Studieordningen for Læreruddannelserne Metropol er udarbejdet på baggrund af
Studieordningen gælder for studieåret 2012/2013 for årgang 2009, 20010, 2011 og 2012.
Desuden gælder studieordningen for studerende fra ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger.
Ved fremtidige justeringer af studieordningen (én gang årligt) vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt eller for allerede påbegyndte fag. Ændringer i linjefag á 1,2 årsværk/72 ECTS kan ske i fagets specialiseringsforløb/anden del og derved få gyldighed for studerende, der har afsluttet delprøve i faget. Ændringer i linjefag á 0,6 årsværk/36 ECTS vil få gyldighed for årgange, der starter på faget men ikke for årgange, der har afsluttet første år af faget. Dispensation her fra kan søges hos uddannelsesleder, når underviser og et hold er enige heri.
Undervisningsministeriet har i skrivelse af 2. marts 2010 (sagsnr. 188.45C.021) givet tilladelse til en række standardforsøg med læreruddannelsen. Ydermere har læreruddannelserne Metropol fået tilladelse til at oprette to særlige profillæreruddannelser. Vilkårene for de aktuelle årgange er således meget forskellige og kompleksiteten i den konkrete tilrettelæggelse lige så.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2-3
Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år. Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor.
Der henvises i øvrigt til studieordningens afsnit om profillæreruddannelserne, der er sammensat forskelligt fra nedenstående.
Struktur på læreruddannelsen Metropol | ||||
---|---|---|---|---|
1. studieår | 2. studieår | 3. studieår | 4. studieår | |
Praktik – i alt 24 uger * | ||||
Kristendomskundskab / Livsoplysning / Medborgerskab | ||||
Obligatoriske linjefag – Dansk, Engelsk, Matematik | ||||
Pædagogik | ||||
Psykologi | ||||
Almen didaktik | ||||
Linjefag – 2 fag på 0,6 årsværk eller | ||||
Linjefag – 1 fag på 1,2 årsværk | ||||
Professionsbachelorprojekt |
Fag |
ECTS |
Årsværk |
---|---|---|
Fællesfag |
||
Praktik |
36 |
0,6 |
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) |
16,8 |
0,28 |
De pædagogiske fag |
33 |
0,55 |
Almen didaktik |
15 |
0,25 |
Psykologi |
9 |
0,15 |
Pædagogik |
9 |
0,15 |
Professionsbachelorprojekt |
10,2 |
0,17 |
Linjefag obligatoriske 1,2 |
||
Dansk – fællesforløb |
36 |
0,6 |
Dansk – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin |
36 |
0,6 |
Dansk – aldersspecialisering mellem- og sluttrin |
36 |
0,6 |
Engelsk (forsøg) |
72 |
1,2 |
Naturfagligt fællesforløb (forsøg) |
36 |
0,6 |
Matematik – fællesforløb |
36 |
0,6 |
Matematik – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin |
36 |
0,6 |
Matematik – aldersspecialisering mellem- og sluttrin |
36 |
0,6 |
Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 |
||
Engelsk |
72 |
1,2 |
Linjefag 0,6 |
||
Billedkunst |
36 |
0,6 |
Biologi |
36 |
0,6 |
Dansk som andetsprog |
36 |
0,6 |
Fysik/kemi |
36 |
0,6 |
Geografi |
36 |
0,6 |
Historie |
36 |
0,6 |
Hjemkundskab |
36 |
0,6 |
Idræt |
36 |
0,6 |
Kristendomskundskab/religion |
36 |
0,6 |
Materiel design |
36 |
0,6 |
Natur/teknik |
36 |
0,6 |
Musik |
36 |
0,6 |
Samfundsfag |
36 |
0,6 |
Specialpædagogik |
36 |
0,6 |
Tysk |
36 |
0,6 |
Frivillige kurser |
||
Færdselslære inkl. førstehjælp |
3 |
0,05 |
Svømmelæreruddannelsen |
6 |
0,1 |
Læreruddannelserne Metropol udbyder ikke linjefaget fransk.
Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System).
Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m.
Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca. 1650 arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca. 27-28 arbejdstimer for en „normal-studerende“.
Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen.
Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS).
Mulighederne vil være forskellige, afhængig af hvilken årgang, den studerende følger.
Se også afsnit 5 om adgang til linjefag.
De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende i løbet af deres uddannelse. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at alle læreruddannelsessteder tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Læreruddannelserne Metropol udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 4
Instituttet udmelder i starten af et studieår et samlet bruttotimetal til de enkelte fag. Fagets underviser planlægger herefter i samarbejde med de studerende, hvorledes disse bruttotimer skal fordeles. Ved en holdstørrelse på mindst 24 studerende er det muligt at fordele timerne således, at lektions- og vejledningstimetallet svarer til nedenstående skema:
Fag |
Undervisningstimetal |
Vejledningstimetal |
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab |
112 |
2,5 |
Almen didaktik |
100 |
2,5 |
Psykologi |
60 |
1,75 |
Pædagogik |
60 |
1,75 |
Dansk – fællesforløb |
240 |
6 |
Dansk – begynder- og mellemtrin |
240 |
6 |
Dansk – mellem- og sluttrin |
240 |
6 |
Naturfag – fællesforløb |
240 |
6 |
Naturfag – natur/teknik (spec) |
240 |
6 |
Naturfag – fysik/kemi (spec) |
240 |
6 |
Matematik – fællesforløb |
240 |
6 |
Matematik – begynder- og mellemtrin |
240 |
6 |
Matematik – mellem- og sluttrin |
240 |
6 |
Engelsk |
480 |
12 |
Historie |
240 |
6 |
Idræt |
240 |
6 |
Billedkunst |
240 |
6 |
Biologi |
240 |
6 |
Dansk som andetsprog |
240 |
6 |
Geografi |
240 |
6 |
Historie (36 ECTS) |
240 |
6 |
Idræt (36 ECTS) |
240 |
6 |
Kristendomskundskab/religion |
240 |
6 |
Materiel design |
240 |
6 |
Musik |
240 |
6 |
Samfundsfag |
240 |
6 |
Specialpædagogik |
240 |
6 |
Tysk |
240 |
6 |
For faget praktik gælder følgende timetal for den enkelte årgang i studieåret 2012/2013.
Årgang |
Praktiktimer (afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler) |
Vejledning (pr. gruppe) |
Praktikundervisning |
1. årgang |
50 - 60 |
10 |
4 (på praktikskolen) |
2. årgang |
44 – 52 |
8 |
4 (på praktikskolen) |
3. årgang |
65 – 75 |
10 |
|
4. årgang |
112 – 128 |
8 |
3 (på instituttet) |
Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 22-24
Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med.
Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende.
Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling.
Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktiske/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer.
Det sker bl.a. ved at give den studerende en øget grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Desuden ved gradvis at øge den studerendes praktiske og pædagogiske horisont ved f.eks. at starte uddannelse og praktik med fokus på samspillet med børn i almindelighed til også at arbejde med børns udviklings- og læreprocesser og børn som elever. Ligeledes ved at starte uddannelse og praktik med fokus på egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner.
Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.
På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.
På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold – undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.
På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen.
Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence.
Til praktikperioderne på 1., 2. og 3. årgang er således knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for underviserens indstilling til bedømmelse i praktik. For hvert professionsprojekt er der med stigende grad af kompleksitet forskellige krav til metode, formidlings- og fremstillingsformer og der stilles stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Der afsluttes med professionsbachelorprojektet, der skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse.
Der er udarbejdet en fælles vejledningspjece om professionsprojekterne med præcisering af fælles rammer og overordnede indholdskriterier.
Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog.
Alle linjefag er desuden forpligtet på at inddrage overvejelser over hvordan faget bidrager til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 39-41
Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de tre obligatoriske linjefag engelsk matematik eller dansk. Såfremt den studerende vælger dansk eller matematik skal desuden angives hvilken aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) der ønskes inden for faget på andet studieår.
Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag der udbydes.
Der afholdes orienteringsmøder om linjefagene forud for linjefagsvalget på både første og andet studieår.
Linjefagsorientering første studieår
Linjefagsorientering andet studieår
I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag.
Fag |
Niveau |
Karakter ny 7-trins-skala (gl. skala) |
Dansk |
A-niveau |
Mindst én karakter på 7 |
Alle andre linjefag |
B-niveau eller A-niveau |
Mindst én karakter på 7 Mindst én karakter på 2 |
Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter |
|
|
Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag
Fag |
Adgangskrav |
Dansk |
Dansk A |
Fysik/kemi og |
Teknikfag A eller |
Matematik |
Matematik B |
Engelsk |
Engelsk B |
Historie |
Historie B eller |
Idræt |
Dans B eller |
Billedkunst |
Billedkunst C eller |
Biologi |
Biologi B eller |
Dansk som Andetsprog |
Dansk A |
Geografi |
Biologi B eller |
Hjemkundskab |
Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed eller |
Kristendomskundskab/ |
Filosofi B eller |
Materiel design |
Teknikfag A - design og produktion eller |
Musik |
Musik B |
Samfundsfag |
Afsætning B eller |
Specialpædagogik |
Dansk A |
Tysk |
Tysk begyndersprog B eller |
Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse og/eller via supplerende fag. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis.
Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår, så man kan få adgang til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje studieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til læreruddannelsen senest 1. september på tredje studieår
Realkompetencevurdering
De ovenfor listede adgangskrav til linjefagene kan evt. erstattes af andre typer kompetencer (realkompetencer).
Det er den studerendes ansvar at ansøge og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kunne erstatte de formelle kompetencer. Læreuddannelsen kan i vurderingen af realkompetencer foranstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc.
Ønsker studerende at blive realkompetencevurderet, skal dette meddeles læreruddannelsen i forbindelse med såvel foreløbigt som endeligt linjefagsvalg (første og andet studieår). Læreruddannelsen har fastlagt en ansøgningsprocedure, hvor bl.a. Undervisningsministeriets redskab „min-kompetencemappe.dk“ anvendes. Nærmere information herom fås i forbindelse med linjefagsvalg.
Skift mellem linjefag
Det er ikke muligt at skifte mellem de obligatoriske linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet.
Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af læreruddannelsen, kan linjefagsvalg gøres om.
For mange søger et linjefag
Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, læreruddannelsen har mulighed for at oprette.
I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer.
For få søger et linjefag
Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag, eller en linjefagskombination, oprettes det ikke.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 42-43
En studerende har efter optagelse på læreruddannelsen pligt til at deltage i uddannelsen.
Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø.
Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen.
Institut for Skole og Læring kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via instituttets intranet, og fungerer samtidig som prøvetilmelding til det aktuelle studieårs prøvefag.
Den studerende indstilles til prøve ved at have opfyldt fagets obligatoriske indstillingsprodukter. Godkendelsen af disse registreres på intranettet af underviseren på det enkelte hold.
Mødepligt
Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisnings- og vejledningsaktiviteter.
Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer:
At være studerende på Institut for Skole og Læring kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På læreruddannelsen er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter.
Ved fravær bliver udeblivelsen registreret.
På første årgang: Underviseren registrerer fravær elektronisk efter hver undervisnings- og vejledningsaktivitet med mødepligt. Den studerende kan løbende selv holde øje med det registrerede fravær og har efterfølgende mulighed for at registrere fraværsårsag via læreruddannelsens intranet.
Manglende opfyldelse af mødepligten
Ved fravær på mere end ca. 15 pct. i en praktikperiode skal den studerende enten „reparere“ eller gå hele praktikperioden om. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik.
Er det registrerede fravær i undervisningsaktiviteter på første årgang 15-20 pct. på et givet tidspunkt i løbet af studieåret, bliver den studerende indkaldt til samtale i vejledningscenteret. Samtalen vil fokusere på årsager til fraværet og muligheder for at sikre opfyldelse af mødepligten fremover. Ved gentagen registrering af fravær over 15-20 pct., samt ved fravær mellem 20-40 pct. på årsbasis omkring 1. april, skal den studerende erstatte den tabte undervisning ved at udarbejde en skriftlig opgave.
Hjemmeopgaven stilles ca. primo april med afleveringsfrist ca. en uge senere. Opgaven stilles af fagkoordinatoren i faget/fagene, hvor mødepligten ikke er opfyldt. Der tilbydes ikke vejledning til opgaven. Respons gives i form af godkendt/ikke-godkendt.
Hvis opgaven(-erne) ikke godkendes, ikke afleveres rettidigt eller ikke opfylder de stillede omfangs-, indholds- og formkrav eller hvis en studerendes fravær er større end 40 pct. skal faget eller hele studieåret tages om efter uddannelsesleders afgørelse.
Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang fremgår det af de enkelte fags/elementers studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted. Kompensationen vil fagligt og omfangsmæssigt svare til det ikke-gennemførte.
Fravær ved frivillige kurser over 15-20 pct. betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår, såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen.
Obligatoriske indstillingsprodukter
Alle indstillingsprodukter skal afleveres inden for den af underviseren angivne tidsfrist.
De enkelte fag har beskrevet et antal obligatoriske indstillingsprodukter som forudsætning for indstilling til prøve i faget. Til hvert indstillingsprodukt udleverer underviseren nærmere retningslinjer og bedømmelseskriterier.
Såfremt indstillingsproduktet ikke godkendes, eller afleveres inden for den angivne afleveringsfrist, tilbydes den studerende hverken vejledning eller yderligere respons, men udelukkende muligheden for en godkendelsesprocedure efter angivelse af den involverede underviser. Såfremt indstillingsproduktet stadig ikke kan godkendes eller stadig ikke afleveres inden for den angivne afleveringsfrist skal den studerende tage faget/studieåret forfra. Der kan i særlige tilfælde dispenseres herfra efter ansøgning til uddannelsesleder.
De obligatoriske indstillingsprodukters godkendelse registreres af underviseren på læreruddannelsens intranet. Alle godkendelser skal være foretaget senest medio april det år hvor faget afsluttes. Underviseren på det enkelte hold kan i særlige tilfælde afgøre at en given obligatorisk indstillingsopgave erstattes af en anden opgave der ækvivalerer den oprindelige opgaves omfang og indhold.
Andre former for deltagelsespligt
Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og forberedt deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være:
Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen.
Manglende opfyldelse af deltagelsespligten
Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres og godkendes af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten.
Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studiekontoret og indkaldes til samtale med uddannelsesleder eller studievejleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover herunder at indhente det forsømte.
Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan uddannelsesleder fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om.
Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt
Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før læreruddannelsens fælles afleveringsdato for prøveopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for den studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til eksamensadministrationen.
Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan uddannelsesleder bortvise studerende fra Læreruddannelserne.
Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse
Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder alle på instituttet godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle.
Institut for Skole og Læring ønsker at understøtte et sådant engagement.
Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter inden for en eller flere af følgende kategorier:
1) Studiepolitiske/-kulturelle/-sociale opgaver
2) Studiepraktiske opgaver
3) Eksterne frivillige opgaver med relevans for lærerprofessionen
4) (Lønnede) studenterhverv på Institut for Skole og Læring
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2, §§ 44-51 samt
bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser
I forbindelse med afholdelse af prøver på læreruddannelsen kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren/erne i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter første del af linjefagene på 72 ECTS. Derudover vil ét af de tre pædagogiske fag blive internt bedømt.
Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/vejleder/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved en anden læreruddannelse eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet.
Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på Institut for Skole og Læring og dels i form af hjemmeopgaver.
Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på læreruddannelsen. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver.
Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver samt ved praktikfaget.
Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange, hvilket sker i forbindelse med semestertilmelding. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et yderligere eksamensforsøg. Denne dispensation skal søges skriftligt som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning.
Studerende skal indstille sig til prøverne efter 1. studieår. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Institut for Skole og Læring kan i særlige tilfælde dispensere herfra.
Sproget ved prøverne på Institut for Skole og Læring er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne.
Der gælder en særlig afmeldingsfrist, hvis en studerende ikke går til prøve/eksamen. Denne fremgår af instituttets „Eksamensreglement“, der er tilgængelig på intranettet. Studerende kan ikke afmelde sig 1. studieårs prøver.
I fagene indgår redegørelse for eksamensgrundlag som et servicedokument, der over for censor, underviser(e) og studerende informerer om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Redegørelse for eksamensgrundlag er et supplement til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og øvrige beskrivelse i studieordning.
Institut for Skole og Læring har et „Eksamensreglement“, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på læreruddannelsens intranet, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold.
Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreuddannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Læreruddannelsen har udarbejdet „Opgaveskrivning kort og godt“, som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Institut for Skole og Læring.
Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Institut for Skole og Læring gælder, at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 16
Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag.
Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKT-teknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen.
Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken.
På Institut for Skole og læring foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i uddannelsens digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på instituttets intranet.
Instituttet tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Instituttet stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende.
Instituttet opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde.
I forbindelse med studiestart introduceres studerende til instituttets it-ressourcer. Dette sker dels som en del af introforløbet, dels som kortere kursusforløb integreret i linjefagenes undervisning.
Formidlingsopgavens formål
Informations- og kommunikationsteknologien præsenteres og udvikles på læreruddannelsen i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer.
Den obligatoriske formidlingsopgave er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, IKT og praktik.
Målet er:
At de studerende lærer at anvende IKT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge – ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IKT.
Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IKT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret:
Formidlingsopgaven knytter sig til det obligatorisk valgte linjefag og tilhørende studieordningstekster.
Samspil med andre fag
Formidlingsopgaven knyttes fagligt an til det obligatoriske linjefag. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Opgaven udgør et obligatorisk element på 1. eller 2. studieår og kan indgå i én af linjefagets obligatoriske indstillingsopgaver. Såfremt dette er tilfældet skal opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt.
Pædagogisk mediecenter samt biblioteket kan fungere som ressource ved udarbejdelsen af formidlingsopgaven.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 17-18
Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra forsøgs- og udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område, samt fra forskningsfeltet.
Det er derved læreruddannelsens udfordring, at resultaterne fra netop forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejder udgør afsættet for undervisningen på grunduddannelsen, og at de kommende professionelle bliver i stand til at omsætte forskning- og udviklingsresultater i lærerarbejdet med henblik på at udvikle og forbedre praksis.
I grunduddannelsen betyder det, at vi vil skabe forbindelse mellem forskning og udvikling og sætte fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. I overensstemmelse med Professionshøjskolen Metropols politik for anvendt forskning og udvikling, bruger vi derfor betegnelsen anvendt forskning og udvikling om vores forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Med afsæt i undervisningen i de enkelte fag skal den studerende blive i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis.
Samarbejdet med praksissektoren står i denne forbindelse centralt, og i grunduddannelsen spiller professionsprojektet på 1., 2. og 3. årgang konkret en bærende rolle i omsætningen af viden til praksis. I professionsprojektet forberedes, gennemføres og efterbehandles praktikken i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. Herved sikres at der skabes forbindelse mellem forskning, udvikling og praksisudvikling, og der sættes fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. Dels sådan at ny anvendt forskning bliver kendt og anvendt af de kommende professionelle. Dels sådan at problemer fra praksis bliver formuleret, undersøgt og forsøgt løst i professionsprojektet.
Forskningsviden er en central del af professionsbachelorprojektet som et generelt krav. De studerende har endvidere mulighed for at deltage i forsknings-udviklingsprojekter omkring udvalgte problemstillinger i samarbejde med deres vejledere. Derved tilstræbes, at den lærerfaglige problemstilling, der arbejdes med i professionsbachelorprojektet, inddrager praksis og belyses med anvendelse ny faglig viden, metode og indsigt.
Fagene bidrager til, at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innovative kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb fordelt over uddannelsen. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 19
Læreruddannelsen bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere, der på et professionelt grundlag, er i stand til at planlægge, gennemføre evaluere, og udvikle undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer.
Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på læreruddannelsen samt diskuterer deres anvendelighed og faglig-pædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag.
De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner.
De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende – herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling.
Praktikken evalueres efter hver periode via en elektronisk evaluering som udgør grundlaget for praktikkens kvalitetssikring. Øvrige evalueringer på instituttet følger Metropols overordnede kvalitetssikringssystem og følger det årshjul der er gældende for forskellige processer og delprocesser.
– Jf. bekendtgørelsen § 18, § 20-21, § 25, § 28
De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. På Institut for Skole og Læring vil tværprofessionalitet foregå som studieelementer på alle årgange i de pædagogiske fag, i praktikfaget, enkelte linjefag samt i et særskilt forløb på 3. årgang. Det samlede omfang svarer til 8 ECTS.
Både linjefag og de pædagogiske fag er forpligtet på at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle elementer og overvejelser, over hvordan fagene specifikt og i lærerarbejdet generelt indgår i samspil med øvrige faggrupper og professioner. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær-)faglighedsbegrebet og professionsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner.
Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige og tværprofessionelle arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil.
Den studerende møder tværfaglige og tværprofessionelle temaforløb på de forskellige studieår:
Tværfaglig projektuge på 1. årgang
Formålet med projektugen er, at de studerende – ved at arbejde tværfagligt og benytte forskellige arbejds- og formidlingsformer – kan udvikle kompetencer til at arbejde med tværgående emner og problemstillinger såvel i læreruddannelsen som i folkeskolen.
I projektugen arbejdes på tværs af holdopdelingen i et antal værksteder. Der er mødepligt til den tværfaglige projektuge. Det enkelte værksteds underviser(e) vurderer, om den studerende får godkendt eller ikke-godkendt sin deltagelse i projektet.
En studerende, der ikke får godkendt sin deltagelse, skal udarbejde en mindre skriftlig opgave af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af uddannelsesleder efter indstilling fra værkstedets undervisere. Denne skriftlige opgave skal afleveres til uddannelsesleder. Dato for aflevering angives ved opslag. Herefter meddeler uddannelsesleder, om den studerende da har fået kurset godkendt.
Det tværprofessionelle element på 3. årgang
Det obligatoriske tværprofessionelle element, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §20 og 21 udbydes som et særligt forløb på tredje årgang i samarbejde med Metropols øvrige uddannelser. Den studerende vælger mellem et antal temaer og indgår i et fuldt studieforløb over tre uger med studerende fra andre uddannelser. Deltagelse registreres af underviser og er en forudsætning for godkendelse. Der er ikke andre undervisningsaktiviteter på læreruddannelsen i de afsatte uger.
Såfremt den studerende ikke gennemfører og får godkendt forløbet vil der skulle udarbejdes en erstatningsopgave der i omfang og indhold ækvivalerer forløbet.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 8, § 37
Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på læreruddannelsen og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet.
Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Institut for Skole og Læring samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår.
Læreruddannelsen er tilrettelagt således at der på uddannelsens 6. semester er gode muligheder for at afløse dele af uddannelsen med et studieophold i udlandet.
Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Institut for Skole og Læring, samt formidler kontakten til en af partnerinstitutioner.
I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed.
Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en 'learning agreement' hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået.
I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet.
Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted.
Såfremt der læses et fremmedsprog som linjefag på tredje årgang kan der søges om at afvikle den ordinære praktik i udlandet.
Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer.
Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde.
Som et led i at fremme internationalisering af læreruddannelsen er det muligt at deltage i faget almen didaktik på engelsk. Forløbet er særligt tilrettelagt, således at internationale studerende kan deltage i kombination med danske studerende der planlægger at skulle på studieophold.
I dette afsnit er en række forhold vedr. studiepraktiske og faglige forhold samt studievejledning beskrevet.
Som aktiv studerende på Institut for Skole og Læring har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.
Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, IntraSol og Fronter, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder.
Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen i vejledningscenteret.
– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 59-60
Merit for fag på læreruddannelsen kan gives, når anden uddannelse eller dele af anden uddannelse ækvivalerer læreruddannelsens fag. Ækvivalens betyder, at der skal være en vis sammenlignelighed fag imellem gældende såvel indhold som omfang og niveau. Merit for linjefag forudsætter at der udarbejdes en fagdidaktisk opgave i tilknytning til faget. Der gives merit for hele fag på læreruddannelsen, ikke delelementer i fag.
Merit for (dele af) faget praktik kan gives ved relevant erhvervserfaring som overstiger ét års fast ansættelse i fuldt skema. Institut for Skole og Læring har fastlagt nærmere regler for meritgivning, herunder krav til omfang af anden uddannelse og erhvervserfaring samt ansøgningsprocedure. Disse er tilgængelige på instituttets intranet.
Det er først muligt at søge merit, når optagelse på læreruddannelsen har fundet sted. Undtaget er meritlærerstuderende, hvor merit oftest foregår i forbindelse med selve optagelsen.
Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på instituttets intranet.
Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.
Studerende har mulighed for at søge orlov fra studiet tidligst når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår, og det er muligt at holde orlov i maksimalt to perioder/år.
På instituttets intranet findes yderligere retningslinjer om orlov og tilbagevenden fra orlov.
Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelser/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik.
Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til Professionshøjskolen Metropol følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på/overflyttes til. Læreruddannelsen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag efter orloven, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold.
– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 2, stk.2
Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af læreruddannelsen.
Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af graviditet, barsel og adoption. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra 6 års-regelen, fx ved militærtjeneste i udlandet, dokumenteret sygdom eller lign.
Manglende studieaktivitet
Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt studieår, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet vil sige dels løbende deltagelse i uddannelsen samt at afslutte prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom, og hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.
– Jf. bekendtgørelsen § 38
Instituttet er en aktiv medspiller i relation til Metropols overordnede strategi for studie- og karrierevejledning. I denne er beskrevet mål og principper for den daglige praksis.
Læreruddannelsen tilbyder information og alsidig vejledning som forudsætning for studerendes gennemførsel af studiet.
– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 25-28 & § 64
Læreruddannelsen er karakteriseret ved at være en uddannelse hvor fagene arbejder tæt sammen, og hvor de studerende er tæt på planlægning og tilrettelæggelse af såvel den daglige undervisning som på læreuddannelsens overordnede virke. Dette sikres gennem forskellige tiltag i organisationen: i de enkelte fag, på tværs i tværfaglige og flerfaglige sammenhænge.
De studerendes medindflydelse på undervisningens (indhold og) tilrettelæggelse sikres via samarbejde med underviserne. Dette kan fx ske ved fælles drøftelser på holdene, evt. ved udarbejdelsen af studiekontrakter som en konkret udmøntning af deltagelsespligten. De studerendes medindflydelse er også sikret i forbindelse med planlægning af praktikfagets elementer på de enkelte årgange i samarbejde med de tilknyttede undervisere og praktiklærere.
Institut for Skole og Læring er „de studerendes uddannelsesinstitution“ der er åbent 24 timer i døgnet, 364 dage om året. Instituttets virke understøtter alle former for studenteraktiviteter der gør instituttet synligt i lokalsamfundet og den øvrige omverden.
På uddannelsens første og andet studieår er der et samarbejde mellem det obligatorisk valgte linjefag og elementer fra de pædagogiske fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 26. Desuden indgår faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab i samarbejde med det obligatoriske linjefag og de pædagogiske elementer – bl.a. omkring et tværfagligt forløb på første årgang. På anden årgang samarbejder aldersspecialiseringen af det obligatorisk valgte linjefag med fagene pædagogik og psykologi. På tredje årgang samarbejder faget almen didaktik med den studerendes 2. eller 3. linjefag. Herved sikres en tilknytning til de faglige miljøer som tilstræbes at fortsætte i forbindelse med professionsbachelorprojektet på 4. årgang.
På alle årgange arbejder de relevante fag sammen med det på årgangen placerede praktikforløb i relation til planlægning, gennemførelse og efterbehandling af såvel den fastlagte praktikperiode som de fleksible praktikperioder.
De studerendes medindflydelse på læreuddannelsens daglige såvel som overordnede virke sikres via opfordring til aktiv deltagelse i råd og udvalg. De studerende er sikret medlemskab af instituttets uddannelsesudvalg i Professionshøjskolen Metropol. Derudover har læreruddannelsen en lang og veludviklet tradition for studenterbårne organisationer og foreninger som fx De studerendes råd (DSR), Idrætsforeningen (Fred.S.I.F.) og Kultus der arrangerer forskellige kulturelle oplevelser. Der afholdes jævnlige møder mellem ledelsen og DSR og med repræsentanter fra foreningerne.
Institut for Skole og Læring er en aktiv part i Professionshøjskolen Metropol og har meget tæt samarbejde med Institut for socialfaglig og pædagogisk efter- og videreuddannelse. Desuden har vi tæt kontakt med bl.a. socialrådgiveruddannelsen samt en række sundhedsfaglige uddannelser i Metropol.
Institut for Skole og læring samarbejder med en lang række eksterne aktører. Aftagerfeltet er primært repræsenteret ved et tæt samarbejde med en række kommuner i hovedstadsregionen. Dette samarbejde udfolder sig både omkring praktik og praksistilknytning af uddannelsen samt omkring forsknings- og udviklingsarbejder i tæt tilknytning til kommunens aktiviteter.
Vi arbejder tæt sammen med en lang række museer og andre formidlingsinstitutioner omkring linjefagene og omkring praktik i andre skoleformer.
Vi arbejder tæt sammen med vores faste praktikskoler om tilrettelæggelsen af praktikken og andre forhold der kan sikre, at aktiviteter på uddannelsen knyttes tæt til praksis.
Derudover har vi samarbejde med en række universiteter der sikrer forskningsmæssig forankring i mange af de forssknings- og udviklingsprojekter, medarbejderne er involverede i. Af øvrige samarbejdsparter kan nævnes CBS, KU, IUP (DPU), RUC, IDEA og Lokalhistorisk arkiv på Frederiksberg.
Fagets identitet
Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.
Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.
Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence til at
Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis.
Praktikfagets indhold gennem studieårene
Første studieår |
Andet studieår |
Tredje studieår |
Fjerde studieår |
Lærerens opgave og ansvar |
Lærerens opgave og ansvar |
Lærerens opgave og ansvar |
Lærerens opgave og ansvar |
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø |
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø |
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø |
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø |
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning |
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning |
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning |
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning |
Evaluering af elevernes læring |
Evaluering af elevernes læring |
Evaluering af elevernes læring |
Evaluering af elevernes læring |
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner |
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner |
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner |
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner |
Beskrivelse, analyse, vurdering |
Beskrivelse, analyse, vurdering |
Beskrivelse, analyse, vurdering |
Beskrivelse, analyse, vurdering |
Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag
Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.
Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår.
Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster.
Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.
Indholdsbeskrivelse - praktikkens rolle og funktion på Institut for Skole og Læring
Praktik er en obligatorisk del af uddannelsen til lærer i folkeskolen både som professionsbachelor og som meritlærer, og der er på alle årgange mødepligt til alle praktikkens elementer. Den studerende skal i løbet af sin uddannelse i praktik i alle valgte linjefag.
Praktikken foregår i de i årsplanen afsatte uger. Når der indgår fleksibel praktik i perioden svarer den til én praktikuge, men kan tilrettelægges fleksibelt i sammenhæng med læreruddannelsens og skolens øvrige aktiviteter.
Praktikkontoret anviser en praktikskole til hver enkelt praktikgruppe på hvert studieår. Læreruddannelsen samarbejder med en fast kreds af praktikskoler, som praktikperioderne gennemføres på.
Den studerende skal selv betale transport til/fra praktikskoler på hele uddannelsen.
Der er til hvert praktikforløb udarbejdet særskilte vejledninger der indeholder relevante oplysninger for alle praktikkens parter.
Praktik i andre skoleformer og i udlandet
Praktikperioden „praktik i andre skoleformer“ gælder for de ordinære studerende. I denne periode skal de studerende selv finde en praktikskole/et praktiksted. Det er en velvalgt periode til at finde en praktikskole i udlandet.
Det er dog også muligt, efter individuel godkendelse af praktikkontoret, at gennemføre en praktikperiode på (danske) skoler i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne på 2. eller 3. studieår. Kontakt og aftaler med praktikskoler i udlandet, herunder også i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne, skal ske på den studerendes initiativ. Det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når den samme praktikperiode gennemføres på en af læreruddannelsens faste praktikskoler. Praktikskolen skal også være i stand til at indstille den studerende til bedømmelse efter praktikperioden.
Endelig kan det blive aktuelt at træffe aftale om et praktikophold på en praktikskole i forbindelse med et af læreruddannelsens godkendt udlandsophold af mindst tre måneders varighed, eller ved at benytte muligheden for at tage 3. årgangspraktikken i et engelsk/tysk-talende land såfremt man har det pågældende linjefag.
Arbejdsbelastning og tavshedspligt
Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioderne svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer. Praktikken er placeret i tidsrummet 8-17 med undtagelse af elementet „andre læreropgaver“, der efter aftale også kan ligge om aftenen.
I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv.
Planlægning og forberedelse af praktikken
Den studerende planlægger forud for hver enkelt praktikperiode undervisningsforløb til de fag, den studerende skal i praktik i. Praktikgruppen samarbejder om forberedelsen efter kontakt med de tilknyttede praktiklærere. Praktikgruppen vil også forud for praktikken kunne forberede praktikken i samarbejde med en eller flere praktikansvarlige undervisere på læreruddannelsen. Dette gælder dog ikke praktik i andre skoleformer.
Praktikperioderne, herunder den fleksibelt tilrettelagte praktik, består af følgende elementer:
Den studerendes arbejde med planlægning og forberedelse af undervisning er også en del af praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstilling til bedømmelse.
Praktiktimer
Praktiktimer er det antal lektioner, der er angivet i skemaet i praktikperioden. Omfanget af praktiktimer fremgår af retningslinjerne for praktikken. Praktiktimerne skal give den studerende mulighed for at øve sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Praktiktimerne skal desuden træne den studerendes analytiske kompetencer med henblik på at undersøge egen og andres praksis.
Praktiktimer kan også, i mindre omfang og efter aftale med praktiklærerne, indgå som led i observation af praksissituationer, hvor den studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observation af praksissituationer skal kun foregå efter aftale, og når observationen har et klart mål for den studerende, og når observationen efterfølgende gøres til genstand for refleksion over andres praksis.
Vejledningstimer
Omfanget og typen af vejledningstimer vil fremgå af retningslinjerne for hver praktikperiode. Vejledningstimerne bør så vidt muligt skemalægges, og al vejledning skal tage sit udgangspunkt i henholdsvis målene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for faget praktik. Det gælder både ved den type af vejledning som betegnes topartsvejledning og trepartsvejledning.
Topartsvejledning er mellem praktiklærer og studerende og udgør de vejledningstimer som den studerende løbende indgår i under praktikken, samt den planlæggende vejledning som går forud for praktikken. Disse vejledningstimer varetages af den/de praktiklærer(e), der er tilknyttet praktikgruppen. Omfanget af vejledningstimer fremgår af retningslinjerne.
Trepartsvejledning er mellem den studerende/gruppen, den primære praktiklærer og den praktik-ansvarlige underviser på læreruddannelsen. Denne type vejledning vil kun være gældende i nogle af praktikperioderne. Dette vil fremgå af retningslinjerne. Vejledningen foregår på praktikskolen og efter aftale mellem alle parter. Den studerende/gruppen koordinerer dato og tid for vejledningen. Forud for samtalen kan den praktikansvarlige underviser have overværet 1-3 lektioners undervisning.
Al vejledning skal bidrage positivt til den studerendes evne til analyse af og refleksion over lærer-gerningen som helhed, herunder undervisningen i det konkrete fag. Den studerende har medansvar for indholdet i vejledningen og udbyttet af den. Den studerende/gruppen bør derfor udarbejde en dagsorden og aftale fokuspunkter for vejledningen.
Praktikundervisningstimer
Praktikundervisning kan være organiseret som undervisning på praktikskolen eller som fælles undervisning på læreruddannelsen. Omfanget og typen af undervisningstimer fremgår af retningslinjerne. Indholdet for praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs og færdighedsområder for faget praktik, men har særlig fokus på de såkaldte „andre læreropgaver“.
Fleksibel praktik
Fleksibel praktik er betegnelsen for praktik, som ikke er planlagt i faste uger, men som kan placeres fleksibelt inden for en given periode. I omfang svarer den fleksible praktik til omfanget af en af de faste praktikuger. Afhængig af indholdet kan det dog være vanskeligt at udregne efter helt de samme principper som de faste uger.
Målet med den fleksible praktik er, at den studerende får mulighed for at skabe mere kontinuitet i samarbejdet med praktikskolen samt at den studerende får mulighed for at deltage i andre af skolens og lærerens aktiviteter end planlægning, evaluering og gennemførelse af undervisning.
Den fleksible praktik planlægges under hensyntagen til skolens aktiviteter samt de studerendes øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen. Aktiviteterne skal placeres bedst muligt, således at de vil give størst udbytte for den studerende jf. de centrale kundskabs– og færdighedsområder for praktikken.
„Andre læreropgaver“
Termen 'andre læreropgaver' dækker de dele af lærergerningen, der ikke direkte har med under-visningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering at gøre.
Den fleksible praktik og praktikundervisningen bør tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at deltage i/beskæftige sig med andre læreropgaver. Det kan f. eks. være forældre-møder, teammøder, idrætsdage, temauger og lignende, som det ikke er muligt at deltage i, i de faste uger. Den fleksible praktik kan også give mulighed for at følge en klasses arbejde før praktikken eller med et særligt tema ud over de faste uger. Den fleksible praktik (eller dele heraf) kan også anvendes i relation til den studerendes arbejde med professionsprojektet.
Undersøgelser
Den studerende vil i hver praktikperiode skulle foretage undersøgelser af praksis jf. fagets mål. Disse vil ofte være knyttet til et professionsprojekt, men kan også være knyttet til andre typer af opgaver, der stilles på læreruddannelsen, og som forbinder praktikken med studiet på læreruddannelsen.
Praktikforberedende kursus
I tilknytning til den første praktikuge på 1. årgang gennemføres et obligatorisk praktikforberedende kursus. Målet med kurset er dels at forberede til lærerens ledelses- og relationsarbejde i en moderne organisation som folkeskolen, og dels at give de studerende forudsætninger for at håndtere samarbejdsrelationer under studiet.
Efterbehandling af praktikken
Hver praktikperiode efterbehandles på læreruddannelsen, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer. Efterbehandlingen skal give de studerende mulighed for at formidle centrale erfaringer og refleksioner fra praktikken til såvel medstuderende som relevante undervisere på læreruddannelsen. Efterbehandling kan bestå af mundtlige oplæg, gruppesamtaler og/eller forskellige typer skriftlige dokumenter. Disse kan indgå i den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.
Teampraktik
På 4. årgang, skoleperioden, har instituttet et særligt samarbejde med Frederiksberg Kommune der giver mulighed for at 2 skoler indgår i et forpligtende samarbejde om at udvikle de studerendes kompetencer til at arbejde i teams. De studerende der indgår i dette udvælges på baggrund af deres samlede linjefagskombinationer.
Professionsprojekt
Til praktikken er knyttet et obligatorisk professionsprojekt, som de studerende udarbejder i forbindelse med hver praktikperiode, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer.
Professionsprojektets mål er at bidrage til, at den studerende løbende kan arbejde med udviklingen af sine professionelle lærerkompetencer i nær tilknytning til praksis. Desuden danner professionsprojektet grundlag for indstilling til bedømmelse af praktikken for den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen.
Professionsprojektet er særskilt beskrevet i pjecen 'Vejledning til professionsprojektet' for den ordinære læreruddannelse og for meritlæreruddannelsen. Heri præciseres de fælles rammer og overordnede indholdskriterier. Projektets indholdsmæssige omdrejningspunkt tager sit udgangspunkt i praktikfagets CKF’er samt de kompetencemål, som er gældende for perioden (se pjece og/eller retningslinjer).
Det tilstræbes at der i løbet af den studerendes praktik på studiet arbejdes med varierede dokumentations- og arbejdsformer, samt at der sikres progression i disse. Progressionen peger frem mod professionsbachelorprojektet jf. studieordningens afsnit 4.
Bedømmelse
Hvert studieår bedømmes den enkelte studerende bestået/ikke-bestået. Uddannelsesleder foretager bedømmelsen efter indstilling fra henholdsvis praktikskolen og fra praktikansvarlig underviser ved læreruddannelsen.
Indstilling til bedømmelse
Fra læreruddannelsen: Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, vil den studerende få mulighed for at forbedre de forhold, der er påpeget i indstillingen. Praktikkontoret udmelder de konkrete tiltag for proceduren for genindstillingen.
Fra praktikskolen: Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for en positiv indstilling. Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af praktikskolen, kan der være flere muligheder for en genindstilling, afhængig af de forhold der er påpeget i indstillingen.
Hvis begrundelsen peger på manglende opfyldelse af fagets mål, vil den studerende blive indkaldt til en afklarende samtale af praktikkontoret, og den studerende vil få mulighed for at forbedre de forhold som er påpeget i indstillingen. Det vil typisk ske ved, at den studerende: enten afleverer et skriftligt produkt (de konkrete krav til det skriftlige produkt udmeldes af praktikkontoret) eller tager dele af, eller hele, praktikperioden om.
Indsigelsesfrist
Hvis én eller begge indstillinger anbefaler bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende have en kopi af denne/disse indstilling(er). Den studerende har herefter mulighed for at lave en udtalelse forud for den endelige bedømmelse. Den skal stiles til uddannelsesleder, være skriftlig og være læreruddannelsen i hænde senest en uge efter den studerende har modtaget kopi af indstillingen.
Den endelige bedømmelse
Ved bedømmelsen ikke-bestået har den studerende mulighed for at tage praktikperioden om én gang. Normalt på den samme praktikskole, men hvis den studerende eller praktikskolen har gode grunde til at ønske det anderledes er dette også muligt. I særlige tilfælde, som f. eks. dokumenteret egen sygdom eller dokumenteret sygdom i nærmeste familie, kan læreruddannelsen give den studerende mulighed for at gå praktikken om mere end én gang.
Klagefrist
Den studerende har mulighed for at klage over bedømmelsen ikke-bestået ved at indgive en skriftlig klage til læreruddannelsen inden for to uger efter modtagelsen af bedømmelsen. Læreruddannelsen skal da afgive en udtalelse, som den studerende har en uge til at kommentere. Læreruddannelsen sender derefter klagen, udtalelsen og evt. kommentarer til Undervisningsministeriet, som afgør sagen.
Fagets identitet
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen.
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden
1. Religion og kultur
Indholdet er:
2. Idéhistorie og etik
Indholdet er:
3. Demokrati og medborgerskab
Indholdet er:
4. It og den virtuelle verden
Indholdet er:
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Der arbejdes med faget, så dets forskellige indholdsområder tilgodeses, således som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.
Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål sker ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel og danner således grundlag for skolens dannelsestænkning. Indholdet centreres om kristendom, islam, europæisk idehistorie, og medborgerskabsforståelse. Der etableres sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religion, filosofi, politiske traditioner og epoker. Sigtet med studiet af faget er at etablere grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål, herunder også at medvirke til at kvalificere den studerende til klasseledelsesopgaven.
I samklang med praktikken på 1. årgang fokuseres der på læreropgavens etik og på elevernes læringsforudsætninger af religiøs, kulturel og politisk art.
Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår underviseroplæg, oplæg fra studerende, afklarings- og uddybende drøftelser, samtaler og diskussioner. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for faglig og pædagogisk drøftelse.
I faget arbejdes med fire temaer:
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Der skal i løbet af året udarbejdes og godkendes tre studieprodukter, for at den studerende kan blive indstillet til prøven. Studieprodukternes emner vælges inden for de fire temaer. Kriterier for emner og godkendelse fastsættes af underviseren.
Titel: |
Studieprodukt et |
Type/Form: |
Mundtlig, med forudgående aflevering af to-fem siders skriftligt oplæg for fremlæggelsen. Opponenthverv i forhold til anden gruppe. Endvidere deltagelse i hele fremlæggelsesdagen |
Omfang: |
Mundtlig fremlæggelse. samt to-fem siders skriftligt oplæg |
Bedømmelse: |
Godkendt/ikke-godkendt |
Respons: |
Mundtlig fra underviser og opponenter |
Afleveringsfrist: |
Fastsættes af holdets underviser i holdets årsplan |
Titel: |
Studieprodukt to |
Type/Form: |
Kreativ fremlæggelse, med forudgående aflevering af to sider med en begrundet disposition. Opponenthverv. Endvidere deltagelse i hele fremlæggelsesdagen |
Omfang: |
Kreativ fremlæggelse, f.eks. et drama, en installation, plancher eller power-point-præsention .Opponenthverv i forhold til anden gruppe. Begrundet disposition på højst to normalsider |
Bedømmelse: |
Godkendt/ikke-godkendt |
Respons: |
Mundtlig fra underviser og opponenter |
Afleveringsfrist: |
Fastsættes af holdets underviser holdets årsplan |
Titel: |
Studieprodukt tre |
Type/Form: |
Skriftlig. Aflevering af to-siders begrundet disposition for en gennemgang af en problemstilling vedrørende ét af fagets fire temaer |
Omfang: |
2-siders begrundet disposition |
Bedømmelse: |
Studieproduktet bedømmes godkendt såfremt det er afleveret |
Respons: |
Mundtlig eller skriftlig – afgøres af holdets underviser |
Afleveringsfrist: |
Fastsættes af holdets underviser i holdets årsplan |
Der, hvor det i studieprodukterne er relevant, inddrages praktikoplevelser.
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab.
Prøveopgave
Der trækkes lod mellem de fire temaer. Den studerende udarbejder en disposition for en gennemgang af en problemstilling vedrørende det trukne tema. Dispositionen inddrager faglig viden og refleksioner fra alle fagets kundskabs- og færdighedsområder i overensstemmelse med fagets identitet og mål. Anvendt litteratur anføres.
Omfang: højst 2 normalsider.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,28 ÅV/16,8 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Samtale på baggrund af skriftlig disposition. |
Varighed (inkl. votering) |
30 minutter. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Opfyldelse af mødepligten. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.
Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen.
Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil.
Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.
Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer:
1. Skole-hjemsamarbejde
Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter.
2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk
Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik.
3. Klasseledelse
Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår.
4. Specialpædagogiske problemstillinger
Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.
For studerende på meritlæreruddannelsen findes en særskilt studieordningstekst i almen didaktik. Se afsnit 20 i studieordningen.
Fagets identitet
Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.
Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.
Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.
Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.
Mål
Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje.
Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Almen didaktik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Faget almen didaktik er placeret som et etårigt fag på tredje årgang. I faget arbejdes der med almendidaktiske refleksioner over forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Almendidaktiske kategorier og deres indhold og forhold tematiseres. Den studerende arbejder med forskellige typer af empiri som led i selvstændig undersøgelse og dokumentation. I undervisningen inddrages relevant forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde.
Didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forholdet mellem pædagogik, psykologi, fagdidaktik og almen didaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af didaktik indgår.
Faget almen didaktik arbejder i forlængelse af fagene pædagogik og psykologi med temaer som fx skole-hjem-samarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasseledelse og specialpædagogiske problemstillinger med henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
Undervisningen tematiserer folkeskolens og fagenes aktuelle og historiske rolle i et samfundsmæssigt og politisk lys – herunder diskuteres forskellige forståelser af forholdet mellem dannelse og uddannelse.
I årsplanen er afsat én uge til almendidaktisk temauge, som optakt til praktikken på 3. årgang. Ugen tematiserer forholdet mellem fagdidaktik og almen didaktik i relation til praksis. Mødepligt i ugen er obligatorisk. Manglende opfyldelse af mødepligten registreres af underviserne. Ved mere end 20% fravær udløses en erstatningsopgave på 5 sider som den studerende skal bestå inden ca. 1. marts.
Praktikken:
I faget almen didaktik udgør praktikken, med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet, et rum for såvel analyse og undersøgelse som et rum for afprøvning og øvelse.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
I forbindelse med praktikken på 3. årgang udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til et fag i folkeskolen. Underviseren vejleder den studerende på såvel 1. som 2. del. Forløbet er omdrejningspunktet for eksamensopgaven, der består af to dele:
1. del:
En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Undervisningsplanen skal benytte pædagogiske, psykologiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relaterer sig til den kommende praktikperiode.
2. del:
En analyse og evaluering af den gennemførte undervisning. Analysen skal være baseret på egenproduceret empiri og indeholde refleksioner over gennemført undervisning samt danne afsæt for videreudvikling af egen undervisningspraksis.
Anden del munder ud i fire didaktiske problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den todelte opgave må maksimalt fylde 10 sider. Hvis to eller flere studerende vælger at skrive sammen, skal det af opgaven fremgå, hvem der har skrevet hvad. En gruppefremstillet opgave må maksimalt fylde 13 sider.
1. del af opgaven afleveres før praktikken på en af læreruddannelsen fastlagt dato. 2. del af opgaven afleveres på en af læreruddannelsen fastlagt dato (primo maj).
Derudover er der følgende obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Øvelsesundervisning |
Type/Form |
Praktisk |
Omfang |
Maks. 30 min. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Fælles evaluering |
Afleveringsfrist |
Aftales mellem hold og underviser senest medio april |
Titel |
AD analyse |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Max. 5 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Respons gives i processen |
Afleveringsfrist |
Medio april |
Titel |
Almendidaktisk uge |
Type/Form |
Deltagelse |
Omfang |
1 uge |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Ingen |
Afleveringsfrist |
Fremgår af årsplanen |
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,25 ÅV/15 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
De fire kortfattede almendidaktiske problemstillinger, der udledes af den skriftlige opgaves 2. del, danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. |
Varighed (inkl. votering) |
30 minutter. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Afleveret skriftlig opgave bestående af to dele. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
The subject forms the basis of the teacher’s practice when planning, carrying out and assessing teaching.
The teacher’s cross curricular competences are central especially in relation to the teacher’s collaboration on planning and carrying out teaching with focus on continuity, progression and variation for each pupil as well as the whole group.
General didactics deal with questions and problem areas concerning teaching in a general perspective and across the didactics of various school subjects. General didactics form the basis to collect and synthesize an understanding of the teacher’s role in school.
The subject therefore aims at general didactic competences concerning collaboration, differentiated teaching, management and development of teaching.
The overall aim is that the student acquires theoretical insight and practical competences to describe, analyse and assess teaching. This is both independently and in collaboration with pupils and colleagues. The students must be able to make choices and argue for choices in relation to planning, carrying out and assessing teaching. This must be in respect to the complexity of practice and taking in the role of the school as a whole.
The aim is therefore that the student acquires competences
Content
Description of content and exam
The subject of general didactics lasts from September till January. The core of the subject is didactical reflections on the relationship between theory, curriculum, and practice. The subject takes a normative and an analytical approach. The students work with empirical data and documentation.
We include a comparative perspective in the analysis of teaching and learning based on research and evidence, where didactical models are fundamental. The relationship between pedagogy, psychology, subject oriented didactics, and general didactics are discussed and clarified.
Obligatory participation and mandatory term papers
Titel |
Approved participation in almendidaktisk week. |
Type/Form |
|
Omfang |
|
Bedømmelse |
|
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Exam paper
First Part:
A comprehensive training plan specifying the normative and theoretical reasoned basis. The paper must include pedagogical, psychological and general didactic concepts and categories and relate to practice.
Second Part:
An analysis and evaluation of the teaching. The analysis must be based on self-produced empirical and include reflections on completed education and provide impetus for further development of own teaching practice.
The second part leads to four didactic issues that form the basis for the draw for the oral examination.
The two-part task must not exceed 10 pages. If two or more students chose to write together, it is the task clear who wrote what. A group made the task must not exceed 13 pages.
The first and second part of the assignment must be handed in simultaneously before Christmas.
The subject's FTE/ECTS |
0,25 ÅV/15 ECTS |
Type |
Oral individual examination |
Form |
The four general didactic problems derived from the written task second part that form the basis for the draw for the oral examination. The oral test takes the form of an interview on both the written assignment and the problem drawn by lot. |
Duration |
30 minutes. |
Basis for rating |
The student's level of achievement of course goals and CKF and the curriculum in general. Also included explanation of the exam based on the information on the organization of the teaching and content. |
Conditions for setting the test |
Written assignment consisting of two parts. Approved participation in almendidaktisk week. |
Grades |
One mark i given after the 7-point scale. The grade is an overall assessment of both written and verbal performance. External examiner |
Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling.
Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum.
Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil.
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling.
Den studerende skal således opnå kompetencer til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Psykologi på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Faget psykologi er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Psykologi er forpligtet på et tematisk samarbejde med pædagogik på følgende temaer:
Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med psykologiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde.
Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser.
Faget samarbejder med pædagogik, og omkring praktikken, endvidere med dansk, engelsk eller matematik.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Mundtligt produkt |
Type/Form |
Studieprodukterne består af mindst ét mundtligt oplæg. Udarbejdes i grupper. |
Omfang |
Det mundtlige oplæg skal være af minimum 30 min. varighed. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt |
Respons |
Respons på studieprodukter varetages af opponentgrupper på holdet. |
Afleveringsfrist |
Fristen for aflevering fastlægges af underviser til enten 1. december eller 1. marts. Efter den pågældende frist gives ikke vejledning eller respons. |
Titel |
Skriftligt produkt |
Type/Form |
Studieprodukterne består af mindst ét skriftligt produkt. Udarbejdes i grupper. |
Omfang |
Det skriftlige produkt skal have et omfang af mindst 5 normalsider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt |
Respons |
Respons på studieprodukter varetages af opponentgrupper på holdet. |
Afleveringsfrist |
Fristen for aflevering fastlægges af underviser til enten 1. december eller 1. marts. Efter den pågældende frist gives ikke vejledning eller respons. |
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i psykologi
Prøve: Prøven i psykologi er enten intern eller ekstern
I de år, hvor prøven i psykologi er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF.
Lodtrækning mellem intern eller ekstern prøve finder sted hvert år i starten af juni forud for det kommende studieårs undervisning.
Fagets årsværk/ECTS |
0,15 ÅV/9 ECTS |
Type: Ekstern |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker 30 minutter før prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg. |
Varighed (inkl. votering) |
30 minutter. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
1. Godkendte studieprodukter 2. Et skriftligt oplæg (maks. 4 normalsider, ekskl. litteraturliste, uanset gruppestørrelse), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj) |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. |
Fagets årsværk/ECTS |
0,15 ÅV/9 ECTS |
Type: Intern |
Skriftlig, individuel hjemmeopgave. |
Form |
Ugeprøve med individuel skriftlig opgave. |
Varighed (inkl. votering) |
Fem dage. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Godkendte studieprodukter. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
Fagets identitet
Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer.
Mål
Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation.
1. Læreropgaven i aktuel og historisk belysning
2. Udøvelsen af læreropgaven
Pædagogik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Faget pædagogik er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Pædagogik er forpligtet på et tematisk samarbejde med psykologi på følgende temaer:
Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med pædagogiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde.
Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser.
Faget samarbejder med psykologi og, omkring praktikken, endvidere med dansk, engelsk eller matematik.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Mundtligt produkt |
Type/Form |
Studieprodukterne består af mindst ét mundtligt oplæg. Udarbejdes i grupper. |
Omfang |
Det mundtlige oplæg skal være af minimum 30 min. varighed. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt |
Respons |
Respons på studieprodukter varetages af opponentgrupper på holdet. |
Afleveringsfrist |
Fristen for aflevering fastlægges af underviser til enten 1. december eller 1. marts. Efter den pågældende frist gives ikke vejledning eller respons. |
Titel |
Skriftligt produkt |
Type/Form |
Studieprodukterne består af mindst ét skriftligt produkt. Udarbejdes i grupper. |
Omfang |
Det skriftlige produkt skal have et omfang af mindst 5 normalsider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt |
Respons |
Respons på studieprodukter varetages af opponentgrupper på holdet. |
Afleveringsfrist |
Fristen for aflevering fastlægges af underviser til enten 1. december eller 1. marts. Efter den pågældende frist gives ikke vejledning eller respons. |
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i pædagogik
Prøve: Prøven i pædagogik er enten intern eller ekstern
I de år, hvor prøven i pædagogik er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF.
Lodtrækning mellem intern eller ekstern prøve finder sted hvert år i starten af juni forud for det kommende studieårs undervisning.
Fagets årsværk/ECTS |
0,15 ÅV/9 ECTS |
Type: Ekstern |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker 30 minutter før prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg. |
Varighed (inkl. votering) |
30 minutter |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
1. Godkendte studieprodukter 2. Et skriftligt oplæg (maks. 4 normalsider, ekskl. litteraturliste, uanset gruppestørrelse), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj) |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. |
Fagets årsværk/ECTS |
0,15 ÅV/9 ECTS |
Type: Intern |
Skriftlig, individuel hjemmeopgave. |
Form |
Ugeprøve med individuel skriftlig opgave. |
Varighed (inkl. votering) |
Fem dage. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Godkendte studieprodukter. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Professionsbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium.
1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået:
1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til
1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til
2. Gennem studiet arbejder den studerende med
Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder.
Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag.
Professionsbachelorprojektet har et omfang på 25-35 sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider.
Til hver årgang vil der blive udarbejdet et særskilt materiale med vejledninger og redegørelser for det aktuelle forløb. Nogle af de igangsatte forsknings- og udviklingsarbejder der gennemføres på instituttet vil have mulighed for at inddrage studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet og professionshøjskolen har en særlig mulighed for at arbejde med konkrete opdrag fra praksis via projekt MatchPol. Begge dele informeres der mere om ved forløbets start. Organiseringen af professionsbachelorprojektet tilstræber at tilgodese muligheden for at inddrage praktikperioden på 4. årgang til egentligt undersøgelsesarbejde.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,17 ÅV/10,2 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Samtale med 2 eksaminatorer. |
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) |
45 minutter. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Afleveret professionsbachelorprojekt. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
Fagets identitet
Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog.
Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv.
Dansk – fællesforløb
I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner.
Mål
Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet:
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Det talte sprog – tale og lytte
Det skrevne sprog – læse og skrive
Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering
Litteratur og medietekster
Indholdsbeskrivelse og prøveform
Indholdsbeskrivelse af dansk, fællesforløb, samt prøvebestemmelser er sammenhængende med indhold og prøvebestemmelser for begge specialiseringsforløb. Se under et af specialiseringsforløbene for nærmere beskrivelse nedenfor.
I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i 1.-6. klasse.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 1.-6. klasse.
I arbejdet indgår:
Dansk på Institut for Skole og Læring, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.
Fællesforløb og aldersspecialisering I og II
Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Hvert af de to år udarbejdes tre indstillingsopgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren.
Alle seks indstillingsopgaver indgår i deltagelsespligten. Indstillingsopgaverne beskrives i skemaerne nedenfor.
Indstillingsopgaver på 1. år, dansk – fællesforløb
Titel |
Timeprøve |
Type/Form |
Skriftlig, individuel færdighedsprøve, som stilles lokalt af holdets underviser. Prøven aflægges på holdet og er af 1 times varighed. |
Omfang |
Der stilles opgaver inden for grammatik, fonetik og retskrivning. Omfanget er omkring 1 A4-side pr. delelement. |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en ny timeprøve. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Datoen for prøven bestemmes af holdets underviser. Prøven skal være bestået senest primo april på 2. semester |
Titel |
Indstillingsopgave i sprog og sprogundervisning |
Type/Form |
Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver. |
Omfang |
Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester |
Titel |
Indstillingsopgave i litterær metode og tekstanalyse |
Type/Form |
Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver. |
Omfang |
Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester |
Indstillingsopgaver på 2. år, dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin
Titel |
IKT- og formidlingsopgave |
Type/Form |
Fremstilling af et læremiddel (dvs. et elevmateriale og en lærervejledning) samt en refleksionsrapport. Lærermidlet kan evt. rettes mod praktikken og/eller evt. kobles til professionsprojektet på 2. årgang. Der formidles et selvvalgt emne inden for danskfaget efter aftale med holdets underviser. |
Omfang |
Aftales med underviseren. |
Bedømmelse |
Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester |
Titel |
Indstillingsopgave i begynderlæsning |
Type/Form |
Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for begynderlæsningen |
Omfang |
Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt. |
Bedømmelse |
Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester |
Titel |
Indstillingsopgave i børne- og ungdomsfiktion |
Type/Form |
Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for børne- og ungdomsfiktion. Opgaven skal rumme analyse af en eller flere børne- og ungdomsfiktionstekster i et eller flere medier samt didaktiske refleksioner herover. |
Omfang |
Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt. |
Bedømmelse |
Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester |
Pædagogisk integreret element
Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.
På 1. år arbejdes med:
På 2. år arbejdes med:
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.
Prøve
Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således:
Delprøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Skriftlig, individuel hjemmeopgave. |
Form |
Maks. 10 sider. |
Varighed |
Fem dage. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Opfyldelse af mødepligten. |
Karaktergivning |
Bedømmes bestået/ikke bestået. |
Afsluttende prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. |
Form |
Skriftlig |
Varighed |
Skriftlig |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Bestået prøve efter fællesforløbet.Tre beståede indstillingsopgaver på specialiseringsdelen. |
Karaktergivning |
Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. |
I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen i 4.-9. klasse.
Mål
Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 4.-9. klasse.
I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende:
Dansk på Institut for Skole og Læring, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.
Fællesforløb og aldersspecialisering I og II
Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre skriftlige indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Hvert af de to år udarbejdes tre opgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren. Alle seks indstillingsopgaver indgår i deltagelsespligten. Indstillingsopgaverne beskrives i skemaerne nedenfor.
Indstillingsopgaver på 1. år, dansk – fællesforløb
Titel |
Timeprøve |
Type/Form |
Skriftlig, individuel færdighedsprøve, som stilles lokalt af holdets underviser. Prøven aflægges på holdet og er af 1 times varighed. |
Omfang |
Der stilles opgaver inden for grammatik, fonetik og retskrivning. Omfanget er omkring 1 A4-side pr. delelement |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en ny timeprøve. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Datoen for prøven bestemmes af holdets underviser. Prøven skal være bestået senest primo april på 2. semester |
Titel |
Indstillingsopgave i sprog og sprogundervisning |
Type/Form |
Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver. |
Omfang |
Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester |
Titel |
Indstillingsopgave i litterær metode og tekstanalyse |
Type/Form |
Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver. |
Omfang |
Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester |
Indstillingsopgaver på 2. år, dansk – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin
Titel |
IKT- og formidlingsopgave |
Type/Form |
Fremstilling af et læremiddel (dvs. et elevmateriale og en lærervejledning) samt en refleksionsrapport. Lærermidlet kan evt. rettes mod praktikken og/eller evt. kobles til professionsprojektet på 2. årgang. Der formidles et selvvalgt emne inden for danskfaget efter aftale med holdets underviser. |
Omfang |
Aftales med underviseren. |
Bedømmelse |
Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester |
Titel |
Indstillingsopgave i fortsat læsning |
Type/Form |
Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for læsning på sluttrinnet. |
Omfang |
Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt. |
Bedømmelse |
Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester |
Titel |
Indstillingsopgave i ungdoms- og voksenfiktion |
Type/Form |
Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for ungdoms- og voksenfiktion. Opgaven skal rumme analyse af en eller flere fiktionstekster i et eller flere medier samt didaktiske refleksioner herover. |
Omfang |
Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt. |
Bedømmelse |
Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave. |
Respons |
Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt. |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester |
Pædagogisk integreret element
Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.
På 1. år arbejdes med:
På 2. år arbejdes med:
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.
Prøve
Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således:
Delprøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Skriftlig, individuel hjemmeopgave. |
Form |
Maks. 10 sider. |
Varighed |
Fem dage. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Opfyldelse af mødepligten. |
Karaktergivning |
Bedømmes bestået/ikke bestået. |
Afsluttende prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. |
Form |
Skriftlig |
Varighed |
Skriftlig |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Bestået prøve efter fællesforløbet. |
Karaktergivning |
Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. |
På baggrund af eksamensbekendtgørelsens (BEK nr 714 af 27/06/2012) mulighed for gruppeprøve er der foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.
Fagets identitet
Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprog-brugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere under-visning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.
Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder
Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence
Indholdet er:
3. Litteratur, kultur og samfund
Indholdet er:
Fagets tilrettelæggelse
Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:
Engelsk på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt og i samarbejde med andre fagets kerneområder.
Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.
Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.
Praktikken
I forbindelse med praktikken på 1. og 2. årgang arbejdes der primært med indsamling af og refleksioner over praktiske erfaringer for områder, der er behandlet i undervisningen, og der fokuseres på indsamling og analyse af elevsprog- og produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke i rollen i overgangen fra nysgerrig deltager til kvalificeret medspiller.
Pædagogisk integreret element
Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med engelskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring. På 1. år lægges vægten på klasseledelse med særligt fokus på fremmedsprogstilegnelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser.
På 1. år arbejdes med:
På 2. år arbejdes med:
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode. Desuden vil der på det enkelte hold være mulighed for i samråd med underviseren at beslutte sig for at lade dele af portfolioen indgå som et element ved den mundtlige eksamen efter 2. år. Dette element skal dog kun udgøre ca. 5 minutter af den samlede eksamenstid.
Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 7 indstillingsopgaver som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 3 indstillingsopgaver, som skal have et omfang af 5 sider. En af indstillingsopgaverne på 1. år er formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger IKT som et eksempel på formidling af et selvvalgt emne. Studieprodukterne skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. I det andet studieår afleveres ligeledes 4 indstillingsopgaver, som skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være max. 10 sider. Disse indstillingsopgaver, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.
I linjefagsforløbet indgår en obligatorisk studierejse. Studerende, der mod forventning ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.
Indstillingsopgaver, 1.del:
Titel |
Opgave 1 (Formidlingsopgaven) |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer. IT-mediet skal bruges som eksempel på formidling |
Omfang |
5 normalsider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Inden udgangen af 1. semester skal opgaven være godkendt |
Titel |
Opgave 2 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer. |
Omfang |
5 sider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Inden udgangen af 2. semester skal opgaven være godkendt |
Titel |
Opgave 3 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
5 sider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Inden udgangen af 2. semester skal opgaven være godkendt |
Indstillingsopgaver, 2. del:
Titel |
Opgave 4 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
Maks. 5 sider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
Inden udgangen af 3. semester skal opgaven være godkendt |
Titel |
Opgave 5 |
Type/ form |
Skriftlig Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
Maks. 10 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
Inden udgangen af 3. semester skal opgaven være godkendt |
Titel |
Opgave 6 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
Maks. 10 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
Inden udgangen af 4. semester skal opgaven være godkendt |
Titel |
Opgave 7 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
Maks. 10 sider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
Inden udgangen af 4. semester skal opgaven være godkendt |
Delprøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Skriftlig, individuel hjemmeopgave. |
Form |
Maks. 5 sider. |
Varighed |
tre dage. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Opfyldelse af mødepligten. |
Karaktergivning |
Bedømmes bestået/ikke bestået. |
Afsluttende prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. |
Form |
Skriftlig |
Varighed |
Skriftlig |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Bestået delprøve. |
Karaktergivning |
Der gives to karakterer efter 7-trinsskalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk. |
Fagets identitet
Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen.
Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.
Mål
Målet er, at den studerende opnår
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Fagområder begrundet i skolens fagområder
Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i 4.-6. klassetrin:
Arbejdet med fagområderne omfatter:
Matematik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Fagdidaktisk indhold
De fagdidaktiske elementer omkring den studerendes arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere praktikforløb, sker med udgangspunkt i studieordningens beskrivelse af praktikken og matematik CKF’ens punkter om fagdidaktik.
Kommunikative kompetencer
Gennem hele undervisningsforløbet vægtes udviklingen af den studerendes kommunikative kompetence. Dette sker med henblik på udvikling af den anvendte terminologi inden for videnskaberne matematik og matematikdidaktik, således at den studerende får mulighed for at udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om matematiske situationer såvel i, med og om faget.
Fagets perspektivering
Undervisningsindholdet omfatter nationale og internationale undersøgelsesresultater og de af disse afstedkomne problemstillinger, som belyses ud fra en forskningsmæssig tilgang.
It
It behandles ud fra et funktionelt perspektiv, gennem introduktion til den palet af programmer der er tilgængelige og gennem anvendelse af nettet som et undervisningsredskab. Den studerende skal tilegne sig de tekniske kompetencer, der er nødvendige for at kunne anvende it i faglige sammenhænge.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. Desuden udarbejdes en formidlingsopgave (jf. studieordningens kap. 8. om IKT). Yderligere opgaver kan stilles af den enkelte underviser på de enkelte hold. Udover mødepligten er den studerende forpligtet på at holde mindst ét mundtligt oplæg samt deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.
Titel |
Første indstillingsopgave |
Type/Form |
Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underiver på det enkelte hold. |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt |
Titel |
Anden indstillingsopgave |
Type/Form |
Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold. |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt |
Titel |
Mundtligt oplæg |
Type/Form |
Mundtlig |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt. |
Pædagogisk integreret element
Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 1. år lægges vægten på børn udvikling, klasseledelse og læreprocesser.
Der arbejdes med:
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i matematik fællesforløb.
Delprøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Skriftlig, individuel hjemmeopgave. |
Form |
Lodtrækning blandt mindst fire mulige problemstillinger der er dækkende for undervisningen og rummer både et fagligt og et fagdidaktisk område. |
Varighed |
5 dage. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Opfyldelse af mødepligten. |
Karaktergivning |
Bedømmes bestået/ikke bestået. |
Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin.
Mål
Målet er, at den studerende opnår
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på begynder- og mellemtrin.
I arbejdet indgår:
Fagområder begrundet i skolens fagområder
Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin:
Arbejdet med fagområderne omfatter:
Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.
Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.
Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.
Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.
Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på begynder- og mellemtrinnet som en vigtig samarbejdspartner.
Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på begynder- og mellemtrin.
Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen
De studerende skal udvikle en kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. Yderligere opgaver kan stilles af den enkelte underviser på de enkelte hold. Den studerende er forpligtet på at holde mindst ét mundtligt oplæg samt deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.
Titel |
Første indstillingsopgave |
Type/Form |
Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt |
Titel |
Anden indstillingsopgave |
Type/Form |
Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt |
Titel |
Mundtligt oplæg |
Type/Form |
Mundtlig |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Pædagogisk integreret element
Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 2. år lægges vægten på læringsvanskeligheder og samarbejdsrelationer. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.
Der arbejdes med:
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, begynder-/mellemtrin.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave. |
Form |
Skriftlig |
Varighed |
Skriftlig |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Bestået prøve efter fællesforløbet. |
Karaktergivning |
Der gives 2 karakterer efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. |
Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin.
Mål
Målet er, at den studerende opnår
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1. Fagdidaktik
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på mellem- og sluttrin.
I arbejdet indgår:
2. Fagområder begrundet i skolens fagområder
Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:
Arbejdet med fagområderne omfatter:
Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.
Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.
Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.
Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.
Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på mellem- og sluttrinnet som en vigtig samarbejdspartner.
Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på mellem- og sluttrin.
Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen.
De studerende skal udvikle en kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. Yderligere opgaver kan stilles af den enkelte underviser på de enkelte hold. Den studerende er forpligtet på at holde mindst ét mundtligt oplæg samt deltage i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.
Titel |
Første indstillingsopgave |
Type/Form |
Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt |
Titel |
Anden indstillingsopgave |
Type/Form |
Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt |
Titel |
Mundtligt oplæg |
Type/Form |
Mundtlig |
Omfang |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Godkendt/ikke godkendt |
Afleveringsfrist |
Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold |
Pædagogisk integreret element
Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 2. år lægges vægten på læringsvanskeligheder og samarbejdsrelationer. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.
Der arbejdes med:
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, mellem-/sluttrin.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave. |
Form |
Skriftlig |
Varighed |
Skriftlig |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Bestået prøve efter fællesforløbet. |
Karaktergivning |
Der gives 2 karakterer efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. |
På baggrund af eksamensbekendtgørelsens (BEK nr 714 af 27/06/2012) mulighed for gruppeprøve er der foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.
Fagets identitet
Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.
Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder
Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence
Indholdet er:
3. Litteratur, kultur og samfund
Indholdet er:
Fagets tilrettelæggelse
Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:
Engelsk på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fagets kerneområder.
Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.
Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.
Fagets samspil med læreruddannelsens øvrige fag
Placeret på 3. og 4. årgang har engelskfaget et særligt ansvar i forhold til samarbejdet i forbindelse med almen didaktik, bacheloropgaven og i overgangen fra den studerende som selvstændig initiativtager til reflekteret professionsudøver.
Praktikken
I forbindelse med praktikken på 3. årgang, arbejdes der primært med indsamling af og refleksion over praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen.
I forbindelse med praktikken på 4. årgang fokuseres der i primær grad på indsamling og analyse af elevsprog- og produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som professionel sproglærer.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.
Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 7 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 3 studieprodukter, som skal have et omfang af 5 sider. Disse skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. I det andet studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være max 10 sider. Disse studieprodukter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.
I linjefagsforløbet indgår en obligatorisk studierejse. Studerende, der mod forventning ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.
Indstillingsopgaver, 1.del:
Titel |
Opgave 1 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer. IT-mediet skal bruges som eksempel på formidling |
Omfang |
5 normalsider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
I løbet af 1. år |
Titel |
Opgave 2 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
5 sider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
I løbet af 1. år |
Titel |
Opgave 3 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
5 sider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
I løbet af 1. år |
Indstillingsopgaver, 2. del:
Titel |
Opgave 4 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
Maks. 10 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
I løbet af 2. år |
Titel |
Opgave 5 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
Maks. 10 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
I løbet af 2. år |
Titel |
Opgave 6 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
Maks. 10 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
I løbet af 2. år |
Titel |
Opgave 7 |
Type/ form |
Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer |
Omfang |
Maks. 10 sider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
I løbet af 2. år |
Titel |
Opgave 8. Studierejse |
Type/ form |
|
Omfang |
|
Bedømmelse |
|
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Delprøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Skriftlig, individuel hjemmeopgave. |
Form |
Maks. 5 sider. |
Varighed |
Tre dage. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Tre godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter à 5 sider. |
Karaktergivning |
Bedømmes bestået/ikke bestået. |
Afsluttende prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. |
Form |
Skriftlig |
Varighed |
Skriftlig |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Bestået delprøve. |
Karaktergivning |
Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk. |
Fagets identitet
I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence i
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde.
Indholdet er:
1. Fagområder i linjefaget
Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier.
Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier:
2. Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold:
Billedkunst på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
I faget arbejdes med:
Arbejdsformer
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Kunsthistorieoplæg |
Type/ form |
Præsentation med tekst og billeder, samt 2siders tekst om periode samt udvalgte kunstnere. |
Omfang |
Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst |
Bedømmelse |
Godkendt/ ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Se semesterplan |
Titel |
Studierejse |
Type/ form |
Individuelt samt gruppearbejde |
Omfang |
Værk samt logbogs tekst |
Bedømmelse |
Godkendt/ ikke godkendt |
Respons |
Opponentgruppe |
Afleveringsfrist |
Se semesterplan |
Titel |
Didaktisk forløb |
Type/ form |
Fagligt oplæg med undervisningsplan |
Omfang |
Æstetisk produkt samt 3 siders tekst |
Bedømmelse |
Godkendt/ ikke godkendt |
Respons |
opponentgrupper |
Afleveringsfrist |
Se semesterplan |
Titel |
Visuel kulturundersøgelse af børne- eller ungdomskulturelt fænomen |
Type/ form |
Billedsamling, samt 2siders tekst om undersøgelsesdesign og konklusioner |
Omfang |
Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst |
Bedømmelse |
Godkendt/ ikke godkendt |
Respons |
mundtlig |
Afleveringsfrist |
Se semesterplan |
Titel |
Mediebilledtema |
Type/ form |
Præsentation med tekst og billeder, samt 2siders tekst om felt samt udvalgte begivenhedskategorier |
Omfang |
Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst |
Bedømmelse |
Godkendt/ ikke godkendt |
Respons |
mundtlig |
Afleveringsfrist |
Se semesterplan |
Titel |
Andre visuelle fænomener |
Type/ form |
Præsentation med tekst og billeder, samt 2siders tekst om andre visuelle fænomener i udvalg |
Omfang |
Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst |
Bedømmelse |
Godkendt/ ikke godkendt |
Respons |
mundtlig |
Afleveringsfrist |
Se semesterplan |
Praksisinddragelse
Evaluering
Der arbejdes løbende med evaluering af såvel praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier. Der anvendes og diskuteres forskellige evalueringsmetoder.
Informations- og kommunikationsteknologi
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
|
Form |
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 3-5 sider inkl. Skriftlige bilag på baggrund af en underviserstillet, lodtrukken problemstilling. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
|
Varighed (inkl. votering) |
45 minutter pr. studerende. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
|
Karaktergivning |
Der gives én samlet bedømmelse af udstilling og præsentation. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen. |
Fagets identitet
Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi.
Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget.
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi.
Den studerende skal tilegne sig kompetence til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer
Indholdet er:
3. I arbejdet med ovenstående områder inddrages:
Biologi på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Fagets indhold og organisering:
Fagets indhold er organiseret i 4 temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens biologiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.
Internationale perspektiver i forhold til naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.
Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.
Den studerende udarbejder i forbindelse med temaerne 4 indstillingsopgaver à 10 normalsider + maks. 5 siders bilag (uanset gruppestørrelse ved gruppeopgave). Opgavernes titel og disposition skal godkendes af den relevante vejleder. Afleveringsfrist fastsættes af holdets lærer, men som udgangspunkt senest 3 uger efter at forløbet, som lægger op til opgaven, er afsluttet.
1. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
2. opgave: Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber, begrebsindlæring og evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
3. opgave: Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på parallelindlæring og inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
4. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde med inddragelse af naturforvaltning og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Dertil skal den studerende gennem et år følge en biotop og her lave registreringer af såvel plante- som dyreliv, samt klarlægge årstidsdynamikken på biotopen. Forløbet igangsættes i forbindelse med studieturen der ligger i slutningen af 2. semester, eller i starten af 3. semester. Der udarbejdes en poster fra biotopundersøgelserne og resultaterne fremlægges underviser samt hold i slutningen af 4. semester. Det samlede arbejde skal godkendes af underviseren.
Fagets samspil med praktik og andre fag
Den studerende skal gennem praktikken:
Linjefaget indgår sammen med praktik og de pædagogisk/psykologiske fag i udviklingen af den studerendes lærerfaglige kompetence. Udviklingen kan fx vise sig i en stadig større selvstændighed i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring.
Undervisnings- og arbejdsformer.
Undervisningen organiseres som en vekselvirkning mellem holdundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde med feltopgaver, studerendes fremlæggelser, laboratorieøvelser og fagdidaktiske problemstillinger. Herudover foregår en væsentlig del af tilegnelsen af linjefagets indholdsområder som selvstændigt studiearbejde – individuelt og i studiegrupper.
De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/undersøgende aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.
Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.
It og medier anvendes som en naturlig del af faget, gennem arbejde med dataloggere til dataopsamling, kameraer fx fra mobiltelefon eller mikroskopkameraer til dokumentation og præsentationer, og generelt medieproduktioner fx billede og film, som didaktisk værktøj til at fascilitere læring i faget. Desuden lægges der vægt på brugen af web 2.0 strategier i kollaborative sammenhænge.
For at tilgodese væsentlige områder af feltbiologien afholdes en feltbiologisk studietur af 5 dages varighed til en dansk lokalitet, som indeholder naturområder og biologiske seværdigheder, der ikke kan undersøges i forbindelse med den daglige undervisning.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Den studerende demonstrerer sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen. Den studerende dokumenterer sin deltagelse i studieturen og deltagelse i undervisningen samt gennem selvstændigt studiearbejde som fx feltundersøgelser, laboratoriearbejde og læsning. Den konkrete udmøntning aftales mellem holdet om underviseren.
Der afholdes en feltbiologisk uge/studietur i en egn af Danmark med andre biotoper end dem, der kan nås på en 1-dags ekskursion. Der er mødepligt til den feltbiologiske uge. Studerende der ikke deltager i den feltbiologiske uge udfører en selvstændig feltbiologisk undersøgelse uden mulighed for vejledning og udarbejder en rapport som skal godkendes af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren.
Titel |
1. opgave |
Type/Form |
Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Semestrets slutning |
Titel |
2. opgave |
Type/Form |
Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber, begrebsindlæring og evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Semestrets slutning |
Titel |
3. opgave |
Type/Form |
Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde med inddragelse af naturforvaltning og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Semestrets slutning |
Titel |
4. opgave |
Type/Form |
Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på parallelindlæring og inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Semestrets slutning |
Titel |
Ekskursioner i naturen |
Type/Form |
Deltagelse |
Omfang |
Mindst tre ekskursioner |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Science center |
Type/Form |
Deltagelse |
Omfang |
Mindst ét besøg udover studieturens besøg |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Mundtlig fremlæggelse |
Type/Form |
Mundtlig fremlæggelse |
Omfang |
Deltagelse i planlægning af og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Studietur/feltbiologisk uge |
Type/Form |
Deltagelse |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Sikkerhedskursus |
Type/Form |
Deltagelse |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Årsbiotoparbejde |
Type/Form |
|
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Sikkerhedskursus
I forløbet skal man deltage i et sikkerhedskursus, som er en forudsætning for at kunne arbejde i naturfagslokalerne, samt som en forudsætning for at kunne gå til eksamen i faget.
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i biologi.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Prøven omfatter: |
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) |
Der gives 2 dages forberedelsestid efter lodtrækning blandt de 4 indstillingsopgaver. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Opfyldelse af deltagelsespligt og godkendte indstillingsprodukter. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skala. |
Fagets identitet
Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
1. Sprog og sprogbrug
Indholdet er:
2. Andetsprogstilegnelse og tosprogethed
Indholdet er:
3. Andetsprogspædagogik
Indholdet er:
Dansk som andetsprog på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Linjefaget dansk som andetsprog består af en række studieforløb med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, der alle indeholder fagdidaktiske overvejelser. Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske studieforløb ud fra et helhedssyn på sprog, kultur, samfund og identitet, andetsprogstilegnelse, formidling og evaluering. De studerende tilegner sig både selvstændigt og i samarbejde med hinanden kompetencer inden for dansk som andetsprogs kerneområder, og det forventes, at den studerende deltager aktivt i alle områder, der vedrører undervisningen.
Der inddrages løbende aktuelle nationale og internationale publikationer og forskningsresultater, der giver de studerende baggrund for at følge udviklingen i faget og for selv at påvirke udviklingen i forhold til undervisningspraksis.
Praktikken
I praktikken tilegner den studerende sig praktiske forudsætninger, der sammen med den teoretiske viden giver forudsætninger for, at den studerende udvikler sig til en reflekteret sproglærer, der kan gennemføre, tilrettelægge og evaluere sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Mindst to af studieprodukterne er knyttet til praktikken.
Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske studieforløb i samarbejde med de studerende:
Med henblik på at fremme de studerendes faglige fordybelse, systematiske selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til praktikken og til fire af de tematiske forløb følgende skriftlige og mundtlige studieprodukter.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Sprog, identitet og kultur |
Type/form |
Et feltarbejde. Skriftlig analyse af interview med lærer/elever fra praktikskole eller anden skole |
Omfang |
Maks. 10 sider à 2600 enheder inklusiv to siders udskrift af interview |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig respons |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 1. semester |
Titel |
Læsepædagogisk analyse af læremidler i andetsprogsperspektiv |
Type/form |
Mundtlig. Fremlægges på holdet |
Omfang |
Et hand-out til holdet. 30 min. fremlæggelse pr. gruppe |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig fra opponentgruppe og fra underviser |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. |
Titel |
Intersprogsanalyse |
Type/form |
Skriftlig intersprogsanalyse af en eller flere elevtekster indsamlet i praktikken |
Omfang |
Maks. 10 sider à 2600 enheder |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig fra underviseren |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. |
Titel |
Dansk som andetsprog i skolens fag. Læreren som sproglig vejleder |
Type/form |
Skriftlig analyse af et læremiddel fra et af skolens fag og mundtlig fremlæggelse af hovedpunkterne fra analysen |
Omfang |
Maks. 5 siders skriftlig opgave og 30 min. til mundtlig fremlæggelse |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig respons fra underviseren på opgaven og mundtlig respons fra opponentgruppe og underviser på fremlæggelsen |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 4. semester |
Møde- og deltagelsespligt
Godkendelse af alle fire studieprodukter er en betingelse for at opfylde møde- og deltagelsespligten og for at kunne indstille sig til prøve. Ved manglende opfyldelse skal den studerende skrive en af underviseren udleveret erstatningsopgave, som afleveres ved det pågældende semesters udgang. Der gives ikke respons, men opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt.
Hvert semester indeholder et obligatorisk mundtligt oplæg i grupper og et hverv som opponentgruppe, som de studerende er forpligtet på for at opfylde møde- og deltagelsespligten. Ved manglende opfyldelse skal den studerende skrive en af underviseren udleveret erstatningsopgave, som afleveres ved det pågældende semesters udgang. Der gives ikke respons, men opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt.
Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som pædagogisk værktøj i forbindelse med undervisningen, med holdets interne kommunikation og med udarbejdelse og fremlæggelse af studieprodukter. De studerende er forpligtet på at anvende holdets elektroniske rum efter anvisning fra underviseren.
Fra linjefagets start anlægger den studerende en portfolio, der giver mulighed for refleksion og medvirker til at dokumentere den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den studerendes arbejdsprocesser og progression. To gange i studieforløbet danner portfolioen udgangspunkt for en evaluerende studiesamtale med underviseren.
Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag
Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I linjefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter inden for sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og andetsprogspædagogik, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige sprogfag.
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i dansk som andetsprog.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/ 36 ECTS |
Type |
Centralt stillet skriftlig, individuel prøve. |
Form |
Skriftlig prøve: 1. Intersprogsanalyse af lodtrukken elevtekst med 45 min. forberedelse. 2. Samtale på baggrund af synopsis på max. 5 sider. Emnet for synopsis defineres af den studerende med afsæt i lodtrækning mellem de fire godkendte studieprodukter. Synopsis afleveres en uge efter lodtrækningen. |
Varighed – ved mundtlig prøve (inkl. votering) |
Skriftlig prøve: 6 timer. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
1. Fire godkendte studieprodukter. Opgaverne bedømmes og godkendes af underviseren. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren. 2. Fire mundtlige oplæg og fire opponenthverv. |
Karaktergivning |
Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen: én for den skriftlige prøve og én for den mundtlige prøve. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved mundtlig prøve. |
Fagets identitet
Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er arbejdet med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi.
I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder:
I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:
I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:
I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:
I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:
I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:
Eksamen
De nuværende regler for eksamen er gældende. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.
Fysik/kemi på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Fagets indhold og organisering
På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem underviser og de studerende.
Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.
Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.
Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og vejledning. Desuden indgår et antal ekskursioner med og uden underviserledelse. Hertil kommer selvstændigt studiearbejde herunder forberedelse til undervisningen.
Dele af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med holdets øvrige undervisere fx i forbindelse med det pædagogisk integrerede element.
De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre hovedparten af fagets praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd.
Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Herunder arbejdes med udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder.
Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling, simulering af forsøg og som fremlæggelsesredskab.
Fagets samspil med praktikken
Den studerende skal gennem praktikken
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Den studerende udarbejder 6 opgaver à maksimalt 15 normalsider plus evt. bilag. Til hver opgave udarbejdes desuden en eksamensdisposition à 1 normalside- Opgaven og den tilhørende disposition danner udgangspunkt for den praktisk/mundtlige eksamen. Hver opgave skal tage udgangspunkt i et fagdidaktisk tema, der er relevant for undervisningen i folkeskolen og munde ud i et begrundet undervisningsforløb. Opgavernes fagdidaktiske temaer defineres nedenfor. Mindst én af opgaverne skal inddrage brug af dataloggerudstyr. Oplæg til opgaverne i øvrigt samt kriterier for godkendelse defineres nærmere af underviseren.
Titel |
1. opgave |
Type/Form |
Fokus på risici og sikkerhedsforanstaltninger i fysik/kemi-lokalet. Skriftlig. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveres senest ved udgangen af fagets første semester. |
Titel |
2. opgave |
Type/Form |
Fokus på faglig progression fra natur/teknik til fysik/kemi. Skriftlig. Opgaven udarbejdes individuelt. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester. |
Titel |
3. opgave |
Type/Form |
Fokus på naturfaglige arbejdsmetoder gennem eksemplarisk praktisk/eksperimentelt arbejde. Skriftlig. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester. |
Titel |
4. opgave |
Type/Form |
Fokus på faglig læsning. Opgaven udarbejdes i grupper à 2-3. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveres senest ved udgangen af fagets tredje semester. |
Titel |
5. opgave |
Type/Form |
Fokus på fysik/kemi udenfor skolen og læring i eksterne læringsmiljøer. Opgaven udarbejdes individuelt. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveres senest medio april i fagets fjerde semester. |
Titel |
6. opgave |
Type/Form |
Fokus på evaluering af fysik/kemi-undervisning. Opgaven udarbejdes individuelt. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveres senest medio april i fagets fjerde semester |
Titel |
Sikkerhedskursus |
Type/Form |
Deltagelse |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og gennem både eksperimentelt og teoretisk arbejde med faget.
Fagets seks opgaver skal være afleverede ved de specificerede fristers udløb og de seks eksamensdispositioner skal foreligge på „store afleveringsdag“ (ultimo fagets fjerde semester).
Holdets underviser vurderer om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i fysik/kemi.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Praktisk/mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Samtale på baggrund af den studerendes præsentation, demonstration og uddybning af én af de afleverede eksamensdispositioner. Dispositionen udtrækkes ved skjult forhåndslodtrækning. |
Varighed (inkl. votering) |
Forberedelsestid: Den studerende meddeles hvilken eksamensdisposition, der er udtrukket 1½ time før prøven. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
1. Opfyldelse af deltagelsespligten for linjefaget fysik/kemi. 2. 6 opgaver à maks. 15 normalsider plus evt. bilag. 3. 6 eksamensdispositioner à 1 normalside. 4. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
Fagets identitet
Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i folkeskolen.
Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse.
Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence til at
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer
Indholdet er:
Geografi på Institut for Skole og Læring - Indholdsbeskrivelse og prøveform
Fagets indhold og organisering
Undervisningen i linjefaget geografi er organiseret i en række natur- og kulturgeografiske temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Det naturgeografiske emneområde udgør: geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, klimatologi og hydrologi. Det kulturgeografiske emneområde udgør: befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens geografiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.
Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.
Fagets samspil med praktikken
Den studerende skal gennem praktikken:
Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Der indgår et antal ekskursioner og studiebesøg. Desuden skal de studerende udarbejde 6 indstillingsopgaver à 10 sider inkl. bilag. Kravet til opgavens længde reguleres efter gruppestørrelse på følgende måde:
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Fra linjefagets start påbegynder de studerende en portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede studiearbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression. Portfolien skal ved afslutning af andet år af linjefaget som minimum indeholde:
Titel |
Opgave 1: Fagligt fokus på landskabsdannelse. En naturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Udgangen af 1. studieår på linjefaget |
Titel |
Opgave 2: Fagligt fokus på kulturlandskabets udvikling. En kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven |
Bedømmelse |
Bestået /ikke bestået |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Udgangen af 1. studieår på linjefaget |
Titel |
Opgave 3: Fagligt fokus på de naturgeografiske fagdiscipliner |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
10 normalsider inkl. bilag, udarbejdes individuelt. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i et selvvalgt tema inden for en naturgeografisk disciplin |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Udgangen af 1. studieår på linjefaget |
Titel |
Opgave 4: Fagligt fokus på de kulturgeografiske fagdiscipliner |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
10 normalsider inkl. bilag, udarbejdes individuelt. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i et selvvalgt tema inden for en kulturgeografisk disciplin |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Udgangen af 1. år på linjefaget |
Titel |
Opgave 5: Fokus på faglig læsning |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse hvor faglig læsning og skrivning er i fokus |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Udgangen af 2. år på linjefaget |
Titel |
Opgave 6: Fagligt fokus på feltarbejde og ekskursioner som metode i geografi |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt lokalitet/ ekskursion omfatte didaktiske overvejelser samt konkrete forslag til feltarbejde, som kan udføres af elever fra 7.-9. klasse samt tilhørende ekskursionsmaterialer |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Udgangen af 2. år på linjefaget |
Titel |
Fagligt relevant tema eller en udenlandsk region |
Type/Form |
Mundtlig fremlæggelse |
Omfang |
2-3 timers fremlæggelse/undervisning |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Udgangen af 2. år på linjefaget |
Titel |
Mindst 6 heldagsekskursioner |
Type/Form |
Planlægning og deltagelse |
Omfang |
6 gange 6 timer |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Udgangen af |
De studerende skal desuden udarbejde skriftlige oplæg til ekskursioner og gennemføre en række planlægningsøvelser med mundtlige fremlæggelser. Disse skal tage udgangspunkt i regionalgeografi, temaer og fagdidaktik, og sigte mod erhvervelse af faglige metoder og fagdidaktiske kompetencer.
De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktiske/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.
Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes ved dataopsamling- og registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i geografi.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Eksaminationen omfatter: 1. Et lodtrukkent, individuelt spørgsmål inden for eksamensgrundlaget. 2. En samtale om, og en praktisk fremvisning af et selvvalgt studieprodukt fra den studerendes godkendte portfolio. |
Varighed (inkl. votering) |
45 minutter samt 45 minutters forberedelse. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af den studerendes portfolio, som består af godkendte studieprodukter. |
Karaktergivning |
Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. |
Fagets identitet
Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.
Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.
Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Eksamen
De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog udgår den interne delprøve. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.
Historie på Institut for Skole og Læring - Indholdsbeskrivelse og prøveform
Faget består af syv tema eller emneforløb, som dækker følgende områder:
Forløbenes rækkefølge (med undtagelse af intro-forløbet) afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. Med undtagelse af intro-forløbet, er der til hvert forløb tilknyttet et studieprodukt (se nedenfor under punktet Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter)
Der skal i hvert forløb afsættes tid til refleksion over temaets eller emnets anvendelighed i forhold til uddannelsens sigte og de mål, der skal opfyldes ved eksamen. Denne refleksion kan foregå som gruppedrøftelse på holdet, f.eks. i forbindelse med opstarten og afslutningen af et forløb, og/eller i et samarbejde mellem underviser og den enkelte studerende, f.eks. som led i en vejledning eller respons i arbejdet med et studieprodukt.
Studie- og undervisningsformer
Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer. I undervisningen indgår præsentation, brug og vurdering af digitale præsentationsværktøjer og programmer.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Den studerende skal have godkendt seksstudieprodukter for at blive indstillet til eksamen. Studieprodukterne udarbejdes og afleveres i forbindelse med historiefagets forløb 2-7. De nærmere krav, rammerne og afleveringsfristen for hvert af studieprodukterne fastsættes af underviseren ved begyndelsen af et forløb. Produktet i forløbet ”Historiedidaktik i teori og praksis” kan kobles til andre opgaver i forbindelse med praktikken.
Titel |
Studieprodukt A |
Type/Form |
En skriftlig fagdidaktisk opgave med en problemstilling (problemformulering) og angivelse af anvendt litteratur og kilder. Produktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer. |
Omfang |
Maks. 5 normalsider, eksklusiv litteraturlisten |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. |
Titel |
Studieprodukt B |
Type/Form |
En skriftlig historiefaglig opgave med en problemstilling (problemformulering) og angivelse af anvendt litteratur og kilder. Kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer. |
Omfang |
Maks. 10 normalsider, eksklusiv litteraturlisten |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. |
Titel |
Studieprodukt C |
Type/Form |
Udarbejdelse og fremlæggelse af et færdigt læremiddel som formidler et emne eller tema med en problemstilling. Endvidere afleveres der skriftligt en faglig og/eller en didaktisk refleksion over læremidlets indhold og udformning samt en problemformulering og en angivelse af anvendt litteratur og kilder. Studieproduktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer. |
Omfang |
(Svarende til) maks. 10 normalsider, eksklusiv litteraturliste. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. |
Titel |
Studieprodukt D-F |
Type/Form |
Et færdigudarbejdet læremiddel eller en skriftlig dokumentation og/eller undervisning af medstuderende. Der skal altid i tilknytning til produktet skriftligt afleveres en faglig og/eller en didaktisk refleksion over emnet samt en problemformulering og en angivelse af anvendt litteratur og kilder. Studieproduktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer. |
Omfang |
(Svarende til) maks. 5 normalsider, eksklusiv litteraturliste. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren. |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. |
Rækkefølgen af studieprodukterne afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. Underviserens godkendelse af studieprodukterne vedrører udelukkende formelle forhold. Alle studieprodukter skal senest være godkendt 1. april på andet studieår.
Til hvert af de seks forløb, hvor der afleveres studieprodukt, formuleres to problemstillinger (problemformuleringer). Den ene er fælles for hele holdet, og formuleres af underviser og hold sammen. Den ene skal være fagdidaktisk og den anden historiefaglig. Dette princip kan fraviges ved det historiedidaktiske forløb. Disse i alt tolv problemstillinger (problemformuleringer) udgør fagets afsluttende eksamensspørgsmål.
På studiets Store Afleveringsdag, afleverer den enkelte studerende de seks problemstillinger (problemformuleringer) med tilknyttede litteraturlister, som de formulerede i tilknytning til deres godkendte studieprodukter (de må gerne være revideret jf. respons på studieproduktet). I det afleverede skal det klart fremgå, hvilket af historiefagets seks forløb hver af problemformuleringerne og litteraturlisterne er tilknyttet.
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i faget historie.
Prøve
Den mundtlige prøve er individuel og der er forberedelsestid
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Samtale med udgangspunkt i to eksamensspørgsmål. Den studerende trækker lod mellem fagets seks forløb med hver de to tilknyttede problemstillinger (problemformuleringer). Resultatet af lodtrækningen offentliggøres for den studerende ved prøvens start. Der gives forberedelsestid (45 min.) og hjælpemidler er tilladt. |
Varighed (inkl. votering) |
45 minutter. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Seks godkendte studieprodukter |
Karaktergivning |
Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. |
Fagets identitet
Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.
Mål
Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.
Den studerende skal tilegne sig kompetence i
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er:
Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:
Idræt på Institut for Skole og Læring – indholdsbeskrivelse og prøveform
På Institut for Skole og Læring lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 1/2 til praksis og ca. 1/2 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske- og humanistiske idrætsteori og dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eksempelvis kropsbasis og boldbasis samt specifikke discipliner, emner og kulturer i idrætten. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for følgende indholdsområder:
De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.
Vi bestræber os på at få teori og praksis til at spille sammen. Vi søger desuden at rette teori og praksis mod professionen ved i videst mulig omfang at relatere til folkeskolen og praktikfaget gennem inddragelse af erfaringerne fra praktikforløbene, Eventuelt i samarbejde med de omkringliggende skoler.
I faget arbejder vi med at inddrage ikt i områder hvor det naturligt kan anvendes i idrætsundervisningen. Det kan være i form af registrering af puls, beregninger af energi- og stofskifte, videoanalyse af bevægelser, præsentationer af idrætsfaglig viden m.m.
Fagets internationale dimensioner forsøges tilgodeset gennem international forskning, sammenligninger af dansk skoleidræt med skoleidræt i andre lande, visit af/hos idrætslærerstuderende i andre lande og/eller afprøvning af andre idrætsaktiviteter fra andre nationer og kulturer.
Idrætsfagets udvikling belyses bl.a. gennem præsentation af national og international idrætsforskning.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Der skal i løbet af linieforløbet i idræt udarbejdes i alt 5 studieprodukter, der knytter sig til følgende indholdsområder:
Indstillingsprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 5 studerende.
Titel |
Boldbasis |
Type/Form |
Skriftlig opgave som ledsager et boldspil udarbejdet individuelt eller i grupper på maks. 5 personer |
Omfang |
5-10 normalsider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Aftales med underviseren |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være godkendt senest primo april på 6. semester |
Titel |
Opvarmning |
Type/Form |
Skriftlig opgave som ledsager et opvarmningsprogram i praksis udarbejdet individuelt eller i grupper på maks. 5 personer |
Omfang |
5-10 normalsider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Aftales med underviseren |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være godkendt senest primo april på 6. semester |
Titel |
Fagdidaktik, evt. i tilknytning til besøg af skoleklasser |
Type/Form |
Skriftlig opgave. Udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 5 personer |
Omfang |
5-10 normalsider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Aftales med underviseren |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester |
Titel |
Musik, bevægelse og udtryk |
Type/Form |
Skriftlig opgave som ledsager et praktisk eksempel på MBU. Udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 5 personer |
Omfang |
5-10 normalsider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Aftales med underviseren |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester |
Titel |
Idrætsteori |
Type/Form |
Skriftlig individuel prøve uden hjælpemidler |
Omfang |
Tre timers skriftlig prøve |
Bedømmelse |
Prøven vurderes med en score hvor den studerende skal have 60 % af de mulige point for at få opgaven godkendt. Godkendes prøven ikke skal den studerende op til en ny prøve. Der gives maximalt tre forsøg. Godkendes opgaven ikke i tredje forsøg må den studerende skrive en erstatningsopgave. |
Respons |
Opgavens score og evt mundtlig respons på opgaven |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester |
Titel |
„Orienteringsaktiviteter“ |
Type/Form |
Kursus – ofte med en dag på Instituttet og 2 dage i et nærliggende orienteringsområde/skov |
Omfang |
16 lektioner |
Bedømmelse |
Godkendes ved min. 80 % fremmøde. Godkendes deltagelsen ikke må den studerende deltage på et kursus i orienteringsaktiviteter med et af instituttets øvrige hold for at opfylde deltagelsespligten. Det er den studerendes eget ansvar at indhente informationer om de øvrige holds ture. |
Respons |
Aftales med underviseren |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester |
Titel |
„Friluftsliv“ |
Type/Form |
Friluftstur hvor holdet er på tur og arbejder med friluftslivsaktiviteter – ofte ledsaget af en mindre opgave som dokumenterer turen |
Omfang |
Flere dages varighed |
Bedømmelse |
Godkendes ved min. 80 % fremmøde. I tilfælde af at det er umuligt for den studerende at deltage på turen skal den studerende skrive en erstatningsopgave på 5-10 sider. |
Respons |
Aftales med underviseren |
Afleveringsfrist |
Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester |
Afløsning
Der kan i faget afløses op til 15 % af fagets indhold. Det er indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningen består af mødepligt (min. 80 %) til de praktiske undervisningslektioner og en skriftlig opgave ( 5-7 sider uanset gruppestørrelse).
Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til afløsning skal den studerende inddrage området atletik til sin afsluttende prøve.
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
A) Praktisk, individuel prøve |
Form |
Prøven består af to dele: |
Varighed (inkl. votering) |
45 minutter pr. studerende. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøven |
6 godkendte studieprodukter. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af den viste praksis, og den mundtlige præstation. |
Fagets identitet
Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.
Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.
Mål
Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved at tilegne sig kompetence til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Teori og metode
Indholdet er:
3. Kristendommen
Indholdet er:
4. Udvalgte verdensreligioner
Indholdet er:
5. Etik og filosofi
Indholdet er:
6. Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser
Indholdet er:
7. It og religionsfaget
Indholdet er:
Kristendomskundskab/religion på Institut for Skole og Læring - indholdsbeskrivelse og prøveform
Der arbejdes med faget så dets forskellige indholdsområder tilgodeses således, som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.
Arbejdet med fagets indhold har et dobbelt sigte, dels at kvalificere, udvikle og engagere den studerende i forhold til det at være menneske, og dels at kvalificere den studerende til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen. I den forbindelse inddrages resultater fra relevante forsknings- og udviklingsarbejder. Arbejdet med fagets indhold tilrettelægges i en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er, hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervejs i arbejdet med fagets indhold medtænkes også, hvordan de studerende kan forberedes til at gennemføre bachelorprojektet.
Religionernes og livsanskuelsernes grundspørgsmål bringes løbende i dialog og konfrontation med fagets didaktiske spørgsmål og aktuelle udfordringer vedrørende børns læring og dannelse, således at den studerendes beslutninger om religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse i skolen kvalificeres.
I samklang med praktikken på 3. og 4. årgang arbejdes med faglig progression i hele skoleforløbet, årsplanlægning, planlægning og tilrettelæggelse af egentlige undervisningsforløb, undervisningsdifferentiering på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger, elevplaner og faglig evaluering. Endvidere fokuseres på læreropgavens etik og opgaver i spændet mellem det faglige indhold og elevernes dannelsesproces og hjemmemiljø.
Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår bl.a. underviseroplæg, oplæg fra studerende, gruppearbejde, afklarende og uddybende drøftelser. Oplæg såvel som studieprodukter vil være af både mundtlig og skriftlig art. Undervejs i studiet foretages ekskursioner til forskellige religiøse miljøer. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for didaktiske overvejelser.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel: |
Studieprodukt et |
Type/Form: |
Undervisning af medstuderende, mundtlig med mulighed for relevant skriftlighed |
Omfang: |
Én eller flere lektioner |
Bedømmelse: |
Godkendt/ikke-godkendt |
Responds: |
Mundtlig |
Afleveringsfrist: |
Senest 1. april på 4. årgang |
Titel: |
Studieprodukt to |
Type/Form: |
Skriftlig fagdidaktisk opgave, kan skrives i grupper på op til tre personer |
Omfang: |
Max. 15 normalsider |
Bedømmelse: |
Godkendt/ikke.godkendt |
Responds: |
Skriftlig eller mundtlig –afgøres af holdets lærer |
Afleveringsfrist: |
Fastsættes af holdets underviser i holdets årsplan |
Titel: |
Studieprodukt tre |
Type/Form: |
Skriftlig religionsfaglig opgave, kan skrives i grupper på op til tre personer |
Omfang: |
Max. 15 normalsider |
Bedømmelse: |
Godkendt/ikke-godkendt |
Responds: |
Skriftlig eller mundtlig –afgøres af holdets lærer |
Afleveringsfrist: |
Fastsættes af holdets underviser i holdets årsplan |
Alle tre studieprodukter skal være afleveret og godkendt senest 1. april på 4. årgang.
De nærmere krav til og rammer for studieprodukterne fastsættes af fagets lærere.
Afløsning
Afløsning indgår ikke som element i kristendomskundskab/religion.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Prøven indeholder ét element og der er forberedelsestid. 1. En samtale med udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål. Spørgsmålene er udarbejdet i samråd med de studerende, og formuleres ved afslutningen af de enkelte forløb. I alt formuleres 10-14 spørgsmål. |
Varighed (inkl. votering) |
45 minutter, samt 45 minutters forberedelse. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
1. Tre godkendte studieprodukter. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
Fagets identitet
Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur.
Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Materiel design på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
I undervisningen lægges der vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer til at arbejde innovativt og kreativt med faget, således at den studerende som færdiguddannet kan virke som en engageret og fagligt inspirerende lærer. Eksperimenterende og undersøgende praktisk-æstetiske arbejde er en grundlæggende arbejdsform i faget, og designprocesser danner sammen med genstandsanalyser, samfundsmæssige og historiske perspektiver veje til forståelse af kulturer og livsformer. Den faglige praksis og erfaringer herfra inddrages i fagdidaktiske refleksioner, som sammen med praktikerfaringer og fagdidaktisk teori vil give den studerende en professionsfaglig forståelse for fagets indhold og arbejdsformer samt rolle i skolen. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder fra lignende fagområder inddrages i faglige og didaktiske perspektiver. Der vil i studietiden indgå 2 obligatoriske studieuger, den ene omhandlende udeskole, og design i naturens rum, den anden er en studietur til en storby, hvor der arbejdes undersøgende med andre kulturudtryk.
Linjefaget omfatter 4 semestre, som organiseres omkring følgende indhold:
Eksperimenterende designprocesser og grundlæggende formgivningskompetencer
Den studerende tilegner sig grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i forskellige materialer og arbejder med designprocesser og dokumentation heraf. Der arbejdes med enkle formgivningsteknikker i fremstilling af brugsting og objekter, der relateres til æstetisk funktion og konteksten, som tingen skal indgå i. Vi arbejder med forskellige former for kreativ idéudvikling og der eksperimenteres med form, funktion og betydning i undersøgende designprocesser. I formgivning af brugsting inddrages funktionsanalyser, teorier om formsprog og formalæstetiske virkemidler.
Den studerende tilegner sig viden om design, designhistorie og forskellige typer af designprocesser.
Områdets studieprodukter falder i 3 dele:
Design og kulturanalyser
Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med genstandsanalyser med baggrund i viden om form, funktion, materialer, teknikker og samtidens muligheder. Gennem designprocesser undersøges og tilegnes kundskaber om materiel genstandskultur, som sammen med øvrige kildestudier danner baggrund for viden om materiel kultur som ramme og betydning for mennesker levede liv. Genstandsfeltet er design fra kunst til hverdagsliv. Der arbejdes med funktionelle brugsting med teoretisk indfaldsvinkler som identitet, krop og samfund, og viden om design og håndværk i pædagogisk og samfundsmæssig betydning.
Studieprodukt er en skriftlig genstands- og kulturanalyse med udgangspunkt i konkret produkt samt designproces og produkt. Der skal inddrages kulturhistoriske, kulturanalytiske og sociologiske kilder. Elementer fra analysen fortolkes og omsættes i egen designproces. Opgaven laves i grupper på 2-4 studerende. Analysedelen må fylde 5-8 sider (uanset gruppestørrelse).
Design og innovation
Designprocesser og produktfremstilling tager afsæt i viden om innovation, bærerdygtighed og brugerorienteret design. I designprocesserne arbejdes praktisk og teoretisk med innovation, bærerdygtighed og kreativitet i relation til æstetik og funktion, og branding og entreprenørskab medtænkes i designprocesserne. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet.
I studieproduktet skal arbejdes med brugerorienteret design i designproces og produkt samt skriftlig redegørelse. Udgangspunktet kan være enten innovation og/eller bæredygtighed og der udarbejdes en kort skriftlig redegørelse for baggrunden for emne (max.3 sider).
Studie- og arbejdsformer
Alle temaer bearbejdes praktisk-æstetisk og teoretisk. Konkret æstetisk håndværksmæssigt arbejde er en grundlæggende arbejds- og læringsform, hvortil relateres teoretiske studier og genstandsstudier. Portofolio danner grundlag for egne læringsrefleksioner, samt didaktiske og professionsrettede refleksioner.
I begyndelsen af 4. semester udarbejder underviseren i samråd med holdet seks til otte faglige/fagdidaktiske problemfelter, som de studerende herefter arbejder selvstændigt med. Det er mellem disse, der trækkes lod til prøven.
Fagdidaktik indgår i alle temaer og praktikkens temaer inddrages i de relevante semestre.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Generelt forventes aktiv deltagelse i læringsaktiviteter, fremlæggelser, debatter og ekskursioner. Den studerende skal
Titel |
Studieuge 1 – Udeskoleperiode |
Type/Form |
Deltagelse |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Studieuge 2 – Kulturanalyser, praktisk og teoretisk |
Type/Form |
Deltagelse |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Studieprodukt 1 |
Type/Form |
Portefolio med semesterets opgaver og arbejder med faglige refleksioner over disse, samt et undervisningsforløb til mellemtrinet. Udarbejdes Individuelt. |
Omfang |
Alle opgaver skal visualiseres og reflekteres. Min. 3 sider pr. opgave inkl. Skitser. Undervisningsforløbet max. 3 sider. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviser sammen med holdet |
Titel |
Studieprodukt 2 |
Type/Form |
Udstilling og mundtlig fremlæggelse i grupper. Der udarbejdes gruppevis en skriftlig redegørelse om et selvalgt kulturområde og i forlængelse heraf udarbejdes individuelle designprojekter. |
Omfang |
3 sider/studerende i gruppen. Fremlæggelse 30 min/grp. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviser sammen med holdet |
Titel |
Studieprodukt 3 |
Type/Form |
Udstilling og mundtlig præsentation af gruppearbejder. Individuelle designprojekter. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviser sammen med holdet |
Titel |
Maskinsikkerhedskursus |
Type/Form |
Introduktion til og praktisk arbejde med rundsav, båndsav, tykkelseshøvl og afretter, samt håndværktøj. Viden om sikkerhedsbestemmelser. |
Omfang |
Inddrages i undervisningen |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Bevis |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviser jf års- og semesterplaner |
Titel |
Opstilling af udstilling af en gennemarbejdet designproces |
Type/Form |
Udstilling |
Omfang |
|
Bedømmelse |
|
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Senest dagen før prøven |
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Lodtrækning mellem de 6-8 faglige/fagdidaktiske problemfelter, hvortil den studerende skal udarbejde et begrundet undervisningsforløb. Dette skal afleveres 1 dag efter lodtrækning. . 1. En samtale om udstilling af eget designprojekt. Udstillingen skal dokumentere en undersøgende og eksperimenterende designproces, der relaterer sig til kultur og genstandsanalyser. 2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne problemfelt. |
Varighed (inkl. votering) |
45 minutter. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
1. Godkendt deltagelse i maskinsikkerhedskursus. 2. Deltagelse i studieuger 3. Et godkendt studieprodukt inden for hvert af de tre temaer. 4. Et kort skriftligt oplæg (max 3 sider) der relaterer sig til det individuelle designprojekt som afleveres ved en af læreruddannelsen nærmere fastsat dato. 5. Dagen før prøven opstiller den studerende en udstilling af en gennemarbejdet designproces. |
Karaktergivning |
Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for prøvens to dele. |
På baggrund af eksamensbekendtgørelsens (BEK nr 714 af 27/06/2012) mulighed for gruppeprøve er der foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.
Fagets identitet
Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen.
Mål
Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som musikunderviser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer,
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Musikforståelse
Indholdet er:
3. Musikudøvelse
Indholdet er:
4. Musikalsk skaben
Indholdet er:
5. Personlige musikalske færdigheder
Indholdet er:
Musik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Der lægges i musikundervisningen på Læreruddannelserne Metropol vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF’erne. It inddrages i relevante områder.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Rytmeaflytningsopgave |
Type/Form |
Intern skriftlig prøve |
Omfang |
Prøve: Cirka 30 min. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Prøven afholdes i starten af fagets 4. semester |
Titel |
Opgave i skabende musikalsk arbejde 1: Lydformning |
Type/Form |
Skriftlig (inkl. lydfil) |
Omfang |
Komposition på cirka 1-3 minutter |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Frist fastsat af underviseren i fagets 1. semester |
Titel |
Opgave i skabende musikalsk arbejde 2: Simpelt arrangement (fx baggrund, musik&bevægelse, lynarrangement) |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Cirka 1-3 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Frist fastsat af underviseren i fagets 1. semester |
Titel |
Opgave i skabende musikalsk arbejde 3: Talekor |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Cirka 15-30 takter, 3 stemmer (cirka 1-3 sider) |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Frist fastsat af underviseren i fagets 2. semester |
Titel |
Opgave i skabende musikalsk arbejde 4: Pædagogisk arrangement |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Cirka 4-8 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Frist fastsat af underviseren i fagets 2. semester |
Titel |
Opgave i skabende musikalsk arbejde 5: Selvkomponeret sang |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Cirka 10-20 takter (1 side) |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Frist fastsat af underviseren i fagets 2., 3. eller evt. 4. semester (individuelt) |
Titel |
Opgave i skabende musikalsk arbejde 6: Lynarrangement |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Cirka 2-5 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Frist fastsat af underviseren i fagets 3. eller 4. semester |
Titel |
Opgave i skabende musikalsk arbejde 7: Komposition |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Cirka 1-2 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Frist fastsat af underviseren i fagets 4. semester |
Titel |
Opgave i skabende musikalsk arbejde 8: Arrangement for stort orkester |
Type/Form |
Skriftlig (partitur) |
Omfang |
Cirka 5-20 sider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt |
Respons |
Skriftlig |
Afleveringsfrist |
Ved udgangen af fagets 4. semester |
Titel |
Sangliste (Godkendt varieret liste på ti becifrede sange til brug ved prøven i brugssang, brugsklaver og/eller brugsguitar) |
Type/Form |
Skriftlig (liste) |
Omfang |
1 side (10 sange), evt. suppleret med sange i kopi som bilag |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Ingen (ud over godkendelsen) |
Afleveringsfrist |
Ved udgangen af fagets 4. semester |
Titel |
Materiale til anvendelse ved prøven i sang og hovedinstrument |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Cirka 3-10 sider (noder eller anden notation) |
Bedømmelse |
Studieproduktet bedømmes godkendt, såfremt det er afleveret. |
Respons |
Ingen (indgår i eksamensgrundlag) |
Afleveringsfrist |
Ved udgangen af fagets 4. semester |
Titel |
Komposition |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Cirka 3-30 sider (noder, evt. suppleret med kort kommentar) |
Bedømmelse |
Studieproduktet bedømmes godkendt, såfremt det er afleveret. |
Respons |
Ingen (indgår i eksamensgrundlag) |
Afleveringsfrist |
Ved udgangen af fagets 4. semester |
Titel |
Faglig-pædagogisk projekt 1 |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: Maks. 15 sider. |
Bedømmelse |
Studieproduktet bedømmes godkendt, såfremt det er afleveret. |
Respons |
Ingen (indgår i eksamensgrundlag) |
Afleveringsfrist |
Ved udgangen af fagets 4. semester |
Titel |
Faglig-pædagogisk projekt 2 |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
Maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: Maks. 15 sider. |
Bedømmelse |
Studieproduktet bedømmes godkendt, såfremt det er afleveret. |
Respons |
Ingen (indgår i eksamensgrundlag) |
Afleveringsfrist |
Ved udgangen af fagets 4. semester |
De to faglig-pædagogiske projekter skal tilsammen dække områderne musikudøvelse, musikforståelse og musikalsk skaben. Mindst et af projekterne skal være tilknyttet et konkret praktikforløb. I begge projekter skal fagdidaktik indgå med en vis substans. Forsknings- og udviklingsarbejder kan inddrages. Hver af de to opgaver skal afsluttes med en kort beskrivelse af 2 faglig-pædagogiske oplæg, der kan danne udgangspunkt for eksamination.
Afløsning
Den studerende kan inden indstilling til prøve afløse enten sang eller hovedinstrument efter eget valg (praktisk intern prøve).
Praktik
Områder til observation inddrages i praktikken. Den studerende vælger i samarbejde med underviseren et problemfelt til observation inden for musikundervisningen.
Individuel undervisning
På Institut for Skole og Læring udbydes klaver som hovedinstrument. Undervisning i hovedinstrument, brugsklaver og sang foregår individuelt og på små hold.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6ÅV/36ECTS |
Type |
Mundtlig/praktisk, individuel prøve. |
Form |
Prøven indeholder 2 dele: 1. Sang. 2. Hovedinstrument og evt. andre instrumenter. 3. Brugssang/brugsklaver og/eller brugsguitar. 4. Skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition. I tilknytning til denne del indgår en kort samtale med censor og eksaminator.
B) Mundtlig prøve i faglig-pædagogiske projekt. Der trækkes lod mellem de 4 oplægsbeskrivelser i de to faglig-pædagogiske projekter. Resultatet af lodtrækningen offentliggøres 1 uge før eksamen. Prøven former sig som en mundtlig redegørelse og diskussion af musikfaglige og musikpædagogiske problemstillinger. |
Varighed – ved mundtlig/praktisk prøve inkl. votering |
45 minutter pr. studerende. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Under studietiden:
Før prøven: Materiale til den praktiske prøve:
|
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. |
Fagets identitet
Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin.
Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.
Natur/teknik har fokus på naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabsteoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen. Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv.
Mål
Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Natur/teknik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Natur/teknik bygger på et bredt naturfagligt fundament. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende.
Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.
Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.
Undervisningens indhold er organiseret i fagdidaktiske temaer. Hvert tema vil omfatte faglig teori, praktisk arbejde samt fagdidaktik. Der vil i alle temaer indgå eksemplarisk valgt indhold, der kan beskrives i en progression i forhold til folkeskolens natur/teknik-undervisning fra 1. til 6. kl.
Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Desuden indgår et antal ekskursioner og studiebesøg.
De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.
Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.
Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.
Den studerende skal gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus for lovligt at kunne arbejde i et naturfagslokale.
Fagets samspil med praktikken
Den studerende skal gennem praktikken
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Den studerende skal for at opfylde sin deltagelsespligt og blive indstillet til eksamen have godkendt/bestået følgende obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Sikkerhedskursus |
Type/Form |
Aktiv deltagelse hele dagen |
Omfang |
1 dags kursus |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Inden udgangen af 4. semester |
Titel |
Fagfaglig opgave |
Type/Form |
Individuel skriftlig opgave. Med udgangspunkt i et af de lodtrukne fagfaglige spørgsmål til eksamen, udarbejdes en individuel fagfaglig opgave |
Omfang |
1 normalside |
Bedømmelse |
Opgaven vurderes godkendt såfremt den er afleveret. |
Respons |
Holdet kan vælge at bruge undervisningstid på en mundtlig fremlæggelse af opgaven og i den forbindelse få mundtlig respons |
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 2. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
IKT produkt |
Type/Form |
Fremstilling af IKT-produkt og fremlæggelse af produktet for holdet. Med udgangspunkt i et af de lodtrukne spørgsmål til eksamen fremstilles og fremlægges et IKT-produkt. Produktet defineres nærmere af holdets underviser og kan f.eks. være produktion af en film eller en interaktiv tavlefil. IKT-produktet må ikke tage udgangspunkt i det samme lodtrukne spørgsmål som den fagfaglige opgave. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig respons fra hold + underviser |
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 2. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
Stor skriftlig opgave |
Type/Form |
Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Opgaven skal indeholde et begrundet undervisningsforløb til 3. klasse og have fokus på progression i undervisningen i natur/teknik |
Omfang |
Maks. 15 sider |
Bedømmelse |
Bestået/ikke bestået |
Respons |
Skriftlig respons |
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 2. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
Synopsisoversigt |
Type/Form |
Individuelt skriftligt produkt. Oversigten skal demonstrere at synopserne kommer bredt rundt i faget natur/teknik og arbejder med trinmål fra alle fire CKF’er i faghæftet for natur/teknik. Der må ikke være emneoverlap med den store skriftlige opgave. |
Omfang |
1 side |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig respons |
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
Synopsis 1 |
Type/Form |
Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Undervisningsforløb til 1.klasse. Fokus på afdækning af forforståelse med inddragelse af elevernes hverdagsopfattelser og erfaringer. |
Omfang |
Maks. 5 normalsider |
Bedømmelse |
Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret |
Respons |
Skriftlig respons |
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
Synopsis 2 |
Type/Form |
Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Undervisningsforløb til 6. klasse. Fokus på progression til naturfag i overbygningen |
Omfang |
Maks. 5 normalsider |
Bedømmelse |
Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
Synopsis 3 |
Type/Form |
Skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes individuelt eller i grupper af 2-3 studerende. Undervisningsforløb til 4. klasse. Fokus på undervisning i eksterne læringsrum. |
Omfang |
Maks. 5 normalsider |
Bedømmelse |
Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret. |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
Synopsis 4 |
Type/Form |
Individuel skriftlig opgave. Undervisningsforløb til 2. klasse. Fokus på praktisk og eksperimentelt arbejde i natur/teknik. |
Omfang |
Maks. 5 normalsider |
Bedømmelse |
Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret. |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
Synopsis 5 |
Type/Form |
Individuel skriftlig opgave. Undervisningsforløb til 5. klasse. Fokus på evaluering. |
Omfang |
Maks. 5 normalsider |
Bedømmelse |
Synopsen vurderes godkendt så frem den er afleveret. |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Afleveringsdato inden udgangen af 4. semester fastsættes af holdets underviser. |
Titel |
Undervisning/ekskursion |
Type/Form |
Deltagelse i planlægning og gennemførelse af en ekskursion eller undervisningsgang for holdet. |
Omfang |
Deltagelse i planlægning og gennemførsel af en ekskursion. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig fra opponentgruppe og underviser. |
Afleveringsfrist |
Gennemføres inden udgangen af 4. semester på en dato fastsat af holdets |
Titel |
Opponent på medstuderendes undervisning/ekskursion |
Type/Form |
Give kvalificeret feedback til den undervisende gruppe efter underviserens anvisninger. |
Omfang |
|
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
|
Afleveringsfrist |
Gennemføres inden udgangen af 4. semester på en dato fastsat af holdets underviser. |
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i natur/teknik.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Praktisk/mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Prøven er delt i 2 prøver. |
Varighed (inkl. votering) |
Der gives 1½ times forberedelse til første delprøve. Ingen forberedelse til anden delprøve. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Godkendte obligatoriske indstillingsprodukter |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
Linjefaget Pædagogisk ledelse handler om, hvor, hvorfor og hvordan ledelsesaspektet optræder i en professionel lærers virke. Faget tager udgangspunkt i problemstillinger fra forskellige ledelsesarenaer i skolen, herunder skoleledelse, afdelingsledelse, projektledelse, teamledelse og klasseledelse.
Centralt i linjefaget står den studerendes udvikling af personlige lederkompetencer. Dette sker i vekselvirkning mellem teori og praksis, og i samarbejde med andre studerende, med undervisere og med eksterne parter.
Den studerende vil i linjefaget arbejde på tre kvalifikationsniveauer; viden, færdigheder og kompetencer. Fagets fokus er at uddanne studerende, der kan omsætte deres uddannelse til professionens praksis.
Målet er, at den studerende opnår kompetence til at
Skolen og dens kontekst
Skolen som organisation og arbejdsplads
Pædagogisk lederskab
Indholdsbeskrivelse:
Faget bygger på den præmis, at ledelse sker igennem ledelseskommunikation. Der arbejdes derfor med viden om og færdigheder i søgning i nationale og internationale forskningsdatabaser, fremlæggelse for og undervisning af medstuderende, ledelse af og deltagelse i arbejdsgrupper, planlægning og gennemførsel af projekter individuelt og sammen med andre, læsning og diskussion af faglige tekster på dansk, engelsk og de nordiske sprog, deltagelse i oplæg fra interne og eksterne undervisere, undersøgelser i praksisfeltet og arbejde med personlig fremtræden gennem fx rollespil. Nationale forsøgs-, forsknings- og udviklingsarbejder om undervisning såvel som om ledelse inddrages i videst muligt omfang.
Informations- og kommunikationsteknologiske redskaber indgår i såvel undervisningen som de studerendes selvstændige arbejde med faget.
Den studerende udarbejder individuelt eller i samarbejde med andre ét studieprodukt pr. semester. Studieproduktet har ikke nødvendigvis form af et skriftligt arbejde. Hvert studieprodukt fungerer som indstillingsopgave i forbindelse med linjefagseksamen. Studieprodukterne skal imitere ledelsesopgaver fra skolens praksis fx breve til skolens interessenter, projektbeskrivelser, evalueringer, ansøgninger, strategi- og handleplaner, rollespil, coachingsamtale etc. Indhold i og krav til studieprodukterne fastlægges af holdets undervisere i linjefaget pædagogisk ledelse.
De fire studieprodukter fungerer som indstillingsopgaver og skal godkendes af én af holdets undervisere indenfor det pågældende semester. De fire godkendte studieprodukter er forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til linjefagseksamen.
Linjefaget indeholder en obligatorisk studietur, der skal belyse den internationale dimension af ledelse. Der kan fx besøges institutioner med en anderledes ledelseskultur i og omkring grunduddannelser.
Profillæreruddannelsens praktik på syvende semester fokuserer på kompetencemål, der omhandler ledelsesdimensionen og som supplerer de øvrige kompetencemål for fjerde årgangs praktik. Praktikundervisning- og vejledning varetages på skolen af en ressourceperson med lederansvar og særlige kompetencer i og erfaring med en eller flere ledelsesarenaer.
Praktikken har følgende kompetencemål; som supplerer de almene kompetencemål for fjerde årgangs praktik:
Holdets undervisere vurderer i fællesskab om den enkelte studerende har opfyldt deltagelsespligten. Deltagelsespligten opfyldes gennem følgende fire punkter:
Titel |
Indstillingsopgave 1 |
Type/Form |
|
Omfang |
|
Bedømmelse |
|
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Indstillingsopgave 2 |
Type/Form |
|
Omfang |
|
Bedømmelse |
|
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Indstillingsopgave 3 |
Type/Form |
|
Omfang |
|
Bedømmelse |
|
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Indstillingsopgave 4 |
Type/Form |
|
Omfang |
|
Bedømmelse |
|
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Obligatorisk studietur |
Type/Form |
|
Omfang |
|
Bedømmelse |
|
Respons |
|
Afleveringsfrist |
|
Linjefagsprøve er mundtlig og består af 45 min. forberedelse og 45 min. prøve inkl. votering. Der foretages lodtrækning mellem et antal beskrivelser af praksisdilemmaer på hver maksimalt 1 normalside plus evt. bilag fra de forskellige ledelsesarenaer. Den studerende skal demonstrere kompetence til at analysere praksisdilemmaet gennem teori og beskrive processen hen imod en løsning for professionens praksis samt gøre rede for de opgaver en leder i den givne situation må påtage sig.
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve |
Form |
Samtale om et lodtrukkent praksisdilemma. |
Varighed (inkl. votering) |
Forberedelsestid: 45 min. Prøvetid: 45 min. inkl. votering |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningen i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. |
Betingelser for indstilling til prøven |
For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere
|
Karaktergivning |
Der gives én samlet karakter efter 7 trinsskalaen. Ekstern censur. |
Fagets identitet
Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori.
De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning.
Mål
Den studerende opnår kompetence til
Centrale kundskaber og færdigheder
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Samfundsfaglige begreber, teori og metode
Indholdet er:
3. Faglige genstandsområder
Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.
Samfundsfag på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik.
Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering.
Faget er kendetegnet ved kontinuitet og dynamik. Fagets kontinuitet sikres gennem en række kernefaglige begreber, som faget beskæftiger sig med og udvikler sig på baggrund af. Disse begreber er eksempelvis: magt, demokrati, velfærdsstat, økonomisk vækst, ressourcer og normer. Begreberne har alle grundlæggende definitioner, som der fagligt er bred enighed om. Fagets dynamik er todelt og kendetegnet ved:
Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at kunne formidle samfundsstrukturer for eleven, så eleven bliver i stand til at kunne agere indenfor og udfordre de strukturelle rammer i uddannelsessektor, arbejdsmarked, det politiske liv og fritidslivet.
Folkeskolefaget er typisk placeret med alle timer en dag om ugen. Forældre har derfor en central rolle som samtalepartner for eleven om spørgsmål af samfundsmæssig karakter. Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at inspirere forældre til en aktiv deltagelse i elevens faglige udvikling.
Når den studerende møder faget er det i udgangspunktet et mundtligt fag. Fagets arbejdsform er primært plenumdiskussioner på baggrund af oplæg fra studerende eller underviser. Hvis der anvendes gruppediskussioner, er det typisk af kortere varighed. Den studerende kommer til at arbejde med både selvstændigt udarbejdede oplæg og gruppebaserede oplæg.
Den faglige skriftlighed indgår i studiet på første semester, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave. Opgaven er en længere opgave, som både er fagligt begrundet samt indeholder didaktiske overvejelser om et konkret undervisningsforløb. Opgaven er tæt knyttet til praktikken. Opgaven skrives i praktikgrupper og er placeret på første semester, så de studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af deres samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt og praktiske erfaring skal de studerende holde et oplæg om førstesemesteropgaven for de andre studerende på andet semester.
Faget er problemorienteret, og den studerende får mulighed for at fordybe sig i den problemorienterede arbejdsform både skriftligt og mundtligt. Målet er, at den studerende får et indgående kendskab til den problemorienterede arbejdsform, og med denne tilgang kan bidrage til at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder. Det forventes, at den studerende, på baggrund af egne erfaringer med den problemorienterede arbejdsform, forbereder sig på at indgå i forpligtigende samarbejder i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse.
På første og andet semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med det fagdidaktiske tema: ’lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere’.
På tredje og fjerde semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med de to fagdidaktiske temaer: evaluering og vurdering. Begreberne kobles til 9. klasses afgangsprøve og giver de studerende flere metoder til evaluering af undervisning og vurdering af elever. Der arbejdes konkret med udarbejdelse af prøvespørgsmål med tilhørende bilag til 9. klasses afgangsprøve.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Den studerende skal på studiet aflevere tre semesteropgaver.
To af semesteropgaverne skal indeholde konkrete undervisningsforløb, der dækker to af folkeskolefagets tre indholdsområder:
I en af semesteropgaverne skal den studerende forholde sig til fagets progression og udarbejde en overordnet plan for hele 8. og 9. klassetrin.
Opgaverne må udarbejdes i grupper på op til 4. studerende.
Den studerende skal igennem studiet holde minimum tre af de fire nedenstående oplæg:
Det forventes at den studerende anvender it-baserede værktøjer i sine fremlæggelser.
Titel |
Semesteropgave 1, 2 og 3 |
Type/Form |
Skriftlig |
Omfang |
8 normalsider |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig eller skriftlig respons, afhængigt af, hvorvidt opgaven er genstand for fremlæggelse. |
Afleveringsfrist |
På en af holdets underviser fastsat dato. |
Titel |
Oplæg 1,2,3 og 4 |
Type/Form |
Mundtlig |
Omfang |
2 timers forberedelse pr. oplæg af 20-30 minutters længde |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig |
Afleveringsfrist |
På en af holdets underviser fastsat dato. |
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
En samtale med udgangspunkt i 4-6 på forhånd kendte spørgsmål tildelt ved lodtrækning. Der gives forberedelse. |
Varighed (inkl. votering) |
45 min. samt 45 min. forberedelsestid. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Opfyldelsen af deltagelsespligten og godkendelse af obligatoriske studieprodukter |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. |
Faget arbejder i spændingsfeltet mellem social-, sundheds og pædagogiskfaglige grundspørgsmål og problemstillinger med særligt fokus på udvikling af en bedre indsats for udsatte børn og unge i skolesammenhænge.
Linjefaget sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge og gennemføre en helhedsorienteret og tværprofessionel forebyggende indsats for udsatte børn og unge.
I faget arbejdes der derfor målrettet mod udvikling af de studerendes kompetencer til både selvstændigt såvel som i samarbejde på tværs af faggrupper at kunne iværksætte og koordinere en forebyggende indsats for udsatte børn og unge med skolens samlede virke som omdrejningspunkt.
Målet er at den studerende tilegner sig kompetencer til at
Socialt arbejde med børn og unge
Udsatte børn og unges sundhed og trivsel
Krop, bevægelse og læring
Social innovation og entreprenørskab
Faget læses i følgende 5 temamoduler:
Modul 1 (5 semester) |
Introduktion til socialt arbejde med udsatte børn og unge Omfang: 3 ects
|
Modul 2 (5. semester) |
Krop, bevægelse og læring Omfang: Omfang: 8 ects
|
Modul 3 (6. semester) |
Sundhed og trivsel – med særligt fokus på udsatte skolebørn og deres familier Omfang: 6 ects
|
Modul 4 (6. og 7. Semester) |
Social innovation og entreprenørskab Omfang: 7 ects
|
Modul 5 (7. og 8. semester) |
Metoder i socialt arbejde Omfang: 12 ects
|
Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde inden for alle indholdsområder af faget. Faget placeres som et toårigt fag på 3. og 4. årgang. Fagets indholdsområder har stor spændvidde. For at sikre sammenhæng og velvalgt progression forpligtes de studerende på at føre læringsdagbog i faget som en del af deltagelsespligten. Rammerne for læringsdagbogen og bedømmelsen heraf fastlægges af fagets hovedunderviser.
Modul 1Introduktion til socialt arbejde med udsatte børn og unge
|
Mål
|
Indhold
|
Modul 2Krop, bevægelse og læring
|
Målet er at den studerende:
|
Indhold
|
Modul 3Sundhed og trivsel – med særligt fokus på udsatte skolebørn og deres familier
|
Mål
|
Indhold
|
Modul 4Social innovation
|
Målet er at den studerende bliver i stand til:
|
Indhold
|
Modul 5Socialt arbejde i skolens praksis |
Målet er at den studerende opnår viden om:
|
Indhold:
|
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Modul 1 |
Type/Form |
De studerende fremlægger i grupper en udarbejdet skriftlig analyse af børnepolitikkens betydning for arbejdet og organiseringen af arbejdet på børn og unge området, med udgangspunkt i en konkret kommunes børnepolitik. |
Omfang |
Omfang af opgaven fastsættes af underviser. |
Bedømmelse |
|
Respons |
Indstillingsopgaven bedømmes med bestået/ikke bestået ud fra både det skriftlige arbejde og den mundtlige fremlæggelse. |
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Modul 2 |
Type/Form |
En problemorienteret analyse af et planlagt og gennemført projekt/tiltag i skolen/institution med fokus på krop, læring og bevægelse. Opgaven løses i grupper og fremlægges for resten af holdet. Der gives 2x30 minutters vejledning pr. gruppe. |
Omfang |
Aftales med underviser |
Bedømmelse |
|
Respons |
Der gives mundtlig feedback på opgaven. |
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Modul 3 |
Type/Form |
En problemorienteret analyse af et konkret projekt / tiltag i folkeskolen med fokus sundhed og trivsel. Opgaven skal løses i grupper og fremlægges for resten af holdet. Der gives 2x30 minutters vejledning pr. gruppe |
Omfang |
Omfang fastsættes af underviser |
Bedømmelse |
|
Respons |
Der gives mundtlig feedback på opgaven. |
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Modul 4 |
Type/Form |
Med afsæt i selvvalgt innovationsopgave i bedømmelsespraktikken fremlægges ved hjælp af aktiv brug af IKT erfaringer opsamlet i praksis som kan dokumentere indfrielsen af målet med modulet |
Omfang |
Aftales med underviser |
Bedømmelse |
|
Respons |
Der gives mundtlig feedback opgaven ud fra bestået/ikke bestået. |
Afleveringsfrist |
|
Titel |
Modul 5 |
Type/Form |
På baggrund af praksisiagttagelser udarbejdes en skriftlig helhedsorienteret beskrivelse af en elevs situation. På baggrund af beskrivelsen skal gruppen udarbejde en velbegrundet vurdering af elevens behov for støtte og efterfølgende pege på relevante handlemuligheder i skolesammenhænge. De studerende skal endvidere redegøre for etiske overvejelser herunder egne værdiers mulige betydning for vurdering og handlingsperspektivet. |
Omfang |
Aftales med underviser. |
Bedømmelse |
|
Respons |
Der gives mundtlig feedback opgaven. |
Afleveringsfrist |
|
Prøve:
Fagets årsværk/ECTS |
36 ECTS |
Type: Ekstern |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Der trækkes lod blandt fire hovedproblemstillinger i henhold til målet med faget og de studerende udarbejder skriftligt oplæg på baggrund heraf. Problemstillingerne relateres i den mundtlige eksamination til indholdet af den skriftlige opgave og fagets indhold i øvrigt. |
Varighed (inkl. votering) |
45 minutters forberedelse 45 minutter eksamination inkl. votering. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
|
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. |
Fagets identitet
Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Specialpædagogik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform
Der lægges i faget specialpædagogik vægt på,
I løbet af fire semestre kan der f.eks. arbejdes med områder inden for:
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
1. Specialpædagogik og individ
De studerende vælger i samråd med underviseren et problemfelt, hvor de beskriver og vurderer faglige, personlige og sociale udviklingsmuligheder for en eller flere elever med særlige behov. På grundlag af kildestudier og evt. praksiserfaringer udarbejdes i grupper et mundtligt oplæg for holdet. Der afleveres forinden en kortfattet præsentation af emne, problemstilling, disposition og litteratur, svarende til 3-5 sider. Der er mødepligt ved fremlæggelserne.
2. Specialpædagogik og samfund
Specialpædagogiske organisationsformer i forhold til et samfundsmæssigt, historisk og kulturelt perspektiv. Skriftlig opgave. Omfang maks. 5 sider ved individuel udarbejdelse eller maks. 8 sider for grupper a maks. 3 studerende.
3. Specialundervisning
Specialpædagogiske undervisningsmetoder/programmer med pædagogiske og didaktiske overvejelser. Studieproduktet er en skriftlig analyse af en specialpædagogisk metode/koncept og eller undervisningsmateriale, hvor didaktiske refleksioner fører til et undervisningsforløb. Omfang er maks. 5 sider. Studieproduktet udarbejdes individuelt.
4. Relationsarbejde, tværprofessionalitet, og skole/hjem samabejde, belyst ud fra specialpædagogisk kontekst
Lærerens relationsarbejde. Læreren i det tværprofessionelle samarbejde og/eller skole-hjem-samarbejdet. En skriftlig opgave, hvori der indgår empiri f.eks. interviews, observationer. Omfang maks. 5 sider ved individuel udarbejdelse, eller maks. 8 sider for grupper à maks. 3 studerende.
I de skriftlige opgaver lægges der vægt på formidling af faget, herunder skriftlige sprogfærdigheder.
De studerende er forpligtet på aktiv deltagelse i alle aspekter af linjefaget såsom diskussioner, debatter, egne og andres fremlæggelser, vejledning, evalueringer og ekskursioner. I løbet af de 4 semestre er den studerende forpligtet på at udarbejde 2 mundtlige oplæg, dels i forbindelse med studieprodukt 1 og dels i forbindelse med den generelle undervisning.
I løbet af 4. semester udarbejder underviseren i samråd med holdet 4 faglige problemstillinger inden for CKF-områderne. Den studerende udarbejder et skriftlig oplæg på baggrund af denne lodtrækning. Oplægget afleveres en uge efter at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Titel |
Specialpædagogik og individ |
Type/Form |
Mundtligt fremlæggelse, kortfattet skriftlig oplæg, udarbejdes i grupper. Opponenthverv i forhold til anden gruppe. Desuden deltagelse i fremlæggelsesdagen(e) (datoer angivet i årsplanen) Læringsaktiviteter kan indgå i oplægget. |
Omfang |
3 sider skriftligt oplæg |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig fra underviser og opponenter |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af holdets underviser, senest i slutningen af 1. semester |
Titel |
Specialpædagogik og samfund |
Type/Form |
Skriftlig opgave |
Omfang |
Maks. 5 normalsider ved individuel udarbejdelse. Maks 8 normalsider ved à maks. 3 studerende |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig eller skiftlig respons fra underviser, aftales på holdet |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af holdets undervisere, senest i slutningen af 2. semester |
Titel |
Specialundervisning |
Type/Form |
Skriftlig analyse af specialpædagogisk metode/koncept og eller undervisningsmateriale samt undervisningsforløb. Udarbejdes individuelt |
Omfang |
Maks. 5 normal sider |
Bedømmelse |
Godkendt /ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig eller skriftlig respons fra underviser, aftales på holdet |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af holdets undervisere, senest i slutningen af 3. semester |
Titel |
Relationsarbejde, i en specialpædagogisk kontekst |
Type/Form |
Skriftlig opgave |
Omfang |
Maks. 5 sider ved individuel udarbejdelse, maks. 8 sider ved udarbejdelse i grupper à maks. 3 studerende |
Bedømmelse |
Godkendt/ ikke godkendt |
Respons |
Kortere skriftlig respons fra holdets lærer |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af holdets undervisere i holdets årsplan |
Titel |
Mundtlig oplæg i forbindelse med den generelle undervisning |
Type/Form |
Mundtlig, individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter aftale på holdet |
Omfang |
Ét mundtlig oplæg. Krav: at der indgår minimum 1 læringsaktivitet for holdets studerende, fx afprøvning af uv-materiale, hjælpemidler (herunder it) , kreative øvelser eller et kort kooperativt undervisningsforløb. |
Respons |
Mundtlig fra underviser og medstuderende |
Bedømmelse |
Godkendt/ Ikke godkendt |
Respons |
Mundtlig respons fra underviser og studerende |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af holdets undervisere i holdets årsplan |
Afløsning
Afløsning indgår ikke som element i specialpædagogik.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6ÅV/36 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem 4 faglige problemstillinger indenfor ckf-områderne. Oplægget afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Prøven består af en samtale med udgangspunkt i det afleverede oplæg. |
Varighed (inkl. votering) |
45 minutter pr. studerende. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
1. 4 godkendte studieprodukter 2. Ét afleveret oplæg til prøven |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. |
Fagets identitet
Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1. Fagdidaktik
Indholdet er:
2. Sprog, kommunikation og kultur
Indholdet er:
3. Sprogtilegnelse
Indholdet er:
Tysk på Institut for Skole og Læring– Indholdsbeskrivelse og prøveform
Linjefagets forskellige indholdsområder, som står beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, integreres i et samlet syn på de studerendes kommende virke som kompetente undervisere og formidlere i faget tysk.
Der inddrages aktuelle nationale og internationale forskningsresultater for derved at kvalificere og udvikle de studerendes indsigt i og forståelse for en tidssvarende og vedkommende undervisning i faget tysk i folkeskolen – i samspil med skolens øvrige fag.
Undervisningen tilrettelægges i fællesskab med de studerende både hvad angår målformuleringer, indhold og form og det forventes, at den studerende tager aktivt del i alle områder, der vedrører undervisningen.
Undervisningens temaer omhandler følgende 4 hovedområder:
Arbejdet med de fire hovedområder organiseres som tematiske forløb, der inddrager et eller flere af områderne. Hovedsigtet med dette arbejde er, at de studerende udvikler:
og derigennem sættes i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere kvalificeret undervisning i faget tysk.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Til hvert af disse fire hovedområder udarbejdes der et skriftligt studieprodukt, et produkt pr. semester. De to første studieprodukter skrives par/grupper, de to følgende skrives individuelt . Alle opgaverne indeholder fagdidaktiske refleksioner og er på forskellig vis relateret tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af faget tysk.
Titel |
Undervisning i faget tysk |
Type/form |
Skriftlig opgave skrevet i grupper. |
Omfang |
Maks. 7 sider à 2600 enheder |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig respons fra underviser |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 1. semester. |
Titel |
Sprog og kultur |
Type/form |
Mundtlig fremlæggelse på holdet samt skriftlig opgave skrevet i fremlæggelsesgrupperne. |
Omfang |
Maks. 7 sider skriftlig opgave à 2600 enheder |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig respons fra underviser |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 2. semester. |
Titel |
Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse |
Type/form |
Individuel skriftlig opgave. |
Omfang |
Maks. 4 sider à 2600 enheder |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig respons fra underviseren |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 3. semester. |
Titel |
Interkulturel kommunikativ kompetence |
Type/form |
Individuel skriftlig opgave |
Omfang |
Maks. 4 sider à 2600 enheder |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Skriftlig respons fra underviseren. |
Afleveringsfrist |
Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 4. semester |
De studerende er kun indstillingsberettigede til prøve, hvis de skriftlige opgaver er blevet godkendt af underviseren. Til hvert af de fire studieprodukter udarbejder de studerende selvstændigt en emnebegrundelse (maks. 1 A4-side) på tysk, der danner grundlag for lodtrækningen til den afsluttende prøve.
Informations- og kommunikationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj samt i udarbejdelsen af de beskrevne opgaver i relevant omfang, både når det gælder materiale- og informationssøgning, og når det gælder udarbejdelse og præsentation af opgaver og oplæg.
Fra linjefagets start anlægges en portfolio, der er med til at dokumentere og sikre refleksion over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner i hvert semester udgangspunkt for en portfoliosamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.
I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt (5 sider) eller en mundtlig fremlæggelse (20 min.) om et givent emne efter aftale med underviseren.
Afløsning
Afløsning gennem mødepligt indgår i faget tysk indenfor området udtale/fonetik. Hvis afløsning ikke er indfriet, skal den studerende bestå en skriftlig ½ times prøve indeholdende teoretisk fonetik, udtaleregler samt problemfelter for danskere. Denne prøve afholdes senest i eksamenssemesteret.
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,6 ÅV/36 ECTS |
Type |
Centralt stillet skriftlig, individuel prøve. |
Form |
Skriftlig prøve: 1. Intersprogsanalyse af elevtekst med 45 min. forberedelse. Denne del af prøven foregår på dansk. 2. På baggrund af lodtrækning mellem de godkendte 4 studieprodukter og deres tilhørende emnebegrundelse udarbejdes der en skriftlig opgave på maks. 5 sider. Opgaven afleveres en uge efter at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Denne del af prøven foregår på tysk. |
Varighed – ved mundtlig prøve inkl. votering |
Skriftlig prøve: 6 timer (materialet udleveres 24 timer før) |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Fire godkendte skriftlige studieprodukter med tilhørende emnebegrundelse. |
Karaktergivning |
Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige prøve og én samlet for den mundtlige prøve. |
– jf. bekendtgørelsen § 55-58
De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende. Hver studerende kan kun tilmelde sig én gang til hvert kursus (undtagen kor med fri tilmelding). Kurserne henvender sig primært til den årgang, som er nævnt ud for hvert kursus. Tilmelder den studerende sig ikke kurset på den nævnte årgang, eller gennemfører den studerende ikke kurset som planlagt, kan tilmelding og optagelse på et senere tidspunkt på kurset kun finde sted såfremt der er ledige pladser.
Den studerende har mulighed for gratis at tilmelde sig en række af kurserne i op til 3 år efter endt læreruddannelse, såfremt betingelserne ovenfor er opfyldt.
De kurser, som vi udbyder på baggrund af bekendtgørelseskrav og som den studerende gennemfører og afslutter, vil fremgå af det endelige eksamensbevis fra Læreruddannelserne Metropol. Der udstedes ikke et selvstændigt kursusbevis. Det er følgende kurser:
Øvrige kurser som Læreruddannelserne Metropol udbyder, hvortil der udstedes selvstændigt kursusbevis:
Alle frivillige kurser bedømmes med godkendt/ikke-godkendt – betingelser herfor findes i afsnit 6 om møde- og deltagelsespligt og fremgår af det enkelte kursus’ beskrivelse.
Kursets identitet
Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg.
Mål
Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning,
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Indholdsbeskrivelse
I studieåret 2011/12 afvikles kurset i samarbejde med UCC – læreruddannelsen Zahles. Den nærmere tilrettelæggelse vil blive lagt på læreruddannelsens intranet, i forbindelse med tilmeldingsprocedure.
Kursets identitet
Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Indholdsbeskrivelse
Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende opnårkompetence til at varetage undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i folkeskolen.
Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:
Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 6 undervisningsgange. Kurset er placeret på 3 og 4 . årgang.
1. Kursusgang: 3 lektioner.
Introduktion til faget og faghæfte 21. Målet med kurset samt introduktion til forskellige øvelsesformer.
2. og 3. Kursusgang: 6 lektioner.
Viden om unges seksuelle adfærd, nyeste præventionsformer, kroppen, sexsygdomme, mm. med fokus på undervisning i ovenstående. Der arbejdes med konkrete øvelser.
4. Kursusgang: 3 lektioner.
Fokus på elevforudsætninger: Hvordan kan man tilrettelægge, seksualundervisningen, så den medtænker elevernes etnicitet, seksualitet, køn og alder. Der arbejdes med konkrete øvelser.
5. Kursusgang: 3 lektioner.
Fokus på sundhed, herunder det brede sundhedsbegreb. Sundhed set i et kritisk perspektiv. Mulighed for vejledning i gruppeopgaven.
6. Kursusgang: 3 lektioner.
Grupperne fremlægger deres undervisningsforløb med respons fra holdet og underviseren. Kurset evalueres. Ved tilfredsstillende fremmøde udstedes kursusbevis.
Gennemgående vil betragtninger omkring lærerroller, spørgeformer, læringsrum og anonymiseret undervisning indgå.
Årsværk/ECTS |
0,05 ÅV/ 3 ECTS |
Type |
Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsforløb i folkeskolen. |
Form |
Skriftlig opgave der fremlægges for holdet |
Varighed |
18 lektioner fordelt på 6 undervisningsgange. Placering på 3. og 4. årgang. |
Grundlag |
Studieordning |
Betingelser for godkendelse |
Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlig opgave. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt. |
Mål
Den studerende udvikler kompetence til:
Centrale kundskaber og færdigheder
Indholdet er:
Indholdsbeskrivelse
Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA.
Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:
Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 4 undervisningsgange. Kurset er placeret på 2. årgang.
Bedømmelse
Årsværk/ECTS |
0,05 ÅV/ 3 ECTS |
Type |
Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsforløb i folkeskolen. |
Form |
Skriftlig. |
Varighed |
18 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange. |
Grundlag |
Studieordning. |
Betingelser for godkendelse |
Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlig opgave. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt. |
Kursets identitet
De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer.
Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde.
Mål
Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag.
Centrale kundskaber og færdighedsområder
Indholdet er:
Indholdsbeskrivelse
Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret:
Bedømmelse
I bedømmelsen indgår
Årsværk/ECTS |
0,05 ÅV/ 3ECTS |
Type |
Fremvisning af praktisk-æstetisk produktion. |
Form |
Fremvisning med efterfølgende faglige, pædagogiske, didaktisk og personligt evaluerende refleksioner. |
Varighed |
Tredages koloniophold og opfølgende efterbearbejdning. |
Grundlag |
Studieordning. |
Betingelser for godkendelse |
Aktiv deltagelse i workshop-, produktions- og refleksionsfasen. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt. |
– Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk
Kursets identitet
Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte:
Skrivning
Mål
Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Retorik
Mål
Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og på vurdering og udvikling af børns talesprog.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Indholdsbeskrivelse
Skrivning og retorik er kommunikationsområder, der i teori og praksis undersøger hvordan budskaber af forskellig art fungerer i konkrete situationer. Hvordan formidler læreren mundtlige og skriftlige budskaber som f.eks. henvendelser til elever, forældre, kolleger og politikere?
Skrivning er en basal kulturteknik, som skal udvikles igennem hele skoleforløbet således at elevernes arbejdsstilling og skriveteknik indarbejdes hensigtsmæssigt. Der arbejdes med skrivning i et progressivt forløb, fra trykbogstaver til sammenhængende og dekorativ skrift. Tavleskrift og skriftlig kommunikation, som er en vigtig del af lærerjobbet, er en del af kurset.
Retorik har på dette kursus særligt fokus på mundtlig formidling og på formidling i skolesammenhæng.
Undervisningen vil foregå som en blanding af teoretiske oplæg, analyser af tale og sprog, fælles øvelser og individuelle oplæg. Der gives feedback til hver enkelt studerende.
Kurset ligger i en nærmere fastlagt periode på første årgang med 20 lektioner fordelt på hhv. skrivning og retorik. Undervisningen veksler mellem teori og praksis.
Bedømmelse
Årsværk/ECTS |
0,05 ÅV/ 3ECTS |
Type |
Præsentation individuelt og i gruppe med efterfølgende faglige, pædagogiske, didaktiske og personligt evaluerende refleksioner. |
Form |
Aktiv deltagelse. |
Varighed |
20 lektioner fordelt på hhv. skrivning og retorik. |
Grundlag |
Studieordning. |
Betingelser for godkendelse |
Aktiv deltagelse i undervisning, øvelser, fremlæggelser samt i kursets løbende evaluering svarende til mindst 80 % fremmøde. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt. |
Kursets identitet
Det frivillige kursus i drama og teater integrerer arbejdet med dramafagets og teaterkunstens lege, øvelser, spilformer, teatrale udtryksformer og dramaturgiske principper i et overvejende praktisk arbejde.
Formål
Formålet med kurset er at tilbyde praktiske idéer og teknikker til, hvordan man kan arbejde med drama og teater i skolen. I skolens fag og vejledninger anbefales det at anvende bl.a. dramalege, -øvelser og dramatiske spilformer som personlighedsudviklende og socialiserende metoder, der opøver empatiske egenskaber og fiktionelle færdigheder.
Kurset sigter også på at studerende får øje for og teknikker til det specifikt teaterfaglige arbejde med at igangsætte børns egne teaterskabelsesprocesser gennem improviserende arbejde.
Endelig er det formålet at styrke de studerendes egne kompetencer m.h.t. producere og/eller omsætte egne eller professionelt skrevne dramatiske tekster til teaterforestillinger.
Indholdsbeskrivelse
Der arbejdes med dramapædagogiske øvelser og metoder og teatertekniske færdigheder på de studerende eget niveau.
De studerende skal gennem indholdet på kurset tilegne sig:
På baggrund af egne oplevelser og erfaringer perspektiveres undervisningen til de studerendes fremtidige praksis gennem læsning og diskussion af didaktisk, dramapædagogisk og teaterfaglig litteratur.
Bedømmelse/afslutningsform
Årsværk/ECTS |
0,05 ÅV/ 3ECTS |
Type |
Praktisk og mundtlig præsentation og fremlæggelse i gruppe af teatralt produkt |
Form |
Fælles deltagelse i præsentation af et teatralt produkt |
Varighed |
24 timer |
Grundlag for bedømmelse |
Studieordning og supplerende vejledning/information på kurset |
Betingelser for godkendelse |
Aktiv deltagelse i de 24 timers produktion og præsentation/fremlæggelse (min. 80 % deltagelse) |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt. |
Beskrivelsen af svømmelæreruddannelsen udspringer af bekendtgørelse nr. 718 af 21/07/2000.
Formål
Uddannelsens formål er, at den studerende tilegner sig alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig faglig og pædagogisk indsigt samt praktiske færdigheder i de studieområder, der er angivet nedenfor.
Indholdsbeskrivelse
I uddannelsen indgår følgende studieområder:
Målgruppe og optagelseskrav
Svømmelæreruddannelsen tilbydes studerende, der har valgt idræt som linjefag.
De studerende skal være fortrolige med de fire svømmearter (bryst, crawl, rygsvømning, rygcrawl) samt udspring og livredning før optagelse på svømmelæreruddannelsen.
I studieåret 2012/2013 afvikles kurset i samarbejde med UCC-Blaagaard/KDAS. Den nærmere tilrettelæggelse vil blive lagt på læreruddannelsens intranet i forbindelse med tilmeldningsprocedure.
Bedømmelse/Afslutningsform
Årsværk/ECTS |
0,1 ÅV/6 ECTS |
Type |
Prøven er todelt: 1. Prøve i praktiske færdigheder 2. Bedømmelse af praktikundervisning og den hertil knyttede skriftlige opgave |
Form |
Løbende godkendelse af praktiske og teoretiske delelementer |
Varighed |
|
Grundlag |
Bekendtgørelse og studieordning |
Betingelser for gennemførsel |
80 % fremmøde samt godkendelse af skriftlige opgave |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke-godkendt. |
Alle studerende har mulighed for at deltage i læreruddannelsernes kor, som øver en gang om ugen fra august til februar/marts.
Læs om korets øvetid og andet på læreruddannelsens intranet.
Koret optræder ved diverse arrangementer på instituttet. Traditionen tro slutter vi korsæsonen af med en kirkekoncert.
Biblioteket afholder kurser i informationssøgning.
Formål
Målet med kurserne er at styrke den studerendes informationskompetence og dermed sætte den studerende i stand til at foretage søgninger i biblioteksdatabaser, søgninger på nettet samt at anvende læreruddannelsens e-ressourcer.
På baggrund af kurserne skal den studerende kunne:
Indholdsbeskrivelse
Hvert semester udbydes tre kurser i informationssøgning. Kurserne er frivillige og er af én times varighed hver. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge.
Søgning i Biblioteksbaser
Der bliver på kurset lagt vægt på læreruddannelsens søgebase samt på bibliotek.dk. Den studerende bliver fortrolig med at bruge operatorer, lave kommandosøgninger, skanne, maskere/trunkere samt at søge artikler i bibliotek.dk
Ressourcer på Institut for Skole og Læring
Kurset er bygget op omkring databaserne i SkoDa (Skolernes Databaseservice). Der gives en introduktion til de mange baser, der ligger i SkoDa. På kurset lægges især vægt på søgning af avisartikler i Infomedia og artikelsøgning i Faktalink.
Søgninger i Google / søgninger i metasøgemaskiner
På kurset lærer den studerende at søge i Google og andre søgemaskiner ved at benytte operatorer, at søge forskellige dokumenttyper, at benytte specialtegn samt at kvalitetsvurdere hjemmesider. Der gennemgås desuden nyttige funktioner i den engelske version af Google. Den studerende lærer endvidere, hvordan man korrekt opgiver hjemmesider i en litteraturliste.
Bedømmelse
Der udstedes ingen kursusbevis.
Kursets identitet
Det frivillige kursus i pædagogisk ledelse er tænkt til studerende der har ønsker om senere i deres karriere at gå ind i ledelsesopgaver på skoleområdet. Kurset giver merit for et af modulerne på diplomuddannelsen i ledelse, såfremt den studerende vælger at afslutte kurset med en eksamen og består denne.
Formål
Formålet med kurset er at deltagerne på et samfundsmæssigt, organisations-, lærings- og dannelsesteoretisk grundlag udvikler forståelse for og metoder til at varetage den pædagogiske ledelsesopgave.
Herved forstås igangsættelse af, deltagelse i og opfølgning på meningsskabende og udviklende aktiviteter og processer som medfører udvikling af skolens undervisning og øvrige pædagogiske virksomhed.
Endelig er formålet, at deltagerne får forståelse for skolen som en del af et politisk system, skolens funktion i samfundet og de heraf følgende opgaver og udfordringer.
Indholdsbeskrivelse
På kurset arbejdes med vilkår og muligheder i fem ledelsesarenaer: klasseledelse, teamledelse, projektledelse, afdelingsledelse og skoleledelse. Herunder det personlige lederskab.
Kursisterne kan tilegne sig viden om forskellige tænkninger og teorier om pædagogisk ledelse, samt om forskellige metoder til håndtering heraf samt refleksioner over deres forskellige betydninger i forhold til skolens pædagogiske og didaktiske virksomhed, dannelses- og læringsprocesser, samt i forhold til skolens særlige organisatoriske vilkår, distribuerede ledelsesformer, professionskulturer og dens samfundsmæssige funktion som en del af det politiske system.
Kurset har en varighed svarende til 18 lektioner fordelt på fem undervisningsgange.
Bedømmelse/afslutningsform
Årsværk/ECTS |
0,05 ÅV |
Type |
Skriftlig |
Form |
Skriftlig besvarelse af en problemstilling baseret på en case. Max fem normalsider. Casen udleveres mandag kl. 9:00 og afleveres fredag kl. 12:00 |
Varighed |
Svarende til 18 lektioner |
Grundlag for bedømmelse |
Studieordningen |
Betingelser for gennemførsel |
80% fremmøde |
Bedømmelse |
Godkendt / Ikke godkendt. Intern censur v/ underviseren |
Studieordningen gælder endvidere for linjefag der indgår i meritlæreruddannelsen fra 2008.
På to områder adskiller meritlæreruddannelsen sig fra studieordningen i øvrigt. Det gælder i faget almen didaktik og praktikfaget. Praktikfaget på meritlæreruddannelsen har sine egne retningslinjer, der forefindes på instituttets intranet.
Studieordningen i almen didaktik følger nedenfor.
Fagets identitet
Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.
Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.
Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.
Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.
Mål
Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje.
Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Indholdsbeskrivelse og prøveform på meritlæreruddannelsen
Faget almen didaktik er placeret som et etårigt fag. I faget arbejdes der med almendidaktiske refleksioner over forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Almendidaktiske kategorier og deres indhold og forhold tematiseres. Den studerende arbejder med forskellige typer af empiri som led i selvstændig undersøgelse og dokumentation. I undervisningen inddrages relevant forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde.
Didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forholdet mellem pædagogik, psykologi, fagdidaktik og almen didaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af didaktik indgår.
Faget almen didaktik arbejder med temaer som fx skole-hjem samarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasseledelse og specialpædagogiske problemstillinger med henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
Undervisningen tematiserer centrale almen didaktiske relationer, eksempelvis forholdet mellem målfastlæggelse, tegn og evaluering samt indholdsvalg, der åbner udvikling af den konkrete undervisningspraksis på alment plan.
I forbindelse med eksamen skal de studerende aflevere en skriftlig opgave med et begrundet undervisningsforløb, der har tilknytning til et af deres linjefag.
Undervisningsforløbet skal være begrundet og kan indeholde beskrivelse af og refleksioner over:
Opgaven munder ud i fire almendidaktiske problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve.
Opgaven må være på 10 normalsider ekskl. bilag, forside og indholdsfortegnelse. Det tilstræbes, at det begrundede undervisningsforløb afprøves i praksis.
Afløsning
Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik.
Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:
Titel |
Øvelsesundervisning |
Type/Form |
Praktisk |
Omfang |
Maks. 30 min. |
Bedømmelse |
Godkendt/ikke godkendt |
Respons |
Fælles evaluering |
Afleveringsfrist |
Aftales mellem hold og underviser senest medio april |
Prøve
Fagets årsværk/ECTS |
0,25 ÅV/15 ECTS |
Type |
Mundtlig, individuel prøve. |
Form |
De fire kortfattede almendidaktiske problemstillinger danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. |
Varighed (inkl. votering) |
30 minutter. |
Grundlag for bedømmelse |
Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. |
Betingelser for indstilling til prøve |
Afleveret skriftlig opgave, samt ét godkendt obligatorisk studieprodukt. |
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. |
Professionshøjskolen Metropol er i skrivelse fra undervisningsministeriet af 26. februar 2010 (sagsnr. 045.14D.021) givet tilladelse til oprettelse af profillæreruddannelser som forsøgsordning.
Iværksættelsen af de enkelte profillæreruddannelser forudsætter et tilstrækkeligt antal studerende som ønsker at læse profillæreruddannelsen – en viden vi først har efter optagelsesproceduren. Den konkrete tilrettelæggelse er under udvikling.
Adgangsforudsætninger til profillæreruddannelserne
Adgangsforudsætningerne til profillæreruddannelserne vil være en samlet vurdering på baggrund af de eksisterende fags nuværende adgangsforudsætninger (se studieordningens afsnit 5). Vurderingen vil foregå som en samlet vurdering i forbindelse med optagelsen.
Profillærer rettet mod pædagogisk ledelse
Adgangskrav svarende til dansk og samfundsfag
Profillærer i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde
Adgangskrav svarende til dansk samt historie eller samfundsfag
Opbygning af profillæreruddannelsen:
De nuværende bestemmelser om læreruddannelsespraktik, pædagogiske fag, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og professionsbachelorprojektet fastholdes, men tilpasses profillæreruddannelsen rettet mod pædagogisk ledelse indenfor den nuværende lov og bekendtgørelses bestemmelser.
Linjefag i profillæreruddannelsen rettet mod pædagogisk ledelse:
Opbygning af profillæreruddannelsen:
De nuværende bestemmelser om læreruddannelsespraktik, pædagogiske fag, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og professionsbachelorprojektet fastholdes, men tilpasses profillæreruddannelsen i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde indenfor den nuværende lov og bekendtgørelses bestemmelser.
Linjefag i profillæreruddannelsen i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde:
Der gælder en overgangsordning for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004 og ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse via bestemmelser i uddannelsesbekendtgørelse nr. 408 af 11. maj 2009.
Overgangsordningen er udarbejdet af landets lærerseminarier/professionshøjskoler i fællesskab i 2008.
Overgangsordningen fastlægger, hvilke fag fra 1998-uddannelsen der umiddelbart kan overføres til 2007-uddannelsen, samt hvordan man via 2007-uddannelsen kan erstatte fag, der ikke er afsluttede på 1997-uddannelsen.
Kontakt studievejledningen i vejledningscenteret for nærmere information om overgangsordningen.
– på baggrund af indstilling fra uddannelsesudvalg
Studieordningen er udarbejdet på grundlag af lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 562 af 01. juni 2011).
Læreruddannelsens uddannelsesudvalg har i henhold til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 18, stk. 1 (lov nr. 562 af 6. juni 2007) behandlet studieordningen som revideret pr. maj 2012 på møde den 31. maj 2012. På mødet gav uddannelsesudvalget formand Jens Hall-Andersen bemyndigelse til at indstille nærværende studieordning til godkendelse i bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol (§ 12, stk. 4).
Indstilling fra Uddannelsesudvalget efter formandens bemyndigelse, Frederiksberg, den 31. maj 2012
Jens Hall-Andersen
Formand for uddannelsesudvalget
Studieordningen er d. xx. juni 2012 på bemyndigelse af bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol godkendt af rektor Stefan Hermann.
Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V