Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Studieordning 2016 (LU 13, Frederiksberg) – Frederiksberg

1. Institutionsdel

1. Præsentation af studieordningen

Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i

  • lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014),
  • uddannelsesbekendtgørelsen  ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen” (BEK nr. 1068 af 08/09/2015),
  • adgangsbekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 248 af 13. marts 2015)
  • samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse.

Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen.

Studieordningen er gældende for studieåret 2016/17 for studerende optaget i 2013, 2014, 2015 og 2016.

 

Studieordningen for læreruddannelsen ved Metropol består af 5 dele jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §§ 23 & 24:

Del 1: Studieordningens institutionsdel, indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.)

 

Del 2:  Studieordningens fællesdel, udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende:

  • Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse
  • Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve
  • Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

 

Del 3: Modulbeskrivelser og og kompetencemålsprøver

Indeholder uddannelsens basismoduler (Pædagogik og lærerfaglighed, Almen dannelse/KLM, praktik niveau I, II og III, samt undervisningsfag), både udarbejdet lokalt og nationalt, samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver.

 

Del 4: Frivillige kurser, Specialiseringsmoduler, ASTE og internationale moduler

 

Del 5: Modulbeskrivelser, komprimerede fagmoduler (forbeholdt EVU kompetenceløft)

2. Formål og mål med læreruddannelsen

Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014).

I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §1), at formålet med læreruddannelsen er:  at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1 (LBK nr. 665 af 20/06/2014).

Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv.

3. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse, modulisering og ECTS-point

Læreruddannelsen varer 4 år, svarende til 240 ECTS-point.

En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ECTS-point.

Uddannelsen består af følgende:

  • Lærerens grundfaglighed, svarende til 60-80 ECTS-point
  • Undervisningsfag, svarende til 120-140 ECTS-point
  • Praktik, svarende til 30 ECTS-point
  • Professionsbachelorprojekt, svarende til 10-20 ECTS-point

(BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §2 og §4)

3.1 Om ECTS-point

ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til 27-28 arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år – dvs. ca. 1650 arbejdstimer.

 

Læreruddannelsen ved Metropol består af følgende grundelementer, der i alt udgør 240 ECTS-point:

3.2 Modulisering af uddannelsens elementer

Uddannelsens elementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. Uddannelsens elementer udgør dels en obligatorisk del, dels en del, der kræver valg af den studerende.

3.2.1 Obligatoriske elementer:

Lærerens grundfaglighed, som består af to hovedområder:

  • Almen dannelse/KLM (1 modul, 10 ECTS)
  • Pædgogik og lærerfaglighed (5 moduler, 55 ECTS) (årgang 2013 dog 50 ECTS)

Praktik, som består af tre moduler (30 ECTS)

Professionsbachelorprojektet, som består af henholdsvis to moduler (årgang 2013, 20 ECTS), og ét modul (årgang 2014, 15 ECTS)

3.2.2 Elementer, der kræver valg af den studerende:

Undervisningsfag/fagmoduler:

  • Undervisningsfag 1 består af fire fagmoduler (40 ECTS). Som undervisningsfag 1 kan på Metropol vælges følgende fag: Dansk, Matematik og Engelsk
  • Undervisningsfag 2 og 3 består af 3 fagmoduler (30 ECTS)

 

Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Udbuddet af undervisningsfag og fagmoduler på Metropol fremgår af studieordningens Del 3.

 

Specialiseringsmoduler

Specialiseringsmodulerne er alle udviklede lokalt og giver den studerende mulighed for specialisering, fordybelse, tværfaglige og tværprofessionelle perspektiver. Specialiseringsmodulerne løfter to centrale formål i uddannelsen:

  • Understøtter den faglige læring i undervisningsfag eller lærerens grundfaglighed.
  • Giver den studerende mulighed for at arbejde med udviklingen af en særlig professionel lærerfaglig og tværprofessionel profil.

 

Udbuddet af specialiseringsmoduler kan variere fra år til år og fremgår i studieåret 2016-2017 af studieordningens Del 4.

3.3 Uddannelsens struktur

Nedenstående model er gældende for studerende optaget årgang 2014 og senere. For studerende optaget årgang 2013 henvises til afsnit 8.7 om overgangsregler.

Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og specialiseringsmoduler og er den struktur Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler.

Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1.

3.4 Uddannelsens prøver

I læreruddannelsen er der 10 prøver (kompetencemålsprøver), der sigter mod de bekendtgørelsesfastsatte kompetencemål: 3 prøver i praktik, 3 prøver i undervisningsfag, 1 prøve i almen dannelse/KLM, 2 prøver i pædagogik og lærerfaglighed samt 1 prøve i professionsbachelorprojektet. På det første studieår på læreruddannelsen skal den studerende gå til mindst 1 kompetencemålsprøve, der skal bestås efter eksamensreglerne. Ud over de 10 kompetencemålsprøver er der i uddannelsen indlagt enkelte modulprøver i fagene dansk, engelsk, matematik og tysk.

De enkelte prøver og modulprøver er beskrevet i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver). Desuden er bestemmelserne vedr. prøver yderligere beskrevet i studieordningens Del 2 (fællesdel).

Endelig henvises til den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse.

3.4.1 Tilmelding til prøver

Den studerende skal aktivt tilmelde sig uddannelsens kompetencemålsprøver i undervisningsfag samt pædagogik og lærerfaglighed (ekstern prøve). Øvrige kompetencemålsprøver er den studerende automatisk tilmeldt jf. studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 4.

4. Uddannelsens indhold

4.1 Lærerens Grundfaglighed (LG)

Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder:

  • Pædagogik og lærerfaglighed
  • Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM)

Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og professionsbachelorprojektet beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §9 samt bilag 1).

 

Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Metropol udmøntet i 6 obligatoriske fagmoduler:

  • 4 moduler knyttet til hovedområdet ”Pædagogik og lærerfaglighed”,
  • 1 modul knyttet til hovedområdet ”Almen dannelse/KLM” og
  • 1 modul knyttet til begge hovedområder,

jf. oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Dertil kommer 1 tværprofessionelt specialiseringsmodul.

Beskrivelse af de enkelte moduler findes i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver) og Del 4 (specialiseringsmoduler).

4.2 Praktik

Praktikken har, ligesom undervisningsfagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis, med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.

Praktikken tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III.

Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og lærerens grundfaglighed.

Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af Metropols samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline  og procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet.

(BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §11 - §13 samt bilag 3)

 

Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder skal den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

 

Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne for faget praktik, studieordningen Del 3, fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul.

 

4.2.1 Tilmelding til praktik

Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via IntraPoL, i foråret før afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før deadline. 

 

4.2.2 Praktikteam

Praktik foregår altid i grupper à 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper à 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Der kan undtagelsesvist opstå forhold der gør at studerende afvikler praktikken alene.

 

4.2.3 Arbejdsmarkedslignende vilkår

Den studerende har mødepligt til praktikken (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §12 stk. 4). Det er praktikskolens vurdering i hvilket omfang mødepligten er opfyldt.

I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc.

 

4.2.4 Placering af praktikken

Praktikniveau 1 er placeret med hovedvægten i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed:

  • 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser,
  • 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus.

 

Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus.

 

Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. 

 

4.2.5 Praktikskolerne

Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau. Metropol godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet. Der er, efter ansøgning til praktikkkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau 2 på en af Metropols samarbejderskoler i udlandet (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §12 stk. 2 og 3).  

 

Den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet.

Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være, hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte med familiære relationer til den studerende. De konkrete forhold og relationer vil være grundlag for praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole.

 

4.2.6 Praktikskolens uddannelsesplan

Alle praktikskoler skal udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Metropol skal godkende uddannelsesplanen og den danner grundlag for godkendelse af skolen som praktikskole (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §13). Uddannelsesplanen angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på Metropols hjemmeside.

 

4.2.7 Kvalitetskrav til praktikskoler

For at Professionshøjskolen Metropol kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere. Praktikskolen skal udpege en praktikkoordintor og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefags- eller tilsvarende –kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik.  Herudover samarbejder Metorpol og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken som læreringsrum.

 

4.2.8 Godkendelse af praktikmoduler, bestået/ikke-bestået som betingelse for indstilling til kompetencemålsprøverne i praktik

Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan  godkendes, og der kan opnås adgang til kompetencemålsprøven.

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

Praktikskolen indstiller til Professionshøjskolen Metropol hvorvidt den studerende kan bestå eller ikke-bestå det akutelle praktikmodul.  Vurderingen  foretages ud fra den studerendes opfyldelse af mødepligten og opfyldelse af målene for praktikmodulet Det er professionshøjskolen, der, på baggrund af praktikskolens indstilling, foretager den endelige bedømmelse af den studerende.  Den studerende skal bestå det enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøve for det konkrete praktikniveau. For nærmere beskrivelse af deltagelseskrav og godkendelse af de enkelte praktikmoduler, samt til beskrivelse af kompetencemålsbeskrivelserne i praktik, henvises til studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver).

4.2.8.1 Ikke-bestået

Ikke - Opfyldelse af modulets mål

Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet.

 

Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål, inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke kan indstilles til at bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets færdigheds- og vidensmål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse  som tager udgangspunkt i disse, og denne skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil Professionshøjskolen Metropol foretage den endelige vurdering. Denne vurdering vil tage udgangspunkt i skolens faglige begrundelse.  Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået beslutter uddannelseslederen  i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole.

 

Ikke - Opfyldelse af mødepligten

Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikskolen ikke indstille den studerende til at bestå praktikmodulet.  Herefter vil Professionshøjskolen Metropol foretage den endelige vurdering. Hvis den endelige vurdering af den studerende er ikke-bestået vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om.

 

4.2.9 Praksissamarbejde

Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde.

Praksissamarbejde indgår i måden at undervise på i fagene på læreruddannelsen. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende.

 

Former for praksissamarbejder

Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende.

  • Praksissamarbejde som undersøgelsesrum
  • Praksissamarbejde som undervisningsforløb
  • Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning
  • Praksissamarbejde som udviklingsprojekter
  • Praksissamarbejde som cases og tekster

Praksissamarbejde gælder ordinære grunduddannelseshold. Der er ikke krav om praksissamarbejde på efter- og videreuddannelseshold. Særlige forhold gør sig gældende for studerende under åben uddannelse, meritlærerstuderende og enkeltfagsstuderende.

 

4.2.10 Praktikvirksomhed og praksissamarbejde år for år

Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde.

Nedenstående model viser hvilke semestre og hvilke moduler praktikvirksomheden og praksissamarbejdet er tilknyttet:

 

Uddannelsens 1. og 2. år:

På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau 1.

 

Uddannelsens 3. og 4. år:

På uddannelsens sidste 2 år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler som Metropol samarbejder med.

4.3 Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet er et selvstændigt fag i læreruddannelsen som sigter både mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje.

 

Den studerende skal udarbejde en skriftlig opgave med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §14).

4.4 Professionsbachelorprojekt, praktik og professionsportefolio

Den studerendes arbejde i praktikken og i professionsbachelorprojektet samles i den studerendes professionsportfolio. Professionsportfolioen er den helhed, der samler arbejdet med udviklingen af den studerendes professionsrettethed, og det er her den studerende i særlig grad kan arbejde med at gøre praktiske og teoretiske erfaringer til genstand for teoretisk og analytisk refleksion.

I første del af professionsbachelorprojektet arbejder den studerende med at tilegne sig generelle akademiske kompetencer, hvilket sætter den studerende i stand til at identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger.  Praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske dimension og den analytiske dimension og retter sig i særlig grad mod de studerendes kompetencer inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. De to fagområder giver på hver sin vis den studerende mulighed for at arbejde samlet med udviklingen af professionsidentiteten i en moduliseret uddannelse. 

 

Den studerendes arbejde med professionsportfolioen vil således rumme elementer, der både refererer til opfyldelse af kravene i praktikmodulerne og i professionsbachelormodulet. Kravene til indholdet i professionsportfolioen er nærmere beskrevet i ”vejledning til professionsportfolio” på IntraPol.

4.5 Undervisningsfag og specialiseringsmoduler

Undervisningsfag

Læreruddannelsens undervisningsfag består af fag svarende til undervisningsfagene i folkeskolen. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen.

Læreruddannelsen ved Metropol er tilrettelagt så den studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene: Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4. – 10. klassetrin, Matematik 1. -6. klassetrin eller Matematik 4. – 10. klassetrin (BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §10), i denne studieordning benævnt undervisningsfag 1 (40 ECTS-point).  På Metropol er der desuden mulighed for at vælge Engelsk 1. – 6. klassetrin eller Engelsk 4. – 10. klassetrin som undervisningsfag 1, hvorved muligheden for senere at vælge dansk eller matematik bortfalder.

 

Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i specialiseringsmoduler (se nedenfor) hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder.

 

Specialiseringsmoduler

Specialiseringsmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Specialiseringsmodulerne er karakteriseret ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt interesseområde inden for instituttets udbud. Specialiseringsmoduler falder i 2 kategorier.

  • Læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler, hvor ECTS tilskrives undervisningsfag og
  • Tværprofessionelle specialiseringsmoduler, hvor ECTS tilskrives Lærerens Grundfaglighed.

Specialiseringsmodulerne er beskrevet i studieordningens Del 4.

 

4.5.1 Udbud og valg af undervisningsfag

Undervisningsfag 1

Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem:

  • Dansk 1.-6. klassetrin
  • Dansk 4.-10. klassetrin
  • Dansk 4.-10. klassetrin mshp ITEP (International Teacher Education Programme)
  • Engelsk 1.-6. klassetrin
  • Engelsk 4.-10. klassetrin
  • Matematik 1.-6. klassetrin
  • Matematik 4.-10. klassetrin
  • Matematik 4.-10. klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education)

 

Undervisningsfag 2 og 3

Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 5. semester) sker i slutningen af 1. semester og foregår via IntraPoL. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger.

Metropol udbyder følgende undervisningsfag, som den studerende kan vælge imellem:

  • Billedkunst
  • Biologi
  • Engelsk 1.-6. klassetrin
  • Engelsk 4.-10 klassetrin
  • Fysik/kemi
  • Geografi
  • Historie
  • Idræt 1.-6. klassetrin
  • Idræt 4.-10. klassetrin
  • Kristendomskundskab/Religion
  • Håndværk og design
  • Musik
  • Natur/teknologi
  • Samfundsfag
  • Tysk

 

Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver).

 

4.5.2 Udbud og valg af specialiseringsmoduler

Udbuddet af specialiseringsmoduler varierer år for år og fremgår af studieordningen for det enkelte studieår.

De tværprofessionelle specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 2. semester og afvikles i 3. semester. De læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 6. semester og afvikles i 7. semester. Alle valg foregår via IntraPoL.

 

4.5.3 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler

Det er ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og specialiseringsmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved påbegyndelsen af et semester.

 

For undervisningsfags første modul gælder, at der i særlige tilfælde kan foretages skift inden for 2 uger efter modulets/fagets påbegyndelse, og kun til moduler/fag hvor der er plads på holdet. Henvendelse herom skal ske til studievejledningen så hurtigt som muligt og senest 2 uger efter at modulet er påbegyndt.

 

4.5.4 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få)

Såfremt for mange studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul, vil Institut for Skole og Læring vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering (karakter) af den studerendes forkundskaber i faget.

 

Såfremt for få studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul vil Institut for Skole og Læring foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes.

I forbindelse med valghandlinger vil kriterier for moduloprettelse fremgå på IntraPoL.

 

4.5.5 Adgangsforudsætninger og dispensation for adgangsforudsætninger

Jfr. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §16 samt bilag 6 udmøntes adgangsforudsætninger til undervisningsfag og specialiseringsmoduler således:

Adgangsforudsætninger til undervisningsfag

Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen.

 

Undervisningsfag

 

 

Krav til adgangsforudsætninger

 

Billedkunst

Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B

Biologi

Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed)

Dansk 1.-6. klassetrin

Dansk A

Dansk 4.-10. klassetrin

Dansk A

Engelsk 1.-6. klassetrin

Engelsk B

Engelsk 4.—10. klassetrin

Engelsk B

Fysik/kemi

Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller
Teknologi B

Geografi

Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B

Historie

Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B

Idræt 1.-6. klassetrin

Dans B eller Idræt B

Idræt 4.-10. klassetrin

Dans B eller Idræt B

Kristendomskundskab/
Religion

Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Matematik 1.-6. klassetrin

Matematik B

Matematik 4.-10. klassetrin

Matematik B

Håndværk og design

Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B

Musik

Musik B

Natur/teknologi

Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller
Teknologi B

Samfundsfag

Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B

Tysk

Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B

 

Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler

Adgangsforudsætningerne til specialiseringsmoduler varierer afhængig af, hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte beskrivelser af specialiseringsmodulerne i studieordningens Del 4.

 

Dispensation for adgangsforudsætninger

Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskurser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette – vejledning hertil tilbydes i studievejledningen.

 

Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan Institut for Skole og Læring på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor findes på IntraPoL.

 

4.5.6 Merit for fag, moduler og praktik

Studerende kan søge merit for fag, moduler og kompetencemålsprøver på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag, moduler og kompetencemålsprøver der søges merit for. Vejledning herom findes på IntraPoL. I forbindelse med optagelsen foretages en meritvurdering pba indsendte oplysninger til den koordinerede tilmelding.

4.6 Frivillige kurser

I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. §7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. Jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015 §5 skal Metropol udbyde følgende kurser:

  • Færdselslære, inklusiv førstehjælp
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • Uddannelse og job
  • Det praktisk-musiske fagområde
  • Skrivning og retorik
  • Grammatik

Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. Beskrivelse af Metropols frivillige kurser findes i studieordningen Del 4.

4.7 Obligatorisk tværfagligt forløb

Institut for Skole og Læring indgår i Dansk Naturvidenskabsfestival med et stort anlagt arrangement i samarbejde med eksterne aktører – Science på Frederiksberg – i ugerne 38-39, 2016. Forløbet er obligatorisk og alle studerende på 4. årgang (optaget 2013) deltager – uanset kombinationer af fag.

4.8 Digital læring i læreruddannelsen

Der findes flere forskellige indgange til arbejdet med it-understøttet læring i læreruddannelsen. Nedenfor ses forskellige forslag, og det vil være relevant at inddrage alle tilgange i en eller anden form både med fokus på it-pædagogiske anvendelser i læreruddannelsen og på de lærerstuderendes it-pædagogiske dannelse – det man også kan kalde for lærerfaglig teknologiforståelse:

 

Vi anvender it og digitale medier i læreruddannelsen både som led i uddannelsen og som led i at forberede fremtidens lærere på selv at kunne integrere it pædagogisk i egne undervisningsaktiviteter. Når vi anvender it og digitale medier i læreruddannelsen, er det ikke naturgivet, at vi også forbereder fremtidens lærere på selv at kunne integrere it pædagogisk i egne undervisningsaktiviteter. Undervisningen på læreruddannelsen vil derfor have medtænkt:

  • It som led i fokus på fremtidens læreres egen digitale dannelse
  • It som de lærerstuderendes læringsmedie og væsentlig del af studiemiljøet i læreruddannelsen
  • It-pædagogisk anvendelse af it i læreruddannelsens undervisningsaktiviteter
  • It som væsentligt element som fremtidens lærerstuderende skal kunne introducere som elevernes læringsmedie og væsentlig del af elevers studiemiljø
  • It-pædagogisk anvendelse af it i skolens undervisningsaktiviteter
  • It som led i fokus på elevernes digitale dannelse i skolen.

 

It kan både være genstand, medie og miljø for læring. It (og andre begreber som fx digitale læremidler) kan findes eksplicit nævnt i både læreruddannelsens bekendtgørelse, modulbeskrivelser og i skolens fælles mål. Men it kan også være relevant de steder, hvor det ikke er ekspliciteret. Fx hvordan kan it understøtte arbejdet med medborgerskab og give anledning til at tænke i nye begreber såsom ”digitalt medborgerskab” / ”digitalt verdensborgerskab” eller innovation og kreativitet.

4.9 Internationale aktiviteter

Formålet med internationale aktiviteter er at så mange studerende som muligt tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse i overenstemmelse med regeringens handleplan fra 2013. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler.

 

Internationalisering – i en dansk kontekst

Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen.

 

Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af en stor del af modulerne.

En række af de udbudte specialiseringsmoduler læses på engelsk. På disse vil der også være studerende fra instituttets internationale partnerinstitutioner.

 

Internationalisering – i en udenlandsk kontekst

Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold i udlandet. Opholdet skal have en varighed af mindst 90 dage og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår.

Alle studerende, der studerer i en periode i udlandet, skal i samarbejde med international koordinator og studievejledningen udarbejde en studieplan og et Learning Agreement, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået.

 

I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Se afsnit 4.2 om regler for praktik i udlandet.

Studerende har desuden mulighed for at afholde deres praktikniveau 2 (3. års praktikken) i udlandet hos en af instituttets praktiksamarbejdsskoler.

4.10 Talentforløb

Talentforløb er Metropols særlige måde at markere studieforløb, der tilgodeser den talentfulde og engagerede studerende lidt ud over normalen.

 

4.10.1 ASTE (Advanced Science Teacher Education)

Den studerende, der vælger matematik (4.-10. klassetrin) og har særligt engagement og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges fra. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til IntraPoL.

ASTE er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige skoler, som den studerende vil være knyttet til i praktikperioder. Gennem ASTE-uddannelsen arbejdes der på forskellig vis med at knytte uddannelsen til en skolepraksis.

De tværfaglige ASTE-moduler er beskrevet i studieordningens Del 4.

 

4.10.2 ITEP (International Teacher Education Programme)

Studerende, der vælger engelsk som deres undervisningsfag 1 og har særlig interesse i og motivation for internationale og interkulturelle elementer i deres læreruddannelse, kan søge om optagelse på en særlig international talentuddannelse kaldet ITEP. Studerende der optages på ITEP vil opnå internationalt tonet undervisningskompetence i engelsk samt to undervisningsfag efter eget valg. I tillæg hertil vil ITEP studerende opnå særlige kompetencer inden for Lærerens Grundfaglighed, som er arena for linjens talentdimension. ITEP er organiseret omkring en særligt tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. ITEP karakteriseres ved at en væsentlig del af modulerne afholdes på engelsk eller foregår i udlandet. For mere information henvises til IntraPoL.

5. Undervisning, læring og deltagelse – studieaktivitetsformer

Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats.

5.1 Studieaktivitetsmodel

I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet, samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen nedenfor). Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul à 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og den studerendes forberedelse frem mod aktuelle kompetencemålsprøver. Som udgangspunkt afsættes 30 timer i kategori 3 til den studerendes arbejde med den til modulet tilhørende kompetencemålsprøve. Øvrige timer fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter.

 

Nedenstående studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer, og hvem, der deltager i de forskellige undervisnings-, studie- og læringsaktiviteter, samt at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Studieaktivitetsmodellen vil således indgå i modulernes lektionsplaner.

 

5.2 Deltagelsespligt - deltagelseskrav

Studerende ved læreruddannelsen har jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §15, pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af Metropol og beskrevet i studieordningen.

 

Opfyldelse af deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan være:

  • Betingelse for godkendelse af et modul.
  • Forudsætningskrav for deltagelse i de nationale modulprøver.

 

Deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan opfyldes på forskellige måder alt efter modulernes indhold og tilrettelæggelse.

 

En eller flere af følgende muligheder kan benyttes inden for det enkelte modul og er beskrevet i modulernes afsnit om deltagelseskrav (studieordningens Del 3 (modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver) og Del 4) (modulbeskrivelser, øvrige)

  • Mødepligt betyder, at den studerende skal være fysisk til stede ved en given aktivitet.
  • Krav om aflevering af et antal studieprodukter, som det er beskrevet i de enkelte moduler.
  • Krav om et antal fremlæggelser eller andre præsentationsformer som beskrevet i de enkelte moduler.

 

Det gælder for det studieprodukternes, fremlæggelsernes mv. vedkommende, at det skal være tydeligt, at den studerende har arbejdet redeligt med stoffet, herunder at der ikke er plagieret, og således at produkter og fremlæggelser har et redeligt indhold og viser at den studerende har opfyldt det enkelte moduls videns- og færdighedsmål.  Hvis produkterne ikke har et redeligt indhold, er deltagelseskravet ikke opfyldt. Der henvises i øvrigt til studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 3.

 

I den enkelte undervisers modulplan/lektionsplan udfoldes de nærmere forhold for opfyldelse af deltagelseskravet, herunder specifikke krav til studieprodukters form og indhold, forhold omkring evt. mødepligt samt deadlines/afleveringsfrister for studieprodukter.

 

5.2.1 Registrering af deltagelseskrav og godkendelse af deltagelseskrav

Underviseren i det enkelte modul har ansvaret for løbende at registrere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Underviseren sikrer, at den løbende registrering af deltagelsespligten, herunder mødepligten, er tilgængelig for de studerende.

 

Godkendelse af det enkelte modul forudsætter at den studerende opfylder de beskrevne deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskrav, herunder mødepligt, foretages af underviseren. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført.

 

5.2.2 Manglende opfyldelse af deltagelseskrav

En studerende på Læreruddannelsen anses for studieaktiv, så længe deltagelsespligten på uddannelsen er opfyldt.

Forudsætningskrav herunder møde-/deltagelsespligt fremgår af de enkelte modulbeskrivelser samt mere detaljeret udfoldet i lektionsplaner.

Opfyldelse af forudsætningskrav på et semester forud for deltagelse i semestrets prøver på Læreruddannelsen, skal være accepteret senest 7 dage før prøvens afholdelse.

 

Manglende opfyldelse af et givent deltagelseskrav registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig opfyldelse af deltagelseskrav.

 

Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet efter underviserens angivelser og inden for modulets rammer. Der tilbydes ikke vejledning til dette. Evt. opsamling på dette skal senest ske i ugen afsat til modulevaluering. Såfremt ugen anvendes til erstatningsaktivitet med henblik på opfyldelse af deltagelseskrav, bortfalder muligheden for en evaluerende samtale (se afsnit 6)

 

Erstatningsaktivitet udgør den studerendes andet forsøg på at opfylde deltagelseskrav.

 

Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte.

 

Der kan søges om dispensation fra manglende opfyldelse af  deltagelseskrav, herunder mødepligt,  på baggrund af usædvanlige forhold. Dispensation søges ved uddannelsesleder.

 

Såfremt den studerende får meddelelsen ikke gennemført deltagelsespligt under kategorierne mødepligt, aflevering af studieprodukter og fremlæggelse, kan den studerende klage skriftligt til uddannelsesleder senest en uge efter at den studerende har modtaget meddelelsen. Uddannelseslederens afgørelse kan ikke ankes.

 

Får den studerende meddelelsen ikke bestået prøve ifm. et modul, kan den studerende klage jf. studieordningens Del 2 (fællesdel), afsnit 7.

 

Om deltagelseskrav og mødepligt i øvrigt henvises til studieordningens Del 2 (fællesdel) afsnit 2.

 

5.2.3: Modulreparation

Hvis den studerende ikke får et modul godkendt ved første eller andet forsøg (erstatningsaktivitet), skal han/hun reparere den manglende godkendelse. Den studerende skal da efter modulets afslutning udarbejde en reparationsopgave. Reparationsopgaven stilles af fagets undervisere og udarbejdes og afleveres individuelt. Der tilbydes ikke vejledning.

 

Reparationsopgaven udgør den studerendes tredje – og sidste – forsøg på at opfylde deltagelseskrav.

 

I opgaven skal den studerende anvende den litteratur og empiri, der er arbejdet med i modulet, og modulets videns- og færdighedsmål indgår i opgaven.

 

Såfremt reparationsopgaven ikke godkendes indkaldes den studerende til en samtale med henblik på afklaring af det videre studieforløb.

 

Tidspunkt og procedurer for modulreparation vil fremgå af IntraPoL.

 

5.2.4. Deltagelsespligt for studerende under åben uddannelse

For studerende under åben uddannelse (merit- og enkeltfagsstuderende) gælder de samme krav til deltagelsespligt (herunder obligatoriske studieprodukter og mødepligt) som for ordinære studerende.

Studerende under åben uddannelse har dog ret til at gå til eksamen som selvstuderende, jf. § 5, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om åben uddannelse.

 

For at gå til eksamen som selvstuderende skal den studerende inden semesterstart have tilmeldt sig til det enkelte modul som selvstuderende. Derved fraskriver den studerende sig mulighed for at følge undervisningen, men tilbydes 2 vejledningslektioner.

6. Evaluering og prøver

Den studerendes gradvise opnåelse af kompetencemål vurderes løbende i alle moduler, som en integreret del af undervisningen, ved godkendelse af deltagelseskrav samt ved evaluering af den studerendes læringsudbytte ved modulevalueringen.

 

Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning.

 

Alle hold evaluerer løbende undervisningen med deres underviser. Resultaterne drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. Alle fag evalueres elektronisk som minimum hvert andet år.

 

Institut for Skole og Læring evaluerer tværgående, der indgår i Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsarbejde, fx dimittendundersøgelser.

6.1 Modulevalueringer

Alle moduler afsluttes med en modulevaluering hvor den studerende har mulighed for at få en evaluering af dennes arbejde i modulet. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at få adgang til dette.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende feedback-samtale med underviseren med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de færdigheds- og vidensmål der er til stede i modulet og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse med henblik på den aktuelle kompetencemålsprøve.

Der gives i forlængelse af hvert modul mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

6.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver

Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler (se afsnit om deltagelseskrav ovenfor) svarende til nedenstående ECTS-angivelser:

 

Fag

Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet

Almen dannelse/KLM

20 ECTS

Pædagogik og lærerfaglighed

50 ECTS

Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin

40 ECTS

Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin

40 ECTS

Engelsk 1.-6. & 4.-10. klassetrin (som undervisningsfag 1)

40 ECTS

Billedkunst, Biologi, Engelsk 1.-6. & 4.10. klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt 1.-6. & 4.-10. klassetrin, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk

30 ECTS

Praktik

10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve)

Professionsbachelorprojekt

15 ECTS

 

Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/KLM, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 3. For praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen for det enkelte praktikniveau.

7. Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i tæt samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse.

 

Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, som beskrevet i afsnit 4.5.5.

 

Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter:

  • Moduler der retter sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag.
  • Moduler i Pædagogik og lærerfaglighed.
  • Praktik på niveau III i undervisningsfagene.

(BEK nr. 1068 af 08/09/2015, §29, §30 og §31)

8. Andre bestemmelser

8.1 Informationspligt

Som studerende på Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet til at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.

 

Metropol er forpligtiget til at sikre, at studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på IntraPoL, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder.

 

En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration foregår digitalt. Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt. videregivelse til udenforstående. Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret.

8.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen

Har den studerende gennem længere tid og trods skriftlig advarsel undladt at opfylde deltagelsespligten, kan læreruddannelsen vælge at udmelde den studerende fra uddannelsen.

 

Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i et helt semester, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen.

 

Studieaktivitet betyder i den forbindelse, at den studerende foruden at deltage i uddannelsen efter de retningslinjer, der er angivet af de enkelte fag, også afslutter og får godkendt moduler samt består prøver. Desuden skal den studerende tilmelde sig hvert semester efter studieadministrationens angivelser.  Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, fx dokumenteret sygdom, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.

 

Den studerende kan desuden udmeldes helt eller i en periode, hvis den studerende trods skriftlig advarsel groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller samarbejdspartnere, eller hvis den studerende på grund af vedvarende sygdom, misbrug eller lign. frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik.

 

Der henvises i øvrigt til Professionshøjskolen Metropols overordnede ordensregler for studerende.

8.3 Dispensation og særlige prøvevilkår

Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på IntraPoL.

 

Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold, kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.

8.4 Særligt tilrettelagte studieforløb

Studerende, der af særligt dokumenterede grunde ikke kan følge det af uddannelsen tilrettelagte studieforløb, kan i samarbejde med en studievejleder og efter godkendelse af uddannelsesleder aftale et særligt tilrettelagt forløb.

 

Den studerende på særligt tilrettelagt studieforløb skal være opmærksom på, at der kan være konsekvenser for tildelingen af Statens Uddannelsesstøtte, såfremt der ikke er fuld studiebelastning i en given periode.

8.5 Orlov

Orlov søges senest d. 1. maj eller 1. december. Ansøgning om orlov kan ikke ske bagud i tid. Grundet læreruddannelsens struktur gives orlov som udgangspunkt for et helt år (2 semestre).

 

Ved egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie er der ingen frist. Ansøgningen om barselsorlov eller værnepligt skal søges i god tid.

 

Orlov kan tidligst bevilges når alle prøver efter første studieår er bestået. Studerende på orlov kan ikke deltage i undervisning og prøver.  For orlov, som ikke er begrundet i barsel, adoption eller værnepligt, gælder endvidere, at orlov først kan ansøges, når den studerende har bestået de prøver, som svarer til 1. studieår.

 

Tilbagevenden efter orlov vil altid foregå på de betingelser, der måtte være til stede ved den studerendes tilbagevenden.

8.6 Overflytning

Studerende kan søge om overflytning til en anden professionshøjskole. Overflytning kan først ske efter godkendt afslutning af uddannelseselementer på første årgang. Ansøgning om overflytning skal ske via studievejledningen senest 1. maj.

8.7 Overgangsregler

Studerende, der er påbegyndt uddannelsen før august 2013, kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i studieordningen 2012 indtil udgangen af studieåret 2017/18. Dette vil dog altid bero på en individuel vurdering beroende på den studerendes forudsætninger og tidligere studieforløb.

Studerende, der er påbegyndt uddannelsen i august 2013, skal gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne studieordning. Dog adskiller strukturen sig på en række mindre områder.

 

Struktur for studerende optaget 2013:

9. Studieordningens godkendelse

2. Fællesdel

1. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen

Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele:

1. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder regler om læreruddannelsen lokalt.

2. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende:

  • Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.
  • Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve.
  • Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.
  • Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

2. Prøver i læreruddannelsen

2.1. Regelgrundlag

Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med:

2.2. Usædvanlige forhold

Dette dokument henviser visse steder til, at de fastsatte regler kan fraviges, hvis det er begrundet i ”usædvanlige forhold”. Ved afgørelse af, om der i en konkret situation foreligger usædvanlige forhold, vil følgende lægges til grund:

Et usædvanlige forhold er kendetegnet ved at være pludseligt opståede forhold, som den studerende ikke har kunnet sikre sig mod – fx pludseligt opstået og dokumenteret sygdom hos den studerende selv eller hos den nærmeste familie, dødsfald i den nærmeste familie eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende ofte vil være uden skyld i. Endvidere vil fx borgerligt ombud som domsmand eller nævning være omfattet af begrebet.

2.3. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen

Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del af studieordningen.

Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern.

Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere.

2.4. Prøveformer i studieordningens fællesdel

Prøverne, som afslutter

  • Lærerens grundfaglighed
  • Undervisningsfagene
  • Praktik
  • Professionsbachelorprojektet

er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærerens grundfaglighed i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed intern.

2.5. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse

2.5.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve

En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation – ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse.

En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning.

Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand – den studerende går alene til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.

Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres.

Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid – alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.

Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

 

2.5.2. Ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter

Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx mundtlige og skriftlige delprøver/én samlet karakter.

Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation.

Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave.

Det betyder, at der ikke i læreruddannelsen skal ske individualisering af de skriftlige gruppeprøveprodukter.

2.6. Eksamenssprog

Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog.

Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andet sprog.

Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk.

Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution.

2.7. Hjælpemidler

Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøver og i forberedelse, med mindre andet er særskilt anført for den enkelte prøve.

2.8. Særlig tilrettelæggelse af prøver

Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver.

2.9. Særlige prøvevilkår

Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

2.10. Anonymitet og fortrolighed

Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt.

Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes.

3. Deltagelsespligt og mødepligt

3.1. Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til kompetencemålsprøve

Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav (betingelse) for at gennemføre uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul fremgår af studieordningens institutionsdel. Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen.

 

Manglende opfyldelse af forudsætningskrav:

Fx manglende opfyldelse af:

  • afleveringsfrist
  • afleveringsform
  • formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign.
  • mødepligt

vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg.

 

Manglende opfyldelse af formkrav til indholdet:

Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist.

Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang.

 

Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive:

Studerende, der ikke har bestået mindst én kompetencemålsprøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år (manglende studieaktivitet), udskrives af uddannelsen.

3.2. Mødepligt

Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul.

 

Særlig registrering af mødepligt

Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. Deltagelsespligten er uddybende beskrevet i institutionsdelen af studieordningen.

4. Tilmelding til prøver

I Læreruddannelsen er moduler og kompetencemålsprøver strukturelt afkoblede. Med andre ord er der ikke knyttet bestemte moduler til bestemte prøver i kompetencemål, og bestemte prøver i kompetencemål påkræver ikke et bestemt modulindhold eller omfang eller en bestemt rækkefølge.

På nogle professionshøjskoler er der automatisk tilmelding til prøver, på andre professionshøjskoler er der ikke automatisk tilmelding. Er der ikke automatisk tilmelding til prøver, skal den studerende aktivt tilmelde sig kompetencemålsprøverne.  Procedure herfor udmeldes på den enkelte professionshøjskole.

Hvis der er automatisk tilmelding til prøver, er begyndelse på et modul samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Hvad angår prøverne i lærerens grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget.

Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel.

Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

5. Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven i samme eller efterfølgende prøvetermin.

Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Delprøver udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. Om der er behov for en faktisk omprøvning af alle dele (eller kun fx den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold, at samme censor og eksaminator skal bedømme delprøverne på baggrund af den samlede præstation på tværs af delprøverne mhp at give én samlet karakter. Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen.

Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles, og selv tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeattest/-erklæring/friattest[1]. Institutionen skal senest have modtaget friattest tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere, at vedkommende har været syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg.

Den studerende skal selv afholde udgiften til friattest.

 


[1] Lægeforeningens attestudvalg har oplyst følgende: ”Hvor studerende har behov for dokumentation for, at sygdom er årsag til manglende evne til fremmøde eller til at gennemføre en prøve, må vedkommende anmode om lægeattest. Der er ikke nogen formular til en sådan attest, og der er derfor tale om såkaldt friattest, som lægen skriver på "sit brevpapir". Lægen vil opkræve honorar for attesten hos den studerende. Honoraret fastsættes af lægen efter medgået tid.

 

6. Eksamenssnyd

En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

6.1. Brug af egne og andres arbejde - plagiat

Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven:

  • Omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden; omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk.
  • Omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis.
  • Genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt 1 og 2.

6.2. Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen

En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve:

  • uretmæssigt skaffer sig hjælp eller
  • giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller
  • benytter ikke tilladte hjælpemidler

og/eller en eksaminand, der under en prøve:

  • udviser forstyrrende adfærd

kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse.

I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel.

6.3. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven

Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand:

  • uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller
  • har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller
  • har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat)

indberettes det straks til lederen på uddannelsen.

6.4. Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering

Udsættelse af prøven

Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato.

 

Indberetningens form og indhold

Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen til lederen på uddannelsen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses.

Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten.

 

Inddragelse af eksaminanden - partshøring

Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf.

Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager.

Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen.

6.5. Sanktioner over for eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven

Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven.

I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel.

Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning.

En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg.

Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven.

Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder.

7. Klage

Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10.

Faglige afgørelser i relation til brugt prøvegang og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.

I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over:

1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen

2. Klager over retlige forhold

De to former for klage behandles forskelligt.

7.1. Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen

En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispensere fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der kan klages over:

  1. Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav
  2. Prøveforløbet
  3. Bedømmelsen

Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution.

Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge.

Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen.

Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på:

  1. Tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) – dog kun ved skriftlige prøver
  2. Tilbud om en ny prøve (omprøve)
  3. At den studerende ikke får ikke medhold i klagen

Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres.

Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke.

Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser.

Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter.

Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over.

7.2. Anke

Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt.

Anken stiles til studieleder/uddannelsesleder for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke.

Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen.  Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke.

Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på:

  1. Tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver
  2. Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller
  3. At den studerende ikke får medhold i anken

Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke.

Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.  Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser.

Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder – ved sommereksamen 3 måneder – efter at anken er indgivet.  Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen.

7.3. Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn (retlige spørgsmål)

Eksamensbekendtgørelsen definerer to typer klager:

  1. Eksamensklager (og anke) og
  2. Klage over retlige spørgsmål

Ad a. Eksamensklager og anke er beskrevet ovenfor. Det fremgår bl.a., at ankenævnets afgørelse (den faglige vurdering) ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Ad b. Klager over retlige spørgsmål kan fx være en klage over, at læreruddannelsen ikke har behandlet sagen i overensstemmelse med uddannelseslove eller bekendtgørelser, fx adgangs- og eksamensbekendtgørelsen endvidere at almindelige forvaltningsretlige grundsætninger ikke er overholdt, eller at afgørelsen i øvrigt er i strid med lovgivning eller konventioner.

 

Den studerende kan klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelse i en eksamensklagesag således. Hvis den studerende mener:

  • at bedømmerne har begået retlige fejl i deres afgørelse om enten omprøve eller ombedømmelse eller
  • ankenævnet ikke var beslutningsdygtig, jf. reglerne om hvornår et ankenævn er beslutningsdygtigt

kan sådanne klager indbringes for læreruddannelsen inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren.

 

Hvis den studerende ikke får medhold i læreruddannelsens afgørelse om,

  • at bedømmerne har begået retlige fejl i deres afgørelse om enten omprøve eller ombedømmelse eller
  •  læreruddannelsen vurderer, at ankenævnet var beslutningsdygtigt

kan vedkommende klage over denne afgørelse (i anden instans) til Styrelsen for Videregående Uddannelser på samme måde, som det er beskrevet nedenfor om klager over afgørelser truffet af læreruddannelsen efter eksamensbekendtgørelsen i øvrigt.

 

Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af læreruddannelsen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagen indgives til læreruddannelsen, der afgiver en udtalelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Læreruddannelsen sender klagen, udtalelsen og den studerendes eventuelle kommentarer til styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

8. Kompetencemålsprøver

8.1. Kompetencemål

Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål:

 

Indholdsmæssigt er kompetencemålsprøvernes formål at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder kravene til beherskelsen af de færdigheds- og vidensmål, som er beskrevet for det relevante kompetencemål, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2.

For prøver i undervisningsfagenes kompetencemål gælder det endvidere, at formålet er at sikre, at den studerende kan demonstrere kompetence til at varetage undervisningen i det pågældende fag i folkeskolen, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3.

8.2 Delprøver, indbyrdes sammenhæng og vurdering

I henhold til bekendtgørelsen skal kompetencemålsprøverne i undervisningsfagene bestå af flere delprøver, og kompetencemålsprøverne i lærerens grundfaglighed kan bestå af flere delprøver.

En given prøvning af en studerende skal ikke teste den studerende i samtlige færdigheds- og vidensmål under det relevante kompetencemål.

Delprøverne er en del af samme bedømmelsesgrundlag, og de enkelte delprøver må gerne adressere samme færdigheds- og vidensmål flere gange og på tværs af delprøverne.

En kompetencemålsprøve udgør ét integreret bedømmelsesgrundlag, og den studerendes præstation på tværs af delprøverne udgør én samlet præstation. En delprøve udgør ikke i sig selv et selvstændigt bedømmelsesgrundlag.

8.3. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet

Der henvises til den institutionelle del af studieordningen.

8.4. Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver

Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 11, stk. 2.

En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professions-bachelorprojektet kun bestå af 2 studerende.

Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver:

Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider.

På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel:

Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 8.5. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit 2.5.

8.5. Definition af en normalside

I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som 2.600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri.

Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag.

8.6. Aflevering af skriftlige arbejder

Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder fremgår af retningslinjer på den enkelte uddannelsesinstitution.

9. Dispensation

Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

10. Ikrafttrædelse

  • Fællesdelen af studieordningen træder i kraft den 1. august 2016 og har virkning for prøver påbegyndt 1. september 2016 eller senere.
  • For studerende påbegyndt uddannelsen før 1.8.2015 vil beskrivelserne af kompetencemålsprøverne i Studieordningens fællesdel 2014 efter den enkeltes institutions bestemmelse være gældende.

Fællesdelen af studieordningen med ikrafttrædelse den 1. august 2015 ophæves.

3. Modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver

Lærerens grundfaglighed

Almen dannelse/KLM

LG1: Dannelse i den mangfoldige skole

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning

kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn

gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn

kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst

håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag

forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag

anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen

ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner

begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv

organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde.

Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/KLM´s kompetencemål skal håndtere.

Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v.

 

Deltagelseskrav

1) Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

2) Kreativt produkt med fremlæggelse på baggrund af skriftligt notat.

De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/KLM´s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste.

 

Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. Der gives umiddelbart efter fremlæggelsen en kort feedback på produktet.

 

3) Digital tidslinje.

Tidslinjen vurderes ud fra evnen til at prioritere, hvilke nedslag, der er relevante at foretage i den givne periode og den faglige begrundelse herfor. Tidslinjen udarbejdes individuelt eller i grupper.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i KLM/Almen dannelse

Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis.

Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante færdigheds- og vidensmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling.

Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Pædagogik og lærerfaglighed

LG2: Almen undervisningskompetence

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer

undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold

anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer

analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold

systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning

evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring

differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer

undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer

lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring

forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager

it og mediekompetencer

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Deltagelseskrav 1:

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Deltagelseskrav 2: Øvelsesundervisning:

I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde:

  • 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/ el. praktisk øvelse for holdet,
  • 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen,
  • 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback.

Som led i den studerendes lærerfaglige udvikling modtager undervisningsgrupperne feedback og feed forward fra holdet ud fra kriterier, der fastlægges af underviser i samråd med holdet.

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2:

Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder:

  • fremmøde,
  • formidling af udvalgt tekst,
  • igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion,
  • didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen.  

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2:

Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål,
  • formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet,
  • begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almendidaktisk teori,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede)

 

Deltagelseskrav 3: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse

Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produltet udarbejdes i praktikgrupper.

 

Skriftlig opgave:

I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almendidaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af et eksemplarisk undervisningsforløb. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser.

 

Mundtlig fremlæggelse:

I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en præsentation af det planlagte undervisningsforløb, der begrundes med afsæt i almendidaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier.

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 3:

  • aflevering af opgaven,
  • fremmøde til mundtlig fremlæggelse,
  • formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning.

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 3:

Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed,
  • begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almendidaktisk teori og forskning,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den mundtlige fremlæggelse.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet handler om forståelse og fortolkning af folkeskolens opgaver og funktioner samt professionel håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globalt mangfoldigt samfund.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra teologi, religionsvidenskab, idehistorie og pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fra Almen dannelse/KLM:

Fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

 

Fra Pædagogik og lærerfaglighed:

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Fra Almen dannelse/KLM: Den studerende kan

  • forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

 

Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan

  • alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

samarbejde og indgå i dialog med elever, forældre, ledelse og kolleger om undervisning, udvikling af undervisning og realisering af skolens mål og formål

normative og analytiske forståelser af kulturelle, sociale og kommunikative processers betydning for det professionelle grundlag for samarbejde

lede og udvikle klassen som et fællesskab, løse opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter, samt sikre deltagelsesmuligheder for alle elever

den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet

professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til pædagogiske strategier og koncepters værdimæssige og normative forankring

pædagogiske ideer i aktuelt og historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil

gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn

kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst

anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i forhold til skolens opgave og funktion. I arbejdet med modulets indhold kan indgå besøg og samtaler med aktører i diskussioner om skolen.

 

Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende skolens opgaver og funktioner har været til drøftelse eller spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål de studerende jf. modulets kompetencemål skal håndtere.

 

Deltagelseskrav

1. Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

2. Den studerende skal deltage i at forestå et fagligt oplæg, hvor mål og kriterier er nærmere formuleret af underviseren på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviser.

 

3. Den enkelte studerende skal have deltaget i den løbende udarbejdelse af den digitale logbog. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal være overholdt.

 

4. Den studerende skal udarbejde en individuel blog ud fra nærmere givne retningslinjer.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

LG4: Elevens læring og udvikling

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.

 

Modulet indeholder følgende tre temaer:

  • Elevers udvikling, socialisering og identitet
  • Læring, læringsmiljø og læringsledelse
  • Lærerens samspil og kommunikation med eleverne

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål

elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet

observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling

elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation

facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer

udviklingsstøttende relationer

facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling

klasse-, lærings- og gruppeledelse

selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

anvende og begrunde forskellige vejledningsformer

pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring

anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer

attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning

lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 75 timer
Kategori 2: 145 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav

1. Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

2. Der udarbejdes min. 10 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser.Logbogsproduktet afleveres digitalt og i pdf.format. Krav til produktet udformes af modulets underviser.

3. Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praksissamarbejde. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser.

4. Med udgansgspunkt i ét eller flere af den studerendes logbogsprodukter udarbejdes et skriftligt produkt på 2,5-3 normalsider (eksklusiv litteraturliste). Det skriftlige produkt skal indeholde en problemstilling, som behandler minimum to af modulets målpar og anvender relevant psykologisk teori. Afleveringsdato meldes ud af modulets underviser. Der tilbydes vejledende mundtlig kvalitativ feedback på produktet.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del 1, afsnit 5.2.3.

LG5: En skole for alle

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet læses i 3 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede elever, specialpædagogik og et forløb knyttet til den studerendes undervisningsfag.

Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede elever er knyttet en kompetencemålsprøve, der vil blive afviklet efter dette forløb. Denne beskrives under prøverne I pædagogik og lærerfaglighed.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2014 og senere.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk).

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, inklusion og fagdidaktik samt andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik- og didaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 144 timer

Kategori 2: 165 timer

Kategori 3: 62 timer

Kategori 4: 42 timer

 

Modulets relation til praksis                

Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:

  • Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.).
  • Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
  • Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.
  • Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder.
  • Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Mundtlig fremlæggelse på baggrund logbog eller case knyttet til undervisningsfag 1 i løbet af modulet.
  • 1  mundtligt oplæg og/eller digital produktion knyttet til specialpædagogik
  • 1 skriftligt produkt inden for undervisning af tosprogede elever. Dette produkt danner baggrund for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer til to områder. 1: undervisning af elever i komplicerede læringssituationer indenfor særligt tilrettelagt inkluderende undervisning og specialundervisning og 2: undervisning af tosprogede elever.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på meritlæreruddannelsen.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og –didaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 96 timer
Kategori 2: 110 timer
Kategori 3: 62 timer
Kategori 4: 42 timer

 

Modulets relation til praksis                

Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:

  • Egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.).
  • Alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
  • Alle former for undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.
  • Forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder.
  • Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Fremlæggelse af logbog i løbet af modulet.
  • 1  skriftligt produkt  inden for kompetenceområde  3: Specialpædagogik
  • 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 4: undervisning af tosprogede elever, som danner baggrund for kompetencemålsprøve i kompetenceområde 4, undervisning af tosprogede elever.

 

Der skal indgå forskningsbaseret viden, og der kan indgå praktikobservation i opgaverne.

De to skriftlige opgaver kan skrives enten enkeltvis (omfang svarende til 5 normalsider) eller i grupper af maks. 4 studerende (for hver studerende hæves sidetallet med 2).

I opgaven skal den/de studerende fremlægge, analysere, diskutere og nuancere den valgte problemstilling. 

Opgaven afleveres på en af underviser fastlagt dato.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

LG6: Den professionelle lærer

Modultype, -omfang og -sprog                       

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har til formål at videreudvikle de kompetencer, som den studerende har opnået i modulet LG2. I LG6 modulet arbejdes der indgående med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Der arbejdes bl.a. med relationerne mellem didaktik forstået som lærerens arbejde med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering , og didaktologi forstået som didaktik som teori og videnskabelig virksomhed. Modulet har dermed et dobbeltsigte på, og en gensidig vekselvirkning mellem, didaktikkens anvendelse i konkret undervisningsregi og dens mere filosofiske og videnskabelige grundlag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står den almene didaktik, som bygger på national og international forskning og udviklingsviden om undervisningstilrettelæggelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet tilvejebringer solide kompetencer hos den studerende indenfor tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Kompetencerne udvikles bl.a. med udgangspunkt i didaktikkens principielle diskussioner, herunder f.eks. relationen mellem den tyske didaktiktradition og den anglo-amerikanske curriculumtradition, samt i arbejdet med hhv. dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik, som løbende knyttes til konkret didaktisk arbejde med undervisning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fra Pædagogik og lærerfaglighed:

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge,
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen,
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer,
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grundpositioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler

undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning

evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring

lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik

udarbejde elev- og handlingsplaner

metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring

forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 50 timer
Kategori 3: 139 timer
Kategori 4: 20 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder:

  • forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder
  • egne eller andres erfaringer i form af empiri (elevmaterialer, interviews, filmoptagelser mv.)
  • alle former for cases der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling, hvorudfra der kan skabes didaktisk analyse.

 

Deltagelseskrav

Deltagelseskrav 1:

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Deltagelseskrav 2: Øvelsesundervisning:

I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde:

  • 25 min: formidling af tekstens centrale pointer, samt igangsættelse af refleksion og/eller praktisk øvelse for holdet.
  • 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen.
  • 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback.

 

Som led i den studerendes lærerfaglige udvikling får undervisningsgruppen feedback og feed forward fra holdet ud fra kriterier, der fastlægges af underviser i samråd med holdet.

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2:

Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder:

  • fremmøde,
  • tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering en undervisningssekvens med afsæt i udvalgt tekst,
  • igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion,
  • didaktisk og teoretisk funderet begrundelse for øvelsesundervisning.  

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2:

Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge en undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål,
  • formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet,
  • begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation.

 

Deltagelseskrav 3: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse:

Skriftlig opgave:

I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. I opgaven skal de studerende desuden demonstrere forståelse af, samt kunne analysere og diskutere en eller flere relevante didaktiske problemstillinger.

Opgaven har et omfang på max. 8 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) og afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser.

 

Mundtlig fremlæggelse:

I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier samt forskelle mellem teori og praksis.

 

Feedback:

Holdet samt underviser giver den fremlæggende gruppe feedback og feed forward.

Der afsættes i alt 20 min. pr. fremlæggende gruppe, hvilke kan disponeres på følgende måde:

  • 15 min: fremlæggelse
  • 5 min: feedback

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 3:

Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 2 vægt på den studerendes deltagelse, herunder:

  • aflevering af opgave,
  • fremmøde til mundtlig fremlæggelse,
  • formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning.

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 3:

Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed.
  • begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning,
  • skildre og forholde sig analytisk til centrale didaktiske problemstillinger,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed

Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve bestående af to delprøver. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål.

Prøve i pædagogik og lærerfaglighed: Den interne prøve

Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever.

I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Prøve i pædagogik og lærerfaglighed: Den eksterne prøve

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik.

 

1. delprøve: Skriftlig prøve 

Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført undervisningsforløb i skolen - beskrevet og begrundet.

Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til undervisning i skolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder.

Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et udviklings- og handlingsperspektiv.

Omfang inklusiv case: maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg - med inddragelse af praksiselementer.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Praktik

Kort bestemmelse af faget

Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

PR1: Praktikniveau 1

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet (bek), 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers (30 dages) praktik i to blokke af henholdsvis 2 ugers varighed og 4 ugers varighed der gennemføres på en af instituttets faste samarbejdsskoler. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på op til 4 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 1 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.

 

Modulet har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af undervisning. Grundlaget for modulet er den studerendes arbejde med afgrænsede undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende.  Særligt fokus for modulet er lærerrollen, lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet.

Centralt i modulet står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Det anbefales at den studerende skal have påbegyndt modul 1 i undervisningsfag 1 og modul 1 og 2 i Lærerens grundfaglighed.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning sam elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger

folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af eleveaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger

redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål

evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen

analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

lede elevernes deltagelse i undervisningen

klasseledelse

kommunkere lærings- og trivselsfremmende med elever

kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer

kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave

skole-hjemsamarbejde

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
 

Studieaktivitetsmodellen er en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering.  

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse  af ovenstående deltagelseskrav

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 1

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundtlig, individuel.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.  Praktikopgaven  indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen.

PR2: Praktikniveau 2

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers ( 30 dage) praktik. Praktikken  skal afvikles på en af Institut for Skole og Lærings samarbejdsskoler. Der er mulighed for at afgive ønsker om at afvikle praktikniveau 2 på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole.  . Herudover er der mulighed for, efter ansøgning til praktikkontoret, at afvikle praktikken på en af instituttets samarbejdsskoler i udlandet. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

 

Praktikken gennemføres i praktikteams på 2-3 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 2 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.  

 

Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer, der rummer relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den elevmangfoldighed en lærer kan møde i folkeskolen og i andre arenaer, hvor lærerarbejde forekommer.  

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Den studerende skal have bestået praktikniveau 1. Det anbefales ydermere at den studerende skal have godkendt  mindst ét modul af undervisningsfag 2 og gennemført  LG 1, 2, 3 og 4.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen

undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it

evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte

formative og summative evalueringsmetoder samt test

observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne

klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer

samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse

kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel

kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb

professionel kommunikation – mundtligt og digitalt

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
 

Studieaktivitetsmodellen  vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede.

Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering.  

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 2

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Intern mundtlig, individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave sidetal følger gruppestørrelse), der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen.

PR3: Praktikniveau 3

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers (30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler. De studerende har mulighed for at komme med ønske om at afvikle praktikken på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

 

Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 3 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.  

 

Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. 

Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.

 

Praktikmodulet kan spille sammen med de studerendes empiriindsamling til professionsbachelorprojektet.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Praktikniveau 2 skal være bestået. Det anbefales at den studerende skal have gennemført mindst 2 moduler i sit undervisningsfag 3.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner

organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer

evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt

metoder til formativ og summativ evaluering

udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning

støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser

kommunikere med forældre om elevernes skolegang

processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
 

Studieaktivitetsmodellen vil  være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede .

Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering.  

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af  af ovenstående deltagelseskrav.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundlig. Individuel eller i gruppe.  Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave (sidetal følger gruppestørrelse), der illustrerer de studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1 videooptagelse af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed og  andre artefakter fra de studerendes praktikperiode.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Grundlag for bedømmelse: De studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.

PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers ( 30 dage)  sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler.Praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger. Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine undervisningsfag

Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. 

Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers ( 30 dage)  sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler.Praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger. Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine undervisningsfag

Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. 

Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner

organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer

evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt

metoder til formativ og summativ evaluering

 

udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning

støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser

kommunikere med forældre om elevernes skolegang

processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Studieaktivitetsmodellen vil være en del af skolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede .

Praktikskolen indstiller vurderingen til Professionshøjskolen Metropol, som herefter foretager den endelige vurdering.  

Praktikmodulerne godkendes som en prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og bedømmes med bestået/ikke bestået.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af  af ovenstående deltagelseskrav.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundtlig. Individuel eller gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave(Sidetal følger gruppestørrelse),der illusterer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1) videooptagelser af sig selv som underviser af maks 1 minuts varighed  og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.Grundlag for bedømmelse: Den studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.  Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III

Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve.

Prøven afholdes i forlængelse af praktikken i henhold til den enkelte professionshøjskoles tilrettelæggelse.

Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens § 21). Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven.

Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis.

Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål.

Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen.

Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve.

Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Professionsbachelorprojektet

BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 6 ECTS point, og de tre sektioner er i sammenhæng egnet til at introducere og træne de metodiske færdigheder, som skal anvendes i BA2.

 

Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen omkring følgende temaer:  

 

  • Introduktion til akademisk arbejde
  • Introduktion til observationsarbejde

 

  • Introduktion til interview
  • Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt

 

  • Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Dansksproget litteratur om forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 30 timer
Kategori 2: 163 timer
Kategori 3: 20 timer
Kategori 4: 30 timer

 

Modulets relation til praksis

Praktikken og BA1 er på den ene side forskellige hvad angår videns- og færdighedsmål, men på den anden side ligger der i BA1 den hensigt at opøve og kvalificere den studerendes akademiske forudsætninger for at analysere på den praksis, der udspiller sig i praktikken og andre professionsrettede kontekster. Praksisanalysen syntetiserer de to moduler. Modulets empiriske grundlag udvikles som et konkret samspil mellem eksisterende forskning og den studerendes egne undersøgelser.

 

Deltagelseskrav

Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 1 x 6 ects point skal den studerende i grupper aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaverne godkendes af undervisere på BA1 og der gives skriftlig feedback på opgaverne, hvorefter de placeres i den studerendes professionsportefolio.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

BA2: Professionsbachelorprojektet

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og samfund udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt.

 

Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger. Årgangsforelæsningernes formål er dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål, dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse på tværs af projekternes forskelligartede indhold.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen. Det anbefales at den studerende har gennemført BA1.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 6 timer
Kategori 2: 231 timer
Kategori 3: 30 timer
Kategori 4: 8 timer

 

Modulets relation til praksis

Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skole- eller undervisningsformer. 

 

Deltagelseskrav

  • Afleveret professionsbacheloropgave.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

BA: Professionsbachelorprojektet

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 11 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv. undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode.

 

Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen omkring følgende temaer:  

 

  • Introduktion til akademisk arbejde
  • Introduktion til observationsarbejde

 

  • Introduktion til interview
  • Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt

 

  • Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse
  • Kvantitativ metode
  • Udarbedelse af professionsbachelorprojekt

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 15 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skole- og undervisningsformer. 

 

Deltagelseskrav

  • Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 11 ects point skal den studerende aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Krav til udformning af professionsbachelorprojektet

Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. (Uddannelsesbekendtgørelsen § 14).

 

Projektet skal udarbejdes i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling:

  • i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant
  • med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i  skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi
  • under brug af videnskabelig forskningsmetode.

 

Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på maks. 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på maks. 25 normalsider indgår i bedømmelsen.

 

Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt.

Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet

Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

Prøven i professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Modulbeskrivelser – undervisningsfag

Billedkunst

BK1: Billedfaglige praksisformer

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog.

Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

De centrale indholdsområder er:

Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret teori om:

  • visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
  • visuel kommunikation
  • æstetik, æstetisk læring og kreativitet

samt på viden om:

  • kunstneriske arbejdsmetoder
  • billedfagets historie

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik 

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 175 timer
Kategori 3: 31 timer
Kategori 4: 3 timer

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Samt gennemførelse af nedenstående:

 

Titel

Logbog

Type/ form

Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis.

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig dialog på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Kunsthistorisk oplæg

Type/ form

Videndeling ud fra præsentation med tekst og billeder, samt 2 siders tekst inkl.beskrivelse af  udvalgte kunstnere. Evt. gruppearbejde.

Omfang

Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig dialog på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Didaktisk forløb

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt 3 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

  

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

BK2: Visuelt kulturprojekt

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik.

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. 

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
  • visuel kommunikation
  • innovation og entreprenørskab
  • it og medier i læreprocesser

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer  

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 170 timer
Kategori 3: 36 timer
Kategori 4: 3 timer

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Gennemførelse af nedenstående opgaver:

 

 Titel

Logbog

Type/ form

Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig dialog på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Studietur

Type/ form

Gruppearbejde

Omfang

Værk til fællesudstilling

med skriftlig refleksion

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgruppe

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Didaktisk forløb

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt skriftlig refleksion

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

  

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i og med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i faget, såvel som i tværfaglige sammenhænge.

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, samarbejdsplatforme og læringsrum, innovative og entrepenante processer.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. 

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer, kreativitet og æstetisk erkendelse.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse
  • visuel kommunikation
  • kreativitet, innovation og entreprenørskab
  • visuel kulturpædagogik og performativitet

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser

visuelle notationsformers betydning i innovative processer

gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt

undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen

metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring

anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder

varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger

fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer

videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 151 timer
Kategori 3: 55 timer
Kategori 4: 3 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

 Titel

Logbog

Type/ form

Analog og/ eller digital portfolie med tekst og billeder, der beskriver proces, herunder research, afprøvning af teknikker samt refleksion over egen praksis

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig dialog på holdet

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Studietur

Type/ form

Gruppearbejde

Omfang

Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgruppe

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Innovationsdidaktisk forløb

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt skriftlig refleksion

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Billedkunst

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve.

 

1. delprøve: Praktisk prøve

Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Delprøve 2 tager afsæt i delprøve 1.

Den mundtlige prøve udfolder sig som en samtale med udgangspunkt i en synopsis, som behandler en lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Synopsis indgår i bedømmelsen.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfang af synopse: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 

Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.
  • Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Biologi

BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen.

I modulet fokuseres der på:

  • de levende organismers systematiske tilhørsforhold
  • samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer
  • væsentlige stofkredsløb og energistrømme
  • organismers tilpasninger
  • natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter.

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering

læringsmålstyret undervisning

planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi,

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

 

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte

formativ og summativ evaluering i biologiundervisning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og

forståelse af omverdenen

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

 planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

 

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

 

planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder

evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer

økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer
 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Opgave indenfor naturforvaltning

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) inden for de fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på naturforvaltning, hvor en selvvalgt problemstilling godkendt af underviseren behandles på et lærerfagligt niveau, samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb, der inddrager elementer fra den selvvalgte problemstilling. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Maks 10 sider.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Skriftlig

 

Titel

Opgave indenfor almen økologi

Type/Form

  1. Udførelse af en biotopundersøgelse med fokus på artskendskab og tilpasninger dokumenteret ved udarbejdelse af eget herbarium indeholdende minimum 25 korrekt navngivne danske plantearter. Dertil registrerede dyrearter samt øvrige organismer på biotopen, og endelig forskellige abiotiske målinger. Undersøgelsen kan foretages af op til 4 studerende og fremlægges ved en mundtlig prøve som afslutning på modulet.
  2. Egenproduceret video målrettet en folkeskoleklasse inden for området økologi og tilpasning inkl. fagdidaktiske overvejelser (ca. 3 normalsider) knyttet til brugen af videoenmediet i et undervisningsforløb, der vedlægges som bilag. I overvejelserne kan brugen af og målet med forskellige typer videoer i undervisningen inddrages og diskuteres. Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt ved mundtlig samtale

Respons

Mundtlig

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi.

I modulet fokuseres der på

  • evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt
  • genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø
  • perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier.

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Store dele af:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer

planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold

evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling

planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi

bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer
 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Opgave indenfor evolution

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for de tre områder som beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolution, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.  

Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Maks 10 sider

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Titel

Opgave indenfor bioteknologi

Type/Form

Koblede lærer/elev-ark . 4-5 koblede lærer-/elevark, der kan fungere som undervisningsmateriale i bioteknologi i folkeskolen. Hvert sæt skal indeholde:

  • Teori på lærerfagligt niveau
  • Fagdidaktiske overvejelser i forhold til aktiviteten inkl. sikkerhedsaspekter
  • Elevark der med tekst, illustrationer og modeller beskriver aktiviteter

Omfang

Maks. 4-5 koblede lærer-/elevark

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på:

  • levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber.
  • fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning.

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og  bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.

I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning
Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forsk­ning i undervisning

nyere forskning inden for naturvi­den­skab

planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed

krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber

planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen

bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Opgave indenfor miljø/natur og bærdeygtighed

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for området, krop og sundhed, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.  I de fagdidaktisk overvejelser er der fokus på udvikling af elevernes handlekompetence.

Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. Opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Titel

Opgave indenfor miljø/natur og bæredygtighed

Type/Form

Produktion af et 10-12 sider langt multimodalt digitalt lærerbogskapitel målrettet udskolingens biologiundervisning. Kapitlet skal inddrage fagligt indhold fra modulet samt 2-3 selvafprøvede praktiske aktiviteter. Produktet skal tilgodese mindst 3 af skolefagets 4 kompetenceområder.

Derudover skal lærerbogskapitlets struktur og indhold kunne begrundes skriftligt på ca. 1 side.

Læremidlet udvikles løbende i modulet som studiearbejde. Dokumentation af arbejdsproces via logbog er en del af produktet. Logbogen skal indeholde nedenstående milepæle:

  • Etablering af grupper og første forslag og ideer til indhold og form inkl. det tilgrundliggende fag-, lærings- og dannelsessyn
  • Fastlæggelse af konkret læremiddel-udformning ud fra teori om lærermidler
  • Arbejde med strukturering af fagligt indhold
  • Udfærdigelse af proces- og produktplan
  • Fremstilling af udkast og testning i praksis
  • Fremstilling af endelig version

Produktet produceres i grupper af 3-4 studerende. Der gives vejledning. Øvrige rammer og frister formuleres og fastsættes af underviser.

Omfang

Maks. 13 sider pr. opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Biologi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne:

  1. Evolution og systematik
  2. Genetik og bioteknologi
  3. Krop og sundhed
  4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur
  5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur

Det er et krav, at enten hovedområde 4 eller 5 skal indeholde tværfaglige perspektiver på miljømæssige problemer. Hvert prøveprodukt skal omhandle en fagdidaktisk problemstilling, der inddrager biologifaget på et lærerfagligt niveau, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Prøveproduktet skal også indeholde et undervisningsforløb til biologiundervisningen i grundskolen.

I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra praksis.

Omfang: maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 2 døgn før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve.

Første delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve i grupper på maks. 3 efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes de faglige og fagdidaktiske perspektiver fra det skriftlige prøveprodukt.  Den studerende diskuterer væsentlige faglige og fagdidaktiske problematikker med udgangspunkt i undervisningsplanen og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen med primærmateriale som fx planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende.

Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen.

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem.

Forberedelsestid: 2 døgn

Eksaminationstid: 45 minutter

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Dansk 1. – 6. klassetrin

DAi1: Sproglære og sprog i brug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer elevers sproglige udvikling, deres sproglige viden og deres bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation.

 

Indhold og genrer:

Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, sproghistorie og nabosprog. Talesprogets  hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation. Sprogsyn og sprogpædagogik.

Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion; bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske genrer med fokus på de sproglige træk.

 

Receptivt:

Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster.

Den studerende skal kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi.

Den studerende skal kunne vælge og begrunde eksempler, der illustrerer hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig sprogbrug i mange kommunikationskontekster.

Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen

i sprog og kommunikation.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning

vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog og nabosprogsdidaktik

planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning

mundtlig udtryksfærdighed

vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning

skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin

understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget

skrivningens didaktik

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; analyse af læremidler; klasserumsobservationer, mm.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80.
  • Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. 3- 5 sider.  Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren.  Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAi2: Sprog og genrer

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk  viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.

Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk  og genrebevidst  analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i litteratur, børnelitteraturhistorie og sprog; litteratur- og sprogdidaktik, herunder genrer og genredidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning

tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin

dansk børne- og ungdomslitteratur

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe.  . Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAi3: Skriftsprogstilegnelse

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.

Kommunikation, genre og tekstpraksis.

Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin

teorier om læsning

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin

anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag

sammenhænge mellem læsning og skrivning

vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget

læsningens didaktik

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling

test og evaluering

vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster

læsestrategier

kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler

læremidler til læseundervisningen

kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning

læremidler til undervisning i skriftlighed

understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen

it som læringsressource i læseundervisningen

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Forudsætningskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Digital portfolio med indhold efter aftale med underviser. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Skriftsprogstilegnelse” for 1.- 6. klassetrin.

 

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

 

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse 1.-6. klassetrin):

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål.

DAi4: Medier og tekstmodaliteter

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskonteksten i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier.

 

Indhold og genrer:

Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster.

De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil.

Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet.

Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form.

 

Receptivt:

Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier.

Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter.

Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier

tekstproduktion i forskellige medier

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv

tekster, genrer og medier

 

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

 

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

 

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

 

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Analyse af et medieprodukt. 5 sider. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde:

  1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv.
  2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
  3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. 

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

I den mundtlige prøve skal den studerende efter lodtrækning arbejde med et ud af otte bredt formulerede prøvespørgsmål i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 1.-6. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven - på en af studiestedet fastsat dato - at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Dansk 4. – 10. klassetrin

DAu1: Sproglære og sprog i brug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskonteksten i skolen:

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers sproglige udvikling og deres sproglige viden og bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Desuden at den studerende tilegner sig færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante genrer.

 

Indhold og genrer:

Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, ortografi og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation, kommunikationsteori. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion, bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske.

 

Receptivt:

Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster.

Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi .

Den studerende skal metodebevidst kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på hensigtsmæssig kommunikation i forskellige kommunikationskontekster.

Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt

og skriftligt

vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen

mundtlig udtryksfærdighed

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

udvikle læremidler til danskundervisning på baggrund af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisning

forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk

folkeskolens afgangsprøve i dansk

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

udvikle begrundede innovativt, læringmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

Innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; læremidler; klasseledelse og relationskompetence; folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80. Respons efter aftale med underviseren.
  • Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med underviseren. Individuelt eller gruppe. 3- 5 sider. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAu2: Fiktive tekster

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv.

 

Indhold og genrer:

Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4.-10. klasse.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer

tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin

dansk litteraturs kanon

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

innovativ danskdidaktik og forskning i design inden for dansk didaktik

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven

fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk

samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb

tværfagligt samarbejde i skolen

forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk

folkeskolens afgangsprøve i dansk

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale, folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med underviseren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

DAu3: Literacy

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:  

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere  undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik.

Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster.

 

Receptivt:

Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.

 

Produktivt:

Den studerende skal modellere literacystrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy

literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning

anvende teorier om literacy

literacy

vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier

argumentationsanalyse og kildekritik

vurdere elevers forskellige  skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige  genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning

skrivestrategier

vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning

læseforståelse

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test og evalueringsformer

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Forudsætningskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Digital portfolio efter aftale med underviseren. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Literacy” for 4.-10. klassetrin.

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy 4.-10. klassetrin):

 

Færdighedsmål:

Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

 

Vidensmål:

Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål.

DAu4: Multimodale tekster

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning.

Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund  af valg af medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisningen

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et 

dannelsesperspektiv

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 9 timer

 

En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • En digital multimodal egenproduktion. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Analyse af medieprodukt. Individuel eller gruppe. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.
  • Et didaktisk design om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Relevante færdigheds- og vidensmål aftales med underviseren. Respons efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde:

  1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv.
  2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
  3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. 

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

I den mundtlige prøve skal den studerende efter lodtrækning arbejde med et ud af otte bredt formulerede prøvespørgsmål i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 4.-10. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven - på en af studiestedet fastsat dato - at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Engelsk

EN1: Sprog og sprogbrug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

 

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

  • beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter
  • sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer
  • den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
  • brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder  nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Indsamling af elevsprog – såvel skriftligt som mundtligt.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  • Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  • Undervisningsforløb: En plan for et kort undervisningsforløb på 1-2 lektioner, hvor sprog og sprogbrug er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er ’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier.

Der arbejdes med

  • færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv
  • intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer
  • målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv
  • paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af  kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer.

 

Forudsætningskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  • Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse med forslag til elevaktiviteter. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  • Undervisningsforløb: En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk.

                     

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder”.

 

Prøven gennemføres som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under anden del af prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den skriftlige modulprøve afprøver:

Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve. Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål.

EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence?

 

Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation.

Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul.

 

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet.

 

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

Desuden inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4 (begge aldersspecialiseringer): Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.

 

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskoling, på mellemtrin og i udskoling

kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet

begrunde indhold omkring  sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning

tekstkompetence, herunder it og medier

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortælllinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

interkulturel kompetence

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder

planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevens almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

orientere sig  i den faglige debat såvel nationalt som internationalt

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav 

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  • Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  • Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  • Årsplan: En årsplan, hvor det interkulturelle er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen). Omfang 5-10 sider.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

  • Hvordan planlægger og gennemfører man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper?
  • Hvordan begrunder, evaluerer og udvikler man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper?
  • Hvilken indflydelse har fagsynet på den praktiske tilrettelæggelse af engelskundervisningen?
  • Hvordan motiverer man indholdet i sprogundervisningen?

 

Udgangspunktet er engelskundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er sprogundervisning i et aldersspecialiseret perspektiv.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

  • de studerendes tekstkompetence.
  • lærerens rolle som læringsleder og didaktisk designer i engelskundervisningen.

 

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse, kommunikation og litteraturpædagogik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn

begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik

kommunikere i forskellige registre tilpasset forskellige målgrupper og kommunikationsformål

sprog og sprogbrug og kommunikativ kompetence

tilpasse sit sprog til forskellige situationer og målgrupper

engelsk som undervisningssprog

anvende, tilpasse og didaktisere læremidler

brug af analoge og digitale læremidler

planlægge, gennemføre og evaluere sprogundervisning med fokus på progression i elevers sproglæring

faktorer som er vigtige for elevers sproglæring, herunder viden om strategier og intersprogsudvikling

udvælge tekster og tilrettelægge tekstarbejde tilpasset forskellige målgrupper

tekster og tekstpædagogik

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Konkret problemløsning inden for modulets faglige felt.

 

Deltagelseskrav

Specifikt for aldersspecialisering for 1.-6. klassetrin

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En portfolio indeholdende:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  • Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af  enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
  • Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca. 5-10 sider.
  • Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities), hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min.
  • Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  • Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.-6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Specifikt for aldersspecialisering for 4.-10. klassetrin

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En portfolio indeholdende:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  • Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af enten et analogt eller digitalt læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
  • Et læremiddel med tilhørende lærervejledning der tager afsæt i en ubearbejdet tekst(det udvidede tekstbegreb) og stilles til rådighed for holdet på Intrapol. Udarbejdes individuelt eller i par med efterfølgende respons fra medstuderende og underviser. Omfang: ca. 5-10 sider.
  • Respons på medstuderendes læremiddel, jævnfør ovenstående.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during- og post-reading activities) , hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 45 min.
  • Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil)  over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  • Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 4.-10. klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

EN5: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen med aldersspecialisering

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

  • Hvad er kultur?
  • Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer?
  • Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet?
  • Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering?
  • Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence?

 

Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence i et aldersspecialiseret perspektiv.

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation.

Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul.

 

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog i et aldersspecialiseret perspektiv.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet.

 

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.

 

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Konkrete problemløsning inden for modulets faglige felt, som er stillet af de allokerede praksissamarbejdspartnere.

 

Deltagelseskrav 

Specifikt for aldersspecialisering for 1.-6. klassetrin

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En portfolio indeholdende:

  • Egne målsætninger (faglige såvel som personlige) og forventninger til modulet i begyndelsen af forløbet samt en retrospektiv refleksion over læreprocesserne i modulet.
  • Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i individuelt eller par med efterfølgende respons fra underviser. Omfang: ca. 3 sider.
  • Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  • Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.-6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Specifikt for aldersspecialisering for 4.-10. klassetrin

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En portfolio indeholdende:

  • Tema: En artikel der tager afsæt i et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter.  Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen.Udarbejdes i grupper med efterfølgende respons fra underviser.
  • Analyse af et læremiddel: Forberedelse og fremlæggelse af en analyse af et læremiddel der har relevans for den valgte aldersspecialisering, herunder perspektiveres der til Forenklede Fælles Mål.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne).Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Nedskrevne refleksioner (eller som video/lydfil) over min. 7 undervisningsgange (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. undervisningsgang og skal indeholde overvejelser i forhold til forberedelse, læringsudbytte, engagement og efterbehandling) Udarbejdes individuelt.
  • Nedskrevne releksioner over 3 selvvalgte tekster der afspejler aldersspecialiseringen fra 1.-6.klassetrin. (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst og skal indeholde overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1.-6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. 

Hver enkelt synopse skal indeholde:

  • en tekst som indeholder motivering for emnet med væsentlige, relevante faglige og fagdidaktiske begreber, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder.
  • et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne f.eks. en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider.
  • eksempel på aldersspecialiseret elevsprog mundtligt, skriftligt eller multi-modalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse).

Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende. Sideantallet for den enkelte studerende reduceres ikke ved gruppeeksamen. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i gruppe af op til 3 studerende.

Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Synopsis indgår i bedømmelsen.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område.

Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede elevsprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene.

I intersprogsanalysen af elevteksten kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward.

I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.

Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende udformer selvstændigt 4 skriftlige synopser, der skal rette sig mod aldersspecialiseringen og til sammen dække alle 4 kompetenceområder. Der skal i den enkelte synopsis demonstreres beherskelse af pågældende kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Synopserne skal demonstrere, at den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk i skolen, samt kan begrunde og fundere sine valg på basis af teoretisk viden om fremmedsprogsdidaktik. 

Hver enkelt synopse skal indeholde:

  • en tekst som indeholder motivering for emnet med væsentlige, relevante faglige og fagdidaktiske begreber, en problemformulering og en litteraturliste med minimum 4 kilder.
  • et praksisnært element i tilknytning til synopsens problemformulering/emne fx en undervisningsplan, selvproducerede undervisningsmaterialer, lyd- og/eller videooptagelser fra egen praksis, analyse af et undervisningsmateriale etc. Det praksisnære element vedlægges som bilag på maks. 2 normalsider.
  • eksempel på aldersspecialiseret elevsprog mundtligt, skriftligt eller multi-modalt vedlagt som bilag på maks. 2 normalsider (1 normalside = 1 minuts optagelse).

Omfanget af synopsen er 3-4 normalsider pr. studerende. Sideantallet for den enkelte studerende reduceres ikke ved gruppeeksamen. Synopserne kan udarbejdes individuelt eller i gruppe af op til 3 studerende.

Før den mundtlige prøve trækkes der lod mellem de studerendes 4 synopser. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende et døgn før den mundtlige prøve. Synopsis indgår i bedømmelsen.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i den udtrukne synopse skal den studerende demonstrere beherskelse af kompetencemål inden for aldersspecialiseringen med særligt fokus på mål for det udtrukne område.

Prøven udmøntes som en samtale, hvor den studerende indleder med et oplæg på ca. 5 minutters varighed. I prøven indgår beskrivelse og analyse af det vedhæftede praksisnære element, samt af det aldersspecialiserede elevsprogseksempel, således at de sammen med relevante teoretiske begreber danner basis for en samlet bedømmelse af de fagdidaktiske refleksioner, som fremgår af kompetencemålene.

I intersprogsanalysen af elevteksten kan følgende elementer indgå: læringsforudsætninger og -potentialer, kommunikative og læringsmæssige strategier, samt forslag til feedback og feedforward.

I vurderingen af begge delprøver indgår den studerendes evne til at beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i fagdidaktisk debat, og den studerendes viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse.

Den mundtlige delprøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes eget valg.

Eksaminationstid: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 4 synopser i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Fysik/kemi

FK1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

OBS – særligt om obligatorisk sikkerhedskursus

Forud for undervisningen på modulet ligger et obligatorisk sikkerhedskursus, som den studerende skal tilmelde sig og deltage i for at få adgang til undervisningen på modulet. Kurset har en varighed på 6 lektioner, der afvikles på én dag. Hertil kommer forberedelse af undervisningen.

 

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde.
  • elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge.
  • elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener.
  • børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster.
  • anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os.
  • udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle.
  • klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning.
  • planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkninger  samt lys, lyd og andre bølgefænomener.
  • astronomi og astrofysik.

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen.

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.

 

Digital læreplan

De studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med faget. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med at den skal give de kommende fysik/kemi-lærere et bredt professionelt repertoire.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets vidensgrundlag baseres på

  • ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer.
  • teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab.
  • teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.
  • teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et

naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi

forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence

anvende forskellige undervisningsressorucer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på på Universets, solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling

tværfaglige perspektiver på Universets, solsystemets, Jordens og livets opståen og udvikling

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling

partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet

astronomi og astrofysik

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 70 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og et samarbejde med skoleklasse(r) om afgangsprøven i naturfagene – om muligt.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen.
  • Laboratoriefærdighed: Gennemførsel af mindst 15 lektioners laboratoriearbejde med tilstedeværelse af underviser eller instruktor. Arbejdet ligger udover det obligatoriske sikkerhedskursus.
  • Studieprodukt 1.1: Aflevering af et gruppeudarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet udarbejdes i grupper på 2-3 studerende og fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.
  • Studieprodukt 1.2: Aflevering af et individuelt udarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.

 

Godkendelse  af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i, hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

FK2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi.
  • elevers læring og formidling gennem faglige tekster.
  • fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår.
  • anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os.
  • praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder.
  • planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder lærinsgmålstyret undervisning.

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener.
  • produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring.

Der tages udgangspunkt i menneskets  interaktion med og fortolkning  af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener.

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets vidensgrundlag baseres på

  • ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer.
  • teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab.
  • teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.
  • teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et

naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle   fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum,

erhvervsvirksomheder, muséer og IT

begrundet planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte

formativ og summativ evaluering i fysik/kemi-undervisning

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes

evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene                      

 

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse

tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om energiomsætning

energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi

produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring

planlægge,  gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 70 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer mindst én faglig ekskursionsdag og arbejde med elevvejledninger vedr. praktisk-eksperimentelt arbejde.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen.
  • Ekskursion: Deltagelse i en faglig ekskursionsdag
  • Studieprodukt 2.1: Aflevering af et gruppeudarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Produktet udarbejdes i grupper på 2-3 studerende og fremlægges for holdet. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.
  • Studieprodukt 2.2: Aflevering af et individuelt udarbejdet skriftligt studieprodukt inden for afleveringsfristen. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.

 

Godkendelse  af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

FK3: Elevers læring om stofkredsløb, ressourcer og interessemodsætninger

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteratur på de nordiske sprog og engelsk kan forekomme.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

  • omsætning af interessemodsætninger i samfundet til meningsfulde undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes naturfaglige dannelse.
  • didaktisering af udvalgte eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet.
  • udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi.
  • planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

 

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

  • politiske, økonomiske og etiske interessemodsætninger i tilknytning til fysiske og kemiske problemstillinger i samfundet.
  • udvalgte stofkredsløb i tværfaglige perspektiver.
  • menneskets udnyttelse af naturgrundlaget.
  • risikovurdering og sikkerhedsarbejde i forbindelse med undervisning i fysik/kemi herunder laboratorie- og sikkerhedskursus.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag. Desuden bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til fysik/kemi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets vidensgrundlag baseres på

  • ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer.
  • teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab.
  • teori og komunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.
  • teori om naturvidenskabshistorie og –filosofi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i fysikkens og kemiens kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden  til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-under­visning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere  og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning

folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, sciencecentre, uderum, erhvervsvirksomheder, muséer og IT

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning

didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger i fysik/kemi

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende

naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb

stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser

laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 70 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Hertil kommer arbejde med naturvidenskabelig formidling i og til forskellige medier.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning svarende til ca. 80 % fremmøde med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalaen.
  • Laboratorieprøve: Beståelse af en skriftlig prøve i laboratoriesikkerhed.
  • Studieprodukt 3.1: Aflevering af individuelt udarbejdet studieprodukt. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.

 

Godkendelse  af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to prøver. 

 

1. delprøve: Mundtlig prøve - præsentationsprøve

Den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning.

 

I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation, hvori der kan indgå eksempler på evalueringer, analyser af undervisningsmaterialer, videooptagelser fra praksistilknytning, optagelser eller beskrivelser af dialoger med elever, lærere eller forældre mv. Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer.

 

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 15 min. Prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve

Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix.

 

Område\Kompetence

Undersøgelse

Modellering

Perspektivering

Stof og stofkredsløb

 

 

 

Partikler, bølger og stråling

 

 

 

Energiomsætning

 

 

 

Jorden og Universet

 

 

 

Produktion og teknologi

 

 

 

 

Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i at udarbejde og didaktisk begrunde et undervisningsforløb indenfor det trukne faglige område med hovedfokus på det trukne kompetenceområde. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Den studerende skal begrundet kunne opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering. Desuden skal den studerende demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, og kunne redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger.

 

Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. Prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 20 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Geografi

GE1: Geografi – den nære omverden

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er primært dansk.

                                                         

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler:

Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Genstandsfeltet, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i danske forhold, indeholder såvel natur- som kulturgeografiske discipliner, men også problemstillinger hvori disse discipliner spiller sammen samt konsekvenserne af dette samspil Fundamentalt for flere at nedenstående eksempler ligger begreberne levevilkår, rumlighed, udbreddelsesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.

Fagfagligt fokus for modulet:

  • Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse
  • Landskabsdannelse
  • Jordbundsforhold
  • Hydrologi
  • Vejr og klima
  • Det danske kulturlandskabs udvikling
  • Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvikling
  • Danmarks erhvervsfordeling 
  • Fysisk planlægning
  • Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv 

 

Fagdidaktisk fokus for modulet:

Den studerende skal være i stand til at:

Planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudviklende geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau. Med udgangspunkt i en undrende og kritisk tilgang til geografiske problemstillinger, skal den studerende kunne anvende fagets metoder, såvel monofagligt som i et tværfagligt samarbejde. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag    

Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om  en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet                         

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde.

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder.             

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Inden for Kompetenceområde 1:

tilrettelægge undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og vælge relevante undersøgelsesmetoder, samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

naturfaglige og geografiske undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

planlægge og gennemføre geografiundervisning, der bl.a. fremmer elevernes udvikling af naturfaglige kompetencer og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

natur- og geografifaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression 

anvende forskellige undervisningsressourcer

geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

Inden for Kompetenceområde 2:

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge og gennemføre geografiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af natur­videnskaben

hovedtræk af naturvidenskabernes og geografifagets historie og fi­lo­sofi, og hvordan natur- og samfundsvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

Inden for Kompetenceområde 3:

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler stofkredsløb og menneskelig udledning af stoffer til det omgivende miljø

stofkredsløb og den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til det omgivende miljø

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Inden for Kompetenceområde 4:

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

planlægge og gennemføre undervisning, der forklarer landskabers dannelse, råstoffer og levevilkår der knytter sig dertil, samt de forskellige interessemodsætninger i forbindelse med arealanvendelser og de natursyn, som det er udtryk for

naturgrundlag og levevilkår

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

inddrage elevernes egne oplevelser, målinger, iagttagelser og fortolkninger i geografi-undervisningen, og gør dem i stand til at forstå, argumentere, perspektivere og kommunikere disse

elevers egne oplevelser og undersøgelser i undervisningen

                            

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Ekskursioner

Type/Form

Mundlig fremlæggelse samt handout

Omfang

Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 2 heldagsekskursioner

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

 

Titel

Opgave 1 : Naturgrundlag og levevilkår i DK - Fagligt fokus på et dansk lokalområde. En natur- og kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad

Type/Form

Skriftlig

Omfang

15-20 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

GE2: Geografi – en verden i forandring

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler:

Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.

 

Fagfagligt fokus for modulet:

Det fagfaglige indhold har særligt fokus på  naturgivne og menneskeskabte årsager til forandringer af levevilkårene globalt og regionalt, herunder globalisering, ændringer i miljø og forbrugsmønstre samt forandringer i indkomster mellem forskellige befolkningsgrupper. Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:

  • Energikilder - fordeling og forbrug
  • Geologiske råstoffers opståen og fordeling
  • Udvinding og forbrug af Jordens resurser
  • Det globale klima
  • Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug
  • Erhvervsgeografi
  • Bæredygtig udvikling
  • Ulighed i Verden
  • Befolkningsudvikling

 

Fagdidaktisk fokus:

At den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor eleverne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en globaliseret verden. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Desuden at den studerende kan anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisning, med fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for geografiundervisningen for skolens ældste elever. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet om  en verden i forandring, skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning.

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde.

Kompetenceområde 4: Undervisning i geografis kerneområder.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret, differentieret geografiundervisning med geografifaglige begreber.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Kompetenceområde 1

udvikle egen læringsmålsstyret undervisning i geografi, bl.a. på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktikkens betydning for geografididaktik og dertilhørende forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

geografifaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere geografiundervisning og elevers læringsudbytte

formativ og summativ evaluering i

naturfagsundervisning

planlægge og gennemføre læringssmålstyret geografiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af geografiske fænomener og sammenhænge

geografiske modeller, herunder modellers karakteristika og vurderingskriterier for geografiske modeller

Kompetenceområde 2

inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i geogra-fiundervisningen

naturfagenes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge og gennemføre geografi-undervisning, der udvikler elevernes handle-kompetence i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur, kultur og teknologi

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisning

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

Kompetenceområde 3

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle tværfaglig undervisning med udgangspunkt i problemstillinger der bl.a. udvikler elevernes alsidige og naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med tværfaglige problemstillinger der fremmer deres alsidige og naturfaglige kompetencer

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler bæredygtig energiforsyning, herunder hvordan forskellige teknologier til løsning af energiforsyningsproblemet kan påvirke menneskers levevilkår i et lokalt og globalt perspektiv

bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der giver elever viden om og får eleverne til at reflektere over konsekvenserne af forskellige erhvervs- og produktionsformer, i lyset af forskellige natur- og samfundssyn samt forskellige strategier for arealanvendelse og fysisk planlægning

produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Kompetenceområde 4

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til jordens opbygning og udvikling samt pladetektoniske forhold der influerer på ressource-, produktions- og levevilkår forskellige steder på kloden

Jordklodens dynamiske udvikling og dens indflydelse på menneskers levevilkår globalt, regionalt og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til at forstå og forholde sig til vejr og vejrfænomener og ændringer i klimatiske forhold og deres betydning for menneskers ændrede levevilkår globalt, regionalt og lokalt

Jorden og dens klima i et bæredygtigt perspektiv, globalt, regionalt og lokalt

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder, satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

                            

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Opgave 1: Fagligt fokus på Jorden og dens klima.

Type/Form

Skriftlig

Omfang

10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for geologi eller vejr og klima.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Titel

Opgave 2: Faglig  fokus på demografi og  Erhverv

Type/Form

Skriftlig

Omfang

10 normalsider inkl. bilag. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse inden for demografi og/eller erhverv.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modulet

 

Titel

Ekskursioner

Type/Form

Mundlig fremlæggelse samt handout

Omfang

Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 1 heldagsekskursioner

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

GE3: Geografi – aktualitet og regionale eksempler

Modultype, -omfang og -sprog

Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Geografi – aktualitet og regionale eksempler tager sit fagdidaktiske udgangspunkt i et fokus på aktuelle geografiske forhold og en analyserende, problemorienteret tilgang i undervisningen. Dette udgangspunkt kombineres med et valg af eksemplariske regioner, som danner grundlag for en behandling af de problemstillinger, der knytter sig til globaliseringen, herunder ressourcespørgsmål, geopolitik, klimaforandringer, naturkatastrofer, kulturforståelse og verdensborgerskab.

 

Målet med modulet er at den studerende udvikler kompetence til at kunne planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere en geografiundervisning der tager afsæt i aktuelle, eksemplariske og regionale problemstillinger og udvikler elevernes kompetence til at kunne agere i en globaliseret kontekst. Yderligere fokuserer modulet på fagsprogsudviklende undervisning, tværfaglighed samt historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab.

 

Der arbejdes bl.a. med følgende systematiske dele af geografien:

  • Globalisering
  • Geopolitik og ressourcer
  • Klimaforandringer - årsager og konsekvenser
  • Kulturforståelse og verdensborgerskab
  • Fagtraditioner
  • Regionalgeografisk analyse

 

I modulet fokuseres der desuden på følgende didaktiske tematikker:

  • Aktuel geografi i undervisningen
  • Faglig læsning og skrivning
  • Tværfaglighed

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Geografi med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokale og regionale geografiske forhold, der lader sig relatere til Danmark.

Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis bygger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geografi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning.

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og læringsmålstyret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, begrundet ud fra nyere tværfaglig forskning.

nyere tværfaglig forskning i relation til geografi

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, som omhandler drikkevandsforsyning forskellige steder på kloden og som inddrager fremtidsperspektiver på drikkevandsforsyningen ud fra et ressourceperspektiv

drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

planlægge og gennemføre tværfaglig undervisning, der omhandler natur- og menneskeskabt stråling.

årsager til natur- og menneskeskabt stråling, herunder strålings indvirkning på levende organismer

planlægge og gennemføre undervisning der understøtter elevernes læse- og skrivekompetencer inden for geografifagets genrer

læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i geografi- og naturfagene og formidling gennem digitale medier

planlægge og gennemføre undervisning, som understøtter elevers sproglige udvikling, fra kontekst bundet hverdagssprog til kontekst uafhængigt fagsprog

elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i geografifaget

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 165 timer
Kategori 3: 38 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget geografi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Opgave 1: Fokus på Globalisering eller tværfagligt samarbejde

Type/Form

Skriftlig

Omfang

13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse  med faglig fokus på globalisering eller didaktisk fokus på tværfaglige samarbejder.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Den studerende demonstrerer at kunne formidle centrale faglige pointer samt begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant teori.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Titel

Ekskursioner

Type/Form

Mundlig fremlæggelse samt handout

Omfang

Deltagelse i planlægning og gennemførsel af mindst 2 heldagsekskursioner

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af ekskursionerne, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Titel

Regionalgeografisk analyse og fremlæggelse

Type/Form

Undervisning af holdet i 2-3 timer

Omfang

Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt

Kriterier for positiv bedømmelse af deltagelseskravet

Aktiv deltagelse i planlægning og gennemførsel af mundtkig fremlæggelse, og at den studerende demonstrerer bevidsthed om hvilke videns- og færdighedsmål som deltagelseskravet adresserer.

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Afslutning af modul

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Geografi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

Inden prøven udarbejder den studerende 5 synopser på hver maks. 5 normalsider, som tager afsæt i de 4 fagspecifikke temaer inden for Forenklede Fælles Mål i geografi i folkeskolen samt et femte, der har særligt fokus på tværfaglige aspekter i undervisningsfaget geografi. Hver synopsis indeholder et undervisningsforløb med tilhørende fagdidaktiske refleksioner. I refleksionerne indgår overvejelser over tilknytningen til Forenklede Fælles Mål, hvor flere naturfaglige delkompetencer relateres. Til undervisningsforløbet kan knyttes et eksempel på eget praktisk arbejde med tilhørende materiale, og/eller materiale indsamlet i forbindelse med gennemført praksistilknytning.

Inden prøven trækker den studerende lod mellem de 5 synopser. 24 timer inden prøven får den studerende oplyst udfaldet af lodtrækningen, hvorefter den/de studerende har 24 timer til at forberede sig på en mundtlig prøve i undervisningsfaget geografi med udgangspunkt i synopsen.

 

1. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i synopsen redegør og reflekterer den studerende over egen geografifaglighed i forhold til det udtrukne tema.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i synopsen redegør og reflekterer den studerende over egen undervisningsfaglighed i forhold til fagdidaktik og skolerelaterede elementer eksemplificeret i det udtrukne tema.

 

Begge delprøver kan afvikles i grupper på maks. 3 personer  

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid: 1. delprøve 23 minutter og 2. delprøve 22 minutter.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 5 synopser indeholdende et undervisningsforløb med tilhørende fagdidaktiske refleksioner til rette tid og sted.

Historie

HI1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til – som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen?

Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. 

Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. 

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er).
  • Teorier om og empiriske undersøgelser af  historiebrug og  historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur.
  • Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed.
  • Begreber om og eksempler på forskellige  historiske formidlingsformer.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder  og  tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers

historiebevidsthed og historiebrug

inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra

fortid og nutid i historieundervisningen

historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber

anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen

forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv

planlægge, gennemføre og evaluere

 historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed

teorier om historiebevidsthed

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen

samspil mellem historie, identitet og kulturer

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt

indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og

emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

planlægge, gennemføre og evaluere

undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb

lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie

inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb

sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 67 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål:

 

Der gøres brug af fx:

  • skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum.

 

Der tages udgangspunkt i fx:

  • at undersøge historiebrug og -bevidsthed i samfundet (eksempelvis i bøger, mindesmærker, folkeskolen, museumsudstillinger og digitale medier).
  • at den studerende gennem relevante undersøgelsesmetoder (fx elevobservation og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed.
  • at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser.
  • at analysere og vurdere og/eller redidaktiserer (bearbejder) historieundervisning, eksisterende undervisningsskitser eller -planer samt læremidler.
  • at øve sig i at tilrettelægge historieundervisning eller udarbejder  undervisningsaktiviteter, hvor historiekulturer, historiebrug og erindringspolitik er i fokus.

 

Deltagelseskrav

Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav:

 

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed

  • Den studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign (maks. 3 sider), som bygger på teori og empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoder, fx observation eller  interview. I undersøgelsesdesignet skal den studerende endvidere opstille tegn på historiebevidsthed, som kan undersøges empirisk ved hjælp af den valgte metode. Herudfra gennemføres en undersøgelse af elevers og/eller en lærers historiebevidsthed. Den studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og give forslag til, hvordan man i en undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Endvidere reflekteres der over historiebevidsthedsbegrebets målbarhed. Undersøgelsen, dens resultater og de videre arbejdsforslag skal fremlæggelses med brug af digitale værktøjer (svarende til maks. 5 sider).
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer viden om empiriske undersøgelser af og teorier om historiebevidsthed og i at kunne indsamle empiri om elevers historiebevidsthed samt udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig.

 

Et skriftligt produkt om historiebrug

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider), som indeholder en analyse og diskussion af historiebrug i fortid og nutid. Analysen og diskusionen skal tage udgangspunkt i et materielt erindringssted, et nationalt symbol, en person eller en central historisk begivenhed (fx 9. april 1940). Produktet skal dertil indeholde en konkret beskrivelse af en elevaktivitet knyttet til produktets analyse og til kompetencemålet historiebrug i Fælles Mål for historie. 
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer at kunne analysere og diskutere historiebrug i fortid og nutid samt at kunne udfærdige elevaktiviteter med et historiebrugsperspektiv.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

HI2: Historieundervisning, læring – og verdens historie

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?

Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan.  De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning.

I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer.
  • Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget.
  • Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum.
  • Forskningsbaseret viden om arbejds og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieundervisningen.
  • Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

planlægge og gennemføre og evaluere læringsmålstyret historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter

historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen

planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie

anvende forskellige former for læremidler i historie

varierede didaktiserede og ikke didaktiserede læremidler, herunder billed- og filmanalyse

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger

didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget

understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver

faglig læsning og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver

historievidenskabelige perspektiver

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 67 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål:

 

Der gøres brug af fx

  • skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum.

 

Der tages udgangspunkt i fx

  • øvelsessituationer med skoleelever eller i fællesskab med med studerende og underviser, fx med fokus på differentieringsmuligheder i historie.
  • at undersøge og vurdere didaktiserede og ikke didaktiserede læremidlers muligheder og begrænsninger i historieundervisningen.
  • at udarbejde og afprøve læremidler til historieundervisningen.
  • at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopgaver i faget historie.
  • at den studerende øver sig i at udarbejde undervisningsplaner, årsplaner  og undervisningsøvelser til faget historie.
  • at den studerende kan tilrettelægge undervisning der understøtte elevers læring og læsning i historie.

 

Deltagelseskrav

Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav:

 

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Tilrettelæggelse af historieundervisning i et emne/tema

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider) med en tilhørende undervisningsplan vedlagt som bilag (tæller ikke med i sidetal). Det skriftlige produkt skal tage udgangspunkt i en for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema, der har afsæt i verdenshistorie for en selvvalgt - eventuelt fiktiv - klasse. Problemstillingen og besvarelsen af denne skal være rettet mod flere af modulets kompetencemål.  
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: De studerende skal demonstrer at kunne analysere og diskutere en lærerfaglig problemstilling med inddragelse af fagdidaktisk teori og læreplaner samt at kunne udfærdige en historieundervisningsplan i et emne/tema.   
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

 

Vurdering af et læremiddel

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 4 sider, 2 pers. 5 sider, 3 pers. 6 sider, 4 pers. 8 sider), som indeholder en analyse og vurdering af et didaktiseret læremiddel, som styrker elevernes viden og færdigheder inden for et eller flere af skolefagets histories tre kompetenceområder. Endvidere rummer produktet en drøftelse af redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i skolefaget historie. 
  • Laves i studiegrupper af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: De studerende demonsterer at kunne analysere og vurderer et didaktiseret læremiddel fagdidaktisk og historiefagligt.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. 

 

Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

 

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

 

Kriterier for gennemførelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

HI3: Overblik, fortolkning og formidling i historie

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er historie, og hvordan skabes historisk viden? Hvorledes formidles historisk viden i forskellige formidlingsformer? Endvidere: Hvordan forstår elever tid, kronologi og sammenhæng i historie?

 

Modulet fokuserer på, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i historieteori og historisk metode. I forbindelse hermed arbejdes med fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke varierede kildertyper med henblik på at konstruere et historiefagligt indhold. Ydermere arbejdes der på at den studerende opnår indsigt i måder og principper til at strukturere et historiefagligt indhold i perioder og epoker. 

 

Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker deres forståelse af historie og udvikler deres kompetencer til at analysere og skabe historiske fortolkninger og fortællinger. I modulet arbejdes der bl.a. med problemorienteret undervisning, kildearbejde, historiske fortællinger samt brugen af it og digitale medier.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Nyeste forskningsbaseret viden om de(t) valgte historiefaglige indholdsområde(r).
  • Historievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historiefaglig viden.
  • Narrative begreber og teorier der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer.
  • Begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer.
  • It-teknisk og -didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie.

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse.

Kompetenceområde 4: Kildearbejde, fortolkning og formidling.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sætter eleverne i stand til at indkredse problemstillinger, analysere kilder og formidle begrundede bud på historiske fortolkninger og fortællinger.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget, der udvikler elevernes handlekompetence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer

problemorienteret historieundervisning

vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen

historiefaglige begreber om kronologi, årsager og samspil mellem aktører og strukturer

inddrage historiske eksempler på menneskers kreativitet i mødet med forskellige former for samfundsudfordringer med henblik på at udvikle elevernes egen handlekompetence og historiske fantasi

innovation i et historisk perspektiv

analysere historiske fremstillinger med henblik på at udpege forskellige fortolkningsrammer og forklaringstyper

videnskabsteoretiske tilgange til frembringelse af historisk viden

anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning

historievidenskabelige metoder

inddrage it og digitale medier i historieundervisning til styrkelse af historisk erkendelse og formidling

it og digitale medier i erkendelse og formidling

udvikle egne og elevernes forudsætninger for at analysere historiske scenarier, fortællinger og fremstillinger i forskellige udtryksformer

narrativitet i konstruktion og formidling af historie

udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe historiske fortolkninger og fortællinger

forskellige historiske fremstillingsformer

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 130 timer
Kategori 3: 77 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

En historiefaglig opgave

  • Den studerende skal besvare en selvvalgt historiefaglig problemformulering, hvor der gøres brug af begreber og metoder fra videnskabsfaget historie. Besvarelsen skal ske med inddragelse af kilder. Omfang: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider, eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag. 
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: De studerende demonstrer at kunne analysere og vurdere historiske fortolkninger og opstille egne historiske synteser.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemførelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Historie

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

 

1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt

Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt.

Problemstillingen skal være godkendt af en underviser.

Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen.

Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema, som projektet behandler. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale.

Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler, hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og fagdidaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelses- og evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Aspekter fra produktet inddrages i samtalen.

Forberedelsestid: 30 minutter.

Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Håndværk og design

HD1: Håndværk, læring og design

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul opnår den studerende grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, viden og kompetencer igennem arbejdet med forskellige materialer og designprocesser, hvor der er fokus på idéudvikling, personligt udtryk, fagterminologi og kommunikation. Materialers anvendelse og beskaffenhed indgår som grundlag for de håndværksmæssige teknologier, som den studerende tilegner sig. Gennem materielt og kropsligt funderede læreprocesser får den studerende erfaringer med håndværksmæssige teknologier og funktionsanalyse, materialer, formsproglige virkemidler og viden om form, farve og komposition. Designprocesser anvendes i forbindelse med udvikling af produkter til krop og rum, og udgangspunkt for fremstillingen findes i den nære materielle kultur. Designprocesser dokumenteres løbende, og der arbejdes med forskellige former for præsentation, iscenesættelse, formidling og evaluering af både proces og produkt.

Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen. Den studerende opnår kompetencer i kreative, æstetiske læreprocesser og de særlige vilkår, som gør sig gældende for undervisning i et værkstedslokale, vægtes i form af klasseledelse og anvendelse af undervisningsdifferentiering.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på teori inden for forskning omkring

  • tavs viden og kropslig erfaringsdannelse.
  • designteori og udtryksmæssige virkemidler.
  • kreativitet og æstetiske læreprocesser.
  • international forskning i beslægtede fag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 1 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varierede undervisningsforløb i faglige værksteder med relevante materialer og teknologier i forhold til fælles mål og elevernes forudsætninger.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

 

Der er særligt fokus på mål vedr. håndværks- og udtryksmæssige færdigheder relateret til materialekendskab. Det håndværksmæssige arbejde vil altid relateres til designprocesser, materiel kultur og fagdidaktik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende håndværksmæssige færdigheder og erfaringer i mesterlærestøttede processer med elever

tavs viden og kropslig erfaringsdannelse

mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe

håndværksmæssige teknologier

vejlede differentieret i relevante arbejdsgange for elevers arbejde med formgivning og fremstilling af håndværksmæssige produkter i værkstedet

arbejdsgange og differentiering i håndværksmæssige teknikker og klasseledelse i værkstedet

vurdere elevers kunnen og interesser som udgangspunkt for valg af håndværksmæssige teknikker og indhold

elevers formsproglige  udvikling

udvælge relevante materialer, der kan bearbejdes i undervisningen

materialers beskaffenhed og anvendelsesmuligheder, især træ, metal og tekstil

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

planlægge og gennemføre undervisning, hvor oplevelse, analyse, udtryk, håndværk og kommunikation indgår varieret i læringsmålsstyret undervisning

æstetiske læreprocesser

planlægge og gennemføre forskellige former for ideudvikling som udgangspunkt for elevernes designprocesser i undervisning

metoder til ideudvikling

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser

analysere genstandes kommunikative betydninger relateret til tid og sted i undervisning

materiel kultur i form af genstandes kommunikative betydning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 100 timer
Kategori 3: 100 timer
Kategori 4: 10 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets sigte er at udruste den studerende til: 

  • at formidle håndværksmæssige processer til elever med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.
  • at vurdere elevers formsproglige udtryk med henblik på tilrettelæggelse af læringsforløb.
  • inddrage omverdenens designprodukter på en relevant måde i forhold til målgruppen.
  • anvende og vurdere faglig læsning.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Portfolio

Type/Form

Portfolio med proces, og produkter fra deltagelse i værkstedsarbejde samt refleksioner over designbaseret læring.

Omfang

Modulets håndværksområder skal præsenteres, min. 80% af modulets opgaver.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig

 

Titel

Individuelt designprojekt

Type/Form

Gennemarbejdet individuelt designproces med praktiske og teoretiske refleksioner. Visuel præsentation og fremlæggelse.

Omfang

Idegenerering, research, problemstilling, eksperimenter, afprøvninger og produkt.

Bedømmelse

 Godkendt/ikke godkendt

Respons

 Mundtlig ved opponentgruppe og underviser.

 

Titel

Maskinintroduktion

Type/Form

Deltagelse i værkstedsarbejde (fokus på båndsav, rundsav, tykkelseshøvl og afretter).

Omfang

15 timer

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

HD2: Design, kultur og didaktik

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS. Modulsproget er dansk.                     

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul skal de studerende individuelt og i samarbejde med andre studerende anvende forskellige former for designprocesser i håndværksmæssig produktfremstilling, herunder eksperimentere med idéudvikling og metode, udtryk og materialer. Designprocesserne tager afsæt i fælles aktuelle problemstillinger, der gennem individuel produktfremstilling giver de studerende indblik i materiel kultur, og hvordan artefakter danner ramme og betydning for menneskers levevis set i samfundsmæssig og/eller historisk perspektiv.

Digitale læremidler, håndværksmæssige teknologier, maskinbrug og værktøjslære inddrages i det omfang, det er meningsskabende for det konkrete projekt og professionen.  Håndværk og design i hverdagslivet, forskellige kulturer og tidsperioder indgår som inspiration og kontekstualisering af den studerendes egne designprojekter. Modulets indhold og arbejdsformer reflekteres didaktisk i forhold til centrale bestemmelser om faget i skolen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point.

 

Modulets videngrundlag

Bygger på teorier om

  • æstetiske, psykologiske og sociologiske aspekter af materielle kulturstudier.
  • innovation og designprocesser.
  • pædagogisk forskning om praktisk-æstetiske læreprocesser.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særligt tyngde i kompetenceområde 2  og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3:Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

 

Der er særligt fokus på undervisning, hvor designprocesser udvikles i et kreativt og innovativt miljø gennem skabende, håndværksmæssigt arbejde og kultur- og genstandsanalyser.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålsstyret undervisning i håndværk og design

didaktik og didaktisk forskning inden for håndværk og design

veksle mellem forskellige lærerroller og værkstedets særlige pædagogiske muligheder

klasseledelse i værkstedsfag

mestre håndværksmæssige teknologier, for at formidle differentieret i forhold til mål og elevgruppe

håndværksmæssige teknologier

planlægge og gennemføre undervisning, hvor der skabes mulighed for at eksperimentere med udtryk og betydning

formsproglige virkemidler og teorier om form, farve, funktion og komposition

rammesætte varierede designprocesser med relevante materialer og teknologier, individuelt og i klassens fællesskab

analytiske, eksperimenterende, problemløsende, innovative og fabulerende designprocesser

anvende omverdenens praksisnære problemstillinger som udgangspunkt for brugerorienteret design  i undervisning

aktuelle praksisnære problemstillinger        

anvende digitale læremidler til at understøtte lære- og designprocesser

digitale læremidler

anvende og vejlede i forsvarlig brug af relevante elevbetjente maskiner og værktøj

maskinbrug og værktøjslære, samt arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet

vejlede elever om ressourceudnyttelse og bæredygtighed i forskellige processer og materialer i undervisningen

materialeanvendelse, ressourceudnyttelse og miljø og bæredygtighed

arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder

evaluere designprocesser med mål om stigende progression i undervisning

præsentation, dokumentation og evaluering af designprocesser

deltage i faglige debatter for dermed at kunne forme faget i fremtiden

aktuelle fokusområder i national og international forskning inden for fagområdet

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 100 timer
Kategori 3: 100 timer
Kategori 4: 10 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet skal give den studerende erfaringer med:

  • Igangsætte idegenereringsforløb
  • Rammesætte og fascilitere forskellige typer af designprocesser
  • Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner
  • Feedback på og evaluering af designprocesser og produkter

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Designprocesser og didaktik

Type/Form

Gruppearbejde: Udvikle og afprøve undervisningsforløb i Håndværk og design.

Omfang

 3 sider skriftlig oplæg før afprøvning og 2 siders skriftlig refleksion efterfølgende. Tidsrammen for afprøvning aftales på holdet

Bedømmelse

 Godkendt/ikke godkendt

Respons

 Mundtlig ved opponentgruppe og skriftlig ved underviser

 

Titel

Kunst- og kulturstudier og formidling

Type/Form

Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende  kunst-/kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i gruppe.

Omfang

5 dages arbejde

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig feedback og feedforward ved underviser og medstuderende

 

Titel

Materiel kultur

Type/Form

Gruppeundervisning for holdet samt udarbejdelse af skriftlig præsentation til deling på holdet. Dette hører under studieaktivitetsmodellens kategori 2.

Omfang

 20 minutter

Bedømmelse

 Godkendt/ikke godkendt

Respons

 Konstruktiv feedback ved opponentgruppe

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

HD3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS. Modulsproget er dansk.                            

 

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul vil den studerende arbejde med at planlægge og udføre undervisning med fokus på innovative designprocesser og entreprenørskab. Gennem praktisk, teoretisk og didaktisk arbejde undersøger den studerende innovative processer som mulighed for varierede læringsformer og undervisningsdifferentiering.

I relation til materiel kultur og et bredt bæredygtighedsbegreb arbejdes der med praksisnære og brugerorienterede problemstillinger i innovative designprocesser. Digitale og håndværksmæssige teknologier anvendes i alle processer. Den studerende skal afsøge muligheder for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i relation til den åbne skole.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i undervisningsfaget håndværk og design med 10 ECTS-point.

 

Modulets videngrundlag

Bygger på teori indenfor forskning omkring

  • æstetiske læreprocesser og kreativitet.
  • tavs viden og kropslig erfaringsdannelse.
  • designteori og formsproglige virkemidler.
  • forskning fra beslægtede fag i nordiske uddannelser.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle kompetenceområder i modulet, dog med særlig tyngde i kompetenceområde 3 og 4.

Kompetenceområde 1: Håndværk og teknologi

Kompetenceområde 2: Design - proces og produkt

Kompetenceområde 3: Innovation, entreprenørskab og materiel kultur

Kompetenceområde 4: Fagdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med den materielle kultur som inspirationskilde og ramme for fortidige og nutidige kulturers teknologier og formudtryk i en innovativ produktudvikling.

Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og innovativ undervisning i håndværk og design.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om 

analysere design og funktion som udtryk for smag, behov og tidsånd med eleverne        

design i et æstetisk, funktionelt og kommunikativt perspektiv.

arbejde undersøgende, problemløsende og vurderende gennem praktiske håndværks- og designprocesser med udgangspunkt i materiel kultur

håndværk og design i hverdagslivet, i forskellige kulturer og tidsperioder                                      

praktisk og teoretisk formidle undervisning i bæredygtigt design

bæredygtigt design i henseende til miljø, klima, økonomi og etik

udvikle undervisning, der giver en innovativ og entreprenant tilgang til problemløsning       

innovation og entreprenørskab

tilrettelægge og fascilitere meningsfulde metoder til idéafprøvning og konceptudvikling

metoder til ideafprøvning og konceptudvikling

samarbejde med værksteder, museer, virksomheder og institutioner i forhold til udvikling af materiel kultur

fagets muligheder i relation til den åbne skole

gennemføre differentieret og inkluderende undervisning med valg af varierede materialer, teknikker og processer                                        

inklusion og undervisningsdifferentiering i værkstedsfag

anvende relevante metoder til evaluering af elevens læring, processer og produkter      

varierede evalueringsmetoder

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 100 timer
Kategori 3: 100 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet skal give den studerende erfaringer med:

  • At udvikle innovative designprocesser og facilitere disse.
  • Brug af digitale læremidler.
  • Samarbejde med eksterne partnere.
  • Anvendelse af skoletjenester på museer og kulturinstitutioner.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.

 

Titel

Skoletjenester og udstillinger

Type/Form

Afholdes som studietur eller ordinære undervisningsdage. Undersøgende  kunst-/kulturstudier, som omsættes til visuel formidling. Præsentation individuelt eller i gruppe.

Omfang

 3 dages arbejde

Bedømmelse

 Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig ved underviser og opponentgruppe.

 

Titel

Læremidler

Type/Form

Udarbejdelse af analoge og/eller digitale læremidler.

Omfang

Aftales på holdet

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig

 

Titel

Åben skole

Type/Form

Gruppearbejde.

Samarbejde med ekstern institution eller virksomhed i designprojekt

Omfang

Formidlingsform aftales på holdet

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.  

Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.

 

1. delprøve: Praktisk prøve

Den praktiske delprøve har form af en udstilling, der danner baggrund for didaktiske refleksioner i forhold til den valgte problemstilling, undervisning og læring. Udstillingen skal dokumentere et selvstændigt udarbejdet designprojekt, som relaterer sig professionsrettet til kompetenceområderne og indeholder idéudvikling, analyser af sammenlignelige genstande og kulturfænomener, problemstilling for eget projekt, afprøvninger og eksperimenter, produktfremstilling og evaluering.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige delprøve har udgangspunkt i en synopsis med empirisk og teoretisk analyse ud fra den valgte problemstilling, som udmunder i et tilrettelagt undervisningsforløb med undervisningsmateriale. Den empiriske analyse skal tage afsæt i observation af elevernes arbejde i undervisningen ved dataindsamling som fx videostøttede deltagerobservationer, portfolio eller elevproduceret materiale. Synopsen indgår i bedømmelsen.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

 

Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted.
  • Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Idræt

ID1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point.  Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer.  Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS.

Idræt  4.-10. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk

anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber

etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it

motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer

anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning

fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen

analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer

idrætskulturers struktur, normer og værdier

analysere udviklingen af idrætsfaget i  dansk idrætskultur

skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum

idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling

inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og  humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af  nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde

idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 160 timer
Kategori 3: 45 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå:

  • Observation (skole og/eller idrætskulturer).
  • Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter.
  • Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.).

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Opgave i boldbasis. Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Studieprodukter:  1) Et boldbasisspil, som fremvises/undervises for holdet (ca. 15 min.), samt 2) Et multimodalt produkt, som beskriver, opsamler og teoretiserer på boldspillet jf opgaveoplægget. Det multimodale produkt præsenteres for underviser og der gives respons. Produkterne vurderes samlet godkendt/ikke-godkendt.
  • Skriftlig og praktisk opgave i opvarmning (teori og praksis). Opgaven udarbejdes i grupper á 3-4 studerende. Omfang 5-10 sider samt undervisning i opvarmningsprogram i 15 minutter. Opgaven og opvarmningen vurderes samlet med godkendt/ikke-godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser.
  • Skriftlig prøve i idrætsteori 1 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

ID2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS.

Idræt  4.-10. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning

sikkerhed i idrætsundervisningen

varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning

træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning

udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests

fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it

forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader

forebyggelse og håndtering af idrætsskader

varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel

samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed

varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel

sammenhænge mellem krop, træning og trivsel

analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 150 timer
Kategori 3: 55 timer
Kategori 4: 5 timer

 

Modulets relation til praksis

I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der på modulet indgå:

  • observation (skole og/eller idrætskulturer).
  • besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter eller afvikling af idrætsaktiviteter på en samarbejdsskole.
  • analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign).

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Udarbejdelse af idrætsfaglig quiz: I grupper á 2-3 skal de studerende mindst én gang i løbet af modulet udvikle en digital quiz til medstuderende indenfor aktuelle emner. Grupperne skal formulere minimum 10 spørgsmål i faglige områder som aftales med holdets underviser. Quizzen vurderes med godkendt/ikke godkendt. Der gives respons af medstuderende og underviser.
  • Skriftlig studieopgave i dans og udtryk på max. 10 sider. (indgår i afsluttende portfolio)  Opgaven skrives i grupper á 3-4 studerende, som fremlægger og underviser holdet i 20-30 minutter. Opgaven, fremlæggelsen og undervisningen vurderes samlet med godkendt/ikke godkendt. Der gives mundtlig respons fra medstuderende og underviser.
  • Skriftlig prøve(evt. digital) i idrætsteori 2 (2 timers skriftlig prøve uden hjælpemidler). Prøven er individuel og bedømmes med karakter ifølge 7-trins skalaen. Den studerende skal score 60 % af de mulige point i prøven for at bestå. Der gives mundtlig respons fra underviser.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

ID3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tværfaglige undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med motorisk læring og med test som evalueringsværktøj. Endelig indgår lærings- og klasseledelse i idrtæsundervisningen på modulet i teori og praksis.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt 1.-6. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering

Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet

Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring

Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motorisk udvikling og læring

Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum

Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen

Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet

Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer

Opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål

Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 60 timer
Kategori 4: 10 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Studieopgave i idrætsdidaktik. I grupper skal de studerende lave en (multimodal) præsentation på 10-15 minutter for deres medstuderende. De studerende skal udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning, progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser.
  • Deltagelse i kursus i natur og udeliv, herunder evt. orientering og GPS (3-5 dage) inklusiv skriftlig opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig respons fra underviser.
  • Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven ”idrætsfagkursus”. De studerende afholder i grupper på 4-5 ”idrætsfagkursus” for medstuderende i udvalgte idrætsområder.  Der gives mundtlig respons fra medstuderende. Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af ”kurset” til hold og underviser. Aflevering af video medfører godkendelse.

 

Kriterier for gennemførelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

ID4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk (der kan dog forekomme enkelte tekster på engelsk/nordiske sprog).

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, hvor der indgår IT, tematisk undervisning herunder folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer samt en forståelse for sammenhæng mellem krop, identitet og samfund i en didaktisk sammenhæng.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Idræt  4.-10. klassetrin, 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og didaktisk  teori og forskning om idrættens kulturer og perspektiver. Herunder sundhedsvidenskabelig teori og forskning.

I relation til friluftsliv indgår undersøgelser, lovgigvning og anbefalinger mht. sikkerhed når eleverne tages med udenfor skolens område.

Der indgår idræts- og almendidaktisk forskning og teori for at styrke den studerendes kompetencer i at foretage og legitimere valg i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsfaglig undervisning i folkeskolen.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 4.-10. klassetrin.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk

Begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse

Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen

Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt

Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt

Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever.

De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen

Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt

Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen

Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer

Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder

Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund

Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund

Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori

Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 65 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 60 timer
Kategori 4: 10 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Studieopgave i idrætsdidaktik. I grupper skal de studerende lave en (multimodal) præsentation på 10-15 minutter for deres medstuderende. De studerende skal udarbejde en begrundet undervisningsplan, hvori der er taget højde for målsætning, progression, differentiering og evaluering. Opgaven vurderes i forhold til de studerendes kompetencer til at tilrettelægge undervisningen på baggrund af fagdidaktiske modeller, faghæftets krav og idrætsfagligt indhold som skal kunne evalueres med henblik på elevernes læringsudbytte. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke-godkendt og der gives skriftlig respons fra underviser.
  • Deltagelse i kursus i friluftsliv (3-5 dage) inklusiv skriftlig Opgave på 5-10 sider. Opgaven skrives i grupper á 4-6 studerende. Opgaven vurderes som godkendt/ikke-godkendt. Der gives skriftlig respons fra underviser.
  • Deltagelse i og afholdelse af undervisningsopgaven ”idrætsfagkursus”. De studerende afholder i grupper på 4-5 ”idrætsfagkursus” for medstuderende i udvalgte idrætsområder. Der gives mundtlig respons fra medstuderende. Grupperne afleverer et videoresumé á 2-3 minutters varighed af ”kurset” til hold og underviser. Aflevering af video medfører godkendelse.

 

Kriterier for gennemførelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

 

1. delprøve: Praktisk prøve

Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af synopsen er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

 

Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver.

 

1. delprøve: Praktisk prøve

Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af synopsen er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

 

Samlet eksaminationstid til de to delprøver: 60 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Kristendomskundskab/religion

KR1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Med dette modul arbejdes med islams oprindelse, vigtige begivenheder i islams historie og nutidige opfattelser af islam i en dansk og global kontekst.

Modulet beskæftiger sig også med en eller flere andre religioner som også er repræsenteret i Danmark.

Endelig beskæftiger modulet sig med religiøs innovation, det vil sige det forhold at kendte religioner omformes og gives andre udtryk og at nye religiøse udtryk formuleres.

I arbejdet med islam såvel som andre religioner fokuseres på fortællinger, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om islam og andre religioner som religion blandt andre religioner og om islam og andre religioner som religion på deres egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som dynamiske størrelser, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden når den omsættes til konkret undervisning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og fx antropologi om de faglige emner modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver

islam som verdensreligion

formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark

islam som nutidig religion i Danmark

analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam

centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam

analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag

andre religioner, herunder religioner i Danmark

beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning

religiøse og spirituelle forandringer

vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst

religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk

beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden

religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser

formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse

religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier

planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på islam og andre religioners synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på religioners synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra religioner og religiøse strømninger.

De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning.  Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser.

På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v.  samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • Seks digitale medier, primært fra SkoleTube – samt mindst en kommentar på de andre studerendes produkter. Mindst fire af disse medier udarbejdes individuelt. Produkterne vurderes ud fra den studerendes evne til at omsætte og udvikle deres faglige viden i de seks digitale medier.  

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

KR2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.

I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark

kristendom som nutidig religion i Danmark

beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker

kristendom som verdensreligion i historie og nutid

analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik

kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur

give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål

Bibelen og livstydning

give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund

Bibelen og kultur

beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden

kristendom i mødet med andre religioner og

verdensopfattelser

formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission

kristendommen i det virtuelle rum

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med

religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske

erkendemåder og digitale medier

planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster

og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag

og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.

Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter. Ét i samfundet og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på kristendommens synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt. Der inddrages eksempler på kristendommens synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige, eksistentielle m.v. spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra kristendommen og kristent prægede religiøse strømninger.

De studerende inddrager eksempler fra deres praktikskoler hvor de har arbejdet med faget eller med emner og problemstillinger der er relevante for faget. I det omfang det er muligt, kan de studerende medvirke i undervisning i faget i skolen, og her indsamle eksempler på praksis til brug i uddannelsens undervisning.  Endvidere inddrages relevante undervisningsmaterialer og eventuelle undervisningsforløbsbeskrivelser.

På sigt arbejdes på en tæt tilknytning mellem nogle folkeskoler og undervisningsfaget med henblik på besøg, temadage og andet om fx årsplaner, progression, inklusion, prøve m.v.  samt med henblik på udvikling af samarbejde hvor de studerende kan afprøve ideer, interviewe elever m.v.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt i modulets undervisning med henblik på underviserens mulighed for at vurdere den studerendes læringsudbytte svarende til minimum bestået på 7-trinsskalalen (standpunktsbedømmelse). Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes.
  • De studerende skal senest på en af modulets lærer fastsat dato aflevere et skriftligt produkt svarende til maksimalt 8 normalsider. Produktet skal undersøge en faglig problemstilling i relation til modulets indhold, undersøgelsen skal godtgøres at være relevant for en undervisning i skolen. Problemstillingen skal være godkendt af modulets underviser inden en af underviseren fastsat dato.

Form: Individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Sideantallet følger antallet af studerende.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

KR3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

                                                         

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udva