Studieordningen for Læreruddannelsen ved Institut for Skole og læring på Professionshøjskolen Metropol er udarbejdet på baggrund af

• lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og
• bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 562 af 1. juni 2011).

Studieordningen gælder for studieåret 2014/2015 for årgang 2011 og 2012. Desuden gælder studieordningen for studerende fra ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger.

Da der fra sommeren 2013 er indført ny læreruddannelse er faktuelle forhold, samt studieordnings-fag-tekster  der udelukkende vedrører 1. og 2. årgang på denne uddannelse udeladt af nærværende studieordning.

Ved fremtidige justeringer af studieordningen (én gang årligt) vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt for allerede påbegyndte fag. Ændringer i linjefag á 1,2 årsværk/72 ECTS kan ske i fagets specialiseringsforløb/anden del og derved få gyldighed for studerende, der har afsluttet delprøve i faget. Ændringer i linjefag á 0,6 årsværk/36 ECTS vil få gyldighed for årgange, der starter på faget men ikke for årgange, der har afsluttet første år af faget. Dispensation her fra kan søges hos uddannelsesleder, når underviser og et hold er enige heri.

Undervisningsministeriet har i skrivelse af 2. marts 2010 (sagsnr. 188.45C.021) givet tilladelse til en række standardforsøg med læreruddannelsen. Ydermere har læreruddannelserne Metropol fået tilladelse til at oprette to særlige profillæreruddannelser. Vilkårene for de aktuelle årgange er således meget forskellige og kompleksiteten i den konkrete tilrettelæggelse lige så.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2-3

Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år. Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor.

Der henvises i øvrigt til studieordningens afsnit om profillæreruddannelserne, der er sammensat forskelligt fra nedenstående.

Struktur på læreruddannelsen Metropol
	1. studieår	2. studieår	3. studieår	4. studieår
Praktik – i alt 24 uger *
Kristendomskundskab / Livsoplysning / Medborgerskab
Obligatoriske linjefag – Dansk, Engelsk, Matematik
Pædagogik
Psykologi
Almen didaktik
Linjefag – 2 fag på 0,6 årsværk eller
Linjefag – 1 fag på 1,2 årsværk
Professionsbachelorprojekt

 

Fagenes vægt og omfang i uddannelsen

Fag	ECTS (European Credit Transfer System)	Årsværk
Fællesfag
Praktik	36	0,6
De pædagogiske fag	33	0,55
Almen didaktik	15	0,25
Professionsbachelorprojekt	10,2	0,17
Linjefag ikke-obligatoriske 1,2
Engelsk	72	1,2
Linjefag 0,6
Billedkunst	36	0,6
Biologi	36	0,6
Dansk som andetsprog	36	0,6
Fysik/kemi	36	0,6
Geografi	36	0,6
Historie	36	0,6
Idræt	36	0,6
Kristendomskundskab/religion	36	0,6
Materiel design	36	0,6
Musik	36	0,6
Natur/teknik	36	0,6
Samfundsfag	36	0,6
Specialpædagogik	36	0,6
Tysk	36	0,6
Frivillige kurser
Færdselslære inkl. førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning & familiekundskab Uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Korsang	3	0,05
Svømmelæreruddannelsen	6	0,1

Institut for Skole og Læring udbyder ikke linjefagene fransk og hjemkundskab.

Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System).

Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m.

Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca. 1650 arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca. 27-28 arbejdstimer for en „normal-studerende“.

Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen.

Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS).

 

Sammensætningen af linjefag på 2,4 årsværk kan ske på følgende tre måder:

1.      Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk), yderligere aldersspecialisering i samme linjefag (0,6 årsværk) samt ét yderligere linjefag (0,6 årsværk)

2.      Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt ét yderligere linjefag (1,2 årsværk)

3.      Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt to yderligere linjefag (á 0,6 årsværk)

Mulighederne vil være forskellige, afhængig af hvilken årgang, den studerende følger.

Se også afsnit 5 om adgang til linjefag.

De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende i løbet af deres uddannelse. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at alle læreruddannelsessteder tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Institut for Skole og Læring udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 4

Fagene har som udgangspunkt det timetal, som fremgår af nedenstående skema. Der kan være didaktiske overvejelser, der gør at timerne bruges anderledes. Det kan være ved studieture, ekskursioner eller ved at nogle af lektionerne omlægges til vejledning. Vejledningen kan være som holdbaseret, feedback på opgaver og vejledning i øvrigt. Kun aktuelle fag medtaget.

 

Fag	Undervisningstimetal pr. fag, typisk afviklet som holdundervisning	Vejledningstimetal pr. fag, typisk afviklet i grupper.
Almen didaktik	100	2,5
Engelsk	480	12
Billedkunst	240	6
Biologi	240	6
Dansk som andetsprog	240	6
Fysik/kemi	240	6
Natur/teknik	240	6
Geografi	240	6
Historie	240	6
Idræt	240	6
Kristendomskundskab/religion	240	6
Materiel design	240	6
Musik	240	6
Samfundsfag	240	6
Specialpædagogik	240	6
Tysk	240	6

 

For faget praktik gælder følgende timetal for den enkelte årgang i studieåret 2014/2015.

 

Årgang	Praktiktimer (afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler)	Vejledning (pr. gruppe)	Praktikundervisning
3. årgang	65 – 75	10
4. årgang	98 - 112	14	3 (på instituttet)

 

Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 22-24

Praktikken som grundstamme

Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med.

Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende.

Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling.

Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktiske/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer.

Det sker bl.a. ved at give den studerende en øget grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Desuden ved gradvis at øge den studerendes praktiske og pædagogiske horisont ved f.eks. at starte uddannelse og praktik med fokus på samspillet med børn i almindelighed til også at arbejde med børns udviklings- og læreprocesser og børn som elever. Ligeledes ved at starte uddannelse og praktik med fokus på egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner.

Praktikfaglig progression

Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold – undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen.

Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet

Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence.

Til praktikperioderne på 1., 2. og 3. årgang er således knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for underviserens indstilling til bedømmelse i praktik. For hvert professionsprojekt er der med stigende grad af kompleksitet forskellige krav til metode, formidlings- og fremstillingsformer og der stilles stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Der afsluttes med professionsbachelorprojektet, der skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse.

Der er udarbejdet en fælles vejledningspjece om professionsprojekterne med præcisering af fælles rammer og overordnede indholdskriterier.

Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog.

Alle linjefag er desuden forpligtet på at inddrage overvejelser over hvordan faget bidrager til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 39-41

Valg af linjefag

Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de tre obligatoriske linjefag engelsk, matematik eller dansk. Såfremt den studerende vælger dansk eller matematik skal desuden angives hvilken aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) der ønskes inden for faget på andet studieår.

Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag der udbydes.

Der afholdes orienteringsmøder om linjefagene forud for linjefagsvalget.

Adgangskrav til linjefag

I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag.

 

Fag	Niveau	Karakter ny 7-trins-skala (gl. skala)
Dansk	A-niveau	Mindst én karakter på 7 (gl. 8)
Alle andre linjefag	B-niveau eller A-niveau	Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Mindst én karakter på 2 (gl. 6)
Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter

 

 

Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag

Fag	Adgangskrav
Dansk	Dansk A
Fysik/kemi og natur/teknik	Teknikfag A eller Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknologi B
Matematik	Matematik B
Engelsk	Engelsk B
Historie	Historie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Idéhistorie B
Idræt	Dans B eller Idræt B
Billedkunst	Billedkunst C eller Mediefag B eller Design C eller Kulturforståelse B
Biologi	Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levn.middel og sundhed)
Dansk som Andetsprog	Dansk A
Geografi	Biologi B eller Fysik B eller International økonomi B eller Kemi B eller Naturgeografi B
Hjemkundskab	Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed eller  Bioteknologi A eller Biologi C eller Kemi C
Kristendomskundskab/ Religion	Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Idéhistorie B eller Psykologi B eller Religion B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Materiel design	Teknikfag A - design og produktion eller Teknikfag A - byggeri og energi eller Billedkunst C eller Design C eller Mediefag B eller Kulturforståelse B
Musik	Musik B
Samfundsfag	Afsætning B eller Historie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B
Specialpædagogik	Dansk A
Tysk	Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B

 

Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse og/eller via supplerende fag. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis.

Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår, så man kan få adgang til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje studieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til læreruddannelsen senest 1. september på tredje studieår

Realkompetencevurdering

De ovenfor listede adgangskrav til linjefagene kan evt. erstattes af andre typer kompetencer (realkompetencer).

Det er den studerendes ansvar at ansøge og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kunne erstatte de formelle kompetencer. Læreuddannelsen kan i vurderingen af realkompetencer foranstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc.

Ønsker studerende at blive realkompetencevurderet, skal dette meddeles læreruddannelsen i forbindelse med endeligt linjefagsvalg (andet studieår). Læreruddannelsen har fastlagt en ansøgningsprocedure. Nærmere information herom fås i forbindelse med linjefagsvalg.

Begrænsning i adgangen til linjefag

Skift mellem linjefag

Det er ikke muligt at skifte mellem de obligatoriske linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet.

Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af læreruddannelsen, kan linjefagsvalg gøres om. Ansøgning herom foregår via studievejledningen.

For mange søger et linjefag

Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, læreruddannelsen har mulighed for at oprette.

I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer.

For få søger et linjefag

Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag, eller en linjefagskombination, oprettes det ikke.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 42-43

En studerende har efter optagelse på læreruddannelsen pligt til at deltage i uddannelsen.

Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø.

Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen.

Institut for Skole og Læring kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via instituttets intranet, og fungerer samtidig som prøvetilmelding til det aktuelle studieårs prøvefag.

Den studerende indstilles til prøve ved at have opfyldt fagets obligatoriske indstillingsprodukter. Godkendelsen af disse registreres på intranettet af underviseren på det enkelte hold.

 

Mødepligt

Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisnings- og vejledningsaktiviteter.

Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer:

• I faget praktik er der mødepligt.
• I de enkelte fag på 3., og 4. årgang kan der være mødepligt til dele af undervisning, vejledning, ekskursioner mv. Mødepligten er beskrevet under de enkelte fags bestemmelser om deltagelsespligt.
• I de frivillige kurser er der mødepligt.

At være studerende på Institut for Skole og Læring kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På læreruddannelsen er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter.

Ved fravær bliver udeblivelsen registreret.

• I faget praktik registrerer praktikskolen fravær
• Ved aktiviteter med mødepligt på 3. og 4. årgang samt i frivillige kurser registrerer undervisererne fravær.

Manglende opfyldelse af mødepligten

Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på praktikskolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for bedømmelse af praktikken. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik.

Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 3. og 4. årgang fremgår det af de enkelte fags/elementers studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted. Kompensationen vil fagligt og omfangsmæssigt svare til det ikke-gennemførte.

Fravær ved frivillige kurser over 15-20 pct. betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår, såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen.

Obligatoriske indstillingsprodukter

Alle indstillingsprodukter skal afleveres inden for den af underviseren angivne tidsfrist.

De enkelte fag har beskrevet et antal obligatoriske indstillingsprodukter som forudsætning for indstilling til prøve i faget. Til hvert indstillingsprodukt udleverer underviseren nærmere retningslinjer og bedømmelseskriterier.

Såfremt indstillingsproduktet ikke godkendes, eller afleveres inden for den angivne afleveringsfrist, tilbydes den studerende hverken vejledning eller yderligere respons, men udelukkende muligheden for en godkendelsesprocedure efter angivelse af den involverede underviser. Såfremt indstillingsproduktet stadig ikke kan godkendes eller stadig ikke afleveres inden for den angivne afleveringsfrist skal den studerende tage faget/studieåret forfra. Der kan i særlige tilfælde dispenseres herfra efter ansøgning til uddannelsesleder.

De obligatoriske indstillingsprodukters godkendelse registreres af underviseren på læreruddannelsens intranet. Alle godkendelser skal være foretaget senest medio april det år hvor faget afsluttes. Underviseren på det enkelte hold kan i særlige tilfælde afgøre at en given obligatorisk indstillingsopgave erstattes af en anden opgave der ækvivalerer den oprindelige opgaves omfang og indhold.

 

Andre former for deltagelsespligt

Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og forberedt deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være:

• Skriftlige opgaver
• Mundtlige oplæg
• Ekskursioner, studieture
• Professionsprojekter, herunder forberedelse og efterbehandling
• Arrangør af ekskursioner, seminarer, workshops
• Deltagelse i gruppearbejde/faglig studiekreds
• Undervisning af medstuderende
• Andre aktiviteter og opgaver (evaluering m.v.)

Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen.

 

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres og godkendes af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten.

Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studievejledningen og indkaldes til samtale med uddannelsesleder eller studievejleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover herunder at indhente det forsømte.

Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan uddannelsesleder fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om.

 

Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt

Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før læreruddannelsens fælles afleveringsdato for prøveopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for den studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til eksamensadministrationen.

Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan uddannelsesleder bortvise studerende fra Institut for Skole og Læring.

 

Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse

Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder alle på instituttet godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle.

Institut for Skole og Læring ønsker at understøtte et sådant engagement.

Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter.  

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2, §§ 44-51 samt
bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

Prøveformer

I forbindelse med afholdelse af prøver på læreruddannelsen kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren/erne i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter første del af linjefagene på 72 ECTS.

Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/vejleder/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved en anden læreruddannelse eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet.

Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på Institut for Skole og Læring og dels i form af hjemmeopgaver.

Bedømmelsesformer

Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på læreruddannelsen. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver.

Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver samt ved praktikfaget.

Eksamens-/prøveforsøg

Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange, hvilket sker i forbindelse med semestertilmelding. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et yderligere prøveforsøg. Denne dispensation skal søges skriftligt som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning.

Prøvesprog

Sproget ved prøverne på Institut for Skole og Læring er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne.

Afmelding prøve/eksamen

Der gælder en særlig afmeldingsfrist, hvis en studerende ikke går til prøve/eksamen. Denne fremgår af instituttets „Eksamensreglement“, der er tilgængelig på intranettet.

Eksamensredegørelse

I fagene indgår redegørelse for eksamensgrundlag som et servicedokument, der over for censor, underviser(e) og studerende informerer om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Redegørelse for eksamensgrundlag er et supplement til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og øvrige beskrivelse i studieordning.

Øvrige regler omkring prøver og eksamen

Institut for Skole og Læring har et „Eksamensreglement“, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på læreruddannelsens intranet, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold.

Skriftlige opgaver på Institut for Skole og Læring

Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreuddannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Læreruddannelsen har udarbejdet „Opgaveskrivning kort og godt“, som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Institut for Skole og Læring.

Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Institut for Skole og Læring gælder, at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 16

Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag.

Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKT-teknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen.

Alle læreruddannelsens fag arbejder med et bredt spektrum af digitale læringsressourcer og sikrer derved at den studerende er klædt på til at møde en hverdag i skolen der i stigende grad digitaliseres.

Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken.

På Institut for Skole og læring foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i uddannelsens digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på instituttets intranet.

Instituttet tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Instituttet stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende.

Instituttet opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde.

 

 

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 17-18

Anvendt forskning og innovation

Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra forsøgs- og udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område, samt fra forskningsfeltet.

Det er derved læreruddannelsens udfordring, at resultaterne fra netop forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejder udgør afsættet for undervisningen på grunduddannelsen, og at de kommende professionelle bliver i stand til at omsætte forskning- og udviklingsresultater i lærerarbejdet med henblik på at udvikle og forbedre praksis.

I grunduddannelsen betyder det, at vi vil skabe forbindelse mellem forskning og udvikling og sætte fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. I overensstemmelse med Professionshøjskolen Metropols politik for anvendt forskning og udvikling, bruger vi derfor betegnelsen anvendt forskning og udvikling om vores forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Omsætning af viden i praksis

Med afsæt i undervisningen i de enkelte fag skal den studerende blive i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis.

Samarbejdet med praksissektoren står i denne forbindelse centralt, og i grunduddannelsen spiller professionsprojektet på 1., 2. og 3. årgang konkret en bærende rolle i omsætningen af viden til praksis. I professionsprojektet forberedes, gennemføres og efterbehandles praktikken i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. Herved sikres at der skabes forbindelse mellem forskning, udvikling og praksisudvikling, og der sættes fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. Dels sådan at ny anvendt forskning bliver kendt og anvendt af de kommende professionelle. Dels sådan at problemer fra praksis bliver formuleret, undersøgt og forsøgt løst i professionsprojektet.

Anvendt forskning i professionsbachelorprojektet

Forskningsviden er en central del af professionsbachelorprojektet som et generelt krav. De studerende har endvidere mulighed for at deltage i forsknings-udviklingsprojekter omkring udvalgte problemstillinger i samarbejde med deres vejledere. Derved tilstræbes, at den lærerfaglige problemstilling, der arbejdes med i professionsbachelorprojektet, inddrager praksis og belyses med anvendelse ny faglig viden, metode og indsigt.

Innovation

Fagene bidrager til, at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innovative kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb fordelt over uddannelsen. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 19

Læreruddannelsen bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere, der på et professionelt grundlag, er i stand til at planlægge, gennemføre evaluere, og udvikle undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer.

Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på læreruddannelsen samt diskuterer deres anvendelighed og faglig-pædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag.

De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner.

De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende – herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling.

Praktikken evalueres efter hver periode via en elektronisk evaluering som udgør grundlaget for praktikkens kvalitetssikring. Øvrige evalueringer på instituttet  følger  Metropols overordnede kvalitetssikringssystem og følger det årshjul der er gældende for forskellige processer og delprocesser.

– Jf. bekendtgørelsen § 18, § 20-21, § 25, § 28

De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. På Institut for Skole og Læring vil tværprofessionalitet foregå som studieelementer på alle årgange i de pædagogiske fag, i praktikfaget, enkelte linjefag samt i et særskilt forløb på 3. årgang. Det samlede omfang svarer til 8 ECTS.

Både linjefag og de pædagogiske fag er forpligtet på at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle elementer og overvejelser, over hvordan fagene specifikt og i lærerarbejdet generelt indgår i samspil med øvrige faggrupper og professioner. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær-)faglighedsbegrebet og professionsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner.

Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige og tværprofessionelle arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil.

Den studerende møder tværfaglige og tværprofessionelle temaforløb på de forskellige studieår:

• På 3. årgang organiseres et tværprofessionelt forløb i samspil med andre professionsuddannelser i professionshøjskolen Metropol, se afsnit nedenfor

·         I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang tematiseres lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. De nærmere retningslinjer herfor formuleres i rammer og indhold for professionsprojektet, samt efter aftale med involverede undervisere.

• På 4. årgang kan der indgå tværprofessionelle dimensioner i tilknytning til fælles undervisning koblet til bachelorforløbet.

Det tværprofessionelle element på 3. årgang

Det obligatoriske tværprofessionelle element, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §20 og 21 udbydes som et særligt forløb på tredje årgang i samarbejde med Metropols øvrige uddannelser. Den studerende vælger mellem et antal temaer og indgår i et fuldt studieforløb over tre uger med studerende fra andre uddannelser. Deltagelse registreres af underviser og er en forudsætning for godkendelse. Der er ikke andre undervisningsaktiviteter på læreruddannelsen i de afsatte uger.

Såfremt den studerende ikke gennemfører og får godkendt forløbet vil der skulle udarbejdes en erstatningsopgave der i omfang og indhold ækvivalerer forløbet. 

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 8, § 37

Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på læreruddannelsen og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet.

Studieophold ved en udenlandsk institution

Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Institut for Skole og Læring samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår.

Læreruddannelsen er tilrettelagt således at der på uddannelsens 6. semester er gode muligheder for at afløse dele af uddannelsen med et studieophold i udlandet.

Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Institut for Skole og Læring, samt formidler kontakten til en af partnerinstitutioner.

I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed.

Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en 'learning agreement' hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået.

Praktikophold ved en udenlandsk skole

I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet.

Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted.

Såfremt der læses et fremmedsprog som linjefag på tredje årgang kan der søges om at afvikle den ordinære praktik i udlandet.

Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer.

Internationalisering at home

Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde.

Almen didaktik i engelsksproget forløb

Som et led i at fremme internationalisering af læreruddannelsen er det muligt at deltage i faget almen didaktik på engelsk. Forløbet er særligt tilrettelagt, således at internationale studerende kan deltage i kombination med danske studerende der planlægger at skulle på studieophold. 

I dette afsnit er en række forhold vedr. studiepraktiske og faglige forhold samt studievejledning beskrevet.

Informationspligt

Som aktiv studerende på Institut for Skole og Læring har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.

Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, IntraSol og Fronter, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder.

Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen i vejledningscenteret.

Merit for fag, inkl. praktik

– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 59-60

Merit for fag på læreruddannelsen kan gives, når anden uddannelse eller dele af anden uddannelse ækvivalerer læreruddannelsens fag. Ækvivalens betyder, at der skal være en vis sammenlignelighed fag imellem gældende såvel indhold som omfang og niveau. Merit for linjefag forudsætter at der udarbejdes en fagdidaktisk opgave i tilknytning til faget. Der gives merit for hele fag på læreruddannelsen, ikke delelementer i fag.

Merit for (dele af) faget praktik kan gives ved relevant erhvervserfaring som overstiger ét års fast ansættelse i fuldt skema. Institut for Skole og Læring har fastlagt nærmere regler for meritgivning, herunder krav til omfang af anden uddannelse og erhvervserfaring samt ansøgningsprocedure. Disse er tilgængelige på instituttets intranet.

Det er først muligt at søge merit, når optagelse på læreruddannelsen har fundet sted. Undtaget er meritlærerstuderende, hvor merit oftest foregår i forbindelse med selve optagelsen.

Dispensation

Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på instituttets intranet.

Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.

Orlov og overflytning

Studerende har mulighed for at søge orlov fra studiet tidligst når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår, og det er muligt at holde orlov i maksimalt to perioder/år.

På instituttets intranet findes yderligere retningslinjer om orlov og tilbagevenden fra orlov.

Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelser/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik.

Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til Professionshøjskolen Metropol følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på/overflyttes til. Læreruddannelsen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag efter orloven, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold.

Gennemførelse af uddannelsen

– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 2, stk.2

Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af læreruddannelsen.

Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af graviditet, barsel og adoption. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra 6 års-regelen, fx ved militærtjeneste i udlandet, dokumenteret sygdom eller lign.

For information om muligheder for inddragelse af elementer fra tidligere læreruddannelser (merit) bedes man kontakte studievejledningen.

Manglende studieaktivitet

Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt studieår, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet vil sige dels løbende deltagelse i uddannelsen samt at afslutte prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom, og hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.

Gennemførselsvejledning og anden studievejledning

– Jf. bekendtgørelsen § 38

Instituttet er en aktiv medspiller i relation til Metropols overordnede strategi for studie- og karrierevejledning. I denne er beskrevet mål og principper for den daglige praksis.

Læreruddannelsen tilbyder information og alsidig vejledning som forudsætning for studerendes gennemførsel af studiet.

• I undervisning og vejledning i forbindelse med opgaver på alle studieår og i forbindelse med praktikforløb
• Ved informationsmøder og arrangementer om fx linjefag og linjefagsvalg, praktikforløb, bacheloropgave og karrieremuligheder
• I samtaler med studerende, der ikke overholder bestemmelser om møde- og deltagelsespligt
• Ved særligt tilrettelagte studieforløb i forbindelse med barsel og sygdom
• Ved særligt tilrettelagte studiefaglige trivselssamtaler på 1. årgang
• Ved mulighed for samtale med en studievejleder ved alle former for spørgsmål og tvivl af studiefaglig, studiesocial eller personlig karakter
• Ved at give mulighed for et særligt terapeutisk samtaleforløb for studerende med vanskeligheder knyttet til studiet.
• Ved at tilbyde skriveværkstedsaktiviteter 

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 25-28 & § 64

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at være en uddannelse hvor fagene arbejder tæt sammen, og hvor de studerende er tæt på planlægning og tilrettelæggelse af såvel den daglige undervisning som på læreuddannelsens overordnede virke. Dette sikres gennem forskellige tiltag i organisationen: i de enkelte fag, på tværs i tværfaglige og flerfaglige sammenhænge.

De studerendes medindflydelse på undervisningens (indhold og) tilrettelæggelse sikres via samarbejde med underviserne. Dette kan fx ske ved fælles drøftelser på holdene, evt. ved udarbejdelsen af studiekontrakter som en konkret udmøntning af deltagelsespligten. De studerendes medindflydelse er også sikret i forbindelse med planlægning af praktikfagets elementer på de enkelte årgange i samarbejde med de tilknyttede undervisere og praktiklærere.

Institut for Skole og Læring er „de studerendes uddannelsesinstitution“ der er åbent 24 timer i døgnet, 364 dage om året. Instituttets virke understøtter alle former for studenteraktiviteter der gør instituttet synligt i lokalsamfundet og den øvrige omverden.

Læreruddannelsens fag

På uddannelsens første og andet studieår er der et samarbejde mellem det obligatorisk valgte linjefag og elementer fra de pædagogiske fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 26. På anden årgang samarbejder aldersspecialiseringen af det obligatorisk valgte linjefag med fagene pædagogik og psykologi. På tredje årgang samarbejder faget almen didaktik med den studerendes 2. eller 3. linjefag. Herved sikres en tilknytning til de faglige miljøer som tilstræbes at fortsætte i forbindelse med professionsbachelorprojektet på 4. årgang.

På alle årgange arbejder de relevante fag sammen med det på årgangen placerede praktikforløb i relation til planlægning, gennemførelse og efterbehandling af såvel den fastlagte praktikperiode som de fleksible praktikperioder.

Råd og udvalg

De studerendes medindflydelse på læreuddannelsens daglige såvel som overordnede virke sikres via opfordring til aktiv deltagelse i råd og udvalg. De studerende er sikret medlemskab af instituttets uddannelsesudvalg i Professionshøjskolen Metropol. Derudover har læreruddannelsen en lang og veludviklet tradition for studenterbårne organisationer og foreninger som fx De studerendes råd (DLSR), Idrætsforeningen (Fred.S.I.F.) og Kultus der arrangerer forskellige kulturelle oplevelser. Der afholdes jævnlige møder mellem ledelsen og DLSR og med repræsentanter fra foreningerne.

Eksterne samarbejdsrelationer

Institut for Skole og læring samarbejder med en lang række eksterne aktører. Aftagerfeltet er primært repræsenteret ved et tæt samarbejde med en række kommuner i hovedstadsregionen. Dette samarbejde udfolder sig både omkring praktik og praksistilknytning af uddannelsen samt omkring forsknings- og udviklingsarbejder i tæt tilknytning til kommunens aktiviteter.

Vi arbejder tæt sammen med en lang række museer og andre formidlingsinstitutioner omkring linjefagene og omkring praktik i andre skoleformer.

Vi arbejder tæt sammen med vores faste praktikskoler om tilrettelæggelsen af praktikken og andre forhold der kan sikre, at aktiviteter på uddannelsen knyttes tæt til praksis.

Derudover har vi samarbejde med landets øvrige professionshøjskoler samt en række universiteter der sikrer forskningsmæssig forankring i mange af de forsknings- og udviklingsprojekter, medarbejderne er involverede i.

 

 

Fagets identitet

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

1.      planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,

2.      beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,

3.      lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv,

4.      planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever,

5.      evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,

6.      samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner,

7.      observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og

8.      analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden.

Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis.

Praktikfagets indhold gennem studieårene

Første studieår	Andet studieår	Tredje studieår	Fjerde studieår
Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse	Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling	Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner	Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder
Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger	Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning	Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder	Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv	Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø	Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning	Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen	Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt	Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning	Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb
Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen	Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test	Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner	Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen	Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere	Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole	Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling
Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd	Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring	Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode	Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling

Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår.

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster.

Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.

Indholdsbeskrivelse - praktikkens rolle og funktion på Institut for Skole og Læring

Praktik er en obligatorisk del af uddannelsen til lærer i folkeskolen både som professionsbachelor og som meritlærer, og der er på alle årgange mødepligt til alle praktikkens elementer. Den studerende skal i løbet af sin uddannelse i praktik i alle valgte linjefag.

Praktikken foregår i de i årsplanen afsatte uger. Når der indgår fleksibel praktik i perioden svarer den til én praktikuge, men kan tilrettelægges fleksibelt i sammenhæng med læreruddannelsens og skolens øvrige aktiviteter.

Praktikkontoret anviser en praktikskole til hver enkelt praktikgruppe på hvert studieår. Læreruddannelsen samarbejder med en fast kreds af praktikskoler, som praktikperioderne gennemføres på.

Den studerende skal selv betale transport til/fra praktikskoler på hele uddannelsen.

Der er til hvert praktikforløb udarbejdet særskilte vejledninger der indeholder relevante oplysninger for alle praktikkens parter.

Praktik i udlandet

Det er muligt, efter individuel godkendelse af praktikkontoret, at gennemføre en praktikperiode på (danske) skoler i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne på 2. eller 3. studieår. Kontakt og aftaler med praktikskoler i udlandet, herunder også i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne, skal ske på den studerendes initiativ. Det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når den samme praktikperiode gennemføres på en af læreruddannelsens faste praktikskoler. Praktikskolen skal også være i stand til at indstille den studerende til bedømmelse efter praktikperioden.

Det kan blive aktuelt at træffe aftale om et praktikophold på en praktikskole i forbindelse med et af læreruddannelsens godkendt udlandsophold af mindst tre måneders varighed, eller ved at benytte muligheden for at tage 3. årgangspraktikken i et engelsk/tysk-talende land såfremt man har det pågældende linjefag.

Arbejdsbelastning og tavshedspligt

Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioderne svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer. Praktikken er placeret i tidsrummet 8-17 med undtagelse af elementet „andre læreropgaver“, der efter aftale også kan ligge om aftenen.

I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv.

Planlægning og forberedelse af praktikken

Den studerende planlægger forud for hver enkelt praktikperiode undervisningsforløb til de fag, den studerende skal i praktik i. Praktikgruppen samarbejder om forberedelsen efter kontakt med de tilknyttede praktiklærere. Praktikgruppen vil også forud for praktikken kunne forberede praktikken i samarbejde med en eller flere praktikansvarlige undervisere på læreruddannelsen.

Praktikperioderne, herunder den fleksibelt tilrettelagte praktik, består af følgende elementer:

• Planlægning og forberedelse af undervisningen
• Praktiktimer
• Vejledningstimer (herunder trepartssamtale)
• Planlægning og gennemførelse af undersøgelser til professionsprojekt og eventuelle andre opgaver knyttet til praktikken
• Praktikundervisningstimer (afholdes på skolen og/eller på læreruddannelsen)
• Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder
• Efterbehandling af praktikken

Den studerendes arbejde med planlægning og forberedelse af undervisning er også en del af praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstilling til bedømmelse.

Praktiktimer

Praktiktimer er det antal lektioner, der er angivet i skemaet i praktikperioden. Omfanget af praktiktimer fremgår af retningslinjerne for praktikken. Praktiktimerne skal give den studerende mulighed for at øve sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Praktiktimerne skal desuden træne den studerendes analytiske kompetencer med henblik på at undersøge egen og andres praksis.

Praktiktimer kan også, i mindre omfang og efter aftale med praktiklærerne, indgå som led i observation af praksissituationer, hvor den studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observation af praksissituationer skal kun foregå efter aftale, og når observationen har et klart mål for den studerende, og når observationen efterfølgende gøres til genstand for refleksion over andres praksis.

Vejledningstimer

Omfanget og typen af vejledningstimer vil fremgå af retningslinjerne for hver praktikperiode. Vejledningstimerne bør så vidt muligt skemalægges, og al vejledning skal tage sit udgangspunkt i henholdsvis målene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for faget praktik. Det gælder både ved den type af vejledning som betegnes topartsvejledning og trepartsvejledning.

Topartsvejledning er mellem praktiklærer og studerende og udgør de vejledningstimer som den studerende løbende indgår i under praktikken, samt den planlæggende vejledning som går forud for praktikken. Disse vejledningstimer varetages af den/de praktiklærer(e), der er tilknyttet praktikgruppen. Omfanget af vejledningstimer fremgår af retningslinjerne.

Trepartsvejledning er mellem den studerende/gruppen, den primære praktiklærer og den praktik-ansvarlige underviser på læreruddannelsen. Denne type vejledning vil kun være gældende i nogle af praktikperioderne. Dette vil fremgå af retningslinjerne. Vejledningen foregår på praktikskolen og efter aftale mellem alle parter. Den studerende/gruppen koordinerer dato og tid for vejledningen. Forud for samtalen kan den praktikansvarlige underviser have overværet 1-3 lektioners undervisning.

Al vejledning skal bidrage positivt til den studerendes evne til analyse af og refleksion over lærer-gerningen som helhed, herunder undervisningen i det konkrete fag. Den studerende har medansvar for indholdet i vejledningen og udbyttet af den. Den studerende/gruppen bør derfor udarbejde en dagsorden og aftale fokuspunkter for vejledningen.

Praktikundervisningstimer

Praktikundervisning kan være organiseret som undervisning på praktikskolen eller som fælles undervisning på læreruddannelsen. Omfanget og typen af undervisningstimer fremgår af retningslinjerne. Indholdet for praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs og færdighedsområder for faget praktik, men har særlig fokus på de såkaldte „andre læreropgaver“.

Fleksibel praktik

Fleksibel praktik er betegnelsen for praktik, som ikke er planlagt i faste uger, men som kan placeres fleksibelt inden for en given periode. I omfang svarer den fleksible praktik til omfanget af en af de faste praktikuger. Afhængig af indholdet kan det dog være vanskeligt at udregne efter helt de samme principper som de faste uger.

Målet med den fleksible praktik er, at den studerende får mulighed for at skabe mere kontinuitet i samarbejdet med praktikskolen samt at den studerende får mulighed for at deltage i andre af skolens og lærerens aktiviteter end planlægning, evaluering og gennemførelse af undervisning.

Den fleksible praktik planlægges under hensyntagen til skolens aktiviteter samt de studerendes øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen. Aktiviteterne skal placeres bedst muligt, således at de vil give størst udbytte for den studerende jf. de centrale kundskabs– og færdighedsområder for praktikken.

„Andre læreropgaver“

Termen 'andre læreropgaver' dækker de dele af lærergerningen, der ikke direkte har med under-visningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering at gøre.

Den fleksible praktik og praktikundervisningen bør tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at deltage i/beskæftige sig med andre læreropgaver. Det kan f. eks. være forældre-møder, teammøder, idrætsdage, temauger og lignende, som det ikke er muligt at deltage i, i de faste uger. Den fleksible praktik kan også give mulighed for at følge en klasses arbejde før praktikken eller med et særligt tema ud over de faste uger. Den fleksible praktik (eller dele heraf) kan også anvendes i relation til den studerendes arbejde med professionsprojektet.

Undersøgelser

Den studerende vil i hver praktikperiode skulle foretage undersøgelser af praksis jf. fagets mål. Disse vil ofte være knyttet til et professionsprojekt, men kan også være knyttet til andre typer af opgaver, der stilles på læreruddannelsen, og som forbinder praktikken med studiet på læreruddannelsen.

Efterbehandling af praktikken

Hver praktikperiode efterbehandles på læreruddannelsen, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer. Efterbehandlingen skal give de studerende mulighed for at formidle centrale erfaringer og refleksioner fra praktikken til såvel medstuderende som relevante undervisere på læreruddannelsen. Efterbehandling kan bestå af mundtlige oplæg, gruppesamtaler og/eller forskellige typer skriftlige dokumenter. Disse kan indgå i den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

Skoleperioden

Praktikken på 4. årgang er skoleperioden, som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole.

Teampraktik

På 4. årgang, skoleperioden, har instituttet et særligt samarbejde med Frederiksberg Kommune der giver mulighed for at flere skoler indgår i et forpligtende samarbejde om at udvikle de studerendes kompetencer til at arbejde i teams. De studerende der indgår i dette udvælges på baggrund af deres samlede linjefagskombinationer.

Professionsprojekt

Til praktikken er knyttet et obligatorisk professionsprojekt, som de studerende udarbejder i forbindelse med hver praktikperiode.

Professionsprojektets mål er at bidrage til, at den studerende løbende kan arbejde med udviklingen af sine professionelle lærerkompetencer i nær tilknytning til praksis. Desuden danner professionsprojektet grundlag for indstilling til bedømmelse af praktikken for den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen.

Professionsprojektet er særskilt beskrevet i pjecen 'Vejledning til professionsprojektet' for den ordinære læreruddannelse og for meritlæreruddannelsen. Heri præciseres de fælles rammer og overordnede indholdskriterier. Projektets indholdsmæssige omdrejningspunkt tager sit udgangspunkt i praktikfagets CKF’er samt de kompetencemål, som er gældende for perioden (se pjece og/eller retningslinjer).

Det tilstræbes at der i løbet af den studerendes praktik på studiet arbejdes med varierede dokumentations- og arbejdsformer, samt at der sikres progression i disse. Progressionen peger frem mod professionsbachelorprojektet jf. studieordningens afsnit 4.

Bedømmelse

Hvert studieår bedømmes den enkelte studerende bestået/ikke-bestået. Uddannelsesleder foretager bedømmelsen efter indstilling fra henholdsvis praktikskolen og fra praktikansvarlig underviser ved læreruddannelsen.

Indstilling til bedømmelse

Fra læreruddannelsen: Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, vil den studerende få mulighed for at forbedre de forhold, der er påpeget i indstillingen. Praktikkontoret udmelder de konkrete tiltag for proceduren for genindstillingen.

Fra praktikskolen: Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for en positiv indstilling. Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af praktikskolen, kan der være flere muligheder for en genindstilling, afhængig af de forhold der er påpeget i indstillingen.

Hvis begrundelsen peger på manglende opfyldelse af fagets mål, vil den studerende blive indkaldt til en afklarende samtale af praktikkontoret, og den studerende vil få mulighed for at forbedre de forhold som er påpeget i indstillingen. Det vil typisk ske ved, at den studerende: enten afleverer et skriftligt produkt (de konkrete krav til det skriftlige produkt udmeldes af praktikkontoret) eller tager dele af, eller hele, praktikperioden om.

Indsigelsesfrist

Hvis én eller begge indstillinger anbefaler bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende have en kopi af denne/disse indstilling(er). Den studerende har herefter mulighed for at lave en udtalelse forud for den endelige bedømmelse. Den skal stiles til uddannelsesleder, være skriftlig og være læreruddannelsen i hænde senest en uge efter den studerende har modtaget kopi af indstillingen.

Den endelige bedømmelse

Ved bedømmelsen ikke-bestået har den studerende mulighed for at tage praktikperioden om én gang. Normalt på den samme praktikskole, men hvis den studerende eller praktikskolen har gode grunde til at ønske det anderledes er dette også muligt. I særlige tilfælde, som f. eks. dokumenteret egen sygdom eller dokumenteret sygdom i nærmeste familie, kan læreruddannelsen give den studerende mulighed for at gå praktikken om mere end én gang.

Klagefrist

Den studerende har mulighed for at klage over bedømmelsen ikke-bestået ved at indgive en skriftlig klage til læreruddannelsen inden for to uger efter modtagelsen af bedømmelsen. Læreruddannelsen skal da afgive en udtalelse, som den studerende har en uge til at kommentere. Læreruddannelsen sender derefter klagen, udtalelsen og evt. kommentarer til Undervisningsministeriet, som afgør sagen.

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen.

Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Faget er afsluttet på 2. årgang og der er derfor ingen fagbeskrivelse i denne studieordning.

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Faget er afsluttet på 2. årgang og der er derfor ingen fagbeskrivelse i denne studieordning.

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer:

1. Skole-hjemsamarbejde

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter.

2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik.

3. Klasseledelse

Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår.

4. Specialpædagogiske problemstillinger

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.

For studerende på meritlæreruddannelsen findes en særskilt studieordningstekst i almen didaktik. Se afsnit 20 i studieordningen.

Fagets identitet

Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.

Mål

Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje.

Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til

1.      at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum,

2.      at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning,

3.      at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling,

4.      at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,

5.      at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning,

6.      at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe,

7.      at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,

8.      at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever,

9.      at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og

10.  at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1.      Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning.

2.      Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv.

3.      Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn.

4.      Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger.

5.      Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring.

6.      Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde.

7.      Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde på, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab.

8.      Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer.

9.      Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse.

10.  Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner.

Almen didaktik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget almen didaktik er placeret som et etårigt fag på tredje årgang. I faget arbejdes der med almendidaktiske refleksioner over forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Almendidaktiske kategorier og deres indhold og forhold tematiseres. Den studerende arbejder med forskellige typer af empiri som led i selvstændig undersøgelse og dokumentation. I undervisningen inddrages relevant forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde.

Didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forholdet mellem pædagogik, psykologi, fagdidaktik og almen didaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af didaktik indgår.

Faget almen didaktik arbejder i forlængelse af fagene pædagogik og psykologi med temaer som fx skole-hjem-samarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasseledelse og specialpædagogiske problemstillinger med henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

Undervisningen tematiserer folkeskolens og fagenes aktuelle og historiske rolle i et samfundsmæssigt og politisk lys – herunder diskuteres forskellige forståelser af forholdet mellem dannelse og uddannelse.

I årsplanen er afsat én uge til almendidaktisk temauge, som optakt til praktikken på 3. årgang. Ugen tematiserer forholdet mellem fagdidaktik og almen didaktik i relation til praksis. Mødepligt i ugen er obligatorisk. Manglende opfyldelse af mødepligten registreres af underviserne. Ved mere end 20% fravær udløses en erstatningsopgave på 5 sider som den studerende skal bestå inden ca. 1. marts.

Praktikken:

 I faget almen didaktik udgør praktikken, med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet, et rum for såvel analyse og undersøgelse som et rum for afprøvning og øvelse.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

I forbindelse med praktikken på 3. årgang udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til et fag i folkeskolen. Underviseren vejleder den studerende på såvel 1. som 2. del. Forløbet er omdrejningspunktet for eksamensopgaven, der består af to dele:

1. del:
En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Undervisningsplanen skal benytte pædagogiske, psykologiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relaterer sig til den kommende praktikperiode.

2. del:
En analyse og evaluering af den gennemførte undervisning. Analysen skal være baseret på egenproduceret empiri og indeholde refleksioner over gennemført undervisning samt danne afsæt for videreudvikling af egen undervisningspraksis.

Anden del munder ud i fire didaktiske problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den todelte opgave må maksimalt fylde 10 sider. Hvis to eller flere studerende vælger at skrive sammen, skal det af opgaven fremgå, hvem der har skrevet hvad. En gruppefremstillet opgave må maksimalt fylde 13 sider.

1. del af opgaven afleveres før praktikken på en af læreruddannelsen fastlagt dato. 2. del af opgaven afleveres på en af læreruddannelsen fastlagt dato (primo maj).

Derudover er der følgende obligatoriske indstillingsprodukter:

Titel	Øvelsesundervisning
Type/Form	Praktisk
Omfang	Maks. 30 min.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Fælles evaluering
Afleveringsfrist	Aftales mellem hold og underviser senest medio april

 

Titel	AD analyse
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Maks. 5 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Respons gives i processen
Afleveringsfrist	Medio april

 

Titel	Almendidaktisk uge
Type/Form	Deltagelse
Omfang	1 uge
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Ingen
Afleveringsfrist	Fremgår af årsplanen

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik.

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,25 ÅV/15 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	De fire kortfattede almendidaktiske problemstillinger, der udledes af den skriftlige opgaves 2. del, danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve former sig som en samtale om dels den skriftlige opgave og den lodtrukne problemstilling.
Varighed (inkl. votering)	30 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Afleveret skriftlig opgave bestående af to dele. Tre godkendte obligatoriske studieprodukter, der skal være bestået to uger forud for afleveringsdato for eksamensopgavens 2. del med mindre andet begrundes af underviser.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Karakteren er en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation. Ekstern censur.

 

The core of the subject

The subject forms the basis of the teacher’s practice when planning, carrying out and assessing teaching.

 

The teacher’s cross curricular competences are central especially in relation to the teacher’s collaboration on planning and carrying out teaching with focus on continuity, progression and variation for each pupil as well as the whole group.

 

General didactics deal with questions and problem areas concerning teaching in a general perspective and across the didactics of various school subjects. General didactics form the basis to collect and synthesize an understanding of the teacher’s role in school.

 

The subject therefore aims at general didactic competences concerning collaboration, differentiated teaching, management -and development of teaching.

Aim

The overall aim is that the student acquires theoretical insight and practical competences to describe, analyse and assess teaching. This is both independently and in collaboration with pupils and colleagues.  The students must be able to make choices and argue for choices in relation to planning, carrying out and assessing teaching. This must be in respect to the complexity of practice and taking in the role of the school as a whole.

 

The aim is therefore that the student acquires competences

-          to analyse the school’s objectives, aims and content of the student’s main subjects as well as other main subjects in order to make coherent teaching  that ensures a broad cross curricular progression in relation to a group of pupils and to take part in teaching where cross curricular topics and problems are in focus.

-          to apply didactic research in relation to planning, carrying out and assessing teaching.

-          to observe, analyse and assess the pupil’s competences across the curriculum  in the light of the pupils’ versatile development.

-          to describe, analyse and assess teaching and the pupil’s learning with a view to problems of a general interest to the school.

-          to use IT as a didactic tool in relation to preparation and carrying out teaching.

-          to understand the school’s general regulations on differentiated teaching, pupil participation, project work, and assessment in relation to the regulations in each subject and in the view of making plans, carry out and assess teaching for a group of pupils.

-          to critically reflect on and examine didactic categories such as aim, content, methods, work patterns and assessment and thereby take a stand on different approaches to the construction of a curriculum.

-          in collaboration with colleagues to prepare common subject-related and pedagogical aims, common content  and common teaching of pupils.

-          to collaborate with the pupil or group of pupils in the view of the pupil’s perspective and opinion-forming in the lessons and to set up rules and manage teaching and learning processes on a democratic basis.

Central knowledge and proficiency areas:

Content

-          didactic challenges on a social, organisational, interactional and individual level with a view of describing, analysing and developing teaching.

-          observation, description, analysis and assessment of teaching on the basis of criteria for best practice and on the basis of research and experience-based knowledge in a developmental perspective.

-          the laws of the Danish Folkeskole (elementary and secondary school), understandings of main subjects and cross curricular work, view of teaching and learning. Comparative studies of other countries’ aims and objectives in relation to the Danish school system.

-          international conventions and laws including professional secrecy, the duty to inform authorities and to pass on information.

-          knowledge about the teacher’s didactic management and framework of the teaching practice including the interaction between teacher and pupil.

-          different teaching and work methods; classroom teaching, group work, theme and topic-based work, workshop teaching and project work.

-          different ways to organise the teaching of pupils and the work of the teachers including IT as a tool for work and communication.

-          collaboration with pupils on aims, content and work methods with the view of the pupils’ prerequisites and potentials.

-          didactic theories on aim, content and curriculum, teaching and work methods, assessment, the use of assessment results, differentiated teaching and pupil participation.

-          Planning and assessment of teaching together with colleagues on the level of pupils, teaching and annual plans.

General didactics at Department of School and Learning

Description of content and exam
The subject of general didactics lasts from September till January. The core of the subject is didactical reflections on the relationship between theory, curriculum, and practice. The subject takes a normative and an analytical approach. The students work with empirical data and documentation as well as examples of how to plan, carry out and evaluate different forms of teaching and learning..

We include a comparative perspective in the analysis of teaching and learning based on research and evidence, where didactical models are fundamental. The relationship between pedagogy, psychology, subject oriented didactics, and general didactics are discussed and clarified.

Exam paper

First Part:
A comprehensive training plan specifying the normative and theoretical reasoned basis for the plan. The paper must include pedagogical, psychological and general didactic concepts and categories and relate to practice.

Second Part:
An analysis and evaluation of the lessons and the plan. The analysis must be based on self-produced empirical data and include reflections on completed education and provide impetus for further development of own teaching practice.
The second part ends with  four didactic dilemmas that form the basis for the draw for the oral examination. 

The two-part task must not exceed 10 pages. If two or more students chose to write together, it is the task clear who wrote what. A group made the task must not exceed 13 pages.

The first and second part of the assignment must be handed in simultaneously before Christmas.
 

The subject's FTE/ECTS	0,25 ÅV/15 ECTS
Type	Oral individual examination
Form	The four general didactic issues/problems derived from the written task second part that form the basis for the draw for the oral examination. The oral test takes the form of an interview on both the written assignment and the problem drawn by lot.
Duration	30 minutes.
Basis for rating	The student's level of achievement of course goals and CKF and the curriculum in general. Also included explanation of the exam based on the information on the organization of the teaching and content.
Conditions for setting the test	Written assignment consisting of two parts. 3 approved assignments from the semester; formulated by the lecturer
Grades	One mark is given after the 7-point scale. The grade is an overall assessment of both the written and the verbal performance. External examiner

 

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Professionsbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium.

1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået:

1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til

1.      at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt,

2.      at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger,

3.      at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer,

4.      at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis,

5.      at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og

6.      at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv.

1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til

1.      at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og

2.      at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau.

2. Gennem studiet arbejder den studerende med

1.      forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,

2.      at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret,

3.      at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis,

4.      beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen,

5.      demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode,

6.      det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og

7.      mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling.

Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder.

Professionsbachelorprojektet er som udgangspunkt en individuel opgave, men det er også muligt at udarbejde opgaven i grupper på maks. 2 studerende. Hvis opgaven udarbejdes i gruppe forudsættes det, at der skrives med afsæt i samme fag for begge studerende, hvorved der fortsat knyttes èn linjefagsvejleder samt én vejleder fra de pædagogiske fag. Hvis opgaven udarbejdes i gruppe, er der samme vejledningstildeling som ved individuelt forløb.

 

Professionsbachelorprojektet har et omfang på 25-35 sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider. Hvis der skrives i gruppe er omfanget 38-53 sider, hvortil der højst må lægges 15 sider som bilag.

Til hver årgang vil der blive udarbejdet et særskilt materiale med vejledninger og redegørelser for det aktuelle forløb. Nogle af de igangsatte forsknings- og udviklingsarbejder der gennemføres på instituttet vil have mulighed for at inddrage studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet og professionshøjskolen har en særlig mulighed for at arbejde med konkrete opdrag fra praksis via projekt MatchPol. Begge dele informeres der mere om ved forløbets start. Organiseringen af professionsbachelorprojektet tilstræber at tilgodese muligheden for at inddrage praktikperioden på 4. årgang til egentligt undersøgelsesarbejde.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,17 ÅV/10,2 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Samtale med 2 eksaminatorer. Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i det afleverede professionsbachelorprojekt.
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering)	45 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur.
Betingelser for indstilling til prøve	Afleveret professionsbachelorprojekt.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige professionsbachelorprojekt og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Ekstern censur.

 

I studieåret 14/15 læses ingen af disse. Der henvises til tidligere studieordninger.

Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

1.      beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,

2.      sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog,

3.      viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og

4.      viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1.      Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.

2.      Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.

3.      Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.

4.      Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.

5.      Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.

6.      Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.

7.      Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.

8.      Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.

9.      Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.

10.  Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

1.      Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse.

2.      Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.

3.      Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.

4.      Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog.

5.      Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.

6.      Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

3. Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

1.      Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.

2.      Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.

3.      Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.

4.      Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer.

5.      Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.

6.      Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.

7.      Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

1.      Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug.

2.      Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.

3.      Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

4.      Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

Engelsk på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fagets kerneområder.

Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.

Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.

Fagets samspil med læreruddannelsens øvrige fag

Placeret på 3. og 4. årgang har engelskfaget et særligt ansvar i forhold til samarbejdet i forbindelse med almen didaktik, bacheloropgaven og i overgangen fra den studerende som selvstændig initiativtager til reflekteret professionsudøver.

Praktikken

I forbindelse med praktikken på 3. årgang, arbejdes der primært med indsamling af og refleksion over praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen.

I forbindelse med praktikken på 4. årgang fokuseres der i primær grad på indsamling og analyse af elevsprog- og produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som professionel sproglærer.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.

Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 7 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 3 studieprodukter, som skal have et omfang af 5 sider. Disse skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. I det andet studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være max 10 sider.  Disse studieprodukter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.

I linjefagsforløbet indgår en obligatorisk studierejse. Studerende, der mod forventning ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

Indstillingsopgaver, 1.del:

Titel	Opgave 1
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer. IT-mediet skal bruges som eksempel på formidling
Omfang	5 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	I løbet af 1. år

 

Titel	Opgave 2
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	5 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	I løbet af 1. år

 

Titel	Opgave 3
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	5 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	I løbet af 1. år

Indstillingsopgaver, 2. del:

Titel	Opgave 4
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	I løbet af 2. år

 

Titel	Opgave 5
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	I løbet af 2. år

 

Titel	Opgave 6
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	I løbet af 2. år

 

Titel	Opgave 7
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	I løbet af 2. år

 

 

Titel	Opgave 8. Studierejse
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist

 

 

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Skriftlig, individuel hjemmeopgave.
Form	Maks. 5 sider. Fælles for alle engelskhold på årgangen.
Varighed	Tre dage. Udleveres dag 1 kl. 9, afleveres dag 3 kl. 12.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Tre godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter à 5 sider. Godkendt portfolio.
Karaktergivning	Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren.

 

 

 

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig prøve.
Form	Skriftlig Individuel prøve stillet af Uddannelsesministeriet. Mundtlig Individuel/ gruppeprøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk. Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. De mundtlige prøver tilrettelægges så der gives tid mellem hver eksamination (ca. 5 minutter) efter lodtrækningen. Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver. Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen. I tilfælde af gruppeprøve trækker de studerende lod sammen og og sammenskriver på baggrund af denne lodtrækning tidligere indstillingsopgaver.
Varighed – ved mundtlig prøve inklusiv votering	Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig 1 studerende: 45 minutter 2 studerende: 75 minutter 3 studerende: 100 minutter
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Bestået delprøve. Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter. Godkendt portfolio.
Karaktergivning	Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk. . Ved gruppeprøve i forbindelse med mundtlig del gives der individuelle karakterer. Ekstern censur.

 

Billedkunst

Fagets identitet

I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence i

1.      at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst,

2.      at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier,

3.      at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervisnings- og arbejdsmetoder,

4.      at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger,

5.      at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer,

6.      at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og

7.      at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde.

Indholdet er:

1.      Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger.

2.      Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og evaluering af undervisning i faget.

3.      Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer.

4.      Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling.

5.      Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale bestemmelser om faget i skolen.

1. Fagområder i linjefaget

Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier.

Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier:

1.      Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder.

2.      Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur.

3.      Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation.

4.      Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener.

2. Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold:

1.      Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst.

2.      Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget.

3.      Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige koder.

4.      Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbalsprog.

5.      Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn.

Billedkunst på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I faget arbejdes med:

• Billedfremstilling
• Teoretiske studier
• Didaktiske refleksioner
• Udadvendte aktiviteter
• Internationale perspektiver på billeder og fagdidaktik
• Tværfaglige dimensioner

Arbejdsformer

• Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg og tekstoplæg til undervisningen, der består af praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier.
• Undervisningen foregår på hold og i fællesfora. Der tilrettelægges studieture, udstillinger og workshops på tværs af holdene.
• Der veksles mellem produktion og reception af billeder, ekskursioner, studieture o.l.
• Der arbejdes mundtligt og skriftligt med forskellige former for vidensdeling og dokumentationsformer.
• Der arbejdes med innovativ kompetenceudvikling.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

• Underviser fastsætter mødepligt til nærmere fastlagt undervisning, angivet i semesterplanen. Deltagelsen registreres i en af underviser udarbejdet liste. Såfremt mødepligten ikke er opfyldt udarbejdes en erstatningsopgave.  
• De studerende har deltagelsespligt igennem studieforløbet i arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx studieuge, udstillinger, linjefagsorientering, „åbent-hus“. Såfremt deltagelsen ikke opfyldes, udarbejdes erstatningsopgaver.
• Underviseren udarbejder en oversigt for det enkelte semesters aktiviteter, og udmøntning af deltagelsespligten synliggøres ved hver semesterstart.
• Den studerende skal i løbet af studiet udarbejde underviserstillede skriftlige eller visuelle opgaver med udgangspunkt i billedkategorierne, hvoraf mindst én er en fagdidaktisk opgave, f.eks.:
• Oplæg der tager udgangspunkt i et kunsthistorisk fænomen – udarbejdes individuelt.
• Visuel kultur undersøgelse af et børne- og ungdomskulturelt fænomen – udarbejdes individuelt.
• Et billedtema med udgangspunkt i mediebilleder
• En visuel kulturundersøgelse der refererer til andre visuelle kulturfænomener.
• Aktuel udstillingsrelateret formidlingsopgave – må gerne udarbejdes i grupper.
• Den studerende skal påtage sig medansvar for lokalernes tilstand og registreres som ansvarlig for specifikke perioder

 

Titel	Kunsthistorieoplæg
Type/ form	Præsentation med tekst og billeder,  samt 2siders tekst om periode samt udvalgte kunstnere.
Omfang	Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Studieuge
Type/ form	Individuelt samt gruppearbejde
Omfang	Værk samt logbogs tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	Opponentgruppe
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

 

Titel	Didaktisk forløb
Type/ form	Fagligt oplæg med undervisningsplan
Omfang	Æstetisk produkt samt 3 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	opponentgrupper
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Visuel kulturundersøgelse af børne- eller ungdomskulturelt fænomen
Type/ form	Billedsamling,  samt 2siders tekst om undersøgelsesdesign og konklusioner
Omfang	Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	mundtlig
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Mediebilledtema
Type/ form	Præsentation med tekst og billeder,  samt 2siders tekst om felt samt udvalgte begivenhedskategorier
Omfang	Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	mundtlig
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Andre visuelle fænomener
Type/ form	Præsentation med tekst og billeder,  samt 2siders tekst om andre visuelle fænomener i udvalg
Omfang	Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	mundtlig
Afleveringsfrist	Se semesterplan

Praksisinddragelse

• I forbindelse med praktikforberedelse, udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation, der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken.
• I forbindelse med praktik kan empiri indsamles til evt. BA-projektet.
• Det tilstræbes, at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik) udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning.

Evaluering

Der arbejdes løbende med evaluering af såvel praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier. Der anvendes og diskuteres forskellige evalueringsmetoder.

Informations- og kommunikationsteknologi

• I flere forløb arbejdes der med særligt fokus på it-baserede undervisningsmidler- og former.
• Ved flere fremlæggelser af studietekster- og produkter anvender den studerende digitale medier.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst.

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig fremstilling på baggrund af skriftlig disposition samt udstilling af eget praktisk billedarbejde. Udstillingen viser eksempler fra den studerendes praktisk-eksperimenterende arbejde med fagets fagområder gennem hele studieforløbet. Fremlæggelse af logbog.
Form	Den studerende udarbejder en skriftlig disposition på 1 side samt litteraturliste og bilag med billeder, der knytter sig til en underviserstillet, lodtrukken didaktisk problemstilling. Dispositionen afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Prøven består af to dele: §  En faglig fremlæggelse af og samtale om udstillingen. §  En faglig samtale med udgangspunkt i dispositionen og dertil knyttet billedmateriale.
Varighed (inkl. votering)	1 studerende: 45 minutter 2 studerende: 75 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	·         Tilfredsstillende deltagelse, jf. ovenstående punkter under ’deltagelsespligt’. ·         Mindst fire mundtlige oplæg. ·         Mindst én skriftlig opgave med fagdidaktisk indhold. ·         Andre på holdet aftalte opgaver og aktiviteter.
Karaktergivning	Der gives én samlet bedømmelse af udstilling og præsentation. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi.

Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi.

Den studerende skal tilegne sig kompetence til

1.      at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger,

2.      at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde,

3.      at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation til naturfagene,

4.      at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin,

5.      at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen,

6.      at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,

7.      at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historisk-erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen,

8.      at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige forudsætninger,

9.      at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder it-baserede,

10.  at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af varierede evalueringsformer og

11.  at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1.      Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget.

2.      Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter.

3.      Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget studieforløb.

4.      Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger.

5.      Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede.

6.      Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling.

7.      Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.

8.      Analyse af forskellige fagsyn.

9.      Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og andre naturfag.

10.  Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag.

11.  Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger.

12.  Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

1.      De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling.

2.      Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.

3.      Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd.

4.      Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning.

3. I arbejdet med ovenstående områder inddrages:

1.      Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder.

2.      Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver.

3.      It som fagdidaktisk værktøj og medie.

 

Biologi på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering:

Fagets indhold er organiseret i 4 temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens biologiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Internationale perspektiver i forhold til naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Den studerende udarbejder i forbindelse med temaerne 4 indstillingsopgaver à 10 normalsider + maks. 5 siders bilag (uanset gruppestørrelse ved gruppeopgave). Opgavernes titel og disposition skal godkendes af den relevante vejleder. Afleveringsfrist fastsættes af holdets underviser, men som udgangspunkt senest 3 uger efter at forløbet, som lægger op til opgaven, er afsluttet.

1. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

2. opgave: Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber, begrebsindlæring og evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

3. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde med inddragelse af naturforvaltning og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

4. opgave: Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på parallelindlæring og inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

Dertil skal den studerende gennem et år følge en biotop og her lave registreringer af såvel plante- som dyreliv, samt klarlægge årstidsdynamikken på biotopen. Forløbet igangsættes i forbindelse med studieturen der ligger i slutningen af 2. semester, eller i starten af 3. semester. Der udarbejdes en poster fra biotopundersøgelserne og resultaterne fremlægges underviser samt hold i slutningen af 4. semester. Det samlede arbejde skal godkendes af underviseren.

Fagets samspil med praktik og andre fag

Den studerende skal gennem praktikken:

• tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
• tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog- og begreber
• gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Linjefaget indgår sammen med praktik og de pædagogisk/psykologiske fag i udviklingen af den studerendes lærerfaglige kompetence. Udviklingen kan fx vise sig i en stadig større selvstændighed i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring.

Undervisnings- og arbejdsformer.

Undervisningen organiseres som en vekselvirkning mellem holdundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde med feltopgaver, studerendes fremlæggelser, laboratorieøvelser og fagdidaktiske problemstillinger. Herudover foregår en væsentlig del af tilegnelsen af linjefagets indholdsområder som selvstændigt studiearbejde – individuelt og i studiegrupper.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/undersøgende aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

It og medier anvendes som en naturlig del af faget, gennem arbejde med dataloggere til dataopsamling, kameraer fx fra mobiltelefon eller mikroskopkameraer til dokumentation og præsentationer, og generelt medieproduktioner fx billede og film, som didaktisk værktøj til at fascilitere læring i faget. Desuden lægges der vægt på brugen af web 2.0 strategier i kollaborative sammenhænge.

For at tilgodese væsentlige områder af feltbiologien afholdes en feltbiologisk studietur af 5 dages varighed til en dansk lokalitet, som indeholder naturområder og biologiske seværdigheder, der ikke kan undersøges i forbindelse med den daglige undervisning.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende demonstrerer sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen. Den studerende dokumenterer sin deltagelse i studieturen og deltagelse i undervisningen samt gennem selvstændigt studiearbejde som fx feltundersøgelser, laboratoriearbejde og læsning. Den konkrete udmøntning aftales mellem holdet om underviseren.

Der afholdes en feltbiologisk uge/studietur i en egn af Danmark med andre biotoper end dem, der kan nås på en 1-dags ekskursion. Der er mødepligt til den feltbiologiske uge. Studerende der ikke deltager i den feltbiologiske uge udfører en selvstændig feltbiologisk undersøgelse uden mulighed for vejledning og udarbejder en rapport som skal godkendes af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren.

Titel	1.  opgave
Type/Form	Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Semestrets slutning

 

Titel	2. opgave
Type/Form	Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber, begrebsindlæring og evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Semestrets slutning

 

Titel	3. opgave
Type/Form	Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på parallelindlæring og inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Semestrets slutning

 

Titel	4. opgave
Type/Form	Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde med inddragelse af naturforvaltning og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Semestrets slutning

 

Titel	Ekskursioner i naturen
Type/Form	Deltagelse
Omfang	Mindst tre ekskursioner
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Science center
Type/Form	Deltagelse
Omfang	Mindst ét besøg udover studieturens besøg
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Mundtlig fremlæggelse
Type/Form	Mundtlig fremlæggelse
Omfang	Deltagelse i planlægning af og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Studietur/feltbiologisk uge
Type/Form	Deltagelse
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Sikkerhedskursus
Type/Form	Deltagelse
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Årsbiotoparbejde
Type/Form
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

Sikkerhedskursus

I forløbet skal man deltage i et sikkerhedskursus, som er en forudsætning for at kunne arbejde i naturfagslokalerne, samt som en forudsætning for at kunne gå til eksamen i faget.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i biologi.

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Prøven omfatter: En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet fra en lodtrukken opgave blandt de 4 skriftlige indstillingsopgaver hvis titel og disposition er godkendt af underviseren. Der arbejdes både mundtligt og praktisk.
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering)	Der gives 2 dages forberedelsestid efter lodtrækning blandt de 4 indstillingsopgaver. 45 min. prøvetid.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Opfyldelse af deltagelsespligt og godkendte indstillingsprodukter.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skala. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til

1.      at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog,

2.      at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression,

3.      at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov,

4.      at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte elev eller grupper af elever og

5.      at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget dansk som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1.      Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på baggrund af elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater.

2.      Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf.

3.      Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i at analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og sprogtilegnelsesmuligheder.

4.      Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte de tosprogede elevers faglige udvikling.

5.      Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum.

1. Sprog og sprogbrug

Indholdet er:

1.      Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn.

2.      Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv.

3.      Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering.

4.      Kontrastiv analyse og sprogtypologi.

5.      Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser.

6.      Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv.

7.      Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum.

2. Andetsprogstilegnelse og tosprogethed

Indholdet er:

1.      Andetsprogstilegnelse.

2.      Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog.

3.      Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse.

4.      Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen.

5.      Sproglig bevidsthed.

6.      Sproglig evaluering.

3. Andetsprogspædagogik

Indholdet er:

1.      Andetsprogspædagogiske arbejdsformer.

2.      Sprog- og kulturpædagogik.

3.      Læse- og skriveudvikling på andetsproget.

4.      Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier.

5.      Lytteforståelse og lyttestrategier.

6.      Udvikling af tosprogede elevers ordforråd.

7.      Udtale og udtaleundervisning.

8.      Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspektiv.

9.      It-baserede arbejds- og kommunikationsformer.

Dansk som andetsprog på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget dansk som andetsprog består af en række studieforløb med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, der alle indeholder fagdidaktiske overvejelser. Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske studieforløb ud fra et helhedssyn på sprog, kultur, samfund og identitet, andetsprogstilegnelse, formidling og evaluering. De studerende tilegner sig både selvstændigt og i samarbejde med hinanden kompetencer inden for dansk som andetsprogs kerneområder, og det forventes, at den studerende deltager aktivt i alle områder, der vedrører undervisningen.

Der inddrages løbende aktuelle nationale og internationale publikationer og forskningsresultater, der giver de studerende baggrund for at følge udviklingen i faget og for selv at påvirke udviklingen i forhold til undervisningspraksis.

Praktikken

I praktikken tilegner den studerende sig praktiske forudsætninger, der sammen med den teoretiske viden giver forudsætninger for, at den studerende udvikler sig til en reflekteret sproglærer, der kan gennemføre, tilrettelægge og evaluere sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Mindst to af studieprodukterne er knyttet til praktikken.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske studieforløb i samarbejde med de studerende:

• Sprog, identitet og kultur, kulturteori og kulturopfattelser
• Andetsprogspædagogik herunder læsning i andetsprogsperspektiv
• Andetsprogstilegnelse herunder intersprogsanalyse

• Sprogets rolle i alle skolens fag, læreren som sproglig vejleder

Med henblik på at fremme de studerendes faglige fordybelse, systematiske selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til praktikken og til fire af de tematiske forløb følgende skriftlige og mundtlige studieprodukter.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Titel	Sprog, identitet og kultur
Type/form	Et feltarbejde. Skriftlig analyse af interview med lærer/elever fra praktikskole eller anden skole
Omfang	Maks. 10 sider à 2600 enheder inklusiv to siders udskrift af interview
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig respons
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 1. semester

 

Titel	Læsepædagogisk analyse af læremidler i andetsprogsperspektiv
Type/form	Mundtlig. Fremlægges på holdet
Omfang	Et hand-out til holdet. 30 min. fremlæggelse pr. gruppe
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig fra opponentgruppe og fra underviser
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Intersprogsanalyse
Type/form	Skriftlig intersprogsanalyse af en elevtekst
Omfang	Maks. 10 sider à 2600 enheder
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig fra underviseren
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Dansk som andetsprog i skolens fag. Læreren som sproglig vejleder
Type/form	Skriftlig analyse af et læremiddel fra et af skolens fag og mundtlig fremlæggelse af hovedpunkterne fra analysen
Omfang	Maks. 5 siders skriftlig opgave og 30 min. til mundtlig fremlæggelse
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig respons fra underviseren på opgaven og mundtlig respons fra opponentgruppe og underviser på fremlæggelsen
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 4. semester

 

Møde- og deltagelsespligt

Godkendelse af alle fire studieprodukter er en betingelse for at opfylde møde- og deltagelsespligten og for at kunne indstille sig til prøve. Ved manglende opfyldelse skal den studerende skrive en af underviseren udleveret erstatningsopgave, som afleveres ved det pågældende semesters udgang. Der gives ikke respons, men opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt.

Hvert semester indeholder et obligatorisk mundtligt oplæg i grupper og et hverv som opponentgruppe, som de studerende er forpligtet på for at opfylde møde- og deltagelsespligten. Ved manglende opfyldelse skal den studerende skrive en af underviseren udleveret erstatningsopgave, som afleveres ved det pågældende semesters udgang. Der gives ikke respons, men opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt.

Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som pædagogisk værktøj i forbindelse med undervisningen, med holdets interne kommunikation og med udarbejdelse og fremlæggelse af studieprodukter. De studerende er forpligtet på at anvende holdets elektroniske rum efter anvisning fra underviseren.

Fra linjefagets start anlægger den studerende en portfolio, der giver mulighed for refleksion og medvirker til at dokumentere den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den studerendes arbejdsprocesser og progression. To gange i studieforløbet danner portfolioen udgangspunkt for en evaluerende studiesamtale med underviseren.

Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag

Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I linjefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter inden for sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og andetsprogspædagogik, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige sprogfag. 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk som andetsprog.

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/ 36 ECTS
Type	Centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.
Form	Skriftlig prøve: Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig prøve: Den mundtlige, individuelle prøve består af to dele: 1. Intersprogsanalyse af lodtrukken elevtekst med 45 min. forberedelse. 2. Samtale på baggrund af synopsis på maks. 5 sider. Emnet for synopsis defineres af den studerende med afsæt i lodtrækning mellem de fire godkendte studieprodukter. Synopsis afleveres en uge efter lodtrækningen.
Varighed – ved mundtlig prøve (inkl. votering)	Skriftlig prøve: 6 timer. Mundtlig prøve: 45 min. forberedelse og 45 min. prøve ligeligt fordelt mellem opgaven og intersprogsanalysen
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	1. Fire godkendte studieprodukter. Opgaverne bedømmes og godkendes af underviseren. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren. 2. Fire mundtlige oplæg og fire opponenthverv.
Karaktergivning	Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen: én for den skriftlige prøve og én for den mundtlige prøve. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved mundtlig prøve. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle

1.      en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget,

2.      undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,

3.      virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,

4.      undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser,

5.      brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen,

6.      anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og

7.      anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.

8.      Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er arbejdet med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder:

1.      Børns udvikling på forskellige alderstrin.

2.      Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering.

3.      Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.

4.      Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser.

5.      Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner.

6.      Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.

7.      Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og engagement i naturvidenskab.

8.      Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.

9.      Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet.

10.  Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.

11.  Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.

12.  Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp.

I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:

1.      Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.

2.      Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.

3.      Felter og kræfter.

4.      Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.

I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:

1.      Naturfænomener og deres udforskning.

2.      Omverdensforståelse.

3.      Kemiske og fysiske stofkredsløb.

4.      Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.

5.      Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.

6.      Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.

7.      Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.

I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:

1.      Elementer af videnskabsteori og -filosofi.

2.      Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.

3.      Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.

4.      Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.

5.      Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.

I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:

1.      Praktisk og eksperimentelt arbejde.

2.      Modeller, animationer og simulationer.

3.      Digital og analog dataopsamling.

4.      Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.

I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

1.      Et obligatorisk sikkerhedskursus med mødepligt, som skal godkendes.

2.      Affaldshåndtering og miljøhensyn.

3.      Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.

4.      Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.

5.      Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.

Fysik/kemi på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering

På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem underviser og de studerende.

Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og vejledning. Desuden indgår et antal ekskursioner med og uden underviserledelse. Hertil kommer selvstændigt studiearbejde herunder forberedelse til undervisningen.

Dele af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med holdets øvrige undervisere fx i forbindelse med det pædagogisk integrerede element.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre hovedparten af fagets praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Herunder arbejdes med udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling, simulering af forsøg  og som fremlæggelsesredskab.

 

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

1.      tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen

2.      tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog

3.      gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som mere uformelle læringsrum.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende udarbejder 6 opgaver à maksimalt 15 normalsider plus evt. bilag. Til hver opgave udarbejdes desuden en eksamensdisposition à 1 normalside. Opgaven og den tilhørende disposition danner udgangspunkt for den praktisk/mundtlige eksamen. Hver opgave skal tage udgangspunkt i et fagdidaktisk tema og et fysisk/kemisk tema, der er relevant for undervisningen i folkeskolen og opgaven skal munde ud i et begrundet undervisningsforløb. Opgavernes fagdidaktiske temaer defineres nedenfor. Mindst én af opgaverne skal inddrage brug af dataloggerudstyr. Oplæg til opgaverne i øvrigt samt kriterier for godkendelse defineres nærmere af underviseren.

Titel	1. opgave
Type/Form	Fokus på risici og sikkerhedsforanstaltninger i fysik/kemi-lokalet. Skriftlig. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang	Maksimalt 15 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest ved udgangen af fagets første semester.

 

Titel	2. opgave
Type/Form	Fokus på faglig progression fra natur/teknik til fysik/kemi. Skriftlig. Opgaven udarbejdes individuelt.
Omfang	Maksimalt 15 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester.

 

Titel	3. opgave
Type/Form	Fokus på naturfaglige arbejdsmetoder gennem eksemplarisk praktisk/eksperimentelt arbejde. Skriftlig. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang	Maksimalt 15 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester.

 

Titel	4. opgave
Type/Form	Fokus på faglig læsning og skrivning. Opgaven udarbejdes i grupper à 2-3 studerende.
Omfang	Maksimalt 15 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest ved udgangen af fagets tredje semester.

 

Titel	5. opgave
Type/Form	Fokus på fysik/kemi udenfor skolen og læring i eksterne læringsmiljøer. Opgaven udarbejdes individuelt.
Omfang	Maksimalt 15 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest medio april i fagets fjerde semester.

 

Titel	6. opgave
Type/Form	Fokus på evaluering af fysik/kemi-undervisning. Opgaven udarbejdes individuelt.
Omfang	Maksimalt 15 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest medio april i fagets fjerde semester

 

Titel	Sikkerhedskursus
Type/Form	Deltagelse
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og gennem både eksperimentelt og teoretisk arbejde med faget.

Fagets seks opgaver skal være afleverede ved de specificerede fristers udløb og de seks eksamensdispositioner skal foreligge på „store afleveringsdag“ (ultimo fagets fjerde semester).

Holdets underviser vurderer om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i fysik/kemi.

 

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Praktisk/mundtlig, individuel prøve.
Form	Samtale på baggrund af den studerendes præsentation, demonstration og uddybning af én af de afleverede eksamensdispositioner. Dispositionen udtrækkes ved skjult forhåndslodtrækning.
Varighed (inkl. votering)	Forberedelsestid: Den studerende meddeles hvilken eksamensdisposition, der er udtrukket 1½ time før prøven. Selve prøven varer 45 min.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	1. Opfyldelse af deltagelsespligten for linjefaget fysik/kemi. 2. 6 opgaver à maks. 15 normalsider plus evt. bilag. 3. 6 eksamensdispositioner à 1 normalside. 4. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i folkeskolen.

Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse.

Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

1.      planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af skolefaget geografi,

2.      inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1-9. klasse samt i andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,

3.      anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder med henblik på undervisning i skolefaget,

4.      begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller aktuelle problemstillinger,

5.      skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt,

6.      medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og naturfagsundervisningen, der fremmer elevernes læring og

7.      planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1.      Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmaterialer.

2.      Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab og -forståelse.

3.      Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme elevernes læring.

4.      Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder kunne vurdere og udforme læseplaner.

5.      Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder inden for undervisning i faget.

6.      Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

1.      Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige naturgeografiske processer og udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme i naturen.

2.      Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og udbredelsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske, produktionsmæssige og politiske forhold.

3.      Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem menneskers levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og udviklingsproblemer.

4.      Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår og på relationer mellem verdens stater og folkeslag.

5.      Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde med aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv.

6.      Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder iagttagelse, fortolkning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som ekskursioner og feltarbejde.

7.      It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget.

Geografi på Institut for Skole og Læring - Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering

Undervisningen i linjefaget geografi er organiseret i en række natur- og kulturgeografiske temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Det naturgeografiske emneområde udgør: geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, klimatologi og hydrologi. Det kulturgeografiske emneområde udgør: befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens geografiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken:

• tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen.
• tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber.
• gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Der indgår et antal ekskursioner og studiebesøg. Desuden skal de studerende udarbejde 6 indstillingsopgaver à 10 sider inkl. bilag. Kravet til opgavens længde reguleres efter gruppestørrelse på følgende måde:

• Én studerende afleverer 10 normalsider inkl. bilag
• To studerende i samme gruppe afleverer 13 normalsider inkl. bilag
• Tre studerende i samme gruppe afleverer 15 normalsider inkl. bilag

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Fra linjefagets start påbegynder de studerende en portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede studiearbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression. Portfolien skal ved afslutning af andet år af linjefaget som minimum indeholde:

• De 5 skriftlige indstillingsopgaver (beskrevet under undervisnings- og arbejdsformer)
• Skriftlig dokumentation for deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region.
• Skriftlig dokumentation for deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
• Skriftlig dokumentation for deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner.

Titel	Opgave 1: Fagligt fokus på landskabsdannelse. En naturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad
Type/Form	Skriftlig
Omfang	13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 1. studieår på linjefaget

 

Titel	Opgave 2: Fagligt fokus på kulturlandskabets udvikling. En kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad
Type/Form	Skriftlig
Omfang	13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven
Bedømmelse	Bestået /ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 1. studieår på linjefaget

 

Titel	Opgave 3: Fagligt fokus på de naturgeografiske fagdiscipliner
Type/Form	Skriftlig
Omfang	10 normalsider inkl. bilag, udarbejdes individuelt. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i et selvvalgt tema inden for en naturgeografisk disciplin
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 1. studieår på linjefaget

 

Titel	Opgave 4: Fagligt fokus på de kulturgeografiske fagdiscipliner
Type/Form	Skriftlig
Omfang	10 normalsider inkl. bilag, udarbejdes individuelt. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i et selvvalgt tema inden for en kulturgeografisk disciplin
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 2. år på linjefaget

 

 

Titel	Opgave 5: Fagligt fokus på feltarbejde og ekskursioner som metode i geografi
Type/Form	Skriftlig
Omfang	13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt lokalitet/ ekskursion omfatte didaktiske overvejelser samt konkrete forslag til feltarbejde, som kan udføres af elever fra 7.-9. klasse samt tilhørende ekskursionsmaterialer
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 2. år på linjefaget

 

Titel	Fagligt relevant tema eller en udenlandsk region
Type/Form	Mundtlig fremlæggelse
Omfang	2-3 timers fremlæggelse/undervisning
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 2. år på linjefaget

 

Titel	Mindst 6 heldagsekskursioner
Type/Form	Planlægning og deltagelse
Omfang	6 gange 6 timer
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 2. år på linjefaget

De studerende skal desuden udarbejde skriftlige oplæg til ekskursioner og gennemføre en række planlægningsøvelser med mundtlige fremlæggelser. Disse skal tage udgangspunkt i regionalgeografi, temaer og fagdidaktik, og sigte mod erhvervelse af faglige metoder og fagdidaktiske kompetencer.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktiske/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes ved dataopsamling- og registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i geografi.

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Eksaminationen omfatter: 1. Et lodtrukkent, individuelt spørgsmål inden for eksamensgrundlaget. 2. En samtale om, og en praktisk fremvisning af et selvvalgt studieprodukt fra den studerendes godkendte portfolio.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter samt 45 minutters forberedelse.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af den studerendes portfolio, som består af godkendte studieprodukter.
Karaktergivning	Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og karakterisere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
2. at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,
3. at udarbejde planer for undervisning og læring, der passer til elevernes niveau, og hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
4. at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske bevidsthed og historiekultur,
5. at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger,
6. at anvende videnskabelige teorier og metoder,
7. at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse samt kendskab til forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
8. at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger,
9. at reflektere over it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen,
10. at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

a)      Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.

b)      Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.

c)      Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.

d)     Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.

e)      Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.

f)       Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.

g)      Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget

h)      Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan

i)        Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.

j)        Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.

k)      Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.

l)        Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.

m)    Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.

n)      Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.

o)      Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.

p)      Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden.

q)      Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser.

r)       Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.

s)       Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.

t)       Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.

u)      Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.

v)      Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.

w)    Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog udgår den interne delprøve. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.

 

Historie på Institut for Skole og Læring - Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget består af syv tema eller emneforløb, som dækker følgende områder:

1.      Introduktion: Overblik og sammenhænge

2.      Udeskole og eksterne læringsrum

3.      Dansk historie

4.      Europæisk historie

5.      Historisk emne udenfor Europa

6.      Kulturmøder

7.      Historiedidaktik i teori og praksis

 

Forløbenes rækkefølge (med undtagelse af intro-forløbet) afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. Med undtagelse af intro-forløbet, er der til hvert forløb tilknyttet et studieprodukt (se nedenfor under punktet Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter)

Der skal i hvert forløb afsættes tid til refleksion over temaets eller emnets anvendelighed i forhold til uddannelsens sigte og de mål, der skal opfyldes ved eksamen. Denne refleksion kan foregå som gruppedrøftelse på holdet, f.eks. i forbindelse med opstarten og afslutningen af et forløb, og/eller i et samarbejde mellem underviser og den enkelte studerende, f.eks. som led i en vejledning eller respons i arbejdet med et studieprodukt.

Studie- og undervisningsformer

Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer. I undervisningen indgår præsentation, brug og vurdering af digitale præsentationsværktøjer og programmer.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende skal have godkendt seksstudieprodukter for at blive indstillet til eksamen. Studieprodukterne udarbejdes og afleveres i forbindelse med historiefagets forløb 2-7. De nærmere krav, rammerne og afleveringsfristen for hvert af studieprodukterne fastsættes af underviseren ved begyndelsen af et forløb. Produktet i forløbet ”Historiedidaktik i teori og praksis” kan kobles til andre opgaver i forbindelse med praktikken.

Titel	Studieprodukt A
Type/Form	En skriftlig fagdidaktisk opgave med en problemstilling (problemformulering) og angivelse af anvendt litteratur og kilder. Produktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.
Omfang	Maks. 5 normalsider, eksklusiv litteraturlisten
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

 

Titel	Studieprodukt B
Type/Form	En skriftlig historiefaglig opgave med en problemstilling (problemformulering) og angivelse af anvendt litteratur og kilder. Kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.
Omfang	Maks. 10 normalsider, eksklusiv litteraturlisten
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Studieprodukt C
Type/Form	Udarbejdelse og fremlæggelse af et færdigt læremiddel som formidler et emne eller tema med en problemstilling. Endvidere afleveres der skriftligt en faglig og/eller en didaktisk refleksion over læremidlets indhold og udformning samt en problemformulering og en angivelse af anvendt litteratur og kilder. Studieproduktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.
Omfang	(Svarende til) maks. 10 normalsider, eksklusiv litteraturliste.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Studieprodukt D-F
Type/Form	Et færdigudarbejdet læremiddel eller en skriftlig dokumentation og/eller undervisning af medstuderende. Der skal altid i tilknytning til produktet skriftligt afleveres en faglig og/eller en didaktisk refleksion over emnet samt en problemformulering og en angivelse af anvendt litteratur og kilder. Studieproduktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.
Omfang	(Svarende til) maks. 5 normalsider, eksklusiv litteraturliste.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

Rækkefølgen af studieprodukterne afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. Underviserens godkendelse af studieprodukterne vedrører udelukkende formelle forhold. Alle studieprodukter skal senest være godkendt 1. april på andet studieår.

Til hvert af de seks forløb, hvor der afleveres studieprodukt, formuleres to problemstillinger (problemformuleringer). Den ene er fælles for hele holdet, og formuleres af underviser og hold sammen. Den ene skal være fagdidaktisk og den anden historiefaglig. Dette princip kan fraviges ved det historiedidaktiske forløb. Disse i alt tolv problemstillinger (problemformuleringer) udgør fagets afsluttende eksamensspørgsmål.

På studiets Store Afleveringsdag, afleverer den enkelte studerende de seks problemstillinger (problemformuleringer) med tilknyttede litteraturlister, som de formulerede i tilknytning til deres godkendte studieprodukter (de må gerne være revideret jf. respons på studieproduktet). I det afleverede skal det klart fremgå, hvilket af historiefagets seks forløb hver af problemformuleringerne og litteraturlisterne er tilknyttet. 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i faget historie.

Prøve

Den mundtlige prøve er individuel og der er forberedelsestid

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Samtale med udgangspunkt i to eksamensspørgsmål. Den studerende trækker lod mellem fagets seks forløb med hver de to tilknyttede problemstillinger (problemformuleringer). Resultatet af lodtrækningen offentliggøres for den studerende ved prøvens start. Der gives forberedelsestid (45 min.) og hjælpemidler er tilladt.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Seks godkendte studieprodukter
Karaktergivning	Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

1.      grundlæggende alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,

2.      at anvende oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,

3.      at anvende viden om og forståelse af grundlæggende humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,

4.      at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling med udgangspunkt i basale evalueringsmetoder og herudfra udarbejde læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer,

5.      at anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og

6.      at inddrage enkle former for it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er:

1.      Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.

2.      Den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet.

3.      Læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive.

4.      Eksempler på integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter.

5.      Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori.

6.      Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning.

7.      Basale evalueringsmetoder til afdækning af færdigheder og kundskaber.

8.      Kendskab til undervisningsmidler, herunder it, med fokus på læringsaspekter.

9.      Viden om de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser.

10.  Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og fysiologisk perspektiv.

11.  Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra forsknings- og udviklingsarbejde.

Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

1.      Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter.

2.      Betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.

3.      Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder, herunder sundhed, i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.

4.      Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier.

5.      Sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.

Idræt på Institut for Skole og Læring – indholdsbeskrivelse og prøveform

På Institut for Skole og Læring lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 1/2 til praksis og ca. 1/2 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske- og humanistiske idrætsteori og dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eksempelvis kropsbasis og boldbasis samt specifikke discipliner, emner og kulturer i idrætten. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for følgende indholdsområder:

·         Legeaktiviteter

·         Kropsbasis

·         Musik, bevægelse og udtryk (MBU)

·         Løb, spring, kast – atletik

·         Boldbasis, boldspil

·         Redskabsaktiviteter, redskabsgymnastik

·         Natur- og udeliv

De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.

Vi bestræber os på at få teori og praksis til at spille sammen. Vi søger desuden at rette teori og praksis mod professionen ved i videst mulig omfang at relatere til folkeskolen og praktikfaget gennem inddragelse af erfaringerne fra praktikforløbene, Eventuelt i samarbejde med de omkringliggende skoler.

I faget arbejder vi med at inddrage ikt i områder hvor det naturligt kan anvendes i idrætsundervisningen. Det kan være i form af registrering af puls, beregninger af energi- og stofskifte, videoanalyse af bevægelser, præsentationer af idrætsfaglig viden m.m.

Fagets internationale dimensioner forsøges tilgodeset gennem international forskning, sammenligninger af dansk skoleidræt med skoleidræt i andre lande, visit af/hos idrætslærerstuderende i andre lande og/eller afprøvning af idrætsaktiviteter fra andre nationer og kulturer.

Idrætsfagets udvikling belyses bl.a. gennem præsentation af national og international idrætsforskning.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Der skal i løbet af linjefagsforløbet i idræt udarbejdes i alt 7 studieprodukter, der knytter sig til følgende indholdsområder:

1.      Boldbasis

2.      Opvarmning

3.      Fagdidaktik, evt. i tilknytning til besøg af skoleklasser

4.      Musik, bevægelse og udtryk

5.      En individuel tre timers skriftlig prøve

6.      Orienteringsaktiviteter

7.      Friluftsliv

 

Titel	Boldbasis
Type/Form	Skriftlig opgave som ledsager et boldspil udarbejdet individuelt eller i grupper på maks. 5 personer
Omfang	5-10 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 6. semester

 

Titel	Opvarmning
Type/Form	Skriftlig opgave som ledsager et opvarmningsprogram i praksis udarbejdet individuelt eller i grupper på maks. 5 personer
Omfang	5-10 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 6. semester

 

Titel	Fagdidaktik, evt. i tilknytning til besøg af skoleklasser
Type/Form	Skriftlig opgave. Udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 5 personer
Omfang	5-10 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Titel	Musik, bevægelse og udtryk
Type/Form	Skriftlig opgave som ledsager et praktisk eksempel på MBU. Udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 5 personer
Omfang	5-10 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Titel	Idrætsteori
Type/Form	Skriftlig individuel prøve uden hjælpemidler
Omfang	Tre timers skriftlig prøve
Bedømmelse	Prøven vurderes med en score hvor den studerende skal have 60 % af de mulige point for at få opgaven godkendt. Godkendes prøven ikke skal den studerende op til en ny prøve. Der gives maximalt tre forsøg. Godkendes opgaven ikke i tredje forsøg må den studerende skrive en erstatningsopgave.
Respons	Opgavens score og evt mundtlig respons på opgaven
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Titel	„Orienteringsaktiviteter“
Type/Form	Kursus – ofte med en dag på Instituttet og 2 dage i et nærliggende orienteringsområde/skov
Omfang	16 lektioner
Bedømmelse	Godkendes ved min. 80 % fremmøde. Godkendes deltagelsen ikke må den studerende deltage på et kursus i orienteringsaktiviteter med et af instituttets øvrige hold for at opfylde deltagelsespligten. Det er den studerendes eget ansvar at indhente informationer om de øvrige holds ture.
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Titel	„Friluftsliv“
Type/Form	Friluftstur hvor holdet er på tur og arbejder med friluftslivsaktiviteter – dokumenteret med en mindre opgave
Omfang	Flere dages varighed
Bedømmelse	Godkendes ved min. 80 % fremmøde. I tilfælde af at det er umuligt for den studerende at deltage på turen skal den studerende skrive en erstatningsopgave på 5-10 sider.
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

Afløsning

Der kan i faget afløses op til 15 % af fagets indhold. Det er indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningen består af mødepligt (min. 80 %) til de praktiske undervisningslektioner og en skriftlig opgave ( 5-7 sider uanset gruppestørrelse).

Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til afløsning skal den studerende inddrage området atletik til sin afsluttende prøve.

 

 

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	A) Praktisk prøve B) Mundtlig prøve
Form	Prøven består af to dele: Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program. Mundtlig del. Samtale på baggrund af et skriftligt oplæg (maks. 5 sider). Oplægget skal relateres og perspektiveres til praksis. Ved gruppeprøve forøges sideantallet i det skriftlige oplæg med 1 side pr. ekstra studerende. Holdet aftaler med sine undervisere om de må gå til den mundtlige del i grupper.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter pr. studerende. Ved gruppeprøve anbefales det at tiden fordeles på følgende måde: – En studerende: 15 minutter til praksis og 30 min. til den mundtlige del. – To studerende: 30 minutter til praksis og 45 minutter til den mundtlige del. – Tre studerende: 45 minutter til praksis og 55 minutter til den mundtlige del. – Fire studerende: 60 minutter til praksis og 60 minutter til den mundtlige del.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlaget.
Betingelser for indstilling til prøven	7 godkendte studieprodukter.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af den viste praksis, og den mundtlige præstation. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

Mål

Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved at tilegne sig kompetence til

1.      at analysere, vurdere og diskutere udsagn med religiøst og filosofisk indhold med henblik på at udøve religionsundervisning på skolens præmisser,

2.      at anvende faglige vidensområder, tilgange og arbejdsformer i skolefaget og i tværfagligt samarbejde og

3.      at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1.      Begrundelser for skolefaget kristendomskundskab og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.

2.      Religionsundervisningens forskellige tilgange, f.eks. narrativ, livsfilosofisk og symbolorienteret undervisning.

3.      Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge.

4.      Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, og it.

5.      Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse.

2. Teori og metode

Indholdet er:

1.      Grundtræk ved religionsfaglige metoder, f.eks. hermeneutisk, historisk-kritisk, komparativ, fænomenologisk, sociologisk og antropologisk metode.

2.      Forholdet mellem videnskabsfag og skolefag.

3. Kristendommen

Indholdet er:

1.      Kristendommens hovedtanker og grundbegreber.

2.      Kristendommens historie med vægt på danske forhold.

3.      Bibelske fortællinger, deres betydning, sammenhæng og perspektiv.

4.      Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning.

5.      Kristendommens forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler og kunst.

6.      Forskellige aktuelle formuleringer og brug af kristendom.

4. Udvalgte verdensreligioner

Indholdet er:

1.      Religionernes hovedtanker og grundbegreber.

2.      Religionernes og deres forskellige retningers kulturelle og historiske betydning.

3.      Religionernes forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler, kunst og fortællinger.

4.      Forskellige aktuelle formuleringer af og brug af religionerne.

5. Etik og filosofi

Indholdet er:

1.      Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet og naturen.

2.      Filosofi, herunder livsfilosofi. Filosofi med børn. Forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger.

3.      Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og af forholdet mellem religion og modernitet.

6. Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser

Indholdet er:

1.      Aktuelle strømninger af religiøs karakter, herunder ny spiritualitet og civilreligion.

2.      Ikke-religiøse livsanskuelser, herunder humanisme og ateisme.

7. It og religionsfaget

Indholdet er:

1.      It som integreret del af religionsfaget.

2.      Religion i det virtuelle rum.

Kristendomskundskab/religion på Institut for Skole og Læring - indholdsbeskrivelse og prøveform

Der arbejdes med faget så dets forskellige indholdsområder tilgodeses således, som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med fagets indhold har et dobbelt sigte, dels at kvalificere, udvikle og engagere den studerende i forhold til det at være menneske, og dels at kvalificere den studerende til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen. I den forbindelse inddrages resultater fra relevante forsknings- og udviklingsarbejder. Arbejdet med fagets indhold tilrettelægges i en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er, hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervejs i arbejdet med fagets indhold medtænkes også, hvordan de studerende kan forberedes til at gennemføre bachelorprojektet.

Religionernes og livsanskuelsernes grundspørgsmål bringes løbende i dialog og konfrontation med fagets didaktiske spørgsmål og aktuelle udfordringer vedrørende børns læring og dannelse, således at den studerendes beslutninger om religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse i skolen kvalificeres.

I samklang med praktikken på 3. og 4. årgang arbejdes med faglig progression i hele skoleforløbet, årsplanlægning, planlægning og tilrettelæggelse af egentlige undervisningsforløb, undervisningsdifferentiering på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger, elevplaner og faglig evaluering. Endvidere fokuseres på læreropgavens etik og opgaver i spændet mellem det faglige indhold og elevernes dannelsesproces og hjemmemiljø.

Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår bl.a. underviseroplæg, oplæg fra studerende, gruppearbejde, afklarende og uddybende drøftelser. Oplæg såvel som studieprodukter vil være af både mundtlig og skriftlig art. Undervejs i studiet foretages ekskursioner til forskellige religiøse miljøer. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for didaktiske overvejelser.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

 

Titel:	Studieprodukt et
Type/Form:	Undervisning af medstuderende, mundtlig med mulighed for relevant skriftlighed
Omfang:	Én eller flere lektioner
Bedømmelse:	Godkendt/ikke-godkendt
Respons:	Mundtlig
Afleveringsfrist:	Senest 1. april på 4. årgang

 

Titel:	Studieprodukt to
Type/Form:	Skriftlig fagdidaktisk opgave, kan skrives i grupper på op til tre personer
Omfang:	Maks. 15 normalsider
Bedømmelse:	Godkendt/ikke.godkendt
Respons:	Skriftlig eller mundtlig –afgøres af holdets lærer
Afleveringsfrist:	Fastsættes af holdets underviser i holdets årsplan

 

Titel:	Studieprodukt tre
Type/Form:	Skriftlig religionsfaglig opgave, kan skrives i grupper på op til tre personer
Omfang:	Maks. 15 normalsider
Bedømmelse:	Godkendt/ikke-godkendt
Respons:	Skriftlig eller mundtlig –afgøres af holdets lærer
Afleveringsfrist:	Fastsættes af holdets underviser i holdets årsplan

Alle tre studieprodukter skal være afleveret og godkendt senest 1. april på 4. årgang.

De nærmere krav til og rammer for studieprodukterne fastsættes af fagets lærere.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som element i kristendomskundskab/religion.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Prøven indeholder ét element og der er forberedelsestid. 1. En samtale med udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål. Spørgsmålene er udarbejdet i samråd med de studerende, og formuleres ved afslutningen af de enkelte forløb. I alt formuleres 10-14 spørgsmål.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter, samt 45 minutters forberedelse.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	1. Tre godkendte studieprodukter.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur.

Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

1.      varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design,

2.      udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter,

3.      kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer,

4.      strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder,

5.      skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,

6.      formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning og læring,

7.      evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evalueringsformer,

8.      overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående emner og problemstillinger og

9.      være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1.      Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser.

2.      Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning.

3.      Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse.

4.      Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser.

5.      Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter.

6.      Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt materiel design.

7.      Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer.

8.      Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design.

9.      Vurdering af materialer, værktøj og redskaber.

10.  Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer.

11.  Fagenes betydning i samfundet.

12.  Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed.

13.  Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer.

14.  Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen.

15.  Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget.

16.  Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling.

17.  Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster.

18.  Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen.

19.  Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design.

20.  Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv.

21.  Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle materielle kulturer.

22.  Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.

23.  Maskinsikkerhed i skolens faglokaler.

24.  Udvikling af materiel design som skolefag.

Materiel design på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I undervisningen lægges der vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer til at arbejde innovativt og kreativt med faget, således at den studerende som færdiguddannet kan virke som en engageret og fagligt inspirerende lærer. Eksperimenterende og undersøgende praktisk-æstetiske arbejde er en grundlæggende arbejdsform i faget, og designprocesser danner sammen med genstandsanalyser, samfundsmæssige og historiske perspektiver veje til forståelse af kulturer og livsformer. Den faglige praksis og erfaringer herfra inddrages i fagdidaktiske refleksioner, som sammen med praktikerfaringer og fagdidaktisk teori vil give den studerende en professionsfaglig forståelse for fagets indhold og arbejdsformer samt rolle i skolen. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder fra lignende fagområder inddrages i faglige og didaktiske perspektiver. Der vil i studietiden indgå 2 obligatoriske studieuger, den ene omhandlende udeskole, og design i naturens rum, den anden er en studietur til en storby, hvor der arbejdes undersøgende med andre kulturudtryk.

Linjefaget omfatter 4 semestre, som organiseres omkring følgende indhold:

Eksperimenterende designprocesser og grundlæggende formgivningskompetencer

Den studerende tilegner sig grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i forskellige materialer og arbejder med designprocesser og dokumentation heraf. Der arbejdes med enkle formgivningsteknikker i fremstilling af brugsting og objekter, der relateres til æstetisk funktion og konteksten, som tingen skal indgå i. Vi arbejder med forskellige former for kreativ idéudvikling og der eksperimenteres med form, funktion og betydning i undersøgende designprocesser. I formgivning af brugsting inddrages funktionsanalyser, teorier om formsprog og formalæstetiske virkemidler.

Den studerende tilegner sig viden om design, designhistorie og forskellige typer af designprocesser.

Områdets studieprodukter falder i 3 dele:

1)      individuel portefolio over semesterets arbejder.

2)      Begrundet undervisningsforløb samt undervisningsmateriale evt. til brug for praktikforløb. Undervisningsmaterialet udarbejdes individuelt eller i gruppe, 5-8 sider.

3)      En selvstændig udarbejdet designproces fra idé til produkt og udarbejdelse af udstilling eller værk i offentligt rum.

Design og kulturanalyser

Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med genstandsanalyser med baggrund i viden om form, funktion, materialer, teknikker og samtidens muligheder. Gennem designprocesser undersøges og tilegnes kundskaber om materiel genstandskultur, som sammen med øvrige kildestudier danner baggrund for viden om materiel kultur som ramme og betydning for mennesker levede liv. Genstandsfeltet er design fra kunst til hverdagsliv. Der arbejdes med funktionelle brugsting med teoretisk indfaldsvinkler som identitet, krop og samfund, og viden om design og håndværk i pædagogisk og samfundsmæssig betydning.

Studieprodukt er en skriftlig genstands- og kulturanalyse med udgangspunkt i konkret produkt samt designproces og produkt. Der skal inddrages kulturhistoriske, kulturanalytiske og sociologiske kilder. Elementer fra analysen fortolkes og omsættes i egen designproces. Opgaven laves i grupper på 2-4 studerende. Analysedelen må fylde 5-8 sider (uanset gruppestørrelse).

Design og innovation

Designprocesser og produktfremstilling tager afsæt i viden om innovation, bærerdygtighed og brugerorienteret design. I designprocesserne arbejdes praktisk og teoretisk med innovation, bærerdygtighed og kreativitet i relation til æstetik og funktion, og branding og entreprenørskab medtænkes i designprocesserne. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet.

I studieproduktet skal arbejdes med brugerorienteret design i designproces og produkt samt skriftlig redegørelse. Udgangspunktet kan være enten innovation og/eller bæredygtighed og der udarbejdes en kort skriftlig redegørelse for baggrunden for emne (maks.3 sider).

Studie- og arbejdsformer

Alle temaer bearbejdes praktisk-æstetisk og teoretisk. Konkret æstetisk håndværksmæssigt arbejde er en grundlæggende arbejds- og læringsform, hvortil relateres teoretiske studier og genstandsstudier. Portofolio danner grundlag for egne læringsrefleksioner, samt didaktiske og professionsrettede refleksioner.

I begyndelsen af 4. semester udarbejder underviseren i samråd med holdet seks til otte faglige/fagdidaktiske problemfelter, som de studerende herefter arbejder selvstændigt med. Det er mellem disse, der trækkes lod til prøven.

Fagdidaktik indgår i alle temaer og praktikkens temaer inddrages i de relevante semestre.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Generelt forventes aktiv deltagelse i læringsaktiviteter, fremlæggelser, debatter og ekskursioner.  Den studerende skal

• udarbejde og fremlægge studieprodukter indenfor de 3 studieområder, temaet herfor vil relatere sig til semesterets indhold. I opgaverne indgår praktisk-æstetisk formgivningsprocesser og produkter, genstandsanalyser og kildestudier. Fremstillingsformerne kan være portefolio, mundtlig fremlæggelse, udstilling, opvisning eller skriftlig redegørelse. På det afsluttende semester skal der senest 15. april fremlægges oplæg til selvstændigt eksamensprojekt med skitser, inspirationsmateriale og problemstilling.
• opfylde mødepligten til det obligatoriske sikkerhedskursus som aftalt ved studieårets start
• deltage i de to obligatoriske studieophold – en udeskoleperiode og en kultur- og arbejdsuge i storby.

 

Titel	Studieuge 1 – Udeskoleperiode
Type/Form	Deltagelse
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Studieuge 2 – Kulturanalyser, praktisk og teoretisk
Type/Form	Deltagelse
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Studieprodukt 1
Type/Form	Portefolio med semesterets opgaver og arbejder med faglige refleksioner over disse, samt et undervisningsforløb til mellemtrinet. Udarbejdes Individuelt.
Omfang	Alle opgaver skal visualiseres og reflekteres. Min. 3 sider pr. opgave inkl. Skitser. Undervisningsforløbet maks. 3 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviser sammen med holdet

 

Titel	Studieprodukt 2
Type/Form	Udstilling og mundtlig fremlæggelse i grupper. Der udarbejdes gruppevis en skriftlig redegørelse om et selvalgt kulturområde og i forlængelse heraf udarbejdes individuelle designprojekter.
Omfang	3 sider/studerende i gruppen. Fremlæggelse 30 min/grp.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviser sammen med holdet

 

Titel	Studieprodukt 3
Type/Form	Udstilling og mundtlig præsentation af gruppearbejder. Individuelle designprojekter.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviser sammen med holdet

 

Titel	Maskinsikkerhed
Type/Form	Introduktion til og praktisk arbejde med rundsav, båndsav, tykkelseshøvl og afretter, samt håndværktøj. Viden om sikkerhedsbestemmelser.
Omfang	Inddrages i undervisningen
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Bevis
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviser jf års- og semesterplaner

 

Titel	Opstilling af udstilling af en gennemarbejdet designproces
Type/Form	Udstilling
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist	Senest dagen før prøven

 

 

 

Prøve:

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Lodtrækning mellem de 6-8 faglige/fagdidaktiske problemfelter, hvortil den studerende skal udarbejde et begrundet undervisningsforløb. Dette skal afleveres 1 dag efter lodtrækning. . Den mundtlige prøve består af to dele: 1. En samtale om udstilling af eget designprojekt. Udstillingen skal dokumentere en undersøgende og eksperimenterende designproces, der relaterer sig til kultur og genstandsanalyser. 2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne problemfelt.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	1. Godkendt deltagelse i maskinsikkerhedskursus. 2. Deltagelse i studieuger. 3. Et godkendt studieprodukt inden for hvert af de tre temaer. 4. Et kort skriftligt oplæg (max 3 sider) der relaterer sig til det individuelle designprojekt som afleveres ved en af læreruddannelsen nærmere fastsat dato. 5. Dagen før prøven opstiller den studerende en udstilling af en gennemarbejdet designproces.
Karaktergivning	Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for prøvens to dele. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen.

Mål

Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som musikunderviser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer,

1.      at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske kompetencer i forhold til at varetage musikundervisning af børn og unge,

2.      at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med musikalsk og pædagogisk overblik, indlevelse og myndighed,

3.      at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige, mangesidige og levende forhold til musik som igangsætter og vejleder,

4.      at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt identitetsskabende og kulturbærende fag,

5.      at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til musikpædagogiske teorier og metoder med inddragelse af udviklings- og forskningsarbejde, og

6.      at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1.      Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold.

2.      Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og progression.

3.      Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering, æstetiske læreprocesser og børns musikalske udvikling.

4.      Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb.

5.      Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske aktiviteter, instruktion og vejledning.

6.      Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning.

7.      Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn, musikfagets begrundelser, formål og indhold, musikpædagogiske begreber og teorier samt udviklings- og forskningsarbejde i musikundervisning.

2. Musikforståelse

Indholdet er:

1.      Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig musik ud fra bevidste valg af teori og metode.

2.      Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen inden for forskellige genrer, tider og kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer samt musik og medier.

3. Musikudøvelse

Indholdet er:

1.      Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt aktiviteter inden for musik og bevægelse.

2.      Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om og færdighed i at betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets anvendelsesmuligheder.

3.      Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire.

4.      Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils- og kormetodik samt ledelse af børnekor.

4. Musikalsk skaben

Indholdet er:

1.      Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne udarbejde musikalsk materiale til undervisningsbrug.

2.      Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik.

3.      Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer.

4.      Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj.

5. Personlige musikalske færdigheder

Indholdet er:

1.      Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og hovedinstrument gennem individuel undervisning.

2.      Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder.

3.      Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning.

4.      Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter.

5.      Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning.

6.      Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument.

7.      Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling.

Musik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der lægges i musikundervisningen på Læreruddannelserne Metropol vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF’erne. It inddrages i relevante områder.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

 

Titel	Rytmeaflytningsopgave
Type/Form	Intern skriftlig prøve
Omfang	Prøve: Cirka 30 min.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Prøven afholdes i starten af fagets 4. semester

 

Titel	Opgave i skabende musikalsk arbejde 1: Lydformning
Type/Form	Skriftlig (inkl. lydfil)
Omfang	Komposition på cirka 1-3 minutter
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Frist fastsat af underviseren i fagets 1. semester

 

Titel	Opgave i skabende musikalsk arbejde 2: Simpelt arrangement (fx baggrund, musik&bevægelse, lynarrangement)
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Cirka 1-3 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Frist fastsat af underviseren i fagets 1. semester

 

Titel	Opgave i skabende musikalsk arbejde 3: Talekor
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Cirka 15-30 takter, 3 stemmer (cirka 1-3 sider)
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Frist fastsat af underviseren i fagets 2. semester

 

Titel	Opgave i skabende musikalsk arbejde 4: Pædagogisk arrangement
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Cirka 4-8 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Frist fastsat af underviseren i fagets 2. semester

 

Titel	Opgave i skabende musikalsk arbejde 5: Selvkomponeret sang
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Cirka 10-20 takter (1 side)
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Frist fastsat af underviseren i fagets 2., 3. eller evt. 4. semester (individuelt)

 

Titel	Opgave i skabende musikalsk arbejde 6: Lynarrangement
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Cirka 2-5 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Frist fastsat af underviseren i fagets 3. eller 4. semester

 

Titel	Opgave i skabende musikalsk arbejde 7: Komposition
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Cirka 1-2 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Frist fastsat af underviseren i fagets 4. semester

 

Titel	Opgave i skabende musikalsk arbejde 8: Arrangement for stort orkester
Type/Form	Skriftlig (partitur)
Omfang	Cirka 5-20 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Skriftlig
Afleveringsfrist	Ved udgangen af fagets 4. semester

 

Titel	Sangliste (Godkendt varieret liste på ti becifrede sange til brug ved prøven i brugssang, brugsklaver og/eller brugsguitar)
Type/Form	Skriftlig (liste)
Omfang	1 side (10 sange), evt. suppleret med sange i kopi som bilag
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Ingen (ud over godkendelsen)
Afleveringsfrist	Ved udgangen af fagets 4. semester

 

Titel	Materiale til anvendelse ved prøven i sang og hovedinstrument
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Cirka 3-10 sider (noder eller anden notation)
Bedømmelse	Studieproduktet bedømmes godkendt, såfremt det er afleveret.
Respons	Ingen (indgår i eksamensgrundlag)
Afleveringsfrist	Ved udgangen af fagets 4. semester

 

Titel	Komposition
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Cirka 3-30 sider (noder, evt. suppleret med kort kommentar)
Bedømmelse	Studieproduktet bedømmes godkendt, såfremt det er afleveret.
Respons	Ingen (indgår i eksamensgrundlag)
Afleveringsfrist	Ved udgangen af fagets 4. semester

 

Titel	Faglig-pædagogisk projekt 1
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: Maks. 15 sider.
Bedømmelse	Studieproduktet bedømmes godkendt, såfremt det er afleveret.
Respons	Ingen (indgår i eksamensgrundlag)
Afleveringsfrist	Ved udgangen af fagets 4. semester

 

Titel	Faglig-pædagogisk projekt 2
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: Maks. 15 sider.
Bedømmelse	Studieproduktet bedømmes godkendt, såfremt det er afleveret.
Respons	Ingen (indgår i eksamensgrundlag)
Afleveringsfrist	Ved udgangen af fagets 4. semester

De to faglig-pædagogiske projekter skal tilsammen dække områderne musikudøvelse, musik­forståelse og musikalsk skaben. Mindst et af projekterne skal være tilknyttet et konkret praktik­forløb. I begge projekter skal fagdidaktik indgå med en vis substans. Forsknings- og udviklings­arbejder kan inddrages.

Afløsning

Den studerende kan inden indstilling til prøve afløse enten sang eller hovedinstrument efter eget valg (praktisk intern prøve).

Praktik

Områder til observation inddrages i praktikken. Den studerende vælger i samarbejde med underviseren et problemfelt til observation inden for musikundervisningen.

Individuel undervisning

På Institut for Skole og Læring udbydes klaver som hovedinstrument. Undervisning i hovedinstrument, brugsklaver og sang foregår individuelt og på små hold.

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6ÅV/36ECTS
Type	Mundtlig/praktisk, individuel prøve.
Form	Prøven indeholder 2 dele: A) Praktisk prøve i egne udtryksfærdigheder og skabende musikalsk arbejde og musikledelse: 1. Sang. 2. Hovedinstrument og evt. andre instrumenter. 3. Brugssang/brugsklaver og/eller brugsguitar. 4. Skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition. I tilknytning til denne del indgår en kort samtale med censor og eksaminator. B) Mundtlig prøve i faglig-pædagogiske projekt. Der trækkes lod mellem de to faglig-pædagogiske projekter. Resultatet af lodtrækningen offentliggøres 1 uge før eksamen. Prøven former sig som en mundtlig redegørelse og diskussion af musikfaglige og musikpædagogiske problemstillinger. Denne del kan være gruppeprøve (maks. 3 studerende). Hvis sang eller hovedinstrument er afløst i løbet af studietiden, bortfalder dette punkt under prøveområde A.
Varighed – ved mundtlig/praktisk prøve inkl. votering	45 minutter pr. studerende.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Under studietiden: En godkendt rytmeaflytningsopgave.  8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde. Før prøven: Materiale til den praktiske prøve: En godkendt varieret liste på 10 becifrede sange til brug ved prøven i brugssang, brugsklaver og/eller brugsguitar. Materiale til anvendelse ved prøven i sang og hovedinstrument. Hvis sang eller hovedinstrument er afløst, skal der ikke medfølge materiale til den del, der er afløst. En komposition til anvendelse ved prøven i skabende musikalsk arbejde og musikledelse. To faglig-pædagogiske projekter med i alt fire oplæg til eksamination.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin.

Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Natur/teknik har fokus på naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabsteoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen. Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv.

Mål

Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til

1.      at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin undervisning.

2.      at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefaget natur/teknik.

3.      at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål.

4.      at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tanke- gange, der er tilpasset elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt.

5.      at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og engagement for naturfagene.

6.      at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde ved at færdes i naturen.

7.      at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknik undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression.

8.      at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1.      formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse.

2.      skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.

3.      viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.

4.      det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.

5.      kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisningsmidler.

6.      opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med udgangspunkt i fagets bestemmelser.

7.      planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning, der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive, affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.

8.      evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.

9.      viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.

10.  nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt.

11.  viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige undervisning.

12.  naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som børn møder i omverdenen.

13.  stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge.

14.  kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet.

15.  viden om teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling og forskellige verdens-billeder.

16.  naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af naturvidenskabernes og teknologiens historie og idegrundlag.

17.  færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/ eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt at bygge og designe enkle konstruktioner.

18.  Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.

19.  ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til natur- og samfundsudviklingen.

20.  viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informationsteknologi.

Natur/teknik på Institut for Skole og Læring  – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Natur/teknik bygger på et bredt naturfagligt fundament. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende.

Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisningens indhold er organiseret i  fagdidaktiske temaer. Hvert tema vil omfatte faglig teori, praktisk arbejde samt fagdidaktik. Der vil i alle temaer indgå eksemplarisk valgt indhold, der kan beskrives i en progression i forhold til folkeskolens natur/teknik-undervisning fra 1. til 6. kl.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Desuden indgår et antal ekskursioner og studiebesøg.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

Den studerende skal gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus for lovligt at kunne arbejde i et naturfagslokale.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

1.      tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen

2.      tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber

3.      gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende skal for at opfylde sin deltagelsespligt og blive indstillet til eksamen have  godkendt/bestået følgende obligatoriske indstillingsprodukter:

Titel	Sikkerhedskursus
Type/Form	Aktiv deltagelse hele dagen
Omfang	1 dags kursus
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons
Afleveringsfrist	Inden udgangen af 4. semester

 

Titel	Fagfaglig opgave
Type/Form	Individuel skriftlig opgave. Med udgangspunkt i et af de lodtrukne fagfaglige spørgsmål til eksamen, udarbejdes en individuel fagfaglig opgave
Omfang	1 normalside
Bedømmelse	Opgaven vurderes godkendt såfremt den er afleveret.
Respons	Holdet kan vælge at bruge undervisningstid på en mundtlig fremlæggelse af opgaven og i den forbindelse få mundtlig respons
Afleveringsfrist	Afleveringsdato inden udgangen af 2. semester fastsættes af holdets underviser.

 

Titel	IKT produkt
Type/Form	Fremstilling af IKT-produkt og fremlæggelse af produktet for holdet. Med udgangspunkt i et af de lodtrukne spørgsmål til eksamen fremstilles og fremlægges et IKT-produkt. Produktet defineres nærmere af holdets underviser og kan f.eks. være produktion af en film eller en interaktiv tavlefil. IKT-produktet må ikke tage udgangspunkt i det samme lodtrukne spørgsmål som den fagfaglige opgave.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig respons fra hold + underviser
Afleveringsfrist	Afleveringsdato inden udgangen af 2. semester fastsættes af holdets underviser.

 

Titel	Stor skriftlig opgave
Type/Form	Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Opgaven skal indeholde et begrundet undervisningsforløb til 3. klasse og have fokus på progression i undervisningen i natur/teknik
Omfang	Maks. 15 sider
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Skriftlig respons
Afleveringsfrist	Afleveringsdato inden udgangen af 2. semester fastsættes af holdets underviser.

 

Titel	Synopsisoversigt
Type/Form	Individuelt skriftligt produkt. Oversigten skal demonstrere at synopserne kommer bredt rundt i faget natur/teknik og arbejder med trinmål fra alle fire CKF’er i faghæftet for natur/teknik.
Omfang	1 side
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig respons
Afleveringsfrist	Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser.

 

Titel	Synopsis 1
Type/Form	Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Undervisningsforløb til 1.klasse. Fokus på afdækning af forforståelse med inddragelse af elevernes hverdagsopfattelser og erfaringer.
Omfang	Maks. 5 normalsider
Bedømmelse	Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret
Respons	Skriftlig respons
Afleveringsfrist	Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser.

 

 

Titel	Synopsis 2
Type/Form	Individuel skriftlig opgave. Undervisningsforløb til 6. klasse. Fokus på progression til naturfag i overbygningen
Omfang	Maks. 5 normalsider
Bedømmelse	Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret
Respons
Afleveringsfrist	Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser.

 

Titel	Synopsis 3
Type/Form	Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes grupper af 2-3 studerende. Undervisningsforløb til 4. klasse. Fokus på undervisning i eksterne læringsrum.
Omfang	Maks. 5 normalsider
Bedømmelse	Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret.
Respons
Afleveringsfrist	Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser.

 

Titel	Synopsis 4
Type/Form	Individuel skriftlig opgave. Undervisningsforløb til 2. klasse. Fokus på praktisk og eksperimentelt arbejde i natur/teknik.
Omfang	Maks. 5 normalsider
Bedømmelse	Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret.
Respons
Afleveringsfrist	Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser.

 

Titel	Undervisning/ekskursion
Type/Form	Deltagelse i planlægning og gennemførelse af en ekskursion eller undervisningsgang for holdet.
Omfang	Deltagelse i planlægning og gennemførsel af en ekskursion.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig fra opponentgruppe og underviser.
Afleveringsfrist	Gennemføres inden udgangen af 4. semester på en dato fastsat af holdets

 

Titel	Opponent på medstuderendes undervisning/ekskursion
Type/Form	Give kvalificeret feedback til den undervisende gruppe efter underviserens anvisninger.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Gennemføres inden udgangen af 4. semester på en dato fastsat af holdets underviser.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i natur/teknik.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Praktisk/mundtlig, individuel eller gruppeprøve.
Form	Prøven er delt i 2 prøver. 1. Prøve: Sker ved lodtrækning blandt de fem synopser. Den eller de studerende skal vise repræsentative aktiviteter/forsøg fra undervisningsforløbet i synopsen, og forholde sig didaktisk og naturfagligt til indholdet i undervisningsforløbet (ca. 30 min). 2. Prøve Kendt lodtrukkent spørgsmål inden for CKF. Ingen forberedelsestid. Der må ikke medbringes egne hjælpemidler. (ca. 10 min. pr. studerende).
Varighed (inkl. votering)	Der gives 1½ times forberedelse til første delprøve. Ingen forberedelse til anden delprøve. 1 studerende: 45 min. 2 studerende: 75 min. 3 studerende: 100 min. 4 studerende: 120 min.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Godkendte obligatoriske indstillingsprodukter
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Linjefaget Pædagogisk ledelse handler om, hvor, hvorfor og hvordan ledelsesaspektet optræder i en professionel lærers virke. Faget tager udgangspunkt i problemstillinger fra forskellige ledelsesarenaer i skolen, herunder skoleledelse, afdelingsledelse, projektledelse, teamledelse og klasseledelse.

Centralt i linjefaget står den studerendes udvikling af personlige lederkompetencer. Dette sker i vekselvirkning mellem teori og praksis, og i samarbejde med andre studerende, med undervisere og med eksterne parter.

Den studerende vil i linjefaget arbejde på tre kvalifikationsniveauer; viden, færdigheder og kompetencer. Fagets fokus er at uddanne studerende, der kan omsætte deres uddannelse til professionens praksis.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

a.       fastlægge, formulere og begrunde resultatmål

b.      definere og etablere strukturer, der understøtter muligheden for organisationers resultater

c.        motivere og engagere andre

d.      formulere og begrunde ønsket om at lede

a.       lede og lade sig lede i en kompleks organisation med mange interessenter

b.      forholde sig konstruktivt til medarbejderes og kollegers ressourcer og kompetencer

c.       identificere og forholde sig til ledelsesproblematikker i en række ledelsesarenaer

d.      lægge strategier for udmøntning af egne og andres beslutninger

e.       foretage begrundede valg af styringsværktøjer

f.       kommunikere effektivt gennem bevidsthed om mål, modtager, genre og medie

g.      reflektere over egen kompetenceudvikling i forhold til organisationens behov

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Skolen og dens kontekst

a.       Skolens professionalisering

b.      Skolen i den kommunale og statslige styringskæde

c.       Uddannelsespolitik og skole

d.      Organisationsteori herunder struktur, kultur og processer

e.       Relationer i organisationer herunder diskursteori og magtteori

Skolen som organisation og arbejdsplads

a.       De skiftende krydspres for ledere og for lærere herunder skolens mange interessenter og forskellige iagttagelsesperspektiver

b.      Kommunikation internt og udad organisationen herunder skole/hjem-samarbejde

c.       Principper for arbejdstidsplanlægning og skemalægning

d.      Samarbejde med offentlige instanser og faglige organisationer

e.       Personaleledelse herunder motivation, kompetenceudvikling, den vanskelige samtale og afdækning af ressourcer og kompetencer

f.       Ledelse af professionelle medarbejdere herunder medledelse

g.      Vurdering og brug af styringsværktøjer

Pædagogisk lederskab

a.       Værdimæssige og etiske dilemmaer mellem ledelsesfilosofi og praksis

b.      Strategisk kompetenceudvikling for ledelse og medarbejdere

c.       Den pædagogiske og didaktiske dimension i begrebet pædagogisk ledelse

d.      Det potentielle dilemma mellem det personlige engagement (selvrealiseringen) og de professionelle forpligtelser (loyaliteten)

e.       Udvikling af lederpersonlighed herunder personlig fremtræden

f.       Klasseledelse som lærerkompetence

g.      Evaluering og dokumentation

 

Pædagogisk ledelse på Institut for Skole og Læring

Indholdsbeskrivelse:

Undervisnings- og arbejdsformer:

Faget bygger på den præmis, at ledelse sker igennem ledelseskommunikation. Der arbejdes derfor med viden om og færdigheder i søgning i nationale og internationale forskningsdatabaser, fremlæggelse for og undervisning af medstuderende, ledelse af og deltagelse i arbejdsgrupper, planlægning og gennemførsel af projekter individuelt og sammen med andre, læsning og diskussion af faglige tekster på dansk, engelsk og de nordiske sprog, deltagelse i oplæg fra interne og eksterne undervisere, undersøgelser i praksisfeltet og arbejde med personlig fremtræden gennem fx rollespil. Nationale forsøgs-, forsknings- og udviklingsarbejder om undervisning såvel som om ledelse inddrages i videst muligt omfang.

Informations- og kommunikationsteknologiske redskaber indgår i såvel undervisningen som de studerendes selvstændige arbejde med faget.

Studieprodukter:

Den studerende udarbejder individuelt eller i samarbejde med andre ét studieprodukt pr. semester. Studieproduktet har ikke nødvendigvis form af et skriftligt arbejde. Hvert studieprodukt fungerer som indstillingsopgave i forbindelse med linjefagseksamen. Studieprodukterne skal imitere ledelsesopgaver fra skolens praksis fx breve til skolens interessenter, projektbeskrivelser, evalueringer, ansøgninger, strategi- og handleplaner, rollespil, coachingsamtale etc. Indhold i og krav til studieprodukterne fastlægges af holdets undervisere i linjefaget pædagogisk ledelse.

De fire studieprodukter fungerer som indstillingsopgaver og skal godkendes af én af holdets undervisere indenfor det pågældende semester. De fire godkendte studieprodukter er forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til linjefagseksamen.

Den obligatoriske studietur:

Linjefaget indeholder en obligatorisk studietur, der skal belyse den internationale dimension af ledelse. Der kan fx besøges institutioner med en anderledes ledelseskultur i og omkring grunduddannelser.

Fagets samspil med praktikken:

Profillæreruddannelsens praktik på syvende semester fokuserer på kompetencemål, der omhandler ledelsesdimensionen og som supplerer de øvrige kompetencemål for fjerde årgangs praktik. Praktikundervisning- og vejledning varetages på skolen af en ressourceperson med lederansvar og særlige kompetencer i og erfaring med en eller flere  ledelsesarenaer.

Praktikken har følgende kompetencemål; som supplerer de almene kompetencemål for fjerde årgangs praktik:

1.      Den studerende skal kunne analysere en ledelsesmæssig problemstilling, lægge en velbegrundet strategiplan og kunne omsætte denne til konkret handling.

2.      Den studerende skal kunne identificere en kommunikativ problemstilling og vælge og anvende hensigtsmæssigt sprog og medie for at løse problemstillingen.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Holdets undervisere vurderer i fællesskab om den enkelte studerende har opfyldt deltagelsespligten. Deltagelsespligten opfyldes gennem følgende fire punkter:

1.      Aktiv deltagelse i undervisningen jf. beskrivelsen af fagets arbejdsformer

2.      Bestået praktik

3.      Fire godkendte indstillingsopgaver

4.      Deltagelse i fagets obligatoriske studietur

 

Titel	Indstillingsopgave 1: Projektplan for inklusion
Type/Form	Skriftlig to-delt opgave samt deltagelse i feedback
Omfang	Maksimum 5 normalsider samt mundtlig feedback på medstuderendes opgave
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Skriftlig individuel feedback fra underviser og mundtlig feedback fra medstuderende
Afleveringsfrist	5. december

 

Titel	Indstillingsopgave 2: Skolekulturanalyse
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Minimum 7 og maksimum 10 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Mundtlig indviduel feedback
Afleveringsfrist	1. april

 

Titel	Indstillingsopgave 3: Internationalt udsyn
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Minimum 7 og maksimum 10 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Mundtlig indviduel feedback
Afleveringsfrist	1. oktober

 

Titel	Indstillingsopgave 4: Lederens strategiplan med kommunikativ problemstilling
Type/Form	Mundtlig fremlæggelse med understøttelse af valgfrit medie
Omfang	30 minutter
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Mundtlig feedback fra hold og underviser
Afleveringsfrist

 

Titel	Obligatorisk studietur
Type/Form	Studierejse
Omfang	4-7 dage
Bedømmelse	Godkendelse ved fremmøde
Respons	Mundtlig individuel feedback
Afleveringsfrist	7. semester

 

 

 

Prøve:

Linjefagsprøve er mundtlig og består af 45 min. forberedelse og 45 min. prøve inkl. votering. Der foretages lodtrækning mellem et antal beskrivelser af praksisdilemmaer på hver maksimalt 1 normalside plus evt. bilag fra de forskellige ledelsesarenaer. Den studerende skal demonstrere kompetence til at analysere praksisdilemmaet gennem teori og beskrive processen hen imod en løsning for professionens praksis samt gøre rede for de opgaver en leder i den givne situation må påtage sig.

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve
Form	Samtale om et lodtrukkent praksisdilemma.
Varighed (inkl. votering)	Forberedelsestid: 45 min. Prøvetid: 45 min. inkl. votering
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningen i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøven	For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere 1.      Bestået praktik 2.      Fire godkendte indstillingsopgaver 3.      Deltagelse i fagets obligatoriske studietur 4.      Opfyldt deltagelsespligt i øvrigt
Karaktergivning	Der gives én samlet karakter efter 7 trinsskalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori.

De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning.

Mål

Den studerende opnår kompetence til

1.      at udvikle undervisnings-, planlægnings- og kritisk refleksionskompetence til undervisning i og udvikling af samfundsfag i folkeskolen,

2.      at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet og i det offentlige rum,

3.      at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og praktik,

4.      at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse,

5.      at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi,

6.      gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk kompetence,

7.      begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for kontinuitet og dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den enkelte elevs forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og

8.      at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i tværfaglige relationer i folkeskolen.

Centrale kundskaber og færdigheder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1.      Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og projektarbejde, det eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber.

2.      Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation, evaluering og prøver.

3.      Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen.

4.      Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold og historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder i og uden for skolen.

5.      Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for undervisning i samfundsfag.

6.      Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og virksomhedsbesøg.

2. Samfundsfaglige begreber, teori og metode

Indholdet er:

1.      Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur.

2.      Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.

3.      Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse.

4.      Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske undersøgelser.

3. Faglige genstandsområder

Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.

1.      Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation. Levevilkår, livsformer, integration og social arv.

2.      Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund.

3.      EU’s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation til Danmark og det internationale system.

4.      Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug, teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse.

5.      Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer. Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder.

6.      Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.

7.      It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget samfundsfag.

Samfundsfag på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik.

Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering.

Faget er kendetegnet ved kontinuitet og dynamik. Fagets kontinuitet sikres gennem en række kernefaglige begreber, som faget beskæftiger sig med og udvikler sig på baggrund af. Disse begreber er eksempelvis: magt, demokrati, velfærdsstat, økonomisk vækst, ressourcer og normer. Begreberne har alle grundlæggende definitioner, som der fagligt er bred enighed om. Fagets dynamik er todelt og kendetegnet ved:

1.      Begrebernes anvendelse i den offentlige debat og udviklingen af den offentlige forståelse af begreberne.

2.      Begrebernes anvendelse i primært dansk politologisk, økonomisk og sociologisk forskning, hvor begreberne anvendes i fortolkning af politiske begivenheder, økonomisk udvikling og menneskelige relationer. Forskningen er typisk kendetegnet ved en del empirisk materiale, der varierer bredt mellem kvalitative og kvantitative former. I undervisningen anvendes nyere forskningsbaserede publikationer fra andre lande, men primært i danske udgivelser.

Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at kunne formidle samfundsstrukturer for eleven, så eleven bliver i stand til at kunne agere indenfor og udfordre de strukturelle rammer i uddannelsessektor, arbejdsmarked, det politiske liv og fritidslivet.

Folkeskolefaget er typisk placeret med alle timer en dag om ugen. Forældre har derfor en central rolle som samtalepartner for eleven om spørgsmål af samfundsmæssig karakter. Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at inspirere forældre til en aktiv deltagelse i elevens faglige udvikling.

Når den studerende møder faget er det i udgangspunktet et mundtligt fag. Fagets arbejdsform er primært plenumdiskussioner på baggrund af oplæg fra studerende eller underviser. Hvis der anvendes gruppediskussioner, er det typisk af kortere varighed. Den studerende kommer til at arbejde med både selvstændigt udarbejdede oplæg og gruppebaserede oplæg.

Den faglige skriftlighed indgår i studiet på første semester, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave. Opgaven er en længere opgave, som både er fagligt begrundet samt indeholder didaktiske overvejelser om et konkret undervisningsforløb. Opgaven er tæt knyttet til praktikken. Opgaven skrives i praktikgrupper og er placeret på første semester, så de studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af deres samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt og praktiske erfaring skal de studerende holde et oplæg om førstesemesteropgaven for de andre studerende på andet semester.

 Faget er problemorienteret, og den studerende får mulighed for at fordybe sig i den problemorienterede arbejdsform både skriftligt og mundtligt. Målet er, at den studerende får et indgående kendskab til den problemorienterede arbejdsform, og med denne tilgang kan bidrage til at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder. Det forventes, at den studerende, på baggrund af egne erfaringer med den problemorienterede arbejdsform, forbereder sig på at indgå i forpligtigende samarbejder i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse.

På første og andet semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med det fagdidaktiske tema: ’lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere’.

På tredje og fjerde semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med de to fagdidaktiske temaer: evaluering og vurdering. Begreberne kobles til 9. klasses afgangsprøve og giver de studerende flere metoder til evaluering af undervisning og vurdering af elever. Der arbejdes konkret med udarbejdelse af prøvespørgsmål med tilhørende bilag til 9. klasses afgangsprøve.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende skal på studiet aflevere  tre semesteropgaver.

 To af semesteropgaverne skal indeholde konkrete undervisningsforløb, der  dækker  to af folkeskolefagets  tre indholdsområder:

• Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
• Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
• Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet.

I en af semesteropgaverne skal den studerende forholde sig til fagets progression og udarbejde en overordnet plan for hele 8. og 9. klassetrin.

Opgaverne må udarbejdes i grupper på op til 4. studerende.

Den studerende skal igennem studiet holde minimum tre af de fire nedenstående oplæg:

• Fremlæggelse af 1. semesteropgave.
• Med afsæt i et af undervisningens emner præsenteres et folkeskolerelevant undervisningsforløb.
• Diskussionsoplæg på baggrund af en samfundsaktuel problemstilling.
• Fremlæggelse af eget produceret eksempel på prøvespørgsmål til folkeskolens afgangsprøve.

Det forventes at den studerende anvender it-baserede værktøjer i sine fremlæggelser.

Titel	Semesteropgave 1, 2 og 3
Type/Form	Skriftlig
Omfang	8 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke  godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig respons, afhængigt af, hvorvidt opgaven er genstand for fremlæggelse.
Afleveringsfrist	På en af holdets underviser fastsat dato.

 

Titel	Oplæg 1,2,3 og 4
Type/Form	Mundtlig
Omfang	2 timers forberedelse pr. oplæg af 20-30 minutters længde
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	På en af holdets underviser fastsat dato.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag.

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig prøve. Der er mulighed for gruppeprøve på op til 3 studerende sammen.
Form	En samtale med udgangspunkt i 4-6 på forhånd kendte spørgsmål tildelt ved lodtrækning. Der gives forberedelse.
Varighed (inkl. votering)	1 studerende: 45 min. samt 45 min. forberedelsestid. 2 studerende: 75 min. samt 45 min. forberedelsestid. 3 studerende: 100 min. samt 45 min. forberedelsestid
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Opfyldelsen af deltagelsespligten og godkendelse af obligatoriske studieprodukter
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Faget arbejder i spændingsfeltet mellem social-, sundheds og pædagogiskfaglige grundspørgsmål og problemstillinger med særligt fokus på udvikling af en bedre indsats for udsatte børn og unge i skolesammenhænge.

Linjefaget sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge og gennemføre en helhedsorienteret og tværprofessionel forebyggende indsats for udsatte børn og unge.

I faget arbejdes der derfor målrettet mod udvikling af de studerendes kompetencer til både selvstændigt såvel som i samarbejde på tværs af faggrupper at kunne iværksætte og koordinere en forebyggende indsats for udsatte børn og unge med skolens samlede virke som omdrejningspunkt.

Mål

Målet er at den studerende tilegner sig kompetencer til at

·         analysere og forstå sammenhængen mellem sundhedsforhold, sociale forhold og pædagogiske problemstillinger med særligt fokus på udsatte børn og unge

·         forstå betingelserne for skolens virke set i relation til de omgivende sektorers betydning for elevens, familien og skolens handlemuligheder

·         kunne deltage i udviklingen af og handle fremadrettet i tværprofessionelle indsatser med skolens praksis som omdrejningspunkt

·         kunne udvikle og handle fremadrettet i skolens virke under velovervejet hensyntagen til eksterne forhold af betydning for udsatte børn, unge og deres familier

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Socialt arbejde med børn og unge

·         børne- og ungepolitikkens betydning for skolens virke

·         organisering af det kommunale arbejde på børne-/ungeområdet

·         indsatser og foranstaltninger for udsatte børn, unge og familier

·         helhedsorienterede tilgange til udsatte børn, unge og familier

·         relationsdannelse med og understøttelse af udsatte børn og unge

·         former for udsathed, udstødningsmekanismer, marginalisering og kategorisering med særligt fokus på børn og unge

·         metoder til opsporing af udsatte børn og unge

·         tværprofessionelt samarbejde mellem socialforvaltning og skole omkring udsatte børn og unge

Udsatte børn og unges sundhed og trivsel

·         Sammenhæng mellem fysisk og psykisk sundhed

·         Sundheds- og sygdomsbegreber

·         Sundhedsfremme og sundhedspædagogik

·         Sundhedssystemets opbygning og funktion med særligt fokus på børn og unge

·         Danske skolebørns sundhed og trivsel

·         Tværprofessionelt samarbejde mellem sundhedspersonale og skolens ansatte om udsatte børn og unge

Krop, bevægelse og læring 

·         Krop og bevægelses betydning for børn og unges sundhed og trivsel

·         Sammenhæng mellem krop og kognition

·         Forholdet mellem leg og læring

·         Bevægelsesfaglige aktiviteter med børn og unge

·          Tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger om udsatte børn og unge

Social innovation og entreprenørskab

·         Social innovation og entreprenørskab

·         Videnskabsteori og metode med fokus på social innovation og entreprenørskab

·         Projektledelse og forankring af sociale innovationsprocesser

·         Evaluering af sociale udviklingsprocesser

·         Metoder til afdækning af udviklingsressourcer i lokalsamfundet

·         Metoder til lokalsamfundsinddragelse i sociale innovationsprocesser

·         Tværprofessionelt og tværsektionelt samarbejde om sociale innovation

Fagets indhold og læsning på Institut for Skole og Læring

Faget læses i følgende 5 temamoduler:

Modul 1 (5 semester)	Introduktion til socialt arbejde med udsatte børn og unge Omfang: 3 ects
Modul 2 (5. semester)	Krop, bevægelse og læring Omfang: Omfang: 8 ects
Modul 3 (6. semester)	Sundhed og trivsel – med særligt fokus på udsatte skolebørn og deres familier Omfang: 6 ects
Modul 4 (6. og 7. Semester)	Social innovation og entreprenørskab  Omfang: 7 ects
Modul 5 (7. og 8. semester)	Metoder i socialt arbejde Omfang: 12 ects

 

Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde inden for alle indholdsområder af faget. Faget placeres som et toårigt fag på 3. og 4. årgang. Fagets indholdsområder har stor spændvidde. For at sikre sammenhæng og velvalgt progression forpligtes de studerende på at føre læringsdagbog i faget som en del af deltagelsespligten. Rammerne for læringsdagbogen og bedømmelsen heraf fastlægges af fagets hovedunderviser. 

 

Modul 1: Introduktion til socialt arbejde med udsatte børn og unge

Mål ·         At den studerende får begyndende forståelse for kompetencefordelingen arbejde på børn og ungeområdet ·         At den studerende får indsigt i den kommunale politik på børn og ungeområdet, og dennes betydning for arbejdet med børn og unge i skolesammenhæng

Indhold ·         Organiseringen af arbejdet på børn- og unge området. Herunder kompetencefordelingen imellem de forskellige professioner der arbejder med udsatte børn. ·         Intro til den kommunale børnepolitik og dennes betydning for arbejdet med børn og unge i skolesammenhæng. ·         Introduktion til lovgivning på børn- og ungeområdet. ·         Introduktion til arbejdet med en børnesag: fra opsporing, henvendelse/underretning til foranstaltning, med særligt fokus på skolens rolle og funktion. ·         Introduktion til helhedsorienteret tilgang til udsatte børn og unge, med særligt fokus på levevilkårs konsekvenser for udsatte børn, på samfunds- , gruppe- , familie-, og individ niveau.

 

 

Modul 2:  Krop, bevægelse og læring

Målet er at den studerende: ·         Opnår indsigt i krop og bevægelses betydning for trivsel og sundhed ·         Opnår indsigt i sammenhængen mellem krop og kognitiv læring af særlig betydning for udsatte børn og unge i indskolingen ·         Opnår indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre, formidle og vurdere forskellige typer af bevægelsesaktiviteter med særligt fokus på behovene hos udsatte børn og unge i skolen ·         Forstår sammenhængen mellem og forskellene i leg og læring i et bevægelsesfagligt perspektiv på udsatte børn og unge ·         Opnår bevægelsesfaglige og kropslige kompetencer med fokus på skolen som helhed - herunder især samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen

Indhold ·         Undervisningen veksler mellem teori og praksis: ·         I praksisdelen lægges vægt på at afprøve, udføre og tilegnelsen af færdigheder knyttet til gennemførslen af bevægelsesfaglige aktiviteter i indskolingen ·         I både teori- og praksisdelen vil didaktik være et centralt emne i relation til målgruppen ·         I den teoretiske del lægges vægt på indføring af centrale teorier og begreber som understøttelse og perspektivering af bevægelsesfaglige og kropslige aktiviteter i indskolingen ·         Indføringen i muligheder og udfordringer knyttet til tværprofessionelt pædagogisk samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen tematiseres

Modul 3: Sundhed og trivsel – med særligt fokus på udsatte skolebørn og deres familier

Mål ·         At de studerende tilegner sig viden, der gør dem i stand til at iagttage skolebørn med sundheds- og trivselsproblemer. ·         At de studerende tilegner sig viden om betydningen af skolebørns sundhed og trivsel set i relation til deres faglige læreprocesser og personlige udvikling ·         At de studerende tilegner sig forståelse for muligheder og barrierer i det tværfaglige arbejde mellem lærere og sundhedspersonale.

Indhold ·         Sundshedspædagogik ·         Sundheds- og sygdomsbegreber ·         Social ulighed i sundhed ·         Danske skolebørns sundhed og trivsel ·         Det normale skolebarns fysiske udvikling ·         Sammenhæng mellem den fysiske og den psykiske sundhed. Psykosomatik. ·         Børn der vokser op i misbrugsmiljø. ·         Børn der vokser op i familier med psykisk sygdom ·         Børn med selvskadende adfærd. ·         Børn og stress ·         Tværfagligt og tværsektionelt samarbejde i et sundhedsfagligt perspektiv

 

 

 

Modul 4: Social innovation

Målet er at den studerende bliver i stand til:  ·         Konstruktivt og kritisk at kunne vurdere praksis- udviklings og forskningsbaseret videns relevans forhold til udvikling af praksis med særligt fokus på udsatte børn og unge i skolen ·         At kunne anskue konkrete muligheder og barrierer for at implementere forsknings- og udviklingsresultater om udsatte børn og unge i skolen. ·         At kunne udvælge, iværksætte og lede sociale innovationsaktiviteter på skolen i samarbejde med andre professioner, sektorer og målgruppen.

Indhold ·         Social innovation som udviklingsstrategi ·         Videnskabsteori og metoder med særligt fokus på social velfærdsinnovation ·         Metoder til og viden om afdækning af udviklingsressourcer i lokalsamfundet ·         Metoder til og viden om lokalsamfundsinddragelse i sociale innovationsprocesser ·         Metoder til evaluering af sociale udviklingsprocesser ·         Projektledelse og projektstyring af involverende sociale innovationsprocesser ·         Tværprofessionelt samarbejde som social innovativ indsats

 

 

Modul 5: Socialt arbejde i skolens praksis

Målet er at den studerende opnår viden om: ·         Relevant lovgivning på området. ·         Indsatser og foranstaltninger for udsatte børn, og disses betydning for børnenes dagligdag og generelle udvikling. ·         Børns udvikling og relationer, herunder fokus på resiliens og mestring. ·         Betydningen af, at være udsat, udstødning, marginaliseret og kategorisering. Herunder læreres muligheder for at indgå i relationsdannelsen og understøtte udsatte børns resiliens og mestringsstrategier.

Indhold: ·         Metoder til opsporing af udsatte børn samt håndtering af henvendelser vedrørende udsatte børn. ·         Inddragelsesmetoder til brug for arbejdet med udsatte børn og deres forældre ·         Kommunikation med udsatte børn, unge og deres forældre, herunder dialog omkring vanskelige og komplekse problemstillinger. ·         Tværprofessionelt samarbejdet mellem socialforvaltning og skole omkring udsatte børn.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Titel	Modul 1
Type/Form	De studerende fremlægger i grupper en udarbejdet skriftlig analyse af børnepolitikkens betydning for arbejdet og organiseringen af arbejdet på børn og unge området, med udgangspunkt i en konkret kommunes børnepolitik.
Omfang	Omfang af opgaven fastsættes af underviser.
Bedømmelse
Respons	Indstillingsopgaven bedømmes med bestået/ikke bestået ud fra både det skriftlige arbejde og den mundtlige fremlæggelse.
Afleveringsfrist

 

Titel	Modul 2
Type/Form	En problemorienteret analyse af et planlagt og gennemført projekt/tiltag i skolen/institution med fokus på krop, læring og bevægelse. Opgaven løses i grupper og fremlægges for resten af holdet. Der gives 2x30 minutters vejledning pr. gruppe.
Omfang	Aftales med underviser
Bedømmelse
Respons	Der gives mundtlig feedback på opgaven.
Afleveringsfrist

 

Titel	Modul 3
Type/Form	En problemorienteret analyse af et konkret projekt / tiltag i folkeskolen med fokus sundhed og trivsel. Opgaven skal løses i grupper og fremlægges for resten af holdet. Der gives 2x30 minutters vejledning pr. gruppe
Omfang	Omfang fastsættes af underviser
Bedømmelse
Respons	Der gives mundtlig feedback på opgaven.
Afleveringsfrist

 

Titel	Modul 4
Type/Form	Med afsæt i selvvalgt innovationsopgave i bedømmelsespraktikken fremlægges ved hjælp af aktiv brug af IKT erfaringer opsamlet i praksis som kan dokumentere indfrielsen af målet med modulet
Omfang	Aftales med underviser
Bedømmelse
Respons	Der gives mundtlig feedback opgaven ud fra bestået/ikke bestået.
Afleveringsfrist

 

Titel	Modul 5
Type/Form	På baggrund af praksisiagttagelser udarbejdes en skriftlig helhedsorienteret beskrivelse af en elevs situation. På baggrund af beskrivelsen skal gruppen udarbejde en velbegrundet vurdering af elevens behov for støtte og efterfølgende pege på relevante handlemuligheder i skolesammenhænge. De studerende skal endvidere redegøre for etiske overvejelser herunder egne værdiers mulige betydning for vurdering og handlingsperspektivet.
Omfang	Aftales med underviser.
Bedømmelse
Respons	Der gives mundtlig feedback opgaven.
Afleveringsfrist

 

 

Prøve:

Fagets årsværk/ECTS	0,6ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig prøve. Der er mulighed for gruppeprøve på op til maks. 4 studerende sammen.
Form	Den/De studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maks. 5 sider på baggrund af et selvvalgt emne indenfor fagets ckf-områder. Kravene til den indholdsmæssige dimension udarbejdes af underviserne. Ved gruppeprøve forøges sideantallet i det skriftlige oplæg med 1 side pr. ekstra studerende. Prøven består af en samtale med udgangspunkt i det afleverede oplæg.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter ved 1 studerende. 75 minutter ved 2 studerende 100 minutter ved 3 studerende 120 minutter ved 4 studerende
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Godkendt gennemførsel af fagets fem moduler. Et skriftligt oplæg Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj) Bestået praktik Opfyldt deltagelsespligt i øvrigt
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til

1.      at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale, specialpædagogiske grundspørgsmål,

2.      at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske problemstillinger,

3.      at indgå i tværfaglige drøftelser,

4.      at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske, institutionelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder,

5.      at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs behov,

6.      at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner,

7.      at beskrive, analysere og vurdere forhold, der har betydning for personers, organisationers og institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige behov,

8.      at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk, belysning og

9.      at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne med særlige behov.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1.      Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos mennesker.

2.      Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det specialpædagogiske område.

3.      Folkeskolens organisering af specialundervisningen.

4.      Rummelighed og inklusion.

5.      Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogisk praksis.

6.      Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale deklarationer og konventioner.

7.      Specialpædagogik som fag, udviklings- og forskningsfelt.

8.      Specialpædagogikken i undervisningen.

9.      Læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder og problemstillinger i relation til adfærd, kontakt og trivsel.

10.  Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevens faglige, personlige og sociale udvikling.

11.  Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder klasseledelse.

12.  Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for undervisningsdifferentiering i alle fag.

13.  It og andre hjælpemidler i den daglige undervisning: Kollegial rådgivning og rådgivning og vejledning fra f.eks. videncentre i brug af særlige hjælpemidler, herunder it-baserede hjælpemidler og programmer.

14.  Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og piktogrammer.

15.  Kendskab til mulighederne for samarbejde med og rådgivning fra pædagogisk/psykologisk rådgivning og fra andre lokale, regionale og nationale specialrådgivningsorganisationer.

16.  Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov.

17.  Skole-hjemsamarbejde.

18.  Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde.

Specialpædagogik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der lægges i faget specialpædagogik vægt på,

• at den studerende tilegner sig kompetencer i at arbejde inden for det specialpædagogiske felt, der i disse år er under forandring og derfor findes i mangeartede former både indenfor almenpædagogiske og specialpædagogiske læringsmiljøer.
• at den studerende tilegner sig kompetencer i at arbejde med inklusion, didaktik, klasseledelse og undervisningsdifferentiering inden for almen- og specialpædagogiske læringsmiljøer.
• at den studerende opnår indsigt i, hvordan ressourcelæreren/speciallæreren indgår i samarbejde med f.eks. forældre, kollegateam, skoleledelse, pædagogisk-psykologisk rådgivning og sociale myndigheder.
• at den studerende opnår indsigt i lærerens arbejde med sin egen relationskompetence og kommunikative færdigheder i undervisning, rådgivning og vejledning.
• at den studerende opnår forskningsmæssig viden omkring specialpædagogik og inklusion

I løbet af fire semestre kan der f.eks. arbejdes med områder inden for:

• Specialpædagogisk forskning, udvikling og teoridannelse
• Normalitet og afvigelse
• Inklusions- og eksklusionsprocesser
• Deltagelse, fællesskab og individualitet
• Adfærd, kontakt og trivsel 
• Forståelser af diagnoser og handicap
• Handicap og tilgængelighed
• Læse- og matematikvanskeligheder
• Generelle indlæringsvanskeligheder
• Individuelle elevplaner
• Undervisningsdifferentiering
• Neuropsykologi og neuropædagogik
• It-baserede hjælpemidler og undervisningsprogrammer til specialundervisningen
• Lærerprofessionalitet
• Lærerens samarbejdsrelationer, herunder teamsamarbejde, samarbejde med ressourcecenter og skole-hjem samarbejdet
• Kollegial vejledning
• Relationskompetence
• Organisation af specialpædagogik i skolen
• Samarbejde mellem skole/institution og øvrige myndigheder

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

1. Specialpædagogik og individ

De studerende vælger i samråd med underviseren et problemfelt, hvor de beskriver og vurderer faglige, personlige og sociale udviklingsmuligheder for en eller flere elever med særlige behov. På grundlag af kildestudier og evt. praksiserfaringer udarbejdes i grupper et mundtligt oplæg for holdet. Der afleveres forinden en kortfattet præsentation af emne, problemstilling, disposition og litteratur, svarende til 3-5 sider. Der er mødepligt ved fremlæggelserne.

2. Specialpædagogik og samfund

Specialpædagogiske organisationsformer i forhold til et samfundsmæssigt, historisk og kulturelt perspektiv. Skriftlig opgave. Omfang max. 5 sider ved individuel udarbejdelse, max. 8 sider ved grupper på 2-3 studerende og max. 10 sider ved grupper på 4 studerende.

3. Relationsarbejde, tværprofessionalitet, og skole/hjem samarbejde, belyst ud fra specialpædagogisk kontekst.

Lærerens relationsarbejde. Læreren i det tværprofessionelle samarbejde teamarbejde og/eller skole-hjem-samarbejdet. En skriftlig opgave, hvori der indgår empiri f.eks. interviews, observationer. Omfang max. 5 sider ved individuel udarbejdelse, max 8 sider ved grupper på 2-3 studerende og max. 10 sider ved grupper på 4 studerende.

4. Specialundervisning

Specialpædagogiske undervisningsmetoder/programmer med pædagogiske og didaktiske overvejelser. Studieproduktet er en skriftlig analyse af en specialpædagogisk metode/koncept og eller undervisningsmateriale, hvor didaktiske refleksioner fører til et undervisningsforløb. Omfang er maks. 5 sider ved individuel udarbejdelse, maks. 8 sider ved grupper på 2-3 studerende og maks. 10 sider ved grupper på 4 studerende.

I de skriftlige opgaver lægges der vægt på formidling af faget, herunder skriftlige sprogfærdigheder.

De studerende er forpligtet på aktiv deltagelse i alle aspekter af linjefaget såsom diskussioner, debatter, egne og andres fremlæggelser, vejledning, evalueringer og ekskursioner. I løbet af de 4 semestre er den studerende forpligtet på at udarbejde tre mundtlige oplæg. Ét i forbindelse med studieprodukt 1, ét i forbindelse med læsevanskeligheder og ét i forbindelse med matematikvanskeligheder.

I løbet af 4. semester udarbejder underviseren i samråd med holdet 4 faglige problemstillinger inden for CKF-områderne. Den studerende udarbejder et skriftlig oplæg på baggrund af denne lodtrækning. Oplægget afleveres en uge efter at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Der er ikke mulighed for vejledning efter lodtrækning.

Titel	Specialpædagogik og individ
Type/Form	Mundtlig fremlæggelse, kortfattet skriftligt oplæg, udarbejdes i grupper. Opponenthverv i forhold til anden gruppe. Desuden deltagelse i fremlæggelsesdagen(e) (datoer angivet i årsplanen) Læringsaktiviteter kan indgå i oplægget.
Omfang	3 sider skriftligt oplæg
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig fra underviser og opponenter
Afleveringsfrist	Fastsættes af holdets underviser, senest i slutningen af 1. semester

 

Titel	Specialpædagogik og samfund
Type/Form	Skriftlig opgave
Omfang	Maks. 5 normalsider ved individuel udarbejdelse, maks. 8 normalsider ved grupper på 2-3 studerende og maks. 10 sider ved grupper på 4 studerende.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Respons fra underviser
Afleveringsfrist	Fastsættes af holdets undervisere, senest i slutningen af 2. semester

 

Titel	Relationsarbejde, i en specialpædagogisk kontekst
Type/Form	Skriftlig opgave
Omfang	Maks. 5 normalsider ved individuel udarbejdelse, max 8 normalsider ved grupper på 2-3 studerende og maks. 10 sider ved grupper på 4 studerende.
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	Respons fra underviser
Afleveringsfrist	Fastsættes af holdets undervisere i holdets årsplan

 

Titel	Specialundervisning
Type/Form	Skriftlig analyse af specialpædagogisk metode/koncept og eller undervisningsmateriale samt undervisningsforløb. Udarbejdes individuelt
Omfang	Maks. 5 normalsider
Bedømmelse	Godkendt /ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig respons fra underviser, aftales på holdet
Afleveringsfrist	Fastsættes af holdets undervisere i holdets årsplan

 

Titel	2 mundtlige oplæg i forbindelse med undervisning i læse- og matematikvanskeligheder
Type/Form	Mundtlig, individuelt eller i grupper på maks. 4 studerende efter aftale på holdet
Omfang	2 mundtlige oplæg. Krav: at der indgår minimum 1 læringsaktivitet for holdets studerende, fx afprøvning af undervisningsmateriale, hjælpemidler (herunder it), kreative øvelser eller et kort kooperativt undervisningsforløb.
Respons	Mundtlig fra underviser og medstuderende
Bedømmelse	Godkendt/ Ikke godkendt
Respons	Mundtlig respons fra underviser og studerende
Afleveringsfrist	Fastsættes af holdets undervisere i holdets årsplan

 

ve og fagets indhold i øvrigt.

ormAfløsning

Afløsning indgår ikke som element i specialpædagogik.

 

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig prøve. Der er mulighed for gruppeprøve på op til maks. 4 studerende sammen.
Form	Den/De studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem 4 faglige problemstillinger stillet af underviseren indenfor ckf-områderne. Ved gruppeprøve forøges sideantallet i det skriftlige oplæg med 1 side pr. ekstra studerende. Oplægget afleveres en uge efter, at den/de studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Prøven består af en samtale med udgangspunkt i det afleverede oplæg.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter ved 1 studerende. 75 minutter ved 2 studerende 100 minutter ved 3 studerende 120 minutter ved 4 studerende
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Godkendte obligatoriske studieprodukter Ét afleveret oplæg til prøven
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.