Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Studieordning 2015 (LU 13, Frederiksberg) – Frederiksberg

1. Regler og rammer

1. Præsentation af studieordningen

Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014), uddannelsesbekendtgørelsen  ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen”, (BEK nr. 1068 af 08/09/2015), samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen.

Studieordningen er gældende for studieåret 2015/16 for studerende optaget i 2013, 2014 og 2015. 

 

Studieordningen består af 2 dele jf. bek. §§ 23 & 24.

  • Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.)

Indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (institutionsdel – afsnit 1-15) samt de nationalt bestemte regler vedrørende de afsluttende prøver (fællesdel – afsnit 16-23)

  • Del 2: Modulbeskrivelserog kompetencemålsprøver

Indeholder alle uddannelsens moduler udarbejdet lokalt (institutionsdel) samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver (fællesdel).

2. Formål og mål med læreruddannelsen

Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014).

 

Formålet med professionsuddannelser er formuleret således:

 

§ 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner.

Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 593 af 01/05/2015), at formålet med læreruddannelsen er:

 

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1.

I forlængelse heraf fremgår følgende formålsparagraf for folkeskolen af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 665 af 20/06/2014):

 

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

 

Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv.

3. Uddannelsesdidaktiske principper

At være lærer i den danske folkeskole er et spændende, krævende og udfordrende arbejde. På Metropols læreruddannelse stilles der høje krav til de studerende, og det forventes, at de studerende stiller høje krav til undervisningen og uddannelsen. Læreruddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der kræver stort engagement og aktiv deltagelse i studielivet.Den studerende har mulighed for at indtænke en særlig profil i læreruddannelsen, hvor man fx kan have fokus på naturfag, sprogtilegnelse eller æstetiske og kreative læreprocesser og fokus rettet mod en særlig aldersgruppe af elever.

Professionsudøvelsen kræver at man grundlæggende set har den indstilling at man vil noget med nogen, og dette kræver, at man både er fagligt kyndig i sin baggrund – og myndig og empatisk i sin ageren. At ville noget med nogen er en grundlæggende pædagogisk præmis i en dannelses- og uddannelsessammenhæng. Det udmøntes i fag og tværfaglige sammenhænge hvor der sættes tydelige mål, som ekspliciteres for de deltagende. Det gælder i læreruddannelsen såvel som i folkeskolen.

Kombinationen af viden, færdigheder og refleksion knyttes til det handlingskrav, der ligger som en naturlig del af professionen. Der arbejdes kreativt, eksperimenterende og konkluderende med en bred variation af studieaktiviteter. Herved får den studerende redskaber til at legitimere sin praksis – viden der virker – og til at udfordre vante forestillinger og normer i folkeskolen – viden der udfordrer. Således forberedes den studerende til at agere på kyndig basis.

For at blive professionel lærer kræves også en stor grad af personlig integritet samt lyst til at deltage aktivt i en demokratisk samfundsudvikling. Læreruddannelsen er et kreativt og udfordrende studium, der stiller krav til den studerendes personlige udvikling, idet den studerende forventes at have en høj grad af selvstændighed kombineret med en udpræget samarbejdsevne og -lyst. Den studerende skal turde tage autoriteten på sig og basere den på et personligt, professionelt og fagligt grundlag. Der arbejdes derfor med den studerendes relationskompetence og evne til at lede læringsfællesskaber. Således forberedes den studerende til at agere på myndig, empatisk og indfølende basis.

4. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse

§ 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes
arbejde i 1 år.

 

§ 4. Uddannelsen består af følgende:

1. Lærerens grundfaglighed, svarende til 60-80 ECTS-point.

2. Undervisningsfag, svarende til 120-140 ECTS-point.

3. Praktik, svarende til 30 ECTS-point.

4. Bachelorprojekt, svarende til 10-20 ECTS-point.

 

Læreruddannelsens grundelementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. På Metropol skelnes der mellem fagmoduler og specialiseringsmoduler.

Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker.

Specialiseringsmodulerne er alle udviklede lokalt og giver den studerende mulighed for specialisering, fordybelse, tværfaglige og tværprofessionelle perspektiver. Udbuddet af disse kan variere fra år til år.

Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og specialiseringsmoduler og er den struktur, Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler.

Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1.

 

Gældende for årgang '14 og frem

LU13 struktur ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Prøver
Lærerens grundfaglighed (Almen dannelse/ KLM 15 10 10             2. sem
Lærerens grundfaglighed (Pædagogik og lærerfaglighed) 50 10 5 5   10 10   4. + 7. sem
  5 5 5
Undervisningsfag 1 40 10 10   10 10       6. sem
Undervisningsfag 2 30     10 10   10     6. sem
Undervisningsfag 3 30         10   10 10 8. sem
Specialiseringsmoduler 30     15       15    
Praktik 30   10     10     10 2., 5., 8. sem
BA-opgaven 15   2     2     11 8. sem
Samlet 240 30 32 30 30 32 25 30 31  

 

Gældende særligt for årgang '13

LU13 struktur ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem Prøver
Lærerens grundfaglighed (Almen dannelse/ KLM 15 10 10             2. sem
Lærerens grundfaglighed (Pædagogik og lærerfaglighed) 45 10 10     10 10   7. sem
Undervisningsfag 1 40 10 10   10   10     6. sem
Undervisningsfag 2 30     10 10   10     6. sem
Undervisningsfag 3 30       10 10   10   7. sem
Valgmoduler 30     10   10   10    
Praktik 30   10     10     10 2., 5., 8. sem
BA-opgaven 20   2     2     16 8. sem
Samlet 240 30 32 30 30 32 30 30 26  

 

5. Uddannelsens indhold

5.1 Lærerens grundfaglighed

§ 9. Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål:

1. Pædagogik og lærerfaglighed:

a) Elevens læring og udvikling

b) Almen undervisningskompetence

c) Specialpædagogik

d) Undervisning af tosprogede elever

2. Almen dannelse:

a) Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab

 

Bilag:

Lærerens grundfaglighed er et fag som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Lærerens grundfaglighed er ét fagområde som består af to hovedområder:

Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/KLM med hver sin prøve.

 

Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Metropol udmøntet i 6 obligatoriske fagmoduler: 4 moduler knyttet til hovedområdet ”Pædagogik og lærerfaglighed”, 1 modul knyttet til hovedområdet ”Almen dannelse/KLM” og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Dertil kommer 1 tværprofessionelt specialiseringsmodul (årgang 2014 og frem).

5.2 Praktik

§ 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.

Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag.

 

§ 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3.

Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed.

Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken.

 

§ 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet på grundlag af kvalitetskrav som professionshøjskolen har udarbejdet.

Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen.

 

Bilag:

Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever, og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

 

I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen.

Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget ”Lærerens grundfaglighed”. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål.

Derudover vil der i tilknytning til de enkelte praktikniveauer, blive afholdt forelæsninger, der relaterer sig til udvalgte videns- og færdighedsmål.

Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul.

 

Tilmelding til praktik
Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via IntraPol, i foråret før afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før deadline. 

 

Praktikteam
Praktik foregår altid i grupper a 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper a 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Der kan undtagelsesvist opstå forhold der gør at studerende afvikler praktikken alene.

 

Arbejdsmarkedslignende vilkår
I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc.

 

Placering af praktikken
Praktikniveau 1 er placeret i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed:

  • 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser,
  • og 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus.

Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Der er, efter ansøgning til praktikkkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau på en af Metropols samarbejderskoler i udlandet.  

Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. 

 

Praktikskolerne
Praktikken foregår altid på skoler, der er godkendt af Metropol, og den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet.

Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være, hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte med familiære relationer til den studerende. De konkret forhold og relationer vil være grundlag for praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole.

 

Praktikskolens uddannelsesplan
Alle skoler skal udarbejde en uddannelsesplan, som danner grundlag for Professionshøjskolen Metropols godkendelse af skolen som praktikskole, og som angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på Metropols hjemmeside.

 

Kvalitetskrav til praktikskoler
For at Professionshøjskolen Metropol kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere. Praktikskolen skal udpege en praktikkoordintor og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefags- eller tilsvarende –kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik.  Herudover samarbejder Metorpol og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken som læreringsrum.

 

Godkendelse af praktikmoduler bestået/ikke-bestået
Praktikmodulerne godkendes ved bedømmelsen bestået/ikke-bestået med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen.  Bedømmelsen foretages af praktikskolen og foretages ud fra den studerendes opfyldelse af mødepligten og opfyldelse af målene for praktikmodulet. Den studerende skal bestå det enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøven for det konkrete praktikniveau.

 

Ikke-bestået

Opfyldelse af modulets mål
Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet.

Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål, inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke kan bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets faglige mål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse for dette, som skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole.

 

Opfyldelse af mødepligten
Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikken ikke bestås. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om.

 

Krav til den studerende
Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan  bestås, og der kan opnås adgang til kompetencemålsprøven. Indstillingskravene er knyttet til praktikskolen og udgør  opfyldelsen af mødepligt og opfyldelse af målene for det konkrete modul.

De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på praktikskolen, afgør denne hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for  bedømmelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, består den studerende ikke modulet. .

Se i øvrigt afsnittet om manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt.

 

Praksissamarbejde
Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde.

Praksissamarbejde er et kontinuerligt samarbejde mellem lærere på praktikskolen, undervisere på læreruddannelsen og studerende. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende.

 

Former for praksissamarbejder
Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende.

  • Praksissamarbejde som undersøgelsesrum
  • Praksissamarbejde som undervisningsforløb
  • Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning
  • Praksissamarbejde som udviklingsprojekter
  • Praksissamarbejde som cases og tekster

 

Praktikvirksomhed år for år:
Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde.

 

Uddannelsens 1. og 2. år:
På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau 1.

Uddannelsens 3. og 4. år:
På uddannelsens sidste 2 år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på henholdsvis praktikniveau 2 og 3.

5.3 Professionsbachelorprojekt

§ 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. 

 

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen, der både sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje.

Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet.

I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem 1.,  2. semester og 5. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i modulerne.

5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik

Praktikken og professionsbachelorprojektet udgør en helt særlig del af læreruddannelsen og i arbejdet med disse to elementer i læreruddannelsen kan den studerende i særlig grad samle og udvikle sin professionsidentitet. Første del af professionsbachelorprojektet og praktikken arbejder derfor tæt sammen omkring udviklingen og tilegnelse af den viden og færdigheder, de studerende skal tilegne sig i de to fag.

Den studerendes arbejde i praktikken og i professionsbachelorprojektet samles i den studerendes professionsportfolio. Professionsportfolioen er den helhed, der samler arbejdet med udviklingen af den studerendes professionsrettethed, og det er her den studerende i særlig grad kan arbejde med at gøre praktiske og teoretiske erfaringer til genstand for teoretisk og analytisk refleksion.

I første del af professionsbachelorprojektet arbejder den studerende med at tilegne sig generelle akademiske kompetencer, hvilket sætter den studerende i stand til at identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger.  Praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske dimension og den analytiske dimension og retter sig i særlig grad mod de studerendes kompetencer inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. De to fagområder giver på hver sin vis den studerende mulighed for at arbejde samlet med udviklingen af professionsidentiteten i en moduliseret uddannelse. 

Den studerendes arbejde med professionsportfolioen vil således rumme elementer, der både refererer til opfyldelse af kravene i praktikmodulerne og i professionsbachelormodulet. Kravene til indholdet i professionsportfolioen er nærmere beskrevet i ”vejledning til professionsportfolio”.

I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem 1., 2. og 5. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i modulerne.

5.5 Undervisningsfag

§ 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2-4.

Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst i 2 undervisningsfag.

Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 4.-10. klassetrin.

 

Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktik og forholdet mellem fagenes hvad, hvorfor og hvordan står centralt i undervisningsfagene. Derfor arbejdes der med begrundelser for valg af mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og evaluering i tæt samarbejde med praksis og i relation til elevernes forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i specialiseringsmoduler hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder.

5.6 Specialiseringsmoduler

Specialiseringsmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Specialiseringsmodulerne er karakteriseret ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt interesseområde inden for instituttets udbud.

5.7 Frivillige kurser

§ 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende:

  1. Færdselslære, inklusive førstehjælp.
  2. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
  3. Uddannelse og job.
  4. Det praktisk-musiske fagområde.
  5. Skrivning og retorik.

Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset.

 

I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. §7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer.

5.8 Internationale aktiviteter

Formålet med internationale aktiviteter er at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler.

 

Internationalisering – i en dansk kontekst
Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen.

Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af en stor del af modulerne.

En række af de udbudte specialiseringsmoduler læses på engelsk. På disse vil der også være studerende fra instituttets internationale partnerinstitutioner. Der vil til senere studieår blive udviklet fagmoduler som kan vælges i en engelsk version, fx som en del af et særligt talentforløb.

 

Internationalisering – i en udenlandsk kontekst
Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner som Professionshøsjkolen Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår.

Alle studerende, der studerer i en periode i udlandet, skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en ”Learning Agreement”, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået.

I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed.

Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af Professionshøjskolen Metropols samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline  og procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet.

5.9 Talentforløb

Talentforløb er Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb, der tilgodeser den talentfulde studerende lidt ud over normalen.

I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor, hvor moduler læses på engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger.

 

ASTE (Advanced Science Teacher Education)
Den studerende, der vælger matematik (4.-10. klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til IntraPoL.

ASTE er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige profilskoler, som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder.

6. Udbud og valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler

Undervisningsfag 1

Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august.

Den studerende kan vælge mellem:

  • Dansk 1.-6. klassetrin
  • Dansk 4.-10. klassetrin
  • Engelsk 1.-6. klassetrin
  • Engelsk 4.-10. klassetrin
  • Matematik 1.-6. klassetrin
  • Matematik 4.-10. klassetrin
  • Matematik 4.-10. klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education)

 

Undervisningsfag 2 og 3

Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 5. semester for årgang '14 og frem og start i 4. semester for årgang '13) sker i slutningen af 1. semester og foregår via IntraPoL. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger.

Metropol udbyder følgende undervisningsfag, som den studerende kan vælge imellem:

  • Billedkunst
  • Biologi
  • Engelsk 1.-6. klassetrin
  • Engelsk 4.-10 klassetrin
  • Fysik/kemi
  • Geografi
  • Historie
  • Idræt 1.-6. klassetrin
  • Idræt 4.-10. klassetrin
  • Kristendomskundskab/Religion
  • Håndværk og design
  • Musik
  • Natur/teknologi
  • Samfundsfag
  • Tysk

 

Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens del 2.

 

Særligt for årgang '13

Undervisningsfagene Engelsk og Idræt er med BEK nr. 593 af 01/05/2015 blevet aldersspecialiseret, men med en fælles basis i de nationale moduler. De studerende vil derfor i efteråret 2015 skulle vælge aldersspecialisering med henblik på læsning af modul i forårssemesteret samt afsluttende kompetencemålsprøve.

 

Specialiseringsmoduler

Gældende for årgang '14 og frem

Specialiseringsmoduler falder i 2 kategorier. Tværprofessionelle specialiseringsmoduler og læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler. De tværprofessionelle specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 2. semester og afvikles i 3. semester. De læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 6. semester og afvikles i 7. semester. Alle valg foregår via IntraPoL.

 

Særligt for årgang '13

Valg af specialiseringsmoduler sker i slutningen af 1., 3. og 5. semester med henblik på afvikling i 3., 5. og 7. semester. Alle valg foregår via IntraPol.

6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler

Det er ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og specialiseringsmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved påbegyndelsen af et semester.

For undervisningsfags første modul gælder, at der i særlige tilfælde kan foretages skift inden for 2 uger efter modulets/fagets påbegyndelse, og kun til moduler/fag hvor der er plads på holdet. Henvendelse herom skal ske til studievejledningen så hurtigt som muligt.

6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få)

Såfremt for mange studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul, vil Institut for Skole og Læring vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering af den studerendes forkundskaber i faget.

Såfremt for få studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul vil Institut for Skole og Læring foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes.

Institut for Skole og Læring kan også i særlige tilfælde vælge at udbyde et begrænset antal pladser fordelt efter først-til-mølle-princippet.

I forbindelse med valghandlinger vil kriterier for moduloprettelse fremgå.

7. Adgangsforudsætninger

§ 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6.

Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6.

Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene.

Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget.

7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag

Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen.

 

Undervisningsfag

Krav til adgangsforudsætninger

Billedkunst

Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B

Biologi

Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed)

Dansk 1.-6. klassetrin

Dansk A

Dansk 4.-10. klassetrin

Dansk A

Engelsk 1.-6. klassetrin

Engelsk B

Engelsk 4.—10. klassetrin

Engelsk B

Fysik/kemi

Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller
Teknologi B

Geografi

Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B

Historie

Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B

Idræt 1.-6. klassetrin

Dans B eller Idræt B

Idræt 4.-10. klassetrin

Dans B eller Idræt B

Kristendomskundskab/
Religion

Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Matematik 1.-6. klassetrin

Matematik B

Matematik 4.-10. klassetrin

Matematik B

Håndværk og design

Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B

Musik

Musik B

Natur/teknologi

Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller
Teknologi B

Samfundsfag

Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B

Tysk

Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B

 

7.2 Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler

Adgangsforudsætningerne til specialiseringsmoduler varierer afhængig af, hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser.

7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger

Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskurser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette – vejledning hertil tilbydes i studievejledningen.

Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan Institut for Skole og Læring på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor vil kunne findes på IntraPoL.

8. Undervisning, læring og deltagelse – studieaktivitetsformer

Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen.

Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats.

Den studerende vil i alle moduler modtage tilstrækkelig faglig feedback og respons fra undervisere og medstuderende, der fremadrettet kan pege på nødvendige udviklingsområder og på, hvorvidt den studerende er på rette vej i forhold til erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende modul.

8.1 Studieaktivitetsmodel

I alle uddannelsens moduler anvendes en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen neden for). Modellens 4 kvadranter er ikke lukkede kasser, da der i én og samme undervisningsaktivitet kan indgå aktivitetsformer fra flere af kvadranterne. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter henover modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og arbejde frem mod den afsluttende kompetencemålsprøve. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter.

Modellen synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende.

I studieåret 2015/16 indgår læreruddannelsen i pilotprojekt med at få integreret studieaktivitetsmodellen i lektionsplanerne på IntraPol.

 

8.2 Deltagelsespligt

§ 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen.

 

Læreruddannelsen baserer sig på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser, der retter sig mod vidensformer, som er proces- og handlingsorienterede. Det kræver, at den studerende er aktiv i et læringsfællesskab, hvad end det er i undervisningen på det enkelte modul eller i øvrige studieaktivitetsformer. Aktiv deltagelse i studieaktiviteter højner generelt det faglige og pædagogiske niveau og er en forudsætning for et aktivt og levende studiemiljø.

Deltagelsespligten kan være formuleret som deltagelseskrav hvilket udgør objektive kriterier for at opnå ret til at afslutte modulet. Dette vil fremgå af den enkelte modulbeskrivelse. Deltagelseskravene vil være forskellige typer af aktiviteter og produkter som vil skulle godkendes af underviseren. Godkendelsen kan være ledsaget af en kvalitativ vurdering (fx 7-trinsskala) som i givet fald har vejledende status.

For praktikmodulerne udgøres deltagelseskravet af kvalitative kriterier og vurderes med bestået eller ikke-bestået.

De nærmere kriterier for dette kan variere, men vil fremgå tydeligt af den enkelte modulbeskrivelse.  Underviseren er ansvarlig for, at der ved modulets start udleveres en semesterplan, der uddyber de nærmere krav og forventninger til den studerendes deltagelse.

8.3 Mødepligt

Der er mødepligt til praktikken. De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. I praktikperioderne registreres fravær af praktikskolen. Fravær af mindre omfang kan repareres ved yderligere aktiviteter på praktikskolen afviklet inden fristen for modulets godkendelse. Fravær af større omfang vil betyde at modulet ikke kan bestås og praktikperioden skal tages om. Det påhviler praktikskolen at træffe afgørelse herom efter samråd med læreruddannelsens praktikkontor.

I modulerne kan der være mødepligt til enkelte aktiviteter knyttet til deltagelseskrav.

8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt

Manglende opfyldelse af et givent deltagelseskrav registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten.

Deltagelseskrav angivet i modulbeskrivelserne som forudsætning for at afslutte modulet skal leve op til de i fællesdelen angivne forudsætningskrav og indholdskrav.

Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet efter underviserens angivelser. Der tilbydes ikke vejledning til dette. Alle modulets deltagelseskrav skal være godkendte inden modulets afslutning. Evt. opsamling på dette skal senest ske i ugen afsat til modulevaluering. Såfremt ugen anvendes til erstatningsaktivitet med henblik på opfyldelse af deltagelseskrav, bortfalder muligheden for en evaluerende samtale.

Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indberettes til studievejledningen og indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte.

Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af større omfang eller gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten, kan uddannelsesleder afgøre at den studerende varsles udmeldt af uddannelsen.

Der kan søges om dispensation fra sanktioner knyttet til manglende overholdelse af  deltagelsespligt på baggrund af dokumenteret sygdom. Dispensation søges ved uddannelsesleder, og afgørelsen kan ikke ankes.

8.5 Feedback

I læreruddannelsen er de studerende sikret feedback, ikke blot af hensyn til deres egen professionsfaglige udvikling igennem studiet, men i lige så høj grad fordi det er en central del af lærerprofessionen at kunne give feedback til eleverne i folkeskolen. Feedback er således både noget de studerende skal lære noget om og noget de skal mestre - og derved også øve sig på. Deraf kommer, at jo mere aktiv og seriøs den studerende er, jo mere feedback kan den studerende forvente. Feedback på læreruddannelsen må nødvendigvis ses i dette dobbelte perspektiv.

Feedback må altid forholde sig til et givent mål, ikke mindst i en praksis der retter sig mod en folkeskole der bliver mere og mere rettet mod synlig målstyret læring. Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse er derfor en central del af læreruddannelsens didaktik.

Feedback gives på alle typer af studenterpræstationer/deltagelseskrav – typisk en formidlingsform der kan være skriftligt, mundtlig, kropslig, digital – eller noget helt tredje, ligesom feedback-formen kan antage mange forskellige former og foregå på tværs af rum og tid.

Feedback kan således både være en rammesat aktivitet hvor der er fokus på netop dette, eller en naturlig indtænkt del af en læreruddannelsesdidaktik hvor de studerende både modtager og giver feedback.

Feedback foregår ved at underviseren (og/eller den medstuderende) forholder sig dialogisk til den studerendes præstation i et fremadrettet sigte med henblik på erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende modul (at sigtet er klart for den studerende), og at der gives handlingsrettede anvisninger på hvad den studerende kunne have gjort anderledes.

Se i øvrigt afsnit 9.1 om modulevaluering.

9. Evaluering og prøver

I læreruddannelsen på Metropol indgår systematisk evaluering og kvalitetssikring som en naturlig del af uddannelsen på flere niveauer.

Den studerendes læringsudbytte evalueres og vurderes løbende i alle moduler som en naturlig og integreret del af undervisningen samt i forbindelse med de obligatoriske deltagelseskrav og modulevalueringen.

Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning via elektronisk spørgeskema.

De enkelte hold evaluerer løbende undervisningen med den involverede underviser, og resultaterne heraf drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling.

Institut for Skole og Læring evaluerer tværgående indsatser løbende og følger i øvrigt Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsstandarder, fx med henblik på studentertilfredshedsundersøgelse o.lign.

Det er en naturlig del af den studerendes deltagelsespligt aktivt at deltage i alle evalueringer med henblik på at give det bedste grundlag for at udvikle læreruddannelsen til gavn for kommende studerende.

9.1 Modulevalueringer

Alle moduler afsluttes med en modulevaluering hvor den studerende har mulighed for at få en evaluering af dennes arbejde i modulet. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at få adgang til dette.

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse.

9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver

Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser:

 

Gældende for årgang '14 og frem

Fag

Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet

Almen dannelse/KLM

20 ECTS

Pædagogik og lærerfaglighed

50 ECTS

Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin

40 ECTS

Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin

40 ECTS

Billedkunst, Biologi, Engelsk 1.-6. & 4.10. klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt 1.-6. & 4.-10. klassetrin, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk

30 ECTS

Praktik

10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve)

Professionsbachelorprojekt

15 ECTS

 

Gældende særligt for årgang '13

Fag

Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet

Almen dannelse/KLM

20 ECTS

Pædagogik og lærerfaglighed

50 ECTS

Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin

50 ECTS (40 ECTS fagmodul + 10 ECTS specialiseringsmodul

Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin

50 ECTS (40 ECTS fagmodul + 10 ECTS specialiseringsmodul

Billedkunst, Biologi, Engelsk 1.-6. & 4.10. klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt 1.-6. & 4.-10. klassetrin, Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk

30 ECTS

Praktik

10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve)

Professionsbachelorprojekt

20 ECTS

 

Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/KLM, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 2. For praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen for det enkelte praktikniveau.

10. Meritlæreruddannelsen

§ 29. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen.

Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

 

Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i tæt samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse.

 

§ 30. Adgang til uddannelsen forudsætter

  1. at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller
  2. at ansøgeren

1) er mindst 25 år,

2) har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og

3) har mindst 2 års erhvervserfaring

Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse.

 

Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, jf. ovenfor.

 

§ 31. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter

  1. moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. § 10, stk. 1,
  2. moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og
  3. praktik på niveau III i undervisningsfagene.

 

En meritlærer bliver ikke uddannet professionsbachelor som lærer i folkeskolen, men er efter endt meritlæreruddannelse fuldgyldig lærer med ret til ansættelse i skolen og optagelse i Danmarks Lærerforening på lige vilkår med de lærere, der har en gennemført ordinær uddannelse.

11. Merit for fag, moduler og praktik

Studerende kan søge merit for fag/moduler på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag/moduler der søges merit for. Vejledning herom findes på IntraPoL. I forbindelse med optagelsen foretages en meritvurdering pba indsendte oplysninger til den koordinerede tilmelding.

12. Mentorordning

Alle studerende får tilknyttet en mentor på 1. årgang. En mentor er en underviser med både undervisningsopgaver, koordinerende funktioner og studietrivselsmæssige opgaver. Mentors opgaver bliver særligt knyttet sammen af den studerendes arbejde med professionsportfolioen.

 

Formålet med mentorarbejdet er desuden at understøtte:

  • den studerendes studium generelt
  • den studerendes udvikling af myndighed og kyndighed i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab i en kompleks verden
  • den studerendes trivsel, hvilket omfatter både studiestrategier, studietrivsel, og konflikthåndtering
  • den studerendes arbejde med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

13. Andre bestemmelser

13.1 Informationspligt

Som aktiv studerende på Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet til at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.

Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på IntraPoL, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder.

Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen.

13.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen

Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt semester, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet betyder, at den studerende foruden at deltage i uddannelsen efter de retningslinjer, der er angivet af de enkelte fag i studieordningens del 2, også afslutter moduler og prøver. Desuden skal den studerende tilmelde sig hvert semester efter studieadministrationens angivelser. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, fx dokumenteret sygdom, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.

13.3 Bortvisning fra uddannelsen

Har den studerende gennem længere tid og trods skriftlig advarsel undladt at opfylde deltagelsespligten, kan læreruddannelsen vælge at bortvise den studerende fra uddannelsen.

Den studerende kan desuden bortvises helt eller i en periode, hvis den studerende trods skriftlig advarsel groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller samarbejdspartnere, eller hvis den studerende på grund af vedvarende sygdom, misbrug eller lign. frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik.

En studerende kan desuden bortvises fra læreruddannelsen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold der er åbenlyst uforeneligt med at den studerende fortsætter uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til Professionshøjskolen Metropols overordnede ordensregler for studerende.

13.4 Dispensation og særlige prøvevilkår

Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på IntraPoL.

Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold, kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.

13.5 Særligt tilrettelagte studieforløb

Studerende der af særligt dokumenterede grunde ikke kan følge det af uddannelsen tilrettelagte studieforløb, kan i samarbejde med en studievejleder og efter godkendelse af uddannelsesleder aftale et særligt tilrettelagt forløb.

Den studerende på særligt tilrettelagt studieforløb skal være opmærksom på, at der kan være konsekvenser for tildelingen af Statens Uddannelsesstøtte, såfremt der ikke er fuld studiebelastning i en given periode.

13.6 Orlov

Orlov søges senest d. 1. maj eller 1. december. Grundet læreruddannelsens struktur gives orlov som udgangspunkt for et helt år (2 semestre) .

Ved egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie er der ingen frist. Ansøgningen om barselsorlov eller værnepligt skal søges i god tid.

Orlov kan tidligst bevilges når alle prøver efter første studieår er bestået. Studerende på orlov kan ikke deltage i undervisning og prøver.

Tilbagevenden efter orlov vil altid foregå på de betingelser der måtte være til stede ved den studerendes tilbagevenden.

13.7 Overflytning

Studerende kan søge om overflytning til en anden professionshøjskole. Overflytning kan først ske efter godkendt afslutning af uddannelseselementer på første årgang. Ansøgning om overflytning skal ske via studievejledningen senest 1. maj.

14. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen

Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele:

 

  • Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende:
  1. Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.
  2. Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve.
  3. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.
  4. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

 

  • Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder regler om læreruddannelsen lokalt.

15. Prøver i læreruddannelsen

15.1 Regelgrundlag

Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med:

15.2 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen

Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen.

Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern.

Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere.

15.3 Prøveformer i studieordningens fællesdel

Prøverne, som afslutter:

  • Lærernes grundfaglighed
  • Undervisningsfagene
  • Praktik
  • Professionsbachelorprojektet

er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærernes grundfaglighed i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed intern. Prøveformerne er nærmere beskrevet i kap. 9-27.

15.4 Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse

15.4.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve

En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation – ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse.

En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning.

Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand – den studerende går alene til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.

Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres.

Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid – alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.

Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

 

15.4.2. Ikke selvstændig bedømmelse

Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx den mundtlige og skriftlige præstation/én samlet karakter.

Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation.

Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave.

15.5 Eksamenssprog

Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog.

Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andet sprog.

Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk.

Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution.

15.6 Hjælpemidler

Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve.

Ved prøven må der ikke være fysisk eller elektronisk kontakt mellem eksaminanden og udeforstående.

Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve.

15.7 Særlig tilrettelæggelse af prøver

Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver. Prøvernes indhold og form er beskrevet i kap. 9-27.

15.8 Særlige prøvevilkår

Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

15.9 Anonymitet og fortrolighed

Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt.

Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes.

16. Deltagelsespligt og mødepligt

16.1 Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve

Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gennemføre uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul fremgår af studieordningens institutionsdel. Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen.

Manglende overholdelse af forudsætningskrav:

Fx manglende overholdelse af:

  • afleveringsfrist
  • afleveringsform
  • formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign.
  • mødepligt

vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg.

 

Manglende overholdelse af formkrav til indholdet:

Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist.

Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang.

 

Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive:

Studerende, der ikke har bestået mindst én kompetencemålsprøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år (manglende studieaktivitet), udskrives af uddannelsen.

16.2 Mødepligt

Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul.

 

Særlig registrering af mødepligt
Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. Deltagelsespligten er uddybende beskrevet i institutionsdelen af studieordningen.

17. Tilmelding til prøver

Begyndelse på et modul er samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Hvad angår prøverne i lærernes grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget.

Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

Den enkelte professionshøjskole kan beslutte, at den studerende aktivt skal tilmelde sig kompetencemålsprøverne.

Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel.

Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

18. Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven i samme eller efterfølgende prøvetermin.

Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

De to delprøver betragtes afprøvningsmæssigt som uadskillelige dele af én prøve. Om der er behov for en faktisk omprøvning af begge dele (eller kun den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold at samme censor og eksaminator skal bedømme begge delprøver i sammenhæng i forhold til én samlet karakter. Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen.

Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere, at vedkommende har været syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg.

Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring.

19. Eksamenssnyd

En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

19.1 Brug af egne og andres arbejde - plagiat

Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven:

  1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden; omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk
  2. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis
  3. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt a og b

19.2 Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen

En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve:

  • uretmæssigt skaffer sig hjælp eller
  • giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller
  • benytter ikke tilladte hjælpemidler

og/eller en eksaminand, der under en prøve:

  • udviser forstyrrende adfærd

kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse.

I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel.

19.3 Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven

Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand:

  • uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller
  • har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller
  • har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat)

indberettes det straks til lederen på uddannelsen.

19.4 Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering

Udsættelse af prøven
Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato.

 

Indberetningens form og indhold
Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen til uddannelseslederen/studielederen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses.

Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten.

 

Inddragelse af eksaminanden - partshøring
Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf.

Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager.

Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen.

19.5 Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven

Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven.

I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel.

Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning.

En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg.

Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven.

Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder.

20. Klage

Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10.

Faglige afgørelser i relation til brugt prøvegang og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.

 

I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over:

  1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen
  2. Klager over retlige forhold

 

De to former for klage behandles forskelligt.

20.1 Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen

En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der kan klages over:

  1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav
  2. prøveforløbet
  3. bedømmelsen

Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution.

Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge.

Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen.

Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på

  1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) – dog kun ved skriftlige prøver
  2. tilbud om en ny prøve (omprøve)
  3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen

Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres.

Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke.

Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser.

Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter.

Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over.

20.2 Anke

Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt.

Anken stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke.

Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen.  Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke.

Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på

  1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver
  2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller
  3. at den studerende ikke får medhold i anken

Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke.

Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.  Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser.

Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder – ved sommereksamen 3 måneder – efter at anken er indgivet.  Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen.

20.3 Klage over retlige forhold

Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper.

Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af:

  • bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og
  • ankenævnets afgørelse

kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren.

Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamens bekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

21. Kompetencemålsprøver

21.1 Kompetencemål

Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål:

21.2 Placering af prøverne i uddannelsesforløbet

Der henvises til den institutionelle del af studieordningen.

21.3 Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver

Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver angivet i kap. 9-27, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 11, stk. 2.

En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver:

Antal studerende Eksaminationstid i minutter
1 30 45 60
2 50 75 100
3 65 95 130
4 75 115 150

 

Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider.

På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel:

Antal studerende Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder Bachelorprojektet
1 5 10 15 25 normalsider
2 9 18 25 35 normalsider
3 12 25 35 -
4 15 30 45

 

Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 8.4. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit 2.4.

21.4 Definition af en normalside

I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som 2.600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri.

Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag.

21.5 Aflevering af skriftlige arbejder

Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder findes på den enkelte uddannelsesinstitution.

2. Modulbeskrivelser og kompetencemålsprøver

Lærerens grundfaglighed

Almen dannelse/KLM

LG1: Dannelse i den mangfoldige skole

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed) som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning,

kristendommens fortællinger, grundbegreber og

virkningshistorie i sammenhæng med forskellige

perioders menneske- og dannelsessyn,

gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn,

kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i

aktuel kontekst,

håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag,

forholdet mellem religion, kultur og politik i

evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser,

typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens

dagligdag,

anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation,

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske

baggrund,

organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen,

ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og

religiøse traditioner,

begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse,

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske

baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer

mellem menneskerettigheder, religion og demokrati,

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og

forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt

perspektiv og

organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab.

den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for

 begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og

solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i

skolen.

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde.

Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende individ og fællesskab, individ og samfund, religion, livssyn, demokrati, medborgerskab har været til drøftelse, tydeligt i konflikter eller fx spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende jf. Almen dannelse/KLM´s kompetencemål skal håndtere.

Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v.

 

Deltagelseskrav

  • Skriftligt notat
  • Kreativt produkt med fremlæggelse
  • De studerende skal i løbet af modulet udarbejde to digitale produkter ud fra givne retningslinjer.

De studerende skal i grupper på maks. 4 deltagere fremlægge et kreativt produkt for holdet. Produktet kan fx være et drama, en installation eller en digital fremstilling. Produktet skal indeholde en drøftelse og en besvarelse af en problemstilling der favner centrale elementer i Almen dannelse/KLM´s kompetencemål. Forud for fremlæggelsen skal der udarbejdes et skriftligt notat på højst 2 normalsider der indeholder begrundet problemformulering, kort procesbeskrivelse, besvarelse af problemstilling og litteraturliste.

Den enkelte studerende skal have deltaget i udarbejdelsen af såvel det kreative produkt som det skriftlige notat, skal have deltaget i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af produktet og notatet, og skal deltage i fremlæggelsen af det kreative produkt samt holdets øvrige fremlæggelser. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal ligeledes være overholdt.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

Prøven i Almen dannelse

Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis.

Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling.

Der gives en samlet karakter for det korte skriftlige oplæg og den mundtlige præstation.

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted

Pædagogik og lærerfaglighed

LG2: Almen undervisningskompetence

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev,

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning,

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer,

undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold,

anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer,

analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold,

systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning,

evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring,

differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer,

undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer,

lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer,

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik,

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle,

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis,

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning,

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling,

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring og

forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager.

it og mediekompetencer.

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav

Deltagelseskrav 1: Øvelsesundervisning:

I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde:

  • 25 min: formidling af tekstens centrale pointer samt igangsættelse af faglig relevant refleksion og/ el. praktisk øvelse for holdet,
  • 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen,
  • 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback.

Grupperne skal derudover videooptage en af de andre gruppers undervisning, og sammenklippe et fem minutters sammendrag med feedback på undervisningen.

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 1:

Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder:

  • fremmøde,
  • formidling af udvalgt tekst,
  • igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion,
  • didaktisk begrundelse for øvelsesundervisningen.  

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 1:

Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge en kortere undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål,
  • formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet,
  • begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation og brug af repræsentationsformer (som f.eks. kan være digitalt medierede)

 

Deltagelseskrav 2: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse

Et produkt som indbefatter en skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Produltet udarbejdes i praktikgrupper.

 

Skriftlig opgave:
I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. Opgaven har et omfang på max. 7 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum). Opgaven afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser.

 

Mundtlig fremlæggelse:
I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori.

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2:

  • aflevering af opgaven,
  • fremmøde til mundtlig fremlæggelse,
  • formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning.

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2:

Der lægges i forbindelse med den skriftlige opgave og den mundtlige fremstilling vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed,
  • begrunde og argumentere for didaktiske valg og prioriteringer med afsæt i relevant pædagogisk og almen didaktisk teori,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation ved den mundtlige fremlæggelse.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

LG3: KLM/PL Lærerprofessionalitet i det globaliserede samfund

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet handler om forståelse og fortolkning af folkeskolens opgaver og funktioner samt professionel håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globalt mangfoldigt samfund.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse/KLM inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra teologi, religionsvidenskab, idehistorie og pædagogik og pædagogisk sociologi. Modulet bygger endvidere på national og international forsknings- og udviklingsviden om skole, dannelse, demokrati og medborgerskab, og om lærerprofessionalitet i relation til skolens opgave og funktion.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fra Almen dannelse/KLM:

Fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

 

Fra Pædagogik og lærerfaglighed:

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Fra Almen dannelse/KLM: Den studerende kan

  • forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

 

Fra Pædagogik og lærerfaglighed: Den studerende kan

  • alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling

selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grundpositioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn,

kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i

aktuel kontekst,

anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation,

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske

baggrund,

begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse,

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske

baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer

mellem menneskerettigheder, religion og demokrati,

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt

perspektiv

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter. Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i forhold til skolens opgave og funktion. I arbejdet med modulets indhold kan indgå besøg og samtaler med aktører i diskussioner om skolen.

 

Endvidere inddrager de studerende eksempler fra deres praktikskoler hvor spørgsmål vedrørende skolens opgaver og funktioner har været til drøftelse eller spillet en rolle i en skoles eller klasses hele liv. I undervisningen inddrages/arbejdes med cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål de studerende jf. modulets kompetencemål skal håndtere.

 

Deltagelseskrav

Der er to deltagelseskrav til modulet:

  1. Den studerende skal deltage i at forestå et fagligt oplæg, hvor mål og kriterier er nærmere formuleret af underviseren på modulet. Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviser.
  2. Den enkelte studerende skal have deltaget i den løbende udarbejdelse af logbogen, have deltaget i praktikken, i vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af logbogen, og skal deltage i fremlæggelsen af logbogen hvor der gives respons. De af holdets underviser angivne tidsfrister skal være overholdt.

 

De studerende skal i løbet af modulet udarbejde to digitale produkter ud fra givne retningslinjer.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

LG4: Elevens læring og udvikling

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.

 

Modulet indeholder følgende tre temaer:

  • Elevers udvikling, socialisering og identitet
  • Læring, læringsmiljø og læringsledelse
  • Lærerens samspil og kommunikation med eleverne

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Fagområder (undervisningsfag, Lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål,

elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet,

observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling,

elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation,

facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer,

udviklingsstøttende relationer,

facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling,

klasse-, lærings- og gruppeledelse,

selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed,

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører,

anvende og begrunde forskellige vejledningsformer,

pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring,

anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og

attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og

lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav

Der er tre deltagelseskrav til modulet:

  1. Der udarbejdes min. 10 individuelle logbogsprodukter efter aftale med holdets underviser.Logbogsproduktet afleveres digitalt og i pdf.format. Krav til produktet udformes af modulets underviser.
  2. Mundtlig fremlæggelse af resultater og refleksioner over modulets praksissamarbejde. Krav til fremlæggelsen udformes af modulets underviser.
  3. Med udgansgspunkt i ét eller flere af den studerendes logbogsprodukter udarbejdes et skriftligt produkt på 2,5-3 normalsider (eksklusiv litteraturliste). Det skriftlige produkt skal indeholde en problemstilling, som behandler minimum to af modulets kompetencemål og anvender relevant psykologisk teori. Afleveringsdato meldes ud af modulets underviser. Der gives vejledende kvalitativ vurdering af produktet.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

LG5: En skole for alle

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet læses i 3 forløb med fokus på henholdsvis undervisning af tosprogede og specialpædagogik. Specialpædagogikken læses som både et generelt tema med fokus på inklusion og et specifikt tema med fokus på den studerendes undervisningsfag 1.

Til kompetenceområdet undervisning af tosprogede er knyttet en kompetencemålsprøve der vil blive afviklet efter dette forløb.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2014 og senere.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point samt 5 ECTS til den studerendes undervisningsfag 1 (dansk, matematik eller engelsk)

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget bygger på relevant international og national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, inklusions- og fagdidaktik samt andetsprogstilegnelse og andetsprogsdidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis                

Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:

  • egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.)
  • alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.
  • Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav

  • Mundtlig fremlæggelsepå baggrund portfolie eller case knyttet til undervisningsfag 1i løbet af modulet.
  • 1  mundtligt oplæg og/eller digital produktion knyttet til specialpædagogik
  • 1 skriftligt oplæg inden for undervisning af tosprogede elever

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

LG5x: Inklusion, specialpædagogik og undervisning af tosprogede elever

Modultype, - omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer til to områder. 1: undervisning af elever i komplicerede læringssituationer indenfor særligt tilrettelagt inkluderende undervisning og specialundervisning og 2: undervisning af tosprogede elever.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant national forsknings- og udviklingsviden inden for områderne specialpædagogik, andetsprogspædagogik, pædagogik, psykologi og sociologi.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever.

 

Kompetencemål som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde

vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis                

Praksis forstås i dette model som al tilgængelig empiri, herunder:

  • forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder
  • egne og andres erfaringer i form af empiri (fx elevmaterialer, interviews, observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser m.v.)
  • alle former for cases, der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling.

Andre praksisstudier initieret af enten underviser eller studerende kan også finde sted.

 

Deltagelseskrav

  • Fremlæggelse af enten logbog eller portfolie i løbet af modulet.
  • 1  skriftligt produket  inden for kompetenceområde  3: Specialpædagogik
  • 1 skriftligt produkt inden for kompetenceområde 4 : undervisning af tosprogede elever

Der skal indgå forskningsbaseret viden, og der kan indgå praktikobservation i opgaverne

De to skriftlige opgaverkan skrives enten enkeltvis (omfang svarende til 5 normalsider) eller i grupper af maks. 4 studerende (2-3 studerende: omfang svarende til maks. 8 sider, 4 studerende: maks. 10 sider.

I opgaven skal den/de studerende fremlægge, analysere, diskutere og nuancere den valgte problemstilling. 

Opgaven afleveres på en af underviser fastlagt dato.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

LG6: Den professionelle lærer

Modultype, -omfang og -sprog                       

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har til formål at videreudvikle de kompetencer, som den studerende har opnået i modulet LG2. I LG6 modulet arbejdes der indgående med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering.  Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Der arbejdes bl.a. med relationerne mellem didaktik forstået som lærerens arbejde med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering , og didaktologi forstået som didaktik som teori og videnskabelig virksomhed. Modulet har dermed et dobbeltsigte på, og en gensidig vekselvirkning mellem, didaktikkens anvendelse i konkret undervisningsregi og dens mere principielle og videnskabelige grundlag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

 

Modulets vidensgrundlag

Centralt i modulet står den almene didaktik, som bygger på national og international forskning og udviklingsviden om undervisningstilrettelæggelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet tilvejebringer solide kompetencer hos den studerende indenfor tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Kompetencerne udvikles udvikles bl.a. med udgangspunkt i didaktikkens principielle diskussioner, herunder f.eks. relationen mellem den tyske/nordiske didaktiktradition og den anglo-amerikanske curriculumtradition, samt i arbejdet med hhv. dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk-  og evidensbaseret didaktik, som løbende knyttes til konkret didaktisk arbejde med undervisning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fra Pædagogik og lærerfaglighed:

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling

Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence

Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge,
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen,
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer,
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grundpositioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler

undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning

evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring

lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik

udarbejde elev- og handlingsplaner

metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og -resultater vedrørende undervisning og læring

forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Praksis forstås i dette modul som al tilgængelig empiri, herunder:

  • forskning på området der er rettet mod modulets videns- og færdighedsområder
  • egne eller andres erfaringer i form af empiri (elevmaterialer, interviews, filmoptagelser mv.)
  • alle former for cases der kan afgrænse og illustrere en praksisforankret problemstilling, hvorudfra der kan skabes didaktisk analyse.

 

Deltagelseskrav

Deltagelseskrav 1: Øvelsesundervisning:

I grupper tilrettelægger de studerende en undervisningssekvens for holdet, som tager afsæt i en konkret tekst. Gruppesammensætning og procedure for tekstudvælgelse aftales med underviser. Der afsættes i alt 45 min. pr. fremlæggende gruppe. Tiden kan disponeres på følgende måde:

  • 25 min: formidling af tekstens centrale pointer, samt igangsættelse af refleksion og/ el. praktisk øvelse for holdet.
  • 10 min: præsentation og begrundelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med øvelsesundervisningen.
  • 10 min: opklarende spørgsmål fra holdet og konstruktiv feedback.

Grupperne skal derudover videooptage en af de andre gruppers undervisning, og sammenklippe et fem minutters sammendrag med feedback på undervisningen

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 1:

Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 1 vægt på den studerendes deltagelse, herunder:

  • fremmøde,
  • tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering en undervisningssekvens med afsæt i udvalgt tekst,
  • igangsættelse af praktisk øvelse/refleksion,
  • didaktisk og teoretisk funderet begrundelse for øvelsesundervisning.  

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 1:

Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge en undervisningssekvens for holdet med relevans for modulets videns- og færdighedsmål,
  • formidle tekstens centrale pointer og igangsætte faglig relevant refleksion og/eller praktiskøvelse for holdet,
  • begrunde didaktiske valg foretaget i forbindelse med øvelsesundervisningen med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation.

 

Deltagelseskrav 2: Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse:

Skriftlig opgave:

I grupper skriver de studerende en skriftlig opgave med afsæt i et eller flere af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaven skal demonstrere almen didaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af en given undervisning. I opgaven skal de studerende desuden demonstrere forståelse af, samt kunne analysere og diskutere en eller flere relevante didaktiske problemstillinger.

Opgaven har et omfang på max. 8 normalsider (2.600 anslag inkl. mellemrum) og afleveres på et tidspunkt fastsat af underviser.

 

Mundtlig fremlæggelse:

I grupper forbereder de studerende en mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsen er en begrundet præsentation af det tilrettelagte undervisningsforløb med afsæt i almen didaktisk teori og forskning med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier samt forskelle mellem teori og praksis.

 

Feedback:

Holdet samt underviser giver den fremlæggende gruppe konstruktiv feedback.

Der afsættes i alt 20 min. pr. fremlæggende gruppe, hvilke kan disponeres på følgende måde:

  • 15 min: fremlæggelse
  • 5 min: feedback

 

Kvantitative kriterier for godkendelse af deltagelseskrav 2:

Der ligges i forbindelse med godkendelse af deltagelseskrav 2 vægt på den studerendes deltagelse, herunder:

  • aflevering af opgave,
  • fremmøde til mundtlig fremlæggelse,
  • formidling og begrundelse af tilrettelagt undervisning.

 

Kvalitative kriterier for feedback på deltagelseskrav 2:

Der lægges i forbindelse med feedbacken vægt på, at den studerende kan:

  • tilrettelægge et undervisningsforløb med blik for didaktiske kategoriers gensidige afhængighed.
  • begrunde didaktiske valg med afsæt i relevant almen didaktisk teori og forskning,
  • skildre og forholde sig analytisk til centrale didaktiske problemstillinger,
  • fremstå velforberedt, engageret og bevidst om sin verbale samt nonverbale kommunikation.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed

Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve, som indeholder både en skriftlig og en mundtlig del. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål.

 

Den interne prøve

Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever.

 

I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne.

 

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

 

Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted

 

Den eksterne prøve

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik.

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført undervisningsforløb i folkeskolen - beskrevet og begrundet.

 

Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til undervisning i folkeskolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder.

 

Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et udviklings- og handlingsperspektiv.

 

Omfanget af prøvens skriftlige del, inklusiv casen, er maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg - med inddragelse af praksiselementer.

 

Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

 

Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted

Praktik

Kort bestemmelse af faget

Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

PR1: Praktikniveau 1

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet (bek), 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers (30 dages) praktik i to blokke af henholdsvis 2 ugers varighed og 4 ugers varighed der gennemføres på en af instituttets faste samarbejdsskoler. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret. Praktikken gennemføres i praktikteams på op til 4 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 1 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.

 

Modulet har fokus på den studerendes udvikling af egen undervisningspraksis og begyndende analyse af undervisning. Grundlaget for modulet er den studerendes arbejde med afgrænsede undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende.  Særligt fokus for modulet er lærerrollen, lærerarbejdet og det didaktiske møde mellem eleven og stoffet.

Centralt i modulet står de studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningssekvenser med fokus på lærerens rolle og det didaktiske møde mellem eleven og det faglige stof og lærerens rolle i forhold til samarbejdet med elevens forældre. Herudover indgår den studerendes arbejde med at analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Det anbefales at den studerende skal have påbegyndt modul 1 i undervisningsfag 1 og modul 1 og 2 i Lærerens grundfaglighed.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning sam elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger,

folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af eleveaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger

redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål

evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen

analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

lede elevernes deltagelse i undervisningen

klasseledelse

kommunkere lærings- og trivselsfremmende med elever

kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer

kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave

skole-hjemsamarbejde

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Studieaktivitetsmodellen er en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse  af ovenstående deltagelseskrav

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 1

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundtlig, individuel.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.  Praktikopgaven  indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen.

PR2: Praktikniveau 2

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers ( 30 dage) praktik. Praktikken  skal afvikles på en af Institut for Skole og Lærings samarbejdsskoler. Der er mulighed for at afgive ønsker om at afvikle praktikniveau 2 på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole.  . Herudover er der mulighed for, efter ansøgning til praktikkontoret, at afvikle praktikken på en af instituttets samarbejdsskoler i udlandet. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

 

Praktikken gennemføres i praktikteams på 2-3 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 2 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.  

 

Modulet har fokus på lærerprofessionens mangfoldighed og på de forskellige arenaer, der rummer relevante arbejdsopgaver for en uddannet lærer. De studerende skal i modulet i forskellig grad stifte bekendtskab med lærerfagets forskellige muligheder og den elevmangfoldighed en lærer kan møde i folkeskolen og i andre arenaer, hvor lærerarbejde forekommer.  

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Den studerende skal have bestået praktikniveau 1. Det anbefales ydermere at den studerende skal have godkendt  mindst ét modul af undervisningsfag 2 og gennemført  LG 1, 2, 3 og 4.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen

undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it

evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte

formative og summative evalueringsmetoder samt test

observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen

observations- , dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne

klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer

samarbejde dialogisk med elever og kollegaer om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse

kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel

kommunikere skriftligt og mundtligt med forælre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb

professionel kommunikation – mundtligt og digitalt

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Studieaktivitetsmodellen  vil være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af beståelse af  af ovenstående deltagelseskrav

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 2

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Intern mundtlig, individuel eller i gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave, der illustrerer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks. 1 minuts varighed hver.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse: Den studerendes grad af opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne indgår ikke i bedømmelsen.

PR3: Praktikniveau 3

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet består af 6 ugers (30 dage) sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler. De studerende har mulighed for at komme med ønske om at afvikle praktikken på en efterskole, en fri grundskole eller en specialskole. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

 

Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende.

 

Den studerendes undervisningsfag 3 er i fokus for praktikken, men også andre fag kan være repræsenteret.  

 

Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. 

Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.

 

Praktikmodulet kan spille sammen med de studerendes empiriindsamling til professionsbachelorprojektet.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Praktikniveau 2 skal være bestået. Det anbefales at den studerende skal have gennemført mindst 2 moduler i sit undervisningsfag 3.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner

organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer

evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt

metoder til formativ og summativ evaluering

udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning

støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser

kommunikere med forældre om elevernes skolegang

processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Studieaktivitetsmodellen vil  være en del af praktikskolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundlig. Individuel eller i gruppe.  Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave , der illustrerer de studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål og videooptagelser af de studerendes undervisning og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse: De studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.

PR3M: Praktikniveau 3 - Meritlæreruddannelsen

Modultype, -omfang og -sprog

Basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Praktikmodulet på meritlæreruddannelsen består af 6 ugers ( 30 dage)  sammenhængende praktik på en af Institut for Skole og Lærings faste praktikskoler.Praktikken kan i særlige tilfælde spedes ud over flere uger. Praktikken svarer til praktikniveau 3 på den ordinære uddannelse. Fordelingen af praktikskoler foretages af praktikkontoret.

Praktikken gennemføres i praktikteams af 1-2 studerende. Den studerende skal i praktik i alle sine undervisningsfag

Fokus for modulet er den studerendes arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et længerevarende perspektiv med henblik på at udvikle egen og andres undervisning. Derudover står skolens professionelle fællesskab centralt i modulet og den studerendes varetagelse af undervisningen under hensyntagen til inklusionsprocesser og den enkelte elevs deltagelse i undervisningen. 

Den studerende skal i særlig grad varetage undervisningen selvstændigt.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på nyeste forskning om praksislæring, teori-praksis forståelser, vejledning og vejledningsformer og praktikteamet som professionelt samarbejdende team.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • i samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
  • lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fælleskab
  • varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner

organisations-, undervisnings- og samarbejdsformer

evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt

metoder til formativ og summativ evaluering og

 

udvikle egen og andres praktik på et empirisk grundlag

observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

 

lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning

støtte den eneklte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, og

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklussionsprocesser

kommunikere med forældre om elevernes skolegang

processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejder ved forældremøder og forældre samtaler og kontaktgrupper

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

Studieaktivitetsmodellen vil være en del af skolens uddannelsesplan, der angiver rammer og indhold for den studerendes aktiviteter på skolen.

 

Deltagelseskrav

Mødepligt til al praktik. 

Opfyldelse af modulets mål.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være beståede . Vurderingen foretages af praktikskolen.

 

Kompetencemålsprøve i praktikniveau 3

Studieordningens fællesdel indeholder en principiel beskrivelse af prøveformen i praktik og er udarbejdet nationalt. Da der er store regionale forskelle, følger her en lokal udfoldelse af denne.

Type: Ekstern mundtlig. Individuel eller gruppe. Hvis praktikopgaven skrives individuelt gennemføres den mundtlige del af prøven individuelt. Hvis praktikopgaven skrives i gruppe, gennemføres den mundtlige del af prøven i gruppe.

Form: Mundtlig prøve på baggrund af 5 siders praktikopgave der illusterer den studerendes arbejde med et eller flere udvalgt(e) videns- og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål. Den studerende medbringer 1-2 videooptagelser af sig selv som underviser af maks 1 minuts varighed hver og andre artefakter fra de studerendes praktikperiode.

Varighed (inkl. votering): 30 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse: Den studerendes opfyldelse af videns- og færdighedsmålene.

Betingelser for indstilling til prøve: Godkendt modulevaluering.

Karaktergivning: Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.  Praktikopgaven indgår i bedømmelsen, videooptagelserne og artefakterne indgår ikke.

Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III

Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-trinsskalaen. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve.

 

Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde produkter med henblik på prøven.

 

Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens § 21). Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven.

 

Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis.

 

Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål.

 

Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen.

 

Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen.

 

Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve.

 

Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

 

Eksaminationstid ved praktikprøver: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Professionsbachelorprojektet

BA1: Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasse, skole og samfund

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, Modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 6 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv. undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode, jf. BA2 Professionsbachelorprojektet.

 

Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen således:  

2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde med titlerne:

  • Introduktion til akademisk arbejde
  • Introduktion til observationsarbejde

 

2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde:

  • Introduktion til interview
  • Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt

 

6 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde:

  • Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse
  • Akademisk fremstilling og skriveproces

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Dansksproget litteratur om forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet,

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis,

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer,

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver,

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis,

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde,

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer,

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis.

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling.

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Praktikken og BA1 er på den ene side forskellige hvad angår videns- og færdighedsmål, men på den anden side ligger der i BA1 den hensigt at opøve og kvalificere den studerendes akademiske forudsætninger for at analysere på den praksis, der udspiller sig i praktikken og andre professionsrettede kontekster. Praksisanalysen syntetiserer de to moduler. Modulets empiriske grundlag udvikles som et konkret samspil mellem eksisterende forskning og den studerendes egne undersøgelser.

 

Deltagelseskrav

Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 1 x 6 ects point skal den studerende med sin praktikgruppe aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål.   Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio.

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

BA2: Professionsbachelorprojektet

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

I forlængelse af modulet Forsknings- og innovationskompetencer i relation til elever, klasserum, skole og samfund udarbejder den studerende sit professionsbachelorprojekt.

 

Projektet skabes af den studerende og processen understøttes af en forelæsningsrække på årgangsbasis hvor generelle forhold bekrives. Dertil kommer en række vejledninger. Årgangsforelæsningernes formål er dels at skabe et dialogisk forum vedrørerende professionsbacheloropgavens indholdselementer, formål, dels at give bud på fortolkning af bekendtgørelsesteksten samt at skabe samarbejde og netværksdannelse på tværs af projekternes forskelligartede indhold.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen. Det anbefales at den studerende har gennemført BA1.

Modulet er særligt tiltænkt studerende på optag 2013.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet,

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis,

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer,

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver,

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis,

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde,

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer,

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis.

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling.

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. 

 

Deltagelseskrav

  • Afleveret professionsbacheloropgave

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

BA: Professionsbachelorprojektet

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 15 ECTS, modulsproget er dansk. Litteraturgrundlaget kan indeholde fremmedsprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulets primære formål er at sikre at den studerende får mulighed for at imødekomme de krav, der fremgår i professionsbachelorprojektets videns- og færdighedsmål. Modulet er opdelt i tre sektioner på hhv. 2, 2, og 11 ECTS point, og de tre sektioner opfylder i sammenhæng de krav, der stilles til hhv. undersøgelseskompetence og akademisk arbejdsmetode.

 

Indholdsmæssigt struktureres kompetenceudviklingen således:  

2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde med titlerne:

  • Introduktion til akademisk arbejde
  • Introduktion til observationsarbejde

 

2 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde:

  • Introduktion til interview
  • Introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigt

 

11 ECTS: et antal forelæsninger understøttet af studiegruppearbejde:

  • Introduktion til diskursanalyse og dokumentanalyse
  • Akademisk fremstilling og skriveproces
  • Udarbedelse af professionsbachelorprojekt

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til professionsbachelorprojektet med 15 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Forskningsmetoder samt nationale og internationale forskningsartikler, projekter og forskningsdesigns.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet,

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis,

reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer,

lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver,

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

anvende egne og nationale og internationale resultater af empiriske studier af relevans for skolens og lærerens praksis,

nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,

udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde,

innovative didaktisk design af læremidler til skolens udvikling og læringsmiljøer,

anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og

forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis.

akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling.

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 412,5 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. 

 

Deltagelseskrav

  • Ved gennemførsel af hver af de 2 x 2 og 11 ects point skal den studerende aflevere skriftlige opgaver, som illustrerer gruppens opfyldelsesgrad af modulets videns- og færdighedsmål. Opgaverne godkendes og placeres i den studerendes professionsportefolio.
  • Afleveret professionsbacheloropgave

 

Evaluering af modulet

Den studerendes udbytte af modulet evalueres ved en samlet vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelseskravene, som alle skal være godkendte.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Krav til udformning af professionsbachelorprojektet

Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. (Uddannelsesbekendtgørelsen § 14).

 

Projektet skal udarbejdes:

i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling

  • i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant
  • med udgangspunkt i en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med inddragelse af refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi
  • under brug af videnskabelig forskningsmetode.

Professionsbachelorprojektet har i alt et omfang på 15-20 ECTS point.

 

Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen.

 

Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt.

Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet

Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

 

Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling.

Prøven i professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.

 

Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted

Modulbeskrivelser – undervisningsfag

Billedkunst

BK1: Billedfaglige praksisformer

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedkundskab og billedpræsentationer, som afspejler den visuelle kultur og til at anvende billedsamtale til at kvalificere elevers billedsprog og fagsprog.

Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i såvel analoge som digitale billeder. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

De centrale indholdsområder er:

Visuel produktion og kommunikation, billedsamtale, billedsproglig bevidsthed, elevers billedsproglige udvikling, æstetisk læring og sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse samt visuel didaktik.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret teori om:

  • visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
  • visuel kommunikation
  • æstetik, æstetisk læring og kreativitet

samt på viden om:

  • kunstneriske arbejdsmetoder
  • billedfagets historie

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik 

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

 

Deltagelseskrav

Gennemførelse af nedenstående:

 

Titel

Portfolie

Type/ form

Analog og/ eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale.

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Kunsthistorie

Type/ form

Videndeling ud fra præsentation med tekst og billeder, samt 2 siders tekst inkl.beskrivelse af  udvalgte kunstnere.

Omfang

Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Didaktisk forløb

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt 3 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

  

Titel

Billedsamling, med særligt fokus på medier og multimodale udtryk

Type/ form

Gruppepræsentation med tekst og billeder

Omfang

Svarende til 10-15 slides

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

BK2: Visuelt kulturprojekt

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kulturpædagogik.

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. 

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling, kategorisering og anvendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation samt visuel didaktik.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt
  • visuel kommunikation
  • innovation og entreprenørskab
  • it og medier i læreprocesser

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer  

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser.

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

På holdet udarbejdes ved modulets start et katalog med mulige praksistilknytninger. De studerende vælger efter aftale med underviseren hvilke praksistilknytningsprojekter der arbejdes med.

Praksisinddragelse:

  • I forbindelse med praktikforberedelse udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken.
  • I forbindelse med praktik kan empiri evt. indsamles til BA-projektet.
  • Det tilstræbes at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik) udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning.

 

Deltagelseskrav

Gennemførelse af nedenstående opgaver:

 

 Titel

Portfolie

Type/ form

Analog eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Studietur

Type/ form

Gruppearbejde

Omfang

Værk til fællesudstilling

med skriftlig refleksion

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgruppe

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Didaktisk forløb

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt 3 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

  

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

BK3: Kunstneriske undersøgelsesmetoder

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende udvikler kompetence til at undervise i og med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i faget, såvel som i tværfaglige sammenhænge.

Undervisningen, der er baseret på et samspil mellem praksis og teori, indbefatter forskellige billedformer, samarbejdsplatforme og læringsrum, innovative og entrepenante processer. I modulet arbejdes med et konkret innovativt projekt.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge. 

De centrale indholdsområder er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer, kreativitet og æstetisk erkendelse.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget billedkunst med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyseg
  • visuel kommunikation
  • innovation og entreprenørskab
  • postmoderne billedpædagogik og performativitet

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder

Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer

Kompetenceområde 4: Visuel didaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, samt at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser (3)

visuelle notationsformers betydning i innovative processer (3)

gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt (3)

undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling (3)

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen (2)

metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring (2)

anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder (1)

varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder (1)

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4)

fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4)

analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer (4)

videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder (4)

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav

 Titel

Portfolie

Type/ form

Analog eller digital portfolie med tekst, der beskriver proces, herunder research, planlægning, teknik og refleksion samt tilhørende billedmateriale

Omfang

Svarende til 80% af stillede opgaver

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Studietur

Type/ form

Gruppearbejde

Omfang

Værk til fællesudstilling med skriftlig refleksion

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

Opponentgruppe

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Titel

Kreativitetsfremmende og/eller innovationsdidaktisk forløb, med udgangspunkt i en undersøgelse af et nutidigt kunstnerisk fænomen og dets praksisformer

Type/ form

Fagligt oplæg med undervisningsplan

Omfang

Æstetisk produkt samt 3 siders tekst

Bedømmelse

Godkendt/ ikke godkendt

Respons

opponentgrupper

Afleveringsfrist

Fremgår af semesterplan

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav

Prøven i undervisningsfaget Billedkunst

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.

 

Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve.

 

1. delprøve: Praktisk prøve

Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder.

Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis.

 

Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

 

Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

 

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted
  • Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted

Biologi

BI1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen.

I modulet fokuseres der på:

  • de levende organismers systematiske tilhørsforhold
  • samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer
  • væsentlige stofkredsløb og energistrømme
  • organismers tilpasninger
  • natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter.

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering

læringsmålstyret undervisning

planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi,

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

 

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte.

formativ og summativ evaluering i biologiundervisning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og

forståelse af omverdenen

 

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

 

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

 

planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder

evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser

 

 

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser

 

planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer

 

økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis:

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Titel

Opgave indenfor naturforvaltning

Type/Form

Kvantitativ del)

En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på naturforvaltning, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.

(Kvalitativ del)

Dertil ved modulets afslutning mundtlig prøve med fremstilling af biotopundersøgelser, herunder dokumentation af produceret herbarium med minimum 15 korrekt navngivede danske plantearter, dertil registrerede dyrarter samt øvrige organismer på biotopen, samt forskellige målinger gennem perioden.

Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Kvantitativ del: Maks 10 sider. Kvalitativ del: Mundtlig prøve af 15 min.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Titel

Opgave indenfor evolutionær økologi

Type/Form

(Kvantitativ del)

En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de fem områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolutionær økologi, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.  

Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

BI2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

                            

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi.

I modulet fokuseres der på

  • evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling samt
  • genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø
  • perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier.

 

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Store dele af:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

anvende forskellige undervisningsressourcer

 

 

 

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

 

 

læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

 

forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

 

planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer

 

planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold

evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling

planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi

bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Løbende praksistilknytning til praktikskoler med løsning af mindre opgaver. Mindst én gang i praktik i undervisningsfaget biologi i løbet af fagets moduler.

 

Deltagelseskrav

Titel

Opgave indenfor evolution

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de tre områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på evolution, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.  

Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Kvantitativ del: Maks 10 sider.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Titel

Opgave indenfor bioteknologi

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor de tre områder som ovenfor kort beskriver modulet, og hvor fokus er rettet på biolteknologi, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.  

Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

BI3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på:

  • levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber
  • fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed og  bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.

I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget biologi med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forsk­ning i undervisning

nyere forskning inden for naturvi­den­skab

planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed

krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber

planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen

bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav

Titel

Opgave indenfor miljø/natur og bærdeygtighed

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor området, krop og sundhed, på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.  I de fagdidaktisk overvejelser er der fokus på udvikling af elevernes handlekompetence.

Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. Opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Titel

Opgave indenfor miljø/natur og bæredygtighed

Type/Form

En rapport (7-10 normalsider) og fremlæggelse af selvvalgt problemstilling indenfor miljø/natur/bæredygtighed på et lærerfagligt niveau, der er godkendt af underviseren – samt fagdidaktiske overvejelser, fx i form af et begrundet undervisningsforløb for en folkeskoleklasse med inddragelse af indhold fra den selvvalgte problemstilling.  

Dertil præsentation af resultaterne fra en kortere biotopundersøgelse.

Opgaven kan udarbejdes af op til 4 studerende.

Omfang

Maks. 10 normal sider pr. opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig og skriftlig

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Prøven i undervisningsfaget Biologi

Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve.  

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Den studerende skal forud for prøven i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter inden for hovedområderne:

  1. Evolution og systematik
  2. Genetik og bioteknologi
  3. Krop og sundhed
  4. Økosystemer i vand herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur
  5. Økosystemer på land herunder feltbiologiske undersøgelser i dansk natur

Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling på lærerfagligt niveau der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, samt et undervisningsforløb i biologi til grundskolen

I alle undervisningsforløb skal indgå praktiske elevaktiviteter. Der kan indgå dokumenterede eksempler fra den studerendes egen praksis i form af videoklip eller andet selvproduceret materiale.

Omfanget af prøveprodukt er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.

Et af de fem hovedområder udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen 2 dage før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør den skriftlige delprøve.

Første delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks 3. studerende efter den studerendes valg.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

Med udgangspunkt i det lodtrukne hovedområde uddybes den faglige problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder, på lærerfagligt niveau.

Den studerende fremlægger væsentlige fagdidaktiske pointer, deltager i en samtale om undervisningsplanen – og demonstrerer og begrunder eksemplariske, praktiske elevaktiviteter fra undervisningsplanen (med primærmateriale, planter og dyr, laboratorieforsøg og lignende).

Hvis hovedområde 4 eller 5 er udtrukket, medbringes og inddrages friskt primærmateriale fra egne undersøgelser i naturen. I tilfælde af vintereksamen, hvis frisk primærmateriale ikke kan indgå, skal andet primærmateriale indgå fx tørret biologisk materiale, så som herbarium, samt fotodokumentation fra egne undersøgelser i naturen.

 

Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, der kan trækkes lod imellem.

Forberedelsestid: 2 døgn

Eksaminationstid: 45 minutter.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af 5 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Dansk 1. – 6. klassetrin

DAi1: Sproglære og sprog i brug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der fremmer elevers sproglige udvikling, deres sproglige viden og deres bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation.

 

Indhold og genrer:

Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, sproghistorie og nabosprog. Talesprogets  hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation. Sprogsyn og sprogpædagogik.

Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion; bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske genrer med fokus på de sproglige træk.

 

Receptivt:

Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster.

Den studerende skal kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi.

Den studerende skal kunne vælge og begrunde eksempler, der illustrerer hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig sprogbrug i mange kommunikationskontekster.

Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen

i sprog og kommunikation.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning,

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning,

vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning.

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper,

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur,

nordiske sprog og nabosprogsdidaktik,

planlægge gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence,

sprogdidaktik,

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6. klasse,

læremidler til sprogundervisning i skolen,

skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler,

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning,

mundtlig udtryksfærdighed,

vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og

intersprog og intersprogsudvikling og

begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning,

skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning,

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter,

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin,

understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget,

skrivningens didaktik,

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; analyse af læremidler; klasserumsobservationer, mm.

 

Deltagelseskrav

  • Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80.
  • Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med læreren. Individuelt eller gruppe. 3- 5 sider. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
  • Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

DAi2: Sprog og genrer

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk  viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.

Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk  og genrebevidst  analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i litteratur, børnelitteraturhistorie og sprog; litteratur- og sprogdidaktik, herunder genrer og genredidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

 

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv

tekster, genrer og medier

 

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik

 

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

 

begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin

dansk børne- og ungdomslitteratur

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse

læremidler til sprogundervisning i skolen

 

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale.

 

Deltagelseskrav

  • Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer, efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
  • Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

DAi3: Skriftsprogstilegnelse

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.

Kommunikation, genre og tekstpraksis.

Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling og literacy.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-6. klassetrin

teorier om læsning

 

anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter

skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin

anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag

sammenhænge mellem læsning og skrivning

 

vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

 

planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget

læsningens didaktik

 

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling

test og evaluering

 

vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster

læsestrategier

 

kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler

læremidler til læseundervisningen

 

understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen

it som læringsressource i læseundervisningen

 

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever og elevers tekstbrug

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejde er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Forudsætningskrav

  • Aflevering af digital portfolio med indhold efter aftale med underviser. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med underviser.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Skriftsprogstilegnelse” for 1.- 6. klassetrin.

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven.

Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Skriftsprogstilegnelse 1.-6. klassetrin):

Færdighedsmål:

  • Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

  • Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve

DAi4: Medier og tekstmodaliteter

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskonteksten i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå og kommunikere med forskellige tekstmodaliteter gennem forskellige medier.

 

Indhold og genrer:

Modaliteterne tale, skrift, lyd, billede og levende billeder i mono- og multimodale tekster.

De enkelte modaliteters komponenter, funktion og samspil.

Mediehistorie, mediedannelse og mediedidaktik. Web 2.0 og interaktivitet.

Fiktions- og faktatekster, herunder nyhedsformidling i digital såvel som analog form.

 

Receptivt:

Den studerende skal systematisk kunne analysere og kritisk vurdere tekster der gør brug af forskellige modaliteter og optræder i forskellige medier.

Den studerende skal systematisk kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i og med medier.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne give vejledning i forhold til elevers tekstproduktion i forskellige modaliteter.

Den studerende skal kunne modellere produktion af tekster i forskellige modaliteter.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i modaliteter og medier.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 1.-6. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i kommunikation, tekstmodaliteter, medier og mediedidaktik.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed.

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier.

tekstproduktion i forskellige medier.

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv,

tekster, genrer og medier,

 

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,

 

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner,

tekster til elever og elevers tekstbrug,

 

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,

tekstdidaktik,

 

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og

evaluering af tekstarbejde og

 

Anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

 

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevprodukter; vejledning og responsgivning; klasserumsobservationer; læremidler; mm.

 

Deltagelseskrav

  • Aflevering af 3 produkter, herunder mindst en digital multimodal egenproduktion og mindst en medieanalyse. Individuel eller gruppe. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
  • Et undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Respons aftales med underviser. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde:

  1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv.
  2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
  3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. 

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 1.-6. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.

 

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Dansk 4. – 10. klassetrin

DAu1: Sproglære og sprog i brug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskonteksten i skolen:

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers sproglige udvikling og deres sproglige viden og bevidsthed om sprogets rolle i forskellige former for kommunikation. Desuden at den studerende tilegner sig færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante genrer.

 

Indhold og genrer:

Fonetik, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik, ortografi og nabosprog. Talesprogets hhv. skriftsprogets struktur og produktionsbetingelser. Sproglig norm og variation, kommunikationsteori. Mundtlige og skriftlige genrer inden for såvel fakta som fiktion, bl.a. berettende, informerende, instruerende, argumenterende, fortællende, lyriske og dramatiske.

 

Receptivt:

Den studerende skal med faglig terminologi kunne udpege centrale fænomener inden for sproglæren i konkrete tekster.

Den studerende skal kunne give sproglig vejledning med inddragelse af sproglærens terminologi .

Den studerende skal metodebevidst kunne analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i sproglæren og sprog i brug.

 

Produktivt:

Den studerende skal kunne modellere og performe illustrative eksempler på hensigtsmæssig kommunikation i forskellige kommunikationskontekster.

Den studerende skal beherske gældende retskrivningsnorm og kunne kommunikere herom.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i sprog og kommunikation.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i sprog og kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

vurdere dansk tale og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning

sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur

nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt

og skriftligt

vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisningen

mundtlig udtryksfærdighed

 

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

 

udvikle læremidler til danskundervisning på baggrund af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisning

forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk

folkeskolens afgangsprøve i dansk

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

udvikle begrundede innovativt, læringmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

Innovativ danskdidaktik og forskning i didaktisk design inden for dansk didaktik

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om elevtekster, såvel mundtlige som skriftlige; læremidler; klasseledelse og relationskompetence; folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Digital prøve i sproglære (syntaks, morfologi, fonetik og ortografi). Prøven er individuel. Den besvares på maksimum 60 minutter med en anbefalet rigtighedsprocent på 80.
  • Skriftligt produkt i sproglære efter aftale med læreren. Individuelt eller gruppe. 3- 5 sider. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
  • Mundtlig præsentation af digitalt læremiddel.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

DAu2: Fiktive tekster

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde didaktiske design til undervisning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv.

 

Indhold og genrer:

Fiktions- og faktakoder; genreteori; tekstanalyse og litterær metode; litteraturpædagogik og litteraturdidaktik; litteratur- og kulturhistorie (kanon og klassikere); børne- og ungdomslitteraturens genrer.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke tekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 4.-10. klasse.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Grundlæggende teori om og nyere forskning i fiktion, tekstanalyse og litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning og undervisning i forskellige tekstgenrer

tekstdidaktik og genredidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv

udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur

tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

begrunde valg af tekster fra Dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10. klassetrin

dansk litteraturs kanon

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning

tekstperformance

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning

evaluering af tekstarbejde

udvikle begrundede innovativt, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen

innovativ danskdidaktik og forskning i design inden for dansk didaktik

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven

fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med dansk

samarbejde med kolleger om begrundet gennemførelse og udvikling af tværfaglige forløb

tværfagligt samarbejde i skolen

forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk

folkeskolens afgangsprøve i dansk

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling

test- og evalueringsformer

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns og unges læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om tekstudvælgelse til undervisningsbrug, læremidler, tekstundervisning og litterær samtale, folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Digital præsentation (på fx hjemmeside, wiki, blog eller andet) af et antal tekster i forskellige genrer,  efter aftale med underviseren. Individuel eller gruppe. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
  • Skriftligt produkt på maks. 5 sider. Individuel. Respons efter aftale med læreren. Bedømmes efter 7-trinsskalaen.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

DAu3: Literacy

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:  

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere  undervisning i literacy fra 4.-10. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Børn og unges tekstpraksis; læse- og skriveudvikling i relation til genre; tekstlingvistik og grammatik.

Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster.

 

Receptivt:

Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.

 

Produktivt:

Den studerende skal modellere literacystrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i literacy

Literacydidaktik og fagdidaktisk forskning inden for fortsat læsning og skrivning

anvende teorier om literacy

literacy

vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning

sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper

 

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

sprogdidaktik

 

planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier

argumentationsanalyse og kildekritik

 

vurdere elevers forskellige  skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige  genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning

skrivestrategier

 

vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning

læseforståelse

anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling.

test og evalueringsformer

give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse

intersprog og intersprogsudvikling

 

kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

læremidler til sprogundervisning i skolen

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Forudsætningskrav

Aflevering af digital portfolio efter aftale med underviseren. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes egen skriftlige kompetence

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Literacy” for 4.-10. klassetrin.

Prøven relaterer sig til kompetenceområdet "Sprog og kommunikationsundervisning", der omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Prøven afvikles som en individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve af 5 timers varighed. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven.

Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den studerende demonstrerer opfyldelse af følgende videns- og færdighedsmål (beskrevet nærmere under modulet Literacy 4.-10. klassetrin):

Færdighedsmål:

  • Den studerende kan vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning.

Vidensmål:

  • Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve

DAu4: Multimodale tekster

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk. Der kan forekomme tekster på engelsk, svensk og norsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Læringskontekst i skolen:

Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence på 4.-10. klassetrin.

 

Indhold og genrer:

Udvalgte sammensatte tekster, hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal analyse og læsning.

Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger, film og læringsportaler.

 

Receptivt:

Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.

 

Produktivt:

Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv

tekster, genrer og medier

 

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund  af valg af medier og sproglige virkemidler

dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt

udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden

læremiddelproduktion til danskundervisningen

 

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

tekstdidaktik

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter

didaktisk design

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed

Informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog

tekstanalyse og tekstreception i et 

dannelsesperspektiv

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

digitale ressourcer og danskfaglig læring

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Praksissamarbejde om dansklærerens kommunikative opgaver; læremidler; folkeskolens afgangsprøve.

 

Deltagelseskrav

  • Aflevering af 3 produkter, herunder mindst en digital multimodal egenproduktion og mindst en medieanalyse. Individuel eller gruppe. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.
  • Et undervisningsforløb om medier. Forløbet udarbejdes i grupper. Respons aftales med underviser. Bedømmes godkendt/ikke-godkendt.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin

Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.

 

1. delprøve: Skriftlig prøve

Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde:

  1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv.
  2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.)
  3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. 

Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave.

Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider.

Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.

 

2. delprøve: Mundtlig prøve

I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 4.-10. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles.

Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål.

Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål.

Performative elementer integreres i prøven som helhed.

Forberedelsestid: 1 døgn.

Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.

Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.

Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:

  • Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted.

Engelsk

EN1: Sprog og sprogbrug

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

 

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et elevsprog i slutfasen.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

  • beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmiddel og sproglige varianter
  • sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kontekst til detaljer
  • den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
  • brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder  nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Fokus på kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning med inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik.

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers læring.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 1: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat,

det engelske sprogs opbygning og anvendelse,

beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper,

metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og

kommunikativ kompetence og

anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder under hensyntagen til elevernes alder.

intersprog.

 

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Indsamling af elevsprog – såvel skriftligt som mundtligt.

 

Deltagelseskrav

En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

  • Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  • Undervisningsforløb: En plan for et kort undervisningsforløb på 1-2 lektioner, hvor sprog og sprogbrug er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

EN2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling? Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnelse? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn, læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er ’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, sproglæringsstrategier og kommunikationsstrategier.

Der arbejdes med

  • færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv
  • intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer
  • målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, it, læremidler, evaluering og feedback på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv
  • paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, de sproglige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation med inddragelse af dele af  kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 2: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og -strategier,

kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier,

anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,

læringsstrategier,

vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejleder,

intersprogsudvikling,

inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og

faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation, forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse, målsætning og evaluering, lærerens rolle og

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

it og læreprocesser.

 

Færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområde 4: fælles for både engelsk for 1.-6. klasse og engelsk fra 4.-10. klasse

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn,

begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev,

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning,

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse,

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag,

begrundet gennemføre og udvikle læringsmålstyret engelskundervisning og

teori og analysemetoder med relevans for beskrivelse af læring og undervisning i engelsk som fremmedsprog og

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt.

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik.

 

 

 

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Konkrete problemløsninger inden for modulets faglige felt som evt. er stillet af venskabsklassens lærer.

 

Forudsætningskrav

En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

  • Elevsprogsanalyse: Forberedelse af og ca. 15 min. fremlæggelse af en præsentation af elevtekstsanalyse med forslag til elevaktiviteter. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne) Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side/ ca. 4 min. pr. tekst og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  • Undervisningsforløb: En plan for et længere undervisningsforløb, hvor processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder er bærende elementer. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen. Omfang 2-3 sider.

 

Evaluering af modulet

Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence i engelsk.

Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder”.

Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt, det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn.

 

Den skriftlige modulprøve afprøver:

  • Den studerendes sproglige kompetencer i samspil med de professionsrettede didaktiske og sprogpædagogiske overvejelser og refleksioner.

 

Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af bestået modulprøve.

EN3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

Hvad er kultur? Hvad er kulturmøder, interkulturel kompetence og interkulturelle ressourcer? Hvordan anvendes tekstkompetence i forhold til at forstå sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan forholder engelskundervisningen sig til samfundsforhold, sproglig variation og globalisering? Hvordan kan engelskundervisningen bruges til internationalt samarbejde og kulturmøder med henblik på at udvikle pragmatisk sprogkompetence?

 

Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er kultur, identitet og udvikling af interkulturel kompetence.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med kulturmøder og de studerendes tekstkompetence i et kulturelt og internationalt perspektiv, fx gennem it-baseret kommunikation.

Herudover adresseres entreprenørskab og innovation i dette modul.

 

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om interkulturel kompetence, kulturmøder og kulturundervisning i engelsk som fremmedsprog.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Fokus på kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i undervisningsfaget engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen

 

Desuden inddragelse af enkelte videns- og færdighedsmål fra kompetenceområde 4 (begge aldersspecialiseringer): Fremmedsprogsdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Engelsk 1.-6. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet.

Engelsk 4.-10. klassetrin:

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle varieret engelskundervisning med anvendelse af forskelligartede tekstformer og med integration af samfund, kultur og kulturmøder i det sproglige arbejde på mellemtrinnet og i udskolingen.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre undervisning med eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser og kulturmøder i indskoling på mellemtrin og i udskoling

kultur og kulturmøder herunder pragmatisk kompetence og samspillet mellem sprog, kultur og identitet

begrunde indhold omkring  sprog, kultur og samfundsforhold af relevans for engelskundervisning

sproglig variation, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt forhold af relevans for globalisering

anvende relevante og differentierede tekster, medier og it i undervisning

tekstkompetence, herunder it og medier

 

indlede og understøtte processer til støtte for egen og elevers udvikling af interkulturel kompetence, herunder formidle oplevelser gennem fortællinger og artefakter samt rette opmærksomhed på sproglige varianter og vendinger, der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

interkulturel kompetence

 

planlægge og gennemføre internationalt samarbejde og interkulturelle projekter i undervisningen

internationalt samarbejde, herunder digitale muligheder

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed

kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevens almene dannelse

fagets bidrag til almen dannelse og sammenhæng med andre fag

 

orientere sig  i den faglige debat såvel nationalt som internationalt

national og international forskning inden for fremmedsprogspædagogik og -didaktik

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejde modul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningen.

 

Deltagelseskrav 

En digital portfolio indeholdende følgende komponenter:

  • Tema: Forberedelse og fremlæggelse af en præsentation af et didaktisk funderet interkulturelt tema med eksempler på aktiviteter. Der anvendes et digitalt præsentationsværktøj til fremlæggelsen. Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter fremlæggelsen.
  • Undervisningsaktiviteter for holdet: Forberedelse af gruppepræsentationer af tekster til undervisningen (pre-, during og post reading activities, hvor der anvendes et digitalt præsentationsværktøj i mindst en af aktiviteterne). Udarbejdes i grupper med mundtlig respons fra underviser umiddelbart efter præsentationerne. Varighed af disse aktiviteter kan variere, men forventningen er ca. 30 min.
  • Refleksioner: Nedskrevne (eller som video/lydfil) refleksioner over min. 10 tekster (Omfanget af disse refleksioner bør være ½-1 side pr. tekst (ca. 4 min pr. tekst) og skal indeholde en kort opsummering af teksten, overvejelser i forhold til praksis (pædagogiske og didaktiske implikationer) samt en vurdering af teksten. Udarbejdes individuelt.
  • Årsplan: En årsplan, hvor det interkulturelle er et bærende element. Der indgår enten en app til tablet/smartphone eller et web 2.0 værktøj i planen). Omfang 5-10 sider

 

Evaluering af modulet

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

EN4: Fremmedsprogsdidaktik med særligt fokus på elevforudsætninger

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål:

  • Hvordan planlægger og gennemfører man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper?
  • Hvordan begrunder, evaluerer og udvikler man engelskundervisning tilpasset forskellige målgrupper?
  • Hvilken indflydelse har fagsynet på den praktiske tilrettelæggelse af engelskundervisningen?
  • Hvordan motiverer man indholdet i sprogundervisningen?

 

Udgangspunktet er engelskundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Fokus er sprogundervisning i et aldersspecialiseret perspektiv.

 

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

  • de studerendes tekstkompetence
  • lærerens rolle som læringsleder og didaktisk designer i engelskundervisningen

 

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Engelsk 1.-6. klassetrin, 10 ECTS

Engelsk 4.-10. klassetrin, 10 ECTS

 

Modulets vidensgrundlag

Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse, kommunikation og litteraturpædagogik

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv,

fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn,

begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev,

lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer,

planlægge og gennemføre undervisning og projekter der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed,