Studieordningen for Læreruddannelserne Metropol er udarbejdet på baggrund af

• lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og
• bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 562 af 1. juni 2011).

Studieordningen gælder for studieåret 2012/2013 for årgang 2009, 20010, 2011 og 2012. 
Desuden gælder studieordningen for studerende fra ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger.

Ved fremtidige justeringer af studieordningen (én gang årligt) vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt eller for allerede påbegyndte fag. Ændringer i linjefag á 1,2 årsværk/72 ECTS kan ske i fagets specialiseringsforløb/anden del og derved få gyldighed for studerende, der har afsluttet delprøve i faget. Ændringer i linjefag á 0,6 årsværk/36 ECTS vil få gyldighed for årgange, der starter på faget men ikke for årgange, der har afsluttet første år af faget. Dispensation her fra kan søges hos uddannelsesleder, når underviser og et hold er enige heri.

Undervisningsministeriet har i skrivelse af 2. marts 2010 (sagsnr. 188.45C.021) givet tilladelse til en række standardforsøg med læreruddannelsen. Ydermere har læreruddannelserne Metropol fået tilladelse til at oprette to særlige profillæreruddannelser. Vilkårene for de aktuelle årgange er således meget forskellige og kompleksiteten i den konkrete tilrettelæggelse lige så.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2-3

Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år. Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor.

Der henvises i øvrigt til studieordningens afsnit om profillæreruddannelserne, der er sammensat forskelligt fra nedenstående.

Struktur på læreruddannelsen Metropol
	1. studieår	2. studieår	3. studieår	4. studieår
Praktik – i alt 24 uger *
Kristendomskundskab / Livsoplysning / Medborgerskab
Obligatoriske linjefag – Dansk, Engelsk, Matematik
Pædagogik
Psykologi
Almen didaktik
Linjefag – 2 fag på 0,6 årsværk eller
Linjefag – 1 fag på 1,2 årsværk
Professionsbachelorprojekt

Fagenes vægt og omfang i uddannelsen

 

Fag	ECTS (European Credit Transfer System)	Årsværk
Fællesfag
Praktik	36	0,6
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM)	16,8	0,28
De pædagogiske fag	33	0,55
Almen didaktik	15	0,25
Psykologi	9	0,15
Pædagogik	9	0,15
Professionsbachelorprojekt	10,2	0,17
Linjefag obligatoriske 1,2
Dansk – fællesforløb	36	0,6
Dansk – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin	36	0,6
Dansk – aldersspecialisering mellem- og sluttrin	36	0,6
Engelsk (forsøg)	72	1,2
Naturfagligt fællesforløb (forsøg)	36	0,6
Matematik – fællesforløb	36	0,6
Matematik – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin	36	0,6
Matematik – aldersspecialisering mellem- og sluttrin	36	0,6
Linjefag ikke-obligatoriske 1,2
Engelsk	72	1,2
Linjefag 0,6
Billedkunst	36	0,6
Biologi	36	0,6
Dansk som andetsprog	36	0,6
Fysik/kemi	36	0,6
Geografi	36	0,6
Historie	36	0,6
Hjemkundskab	36	0,6
Idræt	36	0,6
Kristendomskundskab/religion	36	0,6
Materiel design	36	0,6
Natur/teknik	36	0,6
Musik	36	0,6
Samfundsfag	36	0,6
Specialpædagogik	36	0,6
Tysk	36	0,6
Frivillige kurser
Færdselslære inkl. førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning & familiekundskab Uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Skrivning/retorik Drama og teater Korsang Pædagogisk ledelse	3	0,05
Svømmelæreruddannelsen	6	0,1

Læreruddannelserne Metropol udbyder ikke linjefaget fransk.

Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System).

Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m.

Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca. 1650 arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca. 27-28 arbejdstimer for en „normal-studerende“.

Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen.

Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS).

Sammensætningen af linjefag på 2,4 årsværk kan ske på følgende tre måder:

1. Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk), yderligere aldersspecialisering i samme linjefag (0,6 årsværk) samt ét yderligere linjefag (0,6 årsværk)
2. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt ét yderligere linjefag (1,2 årsværk)
3. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt to yderligere linjefag (á 0,6 årsværk)

Mulighederne vil være forskellige, afhængig af hvilken årgang, den studerende følger.

Se også afsnit 5 om adgang til linjefag.

De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende i løbet af deres uddannelse. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at alle læreruddannelsessteder tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Læreruddannelserne Metropol udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser.

 

 

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 4

Instituttet udmelder i starten af et studieår et samlet bruttotimetal til de enkelte fag. Fagets underviser planlægger herefter i samarbejde med de studerende, hvorledes disse bruttotimer skal fordeles. Ved en holdstørrelse på mindst 24 studerende er det muligt at fordele timerne således, at lektions- og vejledningstimetallet svarer til nedenstående skema:

 

Fag	Undervisningstimetal pr. fag, typisk afviklet som holdundervisning	Vejledningstimetal pr. fag, typisk afviklet i grupper.
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab	112	2,5
Almen didaktik	100	2,5
Psykologi	60	1,75
Pædagogik	60	1,75
Dansk – fællesforløb	240	6
Dansk – begynder- og mellemtrin	240	6
Dansk – mellem- og sluttrin	240	6
Naturfag – fællesforløb	240	6
Naturfag – natur/teknik (spec)	240	6
Naturfag – fysik/kemi (spec)	240	6
Matematik – fællesforløb	240	6
Matematik – begynder- og mellemtrin	240	6
Matematik – mellem- og sluttrin	240	6
Engelsk	480	12
Historie	240	6
Idræt	240	6
Billedkunst	240	6
Biologi	240	6
Dansk som andetsprog	240	6
Geografi	240	6
Historie (36 ECTS)	240	6
Idræt (36 ECTS)	240	6
Kristendomskundskab/religion	240	6
Materiel design	240	6
Musik	240	6
Samfundsfag	240	6
Specialpædagogik	240	6
Tysk	240	6

 

For faget praktik gælder følgende timetal for den enkelte årgang i studieåret 2012/2013.

 

Årgang	Praktiktimer (afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler)	Vejledning (pr. gruppe)	Praktikundervisning
1. årgang	50 - 60	10	4 (på praktikskolen)
2. årgang	44 – 52	8	4 (på praktikskolen)
3. årgang	65 – 75	10
4. årgang	112 – 128	8	3 (på instituttet)

 

Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 22-24

Praktikken som grundstamme

Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med.

Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende.

Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling.

Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktiske/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer.

Det sker bl.a. ved at give den studerende en øget grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Desuden ved gradvis at øge den studerendes praktiske og pædagogiske horisont ved f.eks. at starte uddannelse og praktik med fokus på samspillet med børn i almindelighed til også at arbejde med børns udviklings- og læreprocesser og børn som elever. Ligeledes ved at starte uddannelse og praktik med fokus på egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner.

Praktikfaglig progression

Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold – undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen.

Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet

Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence.

Til praktikperioderne på 1., 2. og 3. årgang er således knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for underviserens indstilling til bedømmelse i praktik. For hvert professionsprojekt er der med stigende grad af kompleksitet forskellige krav til metode, formidlings- og fremstillingsformer og der stilles stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Der afsluttes med professionsbachelorprojektet, der skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse.

Der er udarbejdet en fælles vejledningspjece om professionsprojekterne med præcisering af fælles rammer og overordnede indholdskriterier.

Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog.

Alle linjefag er desuden forpligtet på at inddrage overvejelser over hvordan faget bidrager til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 39-41

Valg af linjefag

Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de tre obligatoriske linjefag engelsk matematik eller dansk. Såfremt den studerende vælger dansk eller matematik skal desuden angives hvilken aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) der ønskes inden for faget på andet studieår.

Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag der udbydes.

Der afholdes orienteringsmøder om linjefagene forud for linjefagsvalget på både første og andet studieår.

Linjefagsorientering første studieår

• I efterårssemesteret afholdes en linjefagsorientering, hvor de linjefag læreruddannelsen udbyder præsenterer sig selv gennem linjefagslærere, ældre linjefagsstuderende og en folkeskolelærer der underviser i faget.
• Foreløbigt valg ca. november
• Som en del af praktikforløbet på første studieår orienteres de studerende af praktikskolen/faglærere på praktikskolen om fagenes placering, omfang og betydning i folkeskolens dagligdag.
• Der kan søges om ændring af aldersspecialisering på det første obligatoriske linjefag senest 1. marts på første studieår.

Linjefagsorientering andet studieår

• I efterårssemesteret afholdes linjefagenes dag, hvor alle linjefag holder åbent hus for anden årgangsstuderende. Anden årgangsstuderende deltager i undervisningen på det pågældende linjefag på en ældre årgang. Endeligt valg af linjefag ca. november.

Adgangskrav til linjefag

I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag.

 

 

Fag	Niveau	Karakter ny 7-trins-skala (gl. skala)
Dansk	A-niveau	Mindst én karakter på 7 (gl. 8)
Alle andre linjefag	B-niveau eller A-niveau	Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Mindst én karakter på 2 (gl. 6)
Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter

 

Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag

 

Fag	Adgangskrav
Dansk	Dansk A
Fysik/kemi og natur/teknik	Teknikfag A eller Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknologi B
Matematik	Matematik B
Engelsk	Engelsk B
Historie	Historie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Idéhistorie B
Idræt	Dans B eller Idræt B
Billedkunst	Billedkunst C eller Mediefag B eller Design C eller Kulturforståelse B
Biologi	Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levn.middel og sundhed)
Dansk som Andetsprog	Dansk A
Geografi	Biologi B eller Fysik B eller International økonomi B eller Kemi B eller Naturgeografi B
Hjemkundskab	Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed eller  Bioteknologi A eller Biologi C eller Kemi C
Kristendomskundskab/ Religion	Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Idéhistorie B eller Psykologi B eller Religion B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Materiel design	Teknikfag A - design og produktion eller Teknikfag A - byggeri og energi eller Billedkunst C eller Design C eller Mediefag B eller Kulturforståelse B
Musik	Musik B
Samfundsfag	Afsætning B eller Historie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B
Specialpædagogik	Dansk A
Tysk	Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B

 

Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse og/eller via supplerende fag. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis.

Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår, så man kan få adgang til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje studieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til læreruddannelsen senest 1. september på tredje studieår

Realkompetencevurdering

De ovenfor listede adgangskrav til linjefagene kan evt. erstattes af andre typer kompetencer (realkompetencer).

Det er den studerendes ansvar at ansøge og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kunne erstatte de formelle kompetencer. Læreuddannelsen kan i vurderingen af realkompetencer foranstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc.

Ønsker studerende at blive realkompetencevurderet, skal dette meddeles læreruddannelsen i forbindelse med såvel foreløbigt som endeligt linjefagsvalg (første og andet studieår). Læreruddannelsen har fastlagt en ansøgningsprocedure, hvor bl.a. Undervisningsministeriets redskab „min-kompetencemappe.dk“ anvendes. Nærmere information herom fås i forbindelse med linjefagsvalg.

Begrænsning i adgangen til linjefag

Skift mellem linjefag

Det er ikke muligt at skifte mellem de obligatoriske linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet.

Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af læreruddannelsen, kan linjefagsvalg gøres om.

For mange søger et linjefag

Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, læreruddannelsen har mulighed for at oprette.

I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer.

For få søger et linjefag

Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag, eller en linjefagskombination, oprettes det ikke.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 42-43

En studerende har efter optagelse på læreruddannelsen pligt til at deltage i uddannelsen.

Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø.

Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen.

Institut for Skole og Læring kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via instituttets intranet, og fungerer samtidig som prøvetilmelding til det aktuelle studieårs prøvefag.

Den studerende indstilles til prøve ved at have opfyldt fagets obligatoriske indstillingsprodukter. Godkendelsen af disse registreres på intranettet af underviseren på det enkelte hold.

Mødepligt

Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisnings- og vejledningsaktiviteter.

Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer:

• I faget praktik er der mødepligt.
• På første årgang er der mødepligt til al planlagt undervisning, aftalt vejledning samt til tværfaglig uge.
• I de enkelte fag på 2., 3., og 4. årgang kan der være mødepligt til dele af undervisning, vejledning, ekskursioner mv. Mødepligten er beskrevet under de enkelte fags bestemmelser om deltagelsespligt.
• I de frivillige kurser er der mødepligt.

At være studerende på Institut for Skole og Læring kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På læreruddannelsen er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter.

Ved fravær bliver udeblivelsen registreret.

• I faget praktik registrerer praktikskolen fravær
• På første årgang registrerer underviserne fravær
• Ved aktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang samt i frivillige kurser registrerer undervisererne fravær.

På første årgang: Underviseren registrerer fravær elektronisk efter hver undervisnings- og vejledningsaktivitet med mødepligt. Den studerende kan løbende selv holde øje med det registrerede fravær og har efterfølgende mulighed for at registrere fraværsårsag via læreruddannelsens intranet.

Manglende opfyldelse af mødepligten

Ved fravær på mere end ca. 15 pct. i en praktikperiode skal den studerende enten „reparere“ eller gå hele praktikperioden om. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik.

Er det registrerede fravær i undervisningsaktiviteter på første årgang 15-20 pct. på et givet tidspunkt i løbet af studieåret, bliver den studerende indkaldt til samtale i vejledningscenteret. Samtalen vil fokusere på årsager til fraværet og muligheder for at sikre opfyldelse af mødepligten fremover. Ved gentagen registrering af fravær over 15-20 pct., samt ved fravær mellem 20-40 pct. på årsbasis omkring 1. april, skal den studerende erstatte den tabte undervisning ved at udarbejde en skriftlig opgave.

Hjemmeopgaven stilles ca. primo april med afleveringsfrist ca. en uge senere. Opgaven stilles af fagkoordinatoren i faget/fagene, hvor mødepligten ikke er opfyldt. Der tilbydes ikke vejledning til opgaven. Respons gives i form af godkendt/ikke-godkendt.

Hvis opgaven(-erne) ikke godkendes, ikke afleveres rettidigt eller ikke opfylder de stillede omfangs-, indholds- og formkrav eller hvis en studerendes fravær er større end 40 pct. skal faget eller hele studieåret tages om efter uddannelsesleders afgørelse.

Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang fremgår det af de enkelte fags/elementers studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted. Kompensationen vil fagligt og omfangsmæssigt svare til det ikke-gennemførte.

Fravær ved frivillige kurser over 15-20 pct. betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår, såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen.

Obligatoriske indstillingsprodukter

Alle indstillingsprodukter skal afleveres inden for den af underviseren angivne tidsfrist.

De enkelte fag har beskrevet et antal obligatoriske indstillingsprodukter som forudsætning for indstilling til prøve i faget. Til hvert indstillingsprodukt udleverer underviseren nærmere retningslinjer og bedømmelseskriterier.

Såfremt indstillingsproduktet ikke godkendes, eller afleveres inden for den angivne afleveringsfrist, tilbydes den studerende hverken vejledning eller yderligere respons, men udelukkende muligheden for en godkendelsesprocedure efter angivelse af den involverede underviser. Såfremt indstillingsproduktet stadig ikke kan godkendes eller stadig ikke afleveres inden for den angivne afleveringsfrist skal den studerende tage faget/studieåret forfra. Der kan i særlige tilfælde dispenseres herfra efter ansøgning til uddannelsesleder.

De obligatoriske indstillingsprodukters godkendelse registreres af underviseren på læreruddannelsens intranet. Alle godkendelser skal være foretaget senest medio april det år hvor faget afsluttes. Underviseren på det enkelte hold kan i særlige tilfælde afgøre at en given obligatorisk indstillingsopgave erstattes af en anden opgave der ækvivalerer den oprindelige opgaves omfang og indhold.

Andre former for deltagelsespligt

Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og forberedt deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være:

• Skriftlige opgaver
• Mundtlige oplæg
• Ekskursioner, studieture
• Professionsprojekter, herunder forberedelse og efterbehandling
• Arrangør af ekskursioner, seminarer, workshops
• Deltagelse i gruppearbejde/faglig studiekreds
• Undervisning af medstuderende
• Andre aktiviteter og opgaver (evaluering m.v.)

Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen.

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres og godkendes af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten.

Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studiekontoret og indkaldes til samtale med uddannelsesleder eller studievejleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover herunder at indhente det forsømte.

Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan uddannelsesleder fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om.

Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt

Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før læreruddannelsens fælles afleveringsdato for prøveopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for den studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til eksamensadministrationen.

Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan uddannelsesleder bortvise studerende fra Læreruddannelserne.

Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse

Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder alle på instituttet godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle.

Institut for Skole og Læring ønsker at understøtte et sådant engagement.

Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter inden for en eller flere af følgende kategorier:

1) Studiepolitiske/-kulturelle/-sociale opgaver

• Opgaver med arbejdet i DSR/LL
• Opgaver med arbejdet i FredsIF
• Opgaver med arbejdet i Kultus
• Opgaver i forbindelse med frivillige tilbud på læreruddannelsen, fx kor, filmklub, musical, revy, avis

2) Studiepraktiske opgaver

• Introvejleder
• Videndelingprojekter eller andre innovative tiltag
• Aktiv deltagelse i praktikteam

3) Eksterne frivillige opgaver med relevans for lærerprofessionen

• Opgaver for praktikskoler
• Opgaver til gavn for børn og unges læring
• Opgaver inden for tværprofessionelt arbejde
• Opgaver inden for Campus Frederiksberg/Metropol

4) (Lønnede) studenterhverv på Institut for Skole og Læring

• I vejledningscenteret
• Opgaver med faglige samlinger
• I supportskranken
• I studieadministrationen
• I bygningstjenesten
• Andre studenterjobs

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2, §§ 44-51 samt
bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

Prøveformer

I forbindelse med afholdelse af prøver på læreruddannelsen kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren/erne i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter første del af linjefagene på 72 ECTS. Derudover vil ét af de tre pædagogiske fag blive internt bedømt.

Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/vejleder/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved en anden læreruddannelse eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet.

Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på Institut for Skole og Læring og dels i form af hjemmeopgaver.

Bedømmelsesformer

Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på læreruddannelsen. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver.

Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver samt ved praktikfaget.

Eksamens-/prøveforsøg

Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange, hvilket sker i forbindelse med semestertilmelding. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et yderligere eksamensforsøg. Denne dispensation skal søges skriftligt som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning.

Prøver efter første år

Studerende skal indstille sig til prøverne efter 1. studieår. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Institut for Skole og Læring kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Prøvesprog

Sproget ved prøverne på Institut for Skole og Læring er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne.

Afmelding prøve/eksamen

Der gælder en særlig afmeldingsfrist, hvis en studerende ikke går til prøve/eksamen. Denne fremgår af instituttets „Eksamensreglement“, der er tilgængelig på intranettet. Studerende kan ikke afmelde sig 1. studieårs prøver.

Eksamensredegørelse

I fagene indgår redegørelse for eksamensgrundlag som et servicedokument, der over for censor, underviser(e) og studerende informerer om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Redegørelse for eksamensgrundlag er et supplement til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og øvrige beskrivelse i studieordning.

Øvrige regler omkring prøver og eksamen

Institut for Skole og Læring har et „Eksamensreglement“, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på læreruddannelsens intranet, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold.

Skriftlige opgaver på Institut for Skole og Læring

Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreuddannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Læreruddannelsen har udarbejdet „Opgaveskrivning kort og godt“, som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Institut for Skole og Læring.

Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Institut for Skole og Læring gælder, at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 16

Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag.

Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKT-teknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen.

Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken.

På Institut for Skole og læring foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i uddannelsens digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på instituttets intranet.

Instituttet tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Instituttet stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende.

Instituttet opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde.

I forbindelse med studiestart introduceres studerende til instituttets it-ressourcer. Dette sker dels som en del af introforløbet, dels som kortere kursusforløb integreret i linjefagenes undervisning.

Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IKT

Formidlingsopgavens formål

Informations- og kommunikationsteknologien præsenteres og udvikles på læreruddannelsen i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer.

Den obligatoriske formidlingsopgave er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, IKT og praktik.

Målet er:

At de studerende lærer at anvende IKT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge – ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IKT.

Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IKT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret:

• Et elevmateriale
• En lærervejledning
• En refleksionsrapport

Formidlingsopgaven knytter sig til det obligatorisk valgte linjefag og tilhørende studieordningstekster.

Samspil med andre fag

Formidlingsopgaven knyttes fagligt an til det obligatoriske linjefag. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Opgaven udgør et obligatorisk element på 1. eller 2. studieår og kan indgå i én af linjefagets obligatoriske indstillingsopgaver. Såfremt dette er tilfældet skal opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt.

Pædagogisk mediecenter samt biblioteket kan fungere som ressource ved udarbejdelsen af formidlingsopgaven.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 17-18

Anvendt forskning og innovation

Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra forsøgs- og udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område, samt fra forskningsfeltet.

Det er derved læreruddannelsens udfordring, at resultaterne fra netop forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejder udgør afsættet for undervisningen på grunduddannelsen, og at de kommende professionelle bliver i stand til at omsætte forskning- og udviklingsresultater i lærerarbejdet med henblik på at udvikle og forbedre praksis.

I grunduddannelsen betyder det, at vi vil skabe forbindelse mellem forskning og udvikling og sætte fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. I overensstemmelse med Professionshøjskolen Metropols politik for anvendt forskning og udvikling, bruger vi derfor betegnelsen anvendt forskning og udvikling om vores forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Omsætning af viden i praksis

Med afsæt i undervisningen i de enkelte fag skal den studerende blive i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis.

Samarbejdet med praksissektoren står i denne forbindelse centralt, og i grunduddannelsen spiller professionsprojektet på 1., 2. og 3. årgang konkret en bærende rolle i omsætningen af viden til praksis. I professionsprojektet forberedes, gennemføres og efterbehandles praktikken i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. Herved sikres at der skabes forbindelse mellem forskning, udvikling og praksisudvikling, og der sættes fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. Dels sådan at ny anvendt forskning bliver kendt og anvendt af de kommende professionelle. Dels sådan at problemer fra praksis bliver formuleret, undersøgt og forsøgt løst i professionsprojektet.

Anvendt forskning i professionsbachelorprojektet

Forskningsviden er en central del af professionsbachelorprojektet som et generelt krav. De studerende har endvidere mulighed for at deltage i forsknings-udviklingsprojekter omkring udvalgte problemstillinger i samarbejde med deres vejledere. Derved tilstræbes, at den lærerfaglige problemstilling, der arbejdes med i professionsbachelorprojektet, inddrager praksis og belyses med anvendelse ny faglig viden, metode og indsigt.

Innovation

Fagene bidrager til, at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innovative kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb fordelt over uddannelsen. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 19

Læreruddannelsen bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere, der på et professionelt grundlag, er i stand til at planlægge, gennemføre evaluere, og udvikle undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer.

Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på læreruddannelsen samt diskuterer deres anvendelighed og faglig-pædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag.

De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner.

De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende – herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling.

Praktikken evalueres efter hver periode via en elektronisk evaluering som udgør grundlaget for praktikkens kvalitetssikring. Øvrige evalueringer på instituttet  følger  Metropols overordnede kvalitetssikringssystem og følger det årshjul der er gældende for forskellige processer og delprocesser.

– Jf. bekendtgørelsen § 18, § 20-21, § 25, § 28

De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. På Institut for Skole og Læring vil tværprofessionalitet foregå som studieelementer på alle årgange i de pædagogiske fag, i praktikfaget, enkelte linjefag samt i et særskilt forløb på 3. årgang. Det samlede omfang svarer til 8 ECTS.

Både linjefag og de pædagogiske fag er forpligtet på at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle elementer og overvejelser, over hvordan fagene specifikt og i lærerarbejdet generelt indgår i samspil med øvrige faggrupper og professioner. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær-)faglighedsbegrebet og professionsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner.

Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige og tværprofessionelle arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil.

Den studerende møder tværfaglige og tværprofessionelle temaforløb på de forskellige studieår:

• På 1. årgang organiseres en tværfaglig projektuge, se afsnit nedenfor
• På 3. årgang organiseres et tværprofessionelt forløb i samspil med andre professionsuddannelser i professionshøjskolen Metropol, se afsnit nedenfor
• I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang tematiseres lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. De nærmere retningslinjer herfor formuleres i rammer og indhold for professionsprojektet, samt efter aftale med involverede undervisere.
• På 4. årgang kan der indgå tværprofessionelle dimensioner i tilknytning til fælles undervisning koblet til bachelorforløbet.

Tværfaglig projektuge på 1. årgang

Formålet med projektugen er, at de studerende – ved at arbejde tværfagligt og benytte forskellige arbejds- og formidlingsformer – kan udvikle kompetencer til at arbejde med tværgående emner og problemstillinger såvel i læreruddannelsen som i folkeskolen.

I projektugen arbejdes på tværs af holdopdelingen i et antal værksteder. Der er mødepligt til den tværfaglige projektuge. Det enkelte værksteds underviser(e) vurderer, om den studerende får godkendt eller ikke-godkendt sin deltagelse i projektet.

En studerende, der ikke får godkendt sin deltagelse, skal udarbejde en mindre skriftlig opgave af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af uddannelsesleder efter indstilling fra værkstedets undervisere. Denne skriftlige opgave skal afleveres til uddannelsesleder. Dato for aflevering angives ved opslag. Herefter meddeler uddannelsesleder, om den studerende da har fået kurset godkendt.

Det tværprofessionelle element på 3. årgang

Det obligatoriske tværprofessionelle element, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §20 og 21 udbydes som et særligt forløb på tredje årgang i samarbejde med Metropols øvrige uddannelser. Den studerende vælger mellem et antal temaer og indgår i et fuldt studieforløb over tre uger med studerende fra andre uddannelser. Deltagelse registreres af underviser og er en forudsætning for godkendelse. Der er ikke andre undervisningsaktiviteter på læreruddannelsen i de afsatte uger.

Såfremt den studerende ikke gennemfører og får godkendt forløbet vil der skulle udarbejdes en erstatningsopgave der i omfang og indhold ækvivalerer forløbet.

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 8, § 37

Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på læreruddannelsen og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet.

Studieophold ved en udenlandsk institution

Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Institut for Skole og Læring samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår.

Læreruddannelsen er tilrettelagt således at der på uddannelsens 6. semester er gode muligheder for at afløse dele af uddannelsen med et studieophold i udlandet.

Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Institut for Skole og Læring, samt formidler kontakten til en af partnerinstitutioner.

I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed.

Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en 'learning agreement' hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået.

Praktikophold ved en udenlandsk skole

I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet.

Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted.

Såfremt der læses et fremmedsprog som linjefag på tredje årgang kan der søges om at afvikle den ordinære praktik i udlandet.

Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer.

Internationalisering at home

Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde.

Almen didaktik i engelsksproget forløb

Som et led i at fremme internationalisering af læreruddannelsen er det muligt at deltage i faget almen didaktik på engelsk. Forløbet er særligt tilrettelagt, således at internationale studerende kan deltage i kombination med danske studerende der planlægger at skulle på studieophold.

I dette afsnit er en række forhold vedr. studiepraktiske og faglige forhold samt studievejledning beskrevet.

Informationspligt

Som aktiv studerende på Institut for Skole og Læring har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.

Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, IntraSol og Fronter, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder.

Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen i vejledningscenteret.

Merit for fag, inkl. praktik

– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 59-60

Merit for fag på læreruddannelsen kan gives, når anden uddannelse eller dele af anden uddannelse ækvivalerer læreruddannelsens fag. Ækvivalens betyder, at der skal være en vis sammenlignelighed fag imellem gældende såvel indhold som omfang og niveau. Merit for linjefag forudsætter at der udarbejdes en fagdidaktisk opgave i tilknytning til faget. Der gives merit for hele fag på læreruddannelsen, ikke delelementer i fag.

Merit for (dele af) faget praktik kan gives ved relevant erhvervserfaring som overstiger ét års fast ansættelse i fuldt skema. Institut for Skole og Læring har fastlagt nærmere regler for meritgivning, herunder krav til omfang af anden uddannelse og erhvervserfaring samt ansøgningsprocedure. Disse er tilgængelige på instituttets intranet.

Det er først muligt at søge merit, når optagelse på læreruddannelsen har fundet sted. Undtaget er meritlærerstuderende, hvor merit oftest foregår i forbindelse med selve optagelsen.

Dispensation

Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på instituttets intranet.

Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.

Orlov og overflytning

Studerende har mulighed for at søge orlov fra studiet tidligst når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår, og det er muligt at holde orlov i maksimalt to perioder/år.

På instituttets intranet findes yderligere retningslinjer om orlov og tilbagevenden fra orlov.

Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelser/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik.

Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til Professionshøjskolen Metropol følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på/overflyttes til. Læreruddannelsen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag efter orloven, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold.

Gennemførelse af uddannelsen

– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 2, stk.2

Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af læreruddannelsen.

Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af graviditet, barsel og adoption. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra 6 års-regelen, fx ved militærtjeneste i udlandet, dokumenteret sygdom eller lign.

Manglende studieaktivitet

Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt studieår, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet vil sige dels løbende deltagelse i uddannelsen samt at afslutte prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom, og hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.

Gennemførselsvejledning og anden studievejledning

– Jf. bekendtgørelsen § 38

Instituttet er en aktiv medspiller i relation til Metropols overordnede strategi for studie- og karrierevejledning. I denne er beskrevet mål og principper for den daglige praksis.

Læreruddannelsen tilbyder information og alsidig vejledning som forudsætning for studerendes gennemførsel af studiet.

• I undervisning og vejledning i forbindelse med opgaver på alle studieår og i forbindelse med praktikforløb
• Ved informationsmøder og arrangementer om fx linjefag og linjefagsvalg, praktikforløb, bacheloropgave og karrieremuligheder
• I samtaler med studerende, der ikke overholder bestemmelser om møde- og deltagelsespligt
• Ved særligt tilrettelagte studieforløb i forbindelse med barsel og sygdom
• Ved særligt tilrettelagte studiefaglige trivselssamtaler på 1. årgang
• Ved mulighed for samtale med en studievejleder ved alle former for spørgsmål og tvivl af studiefaglig, studiesocial eller personlig karakter
• Ved at give mulighed for et særligt terapeutisk samtaleforløb for studerende med vanskeligheder knyttet til studiet.
• Ved at tilbyde skriveværkstedsaktiviteter

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 25-28 & § 64

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at være en uddannelse hvor fagene arbejder tæt sammen, og hvor de studerende er tæt på planlægning og tilrettelæggelse af såvel den daglige undervisning som på læreuddannelsens overordnede virke. Dette sikres gennem forskellige tiltag i organisationen: i de enkelte fag, på tværs i tværfaglige og flerfaglige sammenhænge.

De studerendes medindflydelse på undervisningens (indhold og) tilrettelæggelse sikres via samarbejde med underviserne. Dette kan fx ske ved fælles drøftelser på holdene, evt. ved udarbejdelsen af studiekontrakter som en konkret udmøntning af deltagelsespligten. De studerendes medindflydelse er også sikret i forbindelse med planlægning af praktikfagets elementer på de enkelte årgange i samarbejde med de tilknyttede undervisere og praktiklærere.

Institut for Skole og Læring er „de studerendes uddannelsesinstitution“ der er åbent 24 timer i døgnet, 364 dage om året. Instituttets virke understøtter alle former for studenteraktiviteter der gør instituttet synligt i lokalsamfundet og den øvrige omverden.

Læreruddannelsens fag

På uddannelsens første og andet studieår er der et samarbejde mellem det obligatorisk valgte linjefag og elementer fra de pædagogiske fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 26. Desuden indgår faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab i samarbejde med det obligatoriske linjefag og de pædagogiske elementer – bl.a. omkring et tværfagligt forløb på første årgang. På anden årgang samarbejder aldersspecialiseringen af det obligatorisk valgte linjefag med fagene pædagogik og psykologi. På tredje årgang samarbejder faget almen didaktik med den studerendes 2. eller 3. linjefag. Herved sikres en tilknytning til de faglige miljøer som tilstræbes at fortsætte i forbindelse med professionsbachelorprojektet på 4. årgang.

På alle årgange arbejder de relevante fag sammen med det på årgangen placerede praktikforløb i relation til planlægning, gennemførelse og efterbehandling af såvel den fastlagte praktikperiode som de fleksible praktikperioder.

Råd og udvalg

De studerendes medindflydelse på læreuddannelsens daglige såvel som overordnede virke sikres via opfordring til aktiv deltagelse i råd og udvalg. De studerende er sikret medlemskab af instituttets uddannelsesudvalg i Professionshøjskolen Metropol. Derudover har læreruddannelsen en lang og veludviklet tradition for studenterbårne organisationer og foreninger som fx De studerendes råd (DSR), Idrætsforeningen (Fred.S.I.F.) og Kultus der arrangerer forskellige kulturelle oplevelser. Der afholdes jævnlige møder mellem ledelsen og DSR og med repræsentanter fra foreningerne.

Institut for Skole og Læring er en aktiv part i Professionshøjskolen Metropol og har meget tæt samarbejde med Institut for socialfaglig og pædagogisk efter- og videreuddannelse. Desuden har vi tæt kontakt med bl.a. socialrådgiveruddannelsen samt en række sundhedsfaglige uddannelser i Metropol.

Eksterne samarbejdsrelationer

Institut for Skole og læring samarbejder med en lang række eksterne aktører. Aftagerfeltet er primært repræsenteret ved et tæt samarbejde med en række kommuner i hovedstadsregionen. Dette samarbejde udfolder sig både omkring praktik og praksistilknytning af uddannelsen samt omkring forsknings- og udviklingsarbejder i tæt tilknytning til kommunens aktiviteter.

Vi arbejder tæt sammen med en lang række museer og andre formidlingsinstitutioner omkring linjefagene og omkring praktik i andre skoleformer.

Vi arbejder tæt sammen med vores faste praktikskoler om tilrettelæggelsen af praktikken og andre forhold der kan sikre, at aktiviteter på uddannelsen knyttes tæt til praksis.

Derudover har vi samarbejde med en række universiteter der sikrer forskningsmæssig forankring i mange af de forssknings- og udviklingsprojekter, medarbejderne er involverede i. Af øvrige samarbejdsparter kan nævnes CBS, KU, IUP (DPU), RUC, IDEA og Lokalhistorisk arkiv på Frederiksberg.

Fagets identitet

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,
2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,
3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv,
4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever,
5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,
6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner,
7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og
8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden.

Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis.

Praktikfagets indhold gennem studieårene

 

Første studieår	Andet studieår	Tredje studieår	Fjerde studieår
Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse	Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling	Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner	Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder
Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger	Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning	Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder	Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv	Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø	Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning	Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen	Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt	Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning	Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb
Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen	Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test	Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner	Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen	Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere	Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole	Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling
Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd	Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring	Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode	Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling

Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår.

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster.

Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.

Indholdsbeskrivelse - praktikkens rolle og funktion på Institut for Skole og Læring

Praktik er en obligatorisk del af uddannelsen til lærer i folkeskolen både som professionsbachelor og som meritlærer, og der er på alle årgange mødepligt til alle praktikkens elementer. Den studerende skal i løbet af sin uddannelse i praktik i alle valgte linjefag.

Praktikken foregår i de i årsplanen afsatte uger. Når der indgår fleksibel praktik i perioden svarer den til én praktikuge, men kan tilrettelægges fleksibelt i sammenhæng med læreruddannelsens og skolens øvrige aktiviteter.

Praktikkontoret anviser en praktikskole til hver enkelt praktikgruppe på hvert studieår. Læreruddannelsen samarbejder med en fast kreds af praktikskoler, som praktikperioderne gennemføres på.

Den studerende skal selv betale transport til/fra praktikskoler på hele uddannelsen.

Der er til hvert praktikforløb udarbejdet særskilte vejledninger der indeholder relevante oplysninger for alle praktikkens parter.

 

Praktik i andre skoleformer og i udlandet

Praktikperioden „praktik i andre skoleformer“ gælder for de ordinære studerende. I denne periode skal de studerende selv finde en praktikskole/et praktiksted. Det er en velvalgt periode til at finde en praktikskole i udlandet.

Det er dog også muligt, efter individuel godkendelse af praktikkontoret, at gennemføre en praktikperiode på (danske) skoler i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne på 2. eller 3. studieår. Kontakt og aftaler med praktikskoler i udlandet, herunder også i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne, skal ske på den studerendes initiativ. Det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når den samme praktikperiode gennemføres på en af læreruddannelsens faste praktikskoler. Praktikskolen skal også være i stand til at indstille den studerende til bedømmelse efter praktikperioden.

Endelig kan det blive aktuelt at træffe aftale om et praktikophold på en praktikskole i forbindelse med et af læreruddannelsens godkendt udlandsophold af mindst tre måneders varighed, eller ved at benytte muligheden for at tage 3. årgangspraktikken i et engelsk/tysk-talende land såfremt man har det pågældende linjefag.

 

Arbejdsbelastning og tavshedspligt

Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioderne svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer. Praktikken er placeret i tidsrummet 8-17 med undtagelse af elementet „andre læreropgaver“, der efter aftale også kan ligge om aftenen.

I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv.

 

Planlægning og forberedelse af praktikken

Den studerende planlægger forud for hver enkelt praktikperiode undervisningsforløb til de fag, den studerende skal i praktik i. Praktikgruppen samarbejder om forberedelsen efter kontakt med de tilknyttede praktiklærere. Praktikgruppen vil også forud for praktikken kunne forberede praktikken i samarbejde med en eller flere praktikansvarlige undervisere på læreruddannelsen. Dette gælder dog ikke praktik i andre skoleformer.

Praktikperioderne, herunder den fleksibelt tilrettelagte praktik, består af følgende elementer:

• Planlægning og forberedelse af undervisningen
• Praktiktimer
• Vejledningstimer (herunder trepartssamtale)
• Planlægning og gennemførelse af undersøgelser til professionsprojekt og eventuelle andre opgaver knyttet til praktikken
• Praktikundervisningstimer (afholdes på skolen og/eller på læreruddannelsen)
• Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder
• Efterbehandling af praktikken

Den studerendes arbejde med planlægning og forberedelse af undervisning er også en del af praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstilling til bedømmelse.

 

Praktiktimer

Praktiktimer er det antal lektioner, der er angivet i skemaet i praktikperioden. Omfanget af praktiktimer fremgår af retningslinjerne for praktikken. Praktiktimerne skal give den studerende mulighed for at øve sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Praktiktimerne skal desuden træne den studerendes analytiske kompetencer med henblik på at undersøge egen og andres praksis.

Praktiktimer kan også, i mindre omfang og efter aftale med praktiklærerne, indgå som led i observation af praksissituationer, hvor den studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observation af praksissituationer skal kun foregå efter aftale, og når observationen har et klart mål for den studerende, og når observationen efterfølgende gøres til genstand for refleksion over andres praksis.

 

Vejledningstimer

Omfanget og typen af vejledningstimer vil fremgå af retningslinjerne for hver praktikperiode. Vejledningstimerne bør så vidt muligt skemalægges, og al vejledning skal tage sit udgangspunkt i henholdsvis målene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for faget praktik. Det gælder både ved den type af vejledning som betegnes topartsvejledning og trepartsvejledning.

Topartsvejledning er mellem praktiklærer og studerende og udgør de vejledningstimer som den studerende løbende indgår i under praktikken, samt den planlæggende vejledning som går forud for praktikken. Disse vejledningstimer varetages af den/de praktiklærer(e), der er tilknyttet praktikgruppen. Omfanget af vejledningstimer fremgår af retningslinjerne.

Trepartsvejledning er mellem den studerende/gruppen, den primære praktiklærer og den praktik-ansvarlige underviser på læreruddannelsen. Denne type vejledning vil kun være gældende i nogle af praktikperioderne. Dette vil fremgå af retningslinjerne. Vejledningen foregår på praktikskolen og efter aftale mellem alle parter. Den studerende/gruppen koordinerer dato og tid for vejledningen. Forud for samtalen kan den praktikansvarlige underviser have overværet 1-3 lektioners undervisning.

Al vejledning skal bidrage positivt til den studerendes evne til analyse af og refleksion over lærer-gerningen som helhed, herunder undervisningen i det konkrete fag. Den studerende har medansvar for indholdet i vejledningen og udbyttet af den. Den studerende/gruppen bør derfor udarbejde en dagsorden og aftale fokuspunkter for vejledningen.

 

Praktikundervisningstimer

Praktikundervisning kan være organiseret som undervisning på praktikskolen eller som fælles undervisning på læreruddannelsen. Omfanget og typen af undervisningstimer fremgår af retningslinjerne. Indholdet for praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs og færdighedsområder for faget praktik, men har særlig fokus på de såkaldte „andre læreropgaver“.

 

Fleksibel praktik

Fleksibel praktik er betegnelsen for praktik, som ikke er planlagt i faste uger, men som kan placeres fleksibelt inden for en given periode. I omfang svarer den fleksible praktik til omfanget af en af de faste praktikuger. Afhængig af indholdet kan det dog være vanskeligt at udregne efter helt de samme principper som de faste uger.

Målet med den fleksible praktik er, at den studerende får mulighed for at skabe mere kontinuitet i samarbejdet med praktikskolen samt at den studerende får mulighed for at deltage i andre af skolens og lærerens aktiviteter end planlægning, evaluering og gennemførelse af undervisning.

Den fleksible praktik planlægges under hensyntagen til skolens aktiviteter samt de studerendes øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen. Aktiviteterne skal placeres bedst muligt, således at de vil give størst udbytte for den studerende jf. de centrale kundskabs– og færdighedsområder for praktikken.

 

„Andre læreropgaver“

Termen 'andre læreropgaver' dækker de dele af lærergerningen, der ikke direkte har med under-visningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering at gøre.

Den fleksible praktik og praktikundervisningen bør tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at deltage i/beskæftige sig med andre læreropgaver. Det kan f. eks. være forældre-møder, teammøder, idrætsdage, temauger og lignende, som det ikke er muligt at deltage i, i de faste uger. Den fleksible praktik kan også give mulighed for at følge en klasses arbejde før praktikken eller med et særligt tema ud over de faste uger. Den fleksible praktik (eller dele heraf) kan også anvendes i relation til den studerendes arbejde med professionsprojektet.

 

Undersøgelser

Den studerende vil i hver praktikperiode skulle foretage undersøgelser af praksis jf. fagets mål. Disse vil ofte være knyttet til et professionsprojekt, men kan også være knyttet til andre typer af opgaver, der stilles på læreruddannelsen, og som forbinder praktikken med studiet på læreruddannelsen.

 

Praktikforberedende kursus

I tilknytning til den første praktikuge på 1. årgang gennemføres et obligatorisk praktikforberedende kursus. Målet med kurset er dels at forberede til lærerens ledelses- og relationsarbejde i en moderne organisation som folkeskolen, og dels at give de studerende forudsætninger for at håndtere samarbejdsrelationer under studiet.

 

Efterbehandling af praktikken

Hver praktikperiode efterbehandles på læreruddannelsen, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer. Efterbehandlingen skal give de studerende mulighed for at formidle centrale erfaringer og refleksioner fra praktikken til såvel medstuderende som relevante undervisere på læreruddannelsen. Efterbehandling kan bestå af mundtlige oplæg, gruppesamtaler og/eller forskellige typer skriftlige dokumenter. Disse kan indgå i den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

 

Teampraktik

På 4. årgang, skoleperioden, har instituttet et særligt samarbejde med Frederiksberg Kommune der giver mulighed for at 2 skoler indgår i et forpligtende samarbejde om at udvikle de studerendes kompetencer til at arbejde i teams. De studerende der indgår i dette udvælges på baggrund af deres samlede linjefagskombinationer.

 

Professionsprojekt

Til praktikken er knyttet et obligatorisk professionsprojekt, som de studerende udarbejder i forbindelse med hver praktikperiode, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer.

Professionsprojektets mål er at bidrage til, at den studerende løbende kan arbejde med udviklingen af sine professionelle lærerkompetencer i nær tilknytning til praksis. Desuden danner professionsprojektet grundlag for indstilling til bedømmelse af praktikken for den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen.

Professionsprojektet er særskilt beskrevet i pjecen 'Vejledning til professionsprojektet' for den ordinære læreruddannelse og for meritlæreruddannelsen. Heri præciseres de fælles rammer og overordnede indholdskriterier. Projektets indholdsmæssige omdrejningspunkt tager sit udgangspunkt i praktikfagets CKF’er samt de kompetencemål, som er gældende for perioden (se pjece og/eller retningslinjer).

Det tilstræbes at der i løbet af den studerendes praktik på studiet arbejdes med varierede dokumentations- og arbejdsformer, samt at der sikres progression i disse. Progressionen peger frem mod professionsbachelorprojektet jf. studieordningens afsnit 4.

 

Bedømmelse

Hvert studieår bedømmes den enkelte studerende bestået/ikke-bestået. Uddannelsesleder foretager bedømmelsen efter indstilling fra henholdsvis praktikskolen og fra praktikansvarlig underviser ved læreruddannelsen.

 

Indstilling til bedømmelse

Fra læreruddannelsen: Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, vil den studerende få mulighed for at forbedre de forhold, der er påpeget i indstillingen. Praktikkontoret udmelder de konkrete tiltag for proceduren for genindstillingen.

Fra praktikskolen: Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for en positiv indstilling. Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af praktikskolen, kan der være flere muligheder for en genindstilling, afhængig af de forhold der er påpeget i indstillingen.

Hvis begrundelsen peger på manglende opfyldelse af fagets mål, vil den studerende blive indkaldt til en afklarende samtale af praktikkontoret, og den studerende vil få mulighed for at forbedre de forhold som er påpeget i indstillingen. Det vil typisk ske ved, at den studerende: enten afleverer et skriftligt produkt (de konkrete krav til det skriftlige produkt udmeldes af praktikkontoret) eller tager dele af, eller hele, praktikperioden om.

 

Indsigelsesfrist

Hvis én eller begge indstillinger anbefaler bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende have en kopi af denne/disse indstilling(er). Den studerende har herefter mulighed for at lave en udtalelse forud for den endelige bedømmelse. Den skal stiles til uddannelsesleder, være skriftlig og være læreruddannelsen i hænde senest en uge efter den studerende har modtaget kopi af indstillingen.

 

Den endelige bedømmelse

Ved bedømmelsen ikke-bestået har den studerende mulighed for at tage praktikperioden om én gang. Normalt på den samme praktikskole, men hvis den studerende eller praktikskolen har gode grunde til at ønske det anderledes er dette også muligt. I særlige tilfælde, som f. eks. dokumenteret egen sygdom eller dokumenteret sygdom i nærmeste familie, kan læreruddannelsen give den studerende mulighed for at gå praktikken om mere end én gang.

 

Klagefrist

Den studerende har mulighed for at klage over bedømmelsen ikke-bestået ved at indgive en skriftlig klage til læreruddannelsen inden for to uger efter modtagelsen af bedømmelsen. Læreruddannelsen skal da afgive en udtalelse, som den studerende har en uge til at kommentere. Læreruddannelsen sender derefter klagen, udtalelsen og evt. kommentarer til Undervisningsministeriet, som afgør sagen.

Fagets identitet

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i

1. at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng,
2. at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden,
3. at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og
4. at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden

1. Religion og kultur

Indholdet er:

1. Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold.
2. Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner.
3. Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv.
4. Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning.
5. Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark.

2. Idéhistorie og etik

Indholdet er:

1. Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder.
2. Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke.
3. Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer.
4. Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv.
5. Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab.

3. Demokrati og medborgerskab

Indholdet er:

1. Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv.
2. Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab.
3. Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle.
4. Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning.
5. Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab.
6. Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur.

4. It og den virtuelle verden

Indholdet er:

1. It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der arbejdes med faget, så dets forskellige indholdsområder tilgodeses, således som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål sker ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel og danner således grundlag for skolens dannelsestænkning. Indholdet centreres om kristendom, islam, europæisk idehistorie, og medborgerskabsforståelse. Der etableres sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religion, filosofi, politiske traditioner og epoker. Sigtet med studiet af faget er at etablere grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål, herunder også at medvirke til at kvalificere den studerende til klasseledelsesopgaven.

I samklang med praktikken på 1. årgang fokuseres der på læreropgavens etik og på elevernes læringsforudsætninger af religiøs, kulturel og politisk art.

Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår underviseroplæg, oplæg fra studerende, afklarings- og uddybende drøftelser, samtaler og diskussioner. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for faglig og pædagogisk drøftelse.

I faget arbejdes med fire temaer:

• Det religiøse menneske
• Det individuelle menneske
• Det demokratiske menneske
• Det sekulære menneske

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Der skal i løbet af året udarbejdes og godkendes tre studieprodukter, for at den studerende kan blive indstillet til prøven. Studieprodukternes emner vælges inden for de fire temaer. Kriterier for emner og godkendelse fastsættes af underviseren.

 

Titel:	Studieprodukt et
Type/Form:	Mundtlig, med forudgående aflevering af to-fem siders skriftligt oplæg for fremlæggelsen. Opponenthverv i forhold til anden gruppe. Endvidere deltagelse i hele fremlæggelsesdagen
Omfang:	Mundtlig fremlæggelse. samt to-fem siders skriftligt oplæg
Bedømmelse:	Godkendt/ikke-godkendt
Respons:	Mundtlig fra underviser og opponenter
Afleveringsfrist:	Fastsættes af holdets underviser i holdets årsplan

 

Titel:	Studieprodukt to
Type/Form:	Kreativ fremlæggelse, med forudgående aflevering af to sider med en begrundet disposition. Opponenthverv. Endvidere deltagelse i hele fremlæggelsesdagen
Omfang:	Kreativ fremlæggelse, f.eks. et drama, en installation, plancher eller power-point-præsention .Opponenthverv i forhold til anden gruppe. Begrundet disposition på højst to normalsider
Bedømmelse:	Godkendt/ikke-godkendt
Respons:	Mundtlig fra underviser og opponenter
Afleveringsfrist:	Fastsættes af holdets underviser holdets årsplan

 

Titel:	Studieprodukt tre
Type/Form:	Skriftlig. Aflevering af to-siders begrundet disposition for en gennemgang af en problemstilling vedrørende ét af fagets fire temaer
Omfang:	2-siders begrundet disposition
Bedømmelse:	Studieproduktet bedømmes godkendt såfremt det er afleveret
Respons:	Mundtlig eller skriftlig – afgøres af holdets underviser
Afleveringsfrist:	Fastsættes af holdets underviser i holdets årsplan

 

Der, hvor det i studieprodukterne er relevant, inddrages praktikoplevelser.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab.

 

Prøveopgave

Der trækkes lod mellem de fire temaer. Den studerende udarbejder en disposition for en gennemgang af en problemstilling vedrørende det trukne tema. Dispositionen inddrager faglig viden og refleksioner fra alle fagets kundskabs- og færdighedsområder i overensstemmelse med fagets identitet og mål. Anvendt litteratur anføres.

Omfang: højst 2 normalsider.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,28 ÅV/16,8 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Samtale på baggrund af skriftlig disposition.
Varighed (inkl. votering)	30 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Opfyldelse af mødepligten. Tre godkendte studieprodukter i relation til fagets fire temaer. Den studerende udarbejder en skriftlig disposition på højst 2 normalsider på baggrund af lodtrækning mellem de fire temaer. Dispositionen afleveres et døgn efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Den skriftlige disposition indgår ikke i bedømmelsen. Der er ekstern censur.

 

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen.

Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil.

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer:

1. Skole-hjemsamarbejde

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter.

2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik.

3. Klasseledelse

Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår.

4. Specialpædagogiske problemstillinger

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.

For studerende på meritlæreruddannelsen findes en særskilt studieordningstekst i almen didaktik. Se afsnit 20 i studieordningen.

Fagets identitet

Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.

Mål

Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje.

Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til

1. at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum,
2. at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning,
3. at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling,
4. at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,
5. at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning,
6. at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe,
7. at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,
8. at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever,
9. at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og
10. at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1. Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning.
2. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv.
3. Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn.
4. Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger.
5. Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring.
6. Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde.
7. Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde på, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab.
8. Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer.
9. Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse.
10. Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner.

Almen didaktik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget almen didaktik er placeret som et etårigt fag på tredje årgang. I faget arbejdes der med almendidaktiske refleksioner over forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Almendidaktiske kategorier og deres indhold og forhold tematiseres. Den studerende arbejder med forskellige typer af empiri som led i selvstændig undersøgelse og dokumentation. I undervisningen inddrages relevant forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde.

Didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forholdet mellem pædagogik, psykologi, fagdidaktik og almen didaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af didaktik indgår.

Faget almen didaktik arbejder i forlængelse af fagene pædagogik og psykologi med temaer som fx skole-hjem-samarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasseledelse og specialpædagogiske problemstillinger med henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

Undervisningen tematiserer folkeskolens og fagenes aktuelle og historiske rolle i et samfundsmæssigt og politisk lys – herunder diskuteres forskellige forståelser af forholdet mellem dannelse og uddannelse.

I årsplanen er afsat én uge til almendidaktisk temauge, som optakt til praktikken på 3. årgang. Ugen tematiserer forholdet mellem fagdidaktik og almen didaktik i relation til praksis. Mødepligt i ugen er obligatorisk. Manglende opfyldelse af mødepligten registreres af underviserne. Ved mere end 20% fravær udløses en erstatningsopgave på 5 sider som den studerende skal bestå inden ca. 1. marts.

 

Praktikken:

 I faget almen didaktik udgør praktikken, med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet, et rum for såvel analyse og undersøgelse som et rum for afprøvning og øvelse.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

I forbindelse med praktikken på 3. årgang udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til et fag i folkeskolen. Underviseren vejleder den studerende på såvel 1. som 2. del. Forløbet er omdrejningspunktet for eksamensopgaven, der består af to dele:

1. del:
En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Undervisningsplanen skal benytte pædagogiske, psykologiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relaterer sig til den kommende praktikperiode.

2. del:
En analyse og evaluering af den gennemførte undervisning. Analysen skal være baseret på egenproduceret empiri og indeholde refleksioner over gennemført undervisning samt danne afsæt for videreudvikling af egen undervisningspraksis.

Anden del munder ud i fire didaktiske problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den todelte opgave må maksimalt fylde 10 sider. Hvis to eller flere studerende vælger at skrive sammen, skal det af opgaven fremgå, hvem der har skrevet hvad. En gruppefremstillet opgave må maksimalt fylde 13 sider.

1. del af opgaven afleveres før praktikken på en af læreruddannelsen fastlagt dato. 2. del af opgaven afleveres på en af læreruddannelsen fastlagt dato (primo maj).

Derudover er der følgende obligatoriske indstillingsprodukter:

 

Titel	Øvelsesundervisning
Type/Form	Praktisk
Omfang	Maks. 30 min.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Fælles evaluering
Afleveringsfrist	Aftales mellem hold og underviser senest medio april

 

Titel	AD analyse
Type/Form	Skriftlig
Omfang	Max. 5 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Respons gives i processen
Afleveringsfrist	Medio april

 

Titel	Almendidaktisk uge
Type/Form	Deltagelse
Omfang	1 uge
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Ingen
Afleveringsfrist	Fremgår af årsplanen

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,25 ÅV/15 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	De fire kortfattede almendidaktiske problemstillinger, der udledes af den skriftlige opgaves 2. del, danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve former sig som en samtale om dels den skriftlige opgave og den lodtrukne problemstilling.
Varighed (inkl. votering)	30 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Afleveret skriftlig opgave bestående af to dele. Tre godkendte obligatoriske studieprodukter.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Karakteren er en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation. Ekstern censur.

 

The core of the subject

The subject forms the basis of the teacher’s practice when planning, carrying out and assessing teaching.

 

The teacher’s cross curricular competences are central especially in relation to the teacher’s collaboration on planning and carrying out teaching with focus on continuity, progression and variation for each pupil as well as the whole group.

 

General didactics deal with questions and problem areas concerning teaching in a general perspective and across the didactics of various school subjects. General didactics form the basis to collect and synthesize an understanding of the teacher’s role in school.

 

The subject therefore aims at general didactic competences concerning collaboration, differentiated teaching, management  and development of teaching.

Aim

The overall aim is that the student acquires theoretical insight and practical competences to describe, analyse and assess teaching. This is both independently and in collaboration with pupils and colleagues.  The students must be able to make choices and argue for choices in relation to planning, carrying out and assessing teaching. This must be in respect to the complexity of practice and taking in the role of the school as a whole.

 

The aim is therefore that the student acquires competences

• to analyse the school’s objectives, aims and content of the student’s main subjects as well as other main subjects in order to make coherent teaching  that ensures a broad cross curricular progression in relation to a group of pupils and to take part in teaching where cross curricular topics and problems are in focus.
• to apply didactic research in relation to planning, carrying out and assessing teaching.
• to observe, analyse and assess the pupil’s competences across the curriculum  in the light of the pupils’ versatile development.
• to describe, analyse and assess teaching and the pupil’s learning with a view to problems of a general interest to the school.
• to use IT as a didactic tool in relation to preparation and carrying out teaching.
• to understand the school’s general regulations on differentiated teaching, pupil participation, project work, and assessment in relation to the regulations in each subject and in the view of making plans, carry out and assess teaching for a group of pupils.
• to critically reflect on and examine didactic categories such as aim, content, methods, work patterns and assessment and thereby take a stand on different approaches to the construction of a curriculum.
• in collaboration with colleagues to prepare common subject-related and pedagogical aims, common content  and common teaching of pupils.
• to collaborate with the pupil or group of pupils in the view of the pupil’s perspective and opinion-forming in the lessons and to set up rules and manage teaching and learning processes on a democratic basis.

Central knowledge and proficiency areas:

Content

• didactic challenges on a social, organisational, interactional and individual level with a view of describing, analysing and developing teaching.
• observation, description, analysis and assessment of teaching on the basis of criteria for best practice and on the basis of research and experience-based knowledge in a developmental perspective.
• the laws of the Danish Folkeskole (elementary and secondary school), understandings of main subjects and cross curricular work, view of teaching and learning. Comparative studies of other countries’ aims and objectives in relation to the Danish school system.
• international conventions and laws including professional secrecy, the duty to inform authorities and to pass on information.
• knowledge about the teacher’s didactic management and framework of the teaching practice including the interaction between teacher and pupil.
• different teaching and work methods; classroom teaching, group work, theme and topic-based work, workshop teaching and project work.
• different ways to organise the teaching of pupils and the work of the teachers including IT as a tool for work and communication.
• collaboration with pupils on aims, content and work methods with the view of the pupils’ prerequisites and potentials.
• didactic theories on aim, content and curriculum, teaching and work methods, assessment, the use of assessment results, differentiated teaching and pupil participation.
• Planning and assessment of teaching together with colleagues on the level of pupils, teaching and annual plans.

General didactics at Department of School and Learning

Description of content and exam
The subject of general didactics lasts from September till January. The core of the subject is didactical reflections on the relationship between theory, curriculum, and practice. The subject takes a normative and an analytical approach. The students work with empirical data and documentation.

We include a comparative perspective in the analysis of teaching and learning based on research and evidence, where didactical models are fundamental. The relationship between pedagogy, psychology, subject oriented didactics, and general didactics are discussed and clarified.

Obligatory participation and mandatory term papers

 

Titel	Approved participation in almendidaktisk week.
Type/Form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist

 

Exam paper

First Part:
A comprehensive training plan specifying the normative and theoretical reasoned basis. The paper must include pedagogical, psychological and general didactic concepts and categories and relate to practice.

Second Part:
An analysis and evaluation of the teaching. The analysis must be based on self-produced empirical and include reflections on completed education and provide impetus for further development of own teaching practice.
The second part leads to four didactic issues that form the basis for the draw for the oral examination.

The two-part task must not exceed 10 pages. If two or more students chose to write together, it is the task clear who wrote what. A group made the task must not exceed 13 pages.

The first and second part of the assignment must be handed in simultaneously before Christmas.
 

 

The subject's FTE/ECTS	0,25 ÅV/15 ECTS
Type	Oral individual examination
Form	The four general didactic problems derived from the written task second part that form the basis for the draw for the oral examination. The oral test takes the form of an interview on both the written assignment and the problem drawn by lot.
Duration	30 minutes.
Basis for rating	The student's level of achievement of course goals and CKF and the curriculum in general. Also included explanation of the exam based on the information on the organization of the teaching and content.
Conditions for setting the test	Written assignment consisting of two parts. Approved participation in almendidaktisk week.
Grades	One mark i given after the 7-point scale. The grade is an overall assessment of both written and verbal performance. External examiner

 

Fagets identitet

Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling.

Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum.

Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling.

Den studerende skal således opnå kompetencer til

1. at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng,
2. at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau,
3. at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår,
4. at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og
5. at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekvenserne af egne handlinger.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed.
2. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.
3. Personlighedsudvikling – identitet, subjekt og selv.
4. Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev relationen og klasseledelse.
5. Læring, kundskab og kompetence.
6. Socialisation og interkulturel psykologi.
7. Pædagogisk-psykologisk vejledning.
8. Kommunikation og samarbejde.
9. Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer.

Psykologi på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget psykologi er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Psykologi er forpligtet på et tematisk samarbejde med pædagogik på følgende temaer:

1. Skole-hjemsamarbejde
2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk
3. Klasseledelse
4. Specialpædagogiske problemstillinger

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med psykologiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser.

Faget samarbejder med pædagogik, og omkring praktikken, endvidere med dansk, engelsk eller matematik.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

 

Titel	Mundtligt produkt
Type/Form	Studieprodukterne består af mindst ét mundtligt oplæg. Udarbejdes i grupper.
Omfang	Det mundtlige oplæg skal være af minimum 30 min. varighed.
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Respons på studieprodukter varetages af opponentgrupper på holdet.
Afleveringsfrist	Fristen for aflevering fastlægges af underviser til enten 1. december eller 1. marts. Efter den pågældende frist gives ikke vejledning eller respons.

 

 

Titel	Skriftligt produkt
Type/Form	Studieprodukterne består af mindst ét skriftligt produkt. Udarbejdes i grupper.
Omfang	Det skriftlige produkt skal have et omfang af mindst 5 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Respons på studieprodukter varetages af opponentgrupper på holdet.
Afleveringsfrist	Fristen for aflevering fastlægges af underviser til enten 1. december eller 1. marts. Efter den pågældende frist gives ikke vejledning eller respons.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i psykologi

 

Prøve: Prøven i psykologi er enten intern eller ekstern

I de år, hvor prøven i psykologi er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF.

Lodtrækning mellem intern eller ekstern prøve finder sted hvert år i starten af juni forud for det kommende studieårs undervisning.

Fagets årsværk/ECTS	0,15 ÅV/9 ECTS
Type: Ekstern	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker 30 minutter før prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg.
Varighed (inkl. votering)	30 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	1. Godkendte studieprodukter 2. Et skriftligt oplæg (maks. 4 normalsider, ekskl. litteraturliste, uanset gruppestørrelse), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj)
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur.

 

Fagets årsværk/ECTS	0,15 ÅV/9 ECTS
Type: Intern	Skriftlig, individuel hjemmeopgave.
Form	Ugeprøve med individuel skriftlig opgave. Mandag trækker hver studerende lod blandt fagets CKF'er, der er grupperet af fagets underviser. På baggrund af lodtrækningen udarbejder den studerende en problemformulering, som danner udgangspunkt for opgaven. Opgaven skal indeholde teori, analyse og diskussion. Omfang maks. 10 sider.
Varighed (inkl. votering)	Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Godkendte studieprodukter.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Intern censur.

 

Fagets identitet

Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer.

Mål

Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt

1. at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser,
2. at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i skolen og samfundet,
3. at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af skolens mål,
4. at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter,
5. at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og
6. at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation.

1. Læreropgaven i aktuel og historisk belysning

1. Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv.
2. Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk, national og international belysning.
3. Enhed og differentiering – det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og alternative skoleformers udvikling.
4. Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet.
5. Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund.

2. Udøvelsen af læreropgaven

1. Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter.
2. Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse.
3. Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund.
4. Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver.
5. Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver.
6. Folkeskolens samarbejde med forældrene.
7. Lærerens juridiske og etiske forpligtelser.
8. Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver.

Pædagogik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget pædagogik er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Pædagogik er forpligtet på et tematisk samarbejde med psykologi på følgende temaer:

• Skole-hjemsamarbejde
• Elever med anden etnisk baggrund end dansk
• Klasseledelse
• Specialpædagogiske problemstillinger

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med pædagogiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser.

Faget samarbejder med psykologi og, omkring praktikken, endvidere med dansk, engelsk eller matematik.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

 

Titel	Mundtligt produkt
Type/Form	Studieprodukterne består af mindst ét mundtligt oplæg. Udarbejdes i grupper.
Omfang	Det mundtlige oplæg skal være af minimum 30 min. varighed.
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Respons på studieprodukter varetages af opponentgrupper på holdet.
Afleveringsfrist	Fristen for aflevering fastlægges af underviser til enten 1. december eller 1. marts. Efter den pågældende frist gives ikke vejledning eller respons.

 

Titel	Skriftligt produkt
Type/Form	Studieprodukterne består af mindst ét skriftligt produkt. Udarbejdes i grupper.
Omfang	Det skriftlige produkt skal have et omfang af mindst 5 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke-godkendt
Respons	Respons på studieprodukter varetages af opponentgrupper på holdet.
Afleveringsfrist	Fristen for aflevering fastlægges af underviser til enten 1. december eller 1. marts. Efter den pågældende frist gives ikke vejledning eller respons.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i pædagogik

 

Prøve: Prøven i pædagogik er enten intern eller ekstern

I de år, hvor prøven i pædagogik er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF.

Lodtrækning mellem intern eller ekstern prøve finder sted hvert år i starten af juni forud for det kommende studieårs undervisning.

 

Fagets årsværk/ECTS	0,15 ÅV/9 ECTS
Type: Ekstern	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker 30 minutter før prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg.
Varighed (inkl. votering)	30 minutter
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	1. Godkendte studieprodukter 2. Et skriftligt oplæg (maks. 4 normalsider, ekskl. litteraturliste, uanset gruppestørrelse), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj)
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur.

 

Fagets årsværk/ECTS	0,15 ÅV/9 ECTS
Type: Intern	Skriftlig, individuel hjemmeopgave.
Form	Ugeprøve med individuel skriftlig opgave. Mandag trækker hver studerende lod blandt fagets CKF'ere, der er grupperet af fagets underviser. På baggrund af lodtrækningen udarbejder den studerende en problemformulering, som danner udgangspunkt for opgaven. Opgaven skal indeholde teori, analyse og diskussion. Omfang maks. 10 sider.
Varighed (inkl. votering)	Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Godkendte studieprodukter.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Intern censur.

 

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Professionsbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium.

1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået:

1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til

1. at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt,
2. at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger,
3. at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer,
4. at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis,
5. at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og
6. at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv.

1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til

1. at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og
2. at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau.

2. Gennem studiet arbejder den studerende med

1. forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,
2. at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret,
3. at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis,
4. beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen,
5. demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode,
6. det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og
7. mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling.

Professionsbachelorprojektet på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder.

Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag.

Professionsbachelorprojektet har et omfang på 25-35 sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider.

Til hver årgang vil der blive udarbejdet et særskilt materiale med vejledninger og redegørelser for det aktuelle forløb. Nogle af de igangsatte forsknings- og udviklingsarbejder der gennemføres på instituttet vil have mulighed for at inddrage studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet og professionshøjskolen har en særlig mulighed for at arbejde med konkrete opdrag fra praksis via projekt MatchPol. Begge dele informeres der mere om ved forløbets start. Organiseringen af professionsbachelorprojektet tilstræber at tilgodese muligheden for at inddrage praktikperioden på 4. årgang til egentligt undersøgelsesarbejde.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,17 ÅV/10,2 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Samtale med 2 eksaminatorer. Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i det afleverede professionsbachelorprojekt.
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering)	45 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur.
Betingelser for indstilling til prøve	Afleveret professionsbachelorprojekt.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige professionsbachelorprojekt og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog.

Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv.

Dansk – fællesforløb

I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner.

Mål

Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet:

1. Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag.
2. Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning.
3. Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af bestemmelser for faget.
4. Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt udviklingsperspektiv.
5. Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af elever med dansk som andetsprog.
6. Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og forskellige medier.
7. Anvende it til kommunikation og videnssøgning.
8. Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1. Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer.
2. Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling.
3. Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning.
4. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk.
5. Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.
6. Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikke-fiktion i forskellige medier.
7. Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier.
8. Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i dansk med inddragelse af teori.
9. Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og skriftsprog og i andre udtryksformer.
10. Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab.
11. Nabosprogsdidaktik.
12. It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde.
13. Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole.

Det talte sprog – tale og lytte

1. Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion).
2. Den studerendes egen formidling og oplæsning.
3. Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed.
4. Samspillet mellem tale- og skriftsprog.

Det skrevne sprog – læse og skrive

1. Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder.
2. Forskellige læse- og skriveteknikker og -strategier bestemt af formål, medie og genre.
3. Læsning og tekstanalyse.
4. Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skrive- og læseudvikling.
5. De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer.

Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering

1. Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation som modersmål og andetsprog.
2. Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik og ortografi, semantik, grammatik og sprogsociologi.
3. Kundskab om nabosprog.
4. Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler.

Litteratur og medietekster

1. Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af litteratur og medietekster.
2. Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra bevidst valg af teori og metode.
3. Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne.
4. Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie.

Indholdsbeskrivelse og prøveform

Indholdsbeskrivelse af dansk, fællesforløb, samt prøvebestemmelser er sammenhængende med indhold og prøvebestemmelser for begge specialiseringsforløb. Se under et af specialiseringsforløbene for nærmere beskrivelse nedenfor.

I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i 1.-6. klasse.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

1. at analysere og vurdere sprog og tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
2. at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 1.-6. klasse,
3. at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,
4. at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6. klasse,
5. at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,
6. at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende og afsluttende evaluering,
7. at evaluere og reflektere over undervisning i 1.-6. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem,
8. at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
9. at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 1.-6. klasse,
10. at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 1.-6. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog,
11. at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form,
12. at anvende it til kommunikation og vidensdeling og
13. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 1.-6. klasse.

I arbejdet indgår:

1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
4. Evaluering af undervisning og læreprocesser.
5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
6. Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin.
7. Faglig læsning.
8. Fortælling og drama, oplæsning og formidling.
9. Udtale og stavning.
10. Håndskrivning og skrivning på computer.
11. Udtryksfærdighed i forskellige medier.
12. Sprogudvikling og sproglig vejledning.
13. Sproglig bevidsthed og sprognormer.
14. Forståelse af norsk og svensk.
15. Dansk som andetsprog.
16. Børnelitteratur.
17. Litteraturundervisning og kanon.
18. Billedanalyse.
19. Filmgenrer og computerspil.
20. Genre- og mediekendskab.
21. It i danskundervisningen.
22. Dansk i tværfaglige sammenhænge.
23. Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj.
24. Evalueringsformer i danskundervisningen.

Dansk på Institut for Skole og Læring, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.

 

Fællesforløb og aldersspecialisering I og II

Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Hvert af de to år udarbejdes tre indstillingsopgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren.

Alle seks indstillingsopgaver indgår i deltagelsespligten. Indstillingsopgaverne beskrives i skemaerne nedenfor. 

 

Indstillingsopgaver på 1. år, dansk – fællesforløb

 

Titel	Timeprøve
Type/Form	Skriftlig, individuel færdighedsprøve, som stilles lokalt af holdets underviser. Prøven aflægges på holdet og er af 1 times varighed.
Omfang	Der stilles opgaver inden for grammatik, fonetik og retskrivning. Omfanget er omkring 1 A4-side pr. delelement.
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en ny timeprøve.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Datoen for prøven bestemmes af holdets underviser. Prøven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Titel	Indstillingsopgave i sprog og sprogundervisning
Type/Form	Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver.
Omfang	Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Titel	Indstillingsopgave i litterær metode og tekstanalyse
Type/Form	Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver.
Omfang	Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Indstillingsopgaver på 2. år, dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin

 

Titel	IKT- og formidlingsopgave
Type/Form	Fremstilling af et læremiddel (dvs. et elevmateriale og en lærervejledning) samt en refleksionsrapport. Lærermidlet kan evt. rettes mod praktikken og/eller evt. kobles til professionsprojektet på 2. årgang. Der formidles et selvvalgt emne inden for danskfaget efter aftale med holdets underviser.
Omfang	Aftales med underviseren.
Bedømmelse	Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Titel	Indstillingsopgave i begynderlæsning
Type/Form	Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for begynderlæsningen
Omfang	Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt.
Bedømmelse	Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Titel	Indstillingsopgave i børne- og ungdomsfiktion
Type/Form	Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for børne- og ungdomsfiktion. Opgaven skal rumme analyse af en eller flere børne- og ungdomsfiktionstekster i et eller flere medier samt didaktiske refleksioner herover.
Omfang	Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt.
Bedømmelse	Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

 

På 1. år arbejdes med:

• Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
• Lærerens kommunikation med eleverne
• Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
• Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

På 2. år arbejdes med:

• Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
• Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
• Evaluering af elevernes læring
• Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
• Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.

 

Prøve

Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således:

1. Litteratur og medietekster: 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til 1200-1400 normalsider.
2. Sprog og kommunikation: Eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.
3. Læsning og skrivning: Eksempler på læsetekster beregnet for enten 1.-6. klasse eller 4.-9. klasse afhængig af linjefagspecialisering. Herudover læses sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.

 

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Skriftlig, individuel hjemmeopgave.
Form	Maks. 10 sider. Fælles for alle danskhold på årgangen.
Varighed	Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Opfyldelse af mødepligten. Tre beståede indstillingsopgaver.
Karaktergivning	Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren.

 

Afsluttende prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.
Form	Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.
Varighed – ved mundtlig prøve inkl. votering	Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig Der gives 1 dags forberedelsestid efter lodtrækning, efterfulgt af 45 min. prøvetid.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Den studerendes skriftlige hhv. mundtlige formuleringsevne. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter specialiseringsforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Bestået prøve efter fællesforløbet.Tre beståede indstillingsopgaver på specialiseringsdelen.
Karaktergivning	Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Ekstern censur.

 

I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen i 4.-9. klasse.

Mål

Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer

1. analysere og vurdere sprog og tekster til 4.-9. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
2. beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 4.-9. klasse,
3. overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,
4. planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 4.-9. klasse,
5. finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,
6. beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både løbende og afsluttende evaluering,
7. evaluere og reflektere over undervisning i 4.-9. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem,
8. analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
9. formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 4.-9. klasse,
10. formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 4.-9. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog,
11. samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form,
12. anvende it til kommunikation og vidensdeling og
13. anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 4.-9. klasse.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende:

1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
4. Evaluering af undervisning og læreprocesser.
5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
6. Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og argumentation.
7. Læsepædagogik og tekstanalyse.
8. Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie.
9. Faglig læsning.
10. Håndskrift og skrivning på computer.
11. Skriftlig udtryksfærdighed og sproglig vejledning.
12. Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og skærm.
13. Sproglig bevidsthed, sprogets historie og sprognormer.
14. Nabosprog og nordisk kulturfællesskab.
15. Dansk som andetsprog.
16. Genre- og mediekendskab.
17. Ungdomslitteratur.
18. Historisk læsning.
19. Litteraturundervisning og kanon.
20. Billed- film-, tv-genrer og computerspil.
21. Aviser og andre faktatekster.
22. Dansk i tværfaglige sammenhænge.
23. Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj.
24. Folkeskolens afgangsprøve i dansk og andre evalueringsformer.

Dansk på Institut for Skole og Læring, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.

 

Fællesforløb og aldersspecialisering I og II

Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre skriftlige indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Hvert af de to år udarbejdes tre opgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren. Alle seks indstillingsopgaver indgår i deltagelsespligten. Indstillingsopgaverne beskrives i skemaerne nedenfor.

 

Indstillingsopgaver på 1. år, dansk – fællesforløb

 

Titel	Timeprøve
Type/Form	Skriftlig, individuel færdighedsprøve, som stilles lokalt af holdets underviser. Prøven aflægges på holdet og er af 1 times varighed.
Omfang	Der stilles opgaver inden for grammatik, fonetik og retskrivning. Omfanget er omkring 1 A4-side pr. delelement
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en ny timeprøve.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Datoen for prøven bestemmes af holdets underviser. Prøven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Titel	Indstillingsopgave i sprog og sprogundervisning
Type/Form	Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver.
Omfang	Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Titel	Indstillingsopgave i litterær metode og tekstanalyse
Type/Form	Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver.
Omfang	Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Indstillingsopgaver på 2. år, dansk – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin

 

Titel	IKT- og formidlingsopgave
Type/Form	Fremstilling af et læremiddel (dvs. et elevmateriale og en lærervejledning) samt en refleksionsrapport. Lærermidlet kan evt. rettes mod praktikken og/eller evt. kobles til professionsprojektet på 2. årgang. Der formidles et selvvalgt emne inden for danskfaget efter aftale med holdets underviser.
Omfang	Aftales med underviseren.
Bedømmelse	Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Titel	Indstillingsopgave i fortsat læsning
Type/Form	Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for læsning på sluttrinnet.
Omfang	Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt.
Bedømmelse	Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Titel	Indstillingsopgave i ungdoms- og voksenfiktion
Type/Form	Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for ungdoms- og voksenfiktion. Opgaven skal rumme analyse af en eller flere fiktionstekster i et eller flere medier samt didaktiske refleksioner herover.
Omfang	Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt.
Bedømmelse	Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.
Respons	Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.
Afleveringsfrist	Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

 

På 1. år arbejdes med:

• Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
• Lærerens kommunikation med eleverne
• Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
• Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

På 2. år arbejdes med:

• Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
• Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
• Evaluering af elevernes læring
• Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
• Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.

 

Prøve

Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således:

1. Litteratur og medietekster: 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til 1200-1400 normalsider.
2. Sprog og kommunikation: Eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.
3. Læsning og skrivning: Eksempler på læsetekster beregnet for enten 1.-6. klasse eller 4.-9. klasse afhængig af linjefagspecialisering. Herudover læses sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.

 

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Skriftlig, individuel hjemmeopgave.
Form	Maks. 10 sider. Fælles for alle danskhold på årgangen.
Varighed	Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Opfyldelse af mødepligten. Tre beståede indstillingsopgaver.
Karaktergivning	Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren.

 

Afsluttende prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.
Form	Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.
Varighed – ved mundtlig prøve inkl. votering	Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig Der gives 1 dags forberedelsestid efter lodtrækning, efterfulgt af 45 min. prøvetid.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Den studerendes skriftlige hhv. mundtlige formuleringsevne. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Bestået prøve efter fællesforløbet. Tre beståede indstillingsopgaver på specialiseringsdelen.
Karaktergivning	Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Ekstern censur.

 

På baggrund af eksamensbekendtgørelsens (BEK nr 714 af 27/06/2012) mulighed for gruppeprøve er der foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.

 

Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprog-brugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere under-visning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

1. beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,
2. sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog,
3. viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og
4. viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1. Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.
2. Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.
3. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.
4. Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.
5. Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.
6. Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.
7. Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.
8. Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.
9. Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.
10. Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

1. Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse.
2. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.
3. Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.
4. Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog.
5. Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.
6. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

3. Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

1. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.
2. Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.
3. Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.
4. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer.
5. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.
6. Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.
7. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

1. Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug.
2. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.
3. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
4. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

Engelsk på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt og i samarbejde med andre fagets kerneområder.

Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.

Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.

 

Praktikken

I forbindelse med praktikken på 1. og 2. årgang arbejdes der primært med indsamling af og refleksioner over praktiske erfaringer for områder, der er behandlet i undervisningen, og der fokuseres på indsamling og analyse af elevsprog- og produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke i rollen i overgangen fra nysgerrig deltager til kvalificeret medspiller.

 

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med engelskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring. På 1. år lægges vægten på klasseledelse med særligt fokus på fremmedsprogstilegnelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser.

På 1. år arbejdes med:

• Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
• Lærerens kommunikation med eleverne
• Elevernes samspil
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
• Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

På 2. år arbejdes med:

• Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
• Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
• Evaluering af elevernes læring
• Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
• Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode. Desuden vil der på det enkelte hold være mulighed for i samråd med underviseren at beslutte sig for at lade dele af portfolioen indgå som et element ved den mundtlige eksamen efter 2. år. Dette element skal dog kun udgøre ca. 5 minutter af den samlede eksamenstid.

Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 7 indstillingsopgaver som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 3 indstillingsopgaver, som skal have et omfang af 5 sider. En af indstillingsopgaverne på 1. år er formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger IKT som et eksempel på formidling af et selvvalgt emne. Studieprodukterne skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre.  I det andet studieår afleveres ligeledes 4 indstillingsopgaver, som skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være max. 10 sider. Disse indstillingsopgaver, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.

I linjefagsforløbet indgår en obligatorisk studierejse. Studerende, der mod forventning ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

 

Indstillingsopgaver, 1.del:

 

Titel	Opgave 1 (Formidlingsopgaven)
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer. IT-mediet skal bruges som eksempel på formidling
Omfang	5 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Inden udgangen af 1. semester skal opgaven være godkendt

 

Titel	Opgave 2
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer.
Omfang	5 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Inden udgangen af 2. semester skal opgaven være godkendt

 

Titel	Opgave 3
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	5 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Inden udgangen af 2. semester skal opgaven være godkendt

 

Indstillingsopgaver, 2. del:

 

Titel	Opgave 4
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 5 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	Inden udgangen af 3. semester skal opgaven være godkendt

 

Titel	Opgave 5
Type/ form	Skriftlig Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	Inden udgangen af 3. semester skal opgaven være godkendt

 

Titel	Opgave 6
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	Inden udgangen af 4. semester skal opgaven være godkendt

 

Titel	Opgave 7
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	Inden udgangen af 4. semester skal opgaven være godkendt

 

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Skriftlig, individuel hjemmeopgave.
Form	Maks. 5 sider. Fælles for alle engelskhold på årgangen.
Varighed	tre dage. Udleveres dag 1 kl. 9, afleveres dag 3 kl. 12.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Opfyldelse af mødepligten. Tre godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter á min. 5 sider. Godkendt portfolio.
Karaktergivning	Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren.

 

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.
Form	Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk. Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. Hertil er forberedelsestid. Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver. Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen.
Varighed – ved mundtlig prøve inkl. votering	Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig 45 min. forberedelsestid, efterfulgt af 45 min. prøvetid.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Bestået delprøve. Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter. Godkendt portfolio.
Karaktergivning	Der gives to karakterer efter 7-trinsskalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen.

Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter lærervirksomheden på dette område,
2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk modellering,
3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og pædagogisk sammenhæng,
4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde lærings- og undervisningsmål,
5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme og udvikle undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere og inspirere elever til engagement i matematisk aktivitet,
6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt afdække elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i undervisningen,
7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om sagsforhold knyttet til matematikundervisning,
8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af udviklingsbehov og
9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, psykologiske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1. Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer.
2. Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling.
3. Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af læreprocesser.

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1. Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.
2. Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt.
3. Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål.
4. Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil med eleverne.
5. Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik.
6. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik.
7. Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber.
8. Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af elever til matematisk aktivitet.
9. Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog.
10. Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning.
11. Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og skolefaget.
12. Matematikvanskeligheder.
13. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
14. Matematikundervisning for tosprogede.

2. Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i 4.-6. klassetrin:

1. Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær talteori.
2. Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske omskrivninger og reduktioner.
3. Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst.
4. Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige tegneformer.
5. Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske situationer.
6. Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og diagrammer samt vurdering af statistiske data.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagdidaktisk indhold

De fagdidaktiske elementer omkring den studerendes arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere praktikforløb, sker med udgangspunkt i studieordningens beskrivelse af praktikken og matematik CKF’ens punkter om fagdidaktik.

 

Kommunikative kompetencer

Gennem hele undervisningsforløbet vægtes udviklingen af den studerendes kommunikative kompetence. Dette sker med henblik på udvikling af den anvendte terminologi inden for videnskaberne matematik og matematikdidaktik, således at den studerende får mulighed for at udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om matematiske situationer såvel i, med og om faget.

 

Fagets perspektivering

Undervisningsindholdet omfatter nationale og internationale undersøgelsesresultater og de af disse afstedkomne problemstillinger, som belyses ud fra en forskningsmæssig tilgang.

 

It

It behandles ud fra et funktionelt perspektiv, gennem introduktion til den palet af programmer der er tilgængelige og gennem anvendelse af nettet som et undervisningsredskab. Den studerende skal tilegne sig de tekniske kompetencer, der er nødvendige for at kunne anvende it i faglige sammenhænge.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt.  Desuden udarbejdes en formidlingsopgave (jf. studieordningens kap. 8. om IKT). Yderligere opgaver kan stilles af den enkelte underviser på de enkelte hold. Udover mødepligten er den studerende forpligtet på at holde mindst ét mundtligt oplæg samt deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

 

Titel	Første indstillingsopgave
Type/Form	Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underiver på det enkelte hold.
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt

 

Titel	Anden indstillingsopgave
Type/Form	Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold.
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt

 

Titel	Mundtligt oplæg
Type/Form	Mundtlig
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt.

 

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 1. år lægges vægten på børn udvikling, klasseledelse og læreprocesser.

Der arbejdes med:

• Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
• Forskellige forståelser af børns udvikling
• Lærerens kommunikation med eleverne
• It som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på lærerens praksis
• Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik fællesforløb.

 

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Skriftlig, individuel hjemmeopgave.
Form	Lodtrækning blandt mindst fire mulige problemstillinger der er dækkende for undervisningen og rummer både et fagligt og et fagdidaktisk område. Maks. 10 sider (inkl. bilag). Fælles for alle matematikhold på årgangen.
Varighed	5 dage. Udleveres mandag kl. 9.00, afleveres fredag kl. 12.00.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Opfyldelse af mødepligten. Godkendte obligatoriske studieprodukter.
Karaktergivning	Bedømmes bestået/ikke bestået. Underviser bedømmer. Intern censur.

 

Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik,
2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it,
4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik,
5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne,
6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer,
7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen,
8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på begynder- og mellemtrin.

I arbejdet indgår:

1. Børns udvikling på begynder- og mellemtrin.
2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
5. Indlæringsvanskeligheder i matematik.
6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
7. Matematikundervisning for tosprogede.

Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin:

1. Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer.
2. Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til ligninger.
3. Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge udtrykt i dagligsproget og it-værktøjer.
4. Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning.
5. Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for børn samt tællemodeller og chancetræer.
6. Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.

Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.

Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.

Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.

Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på begynder- og mellemtrinnet som en vigtig samarbejdspartner.

Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på begynder- og mellemtrin.

Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen

De studerende skal udvikle en kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. Yderligere opgaver kan stilles af den enkelte underviser på de enkelte hold. Den studerende er forpligtet på at holde mindst ét mundtligt oplæg samt deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

 

Titel	Første indstillingsopgave
Type/Form	Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt

 

Titel	Anden indstillingsopgave
Type/Form	Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt

 

Titel	Mundtligt oplæg
Type/Form	Mundtlig
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold

 

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 2. år lægges vægten på læringsvanskeligheder og samarbejdsrelationer. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

Der arbejdes med:

• Læring bl.a. i forhold til aldersgruppen, herunder læringsvanskeligheder
• Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
• Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
• Evaluering af elevernes læring
• Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på egen praksis
• Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i "logbog"

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, begynder-/mellemtrin.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.
Form	Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.
Varighed – ved mundtlig prøve inklusiv votering	Skriftlig 6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før. Mundtlig 45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Bestået prøve efter fællesforløbet. Godkendte obligatoriske indstillingsprodukter.
Karaktergivning	Der gives 2 karakterer efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Ekstern censur.

 

Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik,
2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it,
4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik,
5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne,
6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer,
7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen,
8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på mellem- og sluttrin.

I arbejdet indgår:

1. Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin.
2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
5. Indlæringsvanskeligheder i matematik.
6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
7. Matematikundervisning for tosprogede.
8. Folkeskolens afgangsprøver i matematik.

2. Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:

1. Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder.
2. Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering.
3. Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst.
4. Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri.
5. Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelinger.
6. Statistik, herunder testteori.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.

Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.

Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.

Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.

Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på mellem- og sluttrinnet som en vigtig samarbejdspartner.

Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på mellem- og sluttrin.

Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen.

De studerende skal udvikle en kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. Yderligere opgaver kan stilles af den enkelte underviser på de enkelte hold. Den studerende er forpligtet på at holde mindst ét mundtligt oplæg samt deltage i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

 

Titel	Første indstillingsopgave
Type/Form	Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt

 

Titel	Anden indstillingsopgave
Type/Form	Afleveret produkt i henhold til den beskrivelse der er udarbejdet af den enkelte underviser på det enkelte hold
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Den af underviseren udmeldte dato og klokkeslæt

 

Titel	Mundtligt oplæg
Type/Form	Mundtlig
Omfang	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Godkendt/ikke godkendt
Afleveringsfrist	Beskrives af den enkelte underviser på det enkelte hold

 

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 2. år lægges vægten på læringsvanskeligheder og samarbejdsrelationer. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

Der arbejdes med:

• Læring bl.a. i forhold til aldersgruppen, herunder læringsvanskeligheder
• Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
• Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
• Evaluering af elevernes læring
• Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
• Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på egen praksis
• Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i "logbog"

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, mellem-/sluttrin.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.
Form	Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.
Varighed – ved mundtlig prøve inklusiv votering	Skriftlig 6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før. Mundtlig 45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Bestået prøve efter fællesforløbet. Godkendte obligatoriske indstillingsprodukter.
Karaktergivning	Der gives 2 karakterer efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Ekstern censur.

 

På baggrund af eksamensbekendtgørelsens (BEK nr 714 af 27/06/2012) mulighed for gruppeprøve er der foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.

 

Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

1. beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,
2. sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog,
3. viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og
4. viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1. Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.
2. Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.
3. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.
4. Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.
5. Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.
6. Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.
7. Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.
8. Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.
9. Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.
10. Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

1. Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse.
2. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.
3. Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.
4. Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog.
5. Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.
6. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

3. Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

1. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.
2. Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.
3. Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.
4. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer.
5. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.
6. Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.
7. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

1. Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug.
2. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.
3. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
4. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

Engelsk på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fagets kerneområder.

Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.

Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.

 

Fagets samspil med læreruddannelsens øvrige fag

Placeret på 3. og 4. årgang har engelskfaget et særligt ansvar i forhold til samarbejdet i forbindelse med almen didaktik, bacheloropgaven og i overgangen fra den studerende som selvstændig initiativtager til reflekteret professionsudøver.

 

Praktikken

I forbindelse med praktikken på 3. årgang, arbejdes der primært med indsamling af og refleksion over praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen.

I forbindelse med praktikken på 4. årgang fokuseres der i primær grad på indsamling og analyse af elevsprog- og produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som professionel sproglærer.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.

Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 7 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 3 studieprodukter, som skal have et omfang af 5 sider. Disse skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. I det andet studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være max 10 sider.  Disse studieprodukter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.

I linjefagsforløbet indgår en obligatorisk studierejse. Studerende, der mod forventning ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

 

Indstillingsopgaver, 1.del:

 

Titel	Opgave 1
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer. IT-mediet skal bruges som eksempel på formidling
Omfang	5 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	I løbet af 1. år

 

Titel	Opgave 2
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	5 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	I løbet af 1. år

 

Titel	Opgave 3
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	5 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	I løbet af 1. år

 

Indstillingsopgaver, 2. del:

 

Titel	Opgave 4
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	I løbet af 2. år

 

Titel	Opgave 5
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	I løbet af 2. år

 

Titel	Opgave 6
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	I løbet af 2. år

 

Titel	Opgave 7
Type/ form	Skriftlig. Udarbejdes parvis eller i grupper à 3 personer
Omfang	Maks. 10 sider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Der arbejdes med studenter-respons tillige med respons fra underviseren
Afleveringsfrist	I løbet af 2. år

 

Titel	Opgave 8. Studierejse
Type/ form
Omfang
Bedømmelse
Respons
Afleveringsfrist

 

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Skriftlig, individuel hjemmeopgave.
Form	Maks. 5 sider. Fælles for alle engelskhold på årgangen.
Varighed	Tre dage. Udleveres dag 1 kl. 9, afleveres dag 3 kl. 12.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Tre godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter à 5 sider. Godkendt portfolio.
Karaktergivning	Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren.

 

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.
Form	Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk. Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. Hertil er forberedelsestid. Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver. Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen.
Varighed – ved mundtlig prøve inklusiv votering	Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig 45 min. forberedelsestid, efterfulgt af 45 min. prøvetid
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Bestået delprøve. Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter. Godkendt portfolio.
Karaktergivning	Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence i

1. at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst,
2. at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier,
3. at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervisnings- og arbejdsmetoder,
4. at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger,
5. at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer,
6. at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og
7. at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde.

Indholdet er:

1. Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger.
2. Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og evaluering af undervisning i faget.
3. Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer.
4. Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling.
5. Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale bestemmelser om faget i skolen.

1. Fagområder i linjefaget

Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier.

Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier:

1. Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder.
2. Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur.
3. Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation.
4. Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener.

2. Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold:

1. Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst.
2. Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget.
3. Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige koder.
4. Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbalsprog.
5. Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn.

Billedkunst på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I faget arbejdes med:

• Billedfremstilling
• Teoretiske studier
• Didaktiske refleksioner
• Udadvendte aktiviteter
• Internationale perspektiver på billeder og fagdidaktik
• Tværfaglige dimensioner

Arbejdsformer

• Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg og tekstoplæg til undervisningen, der består af praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier.
• Undervisningen foregår på hold og i fællesfora. Der tilrettelægges studieture, udstillinger og workshops på tværs af holdene.
• Der veksles mellem produktion og reception af billeder, ekskursioner, studieture o.l.
• Der arbejdes mundtligt og skriftligt med forskellige former for vidensdeling og dokumentationsformer.
• Der arbejdes med innovativ kompetenceudvikling.

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

• Underviser fastsætter mødepligt til nærmere fastlagt undervisning, angivet i semesterplanen. Deltagelsen registreres i en af underviser udarbejdet liste. Såfremt mødepligten ikke er opfyldt udarbejdes en erstatningsopgave.  
• De studerende har deltagelsespligt igennem studieforløbet i arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx studierejse, udstillinger, linjefagsorientering, „åbent-hus“. Såfremt deltagelsen ikke opfyldes, udarbejdes erstatningsopgaver.
• Underviseren udarbejder en oversigt for det enkelte semesters aktiviteter, og udmøntning af deltagelsespligten synliggøres ved hver semesterstart.
• Den studerende skal i løbet af studiet udarbejde underviserstillede skriftlige eller visuelle opgaver med udgangspunkt i billedkategorierne, hvoraf mindst én er en fagdidaktisk opgave, f.eks.:
• Oplæg der tager udgangspunkt i et kunsthistorisk fænomen – udarbejdes individuelt.
• Visuel kultur undersøgelse af et børne- og ungdomskulturelt fænomen – udarbejdes individuelt.
• Et billedtema med udgangspunkt i mediebilleder
• En visuel kulturundersøgelse der refererer til andre visuelle kulturfænomener.
• Aktuel udstillingsrelateret formidlingsopgave – må gerne udarbejdes i grupper.
• Den studerende skal påtage sig medansvar for lokalernes tilstand og registreres som ansvarlig for specifikke perioder

 

Titel	Kunsthistorieoplæg
Type/ form	Præsentation med tekst og billeder,  samt 2siders tekst om periode samt udvalgte kunstnere.
Omfang	Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Studierejse
Type/ form	Individuelt samt gruppearbejde
Omfang	Værk samt logbogs tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	Opponentgruppe
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Didaktisk forløb
Type/ form	Fagligt oplæg med undervisningsplan
Omfang	Æstetisk produkt samt 3 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	opponentgrupper
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Visuel kulturundersøgelse af børne- eller ungdomskulturelt fænomen
Type/ form	Billedsamling,  samt 2siders tekst om undersøgelsesdesign og konklusioner
Omfang	Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	mundtlig
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Mediebilledtema
Type/ form	Præsentation med tekst og billeder,  samt 2siders tekst om felt samt udvalgte begivenhedskategorier
Omfang	Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	mundtlig
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Titel	Andre visuelle fænomener
Type/ form	Præsentation med tekst og billeder,  samt 2siders tekst om andre visuelle fænomener i udvalg
Omfang	Svarende til 10-15 slides samt 2 siders tekst
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons	mundtlig
Afleveringsfrist	Se semesterplan

 

Praksisinddragelse

• I forbindelse med praktikforberedelse, udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation, der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken.
• I forbindelse med praktik kan empiri indsamles til evt. BA-projektet.
• Det tilstræbes, at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik) udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning.

 

Evaluering

Der arbejdes løbende med evaluering af såvel praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier. Der anvendes og diskuteres forskellige evalueringsmetoder.

 

Informations- og kommunikationsteknologi

• I flere forløb arbejdes der med særligt fokus på it-baserede undervisningsmidler- og former.
• Ved flere fremlæggelser af studietekster- og produkter anvender den studerende digitale medier.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig fremstilling på baggrund af en kort skriftlig, individuel opgave. Udstilling af et repræsentativt udvalg af eget billedarbejde fra hele studieforløbet, herunder eksempler fra den studerendes eksperimenterende billedarbejde. Fremlæggelse af logbog.
Form	Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 3-5 sider inkl. Skriftlige bilag på baggrund af en underviserstillet, lodtrukken problemstilling. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Prøven består af to dele: En faglig fremlæggelse af og samtale om udstillingen.  En faglig samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave og dertil knyttet billedmateriale.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter pr. studerende.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Tilfredsstillende deltagelse, jf. ovenstående punkter under ’deltagelsespligt’. Mindst fire mundtlige oplæg. Mindst én skriftlig opgave med fagdidaktisk indhold. Andre på holdet aftalte opgaver og aktiviteter.
Karaktergivning	Der gives én samlet bedømmelse af udstilling og præsentation. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi.

Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi.

Den studerende skal tilegne sig kompetence til

1. at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger,
2. at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde,
3. at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation til naturfagene,
4. at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin,
5. at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen,
6. at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,
7. at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historisk-erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen,
8. at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige forudsætninger,
9. at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder it-baserede,
10. at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af varierede evalueringsformer og
11. at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1. Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget.
2. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter.
3. Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget studieforløb.
4. Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger.
5. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede.
6. Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling.
7. Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.
8. Analyse af forskellige fagsyn.
9. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og andre naturfag.
10. Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag.
11. Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger.
12. Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

1. De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling.
2. Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.
3. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd.
4. Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning.

3. I arbejdet med ovenstående områder inddrages:

1. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder.
2. Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver.
3. It som fagdidaktisk værktøj og medie.

 

Biologi på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering:

Fagets indhold er organiseret i 4 temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens biologiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Internationale perspektiver i forhold til naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Den studerende udarbejder i forbindelse med temaerne 4 indstillingsopgaver à 10 normalsider + maks. 5 siders bilag (uanset gruppestørrelse ved gruppeopgave). Opgavernes titel og disposition skal godkendes af den relevante vejleder. Afleveringsfrist fastsættes af holdets lærer, men som udgangspunkt senest 3 uger efter at forløbet, som lægger op til opgaven, er afsluttet.

 

1. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

 

2. opgave: Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber, begrebsindlæring og evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

 

3. opgave: Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på parallelindlæring og inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

 

4. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde med inddragelse af naturforvaltning og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

Dertil skal den studerende gennem et år følge en biotop og her lave registreringer af såvel plante- som dyreliv, samt klarlægge årstidsdynamikken på biotopen. Forløbet igangsættes i forbindelse med studieturen der ligger i slutningen af 2. semester, eller i starten af 3. semester. Der udarbejdes en poster fra biotopundersøgelserne og resultaterne fremlægges underviser samt hold i slutningen af 4. semester. Det samlede arbejde skal godkendes af underviseren.

 

Fagets samspil med praktik og andre fag

Den studerende skal gennem praktikken:

• tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
• tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog- og begreber
• gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Linjefaget indgår sammen med praktik og de pædagogisk/psykologiske fag i udviklingen af den studerendes lærerfaglige kompetence. Udviklingen kan fx vise sig i en stadig større selvstændighed i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring.

 

Undervisnings- og arbejdsformer.

Undervisningen organiseres som en vekselvirkning mellem holdundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde med feltopgaver, studerendes fremlæggelser, laboratorieøvelser og fagdidaktiske problemstillinger. Herudover foregår en væsentlig del af tilegnelsen af linjefagets indholdsområder som selvstændigt studiearbejde – individuelt og i studiegrupper.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/undersøgende aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

It og medier anvendes som en naturlig del af faget, gennem arbejde med dataloggere til dataopsamling, kameraer fx fra mobiltelefon eller mikroskopkameraer til dokumentation og præsentationer, og generelt medieproduktioner fx billede og film, som didaktisk værktøj til at fascilitere læring i faget. Desuden lægges der vægt på brugen af web 2.0 strategier i kollaborative sammenhænge.

For at tilgodese væsentlige områder af feltbiologien afholdes en feltbiologisk studietur af 5 dages varighed til en dansk lokalitet, som indeholder naturområder og biologiske seværdigheder, der ikke kan undersøges i forbindelse med den daglige undervisning.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende demonstrerer sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen. Den studerende dokumenterer sin deltagelse i studieturen og deltagelse i undervisningen samt gennem selvstændigt studiearbejde som fx feltundersøgelser, laboratoriearbejde og læsning. Den konkrete udmøntning aftales mellem holdet om underviseren.

Der afholdes en feltbiologisk uge/studietur i en egn af Danmark med andre biotoper end dem, der kan nås på en 1-dags ekskursion. Der er mødepligt til den feltbiologiske uge. Studerende der ikke deltager i den feltbiologiske uge udfører en selvstændig feltbiologisk undersøgelse uden mulighed for vejledning og udarbejder en rapport som skal godkendes af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren.

 

Titel	1.  opgave
Type/Form	Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Semestrets slutning

 

Titel	2. opgave
Type/Form	Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber, begrebsindlæring og evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Semestrets slutning

 

Titel	3. opgave
Type/Form	Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde med inddragelse af naturforvaltning og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Semestrets slutning

 

Titel	4. opgave
Type/Form	Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på parallelindlæring og inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Semestrets slutning

 

Titel	Ekskursioner i naturen
Type/Form	Deltagelse
Omfang	Mindst tre ekskursioner
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Science center
Type/Form	Deltagelse
Omfang	Mindst ét besøg udover studieturens besøg
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Mundtlig fremlæggelse
Type/Form	Mundtlig fremlæggelse
Omfang	Deltagelse i planlægning af og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Studietur/feltbiologisk uge
Type/Form	Deltagelse
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Sikkerhedskursus
Type/Form	Deltagelse
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Titel	Årsbiotoparbejde
Type/Form
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Sikkerhedskursus

I forløbet skal man deltage i et sikkerhedskursus, som er en forudsætning for at kunne arbejde i naturfagslokalerne, samt som en forudsætning for at kunne gå til eksamen i faget.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i biologi.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Prøven omfatter: En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet fra en lodtrukken opgave blandt de 4 skriftlige indstillingsopgaver hvis titel og disposition er godkendt af underviseren. Der arbejdes både mundtligt og praktisk.
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering)	Der gives 2 dages forberedelsestid efter lodtrækning blandt de 4 indstillingsopgaver. 45 min. prøvtid .
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Opfyldelse af deltagelsespligt og godkendte indstillingsprodukter.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skala. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til

1. at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog,
2. at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression,
3. at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov,
4. at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte elev eller grupper af elever og
5. at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget dansk som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1. Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på baggrund af elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater.
2. Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf.
3. Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i at analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og sprogtilegnelsesmuligheder.
4. Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte de tosprogede elevers faglige udvikling.
5. Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum.

1. Sprog og sprogbrug

Indholdet er:

1. Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn.
2. Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv.
3. Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering.
4. Kontrastiv analyse og sprogtypologi.
5. Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser.
6. Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv.
7. Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum.

2. Andetsprogstilegnelse og tosprogethed

Indholdet er:

1. Andetsprogstilegnelse.
2. Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog.
3. Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse.
4. Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen.
5. Sproglig bevidsthed.
6. Sproglig evaluering.

3. Andetsprogspædagogik

Indholdet er:

1. Andetsprogspædagogiske arbejdsformer.
2. Sprog- og kulturpædagogik.
3. Læse- og skriveudvikling på andetsproget.
4. Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier.
5. Lytteforståelse og lyttestrategier.
6. Udvikling af tosprogede elevers ordforråd.
7. Udtale og udtaleundervisning.
8. Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspektiv.
9. It-baserede arbejds- og kommunikationsformer.

Dansk som andetsprog på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget dansk som andetsprog består af en række studieforløb med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, der alle indeholder fagdidaktiske overvejelser. Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske studieforløb ud fra et helhedssyn på sprog, kultur, samfund og identitet, andetsprogstilegnelse, formidling og evaluering. De studerende tilegner sig både selvstændigt og i samarbejde med hinanden kompetencer inden for dansk som andetsprogs kerneområder, og det forventes, at den studerende deltager aktivt i alle områder, der vedrører undervisningen.

Der inddrages løbende aktuelle nationale og internationale publikationer og forskningsresultater, der giver de studerende baggrund for at følge udviklingen i faget og for selv at påvirke udviklingen i forhold til undervisningspraksis.

 

Praktikken

I praktikken tilegner den studerende sig praktiske forudsætninger, der sammen med den teoretiske viden giver forudsætninger for, at den studerende udvikler sig til en reflekteret sproglærer, der kan gennemføre, tilrettelægge og evaluere sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Mindst to af studieprodukterne er knyttet til praktikken.

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske studieforløb i samarbejde med de studerende:

• Sprog, identitet og kultur, kulturteori og kulturopfattelser
• Andetsprogspædagogik herunder læsning i andetsprogsperspektiv
• Andetsprogstilegnelse herunder intersprogsanalyse
• Sprogets rolle i alle skolens fag, læreren som sproglig vejleder

Med henblik på at fremme de studerendes faglige fordybelse, systematiske selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til praktikken og til fire af de tematiske forløb følgende skriftlige og mundtlige studieprodukter.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

 

Titel	Sprog, identitet og kultur
Type/form	Et feltarbejde. Skriftlig analyse af interview med lærer/elever fra praktikskole eller anden skole
Omfang	Maks. 10 sider à 2600 enheder inklusiv to siders udskrift af interview
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig respons
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 1. semester

 

Titel	Læsepædagogisk analyse af læremidler i andetsprogsperspektiv
Type/form	Mundtlig. Fremlægges på holdet
Omfang	Et hand-out til holdet. 30 min. fremlæggelse pr. gruppe
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig fra opponentgruppe og fra underviser
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Intersprogsanalyse
Type/form	Skriftlig intersprogsanalyse af en eller flere elevtekster indsamlet i praktikken
Omfang	Maks. 10 sider à 2600 enheder
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig fra underviseren
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Dansk som andetsprog i skolens fag. Læreren som sproglig vejleder
Type/form	Skriftlig analyse af et læremiddel fra et af skolens fag og mundtlig fremlæggelse af hovedpunkterne fra analysen
Omfang	Maks. 5 siders skriftlig opgave og 30 min. til mundtlig fremlæggelse
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Skriftlig respons fra underviseren på opgaven og mundtlig respons fra opponentgruppe og underviser på fremlæggelsen
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren. Senest ved udgangen af 4. semester

 

Møde- og deltagelsespligt

Godkendelse af alle fire studieprodukter er en betingelse for at opfylde møde- og deltagelsespligten og for at kunne indstille sig til prøve. Ved manglende opfyldelse skal den studerende skrive en af underviseren udleveret erstatningsopgave, som afleveres ved det pågældende semesters udgang. Der gives ikke respons, men opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt.

Hvert semester indeholder et obligatorisk mundtligt oplæg i grupper og et hverv som opponentgruppe, som de studerende er forpligtet på for at opfylde møde- og deltagelsespligten. Ved manglende opfyldelse skal den studerende skrive en af underviseren udleveret erstatningsopgave, som afleveres ved det pågældende semesters udgang. Der gives ikke respons, men opgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt.

Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som pædagogisk værktøj i forbindelse med undervisningen, med holdets interne kommunikation og med udarbejdelse og fremlæggelse af studieprodukter. De studerende er forpligtet på at anvende holdets elektroniske rum efter anvisning fra underviseren.

Fra linjefagets start anlægger den studerende en portfolio, der giver mulighed for refleksion og medvirker til at dokumentere den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den studerendes arbejdsprocesser og progression. To gange i studieforløbet danner portfolioen udgangspunkt for en evaluerende studiesamtale med underviseren.

Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag

Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I linjefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter inden for sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og andetsprogspædagogik, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige sprogfag. 

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk som andetsprog.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/ 36 ECTS
Type	Centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.
Form	Skriftlig prøve: Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig prøve: Den mundtlige, individuelle prøve består af to dele: 1. Intersprogsanalyse af lodtrukken elevtekst med 45 min. forberedelse. 2. Samtale på baggrund af synopsis på max. 5 sider. Emnet for synopsis defineres af den studerende med afsæt i lodtrækning mellem de fire godkendte studieprodukter. Synopsis afleveres en uge efter lodtrækningen.
Varighed – ved mundtlig prøve (inkl. votering)	Skriftlig prøve: 6 timer. Mundtlig prøve: 45 min. forberedelse og 45 min. prøve ligeligt fordelt mellem opgaven og intersprogsanalysen
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	1. Fire godkendte studieprodukter. Opgaverne bedømmes og godkendes af underviseren. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren. 2. Fire mundtlige oplæg og fire opponenthverv.
Karaktergivning	Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen: én for den skriftlige prøve og én for den mundtlige prøve. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved mundtlig prøve. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle

1. en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget,
2. undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,
3. virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,
4. undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser,
5. brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen,
6. anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og
7. anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.
8. Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er arbejdet med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder:

1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering.
3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser.
5. Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner.
6. Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.
7. Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og engagement i naturvidenskab.
8. Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.
9. Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet.
10. Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.
11. Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.
12. Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp.

I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:

1. Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.
2. Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.
3. Felter og kræfter.
4. Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.

I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:

1. Naturfænomener og deres udforskning.
2. Omverdensforståelse.
3. Kemiske og fysiske stofkredsløb.
4. Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.
5. Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.
6. Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.
7. Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.

I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:

1. Elementer af videnskabsteori og -filosofi.
2. Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.
3. Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.
4. Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.
5. Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.

I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:

1. Praktisk og eksperimentelt arbejde.
2. Modeller, animationer og simulationer.
3. Digital og analog dataopsamling.
4. Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.

I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

1. Et obligatorisk sikkerhedskursus med mødepligt, som skal godkendes.
2. Affaldshåndtering og miljøhensyn.
3. Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.
4. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.
5. Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.

Fysik/kemi på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering

På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem underviser og de studerende.

Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og vejledning. Desuden indgår et antal ekskursioner med og uden underviserledelse. Hertil kommer selvstændigt studiearbejde herunder forberedelse til undervisningen.

Dele af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med holdets øvrige undervisere fx i forbindelse med det pædagogisk integrerede element.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre hovedparten af fagets praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Herunder arbejdes med udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling, simulering af forsøg  og som fremlæggelsesredskab.

 

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog
3. gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som mere uformelle læringsrum.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende udarbejder 6 opgaver à maksimalt 15 normalsider plus evt. bilag. Til hver opgave udarbejdes desuden en eksamensdisposition à 1 normalside- Opgaven og den tilhørende disposition danner udgangspunkt for den praktisk/mundtlige eksamen. Hver opgave skal tage udgangspunkt i et fagdidaktisk tema, der er relevant for undervisningen i folkeskolen og munde ud i et begrundet undervisningsforløb. Opgavernes fagdidaktiske temaer defineres nedenfor. Mindst én af opgaverne skal inddrage brug af dataloggerudstyr. Oplæg til opgaverne i øvrigt samt kriterier for godkendelse defineres nærmere af underviseren.

 

Titel	1. opgave
Type/Form	Fokus på risici og sikkerhedsforanstaltninger i fysik/kemi-lokalet. Skriftlig. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest ved udgangen af fagets første semester.

 

Titel	2. opgave
Type/Form	Fokus på faglig progression fra natur/teknik til fysik/kemi. Skriftlig. Opgaven udarbejdes individuelt.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester.

 

Titel	3. opgave
Type/Form	Fokus på naturfaglige arbejdsmetoder gennem eksemplarisk praktisk/eksperimentelt arbejde. Skriftlig. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester.

 

Titel	4. opgave
Type/Form	Fokus på faglig læsning. Opgaven udarbejdes i grupper à 2-3.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest ved udgangen af fagets tredje semester.

 

Titel	5. opgave
Type/Form	Fokus på fysik/kemi udenfor skolen og læring i eksterne læringsmiljøer. Opgaven udarbejdes individuelt.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest medio april i fagets fjerde semester.

 

Titel	6. opgave
Type/Form	Fokus på evaluering af fysik/kemi-undervisning. Opgaven udarbejdes individuelt.
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist	Afleveres senest medio april i fagets fjerde semester

 

Titel	Sikkerhedskursus
Type/Form	Deltagelse
Omfang
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons
Afleveringsfrist

 

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og gennem både eksperimentelt og teoretisk arbejde med faget.

Fagets seks opgaver skal være afleverede ved de specificerede fristers udløb og de seks eksamensdispositioner skal foreligge på „store afleveringsdag“ (ultimo fagets fjerde semester).

Holdets underviser vurderer om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i fysik/kemi.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Praktisk/mundtlig, individuel prøve.
Form	Samtale på baggrund af den studerendes præsentation, demonstration og uddybning af én af de afleverede eksamensdispositioner. Dispositionen udtrækkes ved skjult forhåndslodtrækning.
Varighed (inkl. votering)	Forberedelsestid: Den studerende meddeles hvilken eksamensdisposition, der er udtrukket 1½ time før prøven. Selve prøven varer 45 min.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	1. Opfyldelse af deltagelsespligten for linjefaget fysik/kemi. 2. 6 opgaver à maks. 15 normalsider plus evt. bilag. 3. 6 eksamensdispositioner à 1 normalside. 4. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i folkeskolen.

Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse.

Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

1. planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af skolefaget geografi,
2. inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1-9. klasse samt i andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,
3. anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder med henblik på undervisning i skolefaget,
4. begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller aktuelle problemstillinger,
5. skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt,
6. medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og naturfagsundervisningen, der fremmer elevernes læring og
7. planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

1. Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmaterialer.
2. Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab og -forståelse.
3. Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme elevernes læring.
4. Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder kunne vurdere og udforme læseplaner.
5. Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder inden for undervisning i faget.
6. Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

1. Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige naturgeografiske processer og udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme i naturen.
2. Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og udbredelsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske, produktionsmæssige og politiske forhold.
3. Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem menneskers levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og udviklingsproblemer.
4. Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår og på relationer mellem verdens stater og folkeslag.
5. Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde med aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv.
6. Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder iagttagelse, fortolkning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som ekskursioner og feltarbejde.
7. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget.

Geografi på Institut for Skole og Læring - Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering

Undervisningen i linjefaget geografi er organiseret i en række natur- og kulturgeografiske temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Det naturgeografiske emneområde udgør: geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, klimatologi og hydrologi. Det kulturgeografiske emneområde udgør: befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens geografiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

 

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken:

• tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen.
• tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber.
• gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Der indgår et antal ekskursioner og studiebesøg. Desuden skal de studerende udarbejde 6 indstillingsopgaver à 10 sider inkl. bilag. Kravet til opgavens længde reguleres efter gruppestørrelse på følgende måde:

• Én studerende afleverer 10 normalsider inkl. bilag
• To studerende i samme gruppe afleverer 13 normalsider inkl. bilag
• Tre studerende i samme gruppe afleverer 15 normalsider inkl. bilag

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Fra linjefagets start påbegynder de studerende en portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede studiearbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression. Portfolien skal ved afslutning af andet år af linjefaget som minimum indeholde:

• De 6 skriftlige indstillingsopgaver (beskrevet under undervisnings- og arbejdsformer)
• Skriftlig dokumentation for deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region.
• Skriftlig dokumentation for deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
• Skriftlig dokumentation for deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner.

 

Titel	Opgave 1: Fagligt fokus på landskabsdannelse. En naturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad
Type/Form	Skriftlig
Omfang	13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 1. studieår på linjefaget

 

Titel	Opgave 2: Fagligt fokus på kulturlandskabets udvikling. En kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad
Type/Form	Skriftlig
Omfang	13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven
Bedømmelse	Bestået /ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 1. studieår på linjefaget

 

Titel	Opgave 3: Fagligt fokus på de naturgeografiske fagdiscipliner
Type/Form	Skriftlig
Omfang	10 normalsider inkl. bilag, udarbejdes individuelt. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i et selvvalgt tema inden for en naturgeografisk disciplin
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 1. studieår på linjefaget

 

Titel	Opgave 4: Fagligt fokus på de kulturgeografiske fagdiscipliner
Type/Form	Skriftlig
Omfang	10 normalsider inkl. bilag, udarbejdes individuelt. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i et selvvalgt tema inden for en kulturgeografisk disciplin
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 1. år på linjefaget

 

Titel	Opgave 5: Fokus på faglig læsning
Type/Form	Skriftlig
Omfang	13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse hvor faglig læsning og skrivning er i fokus
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 2. år på linjefaget

 

Titel	Opgave 6: Fagligt fokus på feltarbejde og ekskursioner som metode i geografi
Type/Form	Skriftlig
Omfang	13-15 normalsider inkl. bilag, afhængigt af antal studerende i gruppen. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt lokalitet/ ekskursion omfatte didaktiske overvejelser samt konkrete forslag til feltarbejde, som kan udføres af elever fra 7.-9. klasse samt tilhørende ekskursionsmaterialer
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 2. år på linjefaget

 

Titel	Fagligt relevant tema eller en udenlandsk region
Type/Form	Mundtlig fremlæggelse
Omfang	2-3 timers fremlæggelse/undervisning
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af 2. år på linjefaget

 

Titel	Mindst 6 heldagsekskursioner
Type/Form	Planlægning og deltagelse
Omfang	6 gange 6 timer
Bedømmelse	Bestået/ikke bestået
Respons	Mundtlig
Afleveringsfrist	Udgangen af

 

De studerende skal desuden udarbejde skriftlige oplæg til ekskursioner og gennemføre en række planlægningsøvelser med mundtlige fremlæggelser. Disse skal tage udgangspunkt i regionalgeografi, temaer og fagdidaktik, og sigte mod erhvervelse af faglige metoder og fagdidaktiske kompetencer.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktiske/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes ved dataopsamling- og registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i geografi.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Eksaminationen omfatter: 1. Et lodtrukkent, individuelt spørgsmål inden for eksamensgrundlaget. 2. En samtale om, og en praktisk fremvisning af et selvvalgt studieprodukt fra den studerendes godkendte portfolio.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter samt 45 minutters forberedelse.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af den studerendes portfolio, som består af godkendte studieprodukter.
Karaktergivning	Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

 

Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og karakterisere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
2. at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,
3. at udarbejde planer for undervisning og læring, der passer til elevernes niveau, og hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
4. at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske bevidsthed og historiekultur,
5. at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger,
6. at anvende videnskabelige teorier og metoder,
7. at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse samt kendskab til forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
8. at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger,
9. at reflektere over it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen,
10. at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1. Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.
2. Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.
3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.
4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.
5. Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.
6. Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.
7. Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget
8. Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan
9. Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.
10. Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.
11. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.
12. Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.
13. Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.
14. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.
15. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.
16. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden.
17. Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser.
18. Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.
19. Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.
20. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.
21. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.
22. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.
23. Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog udgår den interne delprøve. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.

 

Historie på Institut for Skole og Læring - Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget består af syv tema eller emneforløb, som dækker følgende områder:

1. Introduktion: Overblik og sammenhænge
2. Udeskole og eksterne læringsrum
3. Dansk historie
4. Europæisk historie
5. Historisk emne udenfor Europa
6. Kulturmøder
7. Historiedidaktik i teori og praksis

 

Forløbenes rækkefølge (med undtagelse af intro-forløbet) afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. Med undtagelse af intro-forløbet, er der til hvert forløb tilknyttet et studieprodukt (se nedenfor under punktet Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter)

Der skal i hvert forløb afsættes tid til refleksion over temaets eller emnets anvendelighed i forhold til uddannelsens sigte og de mål, der skal opfyldes ved eksamen. Denne refleksion kan foregå som gruppedrøftelse på holdet, f.eks. i forbindelse med opstarten og afslutningen af et forløb, og/eller i et samarbejde mellem underviser og den enkelte studerende, f.eks. som led i en vejledning eller respons i arbejdet med et studieprodukt.

 

Studie- og undervisningsformer

Der arbejdes med varierede studie- og undervisningsformer. I undervisningen indgår præsentation, brug og vurdering af digitale præsentationsværktøjer og programmer.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende skal have godkendt seksstudieprodukter for at blive indstillet til eksamen. Studieprodukterne udarbejdes og afleveres i forbindelse med historiefagets forløb 2-7. De nærmere krav, rammerne og afleveringsfristen for hvert af studieprodukterne fastsættes af underviseren ved begyndelsen af et forløb. Produktet i forløbet ”Historiedidaktik i teori og praksis” kan kobles til andre opgaver i forbindelse med praktikken.

 

Titel	Studieprodukt A
Type/Form	En skriftlig fagdidaktisk opgave med en problemstilling (problemformulering) og angivelse af anvendt litteratur og kilder. Produktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.
Omfang	Maks. 5 normalsider, eksklusiv litteraturlisten
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Studieprodukt B
Type/Form	En skriftlig historiefaglig opgave med en problemstilling (problemformulering) og angivelse af anvendt litteratur og kilder. Kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.
Omfang	Maks. 10 normalsider, eksklusiv litteraturlisten
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Studieprodukt C
Type/Form	Udarbejdelse og fremlæggelse af et færdigt læremiddel som formidler et emne eller tema med en problemstilling. Endvidere afleveres der skriftligt en faglig og/eller en didaktisk refleksion over læremidlets indhold og udformning samt en problemformulering og en angivelse af anvendt litteratur og kilder. Studieproduktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.
Omfang	(Svarende til) maks. 10 normalsider, eksklusiv litteraturliste.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Titel	Studieprodukt D-F
Type/Form	Et færdigudarbejdet læremiddel eller en skriftlig dokumentation og/eller undervisning af medstuderende. Der skal altid i tilknytning til produktet skriftligt afleveres en faglig og/eller en didaktisk refleksion over emnet samt en problemformulering og en angivelse af anvendt litteratur og kilder. Studieproduktet kan laves enkeltvis eller i grupper af højst 3 personer.
Omfang	(Svarende til) maks. 5 normalsider, eksklusiv litteraturliste.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.
Afleveringsfrist	Fastsættes af underviseren.

 

Rækkefølgen af studieprodukterne afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. Underviserens godkendelse af studieprodukterne vedrører udelukkende formelle forhold. Alle studieprodukter skal senest være godkendt 1. april på andet studieår.

Til hvert af de seks forløb, hvor der afleveres studieprodukt, formuleres to problemstillinger (problemformuleringer). Den ene er fælles for hele holdet, og formuleres af underviser og hold sammen. Den ene skal være fagdidaktisk og den anden historiefaglig. Dette princip kan fraviges ved det historiedidaktiske forløb. Disse i alt tolv problemstillinger (problemformuleringer) udgør fagets afsluttende eksamensspørgsmål.

På studiets Store Afleveringsdag, afleverer den enkelte studerende de seks problemstillinger (problemformuleringer) med tilknyttede litteraturlister, som de formulerede i tilknytning til deres godkendte studieprodukter (de må gerne være revideret jf. respons på studieproduktet). I det afleverede skal det klart fremgå, hvilket af historiefagets seks forløb hver af problemformuleringerne og litteraturlisterne er tilknyttet. 

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i faget historie.

 

Prøve

Den mundtlige prøve er individuel og der er forberedelsestid

 

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	Mundtlig, individuel prøve.
Form	Samtale med udgangspunkt i to eksamensspørgsmål. Den studerende trækker lod mellem fagets seks forløb med hver de to tilknyttede problemstillinger (problemformuleringer). Resultatet af lodtrækningen offentliggøres for den studerende ved prøvens start. Der gives forberedelsestid (45 min.) og hjælpemidler er tilladt.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve	Seks godkendte studieprodukter
Karaktergivning	Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Ekstern censur.

 

Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

1. grundlæggende alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,
2. at anvende oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,
3. at anvende viden om og forståelse af grundlæggende humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,
4. at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling med udgangspunkt i basale evalueringsmetoder og herudfra udarbejde læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer,
5. at anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og
6. at inddrage enkle former for it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er:

1. Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.
2. Den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet.
3. Læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive.
4. Eksempler på integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter.
5. Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori.
6. Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning.
7. Basale evalueringsmetoder til afdækning af færdigheder og kundskaber.
8. Kendskab til undervisningsmidler, herunder it, med fokus på læringsaspekter.
9. Viden om de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser.
10. Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og fysiologisk perspektiv.
11. Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra forsknings- og udviklingsarbejde.

Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

1. Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter.
2. Betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.
3. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder, herunder sundhed, i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
4. Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier.
5. Sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.

Idræt på Institut for Skole og Læring – indholdsbeskrivelse og prøveform

På Institut for Skole og Læring lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 1/2 til praksis og ca. 1/2 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske- og humanistiske idrætsteori og dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eksempelvis kropsbasis og boldbasis samt specifikke discipliner, emner og kulturer i idrætten. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for følgende indholdsområder:

• Legeaktiviteter
• Kropsbasis
• Musik, bevægelse og udtryk (MBU)
• Løb, spring, kast – atletik
• Boldbasis, boldspil
• Redskabsaktiviteter, redskabsgymnastik
• Natur- og udeliv

De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.

Vi bestræber os på at få teori og praksis til at spille sammen. Vi søger desuden at rette teori og praksis mod professionen ved i videst mulig omfang at relatere til folkeskolen og praktikfaget gennem inddragelse af erfaringerne fra praktikforløbene, Eventuelt i samarbejde med de omkringliggende skoler.

I faget arbejder vi med at inddrage ikt i områder hvor det naturligt kan anvendes i idrætsundervisningen. Det kan være i form af registrering af puls, beregninger af energi- og stofskifte, videoanalyse af bevægelser, præsentationer af idrætsfaglig viden m.m.

Fagets internationale dimensioner forsøges tilgodeset gennem international forskning, sammenligninger af dansk skoleidræt med skoleidræt i andre lande, visit af/hos idrætslærerstuderende i andre lande og/eller afprøvning af andre idrætsaktiviteter fra andre nationer og kulturer.

Idrætsfagets udvikling belyses bl.a. gennem præsentation af national og international idrætsforskning.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Der skal i løbet af linieforløbet i idræt udarbejdes i alt 5 studieprodukter, der knytter sig til følgende indholdsområder:

1. Boldbasis
2. Opvarmning
3. Fagdidaktik, evt. i tilknytning til besøg af skoleklasser
4. Musik, bevægelse og udtryk

1. En individuel tre timers skriftlig prøve

Indstillingsprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 5 studerende.

 

Titel	Boldbasis
Type/Form	Skriftlig opgave som ledsager et boldspil udarbejdet individuelt eller i grupper på maks. 5 personer
Omfang	5-10 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 6. semester

 

Titel	Opvarmning
Type/Form	Skriftlig opgave som ledsager et opvarmningsprogram i praksis udarbejdet individuelt eller i grupper på maks. 5 personer
Omfang	5-10 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 6. semester

 

Titel	Fagdidaktik, evt. i tilknytning til besøg af skoleklasser
Type/Form	Skriftlig opgave. Udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 5 personer
Omfang	5-10 normalsider.
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Titel	Musik, bevægelse og udtryk
Type/Form	Skriftlig opgave som ledsager et praktisk eksempel på MBU. Udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 5 personer
Omfang	5-10 normalsider
Bedømmelse	Godkendt/ikke godkendt
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Titel	Idrætsteori
Type/Form	Skriftlig individuel prøve uden hjælpemidler
Omfang	Tre timers skriftlig prøve
Bedømmelse	Prøven vurderes med en score hvor den studerende skal have 60 % af de mulige point for at få opgaven godkendt. Godkendes prøven ikke skal den studerende op til en ny prøve. Der gives maximalt tre forsøg. Godkendes opgaven ikke i tredje forsøg må den studerende skrive en erstatningsopgave.
Respons	Opgavens score og evt mundtlig respons på opgaven
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Titel	„Orienteringsaktiviteter“
Type/Form	Kursus – ofte med en dag på Instituttet og 2 dage i et nærliggende orienteringsområde/skov
Omfang	16 lektioner
Bedømmelse	Godkendes ved min. 80 % fremmøde. Godkendes deltagelsen ikke må den studerende deltage på et kursus i orienteringsaktiviteter med et af instituttets øvrige hold for at opfylde deltagelsespligten. Det er den studerendes eget ansvar at indhente informationer om de øvrige holds ture.
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Titel	„Friluftsliv“
Type/Form	Friluftstur hvor holdet er på tur og arbejder med friluftslivsaktiviteter – ofte ledsaget af en mindre opgave som dokumenterer turen
Omfang	Flere dages varighed
Bedømmelse	Godkendes ved min. 80 % fremmøde. I tilfælde af at det er umuligt for den studerende at deltage på turen skal den studerende skrive en erstatningsopgave på 5-10 sider.
Respons	Aftales med underviseren
Afleveringsfrist	Opgaven skal være godkendt senest primo april på 8. semester

 

Afløsning

Der kan i faget afløses op til 15 % af fagets indhold. Det er indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningen består af mødepligt (min. 80 %) til de praktiske undervisningslektioner og en skriftlig opgave ( 5-7 sider uanset gruppestørrelse).

Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til afløsning skal den studerende inddrage området atletik til sin afsluttende prøve.

 

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS	0,6 ÅV/36 ECTS
Type	A) Praktisk, individuel prøve B) Mundtlig og skriftlig del
Form	Prøven består af to dele: Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program. Mundtlig del. Samtale på baggrund af et skriftligt oplæg (maks. 5 sider), der udarbejdes med udgangspunkt i lodtrækning mellem fire overordnede emner. Oplægget skal relateres og perspektiveres til det alsidige program. Oplægget afleveres en uge efter den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Varighed (inkl. votering)	45 minutter pr. studerende. Ved gruppeprøve anbefales det at tiden fordeles på følgende måde: – En studerende: 15 minutter til praksis og 30 min. til den mundtlige del. – To studerende: 30 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del. – Tre studerende: 45 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del. – Fire studerende: 60 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.
Grundlag for bedømmelse	Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlaget.
Betingelser for indstilling til prøven	6 godkendte studieprodukter. Godkendt kursus i friluftsliv. Godkendt kursus i orienteringsaktiviteter.
Karaktergivning	Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af den viste praksis, og den mundtlige præstation. .Ekstern censur.