eller andet) – og ud fra en grundig undersøgelse af temaet, planlægges undervisning, der afprøves i praksis og evalueres.

Mindst én gang i løbet af modulet skal gruppen afvikle undervisning i praksissamarbejde med en skole. Undersøgelse og projekt skal evalueres og gøres egnet til videndeling. Denne videndeling foregår dels på en intern konference (afholdes omkring afslutningen af modulet), dels i elektronisk format, så indholdet består og vil være tilgængeligt fremover.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Modulbeskrivelser – ASTE-moduler

ASTE A: Naturfag og modellering

Matematik, Geografi og Fysik/kemi

 

Modultype, -omfang og -sprog

Flerfagligt basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Der kan desuden forekomme nordisk og engelsk litteratur.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modeller af varierende kompleksitet spiller en afgørende rolle i samfundet. I modulet arbejdes der mod at opnå kompetence til at forstå forskellige modeller og analysere modeller og selv konstruere modeller. Modelleringskompetence ses som udgangspunkt for grundbeslutningstagen er derfor af betydning for fastholdelse og udviklin af demokrati.

Modulet indgår som en integreret del af ASTE-uddannelsen.

 

I modulet arbejdes der med matematik- og naturfagsdidaktiske elementer, herunder:

  • Udvikling af modelleringskompetence dvs. modelanalyse og modelopbygning herunder kendskab til processen bag.
  • Valg og anvendelse af konkrete modeller til beskrivelse af matematiske og naturfaglige forhold og fænomener.
  • Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af matematik- og naturfagsundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

 

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i forhold til de tre indgående fag på forskellig måde:

  • Det matematikfaglige perspektiv omfatter emnerne funktioner og vækstmodeller samt brug af matematik som redskab og brug af alsidige arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på modellering, problembehandling, hjælpemidler og repræsentationer.
  • Det geografifaglige perspektiv omfatter arbejde med eksemplariske regioners problemstillinger omkring fremtidens drikkevandsforsyning ud fra et ressourceperspektiv.
  • Det fysik/kemi-faglige perspektiv kommer til udtryk gennem arbejde med udvalgte eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet.

 

Den studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med fagene. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med, at den skal give de kommende lærere et bredt professionelt repertoire.

Studiet tilrettelægges så den studerendes læringsudbytte er direkte afhængigt af vedkommendes egen indsats i og udenfor undervisningstiden.  Undervisningen foregår både i faglokalerne samt i eksterne og virtuelle læringsmiljøer. Der arbejdes parallelt med både fagdidaktisk og faglig teori.

Modulet indgår som en integreret del af ASTE-uddannelsen.

Foruden den modulspecifikke undervisning skal den studerende deltage i de øvrige planlagte ASTE-aktiviteter fx fælles forelæsninger, ekskursioner og lektionsstudier.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfagene matematik, geografi og fysik/kemi.

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til matematik 4.-10 kl., geografi og fysik/kemi med 10 ECTS i alt. De 10 ECTS fordeles efter følgende nøgle: mat 4/6, geo 1/6 og f/k 1/6.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets vidensgrundlag baseres på

  • national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer.
  • aktuel faglig viden og kompetencer knyttet til modulets tre fagligheder.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Matematik:

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Geografi:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

 

Fysik/kemi:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Matematik:

Den studerende kan

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
  • stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Geografi:

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktiske færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre evaluere og udvikle differentieret og læringsmålsstyret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

 

Fysik/kemi:

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer

funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering

anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger

matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin

modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller

matematisk modellering

problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer

matematisk problembehandling

tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer it

matematiske hjælpemidler

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv

drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 155 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Udvalgte dele af modulet afvikles i praksissammenhæng med ASTE-uddannelsens samarbejdende skoler og universiteter herunder lektionsstudier og arbejde med elevmateriale.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Studieprodukt: Studieprodukt omhandlende modeller og modelleringskompetence. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets undervisning.
  • Aktiv deltagelse: Godkendelse af deltagelse i aktiviteter direkte koblet til ASTE-uddannelsen.

 

Godkendelse  af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans og studieprodukter.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i, hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse.

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

ASTE B: Sundhed for individ og samfund

Biologi og matematik

 

Modultype, -omfang og -sprog

Flerfagligt basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Der kan desuden forekomme nordisk og engelsk litteratur.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet indgår grundlæggende viden om menneskekroppens fysiologi og anatomi samt sundhed både på individniveau og i et samfundsmæssigt perspektiv. I arbejdet med risikovurdering, fordeling og forudsigelser om sundhed indgår grundlæggende statistik. En stor del af undervisningen tager udgangspunkt i de såkaldte KRAMS(S)-sundhedsfaktorer, dvs. kost, rygning, alkohol, motion, stress (og seksualitet).

 

Modulet er bygget op om to temaer:

Tema 1: Normalitetsbegreber i forhold til bl.a. vægt, højde, kondition og levealder vil blive behandlet såvel fysiologisk som matematisk. Dette vil bl.a. ske gennem statistiske undersøgelser med dataindsamling, statistiske beskrivelser, repræsentationer og andre former for bearbejdning af biometriske data. IT vil spille en central rolle i disse statistiske undersøgelser, der i udgangspunktet vil være problemorienterede.

 

Tema 2: Introduktion til sundhedsbegreber og sundhedsdidaktik