Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Studieordning 2011 – Frederiksberg

1. Indledning

Studieordningen for Læreruddannelserne Metropol er udarbejdet på baggrund af

Studieordningen gælder for studieåret 2011/2012 for årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. 
Desuden gælder studieordningen for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004 og evt. ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger.

Undervisningsministeriet har i skrivelse af 2. marts 2010 (sagsnr. 188.45C.021) givet tilladelse til en række standardforsøg med læreruddannelsen. Ydermere har læreruddannelserne Metropol fået tilladelse til at oprette to særlige profillæreruddannelser. Vilkårene for de aktuelle årgange er således meget forskellige og kompleksiteten i den konkrete tilrettelæggelse lige så.

Ved fremtidige justeringer af studieordningen (én gang årligt) vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt eller for allerede påbegyndte fag. Ændringer i linjefag á 1,2 årsværk/72 ECTS kan ske i fagets specialiseringsforløb/anden del og derved få gyldighed for studerende, der har afsluttet delprøve i faget. Ændringer i linjefag á 0,6 årsværk/36 ECTS vil få gyldighed for årgange, der starter på faget men ikke for årgange, der har afsluttet første år af faget. Dispensation her fra kan søges hos studierektor, når underviser og et hold er enige heri.

  • lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og
  • bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 408 af 11. maj 2009).

2. Uddannelsens varighed og struktur

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2-3

Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år. Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor.

Der henvises i øvrigt til studieordningens afsnit om profillæreruddannelserne, der er sammensat forskelligt fra nedenstående.

Struktur på læreruddannelsen Metropol
  1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår
Praktik – i alt 24 uger *  
Kristendomskundskab / Livsoplysning / Medborgerskab        
Obligatoriske linjefag – Dansk, Engelsk, Matematik, Naturfag      
Pædagogik        
Psykologi        
Almen didaktik        
Linjefag – 2 fag på 0,6 årsværk eller      
     
Linjefag – 1 fag på 1,2 årsværk      
Professionsbachelorprojekt        

Fagenes vægt og omfang i uddannelsen

Fag ECTS
(European Credit
Transfer System)
Årsværk
Fællesfag
Praktik 36 0,6
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) 16,8 0,28
De pædagogiske fag 33 0,55
Almen didaktik 15 0,25
Psykologi 9 0,15
Pædagogik 9 0,15
Professionsbachelorprojekt 10,2 0,17
Linjefag obligatoriske 1,2
Dansk – fællesforløb 36 0,6
Dansk – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6
Dansk – aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6
Engelsk (forsøg) 72 1,2
Naturfagligt fællesforløb (forsøg) 36 0,6
Matematik – fællesforløb 36 0,6
Matematik – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6
Matematik – aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6
Linjefag ikke-obligatoriske 1,2
Engelsk 72 1,2
Historie 72 1,2
Idræt 72 1,2
Linjefag 0,6
Billedkunst 36 0,6
Biologi 36 0,6
Dansk som andetsprog 36 0,6
Fysik/kemi 36 0,6
Geografi 36 0,6
Historie 36 0,6
Hjemkundskab 36 0,6
Idræt 36 0,6
Kristendomskundskab/religion 36 0,6
Materiel design 36 0,6
Natur/teknik 36 0,6
Musik 36 0,6
Samfundsfag 36 0,6
Specialpædagogik 36 0,6
Tysk 36 0,6
Frivillige kurser
Færdselslære inkl. førstehjælp
Sundheds- og seksualundervisning & familiekundskab
Uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Det praktisk-musiske fagområde
Skrivning/retorik
Drama og teater
Korsang
Pædagogisk ledelse
3 0,05
Svømmelæreruddannelsen 6 0,1

Læreruddannelserne Metropol udbyder ikke linjefaget fransk.

Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System).

Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m.

Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca. 1650 arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca. 27-28 arbejdstimer for en „normal-studerende“.

Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen.

Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS).

Sammensætningen af linjefag på 2,4 årsværk kan ske på følgende tre måder:

  1. Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk), yderligere aldersspecialisering i samme linjefag (0,6 årsværk) samt ét yderligere linjefag (0,6 årsværk)
  2. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt ét yderligere linjefag (1,2 årsværk)
  3. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt to yderligere linjefag (á 0,6 årsværk)

Mulighederne vil være forskellige, afhængig af hvilken årgang, den studerende følger.

Se også afsnit 5 om adgang til linjefag.

De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende i løbet af deres uddannelse. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at alle læreruddannelsessteder tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Læreruddannelserne Metropol udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser.

3. Antal lektioner og vejledningstimer

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen §4

Læreruddannelsen udmelder i starten af et studieår et samlet bruttotimetal til de enkelte fag. Fagets underviser planlægger herefter i samarbejde med de studerende, hvorledes disse bruttotimer skal fordeles. Ved en holdstørrelse på mindst 24 studerende er det muligt at fordele timerne således, at lektions- og vejledningstimetallet svarer til nedenstående skema:

Fag

Undervisningstimetal
pr. fag, typisk afviklet
som holdundervisning

Vejledningstimetal
pr. fag, typisk afviklet i
grupper af gns. to stud.

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab

112

2,5

Almen didaktik

100

2,5

Psykologi

60

1,75

Pædagogik

60

1,75

Dansk – fællesforløb

240

6

Dansk – begynder- og mellemtrin

240

6

Dansk – mellem- og sluttrin

240

6

Naturfag – fællesforløb

240

6

Naturfag – natur/teknik (spec)

240

6

Naturfag – fysik/kemi (spec)

240

6

Matematik – fællesforløb

240

6

Matematik – begynder- og mellemtrin

240

6

Matematik – mellem- og sluttrin

240

6

Engelsk

480

12

Historie

480

12

Idræt

480

12

Billedkunst

240

6

Biologi

240

6

Dansk som andetsprog

240

6

Geografi

240

6

Historie (36 ECTS)

240

6

Hjemkundskab

240

6

Idræt (36 ECTS)

240

6

Kristendomskundskab/religion

240

6

Materiel design

240

6

Musik

240

6

Samfundsfag

240

6

Specialpædagogik

240

6

Tysk

240

6

Det vejledende timetal reguleres i forhold til holdstørrelser jævnfør aftale om undervisernes arbejdstid. Ved holdstørrelser lavere end 19 reduceres bruttotimerne for det enkelte hold med 28 bruttotimer. Dette reducerer hovedsagligt antallet af vejledningstimer, da antallet af studerende, der skal vejledes er lavere. Ved holdstørrelser lavere end 15 sker der en yderligere reduktion. Til gengæld øges det samlede timetal ved holdstørrelser større end 24.

For praktikfaget gælder følgende timetal for alle fire studieår:

  • Praktiktimer: 283-347 timer (afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler)
  • Praktikvejledningstimer: 48 timer (2 timer pr. uge pr. gruppe)
  • Praktikundervisningstimer: 16 timer

Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder.

4. Progression i uddannelsen

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 22-24

Praktikken som grundstamme

Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med.

Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende.

Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling.

Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktisk/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer.

Det sker bl.a ved at give den studerende en øget grad af bevidsthed omkring anvendelsen af vi-denskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Desuden ved gradvis at øge den studerendes praktiske og pædagogiske horisont ved f.eks. at starte uddannelse og praktik med et fokus på sam-spillet med børn i almindelighed til også at arbejde med børns udviklings- og læreprocesser og børn som elever. Ligeledes ved at starte uddannelse og praktik med en fokus på egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden- og ind-holdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner.

Praktikfaglig progression

Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold – undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen.

Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet

Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence.

Til hver praktikperiode er således knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for underviserens indstilling til bedømmelse i praktik. For hvert professionsprojekt er der med stigende grad af kompleksitet forskellige krav til metode, formidlings- og fremstillingsformer og der stilles stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Der afsluttes med professionsbachelorprojektet, der skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse.

Der er udarbejdet en fælles vejledningspjece om professionsprojekterne med præcisering af fælles rammer og overordnede indholdskriterier.

Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog.

De skriftlige kompetencer, der knytter sig til andre formidlingsformer, tilgodeses også ved tilbuddet om at hold på første årgang har mulighed for at udarbejde en avis om livet på læreuddannelsen, Seminews.

Alle linjefag er desuden forpligtet på at inddrage overvejelser over hvordan faget bidrager til ud-viklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning.

5. Adgang til linjefag

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 39-41

Valg af linjefag

Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de fire obligatoriske linjefag naturfag, engelsk matematik eller dansk. Såfremt den studerende vælger dansk eller matematik skal desuden angi-ves hvilken aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) de ønsker inden for faget på andet studieår.

Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag der udbydes.

Der afholdes orienteringsmøder om linjefagene forud for linjefagsvalget på både første og andet studieår.

Linjefagsorientering første studieår

  • I efterårssemesteret afholdes en linjefagsorientering, hvor de linjefag læreruddannelsen udbyder præsenterer sig selv gennem linjefagslærere, ældre linjefagsstuderende og en folkeskolelærer der underviser i faget.
  • Foreløbigt valg ca. november
  • Som en del af praktikforløbet på første studieår orienteres de studerende af praktikskolen/faglærere på praktikskolen om fagenes placering, omfang og betydning i folkeskolens dagligdag.
  • Der kan søges om ændring af aldersspecialisering på det første obligatoriske linjefag senest 1. marts på første studieår.

Linjefagsorientering andet studieår

  • „Linjefagenes dag“
    I efterårssemesteret afholdes linjefagenes dag, hvor alle linjefag holder åbent hus for anden årgangsstuderende. Anden årgangsstuderende deltager i undervisningen på det pågældende linjefag på en ældre årgang.
  • Endeligt valg af linjefag ca. november.

Adgangskrav til linjefag

I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag.

Fag

Niveau

Karakter ny 7-trins-skala (gl. skala)

Dansk

A-niveau

Mindst én karakter på 7 (gl. 8)

Alle andre linjefag

B-niveau
eller
A-niveau

Mindst én karakter på 7 (gl. 8)
eller
Mindst én karakter på 2 (gl. 6)

Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter

Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag

Fag

Adgangskrav

Dansk

Dansk A

Fysik/kemi og
natur/teknik

Teknikfag A eller
Bioteknologi A eller
Biologi B eller
Fysik B eller
Kemi B eller
Naturgeografi B eller
Teknologi B

Matematik

Matematik B

Engelsk

Engelsk B

Historie

Historie B eller
Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B eller
Idéhistorie B

Idræt

Dans B eller
Idræt B

Billedkunst

Billedkunst C eller
Mediefag B eller
Design C eller
Kulturforståelse B

Biologi

Biologi B eller
Fysik B eller
Kemi B eller
Naturgeografi B eller
Teknikfag A (proces, levn.middel og sundhed)

Dansk som Andetsprog

Dansk A

Geografi

Biologi B eller
Fysik B eller
International økonomi B eller
Kemi B eller
Naturgeografi B

Hjemkundskab
 

Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed  eller 
Bioteknologi A eller
Biologi C eller
Kemi C

Kristendomskundskab/
Religion

Filosofi B eller
Historie B eller
Kulturforståelse B eller
Idéhistorie B eller
Psykologi B eller
Religion B eller
Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B

Materiel design

Teknikfag A - design og produktion eller
Teknikfag A - byggeri og energi eller
Billedkunst C eller
Design C eller
Mediefag B eller
Kulturforståelse B

Musik

Musik B

Samfundsfag

Afsætning B eller
Historie B eller
International økonomi B eller
Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B eller
Virksomhedsøkonomi B

Specialpædagogik

Dansk A

Tysk

Tysk begyndersprog B eller
Tysk fortsættersprog B

Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse og/eller via supplerende fag. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis.

Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår, så man kan få adgang til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje stu-dieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til læreruddannelsen senest 1. september på tredje studieår. 

Realkompetencevurdering

De ovenfor listede adgangskrav til linjefagene kan evt. erstattes af andre typer kompetencer (realkompetencer).

Det er den studerendes ansvar at ansøge og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kun-ne erstatte de formelle kompetencer. Læreuddannelsen kan i vurderingen af realkompetencer for-anstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc.

Ønsker studerende at blive realkompetencevurderet, skal dette meddeles læreuddannelsen i for-bindelse med såvel foreløbigt som endeligt linjefagsvalg (første og andet studieår). Læreuddan-nelsen har fastlagt en ansøgningsprocedure, hvor bl.a. Undervisningsministeriets redskab „min-kompetencemappe.dk“ anvendes. Nærmere information herom fås i forbindelse med linjefagsvalg.

Begrænsning i adgangen til linjefag

Skift mellem linjefag

Det er ikke muligt at skifte mellem de obligatoriske linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet.

Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af læreruddannelsen, kan linjefagsvalg gøres om.

For mange søger et linjefag

Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, læreruddannelsen har mulighed for at oprette.

I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer.

For få søger et linjefag

Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag, eller en linjefagskombination, oprettes det ikke.

6. Møde- og deltagelsespligt

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 42-43

En studerende har efter optagelse på læreruddannelsen pligt til at deltage i uddannelsen.

Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø.

Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen.

Mødepligt

Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisnings- og vejledningsaktiviteter.

Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer:

  • I faget praktik er der mødepligt.
  • første årgang er der mødepligt til al planlagt undervisning, aftalt vejledning samt til tværfaglig uge.
  • I de enkelte fag på 2., 3., og 4. årgang kan der være mødepligt til dele af undervisning, vejledning, ekskursioner mv. Mødepligten er beskrevet under de enkelte fags bestemmelser om deltagelsespligt.
  • I de frivillige kurser er der mødepligt.

At være studerende på Læreruddannelserne Metropol kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På læreruddannelsen er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter.

Ved fravær bliver udeblivelsen registreret.

  • I faget praktik registrerer praktikskolen fravær
  • På første årgang registrerer underviserne fravær
  • Ved aktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang samt i frivillige kurser registrerer undervisererne fravær.

På første årgang: Underviseren registrerer fravær elektronisk efter hver undervisnings- og vejledningsaktivitet med mødepligt. Den studerende kan løbende selv holde øje med det registrerede fravær og har efterfølgende mulighed for at registrere fraværsårsag via Læreruddannelsens intranet.

Manglende opfyldelse af mødepligten

Ved fravær på mere end ca. 15 pct. i en praktikperiode skal den studerende enten „reparere“ eller gå hele praktikperioden om. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik.

Er det registrerede fravær i undervisningsaktiviteter på første årgang 15-20 pct. på et givet tidspunkt i løbet af studieåret, bliver den studerende indkaldt til samtale i vejledningscenteret. Samtalen vil fokusere på årsager til fraværet og muligheder for at sikre opfyldelse af mødepligten fremover. Ved gentagen registrering af fravær over 15-20 pct., samt ved fravær mellem 20-40 pct. på årsbasis omkring 1. april, skal den studerende erstatte den tabte undervisning ved at udarbejde en skriftlig opgave, der enten stilles som hjemmeopgave eller ved en skriftlig prøve.

Hjemmeopgaven stilles ca. primo april med afleveringsfrist ca. en uge senere. Opgaven, der stilles ved en prøve, finder sted på en af læreruddannelsen meddelt dato i løbet af april. Opgaven stilles af fagkoordinatoren i faget/fagene, hvor mødepligten ikke er opfyldt. Hvilken opgaveform, der bliver aktuel i de enkelte fag, meddeles i forbindelse med opgørelsen af mødepligten omkring 1. april.

Hvis opgaven(-erne) ikke afleveres rettidigt eller ikke opfylder de stillede omfangs-, indholds- og formkrav eller hvis en studerendes fravær er større end 40 pct. skal faget eller hele studieåret tages om efter studierektors afgørelse.

Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang, fremgår det af de enkelte fags/elementers studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted. Kompensationen vil fagligt og omfangsmæssigt svare til det ikke-gennemførte.

Fravær ved frivillige kurser over 15-20 pct. betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen.

Andre former for deltagelsespligt

Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være:

  • Skriftlige opgaver
  • Mundtlige oplæg
  • Ekskursioner, studieture
  • Professionsprojekter, herunder forberedelse og efterbehandling
  • Arrangør af ekskursioner, seminarer, workshops
  • Deltagelse i gruppearbejde/faglig studiekreds
  • Undervisning af medstuderende
  • Andre aktiviteter og opgaver (evaluering m.v.)

Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen.

Læreruddannelserne kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via Læreruddannelsernes intranet, Fredsnyt, og fungerer samtidig som prøvetilmelding til det aktuelle studieårs prøvefag.

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten.

Er underviseren fortsat i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studiekontoret og indkaldes til samtale med uddannelsesleder eller studievejleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder at indhente det forsømte.

Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan studierektor fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om.

Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt

Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før Læreruddannelsens fælles afleveringsdato for eksamensopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for den studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til eksamensadministrationen.

Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan studierektor bortvise studerende fra Læreruddannelserne.

Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse

Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder alle på Læreruddannelserne godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle.

Læreruddannelserne Metropol ønsker at understøtte et sådant engagement.

Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter inden for en eller flere af følgende kategorier:

1) Studiepolitiske/-kulturelle/-sociale opgaver

  • Opgaver med arbejdet i DSR/LL
  • Opgaver med arbejdet i FredsIF
  • Opgaver med arbejdet i Kultus
  • Opgaver i forbindelse med frivillige tilbud på læreruddannelsen, fx kor, filmklub, musical, revy, avis

2) Studiepraktiske opgaver

  • Introvejleder
  • Videndeling-projekter eller andre innovative tiltag
  • Aktiv deltagelse i praktikteam

3) Eksterne frivillige opgaver med relevans for lærerprofessionen

  • Opgaver for praktikskoler
  • Opgaver til gavn for børn og unges læring
  • Opgaver inden for tværprofessionelt arbejde
  • Opgaver inden for Campus Frederiksberg/Metropol

4) (Lønnede) studenterhverv på læreruddannelsen

  • I vejledningscenteret
  • Opgaver med faglige samlinger
  • I supportskranken
  • I studieadministrationen
  • I bygningstjenesten
  • Andre studenterjobs

7. Prøve- og eksamensbestemmelser

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2, §§ 44-49 samt
bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

Prøveformer

I forbindelse med afholdelse af prøver på læreruddannelsen kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren/erne i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter første del af 1,2-årsværks linjefagene (eller 72 ECTS). Derudover vil ét af de tre pædagogiske fag blive internt bedømt.

Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/vejleder/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved en anden læreruddannelse eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet.

Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på Læreruddannelserne Metropol og dels i form af hjemmeopgaver.

Bedømmelsesformer

Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på læreruddannelsen. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver.

Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver samt ved praktikfaget.

Eksamens-/prøveforsøg

Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange, hvilket sker i forbindelse med semestertilmelding. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et yderligere eksamensforsøg. Denne dispensation skal søges skriftligt som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning.

Prøver efter første år

Studerende skal indstille sig til prøverne efter 1. studieår. Prøverne efter 1. studieår skal være be-stået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Læreruddannelsen kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Prøvesprog

Sproget ved prøverne på Læreruddannelserne Metropol er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne.

Afmelding prøve/eksamen

Der gælder en særlig afmeldingsfrist, hvis en studerende ikke går til prøve/eksamen. Denne fremgår af læreruddannelsens „Eksamensreglement“, der er tilgængelig på intranettet, Fredsnyt. Studerende kan ikke afmelde sig 1. studieårs prøver.

Eksamensredegørelse

I fagene indgår redegørelse for eksamensgrundlag som et servicedokument, der over for censor, underviser(e) og studerende informerer om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Redegørelse for eksamensgrundlag er et supplement til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og øvrige beskrivelse i studieordning.

Øvrige regler omkring prøver og eksamen

Læreruddannelserne Metropol har et „Eksamensreglement“, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på læreruddannelsens intranet, Fredsnyt, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold.

Skriftlige opgaver på Læreruddannelserne Metropol

Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreud-dannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Læreruddannelsen har udarbejdet „Opgaveskrivning kort og godt“, som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Læreruddannelserne Metropol.

Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Læreruddannelserne Metropol gælder, at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation.

8. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 16

Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag.

Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKT-teknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen.

Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken.

På Læreruddannelserne Metropol foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i s digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på Læreruddannelsernes intranet.

Læreruddannelserne Metropol tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Læreruddannelsen stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende.

Læreruddannelserne Metropol opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde.

I forbindelse med studiestart introduceres studerende til læreruddannelsens it-ressourcer. Dette sker dels som en del af introforløbet, dels som kortere kursusforløb integreret i linjefagenes undervisning.

Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IKT

Formidlingsopgavens formål

Informations- og kommunikationsteknologien præsenteres og udvikles på Læreruddannelserne Metropol i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer.

På 1. årgang, hvor praktikken består dels af fleksibelt tilrettelagt praktik og dels to sammenhængende perioder (en uge og tre uger), er der gode muligheder for at forberede sig mere specifikt og på forhånd aftale med praktiklæreren, hvilket konkret indhold undervisningen skal have. Her ligger den obligatoriske formidlingsopgave, som er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, IKT og praktik.

Målet er:

  1. At de studerende lærer at anvende IKT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge – ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IKT.
  2. Et andet sekundært, men alligevel vigtigt formål er at skabe en mere konkret basis for det første linjefags arbejde med og forberedelse af praktikken.

Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IKT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret:

  • Et elevmateriale
  • En lærervejledning
  • En refleksionsrapport

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Formidlingsopgaven knytter sig til første årgangs linjefag og tilhørende studieordningstekster.

Samspil med andre fag

Formidlingsopgaven udarbejdes i forbindelse med praktikken i og af praktikgruppen, og fagligt knytter opgaven an til det obligatoriske linjefag på 1. årgang. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Opgaven udgør et obligatorisk element og indgår i én af linjefagets obligatoriske indstillingsopgaver og skal bedømmes godkendt/ikke godkendt.

Pædagogisk mediecenter samt biblioteket kan fungere som ressource ved udarbejdelsen af formid-lingsopgaven.

9. Forskningsresultater og innovation

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 17-18

Anvendt forskning og innovation

Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra forsøgs- og udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område, samt fra forskningsfeltet.

Det er derved læreruddannelsens udfordring, at resultaterne fra netop forsknings, forsøgs- og ud-viklingsarbejder udgør afsættet for undervisningen på grunduddannelsen, og at de kommende professionelle bliver i stand til at omsætte forskning- og udviklingsresultater i lærerarbejdet med henblik på at udvikle og forbedre praksis.

I grunduddannelsen betyder det, at vi vil skabe forbindelse mellem forskning og udvikling og sæt-te fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsproces¬ser i praksis. I overensstemmelse med Professionshøjskolen Metropols politik for anvendt forskning og udvik-ling, bruger vi derfor betegnelsen anvendt forskning og udvik¬ling om vores forsknings- og udvik-lingsaktiviteter.

Omsætning af viden i praksis

Med afsæt i undervisningen i de enkelte fag skal den studerende blive i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forbere-delse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis.

Samarbejdet med praksissektoren står i denne forbindelse centralt, og i grunduddannelsen spiller professionsprojektet på 1., 2., 3. og 4. årgang konkret en bærende rolle i omsætningen af viden til praksis. I professionsprojektet forberedes, gennemføres og efterbehandles praktikken i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. Herved sikres at der skabes forbindelse mellem forskning, udvikling og praksisudvikling, og der sættes fokus på, hvordan viden kan ud-vikles gennem og omsættes i udviklingsproces¬ser i praksis. Dels sådan at ny anvendt forskning bliver kendt og anvendt af de kommende professionelle. Dels sådan at problemer fra praksis bliver formuleret, undersøgt og forsøgt løst i professionsprojektet.

Anvendt forskning i professionsbachelorprojektet

Forskningsviden er en central del af professionsbachelorprojektet som et generelt krav. De stude-rende har endvidere mulighed for at deltage i forsknings-udviklingsprojekter omkring udvalgte problemstillinger i samarbejde med deres vejledere. Derved tilstræbes, at den lærerfaglige pro-blemstilling, der arbejdes med i professionsbachelorprojektet, inddrager praksis og belyses med anven-delse ny faglig viden, metode og indsigt.

Innovation

Fagene bidrager til, at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innova-tive kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb for-delt over uddannelsen. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang.

10. Evaluering og dokumentation

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 19

Læreruddannelsen bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere, der på et pro-fessionelt grundlag, er i stand til at planlægge, gennemføre evaluere, og udvikle undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer.

Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på læreruddannelsen samt diskuterer deres anvendelighed og faglig-pædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag.

De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner.

De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende – herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling.

Alle studerende deltager én gang årligt i en elektronisk evaluering af de enkelte elementer på hver årgang, herunder praktikken, samt læreruddannelsens fysiske og psykiske studiemiljø. Årgangsevalueringerne giver således et samlet overblik over uddannelsen. Resultaterne herfra sammenskrives, offentliggøres og danner udgangspunkt for ledelsens prioriteringer af fremtidige indsatsområder.

Evalueringer på læreruddannelsen indgår i Metropols overordnede kvalitetssikringssystem og følger det årshjul der er gældende for forskellige processer og del-processer.

11. Tværprofessionalitet og tværfaglighed i uddannelsen

– Jf. bekendtgørelsen § 18, § 20-21, § 25, § 28

De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. På Læreruddannelserne Metropol vil tværprofessionalitet foregå som studieelementer på alle årgange i de pædagogiske fag, i praktikfaget, enkelte linjefag samt i et særskilt forløb i et samlet omfang svarende til 8 ECTS.

Både linjefag og de pædagogiske fag er forpligtet på at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle elementer og overvejelser, over hvordan fagene specifikt og i lærerarbejdet generelt indgår i samspil med øvrige faggrupper og professioner. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær-)faglighedsbegrebet og professionsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner.

Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige og tværprofessionelle arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil.

Den studerende møder tværfaglige og tværprofessionelle temaforløb på de forskellige studieår:

  • På 1. årgang organiseres en tværfaglig projektuge, se afsnit nedenfor
  • På 3. årgang organiseres et tværprofessionelt forløb i samspil med andre lokale professionsuddannelser, se afsnit nedenfor
  • På 3. årgang organiseres en tværfaglig undervisningsuge med et fælles didaktisk tema i samarbejde med linjefagene fra 1. og 2. årgang. Dertil kommer en tværfaglig uge rund om linjefagene på 3. årgang. I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang inddrages lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere.
  • På 4. årgang kan der indgå tværprofessionelle dimensioner i tilknytning til fælles undervisning koblet til bachelorforløbet.

Tværfaglig projektuge på 1. årgang

Formålet med projektugen er, at de studerende – ved at arbejde tværfagligt og benytte forskellige arbejds- og formidlingsformer – kan udvikle kompetencer til at arbejde med tværgående emner og problemstillinger såvel i læreruddannelsen som i folkeskolen.

I projektugen arbejdes på tværs af holdopdelingen i et antal værksteder. Der er mødepligt til den tværfaglige projektuge. Det enkelte værksteds underviser(e) vurderer, om den studerende får godkendt eller ikke-godkendt sin deltagelse i projektet.

En studerende, der ikke får godkendt sin deltagelse, skal udarbejde en mindre skriftlig opgave af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af studierektor efter indstilling fra værkstedets undervisere. Denne skriftlige opgave skal afleveres til studierektor. Dato for aflevering angives ved opslag. Herefter meddeler studierektor, om den studerende da har fået kurset godkendt. Studierektor kan uddelegere dette ansvar.

Det tværprofessionelle element på 3. årgang

Det tværprofessionelle element, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §20 og 21 er under udarbejdelse i samarbejde med øvrige professionsuddannelser i Professionshøjskolen Metropol. Forløbet vil blive placeret på 3. årgang og være gældende for årgang 2009 i studieåret 2012/2013.

I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang tematiseres lærer-arbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. De nærmere retningslinjer herfor formuleres i rammer og indhold for professionsprojektet, samt efter aftale med involverede undervisere.

Den tværfaglige uge på 3. årgang

Undervisningen varetages af undervisere fra linjefagene tilknyttet 3. årgang. Temaet tilgodeser at den studerende får mulighed for at koordinere erfaringer fra forskellige fag. Deltagelse i ugen er obligatorisk. Ugen skal være tilfredsstillende gennemført efter underviserens/undervisernes godkendelse.

Erstatning for ikke godkendt deltagelse i ugen sker i form af et oplæg, der skal være godkendt senest 1. april 2012.

12. Internationalisering

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 8, § 37

Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på læreruddannelsen og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet.

Studieophold ved en udenlandsk institution

Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Læreruddannelserne Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår.

Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Læreruddannelserne Metropol, samt formidler kontakten til en af partnerinstitutioner.

I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed.

Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kon-tor og studievejledningen udarbejde en 'learning agreement' hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået.

Praktikophold ved en udenlandsk skole

I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet.

Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted.

Såfremt der læses et fremmedsprog som linjefag på tredje årgang kan der søges om at afvikle den ordinære praktik i udlandet.

Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer.

Internationalisering at home

Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde.

Almen didaktik i engelsksproget forløb

Som et led i at fremme internationalisering af læreruddannelsen er det muligt at deltage i faget almen didaktik på engelsk. Forløbet er særligt tilrettelagt, således at internationale studerende kan deltage i kombination med danske studerende der planlægger at skulle på studieophold. Forløbet følger studieordningsbeskrivelsen for almen didaktik, men der henvises til tilpassede forhold omkring opgaver og eksamensafvikling.

13. Pligter, rettigheder og muligheder

I dette afsnit er en række forhold vedr. studiepraktiske og -faglige forhold samt studievejledning beskrevet.

Informationspligt

Som aktiv studerende på Læreruddannelserne Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.

Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, Fredsnyt, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder.

Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen i vejledningscenteret.

Merit for fag, inkl. praktik

– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 59-60

Merit for fag på læreruddannelsen kan gives, når anden uddannelse eller dele af anden uddannelse ækvivalerer læreruddannelsens fag. Ækvivalens betyder, at der skal være en vis sammenlignelighed fag imellem gældende såvel indhold som omfang og niveau. Merit for linjefag forudsætter at der udarbejdes en fagdidaktisk opgave i tilknytning til faget. Der gives merit for hele fag på læreruddannelsen, ikke delelementer i fag.

Merit for (dele af) faget praktik kan gives ved relevant erhvervserfaring som overstiger ét års fast ansættelse i fuldt skema. Læreruddannelserne Metropol har fastlagt nærmere regler for meritgivning, herunder krav til omfang af anden uddannelse og erhvervserfaring samt ansøgningsprocedure. Disse er tilgængelige på læreruddannelsens intranet.

Det er først muligt at søge merit, når optagelse på læreruddannelsen har fundet sted. Undtaget er meritlærerstuderende, hvor merit oftest foregår i forbindelse med selve optagelsen.

Dispensation

Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på læreruddannelsens intranet.

Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.

Orlov og overflytning

Studerende har mulighed for at søge orlov fra studiet tidligst når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår, og det er muligt at holde orlov i maksimalt to perioder/år.

På læreruddannelsens intranet, findes yderligere retningslinjer om orlov og tilbagevenden fra orlov.

Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelser/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik.

Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til Læreruddannelsen Metropol følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på/overflyttes til. Læreruddannelsen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag efter orloven, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold.

Gennemførelse af uddannelsen

– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 2, stk.2 & § 25

Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af læreruddannelsen.

Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af graviditet, barsel og adoption. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra 6 års-regelen, fx ved militærtjeneste i udlandet, dokumenteret sygdom eller lign.

Manglende studieaktivitet

Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i to sammenhængende år, bliver den studerende udmeldt af læreruddannelsen. Studieaktivitet vil sige dels løbende deltagelse i uddannelsen samt at afslutte prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom, og hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.

Gennemførselsvejledning og anden studievejledning

– Jf. bekendtgørelsen § 38

Læreruddannelsen er en aktiv medspiller i relation til Metropols overordnede strategi for studie- og karrierevejledning. I denne er beskrevet mål og principper for den daglige praksis.

Læreruddannelsen tilbyder information og alsidig vejledning som forudsætning for studerendes gennemførsel af studiet.

  • I undervisning og vejledning i forbindelse med opgaver på alle studieår og i forbindelse med praktikforløb
  • Ved informationsmøder og arrangementer om fx linjefag og linjefagsvalg, praktikforløb, bacheloropgave og karrieremuligheder
  • I samtaler med studerende, der ikke overholder bestemmelser om møde- og deltagelsespligt
  • Ved særligt tilrettelagte studieforløb i forbindelse med barsel og sygdom
  • Ved særligt tilrettelagte faglige studietrivsels- og professionssamtaler på 1. årgang
  • Ved mulighed for samtale med en studievejleder ved alle former for spørgsmål og tvivl af studiefaglig, studiesocial eller personlig karakter
  • Ved at give mulighed for et særligt terapeutisk samtaleforløb for studerende med vanskelighe-der knyttet til studiet.
  • Ved at tilbyde skriveværkstedsaktiviteter
  • Ved mulighed for samtale med en SU-vejleder under hele studiet.

14. Medindflydelse og samarbejde

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 25-28 & § 64

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at være en uddannelse hvor fagene arbejder tæt sammen, og hvor de studerende er tæt på planlægning og tilrettelæggelse af såvel den daglige undervisning som på læreuddannelsens overordnede virke. Dette sikres gennem forskellige tiltag i organisationen: i de enkelte fag, på tværs i tværfaglige og flerfaglige sammenhænge.

De studerendes medindflydelse på undervisningens (indhold og) tilrettelæggelse sikres via samarbejde med underviserne. Dette kan fx ske ved fælles drøftelser på holdene, evt. ved udarbejdelsen af studiekontrakter som en konkret udmøntning af deltagelsespligten. De studerendes medindflydelse er også sikret i forbindelse med planlægning af praktikfagets elementer på de enkelte årgange i samarbejde med de tilknyttede undervisere og praktiklærere.

Læreruddannelserne Metropol er „de studerendes uddannelsesinstitution“ der er åbent 24 timer i døgnet, 364 dage om året. Læreruddannelsernes virke understøtter alle former for studenteraktivi-teter der gør læreruddannelserne synlige i lokalsamfundet og den øvrige omverden.

Læreruddannelsens fag

På uddannelsens første og andet studieår er der et samarbejde mellem det obligatorisk valgte linjefag og elementer fra de pædagogiske fag, jf. uddannelsensbekendtgørelsen § 26. Desuden indgår faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab i samarbejde med det obligatoriske linjefag og de pædagogiske elementer – bl.a. omkring et tværfagligt forløb på første årgang. På anden årgang samarbejder aldersspecialiseringen af det obligatorisk valgte linjefag med fagene pædagogik og psykologi. På tredje årgang samarbejder faget almen didaktik med den studerendes 2. eller 3. linjefag. Herved sikres en tilknytning til de faglige miljøer som tilstræbes at fortsætte i forbindelse med professionsbachelorprojektet på 4. årgang.

På alle årgange arbejder de relevante fag sammen med det på årgangen placerede praktikforløb i relation til planlægning, gennemførelse og efterbehandling af såvel den fastlagte praktikperiode som de fleksible praktikperioder.

Råd og udvalg

De studerendes medindflydelse på læreuddannelsens daglige såvel som overordnede virke sikres via opfordring til aktiv deltagelse i råd og udvalg. De studerende er sikret medlemskab af lærer-uddannelsens uddannelsesudvalg i Professionshøjskolen Metropol. Derudover har lærerud-dannelsen en lang og veludviklet tradition for studenterbårne organisationer og foreninger som fx De studerendes råd (DSR), Idrætsforeningen (Fred.S.I.F.) og Kultus der arrangerer forskellige kulturelle oplevelser.

Eksterne samarbejdsrelationer

Læreruddannelserne Metropol er en aktiv part i Professionshøjskolen Metropol . Via dette samarbejde har vi tæt kontakt med bl.a. socialrådgiveruddannelsen, samt en række sundhedsfaglige uddannelser. Ikke mindst på efter-/videreuddannelsesområdet drages der nytte af det tætte samarbejde.

Læreruddannelserne Metropol samarbejder herudover med en lang række eksterne aktører. Vi arbejder tæt sammen med vores faste praktikskoler om tilrettelæggelsen af praktikken og andre forhold der kan sikre, at aktiviteter på seminariet knyttes tæt til praksis. Derudover har vi samarbejde med en række universiteter der sikrer forskningsmæssig forankring i mange af de udviklingsprojekter, medarbejderne er involverede i. Af øvrige samarbejdsparter kan nævnes CBS, KU, DPU, IDEA og Lokalhistorisk arkiv på Frederiksberg.

15. Fagenes indhold og prøve - Fællesfag

Praktik

Fagets identitet

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

  1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,
  2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,
  3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv,
  4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever,
  5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,
  6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner,
  7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og
  8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden.

Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis.

Praktikfagets indhold gennem studieårene

Første studieår

Andet studieår

Tredje studieår

Fjerde studieår

Lærerens opgave og ansvar
Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse

Lærerens opgave og ansvar
Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling

Lærerens opgave og ansvar
Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner

Lærerens opgave og ansvar
Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder

Elevforudsætninger
Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger

Elevforudsætninger
Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning

Elevforudsætninger
Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder

Elevforudsætninger
Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder

Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv

Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø

Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning

Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb

Evaluering af elevernes læring
Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen

Evaluering af elevernes læring
Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test

Evaluering af elevernes læring
Lærerens arbejde med individuelle elevplaner

Evaluering af elevernes læring
Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling

Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd

Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring

Beskrivelse, analyse, vurdering
Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode

Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling

Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår.

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster.

Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.

Indholdsbeskrivelse - praktikkens rolle og funktion på læreruddannelsen Metropol

Praktik er en obligatorisk del af uddannelsen til lærer i folkeskolen både som professionsbachelor og som meritlærer, og der er på alle årgange mødepligt til alle praktikkens elementer. Den stude-rende skal i løbet af sin uddannelse i praktik i alle valgte linjefag.

Praktikken foregår i de i årsplanen afsatte uger. Når der indgår fleksibel praktik i perioden svarer den til én praktikuge, men kan tilrettelægges fleksibelt i sammenhæng med læreruddannelsens og skolens øvrige aktiviteter.

Praktikkontoret anviser en praktikskole til hver enkelt praktikgruppe på hvert studieår. Læreruddannelsen samarbejder med en fast kreds af praktikskoler, som praktikperioderne gennemføres på.

Den studerende skal selv betale transport til/fra praktikskoler på hele uddannelsen.

Praktik i andre skoleformer og i udlandet

Praktikperioden „praktik i andre skoleformer“ gælder for de ordinære studerende. I denne periode skal de studerende selv finde en praktikskole/et praktiksted. Det er en velvalgt periode til at finde en praktikskole i udlandet.

Det er dog også muligt, efter individuel godkendelse af praktikkontoret, at gennemføre en praktikperiode på (danske) skoler i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne på 2. eller 3. studieår. Kon-takt og aftaler med praktikskoler i udlandet, herunder også i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne, skal ske på den studerendes initiativ. Det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når den samme praktikperiode gennemføres på en af læreruddannelsens faste praktikskoler. Praktikskolen skal også være i stand til at indstille den studerende til bedømmelse efter praktikperioden.

Endelig kan det blive aktuelt at træffe aftale om et praktikophold på en praktikskole i forbindelse med et af læreruddannelsens godkendt udlandsophold af mindst tre måneders varighed.

Arbejdsbelastning og tavshedspligt

Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioderne svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer. Praktikken er placeret i tidsrummet 8-17 med undtagelse af elementet „andre læreropgaver“, der efter aftale også kan ligge om aftenen.

I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv.

Planlægning og forberedelse af praktikken

Den studerende planlægger forud for hver enkelt praktikperiode undervisningsforløb til de fag, den studerende skal i praktik i. Praktikgruppen samarbejder om forberedelsen efter kontakt med de tilknyttede praktiklærere. Praktikgruppen vil også forud for praktikken kunne forberede praktikken i samarbejde med en eller flere praktikansvarlige undervisere på læreruddannelsen. Dette gælder dog ikke praktik i andre skoleformer.

Praktikperioderne, herunder den fleksibelt tilrettelagte praktik, består af følgende elementer:

  • Planlægning og forberedelse af undervisningen
  • Praktiktimer
  • Vejledningstimer (herunder trepartssamtale)
  • Planlægning og gennemførelse af undersøgelser til professionsprojekt og eventuelle andre opgaver knyttet til praktikken
  • Praktikundervisningstimer (afholdes på skolen og/eller på læreruddannelsen)
  • Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder
  • Efterbehandling af praktikken

Den studerendes arbejde med planlægning og forberedelse af undervisning er også en del af praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstilling til bedømmelse.

Praktiktimer

Praktiktimer er det antal lektioner, der er angivet i skemaet i praktikperioden. Omfanget af praktiktimer fremgår af retningslinjerne for praktikken. Praktiktimerne skal give den studerende mulighed for at øve sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Praktiktimerne skal desuden træne den studerendes analytiske kompetencer med henblik på at undersøge egen og andres praksis.

Praktiktimer kan også, i mindre omfang og efter aftale med praktiklærerne, indgå som led i observation af praksissituationer, hvor den studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observation af praksissituationer skal kun foregå efter aftale, og når observationen har et klart mål for den studerende, og når observationen efterfølgende gøres til genstand for refleksion over andres praksis.

Vejledningstimer

Omfanget og typen af vejledningstimer vil fremgå af retningslinjerne for hver praktikperiode. Vejledningstimerne bør så vidt muligt skemalægges og al vejledning skal tage sit udgangspunkt i henholdsvis målene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for faget praktik. Det gælder både ved den type af vejledning som betegnes topartsvejledning og trepartsvejledning.

Topartsvejledning er mellem praktiklærer og studerende og udgør de vejledningstimer som den studerende løbende indgår i under praktikken, samt den planlæggende vejledning som går forud for praktikken. Disse vejledningstimer varetages af den/de praktiklærer(e), der er tilknyttet prak-tikgruppen. Omfanget af vejledningstimer fremgår af retningslinjerne.

Trepartsvejledning er mellem den studerende/gruppen, den primære praktiklærer og den praktik-ansvarlige underviser på læreruddannelsen. Denne type vejledning vil kun være gældende i nogle af praktikperioderne. Dette vil fremgå af retningslinjerne. Vejledningen foregår på praktikskolen og efter aftale mellem alle parter. Den studerende/gruppen koordinerer dato og tid for vejledningen. Forud for samtalen kan den praktikansvarlige underviser have overværet 1-3 lektioners un-dervisning.

Al vejledning skal bidrage positivt til den studerendes evne til analyse af og refleksion over lærer-gerningen som helhed, herunder undervisningen i det konkrete fag. Den studerende har medansvar for indholdet i vejledningen og udbyttet af den. Den studerende/gruppen bør derfor udarbejde en dagsorden og aftale fokuspunkter for vejledningen.

Praktikundervisningstimer

Praktikundervisning kan være organiseret som undervisning på praktikskolen eller som fælles undervisning på læreruddannelsen. Omfanget og typen af undervisningstimer fremgår af retningslinjerne. Indholdet for praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs og færdighedsområder for faget praktik, men har særlig fokus på de såkaldte „andre læreropgaver“. (se afsnit om Fleksibel praktik)

Fleksibel praktik

Fleksibel praktik er betegnelsen for praktik, som ikke er planlagt i faste uger, men som kan placeres fleksibelt inden for en given periode. I omfang svarer den fleksible praktik til omfanget af en af de faste praktikuger. Afhængig af indholdet kan det dog være vanskeligt at udregne efter helt de samme principper som de faste uger.

Målet med den fleksible praktik er, at den studerende får mulighed for at deltage i andre af sko-lens og lærerens aktiviteter end planlægning, evaluering og gennemførelse af undervisning.

Den fleksible praktik planlægges under hensyntagen til skolens aktiviteter samt de studerendes øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen. Aktiviteterne skal placeres bedst muligt, således at de vil give størst udbytte for den studerende jf. de centrale kundskabs– og færdighedsområder for praktikken.

„Andre læreropgaver“

Termen 'andre læreropgaver' dækker de dele af lærergerningen, der ikke direkte har med under-visningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering at gøre.

Den fleksible praktik og praktikundervisningen bør tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at deltage i/beskæftige sig med andre læreropgaver. Det kan f. eks. være forældre-møder, teammøder, idrætsdage, temauger og lignende, som det ikke er muligt at deltage i, i de faste uger. Den fleksible praktik kan også give mulighed for at følge en klasses arbejde før prak-tikken eller med et særligt tema ud over de faste uger. Den fleksible praktik (eller dele heraf) kan også anvendes i relation til den studerendes arbejde med professionsprojektet.

Undersøgelser

Den studerende vil i hver praktikperiode skulle foretage undersøgelser af praksis jf. fagets mål. Disse vil ofte være knyttet til et professionsprojekt, men kan også være knyttet til andre typer af opgaver der stilles på læreruddannelsen og som forbinder praktikken med studiet på læreruddan-nelsen.

Praktikforberedende kursus

I tilknytning til den første praktikuge på 1. årgang gennemføres et obligatorisk praktikforbereden-de kursus. Målet med kurset er dels at forberede til lærerens ledelses- og relationsarbejde i en moderne organisation som folkeskolen, og dels at give de studerende forudsætninger for at håndtere samarbejdsrelationer under studiet.

Efterbehandling af praktikken

Hver praktikperiode efterbehandles på læreruddannelsen, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer. Efterbehandlingen skal give de studerende mulighed for at formidle centrale erfaringer og refleksioner fra praktikken til såvel medstuderende som relevante undervisere på læreruddannelsen. Efterbehandling kan bestå af mundtlige oplæg, gruppesamtaler og/eller forskellige typer skriftlige dokumenter. Disse vil indgå i den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

Professionsprojektet

Til praktikken er knyttet et professionsprojekt, som de studerende udarbejder i forbindelse med hver praktikperiode, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer.

Professionsprojektets mål er at bidrage til, at den studerende løbende kan arbejde med udviklingen af sine professionelle lærerkompetencer i nær tilknytning til praksis. Desuden danner professionsprojektet grundlag for indstilling til bedømmelse af praktikken for den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen.

Professionsprojektet er særskilt beskrevet i pjecen 'Vejledning til professionsprojektet' for den ordinære læreruddannelse og for meritlæreruddannelsen. Heri præciseres de bindende fælles rammer og overordnede indholdskriterier. Projektets indholdsmæssige omdrejningspunkt tager sit udgangspunkt i praktikfagets CKF’er samt de kompetencemål, som er gældende for perioden (se pjece og/eller retningslinjer).

Det tilstræbes at der i løbet af den studerendes praktik på studiet arbejdes med varierede dokumentations- og arbejdsformer, samt at der sikres progression i disse. Progressionen peger frem mod professionsbachelorprojektet jf. studieordningens afsnit 4.

Bedømmelse

Hvert studieår bedømmes den enkelte studerende bestået/ikke-bestået. Studierektor foretager bedømmelsen efter indstilling fra henholdsvis praktikskolen og fra praktikansvarlig underviser ved læreruddannelsen.

Indstilling til bedømmelse

Fra læreruddannelsen: Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, vil den studerende få mulighed for at forbedre de forhold, der er påpeget i indstillingen. Praktikkontoret udmelder de konkrete tiltag for proceduren for genindstillingen.

Fra praktikskolen: Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for en positiv indstilling. Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af praktikskolen, kan der være flere muligheder for en genindstilling, afhængig af de forhold der er påpeget i indstillingen.

Hvis begrundelsen peger på manglende opfyldelse af fagets mål, vil den studerende blive indkaldt til en afklarende samtale af praktikkontoret, og den studerende vil få mulighed for at forbedre de forhold som er påpeget i indstillingen. Det vil typisk ske ved, at den studerende: enten afleverer et skriftligt produkt (de konkrete krav til det skriftlige produkt udmeldes af prak-tikkontoret) eller tager dele af, eller hele, praktikperioden om.

Indsigelsesfrist

Hvis én eller begge indstillinger anbefaler bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende have en kopi af denne/disse indstilling(er). Den studerende har herefter mulighed for at lave en udtalelse forud for den endelige bedømmelse. Den skal stiles til studierektor, være skriftlig og være læreruddannelsen i hænde senest en uge efter den studerende har modtaget kopi af indstillingen.

Den endelige bedømmelse

Ved bedømmelsen ikke-bestået har den studerende mulighed for at tage praktikperioden om én gang. Normalt på den samme praktikskole, men hvis den studerende eller praktikskolen har gode grunde til at ønske det anderledes er dette også muligt. I særlige tilfælde, som f. eks. dokumenteret egen sygdom eller dokumenteret sygdom i nærmeste familie, kan læreruddannelsen give den studerende mulighed for at gå praktikken om mere end én gang.

Klagefrist

Den studerende har mulighed for at klage over bedømmelsen ikke-bestået ved at indgive en skriftlig klage til læreruddannelsen inden for to uger efter modtagelsen af bedømmelsen. Læreruddannelsen skal da afgive en udtalelse, som den studerende har en uge til at kommentere. Læreruddannelsen sender derefter klagen, udtalelsen og evt. kommentarer til Undervisningsministeriet, som afgør sagen.

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab

Fagets identitet

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i

  1. at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng,
  2. at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden,
  3. at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og
  4. at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden

1. Religion og kultur

Indholdet er:

  1. Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold.
  2. Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner.
  3. Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv.
  4. Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning.
  5. Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark.

2. Idéhistorie og etik

Indholdet er:

  1. Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder.
  2. Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke.
  3. Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer.
  4. Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv.
  5. Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab.

3. Demokrati og medborgerskab

Indholdet er:

  1. Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv.
  2. Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab.
  3. Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle.
  4. Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning.
  5. Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab.
  6. Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur.

4. It og den virtuelle verden

Indholdet er:

  1. It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på Læreruddannelserne Metropol
– Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der arbejdes med faget, så dets forskellige indholdsområder tilgodeses, således som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål sker ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel og danner således grundlag for skolens dannelsestænkning. Indholdet centreres om kristendom, islam, europæisk idehistorie, og medborgerskabsforståelse. Der etableres sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religion, filosofi, politiske traditioner og epoker. Sigtet med studiet af faget er at etablere grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål, herunder også at medvirke til at kvalificere den studerende til klasseledelsesopgaven.

I samklang med praktikken på 1. årgang fokuseres der på læreropgavens etik og på elevernes læringsforudsætninger af religiøs, kulturel og politisk art.

Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår underviseroplæg, oplæg fra studerende, afklarings- og uddybende drøftelser, samtaler og diskussioner. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for faglig og pædagogisk drøftelse.

I faget arbejdes med fire temaer:

  • Det religiøse menneske
  • Det individuelle menneske
  • Det demokratiske menneske
  • Det sekulære menneske

Studieprodukter

Der skal i løbet af året udarbejdes og godkendes tre studieprodukter, for at den studerende kan blive indstillet til prøven. Studieprodukternes emner vælges inden for de fire temaer. Kriterier for emner og godkendelse fastsættes af underviseren.

Studieprodukternes form er som følger:

  1. skriftligt, udarbejdet i grupper. Omfang: højst 5 normalsider (uanset gruppestørrelse). Fremlægges for holdet.
  2. kreativt, udarbejdet i grupper. Fremlægges for holdet. Det kan f.eks. være et drama, en installation, plancher eller en powerpoint-præsentation. I forbindelse med fremlæggelsen skal der udarbejdes en begrundet disposition på højst 2 normalsider.
  3. skriftligt, udarbejdet individuelt. Omfang: højst 5 normalsider

Der, hvor det i studieprodukterne er relevant, inddrages praktikoplevelser.

Produkterne, inkl. fremlæggelse, bedømmes af underviseren som „godkendt“ eller „ikke-godkendt“.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab.

Prøveopgave

Der trækkes lod mellem de fire temaer. Den studerende udarbejder en disposition for eb gennemgang af en problemstilling vedrørende det trukne tema. Dispositionen inddrager faglig viden og refleksioner fra alle fagets kundskabs- og færdighedsområder i overensstemmelse med fagets identitet og mål. Anvendt litteratur anføres.

Omfang: højst 2 normalsider.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,28 ÅV/16,8 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale på baggrund af skriftlig disposition.

Varighed (inkl. votering)

30 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold .

Betingelser for indstilling til prøve

Opfyldelse af mødepligten.
Tre godkendte studieprodukter i relation til fagets fire temaer.
Den studerende udarbejder en skriftlig disposition på højst 2 normalsider på baggrund af lodtrækning mellem de fire temaer.
Dispositionen afleveres et døgn efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Den skriftlige disposition indgår ikke i bedømmelsen.
Der er ekstern censur.

 

De pædagogiske fag

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen.

Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil.

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer:

1. Skole-hjemsamarbejde

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter.

2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik.

3. Klasseledelse

Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår.

4. Specialpædagogiske problemstillinger

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.

Almen didaktik

Fagets identitet

Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.

Mål

Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje.

Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til

  1. at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum,
  2. at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning,
  3. at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling,
  4. at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,
  5. at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning,
  6. at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe,
  7. at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,
  8. at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever,
  9. at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og
  10. at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning.
  2. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv.
  3. Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn.
  4. Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger.
  5. Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring.
  6. Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde.
  7. Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab.
  8. Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer.
  9. Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse.
  10. Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner.

Almen didaktik på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget almen didaktik er placeret som et etårigt fag på tredje årgang. I faget arbejdes der med almendidaktiske refleksioner over forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Almendidaktiske kategorier og deres indhold og forhold tematiseres. Den studerende arbejder med forskellige typer af empiri som led i selvstændig undersøgelse og dokumentation. I undervisningen inddrages relevant forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde.

Didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forholdet mellem pædagogik, psykologi, fagdidaktik og almen didaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af didaktik indgår.

Faget almen didaktik arbejder i forlængelse af fagene pædagogik og psykologi med temaer som fx skole-hjem-samarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasseledelse og specialpædagogiske problemstillinger med henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

Undervisningen tematiserer folkeskolens og fagenes aktuelle og historiske rolle i et samfundsmæssigt og politisk lys – herunder diskuteres forskellige forståelser af forholdet mellem dannelse og uddannelse.

Underviseren i almen didaktik samarbejder med holdets linjefagsunderviser fra 1. og 2. årgang om en almendidaktisk uge. Ugen tematiserer forholdet mellem fagdidaktik og almen didaktik i relation til praksis. Mødepligt i ugen er obligatorisk. Manglende opfyldelse af mødepligten registreres af underviserne. Ved mere end 20% fravær udløses en erstatningsopgave på 5 sider som den studerende skal bestå inden ca. 1. marts. Erstatningsopgaven indholdskriterier fastlægges og godkendes af ad-ugens temakoordinator. 

 

I faget almen didaktik udgør praktikken, med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet, et rum for såvel analyse og undersøgelse som et rum for afprøvning og øvelse.

I forbindelse med praktikken på 3. årgang udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til et fag i folkeskolen. Underviseren vejleder den studerende på såvel 1. som 2. del. Forløbet er omdrejningspunktet for eksamensopgaven, der består af to dele:

1. del:
En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Undervisningsplanen skal benytte pædagogiske, psykologiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relaterer sig til den kommende praktikperiode.

2. del:
En analyse og evaluering af den gennemførte undervisning. Analysen skal være baseret på egen-produceret empiri og indeholde refleksioner over gennemført undervisning samt danne afsæt for videreudvikling af egen undervisningspraksis.

Anden del munder ud i fire didaktiske problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den todelte opgave må maksimalt fylde 10 sider. Hvis to eller flere studerende vælger at skrive sammen, skal det af opgaven fremgå, hvem der har skrevet hvad. En gruppefremstillet opgave må maksimalt fylde 13 sider.

1. del af opgaven afleveres før praktikken på en af læreruddannelsen fastlagt dato. 2. del af opgaven afleveres på en af seminariet fastlagt dato (primo maj).

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,25 ÅV/15 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

De fire kortfattede almendidaktiske problemstillinger, der udledes af den skriftlige opgaves 2. del, danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve.
Den mundtlige prøve former sig som en samtale om dels den skriftlige opgave og den lodtrukne problemstilling.

Varighed (inkl. votering)

30 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Afleveret skriftlig opgave bestående af to dele.
Godkendt deltagelse i almendidaktisk uge.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Karakteren er en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation.
Ekstern censur.

For studerende på meritlæreruddannelsen findes en særskilt studieordningstekst i almen didaktik. Se afsnit 20 i studieordningen.

Psykologi

Fagets identitet

Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling.

Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum.

Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling.

Den studerende skal således opnå kompetencer til

  1. at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng,
  2. at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau,
  3. at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkeligheds-opfattelser og udviklingsvilkår,
  4. at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og
  5. at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekvenserne af egne handlinger.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed.
  2. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.
  3. Personlighedsudvikling – identitet, subjekt og selv.
  4. Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev relationen og klasseledelse.
  5. Læring, kundskab og kompetence.
  6. Socialisation og interkulturel psykologi.
  7. Pædagogisk-psykologisk vejledning.
  8. Kommunikation og samarbejde.
  9. Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer.

Psykologi på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget psykologi er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Psykologi er forpligtet på et tematisk samarbejde med pædagogik på følgende temaer:

  1. Skole-hjemsamarbejde
  2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk
  3. Klasseledelse
  4. Specialpædagogiske problemstillinger

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med psykologiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser

Faget samarbejder med pædagogik, og omkring praktikken, endvidere med dansk, matematik eller naturfag.

Deltagelsespligt

Hver studerende skal inden udgangen af marts måned have fået godkendt mindst ét studieprodukt. Underviseren aftaler de nærmere krav og rammer til studieproduktet/-erne med holdet. Studieproduktet/-erne kan udarbejdes i grupper.

I de år, hvor prøven i psykologi er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF.

Lodtrækning mellem intern eller ekstern prøve finder sted hvert år i starten af juni forud for det kommende studieårs undervisning.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i psykologi

Prøve: Prøven i psykologi er enten intern eller ekstern

Fagets årsværk/ECTS

0,15 ÅV/9 ECTS

Type: Ekstern

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker 30 minutter før prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg.

Varighed (inkl. votering)

30 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Godkendt studieprodukt
  2. Et skriftligt oplæg (maks. 4 normalsider, ekskl. litteraturliste, uanset gruppestørrelse), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj)

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Fagets årsværk/ECTS

0,15 ÅV/9 ECTS

Type: Intern

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Ugeprøve med individuel skriftlig opgave.
Mandag trækker hver studerende lod blandt fagets CKF'er, der er grupperet af fagets underviser. På baggrund af lodtrækningen udarbejder den studerende en problemformulering, som danner udgangspunkt for opgaven. Opgaven skal indeholde teori, analyse og diskussion.
Omfang maks. 10 sider.

Varighed (inkl. votering)

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Godkendt studieprodukt.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Intern censur.

 

Pædagogik

Fagets identitet

Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer.

Mål

Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt

  1. at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser,
  2. at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i skolen og samfundet,
  3. at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af skolens mål,
  4. at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter,
  5. at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og
  6. at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation.

1. Læreropgaven i aktuel og historisk belysning

  1. Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv.
  2. Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk, national og international belysning.
  3. Enhed og differentiering – det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og alternative skoleformers udvikling.
  4. Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet.
  5. Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund.

2. Udøvelsen af læreropgaven

  1. Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter.
  2. Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse.
  3. Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund.
  4. Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver.
  5. Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver.
  6. Folkeskolens samarbejde med forældrene.
  7. Lærerens juridiske og etiske forpligtelser.
  8. Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver.

Pædagogik på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget pædagogik er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Pædagogik er forpligtet på et tematisk samarbejde med psykologi på følgende temaer:

  • Skole-hjemsamarbejde
  • Elever med anden etnisk baggrund end dansk
  • Klasseledelse
  • Specialpædagogiske problemstillinger

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med pædagogiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser.

Faget samarbejder med psykologi og, omkring praktikken, endvidere med dansk, matematik eller naturfag.

Deltagelsespligt:

Hver studerende skal inden udgangen af marts måned have fået godkendt mindst ét studieprodukt. Underviseren aftaler de nærmere krav og rammer til studieproduktet/-erne med holdet. Studieproduktet/-erne kan udarbejdes i grupper.

I de år, hvor prøven i pædagogik er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF.

Lodtrækning mellem intern eller ekstern prøve finder sted hvert år i starten af juni forud for det kommende studieårs undervisning.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i pædagogik

Prøve: Prøven i pædagogik er enten intern eller ekstern

Fagets årsværk/ECTS

0,15 ÅV/9 ECTS

Type: Ekstern

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker 30 minutter før prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg.

Varighed (inkl. votering)

30 minutter

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Godkendt studieprodukt
  2. Et skriftligt oplæg (maks. 4 normalsider, ekskl. litteraturliste, uanset gruppestørrelse), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj)

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Fagets årsværk/ECTS

0,15 ÅV/9 ECTS

Type: Intern

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Ugeprøve med individuel skriftlig opgave.
Mandag trækker hver studerende lod blandt fagets CKF'ere, der er grupperet af fagets underviser. På baggrund af lodtrækningen udarbejder den studerende en problemformulering, som danner udgangspunkt for opgaven. Opgaven skal indeholde teori, analyse og diskussion.
Omfang maks. 10 sider.

Varighed (inkl. votering)

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Godkendt studieprodukt.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Intern censur.

 

Professionsbachelorprojekt

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Professionsbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium.

1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået:

1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til

  1. at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt,
  2. at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger,
  3. at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer,
  4. at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis,
  5. at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og
  6. at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv.

1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til

  1. at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og
  2. at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau.

2. Gennem studiet arbejder den studerende med

  1. forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,
  2. at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret,
  3. at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis,
  4. beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen,
  5. demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode,
  6. det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og
  7. mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling.

Professionsbachelorprojektet på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder.

Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag.

Professionsbachelorprojektet har et omfang på 25-35 sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider.

Til hver årgang vil der blive udarbejdet et særskilt materiale med vejledninger og redegørelser for det aktuelle forløb. Organiseringen af professionsbachelorprojektet tilstræber at tilgodese muligheden for at inddrage praktikperioden på 4. årgang til egentligt undersøgelsesarbejde.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,17 ÅV/10,2 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale med 2 eksaminatorer.
Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i det afleverede professionsbachelorprojekt.

Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning  i øvrigt.
Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur.

Betingelser for indstilling til prøve

Afleveret professionsbachelorprojekt.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Der gives en samlet vurdering af det skriftlige professionsbachelorprojekt og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne.
Ekstern censur.

 

16. Fagenes indhold og prøve – Linjefag obligatoriske 1,2 årsværk

Dansk – fællesforløb

Fagets identitet

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog.

Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv.

Dansk – fællesforløb

I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner.

Mål

Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet:

  1. Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag.
  2. Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning.
  3. Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af bestemmelser for faget.
  4. Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt udviklingsperspektiv.
  5. Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af elever med dansk som andetsprog.
  6. Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og forskellige medier.
  7. Anvende it til kommunikation og videnssøgning.
  8. Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer.
  2. Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling.
  3. Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning.
  4. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk.
  5. Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.
  6. Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikke-fiktion i forskellige medier.
  7. Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier.
  8. Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i dansk med inddragelse af teori.
  9. Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og skriftsprog og i andre udtryksformer.
  10. Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab.
  11. Nabosprogsdidaktik.
  12. It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde.
  13. Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole.

Det talte sprog – tale og lytte

  1. Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion).
  2. Den studerendes egen formidling og oplæsning.
  3. Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed.
  4. Samspillet mellem tale- og skriftsprog.

Det skrevne sprog – læse og skrive

  1. Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder.
  2. Forskellige læse- og skriveteknikker og -strategier bestemt af formål, medie og genre.
  3. Læsning og tekstanalyse.
  4. Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skrive- og læseudvikling.
  5. De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer.

Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering

  1. Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation som modersmål og andetsprog.
  2. Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik og ortografi, semantik, grammatik og sprogsociologi.
  3. Kundskab om nabosprog.
  4. Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler.

Litteratur og medietekster

  1. Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af litteratur og medietekster.
  2. Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra bevidst valg af teori og metode.
  3. Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne.
  4. Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie.

Indholdsbeskrivelse og prøveform

Indholdsbeskrivelse af dansk, fællesforløb, samt prøvebestemmelser er sammenhængende med indhold og prøvebestemmelser for begge specialiseringsforløb. Se under et af specialiseringsforløbene for nærmere beskrivelse nedenfor.

Dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin

I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i 1.-6. klasse.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. at analysere og vurdere sprog og tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
  2. at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 1.-6. klasse,
  3. at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,
  4. at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6. klasse,
  5. at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,
  6. at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende og afsluttende evaluering,
  7. at evaluere og reflektere over undervisning i 1.-6. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem,
  8. at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
  9. at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 1.-6. klasse,
  10. at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 1.-6. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog,
  11. at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form,
  12. at anvende it til kommunikation og vidensdeling og
  13. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 1.-6. klasse.

I arbejdet indgår:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Evaluering af undervisning og læreprocesser.
  5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  6. Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin.
  7. Faglig læsning.
  8. Fortælling og drama, oplæsning og formidling.
  9. Udtale og stavning.
  10. Håndskrivning og skrivning på computer.
  11. Udtryksfærdighed i forskellige medier.
  12. Sprogudvikling og sproglig vejledning.
  13. Sproglig bevidsthed og sprognormer.
  14. Forståelse af norsk og svensk.
  15. Dansk som andetsprog.
  16. Børnelitteratur.
  17. Litteraturundervisning og kanon.
  18. Billedanalyse.
  19. Filmgenrer og computerspil.
  20. Genre- og mediekendskab.
  21. It i danskundervisningen.
  22. Dansk i tværfaglige sammenhænge.
  23. Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj.
  24. Evalueringsformer i danskundervisningen.

Dansk på Læreruddannelserne Metropol, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.

Fællesforløb og aldersspecialisering I og II

Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre skriftlige indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.

Indstillingsopgaver

Hvert af de to år udarbejdes tre opgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren. Den ene opgave på 1. år er Formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger it-mediet til et eksempel på formidling af et selvvalgt emne inden for sprog- og/eller tekstlære. Emnet skal godkendes af dansklæreren. En anden af de tre opgaver på 1. år er Timeprøven, som er individuel og skriftlig og prøver den studerende i grammatisk analyse, i retskrivning og i fonetisk transskription.

De øvrige indstillingsopgaver på 1. og 2. år fastlægges efter aftale mellem underviseren og holdet. Opgaverne kan efter aftale besvares enten skriftligt eller i form af fremlæggelse samt individuelt eller gruppevis (maks. tre studerende pr. gruppe). Ved skriftlig, individuel besvarelse må opgaverne fylde maks. 5 normalsider, ved gruppebesvarelse maks. 10 normalsider.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

 

På 1. år arbejdes med:

  • Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
  • Lærerens kommunikation med eleverne
  • Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

 

På 2. år arbejdes med:

  • Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
  • Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
  • Evaluering af elevernes læring
  • Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.

Prøve

Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således:

  1. Litteratur og medietekster: 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til 1200-1400 normalsider.
  2. Sprog og kommunikation: Eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.
  3. Læsning og skrivning: Eksempler på læsetekster beregnet for enten 1.-6. klasse eller 4.-9. klasse afhængig af linjefagspecialisering. Herudover læses sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Maks. 10 sider.
Fælles for alle danskhold på årgangen.

Varighed

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Opfyldelse af mødepligten.
Tre godkendte indstillingsopgaver.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Afsluttende prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve.
Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inkl. votering

Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
Der gives 1 dags forberedelsestid efter lodtrækningen, efterfulgt af 45 min. prøvetid.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Den studerendes skriftlige hhv. mundtlige formuleringsevne.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter specialiseringsforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
Godkendelse af tre indstillingsopgaver på specialiseringsdelen.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

 

Dansk – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin

I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen i 4.-9. klasse.

Mål

Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer

  1. analysere og vurdere sprog og tekster til 4.-9. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
  2. beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 4.-9. klasse,
  3. overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,
  4. planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 4.-9. klasse,
  5. finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,
  6. beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både løbende og afsluttende evaluering,
  7. evaluere og reflektere over undervisning i 4.-9. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem,
  8. analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
  9. formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 4.-9. klasse,
  10. formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 4.-9. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog,
  11. samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form,
  12. anvende it til kommunikation og vidensdeling og
  13. anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 4.-9. klasse.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Evaluering af undervisning og læreprocesser.
  5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  6. Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og argumentation.
  7. Læsepædagogik og tekstanalyse.
  8. Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie.
  9. Faglig læsning.
  10. Håndskrift og skrivning på computer.
  11. Skriftlig udtryksfærdighed og sproglig vejledning.
  12. Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og skærm.
  13. Sproglig bevidsthed, sprogets historie og sprognormer.
  14. Nabosprog og nordisk kulturfællesskab.
  15. Dansk som andetsprog.
  16. Genre- og mediekendskab.
  17. Ungdomslitteratur.
  18. Historisk læsning.
  19. Litteraturundervisning og kanon.
  20. Billed- film-, tv-genrer og computerspil.
  21. Aviser og andre faktatekster.
  22. Dansk i tværfaglige sammenhænge.
  23. Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj.
  24. Folkeskolens afgangsprøve i dansk og andre evalueringsformer.

Dansk på Læreruddannelserne Metropol, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.

Fællesforløb og aldersspecialisering I og II

Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre skriftlige indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.

Indstillingsopgaver

Hvert af de to år udarbejdes tre opgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren. Den ene opgave på 1. år er Formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger it-mediet til et eksempel på formidling af et selvvalgt emne inden for sprog- og/eller tekstlære. Emnet skal godkendes af dansklæreren. En anden af de tre opgaver på 1. år er Timeprøven, som er individuel og skriftlig og prøver den studerende i grammatisk analyse, i retskrivning og i fonetisk transskription.

De øvrige indstillingsopgaver på 1. og 2. år fastlægges efter aftale mellem underviseren og holdet. Opgaverne kan efter aftale besvares enten skriftligt eller i form af fremlæggelse samt individuelt eller gruppevis (maks. tre studerende pr. gruppe). Ved skriftlig, individuel besvarelse må opgaverne fylde maks. 5 normalsider, ved gruppebesvarelse maks. 10 normalsider.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

 

På 1. år arbejdes med:

  • Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
  • Lærerens kommunikation med eleverne
  • Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

 

På 2. år arbejdes med:

  • Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
  • Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
  • Evaluering af elevernes læring
  • Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.

Prøve

Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således:

  1. Litteratur og medietekster: 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til 1200-1400 normalsider.
  2. Sprog og kommunikation: Eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige gen-rer og sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.
  3. Læsning og skrivning: Eksempler på læsetekster beregnet for enten 1.-6. klasse eller 4.-9. klasse afhængig af linjefagspecialisering. Herudover læses sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Maks. 10 sider.
Fælles for alle danskhold på årgangen.

Varighed

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Opfyldelse af mødepligten.
Tre godkendte indstillingsopgaver.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Afsluttende prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve.
Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inkl. votering

Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
Der gives 1 dags forberedelsestid efter lodtrækning, efterfulgt af 45 min. prøvetid.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Den studerendes skriftlige hhv. mundtlige formuleringsevne.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
Godkendelse af tre indstillingsopgaver på specialiseringsdelen.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

 

Engelsk (forsøg)

Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprog-brugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tek-ster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddan-nelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere under-visning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

  1. beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,
  2. sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at be-skrive og analysere sprog,
  3. viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervis-ningssammenhæng og
  4. viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.
  2. Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.
  3. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.
  4. Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.
  5. Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.
  6. Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategi-er og viden om ordforrådstilegnelse.
  7. Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.
  8. Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.
  9. Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.
  10. Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

  1. Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommu-nikationsanalyse.
  2. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.
  3. Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.
  4. Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog.
  5. Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.
  6. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsespro-cesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

3. Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

  1. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elek-troniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.
  2. Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.
  3. Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.
  4. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer.
  5. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.
  6. Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.
  7. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug.
  2. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.
  3. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
  4. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og an-vendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

Engelsk på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fa-gets kerneområder.

Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.

Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kom-munikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i for-bindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.

Praktikken

I forbindelse med praktikken på 1. og 2. årgang arbejdes der primært med indsamling af praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen, og der fokuseres på indsamling og analyse af elevsprog og -produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke i rollen i overgangen fra nysgerrig deltager til kvalificeret medspiller.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med engelskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser.

 

På 1. år arbejdes med:

  • Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
  • Lærerens kommunikation med eleverne
  • Elevernes samspil
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

 

På 2. år arbejdes med:

  • Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
  • Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
  • Evaluering af elevernes læring
  • Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

Deltagelsespligt

Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systema-tisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdspro-cesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.

Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 8 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal have et omfang af ca. 5 sider. Et af studieprodukterne på 1. år er Formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger it-mediet til et eksempel på formidling af et selvvalgt emne. Studieprodukterne kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Hvis der er to studerende er omfanget på 6 sider og hvis der er 3 studerende i en gruppe er omfanget 6,5 sider. I det andet studieår afleveres ligeledes 4 studieprodukter, som kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være min. 10 sider. Hvis der er to studeren-de, er omfanget 12 sider, og hvis der er tre studerende, er omfanget 13 sider. Disse studieproduk-ter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.

I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Maks. 5 sider.
Fælles for alle engelskhold på årgangen.

Varighed

tre dage.
Udleveres dag 1 kl. 9, afleveres dag 3 kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Opfyldelse af mødepligten.
Fire godkendte godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter á min. 5 sider.
Godkendt portfolio.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve.
Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk.
Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. Hertil er forberedelsestid.
Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver.
Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen.

Varighed
– ved mundtlig prøve inkl. votering

Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
45 min. forberedelsestid, efterfulgt af 45 min. prøvetid.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået delprøve.
Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trinsskalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk.
Ekstern censur.

 

Fysik/kemi og natur/teknik - Naturfagligt fællesforløb (forsøg)

Forløbets identitet

Det naturfaglige fællesforløb består af en fællesdel (36 ECTS-point), som giver undervisningskompetence i natur/teknik samt en specialiseringsdel (36 ECTS-point) i enten biologi, fysik/kemi eller geografi.

Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i faget natur/teknik samt i natur-faglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin

Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Fællesdelen har fokus på natur/teknik og naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabsteoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen. Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv.

Mål

Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til

  1. at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin undervisning.
  2. at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefaget na-tur/teknik.
  3. at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål.
  4. at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt.
  5. at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og engagement for naturfagene.
  6. at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde ved at færdes i naturen.
  7. at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression.
  8. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktiske elementer

Indholdet er:

  1. formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse.
  2. skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
  3. viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.
  4. det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.
  5. kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisningsmidler.
  6. opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med udgangspunkt i fagets bestemmelser.
  7. planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning, der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive, affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.
  8. evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.
  9. viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.
  10. nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt.
  11. viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige undervisning.

Faglige elementer

Indholdet er viden om:

  1. naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som børn møder i omverdenen.
  2. stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge.
  3. kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet.
  4. viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige verdensbilleder.
  5. naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af naturvidenskabernes og teknologiens historie og idegrundlag.
  6. færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/ eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt at bygge og designe enkle konstruktioner.
  7. Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.
  8. ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til natur- og samfundsudviklingen.
  9. viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informations-teknologi.

Forsøgsordningens specialiseringsdel:

Den studerende vælger frit mellem linjefagene biologi, geografi og fysik/kemi.

For fysik/kemi:

De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og eksamen for specialiserings-forløbet i fysik/kemi i bekendtgørelse nr. 219 af 12. marts 2007 er gældende uden ændringer.

For biologi og geografi:

De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ECTS-point i fællesforløbet og 6 ECTS-point i hvert af specialiseringsforløbene):

Fagdidaktik (tilføjelse):

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer – elev med særlig henblik på forskellige alderstrin.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog afslutter den studerende det naturfaglige fællesforløb med to eksterne eksamener efter fællesdelen (36 ECTS-point) som giver undervisningskompetence i natur/teknik og efter specialiseringsdelen (36 ECTS-point) i enten biologi, fysik/kemi eller geografi.

Natur/teknik og fysik/kemi - Naturfagligt fællesforløb på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der gives mulighed for delvis sammenlæsning med natur/teknik (36 ECTS). Se studieordningen for natur/teknik.

Faget løber over to studieår, hvoraf det første afsluttes med en individuel skriftlig opgave på baggrund af et oplæg fra fagets undervisere. Opgavens godkendelse er en forudsætning for indstilling til eksamen.

På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem lærere og de studerende.

Internationale og nationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

 

Undervisningens indhold er organiseret i 4 fagdidaktiske temaer. Hvert tema vil omfatte faglig teori, praktisk arbejde samt fagdidaktik. Der vil i alle temaer indgå eksemplarisk valgt indhold, der kan beskrives i en progression i forhold til folkeskolens natur/teknik-undervisning fra 1. til 6. klasse.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Desuden indgår et antal ekskursioner og studiebesøg.

Undervisningen varetages af lærerne i naturfaggruppen i fællesskab og i samarbejde med holdets øvrige undervisere.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab, bl.a. i tilknytning til formidlingsopgaven.

 

Den studerende skal gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus for lovligt at kunne arbejde i et naturfagslokale, samt som forudsætning for at kunne gå til eksamen.

Studieprodukter

Den studerende udarbejder 4 opgaver - én pr. tema - á 10 normalsider. Opgavernes skal godkendes af en af holdets undervisere. Opgaverne skal samlet demonstrere bredden i faget.

1. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4. klasse. Fokus på naturfaglig arbejdsmetode i undervisningspraksis. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

2. opgave: Undervisningsforløb til 5.-6. klasse. Fokus på progression til naturfag i overbygningen. Opgaven udarbejdes individuelt.

3. opgave: Undervisningsforløb til 1.-2. klasse. Fokus på afdækning af forforståelse med inddragelse af elevernes hverdagsopfattelser og erfaringer. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

4. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4. klasse. Fokus på undervisning i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes individuelt.

Opgaverne afleveres senest 14 dage efter afslutningen af det pågældende tema.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

  1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen.
  2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber.
  3. gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med naturfagenes forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på de pågældende naturfag. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

 

På 1. år arbejdes med:

  • Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
  • Lærerens kommunikation med eleverne
  • Elevernes samspil
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

 

På 2. år arbejdes med:

  • Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
  • Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
  • Evaluering af elevernes læring
  • Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

Deltagelsespligt

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, ekskursioner og studiebesøg. Desuden omfatter deltagelsespligten at den studerende har arbejdet eksperimentelt og teoretisk med faget.

Studerende der ikke har opfyldt deres deltagelsespligt udfører en selvstændig 10 siders opgave, som skal godkendes af underviseren og efter retningslinjer fastsat af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren.

De 4 indstillingsopgaver skal afleveres senest 14 dage efter afslutningen af hvert af de fagdidaktiske temaer og godkendes af underviseren.

Holdets undervisere vurderer i samarbejde om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i naturfagligt fællesforløb.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Praktisk/mundtlig, individuel prøve.

Form

Prøven er delt i 2 prøver.
1. Prøve:
Sker ved lodtrækning blandt de fire rapporter. Den studerende skal vise repræsentative forsøg fra undervisningsforløbet i rapporten, og forholde sig dedaktisk og naturfagligt til indholdet i undervisningsforløbet (ca. 30 min).
2. Prøve
Kendt lodtrukkent spørgsmål inden for CKF. Ingen forberedelsestid (ca. 10 min.).

Varighed

Der gives to timers forberedelse til første delprøve. Ingen forberedelse til anden delprøve.
Selve prøven varer 45 min.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. 4 godkendte rapporter.
  2. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

 

Matematik – fællesforløb

Fagets identitet

Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen.

Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

  1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter lærervirksomheden på dette område,
  2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk modellering,
  3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og pædagogisk sammenhæng,
  4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde lærings- og undervisningsmål,
  5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme og udvikle undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere og inspirere elever til engagement i matematisk aktivitet,
  6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt afdække elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i undervisningen,
  7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om sagsforhold knyttet til matematikundervisning,
  8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af udviklingsbehov og
  9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, psykologiske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer.
  2. Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling.
  3. Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af læreprocesser.

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.
  2. Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt.
  3. Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål.
  4. Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil med eleverne.
  5. Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik.
  6. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik.
  7. Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber.
  8. Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af elever til matematisk aktivitet.
  9. Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog.
  10. Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning.
  11. Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og skolefaget.
  12. Matematikvanskeligheder.
  13. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
  14. Matematikundervisning for tosprogede.

2. Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i 4.-6. klassetrin:

  1. Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær talteori.
  2. Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske omskrivninger og reduktioner.
  3. Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst.
  4. Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige tegneformer.
  5. Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske situationer.
  6. Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og diagrammer samt vurdering af statistiske data.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

  1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
  2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
  3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
  4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
  5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagdidaktisk indhold

De fagdidaktiske elementer omkring den studerendes arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere praktikforløb, sker med udgangspunkt i studieordningens beskrivelse af praktikken og matematik CKF’ens punkter om fagdidaktik.

Kommunikative kompetencer

Gennem hele undervisningsforløbet vægtes udviklingen af den studerendes kommunikative kompetence. Dette sker med henblik på udvikling af den anvendte terminologi inden for videnskaberne matematik og matematikdidaktik, således at den studerende får mulighed for at udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om matematiske situationer såvel i og om faget.

Fagets perspektivering

Undervisningsindholdet omfatter nationale og internationale undersøgelsesresultater og de af disse afstedkomne problemstillinger, som belyses ud fra en forskningsmæssig tilgang.

It

It behandles ud fra et funktionelt perspektiv, gennem introduktion til den palet af programmer der er tilgængelige og gennem anvendelse af nettet som et undervisningsredskab. Den studerende skal tilegne sig de tekniske kompetencer, der er nødvendige for at kunne anvende it i faglige sammenhænge.

Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner samt integrerer formidlingsopgavens elementer. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Udover mødepligten er den studerende forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 1. år lægges vægten på børn udvikling, klasseledelse og læreprocesser.

Der arbejdes med:

  • Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
  • Forskellige forståelser af børns udvikling
  • Lærerens kommunikation med eleverne
  • It som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på lærerens praksis
  • Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik fællesforløb.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Lodtrækning blandt mindst fire mulige problemstillinger der er dækkende for undervisningen og rummer både et fagligt og et fagdidaktisk område.
Maks. 10 sider (excl. bilag).
Fælles for alle matematikhold på årgangen.

Varighed

5 dage.
Udleveres mandag kl. 9.00, afleveres fredag kl. 12.00.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Opfyldelse af mødepligten.
To godkendte obligatoriske opgaver. Opgaverne stilles – og afleveringsfrist fastsættes – af underviseren.
Én mundtlig fremlæggelse.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Underviser bedømmer.
Intern censur.

 

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin

Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

  1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik,
  2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
  3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it,
  4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik,
  5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne,
  6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer,
  7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen,
  8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
  9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på begynder- og mellemtrin.

I arbejdet indgår:

  1. Børns udvikling på begynder- og mellemtrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  5. Indlæringsvanskeligheder i matematik.
  6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
  7. Matematikundervisning for tosprogede.

Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin:

  1. Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer.
  2. Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til ligninger.
  3. Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge udtrykt i dagligsproget og it-værktøjer.
  4. Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning.
  5. Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for børn samt tællemodeller og chancetræer.
  6. Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

  1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
  2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
  3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
  4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
  5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.

Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.

Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.

Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.

Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på begynder- og mellemtrinnet som en vigtig samarbejdspartner.

Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på begynder- og mellemtrin.

Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen

De studerende skal udvikle kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.

Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Deltagelsespligten udmønter sig yderligere ved at den studerende er forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 2. år lægges vægten på læringsvanskeligheder og samarbejdsrelationer. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

Der arbejdes med:

  • Læring bl.a. i forhold til aldersgruppen, herunder læringsvanskeligheder
  • Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
  • Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
  • Evaluering af elevernes læring
  • Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på egen praksis
  • Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog"

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, begynder-/mellemtrin.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave.
Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inklusiv votering

Skriftlig
6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før.
Mundtlig
45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
To godkendte obligatoriske opgaver.
Én mundtlig fremlæggelse.
Opgaverne stilles, og afleveringsfrist fastsættes, af underviseren.

Karaktergivning

Der gives 2 karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

 

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin

Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

  1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik,
  2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
  3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it,
  4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik,
  5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne,
  6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer,
  7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen,
  8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
  9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på mellem- og sluttrin.

I arbejdet indgår:

  1. Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  5. Indlæringsvanskeligheder i matematik.
  6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
  7. Matematikundervisning for tosprogede.
  8. Folkeskolens afgangsprøver i matematik.

2. Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:

  1. Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder.
  2. Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering.
  3. Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst.
  4. Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri.
  5. Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelinger.
  6. Statistik, herunder testteori.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

  1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
  2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
  3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
  4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
  5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.

Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.

Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.

Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.

Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på mellem- og sluttrinnet som en vigtig samarbejdspartner.

Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på mellem- og sluttrin.

Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen.

De studerende skal udvikle kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.

Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Deltagelsespligten udmønter sig yderligere ved at den studerende er forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 2. år lægges vægten på læringsvanskeligheder og samarbejdsrelationer. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

Der arbejdes med:

  • Læring bl.a. i forhold til aldersgruppen, herunder læringsvanskeligheder
  • Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
  • Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
  • Evaluering af elevernes læring
  • Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på egen praksis
  • Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog"

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, mellem-/sluttrin.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave.
Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inklusiv votering

Skriftlig
6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før.
Mundtlig
45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
To godkendte obligatoriske opgaver.
Én mundtlig fremlæggelse.
Opgaverne stilles, og afleveringsfrist fastsættes, af underviseren.

Karaktergivning

Der gives 2 karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

 

17. Fagenes indhold og prøve – Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 årsværk

Engelsk

Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

  1. beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,
  2. sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog,
  3. viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og
  4. viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.
  2. Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.
  3. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.
  4. Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.
  5. Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.
  6. Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.
  7. Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.
  8. Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.
  9. Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.
  10. Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

  1. Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse.
  2. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.
  3. Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.
  4. Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog.
  5. Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.
  6. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

3. Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

  1. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.
  2. Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.
  3. Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.
  4. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer.
  5. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.
  6. Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.
  7. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug.
  2. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.
  3. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
  4. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

Engelsk på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fagets kerneområder.

Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.

Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.

Fagets samspil med læreruddannelsens øvrige fag

Placeret på 3. og 4. årgang har engelskfaget et særligt ansvar i forhold til samarbejdet i forbindelse med almen didaktik, bacheloropgaven og i overgangen fra den studerende som selvstændig initiativtager til reflekteret professionsudøver.

Praktikken

I forbindelse med praktikken på 3. årgang, arbejdes der primært med indsamling af praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen,

I forbindelse med praktikken på 4. årgang fokuseres der i primær grad på indsamling og analyse af elevsprog og -produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som professionel sproglærer.

Deltagelsespligt

Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.

Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 8 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal have et omfang af ca. 5 sider. Disse kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Hvis der er to studerende er omfanget på 6 sider og hvis der er 3 studerende i en gruppe er omfanget 6,5 sider. I det andet studieår afleveres ligeledes 4 studieprodukter, som kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være min. 10 sider. Hvis der er to studerende, er omfanget 12 sider, og hvis der er tre studerende, er omfanget 13 sider. Disse studieprodukter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.

I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Maks. 5 sider.
Fælles for alle engelskhold på årgangen.

Varighed

Tre dage.
Udleveres den 1 dag kl. 9, afleveres den 3 dag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som infor-mation om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Fire godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter á min. 5 sider.
Godkendt portfolio

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel  prøve.
Én lokalt stillet mundtlig, individuel  prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk.
Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. Hertil er forberedelsestid.
Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver.
Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen.

Varighed
– ved mundtlig prøve inklusiv votering

Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
45 min. forberedelsestid, efterfulgt af
45 min. prøvetid

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået delprøve.
Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk.
Ekstern censur.

 

Historie

Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og vurdere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
  2. at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,
  3. at formulere sig om planer for undervisning og læring, hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
  4. at foretage en stofudvælgelse, der passer til elevernes niveau og lade kanonpunkterne indgå i et meningsfyldt samspil med det øvrige stof,
  5. ud fra skolefagets indhold og sigte og elevernes niveau og historiekultur at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling,
  6. at tilrettelægge undervisning og læringssituationer, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger,
  7. at være i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering,
  8. at anvende videnskabsfagets teorier og metoder,
  9. at erhverve sig faglig viden, historisk overblik, kronologisk forståelse samt indsigt i forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
  10. at forstå og reflektere over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger, herunder it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge,
  11. at formulere fagligt begrundede problemstillinger og
  12. at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i og at reflektere over professionsrelevante sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Viden om og indsigt i forskellige historiedidaktiske teorier samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.
  2. Indsigt i teorier om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.
  3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte med brug af relevant teori.
  4. Strategier for klasseledelse.
  5. Tilrettelæggelse og evaluering, valg af indhold, undervisningsmidler og fremgangsmåder i arbejdet med emner/temaer og med problemstillinger.
  6. Brug af it og medier i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.
  7. Undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.
  8. Bestemmelser for skolefaget historie og deres udmøntning i praksis og skolefagets historie i samspil med samtidens forventninger til fagets kundskabs- og dannelsesmæssige opgaver.
  9. Forskellige syn på skolefagets indhold, stoforganisering og form.
  10. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.
  11. Sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.
  12. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.
  13. Samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.
  14. Historiefaglig viden om emner/temaer eksemplarisk fordelt i tid og rum.
  15. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale teorier, metoder og begreber fra videnskabsfaget.
  16. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiebevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.
  17. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger.
  18. Indsigt i brug af kilde- og materialekritik samt forudsætninger for at opstille synteser.
  19. Viden om linjefagets udvikling og videnskabsteoretiske placering, herunder forskellige opfattelser af historie.
  20. Kendskab til fagets samspil med andre fag og videnskaber.
  21. Faglige forudsætninger for reflekteret at vælge eksemplariske emner/temaer.
  22. Indsigt i lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer fra alle tidsepoker.
  23. Indsigt i forskellige tidsregninger og principper for periodisering.
  24. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering.
  25. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.
  26. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og skiftende fællesskabers rolle i historien.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Analyse og vurdering af faglige problemstillinger og handlemuligheder.
  2. Beskrivelse af faglige mål og faglig progression.
  3. Anvendelse af eksempler fra videnskabsfagets teorier og metoder.
  4. Dokumentation af faglig viden, historisk overblik og kronologisk forståelse.

Historie på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefagsforløbet består på førstedelen af fire moduler:

  1. Introduktion til historisk viden, sammenhængsforståelse og kronologi.
  2. Introduktion til historisk kildekritik.
  3. Lokalhistorie med særlig fokus på brug af byen som læringsrum i en historieundervisning.
  4. Danmarkshistorie i grundtræk – lange linjer.

Modul 3 afsluttes med et kursus i brug af arkivmateriale i undervisningen. Dette kursus, som er obligatorisk, afvikles i samarbejde med Frederiksberg Stadsarkiv. Kurset vil give en indføring i det danske arkivvæsen – herunder i særlig grad lokalhistoriske arkiver og stadsarkiver. Opdelt i grupper på maks. fire vil de studerende herefter komme til at arbejde med arkivmateriale dækkende 5-6 emneområder. Dette arbejde skal munde ud i formulering af relevante arbejdsopgaver, som arkivmaterialet kan danne grundlag for ved et besøg med en skoleklasse. Disse arbejdsopgaver præsenteres i en skriftlig opgave (ca. fem sider) og afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse (40 min. + 10 min. til kommentarer/spørgsmål).

Efter gennemførelsen af kurset udstedes der bevis for tilfredsstillende deltagelse.

I slutningen af 1. semester forestår den studerende en mundtlig fremlæggelse af et af læreren godkendt selvvalgt emne (individuelt 30 min./gruppe 40 min.) med afsæt i brug af byen som læringsrum i en historieundervisning. Der udarbejdes hertil en opgave på 5-10 sider. Fremlæggelsen kan foregå i klasserummet, eller i videst muligt omfang i byrummet.

I slutningen af 2. semester forestår den studerende en mundtlig fremlæggelse af et af læreren godkendt selvvalgt emne inden for Danmarkshistorie (modul 4). Der udarbejdes hertil en opgave på 5-10 sider.

For begge opgaver og fremlæggelser er det muligt at arbejde i gruppe á maks. tre studerende, og opgavernes omfang gælder uanset gruppestørrelse.

linjefagets anden del arbejdes der med udgangspunkt i en række overordnede fælles temaer fordelt i tid og rum. Der arbejdes med minimum fire overordnede temaer på andendelen. Disse tematiske studieforløb fordeler sig overordnet således:

  1. Ét tema skal beskæftige sig med Danmarkshistorie i et både stats- og nationshistorisk perspektiv.
  2. Ét tema skal beskæftige sig med centrale kapitler i Europas historie set på baggrund af den rådende verdensorden.
  3. Ét tema skal være ikke-europæisk, eller inddrage ikke-europæiske forhold.
  4. Ét tema skal i særlig grad beskæftige sig med historiedidaktik (placeres i forbindelse med linjefagspraktikken).

I henhold til CKF’erne kan der tillige tilbydes kortere kursusforløb, historiske ekskursioner i regionen, m.v. En eventuel studierejse planlægges og gennemføres altid som led i arbejdet med et historisk tema.

Deltagelsespligt

Førstedelen: Der indgår tre obligatoriske mundtlige fremlæggelser på studiets førstedel inden for modulerne 3 og 4. Her knytter to af fremlæggelserne sig til modul 3. Den tredje fremlæggelse til et selvvalgt emne inden for Danmarkshistorie (modul 4). De skal tilsammen styrke den enkelte studerendes sprogfærdighed, samt evne til at gennemføre en struktureret, sammenhængende og dermed forståelig mundtlig fremlæggelse.

Den studerendes evne til skriftlig fremstilling på et akademisk niveau styrkes gennem udarbejdelsen af i alt tre opgaver på førstedelen (5-10 sider). Typisk som afslutning på det enkelte semesterforløb. Heraf knytter den ene sig til modul 3.

Andendelen: Til to af de fire temaforløb på studiets andendel udarbejder den studerende en skriftlig opgave (10-15 sider). I de to øvrige udarbejder den studerende en skriftlig dokumentation/redegørelse (min. 2 – maks. 3 sider). For alle fire i emner og problemstillinger godkendt af underviseren. Af hensyn til praktikken på 4. år skal alle opgaver indeholde refleksioner over undervisningsforløb, som dækker folkeskolefagets indholdsområder. Det er muligt at udarbejde de to skriftlige opgaver i grupper á maks. tre studerende, og opgavernes omfang er: én studerende 10 sider, to studerende 13 sider, tre studerende 15 sider.

Til de to skriftlige opgaver knytter der sig en obligatorisk, samt tilfredsstillende gennemført mundtlig fremlæggelse (individuelt 30 min./gruppe 40 min.).

De fire opgaver på andet studieår udgør tilsammen den studerendes eksamensgrundlag ved den eksterne prøve efter fjerde studieår. Der foretages forhåndslodtrækning.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i historie.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Maks. 10 sider.
Fælles for alle historiehold på årgangen.

Varighed

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Et tilfredsstillende gennemført kursusforløb i brug af et lokalhistorisk arkiv i undervisningen (deltagelsesbevis) på grundlag af en skriftlig opgave (ca. 5 sider) samt en mundtlig fremlæggelse.
  2. To godkendte, skriftlige indstillingsopgaver (5-10 sider) samt en mundtlig fremlæggelse.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale på baggrund af skriftlig opgave (maks. 5 sider) på baggrund af lodtrækning mellem de 4 godkendte studieprodukter.
Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelelse om lodtrækningen (primo maj).
I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Bestået delprøve/linjefagets første del.
  2. To skriftlige opgaver på 10-15 sider om et emne godkendt af underviseren. Afleveres i den endelige version på et tidspunkt fastsat af underviseren.
  3. To skriftlige redegørelser (2-3 sider) om emner godkendt af underviseren.
  4. To tilfredsstillende gennemførte mundtlige fremlæggelser med udgangspunkt i de skriftlige opgaver.

Karaktergivning

Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Idræt

Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori.

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder.

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

  1. alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,
  2. at anvende egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,
  3. at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,
  4. at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling og herudfra udvikle læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer,
  5. at analysere, vurdere og anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og
  6. at inddrage it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.
  2. Kendskab til den sundhedsmæssige betydning af alle former for fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet.
  3. Betydningen af de læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive.
  4. Refleksion og perspektivering ud fra oplevelser med egen krop.
  5. Integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter.
  6. Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori til brug for analyse af undervisning og læring.
  7. Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning.
  8. Anvendelse af varierede evalueringsmetoder og værktøjer til afdækning af færdigheder og kundskaber.
  9. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder særlige læringsaspekter ved anvendelse af it.
  10. Vurdering af de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser, herunder aktiviteter i vand.
  11. Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv.
  12. Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
  13. Idrætsfaget som videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget, herunder generelle videnskabelige metoder.

2. Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

  1. Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter.
  2. Indsigt i betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.
  3. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
  4. Viden om sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår og livsstil, indsigt i fysiologiske og motoriske analysemetoder samt kendskab til handlemuligheder.
  5. Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier, herunder idrætsfagets identitet, bevægelseskulturer og dannelsesaspekter samt forhold vedrørende organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau.
  6. Færdighed i at skabe sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og idrætsfærdigheder i et didaktisk perspektiv.

Idræt på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

På Læreruddannelserne Metropol er linjefaget delt i to dele, som hver løber over et studieår. I faget arbejdes der både med en teoretisk og en praktisk tilgang og det tilstræbes at de to sider supplerer hinanden. Der arbejdes med idrætsteori ud fra en naturvidenskabelig, humanistisk og samfundsvi-denskabelig synsvinkel i et professionsorienteret perspektiv. På begge studieår vil indholdsområderne blive bearbejdet og belyst i forskellige perspektiver eksempelvis det præstationsorienterede, sundhedsmæssige, sociale og legende.

Første del:

På første del arbejdes der med, at den studerende udvikler og tilegner sig:

  • Grundlæggende og alsidige kropslige færdigheder i en række aktivitetsområder, som repræsenteres gennem kropsbasis, boldbasis, dans og udtryk, legeaktiviteter, atletik, natur og udeliv samt aktiviteter i vand.
  • Kendskab til og forståelse for anatomi, bevægelsesanalyse og grundlæggende fysiologi, herunder børns fysiske og motoriske udvikling.
  • Kendskab til og færdigheder i at anvende grundlæggende idrætsdidaktiske modeller til analyse af idrætsfaget i eksempelvis et historisk, kulturelt eller sundhedsmæssigt perspektiv.
  • Kendskab til og færdigheder i at observere, analysere og vurdere praksis
  • Grundlæggende didaktisk kompetence til udvikling og planlægning af idrætsundervisning og konkrete forløb (forløbsplaner, differentierede undervisningsplaner etc.). Disse vil tage udgangspunkt i undervisningens målsætning og progression m.h.p. at kvalificere praktikforløbene.Områder til observation indenfor idrætsundervisningen vælges i samarbejde med underviseren og inddrages i praktikken.

Anden del:

På anden del arbejdes der med at den studerende udvikler og tilegner sig:

  • Yderligere alsidige og mere komplekse idrætslige færdigheder i eksempelvis redskabsaktiviteter, boldspil, dans, og forskelligartede bevægelseskulturer
  • Udvidet kendskab til og forståelse for kroppens funktioner i arbejde og hvile samt en funktionel forståelse for biomekaniske principper. Herunder forståelse for, hvorledes kroppen ændrer sig som følge af fysisk aktivitet både i et sundhedsmæssigt og et træningsmæssigt perspektiv.
  • Viden om og færdigheder i at anvende faglige begreber og modeller til diskussioner om eksempelvis idræt, sundhed og sundhedsfremme, identitet, kropssyn og kropsopfattelser i et mere sociologisk, historisk, psykologisk og evt. filosofisk perspektiv
  • Udvidet didaktisk kompetence til at målsætte og planlægge undervisningsforløb, (årsplaner), til at analysere og evaluere forløb samt at diskutere kompleksiteten i idrætsundervisning. Problemorienteret tilgang eksempelvis gennem temaer som, undervisningsdifferentiering, køn, skole/hjem samarbejde, tværfagligt samarbejde, progression, motivation osv. I tilknytning til praktikforløbet lægges der vægt på, at den studerende kan indgå i teamsamarbejde og argumentere fagligt for undervisningen, samt evaluere både den faglige udvikling og udviklingen af den enkelte elev.

I løbet af begge studieår skal de studerende arbejde med informations- og kommunikationsteknologi og medier som kan støtte deres udvikling og fremtidige virke, eksempelvis pulsregistrering, energimålinger, videoanalyse og digitale forberedelsesværkstøjer. Ligeledes inddrages dansk idrætsforskning i kvalificeringen af de studerendes idrætsfaglige kompetencer.

De studerende gøres medansvarlige i målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle studerende skal i løbet af et undervisningsår lave oplæg i teori og praksis, herunder planlægning og gennemførelse af en friluftstur af flere dages varighed.

Undervisningen foregår på hold i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.

I den studerendes møde med idræt, fremtræder faget primært som et kropsligt fag. Den studerendes udvikling af skriftlige og mundtlige kvalifikationer sker i relation til anvendelse af idrætsfaglig viden og formidling af kropslige erfaringer.

Deltagelsespligt og studieprodukter

For at udvikle den studerendes mundtlige og skriftlige idrætsfaglige fremstillingsevne indgår der en række obligatoriske studieprodukter i tilknytningen til undervisningen.

Studieprodukter på første del:

Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4 studerende.

  1. Opvarmningsprogram
  2. Boldbasisspil
  3. Didaktisk opgave med udgangspunkt i undervisning af skoleklasser. Herunder planlægning, differentiering og evaluering af undervisning
  4. En opgave med udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori og sundhed (maks. 10 sider inkl. bilag)
  5. En individuel tretimers skriftlig prøve, hvor bl.a. didaktisk og humanbiologisk viden testes

IKT skal indgå i mindst én af opgaverne. Studieprodukterne varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver.

Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt to obligatoriske kurser:

  • „Orienteringsaktiviteter“, et obligatorisk kursus på ca. 16 lektioner. Kurset kan evt. sup-pleres med friluftsliv. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde.
  • „Aktiviteter i vand“. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde.

Studieprodukter på anden del:

Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4, dog skal ét af studieprodukterne udarbejdes individuelt. Studieprodukterne skal tilsammen dække fagets humanbiologiske, didaktiske og praktiske områder. Den præcise udformning af studieopgaverne aftales med de studerende efter oplæg fra lærerne.

  1. Et studieprodukt skal være it-baseret
  2. Et individuelt idrætsfagligt oplæg - den studerende aftaler med holdets underviser oplæggets indhold, form og evt. vurderingskriterier. Oplægget består af idrætsfaglig formidling til medstuderende (kommende kolleger) i et selvvalgt emne. Oplægget kan afvikles både som teori eller praksis og skal under alle omstændigheder ledsages af et skriftligt produkt. Omfanget af arbejdet skal svare til ca. 2-3. dages fuldtidsarbejde.
  3. Et studieprodukt skal omhandle idrætsfagets sundhedsmæssige dimensioner. 

Studieprodukterne varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver.

Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt ét obligatorisk kursus:

  • „Friluftsliv“, et kursus der består af en friluftstur af flere dages varighed. Kurset godkendes ved min 80 % fremmøde.

Afløsning

Der kan i faget afløses op til 15 % af fagets indhold. Ofte er det indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningen består af mødepligt (min. 80%) til de praktiske undervisningslektioner og en skriftlig opgave ( 5-7 sider uanset gruppestørrelse).

Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til afløsning skal den studerende inddrage området atletik til sin afsluttende prøve.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

A) Praktisk, individuel prøve
B) Skriftlig individuel hjemmeopgave

Form

Praktisk
Individuelt, eller i grupper på op til 4, vises et forberedt program.
Skriftlig
Maks. 5 sider (ekskl. bilag).
Fælles for alle idrætshold på årgangen.
I opgaven indgår bl.a. begrundelser for valgt praksis, behandling af et lodtrukkent spørgsmål, der vil omhandle aspekter og/eller færdigheder indenfor indholdsområderne på idræt 1.del. Behandlingen af spørgsmålet kan fx indeholde overvejelser om progression i indlæringen, øvelsesforslag, variationsmuligheder, undervisningsmetoder og principper og evaluering.

Varighed

Praktisk
30 minutter pr. studerende/gruppe. Ved grupper anbefales, at tiden fordeles på flg. måde:
– 1 studerende, 20 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination.
– 2 studerende, 30 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination.
– 3 studerende, 40 min. undervisningsprogram og 10 min opfølgning / eksamination.
– 4 studerende, 50 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination.
Skriftlig
3 dage.
Udleveres mandag kl. 9.00, afleveres onsdag kl. 12.00.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøven

4 godkendte studieprodukter.
Godkendt tretimers prøve.
Godkendt kursus i O-løb.
Godkendt kursus i „aktiviteter i vand“.

Karaktergivning

Samlet bedømmelse af viste praksis og hjemmeopgave.
Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

A) Praktisk, individuel prøve
B) Mundtlig og skriftlig del

Form

Prøven består af to dele
1.
Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program.
2.
Mundtlig del. Samtale på baggrund af skriftlig opgave (maks. 5 sider), der udarbejdes med udgangspunkt i lodtrækning mellem fagets ckf'er, der af underviseren er grupperet i mindst fire udfaldsrum. Opgaven skal relateres og perspektiveres til det alsidige program.
Opgaven afleveres en uge efter den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter pr. studerende, Ved gruppeprøve anbefales det at tiden fordeles på følgende måde:
– En studerende: 15 minutter til praksis og 30 min. til den mundtlige del.
– To studerende: 30 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.
– Tre studerende: 45 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.
– Fire studerende: 60 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøven

Bestået intern delprøve.
4 godkendte studieprodukter.
Godkendt kursus i friluftsliv.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af den viste praksis og den mundtlige præstation. Skriftlig opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

 

18. Fagenes indhold og prøve – Linjefag 0,6 årsværk

Billedkunst

 

På baggrund af eksamensbekendtgørelsens (BEK nr 714 af 27/06/2012) mulighed for gruppeprøve er der foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.

Fagets identitet

I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence i

  1. at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst,
  2. at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier,
  3. at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervisnings- og arbejdsmetoder,
  4. at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger,
  5. at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer,
  6. at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og
  7. at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde.

Indholdet er:

  1. Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger.
  2. Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og evaluering af undervisning i faget.
  3. Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer.
  4. Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling.
  5. Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale bestemmelser om faget i skolen.

1. Fagområder i linjefaget

Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier.

Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier:

  1. Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder.
  2. Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur.
  3. Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation.
  4. Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener.

2. Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold:

  1. Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst.
  2. Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget.
  3. Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige koder.
  4. Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbalsprog.
  5. Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn.

Billedkunst på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I faget arbejdes med:

  • Praktisk billedfremstilling
  • Teoretiske studier
  • Didaktiske refleksioner
  • Udadvendte aktiviteter
  • Internationale perspektiver på billeder og fagdidaktik
  • Tværfaglige dimensioner

Arbejdsformer

  • Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg og tekstoplæg til undervisningen, der består af praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier.
  • Undervisningen foregår på hold og i fællesfora. Der tilrettelægges studieture, udstillinger og workshops på tværs af holdene.
  • Der veksles mellem produktion og reception af billeder, ekskursioner, studieture o.l.
  • Der arbejdes mundtligt og skriftligt med forskellige former for vidensdeling og dokumentationsformer.
  • Der arbejdes med innovativ kompetenceudvikling.

Deltagelsespligt

  • Underviser fastsætter mødepligt til nærmere fastlagt indhold, angivet i semesterplanen.
  • De studerende deltager igennem studieforløbet i arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx udstillinger, linjefagsorientering, „åbent-hus“.
  • Der laves en oversigt for det enkelte semesters aktiviteter, og udmøntning af deltagelsespligten aftales ved hver semesterstart på det enkelte hold.
  • Den studerende skal i løbet af studiet udarbejde følgende underviserstillede skriftlige eller visuelle opgaver med udgangspunkt i billedkategorierne, hvoraf mindst én er en fagdidaktisk opgave:
    • Oplæg der tager udgangspunkt i et kunsthistorisk fænomen - udarbejdes individuelt.
    • Visuel kultur undersøgelse af et børne- og ungdomskulturelt fænomen - udarbejdes individuelt.
    • Et billedetema med udgangspunkt i billedmedier
    • En visuel kulturundersøgelse der refererer til andre visuelle kulturfænomener.
    • Aktuel udstillingsrelateret formidlingsopgave – må gerne udarbejdes i grupper á maks. 3 studerende. Den udstillingsrelaterede formidlingsopgave skal foregå i relation til en aktuel kunstudstilling ud fra et skriftligt oplæg på 1-3 sider.
  • De studerende har medansvar for lokalernes tilstand.

Praksisinddragelse

  • I forbindelse med praktik udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation, der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken. (jfr. punktet IT)
  • I forbindelse med praktik kan empiri indsamles til evt. BA-projektet.
  • Det tilstræbes, at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik)udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning.

Evaluering

Der arbejdes løbende med evaluering af såvel praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier. Der anvendes og diskuteres forskellige evalueringsmetoder.

Informations- og kommunikationsteknologi

  • I flere (mindst ét) forløb arbejdes der med særligt fokus på it-baserede undervisningsmidler og -former, herunder digital behandling og anvendelse af billeder.
  • I forbindelse med praktik arbejdes der med et IT-baseret forløb af fagdidaktisk karakter, hvor de studerende giver hinanden respons på fagdidaktiske overvejelser.
  • Ved fremlæggelse af studieprodukter anvender den studerende ved flere tilfælde et digitalt præsentationsmedie.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig fremstilling på baggrund af skriftlig, individuel opgave.
Udstilling af eget praktisk billedarbejde. Udstillingen viser eksempler fra den studerende praktisk-eksperimenterende arbejde med fagets fagområder gennem hele studieforløbet. Fremlæggelse af logbog.

Form

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af en underviserstillet, lodtrukken problemstilling. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Prøven består af to dele:

  1. En faglig fremlæggelse af og samtale om udstillingen.
  2. En samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave og dertil knyttet billedmateriale. På baggrund heraf en faglig samtale.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  • Tilfredsstillende deltagelse, herunder deltagelse i arrangementer og medansvar for bl.a. undervisningslokalers stand.
  • Mindst fire mundtlige oplæg.
  • Mindst én skriftlig opgave med fagdidaktisk indhold.

Karaktergivning

Der gives én samlet bedømmelse af udstilling og præsentation. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen.
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

 

Biologi

Fagets identitet

Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi.

Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi.

Den studerende skal tilegne sig kompetence til

  1. at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger,
  2. at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde,
  3. at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation til naturfagene,
  4. at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin,
  5. at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen,
  6. at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,
  7. at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historisk-erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen,
  8. at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige forudsætninger,
  9. at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder it-baserede,
  10. at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af varierede evalueringsformer og
  11. at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget.
  2. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter.
  3. Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget studieforløb.
  4. Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger.
  5. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede.
  6. Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling.
  7. Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.
  8. Analyse af forskellige fagsyn.
  9. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og andre naturfag.
  10. Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag.
  11. Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger.
  12. Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

  1. De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling.
  2. Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.
  3. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd.
  4. Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning.

3. I arbejdet med ovenstående områder inddrages:

  1. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder.
  2. Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver.
  3. It som fagdidaktisk værktøj og medie.

Biologi på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget som specialiseringsdel

Såfremt faget læses som specialiseringsdel til 'natur/teknik og fysik/kemi naturfagligt fællesforløb (forsøg)' der giver undervisningskompetence i natur/teknik, gælder ydermere følgende:

De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ECTS-point i fællesforløbet og 6 ECTS-point i hvert af specialiseringsforløbene):

Fagdidaktik (tilføjelse):

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer – elev med særlig henblik på forskellige alderstrin.

Der henvises til beskrivelsen af det pædagogisk integrerede element i studieordningens afsnit om 'natur/teknik og fysik/kemi naturfagligt fællesforløb (forsøg)' – indholdsbeskrivelse.

Fagets indhold og organisering:

Fagets indhold er organiseret i 4 temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens biologiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Internationale perspektiver i forhold til naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Den studerende udarbejder i forbindelse med temaerne 4 indstillingsopgaver á 10 normalsider + maks. 5 siders bilag (uanset gruppestørrelse ved gruppeopgave). Opgavernes titel og disposition skal godkendes af den relevante vejleder. Afleveringsfrist fastsættes af holdets lærer, men som udgangspunkt senest 3 uger efter at forløbet, som lægger op til opgaven, er afsluttet.
1. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
2. opgave: Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber, begrebsindlæring og evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

3. opgave: Fagligt fokus på fysilogi og adfærd og didaktisk fokus på inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes individuelt.
4. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde med inddragelse af naturforvaltning og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

Dertil skal den studerende gennem et år følge en biotop og her lave registreringer af såvel plante- som dyreliv, samt klarlægge årstidsdynamikken i naturen. Forløbet igangsættes i forbindelse med studieturen der ligger i slutningen af 2. semester. Der udarbejdes en poster fra biotopundersøgelserne og resultaterne fremlægges underviser samt hold i slutningen af 4. semester. Det samlede arbejde skal godkendes af underviseren.

Fagets samspil med praktik og andre fag

Den studerende skal gennem praktikken

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber
  • gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Linjefaget indgår sammen med praktik og de pædagogisk/psykologiske fag i udviklingen af den studerendes lærerfaglige kompetence. Udviklingen kan fx vise sig i en stadig større selvstændighed i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring.

Undervisnings- og arbejdsformer.

Undervisningen organiseres som en vekselvirkning mellem holdundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde med feltopgaver studerendes fremlæggelser, laboratorieøvelser og fagdidaktiske problemstillinger. Herudover foregår en væsentlig del af tilegnelsen af linjefagets indholdsområder som selvstændigt studiearbejde – individuelt og i studiegrupper.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/undersøgende aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering samt præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

For at tilgodese væsentlige områder af feltbiologien afholdes en feltbiologisk studietur af 5 dages varighed til en dansk lokalitet, som indeholder naturområder og biologiske seværdigheder, der ikke kan undersøges i forbindelse med den daglige undervisning.

Deltagelsespligt

Den studerende demonstrerer sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen. Den studerende dokumenterer sin deltagelse i studieturen og deltagelse i undervisningen samt gennem selvstændigt studiearbejde som fx feltundersøgelser, laboratoriearbejde og læsning. Den konkrete udmøntning aftales mellem holdet om underviseren.

Der afholdes en feltbiologisk uge/studietur i en egn af Danmark med andre biotoper end dem, der kan nås på en 1-dags ekskursion. Der er mødepligt til den feltbiologiske uge. Studerende der ikke deltager i den feltbiologiske uge udfører en selvstændig feltbiologisk undersøgelse og udarbejder en rapport som skal godkendes af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren.

Sikkerhedskursus

I forløbet skal man deltage i et sikkerhedskursus, som er en forudsætning for at kunne arbejde i naturfagslokalerne, samt som en forudsætning for at kunne gå til eksamen i faget.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i biologi.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Prøven omfatter:
En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet fra en lodtrukken opgave blandt de fem indstillingsopgaver hvis titel og disposition er godkendt af underviseren.
Der arbejdes både mundtligt og praktisk.

Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering)

Der gives 2 dages forberedelsestid efter lodtrækning.
45 min. til fremlæggelse og samtale om den lodtrukne opgave ved selve prøven.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

For at kunne indstille sig til prøve skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af:

  1. Deltagelse i mindst tre ledede ekskursioner i naturen.
  2. Deltagelse i mindst ét besøg på et sciencecenter udover studieturens besøg.
  3. Deltagelse i planlægning af, og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
  4. Deltagelse studieturen/feltbiologisk uge.
  5. Fire indstillingsopgaver
  6. Deltagelse i sikkerhedskursus.
  7. Gennemførelse og godkendelse af årsbiotparbejde

Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren.

Karaktergivning

Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af præstationen i det lodtrukne arbejdsprodukt. Opgaven der danner grundlag for lodtrækning indgår i bedømmelsen.
Der gives én karakter efter 7-trins-skala.
Ekstern censur.

 

Dansk som andetsprog

 

Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til

  1. at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog,
  2. at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression,
  3. at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov,
  4. at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte elev eller grupper af elever og
  5. at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget dansk som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på baggrund af elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater.
  2. Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf.
  3. Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i at analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og sprogtilegnelsesmuligheder.
  4. Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte de tosprogede elevers faglige udvikling.
  5. Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum.

1. Sprog og sprogbrug

Indholdet er:

  1. Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn.
  2. Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv.
  3. Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering.
  4. Kontrastiv analyse og sprogtypologi.
  5. Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser.
  6. Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv.
  7. Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum.

2. Andetsprogstilegnelse og tosprogethed

Indholdet er:

  1. Andetsprogstilegnelse.
  2. Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog.
  3. Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse.
  4. Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen.
  5. Sproglig bevidsthed.
  6. Sproglig evaluering.

3. Andetsprogspædagogik

Indholdet er:

  1. Andetsprogspædagogiske arbejdsformer.
  2. Sprog- og kulturpædagogik.
  3. Læse- og skriveudvikling på andetsproget.
  4. Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier.
  5. Lytteforståelse og lyttestrategier.
  6. Udvikling af tosprogede elevers ordforråd.
  7. Udtale og udtaleundervisning.
  8. Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspektiv.
  9. It-baserede arbejds- og kommunikationsformer.

Dansk som andetsprog på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget dansk som andetsprog består af en række studieforløb med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, der alle indeholder fagdidaktiske overvejelser. Undervisningen tilrettelægges ud fra et helhedssyn på sprog, kultur, samfund og identitet, andetsprogstilegnelse, formidling og evaluering. De studerende tilegner sig både selvstændigt og i samarbejde med hinanden kompetencer inden for dansk som andetsprogs kerneområder.

Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske forløb i samarbejde med de studerende, og det forventes, at den enkelte studerende deltager aktivt i alle områder, der vedrører undervisningen.

De fire tematiske hovedområder er:

  • Sprog og sprogbrug, intersprogsanalyse, læreren som sproglig vejleder
  • Andetsprogstilegnelse og sprogets rolle i folkeskolens fag
  • Sprog, identitet og kultur, kulturteori og kulturopfattelser
  • Andetsprogspædagogik herunder læsning i andetsprogsperspektiv

Der inddrages løbende aktuelle nationale og internationale publikationer og forskningsresultater, der giver de studerende baggrund for at følge udviklingen i faget og for selv at påvirke udviklingen i forhold til undervisningspraksis.

Praktikken

I praktikken tilegner den studerende sig praktiske forudsætninger, der sammen med den teoretiske viden giver forudsætninger for, at den studerende udvikler sig til en reflekteret sproglærer, der kan gennemføre, tilrettelægge og evaluere sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Mindst to af studieprodukterne er knyttet til praktikken.

Undervisnings- og arbejdsformer

Med henblik på at fremme de studerendes faglige fordybelse, systematiske selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til praktikken og til fire af de tematiske forløb følgende skriftlige og mundtlige studieprodukter. Godkendelse af disse er en betingelse for indstilling til prøve.

  • En skriftlig opgave med udgangspunkt i erfaringer fra praktikken f.eks. interview af elever og lærere. Indholdet hentes fra området „Sprog og sprogbrug“ med særligt henblik på de studerendes bevidstgørelse i forhold til kulturelle holdninger, fordomme og selvforståelse
  • En mundtlig opgave inden for området „Andetsprogspædagogik“ med fokus på en fagdidaktisk, læsepædagogisk analyse af undervisningsmaterialer i skolens fag i et andetsprogsperspektiv. Heri kan indgå fremstilling af eget materiale.
  • En skriftlig opgave med udgangspunkt i et selvvalgt feltarbejde i praktikken, der behandler et eller flere områder i CKF’erne.
  • En skriftlig opgave, der forbinder områderne „Sprog og sprogbrug“, „Andetsprogstilegnelse“ og „Andetsprogspædagogik“ med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder.

Hvert semester indeholder et obligatorisk mundtligt oplæg i grupper og et hverv som opponentgruppe.

Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som pædagogisk værktøj i forbindelse med undervisningen, med holdets interne kommunikation og med udarbejdelse og fremlæggelse af studieprodukter.

Fra linjefagets start anlægger den studerende en portfolio, der giver mulighed for refleksion og medvirker til at dokumentere den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den studerendes arbejdsprocesser og progression. To gange i studieforløbet danner portfolioen udgangspunkt for en evaluerende studiesamtale med underviseren.

Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag

Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I linjefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter inden for sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og andetsprogspædagogik, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige sprogfag. 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk som andetsprog.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/ 36 ECTS

Type

Centralt stillet skriftlig, individuel prøve.
Lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig prøve:
Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig prøve:
Den mundtlige, individuelle prøve består af to dele:

  1. Intersprogsanalyse af lodtrukken elevtekst med 45 min. forberedelse.
  2. Samtale på baggrund af skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de fire godkendte studieprodukter.Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen.

Varighed – ved mundtlig prøve (inkl. votering)

Skriftlig prøve: 6 timer.
Mundtlig prøve: 45 min. forberedelse og 45 min. prøve ligeligt fordelt mellem opgaven og intersprogsanalysen

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Fire godkendte studieprodukter, heraf tre skriftlige. Ved én studerende max. 10 sider, ved gruppe på to max. 13 sider og ved gruppe på 3 max. 15 sider. Opgaverne bedømmes og godkendes af underviseren. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren.
  2. Fire mundtlige oplæg og fire opponenthverv.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen: én for den skriftlige prøve og én for den mundtlige prøve. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved mundtlig prøve.
Ekstern censur.

 

Fysik/kemi

Fagets identitet

Linjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle

  1. en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget,
  2. undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,
  3. virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,
  4. undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser,
  5. brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen,
  6. anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og
  7. anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.

Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagenes fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi.

1. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser.
  5. Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner.
  6. Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.
  7. Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og engagement i naturvidenskab.
  8. Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.
  9. Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet.
  10. Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.
  11. Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.

2. I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:

  1. Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.
  2. Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.
  3. Felter og kræfter.
  4. Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.

3. I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:

  1. Naturfænomener og deres udforskning.
  2. Omverdensforståelse.
  3. Kemiske og fysiske stofkredsløb.
  4. Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.
  5. Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.
  6. Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.
  7. Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.

4. I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:

  1. Elementer af videnskabsteori og -filosofi.
  2. Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.
  3. Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.
  4. Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.
  5. Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.

5. I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:

  1. Praktisk og eksperimentelt arbejde.
  2. Modeller, animationer og simulationer.
  3. Digital og analog dataopsamling.
  4. Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.

6. I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

  1. Affaldshåndtering og miljøhensyn.
  2. Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.
  3. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.
  4. Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.

Fysik/kemi på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering

Fysik/kemi specialisering bygger videre på det naturfaglige fællesforløb. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende.

Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og vejledning. Desuden indgår et antal ekskursioner med og uden underviserledelse. Hertil kommer selvstændigt studiearbejde herunder forberedelse til undervisningen.

Dele af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med holdets øvrige undervisere fx i forbindelse med det pædagogisk integrerede element.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre hovedparten af fagets praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Herunder arbejdes med udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling, simulering af forsøg  og som fremlæggelsesredskab.

Indstillingsopgaver

Den studerende udarbejder 6 opgaver á maksimalt 15 normalsider plus evt. bilag. Til hver opgave udarbejdes desuden en eksamensdisposition á 1 normalside, der danner udgangspunkt for den praktisk/mundtlige eksamination. Hver opgave skal tage udgangspunkt i et fagdidaktisk tema, der er relevant for undervisningen i folkeskolen og munde ud i et begrundet undervisningsforløb. Opgavernes fagdidaktiske temaer defineres nedenfor. Mindst én af opgaverne skal inddrage brug af dataloggerudstyr. Oplæg til opgaverne i øvrigt samt kriterier for godkendelse defineres nærmere af underviseren.

1. opgave: Fokus på risici og sikkerhedsforanstaltninger i fysik/kemi-lokalet. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 1. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets første semester.

2. opgave: Fokus på faglig progression fra natur/teknik til fysik/kemi. Opgaven udarbejdes individuelt. 2. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester.

3. opgave: Fokus på naturfaglig arbejdsmetode gennem eksemplarisk praktisk/eksperimentelt arbejde. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 3. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester.

4. opgave: Fokus på faglig læsning. Opgaven udarbejdes i grupper á 2-3. 4. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets tredje semester.

5. opgave: Fokus på fysik/kemi udenfor skolen og læring i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes individuelt. 5. opgave afleveres senest medio april i fagets fjerde semester.

6. opgave: Fokus på evaluering af fysik/kemi-undervisning. Opgaven udarbejdes individuelt. 6. opgave afleveres senest medio april i fagets fjerde semester.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

  1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber
  3. gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Pædagogisk integreret element

 

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med naturfagenes forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på de pågældende naturfag. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

 

På 1. år arbejdes med:

  • Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
  • Lærerens kommunikation med eleverne
  • Elevernes samspil
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

 

På 2. år arbejdes med:

  • Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
  • Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
  • Evaluering af elevernes læring
  • Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

Deltagelsespligt

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og gennem både eksperimentelt og teoretisk arbejde med faget.

Fagets seks opgaver skal være afleverede ved de specificerede fristers udløb og efterfølgende og de seks eksamensdispositioner skal foreligge på „store afleveringsdag“ (primo maj).

Holdets underviser vurderer om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i fysik/kemi.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Praktisk/mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale på baggrund af den studerendes præsentation, demonstration og uddybning én af de afleverede eksamensdispositioner. Dispositionen udtrækkes ved skjult forhåndslodtrækning..

Varighed (inkl. votering)

Forberedelsestid: Den studerende meddeles hvilken eksamensdisposition, der er udtrukket to timer før prøven.
Selve prøven varer 45 min.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Bestået prøve efter fællesforløbet.
  2. Opfyldelse af deltagelsespligten for linjefaget fysik/kemi.
  3. 6 godkendte opgaver á maks. 15 normalsider plus evt. bilag.
  4. 6 eksamensdispositioner á 1 normalside.
  5. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Eksamensdispositionen indgår i helhedsbedømmelsen
Opgaverne indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

 

Fysik/kemi (forsøg)

Fagets identitet

Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle

  1. en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget,
  2. undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,
  3. virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,
  4. undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser,
  5. brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen,
  6. anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pæda-gogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og
  7. anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.
  8. Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er arbejdet med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser.
  5. Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner.
  6. Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.
  7. Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og engagement i naturvidenskab.
  8. Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.
  9. Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet.
  10. Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.
  11. Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.
  12. Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp.

I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:

  1. Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.
  2. Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.
  3. Felter og kræfter.
  4. Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.

I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:

  1. Naturfænomener og deres udforskning.
  2. Omverdensforståelse.
  3. Kemiske og fysiske stofkredsløb.
  4. Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.
  5. Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.
  6. Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.
  7. Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.

I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi,herunder:

  1. Elementer af videnskabsteori og -filosofi.
  2. Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.
  3. Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.
  4. Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.
  5. Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.

I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:

  1. Praktisk og eksperimentelt arbejde.
  2. Modeller, animationer og simulationer.
  3. Digital og analog dataopsamling.
  4. Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.

I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

  1. Et obligatorisk sikkerhedskursus med mødepligt, som skal godkendes.
  2. Affaldshåndtering og miljøhensyn.
  3. Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.
  4. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.
  5. Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.

Fysik/kemi på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering

På grundlag af målbe-skrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende.

Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og vejledning. Desuden indgår et antal ekskursioner med og uden underviserledelse. Hertil kommer selvstændigt studiearbejde herunder forberedelse til undervisningen.

Dele af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med holdets øvrige undervisere fx i forbindelse med det pædaggiske integrerede element.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre hovedparten af fagets praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Herunder arbejdes med udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling, simulering af forsøg og som fremlæggelsesredskab.

Indstillingsopgaver

Den studerende udarbejder 6 opgaver á maksimalt 15 normalsider plus evt. bilag. Til hver opgave udarbejdes desuden en eksamensdisposition á 1 normalside, der danner udgangspunkt for den praktisk/mundtlige eksamination. Hver opgave skal tage udgangspunkt i et fagdidaktisk tema, der er relevant for undervisningen i folkeskolen og munde ud i et begrundet undervisningsforløb. Opgavernes fagdidaktiske temaer defineres nedenfor. Mindst én af opgaverne skal inddrage brug af dataloggerudstyr. Oplæg til opgaverne i øvrigt samt kriterier for godkendelse defineres nærmere af underviseren.

1. opgave: Fokus på risici og sikkerhedsforanstaltninger i fysik/kemi-lokalet. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 1. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets første semester.

2. opgave: Fokus på faglig progression fra natur/teknik til fysik/kemi. Opgaven udarbejdes individuelt. 2. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester.

3. opgave: Fokus på naturfaglig arbejdsmetode gennem eksemplarisk praktisk/eksperimentelt ar-bejde. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 3. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester.

4. opgave: Fokus faglig læsning. Opgaven udarbejdes i grupper á 2-3 studerende. 4. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets tredje semester.

5. opgave: Fokus på fysik/kemi udenfor skolen og læring i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes individuelt. 5. opgave afleveres senest medio april i fagets fjerde semester

6. opgave: Fokus på evaluering af fysik/kemi-undervisning. Opgaven udarbejdes individuelt. 6. opgave afleveres senest medio april i fagets fjerde semester

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

  1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber
  3. gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Deltagelsespligt

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og gennem både eksperimentelt og teoretisk arbejde med faget.

Fagets seks opgaver skal være afleverede ved de specificerede fristers udløb og efterfølgende og de seks eksamensdispositioner skal foreligge på „store afleveringsdag“ (primo maj).

Holdets underviser vurderer om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i fysik/kemi.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Praktisk/mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale på baggrund af den studerendes præsentation, demonstration og uddybning én af de afleverede eksamensdispositioner. Dispositionen udtrækkes ved skjult forhåndslodtrækning..

Varighed (inkl. votering)

Forberedelsestid: Den studerende meddeles hvilken eksamensdisposition, der er udtrukket to timer før prøven.
Selve prøven varer 45 min.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Opfyldelse af deltagelsespligten for linjefaget fysik/kemi.
  2. 6 godkendte opgaver á maks. 15 normalsider plus evt. bilag.
  3. 6 eksamensdispositioner á 1 normalside.
  4. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Eksamensdispositionen indgår i helhedsbedømmelsen
Opgaverne indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

 

Geografi

Fagets identitet

Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i folkeskolen.

Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse.

Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

  1. planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af skolefaget geografi,
  2. inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1-9. klasse samt i andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,
  3. anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder med henblik på undervisning i skolefaget,
  4. begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller aktuelle problemstillinger,
  5. skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt,
  6. medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og naturfagsundervisningen, der fremmer elevernes læring og
  7. planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmaterialer.
  2. Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab og -forståelse.
  3. Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme elevernes læring.
  4. Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder kunne vurdere og udforme læseplaner.
  5. Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder inden for undervisning i faget.
  6. Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

  1. Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige naturgeografiske processer og udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme i naturen.
  2. Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og udbredelsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske, produktionsmæssige og politiske forhold.
  3. Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem menneskers levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og udviklingsproblemer.
  4. Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår og på relationer mellem verdens stater og folkeslag.
  5. Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde med aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv.
  6. Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder iagttagelse, fortolkning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som ekskursioner og feltarbejde.
  7. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget.

Geografi på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

 Faget som specialiseringsdel

Såfremt faget læses som specialiseringsdel til 'natur/teknik og fysik/kemi naturfagligt fællesforløb (forsøg)' der giver undervisningskompetence i natur/teknik, gælder ydermere følgende:

De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ECTS-point i fællesforløbet og 6 ECTS-point i hvert af specialiseringsforløbene):

Fagdidaktik (tilføjelse):

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer – elev med særlig henblik på forskellige alderstrin.

Der henvises til beskrivelsen af det pædagogisk integrerede element i studieordningens afsnit om 'natur/teknik og fysik/kemi naturfagligt fællesforløb (forsøg)' – indholdsbeskrivelse.

Fagets indhold og organisering

Undervisningen i linjefaget geografi er organiseret i en række natur og kulturgeografiske temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Det naturgeografiske emneområde udgør: geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, klimatologi og hydrologi. Det kulturgeografiske emneområde udgør: befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens geografiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Der indgår et antal ekskursioner og studiebesøg. Desuden skal de studerende udarbejde 2 indstillingsopgaver á 10 sider inkl. bilag. Kravet til opgavens længde reguleres efter gruppestørrelse på følgende måde:

  • Én studerende afleverer 10 normalsider inkl. bilag,
  • To studerende i samme gruppe afleverer 13 normalsider inkl. bilag,
  • Tre studerende i samme gruppe afleverer 15 normalsider inkl. bilag,

Indstillingsopgavernes temaer er som følger:

  • Opgave 1: Fagligt fokus på landskabsdannelse. En naturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
  • Opgave 2: Fagligt fokus på kulturlandskabets udvikling. En kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

Afleveringsfrist fastsættes af holdets underviser. 

De studerende skal desuden udarbejde skriftlige oplæg til ekskursioner og gennemføre en række planlægningsøvelser med mundtlige fremlæggelser. Disse skal tage udgangspunkt i regionalgeografi, temaer og fagdidaktik, og sigte mod erhvervelse af faglige metoder og fagdidaktiske kompetencer.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktiske/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes ved dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken:

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen.
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber.
  • gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Deltagelsespligt

For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af:

  • De 2 skriftlige opgaver.
  • Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region.
  • Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner.
  • Aktiv deltagelse i studieoplæg, holdundervisning og gruppearbejde.

Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i geografi.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Eksaminationen omfatter:

1. Et lodtrukkent, individuelt spørgsmål inden for eksamensgrundlaget.

2. En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet af et skriftlig opgave, hvis titel og disposition er godkendt af underviseren. Opgaven skal udarbejdes individuelt, og opgavens omfang må ikke overskride 5 normalsider. Opgaven skal indeholde en disposition over relevante fagteoretiske emner samt et didaktisk begrundet forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse. Opgaven afleveres ved en af læreruddannelsen fastsat dato primo maj.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter samt 45 minutters forberedelse.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af:

  • 2 godkendte opgaver. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren.
  • Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region.
  • Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner.

Karaktergivning

Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget.
Ekstern censur.

 

Historie (forsøg)

2.1. Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

2.2. Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og karakterisere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
  2. at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,
  3. at udarbejde planer for undervisning og læring, der passer til elevernes niveau, og hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
  4. at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske bevidsthed og historiekultur,
  5. at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger,
  6. at anvende videnskabelige teorier og metoder,
  7. at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse samt kendskab til forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
  8. at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger,
  9. at reflektere over it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen,
  10. at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.

2.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.
  2. Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.
  3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.
  4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.
  5. Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.
  6. Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.
  7. Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget
  8. Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan
  9. Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.
  10. Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.
  11. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.
  12. Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.
  13. Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.
  14. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.
  15. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.
  16. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden.
  17. Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser.
  18. Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.
  19. Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.
  20. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.
  21. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.
  22. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.
  23. Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog udgår den interne delprøve. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.

 

Historie på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget består af 7 forløb:

  1. Introduktion: Lange linjer og sammenhængsforståelse, fagets metode og didaktik
  2. Alternative læringsrum - udeundervisning og lokalhistorie, f.eks. byens, museets og/eller arkivets læringspotentiale
  3. Et dansk emne
  4. Et europæisk emne
  5. Et emne udenfor Europa
  6. Et frit emne
  7. Historiedidaktik i teori og praksis

 

Forløbenes rækkefølge (med undtagelse af intro-forløbet) afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. De syv forløb skal respektivt dække følgende ckf-punkter:

 

Introduktion: Lange linjer og sammenhængsforståelse, fagets metode og didaktik

a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder, samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.

g) Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget,

j) Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.

n) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.

 

Alternative læringsrum – udeundervisning og lokalhistorie, f.eks. byens, museets og/eller arkivets læringspotentiale:

f) Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.

l) Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.

 

Et dansk emne, Et europæisk emne, Et emne uden for Europa, Et frit, men af underviseren godkendt emne:

m) Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.

p) Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden.

q) Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser.

r) Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.

s) Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.

t) Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.

u) Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.

v) Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.

 

Historiedidaktik i teori og praksis:

c) Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.

d) Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.

e) Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.

h)Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan,

i) Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.

k) Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.

o) Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiske bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.

w) Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse.

 

Gennemgående i forløbene kører fagets didaktik og metode, i form af ckf’erne:

a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.

b) Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.

n) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.

 

Studieprodukter

Til hvert forløb - undtagen introforløbet - hører et studieprodukt. I begyndelsen af året fastlægges rammerne for de seks forløbs studieprodukter. Produktet i forløbet ”Historiedidaktik i teori og praksis” kan kobles til andre opgaver i forbindelse med praktikken.

 

To af produkterne skal være skriftlige, og fylde 7-10 sider. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på max. 4. Dog skal min. et af de skriftlige produkter udarbejdes individuelt.

 

Til hvert af de 6 forløb, hvor der afleveres studieprodukt, formuleres to problemstillinger. Den ene er fælles for hele holdet, og formuleres af underviser og hold sammen (breddeperspektivet). Den anden formuleres af de studerende i tilknytning til deres studieprodukt (dybdeperspektivet). Problemstillingerne skal kunne relateres til forløbets ckf’er og være godkendt af underviseren.

Prøve

 

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale på baggrund af en disposition medbragt af den studerende. 1 dag før eksamen trækker den studerende lod mellem de 6 forløb, med de dertil knyttede studieprodukter. Ud fra forløbet og de to tilknyttede problemstillinger (én fælles og én i den enkelte studerendes studieprodukt) forbereder den studerende eksamen og udarbejder en disposition for denne.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

De seks studieprodukter - med tilknyttede problemstillinger - skal godkendes for at den studerende kan indstilles til eksamen.

Karaktergivning

Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen.
Ekstern censur.

 

Hjemkundskab

Der er foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.

 

Fagets identitet

Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre.

Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets elementer indgår.

 Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer i hjemkundskabs faglighed, fagdidaktik og -metodik, således at den studerende vil være i stand til at varetage og medvirke til udvikling og evaluering af undervisning i faget i folkeskolen.

 

Den studerende skal opnå kompetence i

  1. at opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af teori og refleksion over praksis samt at kunne strukturere egen læring med henblik på at opnå en fagdannet identitet,
  2. at kunne tilrettelægge læringsforløb i hjemkundskab (begrundelser, planlægning,gennemførelse og evaluering) for elever med forskellige læringsforudsætninger,
  3. at skabe og vedligeholde et overblik over fagets indhold, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn, beskrive faglig progression samt se faget i et større perspektiv, både et historisk og et udviklingsperspektiv,
  4. at indgå i samarbejde med parter i og uden for skolen, herunder med elever og forældre samt i arbejdet med sundhed i skolen og
  5. at erhverve sig en hjemkundskabsfaglig helheds- og sammenhængsforståelse og udfolde den i relation til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som sundhedsfremmende fag, praktisk fag, æstetisk og humanistisk fag og samfunds- og naturvidenskabeligt fag.
  2. Kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, progression og klasseledelse.
  3. Evaluering og dokumentation af læreprocesser i relation til gældende bestemmelser for faget i folkeskolen herunder dialog med elever og forældre.
  4. Valg og anvendelse af fagets metoder og virksomhedsformer: Analytisk, kommunikativ, håndværksmæssig, oplevelsesmæssig og udtryksmæssig virksomhed.
  5. Differentiering i undervisningen tilrettelagt i lærings- og udviklingsforløb for elever med forskellige forudsætninger.
  6. Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder digitale værktøjs- og it-redskaber.
  7. Begrundelser for undervisning i skolefaget og dets udvikling såvel historisk som aktuelt og i et fremtidsperspektiv.
  8. Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter uden for skolen.
  9. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i hjemkundskab.

Fagområder i linjefaget

Indholdet er:

  1. Praktisk, håndværksmæssig færdighed i madlavning og brug af redskaber.
  2. Sammensætning og vurdering af kost til forskellige grupper under anvendelse af aktuel viden om ernæring, fødevarer, hygiejne og forbrug.
  3. Forskellige sundhedsbegreber og deres sammenhæng med læringssyn og fagsyn.
  4. Historiske, globale og kulturelle forhold knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug.
  5. Samfundsmæssige, sociologiske aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug, samspil med ressourcer og miljø samt etiske spørgsmål og overvejelser.
  6. Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til mad og måltider.
  7. Handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger i hjem, natur, kultur og samfund.
  8. Fagets metoder og virksomhedsformer.
  9. Fagets teoretiske og praktiske grundlag: Dets håndværksmæssige, naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsmæssige, æstetiske og etiske basis.

Hjemkundskab på læreruddannelsen Metropol - indhold og prøveformer

Hjemkundskab har udgangspunkt i hverdagslivsområdet – og har mad som det centrale omdrejningspunkt. Dette perspektiveres ud fra mange forskellige vinkler, herunder sundhed og livskvalitet, forbrug, fødevarernes kvalitet, bæredygtighed, kultur.

 

På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende med udgangspunkt i eksemplariske forløb.

 

Internationale perspektiver fra de enkelte videnskabsområder og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

 

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

 

Undervisningen er organiseret i temaer af kortere og længere forløb, der tilsammen dækker bekendtgørelsens faglige og fagdidaktiske genstandsområde. Hvert tema omfatter faglig teori, praktisk arbejde og fagdidaktik.

 

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

 

 

Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningsformerne veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppeopgaver, praktisk og eksperimentelt arbejde og projektlignende forløb, ligesom der foretages ekskursioner til relevante steder.  Der indgår såvel faglitteratur på dansk, som nordisk og engelsk. 

 

I de enkelte temaer arbejdes med fagets virksomhedsformer og faglige tankegange:

  1. Arbejde praktisk, håndværksmæssigt og eksperimenterende
  2. Forklare, forstå, analysere, anvende og vurdere viden af fagteoretisk art.
  3. Opleve med alle sanser, reflektere egne oplevelser, udtrykke sig æstesisk og skabende og udvikle fantasi og kreativitet
  4. Kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger.
  5. Pædagogisk og fagdidaktisk tænkning i relation til planlægning af undervisning.

Der arbejdes med forskellige fremlæggelsesformer for de forskellige temaer.

Praktik:

Den studerende skal

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber.
  • gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum

 

Deltagelsespligt

Den studerende opfylder deltagelsespligten gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder gennemførelse og aflevering af beskrevne studieprodukter. Underviser fastsætter deltagelsespligt til nærmere fastlagt indhold, angivet i semesterplanen.  Vedrører deltagelsespligten praktiske øvelser der ikke gennemføres, afleverer den studerende refleksioner over egen gennemført praksis dokumenteret med digitale billeder.

 

Den studerende afleverer/fremlægger følgende 5 opgaver/rapporter med forskellige fagligt og fagdidaktisk fokus

 

3 rapporter. Den studerende udarbejder individuelt , eller i grupper på højst 3 studerende, 3 rapporter i tilknytning til det fælles stof med behandling af faglige og fagdidaktiske emner.  De 3 rapporters længde er forskellig afhængig af fremlæggelsesformen, dog mellem 4 og 10 sider, hvortil kommer bilag. I forbindelse med fremlæggelse indgår forskellige former for andet skriftligt materiale som fremgår af temaoplæg. Rapporter kombineret med fremlæggelse bedømmes godkendt/ikke godkendt.

 

1 rapport. Den studerende udarbejder individuelt en rapport på 6 – 8 sider med behandling af faglige og fagdidaktiske emner. I forbindelse med denne rapport indgår digitale kostberegninger.

 

1 rapport. Den studerende udarbejder individuelt, eller i grupper på 2 - 3 studerende en begrundet årsplan for et selvvalgt klassetrin. I forbindelse hermed redegøres for dannelse, fagsyn og læringssyn i faget. Fra årsplanen vælges et forløb på 2 – 3 uger der planlægges i detaljer incl. opgaver og/eller øvelsesforskrifter. Rapporten fremlægges og bedømmes godkendt/ikke godkendt.

 

Analyse af et undervisningsmateriale til faget.

Den studerende foretager individuelt, eller i grupper på 2 – 3, en fagdidaktisk analyse af et undervisningsmateriale til faget. Analysen fremlægges for holdet.  Bedømmes godkendt/ikke godkendt.  

 

Fremlæggelse af et kort undervisningsforløb.

Den studerende skal individuelt eller i grupper på højst 3 studerende planlægge, begrunde, udføre og evaluere et kort undervisningsforløb, der fremlægges og udføres for de medstuderende.  Varigheden er 1 modul for 1 studerende og 2 moduler for 2 eller 3 studerende. Undervisningsforløbet sættes i relation til fagets bestemmelser og til en praksis i skolen. Fremlæggelserne og refleksioner herover godkendes af underviser. 

 

Praktik

I forbindelse med praktik i hjemkundskab udarbejdes en fagligt begrundet detaljeret plan forud for praktikken. Efterfølgende fremlægges og diskuteres en fagdidaktisk problemstilling fra praktikken på holdet. I forbindelse med praktik i hjemkundskab på 4. årgang kan der indsamles materiale til brug for professionsprojektet.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i hjemkundskab.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Prøven omfatter en praktisk og en mundtlig individuel prøve der tager udgangspunkt i et individuelt udarbejdet skriftligt oplæg.

Form

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven udarbejde 4 studieprodukter/emnebeskrivelser, der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget, som grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve.

Hvert studieprodukt skal indeholde en emnebeskrivelse og en problemformulering. I det skriftlige studieprodukt skal der indgå en overordnet beskrivelse og faglig begrundelse af praksisprogrammet til eksamen i forhold til emne og problemstilling, ligesom der skal være indgå et relevant undervisningsforløb for et selvvalgt klassetrin. Hvert studieprodukt må maks fylde 4 sider.

Studieproduktet danner udgangspunkt for såvel praktisk som mundtlig prøve, men indgår ikke i bedømmelsen.

2 dage før prøven meddeles resultatet af lodtrækning.

Prøven består af en praktisk og en mundtlig del.

Den praktiske prøve: Der vises et praktisk arbejde som har sammenhæng med det skriftlige studieprodukt, og som demonstrerer brug af én eller flere af fagets virksomhedsformer. Til den praktiske del udarbejdes en arbejdsplan, opskrifter og kostberegning der afleveres ved prøvens begyndelse.

Den mundtlige prøve: Foregår som en samtale, der tager udgangspunkt i det skriftlige studieprodukt og det praktiske arbejde. Andre perspektiver på emnet kan inddrages. Der kan eksamineres bredt i fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder.

Varighed ved praktisk og mundtlig prøve (inkl. votering)

Prøvens varighed er 45 minutter.

Tiden fordeles ligeligt mellem det praktiske og det mundtlige.

I forbindelse med den praktiske prøve indgår tid til forberedelse.

Grundlag for bedømmelse

I bedømmelsen lægges der vægt på den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.

Der skal være sammenhæng mellem det skriftlige studieprodukt og det praktiske arbejde og de trufne valg skal begrundes. Det praktiske arbejde skal i såvel proces som produkt afspejle håndværksmæssige færdigheder, faglig og fagdidaktisk indsigt og overblik. Planlægningen skal forudse arbejdsforløbet med hensyn til indhold og disponering af tid. Den studerende viser faglig og fagdidaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde.

Ved den mundtlige del lægges vægt på fagligt og fagdidaktisk overblik og indsigt samt undervisningsforløbets relevans i forhold til folkeskolefagets formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Betingelser for indstilling til prøve

For at kunne indstille sig til prøve skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af de beskrevne opgaver samt deltagelse i de obligatoriske elementer beskrevet i semesterplanerne. Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren.

Karaktergivning

Der gives én karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige prøve

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

 

Idræt (forsøg)

Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

  1. grundlæggende alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,
  2. at anvende oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,
  3. at anvende viden om og forståelse af grundlæggende humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,
  4. at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling med udgangspunkt i basale evalueringsmetoder og herudfra udarbejde læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer,
  5. at anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og
  6. at inddrage enkle former for it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.
  2. Den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet.
  3. Læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive.
  4. Eksempler på integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter.
  5. Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori.
  6. Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning.
  7. Basale evalueringsmetoder til afdækning af færdigheder og kundskaber.
  8. Kendskab til undervisningsmidler, herunder it, med fokus på læringsaspekter.
  9. Viden om de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser.
  10. Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og fysiologisk perspektiv.
  11. Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra forsknings- og udviklingsarbejde.

Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

  1. Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter.
  2. Betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.
  3. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder, herunder sundhed, i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
  4. Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier.
  5. Sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.

Idræt på Læreruddannelserne Metropol – indholdsbeskrivelse og prøveform

På Læreruddannelserne Metropol lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 1/2 til praksis og ca. 1/2 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske- og humanistiske idrætsteori og dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eller i dybden med én disciplin. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for følgende indholdsområder:

  • Legeaktiviteter
  • Kropsbasis
  • Musik, bevægelse og udtryk
  • Løb, spring, kast – atletik
  • Boldbasis, boldspil
  • Redskabsaktiviteter, redskabsgymnastik
  • Natur- og udeliv

De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.

Vi bestræber os på at få teori og praksis til at spille sammen. Vi søger desuden at rette teori og praksis mod professionen ved i videst mulig omfang at relatere til folkeskolen og praktikfaget gennem inddragelse af erfaringerne fra praktikforløbene.

I faget arbejder vi med at inddrage ikt i områder hvor det naturligt kan anvendes i idrætsundervisningen. Det kan være i form af registrering af puls, beregninger af energi- og stofskifte, videoanalyse af bevægelser, præsentationer af idrætsfaglig viden m.m.

Fagets internationale dimensioner forsøges tilgodeset gennem international forskning, sammenligninger af dansk skoleidræt med skoleidræt i andre lande, visit af/hos idrætslærerstuderende i andre lande og/eller afprøvning af andre idrætsaktiviteter fra andre nationer og kulturer.

Idrætsfagets udvikling belyses bl.a. gennem præsentation af national og international idrætsforskning.

 

Studieprodukter

Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4 studerende.

  1. En opgave med udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori . Et skriftligt produkt som evt. følges op af en mundtlig fremlæggelse.
  2. Et individuelt idrætsfagligt oplæg – den studerende aftaler med holdets underviser oplæggets indhold, form og evt. vurderingskriterier. Oplægget skal bestå af idrætsfaglig formidling til medstuderende (kommende kolleger) i et selvvalgt emne. Oplægget kan afvikles både som teori eller praksis og skal under alle omstændigheder ledsages af et skriftligt produkt. Omfanget af arbejdet skal svare til ca. 2-3 dages fuldtids arbejde.
  3. Fagdidaktisk opgave – opgaven består af et skriftligt oplæg omhandlende idrætsdidaktiske problemstillinger og handlemuligheder.
  4. En individuel tretimers skriftlig prøve i idrætsteori

De skriftlige studieprodukter varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver.

Studieprodukterne skal godkendes af holdets undervisere. I tilfælde af at et studieprodukt ikke afleveres eller ikke bliver godkendt skal den studerende udarbejde et nyt produkt som udfylder manglerne eller lave en helt ny opgave. Godkendes tretimersprøven i idrætsteori ikke skal den studerende op til en ny prøve. Der gives maksimalt tre forsøg.

Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt følgende for at blive indstillet til eksamen:

  • „Orienteringsaktiviteter“, et obligatorisk kursus på ca. 16 lektioner. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde.
  • „Friluftsliv“, et kursus der består af en friluftstur af flere dages varighed. Kurset godkendes ved min 80 % fremmøde.

Såfremt den studerende ikke gennemfører/får godkendt ovenstående forløb er det op til den studerende at lave en aftale med holdets undervisere om hvordan det så bliver godkendt. I de fleste tilfælde kan det løses ved at deltage på en tur med et andet idrætshold. Alternativt skal der skrives en erstatningsopgave.

Afløsning

Der kan i faget afløses op til 15% af fagets indhold. Ofte er det indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningen består af mødepligt (min. 80%) til de praktiske undervisningslektioner og en skriftlig opgave ( 5-7 sider uanset gruppestørrelse).

Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til afløsning skal den studerende inddrage området atletik til sin afsluttende prøve.

Afsluttende prøve

 

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

A) Praktisk, individuel prøve
B) Mundtlig og skriftlig del

Form

Prøven består af to dele:
Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program.
Mundtlig del. Samtale på baggrund af et skriftligt oplæg (maks. 5 sider), der udarbejdes med udgangspunkt i lodtrækning mellem fagets ckf'er, der af underviseren er grupperet i mindst fire udfaldsrum. Oplægget skal relateres og perspektiveres til det alsidige program.
Oplægget afleveres en uge efter den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter pr. studerende.
Ved gruppeprøve anbefales det at tiden fordeles på følgende måde:
– En studerende: 15 minutter til praksis og 30 min. til den mundtlige del.
– To studerende: 30 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.
– Tre studerende: 45 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.
– Fire studerende: 60 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensredegørelse som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøven

4 godkendte studieprodukter.
Godkendt kursus i friluftsliv
Godkendt kursus i orienteringsaktiviteter

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af den viste praksis og den mundtlige præstation. Skriftlig opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

 

Kristendomskundskab/religion

Fagets identitet

Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

Mål

Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved at tilegne sig kompetence til

  1. at analysere, vurdere og diskutere udsagn med religiøst og filosofisk indhold med henblik på at udøve religionsundervisning på skolens præmisser,
  2. at anvende faglige vidensområder, tilgange og arbejdsformer i skolefaget og i tværfagligt samarbejde og
  3. at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Begrundelser for skolefaget kristendomskundskab og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.
  2. Religionsundervisningens forskellige tilgange, f.eks. narrativ, livsfilosofisk og symbolorienteret undervisning.
  3. Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge.
  4. Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, og it.
  5. Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse.

2. Teori og metode

Indholdet er:

  1. Grundtræk ved religionsfaglige metoder, f.eks. hermeneutisk, historisk-kritisk, komparativ, fænomenologisk, sociologisk og antropologisk metode.
  2. Forholdet mellem videnskabsfag og skolefag.

3. Kristendommen

Indholdet er:

  1. Kristendommens hovedtanker og grundbegreber.
  2. Kristendommens historie med vægt på danske forhold.
  3. Bibelske fortællinger, deres betydning, sammenhæng og perspektiv.
  4. Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning.
  5. Kristendommens forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler og kunst.
  6. Forskellige aktuelle formuleringer og brug af kristendom.

4. Udvalgte verdensreligioner

Indholdet er:

  1. Religionernes hovedtanker og grundbegreber.
  2. Religionernes og deres forskellige retningers kulturelle og historiske betydning.
  3. Religionernes forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler, kunst og fortællinger.
  4. Forskellige aktuelle formuleringer af og brug af religionerne.

5. Etik og filosofi

Indholdet er:

  1. Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet og naturen.
  2. Filosofi, herunder livsfilosofi. Filosofi med børn. Forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger.
  3. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og af forholdet mellem religion og modernitet.

6. Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser

Indholdet er:

  1. Aktuelle strømninger af religiøs karakter, herunder ny spiritualitet og civilreligion.
  2. Ikke-religiøse livsanskuelser, herunder humanisme og ateisme.

7. It og religionsfaget

Indholdet er:

  1. It som integreret del af religionsfaget.
  2. Religion i det virtuelle rum.

Kristendomskundskab/religion på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der arbejdes med faget så dets forskellige indholdsområder tilgodeses således, som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med fagets indhold har et dobbelt sigte, dels at kvalificere, udvikle og engagere den studerende i forhold til det at være menneske, og dels at kvalificere den studerende til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen. I den forbindelse inddrages resultater fra relevante forsknings- og udviklingsarbejder. Arbejdet med fagets indhold tilrettelægges i en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er, hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervejs i arbejdet med fagets indhold medtænkes også, hvordan de studerende kan forberedes til at gennemføre bachelorprojektet.

Religionernes og livsanskuelsernes grundspørgsmål bringes løbende i dialog og konfrontation med fagets didaktiske spørgsmål og aktuelle udfordringer vedrørende børns læring og dannelse, således at den studerendes beslutninger om religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse i skolen kvalificeres.

I samklang med praktikken på 3. og 4. årgang arbejdes med faglig progression i hele skoleforløbet, årsplanlægning, planlægning og tilrettelæggelse af egentlige undervisningsforløb, undervisningsdifferentiering på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger, elevplaner og faglig evaluering. Endvidere fokuseres på læreropgavens etik og opgaver i spændet mellem det faglige indhold og elevernes dannelsesproces og hjemmemiljø.

Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår bl.a. underviseroplæg, oplæg fra studerende, gruppearbejde, afklarende og uddybende drøftelser. Oplæg såvel som studieprodukter vil være af både mundtlig og skriftlig art. Undervejs i studiet foretages ekskursioner til forskellige religiøse miljøer. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for didaktiske overvejelser.

Studieprodukter

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, have godkendt tre studieprodukter:

  1. Undervisning af medstuderende. I løbet af studiets to år skal den enkelte studerende mindst en gang stå for undervisningen af hele holdet.
  2. Større skriftlig fagdidaktisk opgave i slutningen af 2. semester. Opgaven er på max. 15 normalsider uanset gruppestørrelse og må skrives i grupper på op til tre personer.
  3. Større skriftlig, religionsfaglig opgave i løbet af 3. eller 4. semester. Opgaven er på max. 15 normalsider uanset gruppestørrelse og må skrives i grupper på op til tre personer.

Alle tre studieprodukter skal være afleveret og godkendt senest 1. april på 4. årgang.

De nærmere krav til og rammer for studieprodukterne fastsættes af fagets lærere.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som element i kristendomskundskab/religion.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Prøven indehlder ét element og der er forberedelsestid.

En samtale med udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål. Spørgsmålene er udarbejdet i samråd med de studerende, og formuleres ved afslutningen af de enkelte forløb. I alt formuleres 10-14 spørgsmål.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter, samt 45 minutters forberedelse.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Tre godkendte studieprodukter

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

 

Materiel design

Fagets identitet

Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur.

Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

  1. varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design,
  2. udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter,
  3. kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer,
  4. strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder,
  5. skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,
  6. formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning og læring,
  7. evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evalueringsformer,
  8. overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående emner og problemstillinger og
  9. være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser.
  2. Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning.
  3. Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse.
  4. Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser.
  5. Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter.
  6. Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt materiel design.
  7. Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer.
  8. Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design.
  9. Vurdering af materialer, værktøj og redskaber.
  10. Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer.
  11. Fagenes betydning i samfundet.
  12. Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed.
  13. Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer.
  14. Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen.
  15. Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget.
  16. Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling.
  17. Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster.
  18. Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen.
  19. Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design.
  20. Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv.
  21. Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle materielle kulturer.
  22. Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.
  23. Maskinsikkerhed i skolens faglokaler.
  24. Udvikling af materiel design som skolefag.

Materiel design på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I undervisningen lægges der vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer til at arbejde innovativt og kreativt med faget, således at den studerende som færdiguddannet kan virke som en engageret og fagligt inspirerende lærer. Eksperimenterende og undersøgende praktisk-æstetiske arbejde er en grundlæggende arbejdsform i faget, og designprocesser danner sammen med genstandsanalyser, samfundsmæssige og historiske perspektiver veje til forståelse af kulturer og livsformer. Den faglige praksis og erfaringer herfra inddrages i fagdidaktiske refleksioner, som sammen med praktikerfaringer og fagdidaktisk teori vil give den studerende en professionsfaglig forståelse for fagets indhold og arbejdsformer samt rolle i skolen. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder fra lignende fagområder inddrages i faglige og didaktiske perspektiver. Der vil i studietiden indgå 2 obligatoriske studieuger, den ene omhandlende udeskole, og design i naturens rum, den anden er en studietur til en storby, hvor der arbejdes undersøgende med andre kulturudtryk.

Linjefaget omfatter 4 semestre, som organiseres omkring følgende indhold:

Eksperimenterende designprocesser og grundlæggende formgivningskompetencer

Den studerende tilegner sig grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i forskellige materialer og arbejder med designprocesser og dokumentation heraf. Der arbejdes med enkle formgivningsteknikker i fremstilling af brugsting og objekter, der relateres til æstetisk funktion og konteksten, som tingen skal indgå i. Vi arbejder med forskellige former for kreativ idéudvikling og der eksperimenteres med form, funktion og betydning i undersøgende designprocesser. I formgivning af brugsting inddrages funktionsanalyser, teorier om formsprog og formalæstetiske virkemidler.

Den studerende tilegner sig viden om design, designhistorie og forskellige typer af designprocesser.

Områdets studieprodukter falder i 3 dele:

  1. individuel portefolio over semesterets arbejder.
  2. Begrundet undervisningsforløb samt undervisningsmateriale evt. til brug for praktikforløb. Undervisningsmaterialet udarbejdes individuelt eller i gruppe, 5-8 sider.
  3. En selvstændig udarbejdet designproces fra idé til produkt og udarbejdelse af udstilling eller værk i offentligt rum. Dertil udarbejdes en kort, individuel, skriftlig opgave (maks. 5 sider), hvor der redegøres for temaet og teoretiske æstetiske perspektiver.

 

Design og kulturanalyser

Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med genstandsanalyser med baggrund i viden om form, funktion, materialer, teknikker og samtidens muligheder. Gennem designprocesser undersøges og tilegnes kundskaber om materiel genstandskultur, som sammen med øvrige kildestudier danner baggrund for viden om materiel kultur som ramme og betydning for mennesker levede liv. Genstandsfeltet er design fra kunst til hverdagsliv. Der arbejdes med funktionelle brugsting med teoretisk indfaldsvinkler som identitet, krop og samfund, og viden om design og håndværk i pædagogisk og samfundsmæssig betydning.

Studieprodukt er en skriftlig genstands- og kulturanalyse med udgangspunkt i konkret produkt samt designproces og produkt. Der skal inddrages kulturhistoriske, kulturanalytiske og sociologiske kilder. Elementer fra analysen fortolkes og omsættes i egen designproces. Opgaven laves i grupper på 2-4 studerende. Analysedelen må fylde 5-8 sider (uanset gruppestørrelse).

Design og innovation

Designprocesser og produktfremstilling tager afsæt i viden om innovation, brugerundersøgelser og branding. I designprocesserne arbejdes praktisk og teoretisk med innovation og kreativitet i relation til æstetik og funktion, og branding og entreprenørskab medtænkes i designprocesserne. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet.

I studieproduktet skal arbejdes med brugerorienteret design i designproces og produkt samt skriftlig redegørelse. Udgangspunktet kan være enten innovation og/eller bæredygtighed og der udarbejdes en kort skriftlig redegørelse for baggrunden for emne (max.3 sider).

Studie- og arbejdsformer

Alle temaer bearbejdes praktisk-æstetisk og teoretisk. Konkret æstetisk håndværksmæssigt arbejde er en grundlæggende arbejds- og læringsform, hvortil relateres teoretiske studier og genstandsstudier. Portofolio danner grundlag for egne læringsrefleksioner, samt didaktiske og professionsrettede refleksioner.

I begyndelsen af 4. semester udarbejder underviseren i samråd med holdet seks til otte faglige/fagdidaktiske problemfelter, som de studerende herefter arbejder selvstændigt med. Det er mellem disse, der trækkes lod til prøven.

Fagdidaktik indgår i alle temaer og praktikkens temaer inddrages i de relevante semestre.

Dokumentation og deltagelsespligt

Generelt forventes aktiv deltagelse i læringsaktiviteter, fremlæggelser, debatter og ekskursioner.  Den studerende skal

  • udarbejde og fremlægge studieprodukter indenfor de 3 studieområder, temaet herfor vil relatere sig til semesterets indhold. I opgaverne indgår praktisk-æstetisk formgivningsprocesser og produkter, genstandsanalyser og kildestudier. Fremstillingsformerne kan være portefolio, mundtlig fremlæggelse, udstilling, opvisning eller skriftlig redegørelse. På det afsluttende semester skal der senest 15. april fremlægges oplæg til selvstændigt eksamensprojekt med skitser, inspirationsmateriale og problemstilling.
  • opfylde mødepligten til det obligatoriske sikkerhedskursus som aftalt ved studieårets start
  • deltage i de to obligatoriske studieophold.

Prøve

 

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Lodtrækning mellem de  6-8 faglige/fagdidaktiske problemfelter, hvortil den studerende skal udarbejde et begrundet undervisningsforløb. Dette skal afleveres 1 dag efter lodtrækning. .
Den mundtlige prøve består af to dele:

1. En samtale om udstilling af eget designprojekt. Udstillingen skal dokumentere en undersøgende og eksperimenterende designproces, der relaterer sig til kultur og genstandsanalyser.

2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne problemfelt.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

1. Godkendt deltagelse i maskinsikkerhedskursus.

2. Et godkendt studieprodukt inden for hvert af de tre temaer.

3. Et antal oplæg på holdet efter nærmere aftale med underviser.

4. Et kort skriftligt oplæg (max 3 sider) der relaterer sig til det individuelle designprojekt som afleveres ved en af læreruddannelsen nærmere fastsat dato.

Dagen før prøven opstiller den studerende en udstilling af en gennemarbejdet designproces.

Karaktergivning

Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for prøvens to dele.
Ekstern censur.

 

Natur/Teknik (forsøg)

 

Fagets identitet

Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin.

Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Natur/teknik har fokus på naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabsteoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen. Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv.

Mål

Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til

  1. at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin undervisning.
  2. at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefaget natur/teknik.
  3. at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål.
  4. at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tanke- gange, der er tilpasset elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt.
  5. at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og engagement for naturfagene.
  6. at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde ved at færdes i naturen.
  7. at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknik undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression.
  8. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse.
  2. skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
  3. viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.
  4. det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.
  5. kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisningsmidler.
  6. opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med udgangspunkt i fagets bestemmelser.
  7. planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning, der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive, affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.
  8. evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.
  9. viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.
  10. nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt.
  11. viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige undervisning.
  12. naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som børn møder i omverdenen.
  13. stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge.
  14. kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet.
  15. viden om teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling og forskellige verdens-billeder.
  16. naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af naturvidenskabernes og teknologiens historie og idegrundlag.
  17. færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/ eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt at bygge og designe enkle konstruktioner.
  18. Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.
  19. ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til natur- og samfundsudviklingen.
  20. viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informationsteknologi.

Natur/teknik på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Natur/teknik bygger på et bredt naturfagligt fundament. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende.

Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisningens indhold er organiseret i 4 fagdidaktiske temaer. Hvert tema vil omfatte faglig teori, praktisk arbejde samt fagdidaktik. Der vil i alle temaer indgå eksemplarisk valgt indhold, der kan beskrives i en progression i forhold til folkeskolens natur/teknik-undervisning fra 1. til 6. kl.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Desuden indgår et antal ekskursioner og studiebesøg.

Undervisningen foretages i tæt samarbejde med holdets øvrige undervisere.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

Den studerende skal gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus for lovligt at kunne arbejde i et naturfagslokale, samt som forudsætning for at kunne gå til eksamen.

Den studerende udarbejder 4 opgaver – én pr. tema – á 10 normalsider. Opgaverne skal godkendes af en af holdets undervisere. Opgaverne skal samlet demonstrere bredden i faget.

1. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4.klasse. Fokus på naturfaglig arbejdsmetode i undervisningspraksis.  Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

2. opgave: Undervisningsforløb til 5.-6. klasse. Fokus på progression til naturfag i overbygningen.  Opgaven udarbejdes individuelt.

3. opgave: Undervisningsforløb til 1.-2. klasse. Fokus på afdækning af forforståelse med inddragelse af elevernes hverdagsopfattelser og erfaringer.  Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

4. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4. klasse. Fokus på undervisning i uformelle læringsrum.  Opgaven udarbejdes individuelt.

Opgaverne afleveres senest 14 dage efter afslutningen af det pågældende tema.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

  1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber
  3. gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Deltagelsespligt

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder ekskursioner og studiebesøg. Desuden omfatter deltagelsespligten at den studerende har arbejdet eksperimentelt og teoretisk med faget.

De 4 indstillingsopgaver skal afleveres senest 14 dage efter afslutningen af hvert af de fagdidaktiske temaer.

Studerende der ikke har deltaget i ekskursioner og studiebesøg udfører en selvstændig 10 siders opgave, som skal godkendes af underviseren og efter retningslinjer fastsat af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren.

Holdets undervisere vurderer i samarbejde om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i natur/teknik.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Praktisk/mundtlig, individuel prøve.

Form

Prøven er delt i 2 prøver.
1. Prøve:
Sker ved lodtrækning bland de fire rapporter. Den studerende skal vise repræsentative forsøg fra undervisningsforløbet i rapporten, og forholde sig didaktisk og naturfagligt til indholdet i undervisningsforløbet (ca. 30 min).
2. Prøve
Kendt lodtrukkent spørgsmål inden for CKF. Ingen forberedelsestid (ca. 10 min.).

Varighed (inkl. votering)

Der gives to timers forberedelse til første delprøve. Ingen forberedelse til anden delprøve.
Selve prøven varer 45 min.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

1. 4 godkendte opgaver.

2. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

 

Musik

På baggrund af eksamensbekendtgørelsens (BEK nr 714 af 27/06/2012) mulighed for gruppeprøve er der foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.

 

Fagets identitet

Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen.

Mål

Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som musikunderviser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer,

  1. at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske kompetencer i forhold til at varetage musikundervisning af børn og unge,
  2. at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med musikalsk og pædagogisk overblik, indlevelse og myndighed,
  3. at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige, mangesidige og levende forhold til musik som igangsætter og vejleder,
  4. at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt identitetsskabende og kulturbærende fag,
  5. at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til musikpædagogiske teorier og metoder med inddragelse af udviklings- og forskningsarbejde, og
  6. at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold.
  2. Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og progression.
  3. Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering, æstetiske læreprocesser og børns musikalske udvikling.
  4. Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb.
  5. Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske aktiviteter, instruktion og vejledning.
  6. Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning.
  7. Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn, musikfagets begrundelser, formål og indhold, musikpædagogiske begreber og teorier samt udviklings- og forskningsarbejde i musikundervisning.

2. Musikforståelse

Indholdet er:

  1. Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig musik ud fra bevidste valg af teori og metode.
  2. Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen inden for forskellige genrer, tider og kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer samt musik og medier.

3. Musikudøvelse

Indholdet er:

  1. Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt aktiviteter inden for musik og bevægelse.
  2. Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om og færdighed i at betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets anvendelsesmuligheder.
  3. Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire.
  4. Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils- og kormetodik samt ledelse af børnekor.

4. Musikalsk skaben

Indholdet er:

  1. Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne udarbejde musikalsk materiale til undervisningsbrug.
  2. Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik.
  3. Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer.
  4. Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj.

5. Personlige musikalske færdigheder

Indholdet er:

  1. Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og hovedinstrument gennem individuel undervisning.
  2. Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder.
  3. Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning.
  4. Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter.
  5. Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning.
  6. Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument.
  7. Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling.

Musik på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der lægges i musikundervisningen på Læreruddannelserne Metropol vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF’erne. It inddrages i relevante områder.

I løbet af studietiden indgår der i tilknytning til undervisningen

  • En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på tredje semester.
  • 8 skriftlige opgaver i skabende musikalsk arbejde (f.eks. inden for komposition, arrangement, lydformning, musik og bevægelse). Opgaverne er varierende i størrelse og omfang. De udarbejdes individuelt og skal godkendes. De afleveres løbende over fire semestre. It og anvendelse af av-hjælpemidler indgår i en eller flere af opgaverne, herunder brug af nodeskrivningsprogram.
  • 2 skriftlige faglig-pædagogiske projekter (inden for områderne fagdidaktik, musikforståelse og musikalsk skaben). Mindst et af projekterne skal være tilknyttet et konkret praktikforløb. I begge projekter skal fagdidaktik indgå med en vis substans. Forsknings- og udviklingsarbejder kan inddrages. Skriftlig formidling af faget, herunder skriftlige sprogfærdigheder, indgår i bedømmelsen. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende. Omfang: maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: maks. 15 sider.
  • Hver af de to opgaver skal afsluttes med en kort beskrivelse af 2 faglig-pædagogiske oplæg, der kan danne udgangspunkt for eksamination. Samlet skal de i alt 4 oplæg dække fagdidaktik, musikforståelse, musikudøvelse og musikalsk skaben.

Afløsning

Den studerende kan inden indstilling til prøve afløse enten sang eller hovedinstrument efter eget valg (praktisk intern prøve).

Praktik

Områder til observation inddrages i praktikken. Den studerende vælger i samarbejde med underviseren et problemfelt til observation inden for musikundervisningen.

Individuel undervisning

På Læreruddannelserne Metropol udbydes klaver som hovedinstrument. Undervisning i hovedinstrument, brugsklaver og sang foregår individuelt og på små hold.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6ÅV/36ECTS

Type

Mundtlig/praktisk, individuel prøve.

Form

Prøven indeholder 2 dele:
A)
Praktisk prøve i egne udtryksfærdigheder og skabende musikalsk arbejde og musikledelse:

  1. Sang.
  2. Hovedinstrument og evt. andre instrumenter.
  3. Brugssang/brugsklaver og/eller brugsguitar.
  4. Skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition. I tilknytning til denne del indgår en kort samtale med censor og eksaminator.

B)
Mundtlig prøve i faglig-pædagogiske projekt. Der trækkes lod mellem de 4 oplægsbeskrivelser i de to faglig-pædagogiske projekter. Resultatet af lodtrækningen offentliggøres 1 uge før eksamen. Prøven former sig som en mundtlig redegørelse og diskussion af musikfaglige og musikpædagogiske problemstillinger.
Hvis sang eller hovedinstrument er afløst i løbet af studietiden, bortfalder dette punkt under prøveområde A.

Varighed – ved mundtlig/praktisk prøve inkl. votering

45 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Under studietiden:

  • En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på tredje semester. Tidspunktet for rytmeaflytningen fastsættes af underviseren.
  • 8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde. Opgaverne afleveres løbende over fire semestre. Afleveringsfrister fastsættes af underviseren.
  • 2 faglig-pædagogiske projekter. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende. Omfang: maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: maks. 15 sider.

Før prøven: Materiale til den praktiske prøve:

  • En godkendt varieret liste på 10 becifrede sange til brug ved prøven i brugssang, brugsklaver og/eller brugsguitar. Afleveringsfrist fastsættes af fagets undervisere.
  • Materiale til anvendelse ved prøven i sang og hovedinstrument. Hvis sang eller hovedinstrument er afløst, skal der ikke medfølge materiale til den del, der er afløst.
  • En komposition til anvendelse ved prøven i skabende musikalsk arbejde og musikledelse.
  • To faglig-pædagogiske projekter med i alt fire oplæg til eksamination.

Afleveringsfrist fastsat af seminariet (primo maj).

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

 

Samfundsfag

Fagets identitet

Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori.

De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning.

Mål

Den studerende opnår kompetence til

  1. at udvikle undervisnings-, planlægnings- og kritisk refleksionskompetence til undervisning i og udvikling af samfundsfag i folkeskolen,
  2. at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet og i det offentlige rum,
  3. at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og praktik,
  4. at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse,
  5. at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi,
  6. gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk kompetence,
  7. begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for kontinuitet og dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den enkelte elevs forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og
  8. at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i tværfaglige relationer i folkeskolen.

Centrale kundskaber og færdigheder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og projektarbejde, det eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber.
  2. Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation, evaluering og prøver.
  3. Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen.
  4. Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold og historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder i og uden for skolen.
  5. Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for undervisning i samfundsfag.
  6. Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og virksomhedsbesøg.

2. Samfundsfaglige begreber, teori og metode

Indholdet er:

  1. Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur.
  2. Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.
  3. Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse.
  4. Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske undersøgelser.

3. Faglige genstandsområder

Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.

  1. Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation. Levevilkår, livsformer, integration og social arv.
  2. Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund.
  3. EU’s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation til Danmark og det internationale system.
  4. Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug, teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse.
  5. Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer. Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder.
  6. Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.
  7. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget samfundsfag.

Samfundsfag på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik.

Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering.

Faget er kendetegnet ved kontinuitet og dynamik. Fagets kontinuitet sikres gennem en række kernefaglige begreber, som faget beskæftiger sig med og udvikler sig på baggrund af. Disse begreber er eksempelvis: magt, demokrati, velfærdsstat, økonomisk vækst, ressourcer og normer. Begreberne har alle grundlæggende definitioner, som der fagligt er bred enighed om. Fagets dynamik er todelt og kendetegnet ved:

  1. Begrebernes anvendelse i den offentlige debat og udviklingen af den offentlige forståelse af begreberne.
  2. Begrebernes anvendelse i primært dansk politologisk, økonomisk og sociologisk forskning, hvor begreberne anvendes i fortolkning af politiske begivenheder, økonomisk udvikling og menneskelige relationer. Forskningen er typisk kendetegnet ved en del empirisk materiale, der varierer bredt mellem kvalitative og kvantitative former. I undervisningen anvendes nyere forskningsbaserede publikationer fra andre lande, men primært i danske udgivelser.

Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at kunne formidle samfundsstrukturer for eleven, så eleven bliver i stand til at kunne agere indenfor og udfordre de strukturelle rammer i uddannelsessektor, arbejdsmarked, det politiske liv og fritidslivet.

Folkeskolefaget er typisk placeret med alle timer en dag om ugen. Forældre har derfor en central rolle som samtalepartner for eleven om spørgsmål af samfundsmæssig karakter. Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at inspirere forældre til en aktiv deltagelse i elevens faglige udvikling.

Når den studerende møder faget er det i udgangspunktet et mundtligt fag. Fagets arbejdsform er primært plenumdiskussioner på baggrund af oplæg fra studerende eller underviser. Hvis der anvendes gruppediskussioner, er det typisk af kortere varighed. Den studerende kommer til at arbejde med både selvstændigt udarbejdede oplæg og gruppebaserede oplæg.

Den faglige skriftlighed indgår i studiet på første semester, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave. Opgaven er en længere opgave, som både er fagligt be-grundet samt indeholder didaktiske overvejelser om et konkret undervisningsforløb. Opgaven er tæt knyttet til praktikken. Opgaven skrives i praktikgrupper og er placeret på første semester, så de studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af deres samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt og praktiske erfaring skal de studerende holde et oplæg om førstesemesteropgaven for de andre studerende på andet semester.

Faget arbejder indgående med skriftlighed i forbindelse med opgaven på 1. og 2. semester. Faget er problemorienteret, og den studerende får mulighed for at fordybe sig i den problemorienterede arbejdsform både skriftligt og mundtligt. Målet er, at den studerende får et indgående kendskab til den problemorienterede arbejdsform, og med denne tilgang kan bidrage til at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder. Det forventes, at den studerende, på baggrund af egne erfaringer med den problemorienterede arbejdsform, forbereder sig på at indgå i forpligtigende samarbejder i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse.

På første og andet semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med det fagdidaktiske temae: ’lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere’.

På tredje og fjerde semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med de to fagdidaktiske temaer: evaluering og vurdering. Begreberne kobles til 9. klasses afgangsprøve og giver de studerende flere metoder til evaluering af undervisning og vurdering af elever. Der arbejdes konkret med udarbejdelse af prøvespørgsmål med tilhørende bilag til 9. klasses afgangsprøve.

Deltagelsespligt

Den studerende skal på studiet aflevere 3 opgaver.

På første og andet semester udarbejder den studerende i samarbejde med andre studerende 2 fagdidaktiske oplæg indeholdende konkrete undervisningsforløb. De 2 undervisningsforløb skal dække 2 af folkeskolefagets 3 indholdsområder:

  • Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
  • Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
  • Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet.

På 3. semester skal den studerende forholde sig til fagets progression og udarbejde en overordnet plan for hele 8. og 9. klassetrin.

Den studerende skal igennem studiet holde minimum 3 oplæg:

  • Fremlæggelse af 1. semesteropgave.
  • Med afsæt i et af undervisningens emner præsenteres et folkeskolerelevant undervisningsfor-løb.
  • Diskussionsoplæg på baggrund af en samfundsaktuel problemstilling.

Det forventes at den studerende anvender it-baserede værktøjer i sine fremlæggelser.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

En samtale med udgangspunkt i 4-6 på forhånd kendte spørgs-mål tildelt ved lodtrækning. Der gives forberedelse.

Varighed (inkl. votering)

45 min. samt 45 min. forberedelsestid.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Godkendt 1. semesteropgave (8 sider ekskl. bilag uanset gruppestørrelse) og godkendt mundtlig fremlæggelse med opponenter på 2. semester. Afleveringsfrist på en af holdet fastlagt frist inden afslutningen af 1. semester. Opgaven skrives i praktikgrupper.
  2. Godkendt 2. semesteropgave (8 sider ekskl. bilag uanset gruppestørrelse). Opgaven må skrives i grupper på op til 4 personer.
  3. Godkendt 3. semesteropgave (8 sider ekskl. bilag uanset gruppestørrelse). Opgaven må skrives i grupper på op til 4 personer.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

Specialpædagogik

Fagets identitet

Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til

  1. at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale, specialpædagogiske grundspørgsmål,
  2. at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske problemstillinger,
  3. at indgå i tværfaglige drøftelser,
  4. at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske, institutionelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder,
  5. at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs behov,
  6. at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner,
  7. at beskrive, analysere og vurdere forhold, der har betydning for personers, organisationers og institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige behov,
  8. at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk, belysning og
  9. at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne med særlige behov.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos mennesker.
  2. Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det specialpædagogiske område.
  3. Folkeskolens organisering af specialundervisningen.
  4. Rummelighed og inklusion.
  5. Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogisk praksis.
  6. Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale deklarationer og konventioner.
  7. Specialpædagogik som fag, udviklings- og forskningsfelt.
  8. Specialpædagogikken i undervisningen.
  9. Læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder og problemstillinger i relation til adfærd, kontakt og trivsel.
  10. Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevens faglige, personlige og sociale udvikling.
  11. Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder klasseledelse.
  12. Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for undervisningsdifferentiering i alle fag.
  13. It og andre hjælpemidler i den daglige undervisning: Kollegial rådgivning og rådgivning og vejledning fra f.eks. videncentre i brug af særlige hjælpemidler, herunder it-baserede hjælpemidler og programmer.
  14. Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og piktogrammer.
  15. Kendskab til mulighederne for samarbejde med og rådgivning fra pædagogisk/psykologisk rådgivning og fra andre lokale, regionale og nationale specialrådgivningsorganisationer.
  16. Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov.
  17. Skole-hjemsamarbejde.
  18. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde.

Specialpædagogik på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der lægges i faget specialpædagogik vægt på,

  • at den studerende tilegner sig kompetencer i at arbejde inden for det specialpædagogiske felt, der i disse år er under forandring og derfor findes i mangeartede former både indenfor almenpædagogiske og specialpædagogiske læringsmiljøer.
  • at den studerende tilegner sig kompetencer i at arbejde med didaktik, inklusion og undervisningsdifferentiering inden for almen- og specialpædagogiske læringsmiljøer.
  • at den studerende opnår indsigt i, hvordan speciallæreren indgår i samarbejde med f.eks. forældre, kollegateam, skoleledelse, pædagogisk-psykologisk rådgivning og sociale myndigheder.
  • at den studerende opnår indsigt i lærerens arbejde med sin egen relationskompetence og kommunikative færdigheder i undervisning, rådgivning og vejledning.

I løbet af fire semestre kan der f.eks. arbejdes med områder inden for:

  • Specialpædagogisk forskning, udvikling og teoridannelse
  • Normalitet og afvigelse
  • Inklusions- og eksklusionsprocesser
  • Deltagelse, fællesskab og individualitet
  • Adfærd, kontakt og trivsel 
  • Forståelser af diagnoser og handicap
  • Handicap og tilgængelighed
  • Læse- og matematikvanskeligheder
  • Generelle indlæringsvanskeligheder
  • Individuelle elevplaner
  • Undervisningsdifferentiering
  • Neuropsykologi og neuropædagogik
  • It-baserede hjælpemidler og undervisningsprogrammer til specialundervisningen
  • Lærerprofessionalitet
  • Lærerens samarbejdsrelationer, herunder skole-hjem samarbejdet
  • Kollegial vejledning
  • Relationskompetence
  • Organisation af specialpædagogik i skolen
  • Samarbejde mellem skole/institution og øvrige myndigheder

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen foregår i en kombination af holdundervisning, gruppearbejde, studenteroplæg, selvstudie, praksisinddragelse og ekskursioner. I løbet af studietiden skal den studerende have godkendt 4 obligatoriske studieprodukter indenfor områderne:1. Specialpædagogik og individ
Den/de studerende vælger i samråd med underviseren et problemfelt, hvor de beskriver og vurderer faglige, personlige og sociale udviklingsmuligheder for en eller flere elever med særlige behov. På grundlag af kildestudier og evt. praksiserfaringer udarbejdes et mundtligt oplæg for holdet. Der afleveres forinden en kortfattet præsentation af emne, problemstilling, disposition og litteratur, svarende til 3-5 sider.

2. Specialpædagogik og samfund
Opgaven, der skrives i grupper a maks. 3 studerende har fokus på specialpædagogiske organisationsformer i forhold til et samfundsmæssigt, historisk  og kulturelt perspektiv. Omfang maks. 8 sider.

3. Specialundervisning
Specialpædagogiske undervisningsmetoder/programmer med pædagogiske og didaktiske overvejelser. Studieproduktet er både en skriftlig vurdering af undervisningsmaterialer, hvor didaktiske refleksioner fører til udarbejdelse af eget materiale og fremstilling af dette materiale. Der skal knyttes an til et af den studerendes øvrige linjefag. Omfanget på den skriftlige del er maks. 5 sider og udarbejdes individuelt.

4. Relationsarbejde, tværprofessionalitet, og skole/hjemsamabejde
Lærerens relationsarbejde. Læreren i det tværprofessionelle samarbejde og/eller skole-hjem-samarbejdet. En skriftlig opgave, hvori der indgår empiri f.eks. interviews, observationer. Omfang maks. 6 sider ved individuel udarbejdelse, eller maks. 8 sider for grupper a maks. 3 studerende.

I de skriftlige opgaver lægges der vægt på formidling af faget, herunder skriftlige sprogfærdigheder.

De studerende er forpligtet på aktiv deltagelse i alle aspekter af linjefaget såsom diskussioner, debatter, egne og andres fremlæggelser, evalueringer og ekskursioner.

Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Oplægget afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Oplægget danner baggrund for den mundtlige prøve.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som element i specialpædagogik.

Prøve

 

Fagets årsværk/ECTS

0,6ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem 4 faglige problemstillinger indenfor ckf-områderne. Oplægget afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Prøven består af en samtale med udgangspunkt i det afleverede oplæg.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter pr. studerende.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

1. 4 godkendte studieprodukter

2.  Ét afleveret oplæg til prøven

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Tysk

Fagets identitet

Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

  1. begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin med elever, der har forskellige forudsætninger,
  2. kunne forstå hovedindholdet i varierede tekster af forskellig sværhedsgrad,
  3. kunne udtrykke sig spontant, klart og flydende om forskelligartede temaer,
  4. klart og struktureret mundtligt og skriftligt at kunne give udtryk for egne holdninger i forhold til faglige og fagdidaktiske problemstillinger, også ved deltagelse i den internationale debat,
  5. kunne anvende formel og funktionel viden om sprog og sprogbrug i forhold til egen og elevernes sproglige udvikling,
  6. anvende sprogtilegnelsesteorier i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling,
  7. anvende viden om sammenhæng mellem sprog og kultur til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed og interkulturel kompetence,
  8. kunne udnytte informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling,
  9. inddrage viden om nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inden for fagets områder og
  10. indgå i tværfaglige, læringsmæssige og tværprofessionelle sammenhænge med tyskfaglige eller fremmedsprogsdidaktiske bidrag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
  2. Undervisningens planlægning med udgangspunkt i fagdidaktiske overvejelser over fastlæggelse af mål, valg af indhold, progression, gennemførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb i forhold til elevgrupper med forskellige forudsætninger.
  3. Analyse af eksisterende undervisningsmaterialer og færdigheder i at udarbejde nye undervisningsmaterialer i forhold til varierede læringsmæssige forudsætninger og betingelser.
  4. Analyse og vurdering af egen og elevernes intersprog.
  5. Analyse af lærerens opgaver som sproglig vejleder.
  6. Metoder, undervisningsaktiviteter og samarbejdsformer, som fremmer sproglig udvikling.
  7. Det virtuelle læringsrums muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling.
  8. Kendskab til forskellige evalueringsmetoder og evalueringsværktøjer.

2. Sprog, kommunikation og kultur

Indholdet er:

  1. Den internationale dimensions betydning for den studerendes og elevernes sproglige udvikling og kulturelle dannelse.
  2. Arbejde med kombinerede kommunikative færdigheder.
  3. Forståelse af tekster af forskellig sværhedsgrad og færdighed i at udtrykke sig hensigtsmæssigt skriftligt og mundtligt.
  4. Analyse af sammenhængen mellem flersprogethed og almen sprogfærdighed.
  5. Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler.
  6. Analyse af sammenhæng mellem sprogsyn og grammatik.
  7. Samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv og dets betydning for fremmed- og selvforståelse.
  8. Hverdagskulturelle fænomener og hverdagserfaringers betydning for udvikling af kulturel identitet.
  9. Litteraturens, filmens, musikkens, arkitekturens, mediernes eller andre kulturelle udtryksformers betydning for kulturformidling.
  10. Interkulturelle erfaringer fra studieophold i tysktalende lande, praktik i udland, personlige eller virtuelle kontakter.

3. Sprogtilegnelse

Indholdet er:

  1. Sprogtilegnelsesteorier.
  2. Analyse af sammenhængen mellem sprog, kognition og den affektive dimension af læreprocesser.
  3. Æstetiske læreprocessers betydning for sprogtilegnelsen.
  4. Kommunikations- og læringsstrategiers betydning for sprogtilegnelsen.
  5. Arbejde med tilegnelse af ordforråd.
  6. Ligheder og forskelle mellem modersmåls- og fremmedsprogstilegnelse eksempelvis i forhold til læseforståelse og skriveprocesser.

Tysk på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefagets forskellige indholdsområder, som står beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, integreres i et samlet syn på de studerendes kommende virke som kompetente undervisere og formidlere i faget tysk.

Der inddrages aktuelle nationale og internationale forskningsresultater for derved at kvalificere og udvikle de studerendes indsigt i og forståelse for en tidssvarende og vedkommende undervisning i faget tysk i folkeskolen – i samspil med skolens øvrige fag.

Undervisningen tilrettelægges i fællesskab med de studerende både hvad angår målformuleringer, indhold og form og det forventes, at den studerende tager aktivt del i alle områder, der vedrører undervisningen.

Undervisningens temaer omhandler følgende 4 hovedområder:

  • Interkulturel kommunikativ kompetence
  • Sprog og kultur
  • Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse
  • Undervisning i faget tysk

Arbejdet med de fire hovedområder organiseres som tematiske forløb, der inddrager et eller flere af områderne. Hovedsigtet med dette arbejde er, at de studerende udvikler:

  • deres kommunikative færdigheder på tysk
  • deres viden om, forståelse for og indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold i de tysksprogede lande
  • deres viden om og forståelse for hvordan man tilegner sig et sprog
  • en sproglig opmærksomhed samt en grundlæggende viden om sprog og sprogbrug og dets betydning for kommunikationen

og derigennem sættes i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere kvalificeret undervisning i faget tysk.

Undervisnings-, arbejds- og prøveformer i tysk

Til hvert af disse fire områder udarbejdes der et skriftligt studieprodukt, et produkt pr. semester. De to første studieprodukter skrives parvis (omfang ca. 5 sider), de to følgende skrives individuelt (omfang ca. 3 sider). Hvert semester indeholder ligeledes et obligatorisk mundtligt oplæg (i grupper) på holdet samt et hverv som opponentgruppe for et sådant oplæg. Min. to af opgaverne indeholder fagdidaktiske refleksioner og er relateret til praktikken og dens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af faget tysk, evt. i samarbejde med de pædagogiske fag.

De studerende er kun indstillingsberettigede til prøve, hvis såvel de skriftlige opgaver samt de mundtlige oplæg er blevet godkendt af underviseren. Til hvert af de fire studieprodukter udarbejdes der en emnebegrundelse (maks. 1 A4 side) på tysk, der danner grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve.

Informations- og kommunikationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj samt i udarbejdelsen af de beskrevne opgaver i relevant omfang, både når det gælder materiale- og informationssøgning, og når det gælder udarbejdelse og præsentation af opgaver og oplæg.

Fra linjefagets start anlægges en portfolio, der er med til at dokumentere og sikre reflektion over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.

I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

Afløsning

Afløsning gennem mødepligt indgår i faget tysk indenfor området udtale/fonetik. Hvis afløsning ikke er indfriet, skal den studerende bestå en skriftlig ½ times prøve indeholdende teoretisk fonetik, udtaleregler samt problemfelter for danskere. Denne prøve afholdes senest i eksamenssemesteret.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Centralt stillet skriftlig, individuel prøve.
Lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig prøve:
Centralt stillet 6 timers individuel skriftlig prøve. Materialet udleveres 24 timer før prøvens start.
Mundtlig prøve:
Den mundtlige, individuelle prøve består af to dele:

  1. Intersprogsanalyse af elevtekst med 45 min. forberedelse. Denne del af prøven foregår på dansk.
  2. På baggrund af lodtrækning mellem de godkendte 4 studieprodukter og deres tilhørende emnebegrundelse udarbejdes der en skriftlig opgave på maks. 5 sider. Opgaven afleveres en uge efter at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Denne del af prøven foregår på tysk.

Varighed – ved mundtlig prøve inkl. votering

Skriftlig prøve: 6 timer (materialet udleveres 24 timer før)
Mundtlig prøve: 45 min. forberedelse og 45 min. prøve

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlaget som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Fire godkendte skriftlige studieprodukter med tilhørende emnebegrundelse, fire mundtlige oplæg samt fire opponenthverv.
Afløsning af fonetikforløbet.

Karaktergivning

Der gives to karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige prøve og én samlet for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

19. Frivillige kurser

– jf. bekendtgørelsen § 55-58

De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende. Hver studerende kan kun tilmelde sig én gang til hvert kursus (undtagen kor med fri tilmelding). Kurserne henvender sig primært til den årgang, som er nævnt ud for hvert kursus. Tilmelder den studerende sig ikke kurset på den nævnte årgang, eller gennemfører den studerende ikke kurset som planlagt, kan tilmelding og optagelse på et senere tidspunkt på kurset kun finde sted såfremt der er ledige pladser.

Den studerende har mulighed for gratis at tilmelde sig en række af kurserne i op til 3 år efter endt læreruddannelse, såfremt betingelserne ovenfor er opfyldt.

De kurser, som vi udbyder på baggrund af bekendtgørelseskrav og som den studerende gennemfører og afslutter, vil fremgå af det endelige eksamensbevis fra Læreruddannelserne Metropol. Der udstedes ikke et selvstændigt kursusbevis. Det er følgende kurser:

  • Kursus i det praktisk-musiske fagområde (1. årgang)
  • Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har dansk som obligatorisk linjefag (1. årgang)
  • Uddannelses,- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (2. årgang)
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (for årgang 28 og senere årgange er kurset placeret på 3. årgang)
  • Færdselslære og førstehjælp (4. årgang)

Øvrige kurser som Læreruddannelserne Metropol udbyder, hvortil der udstedes selvstændigt kursusbevis:

  • Svømmelæreruddannelsen for studerende, der har idræt som linjefag
  • Drama og teater (alle årgange)
  • Korsang (alle årgange)
  • Informationssøgning (ikke kursusbevis)
  • Kursus i pædagogisk ledelse (tredje årgang fra studieåret 2011/2012)

Alle frivillige kurser bedømmes med godkendt/ikke-godkendt – betingelser herfor findes i afsnit 6 om møde- og deltagelsespligt og fremgår af det enkelte kursus’ beskrivelse.

Færdelslære - inklusiv førstehjælp

Kursets identitet

Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg.

Mål

Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning,

  1. der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre,
  2. der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken, og
  3. som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken.
  2. Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken.
  3. Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag.
  4. Sikker trafikal adfærd.
  5. Samspil, regler og risici.
  6. Ansvarlighed i trafikken.
  7. Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold til, hvad eleverne kan overskue og magte.
  8. Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage.
  9. Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v.
  10. Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje.

Indholdsbeskrivelse

I studieåret 2011/12 afvikles kurset i samarbejde med UCC – læreruddannelsen Zahles. Den nærmere tilrettelæggelse vil blive lagt på læreruddannelsens intranet, Fredsnyt, i forbindelse med tilmeldingsprocedure.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kursets identitet

Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at

  1. tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier,
  2. arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge,
  3. tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge og
  4. være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange.
  2. Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder.
  3. Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer.
  4. Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence.
  5. Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen.
  6. Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet og familieliv.
  7. Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme.
  8. Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver.
  9. Familiekundskab, herunder samlivsformer.
  10. Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller.
  11. Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention.
  12. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt i skolen som arbejdsplads.
  13. Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum.

Indholdsbeskrivelse

Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende opnårkompetence til at varetage undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i folkeskolen.

Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:

  • En orientering om de SSF undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 1. til 10. klasse.
  • En bred præsentation og afprøvning af  undervisningsmetodikker, så den studerende har en solid ”værkstøjskasse” med sig fra kurset.
  • Et indgående kendskab til sundhedsbegreber, -diskurser, samt en normkritisk tilgang til seksualundervisning.
  • Viden om forskellige skolers sundhedspolitik

Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 6 undervisningsgange. Kurset er placeret på 3 og 4 . årgang.

1. Kursusgang: 3 lektioner.
Introduktion til faget og faghæfte 21. Målet med kurset samt introduktion til forskellige øvelsesformer.

2. og 3. Kursusgang: 6 lektioner.
Viden om unges seksuelle adfærd, nyeste præventionsformer, kroppen, sexsygdomme, mm. med fokus på undervisning i ovenstående. Der arbejdes med konkrete øvelser.

4. Kursusgang: 3 lektioner.
Fokus på elevforudsætninger: Hvordan kan man tilrettelægge, seksualundervisningen, så den medtænker elevernes etnicitet, seksualitet, køn og alder. Der arbejdes med konkrete øvelser.

5. Kursusgang: 3 lektioner.
Fokus på sundhed, herunder det brede sundhedsbegreb. Sundhed set i et kritisk perspektiv. Mulighed for vejledning i gruppeopgaven.

6. Kursusgang: 3 lektioner.
Grupperne fremlægger deres undervisningsforløb med respons fra holdet og underviseren. Kurset evalueres. Ved tilfredsstillende fremmøde udstedes kursusbevis.

Gennemgående vil betragtninger omkring lærerroller, spørgeformer, læringsrum og anonymiseret undervisning indgå.

 

 

Årsværk/ECTS

0,05 ÅV/ 3 ECTS

Type

Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsforløb i folkeskolen.

Form

Skriftlig opgave der fremlægges for holdet

Varighed

18 lektioner fordelt på 6 undervisningsgange. Placering på 3. og 4. årgang.

Grundlag

Studieordning

Betingelser for godkendelse

Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlig opgave.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved undervisere.

 

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Mål

Den studerende udvikler kompetence til:

  1. At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.
  2. At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse.

Centrale kundskaber og færdigheder

Indholdet er:

  1. Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion.
  2. Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.
  3. Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde.
  4. Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt.
  5. Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede verden.
  6. Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet.
  7. Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder.
  8. Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering.
  9. Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår.
  10. Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle.
  11. Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet.
  12. Kundskaber om levevilkår og livsformer.

Indholdsbeskrivelse

Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA.

Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:

  • En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 1. til 9. klasse.
  • En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens mulige uddannelsesvalg.
  • Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever
  • Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan.
  • En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene.

Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 4 undervisningsgange. Kurset er placeret på 2. årgang.

Bedømmelse

Årsværk/ECTS

0,05 ÅV/ 3 ECTS

Type

Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsfor-løb i folkeskolen.

Form

Skriftlig.

Varighed

18 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange.
Placering på 2. årgang.

Grundlag

Studieordning.

Betingelser for godkendelse

Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlige opgave.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved undervisere.

 

Det praktisk-musiske fagområde

Kursets identitet

De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer.

Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde.

Mål

Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag.

Centrale kundskaber og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse.
  2. Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel til læring og erkendelse.
  3. Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring.

Indholdsbeskrivelse

Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret:

  1. 3 dages ophold på lejrskolekolonier nær skov og strand. Her arbejdes der overvejende praktisk med faglige aktiviteter i tre faser:
  2. En inspirationsfase, hvor lærerne i fem workshopper praktisk og teoretisk introducerer grundlæggende faglige teknikker.
  3. En arbejdsfase, hvor man i grupper arbejder med at skabe en ‘miniproduktion’ med inddragelse af de erhvervede færdigheder og erfaringer. I denne fase yder underviserne vejledning.
  4. En præsentationsfase, hvor produktionerne fremvises.
  5. På læreruddannelsen. Her efterbearbejdes de praktiske erfaringer, der gives feed-back på produktionerne og arbejdsprocessen evalueres. Endvidere perspektiveres der til didaktisk anvendelse. Her betragtes den praktisk-musiske dimension, skabende virksomhed, kropslig udfoldelse og anvendelse af nonverbale udtryksformer i et dannelses- og undervisningsperspektiv med henblik på ens egen lærerpraksis.

Bedømmelse

I bedømmelsen indgår

  • Deltagelse i alle faser af kurset
  • Refleksioner over forhold i forbindelse med
    • egen praktisk-æstetisk kompetenceudvikling,
    • deltagelse i den musisk-æstetiske proces, herunder især medvirken til udvikling af både „mini-produktionen“ og gruppearbejdet.
    • didaktiske perspektiveringer til kommende praksis

Årsværk/ECTS

0,05 ÅV/ 3ECTS

Type

Fremvisning af praktisk-æstetisk produktion.

Form

Fremvisning med efterfølgende faglige, pædagogiske, didaktisk og personligt evaluerende refleksioner.

Varighed

Tre-dages koloniophold og opfølgende efterbearbejdning.

Grundlag

Studieordning.

Betingelser for godkendelse

Aktiv deltagelse i workshop-, produktions- og refleksionsfasen.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved undervisere.

 

Kursus i skrivning og retorik

– Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk

Kursets identitet

Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte:

  1. Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift og talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin.
  2. Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til almen lærervirksomhed.

Skrivning

Mål

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder.
  2. Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskrivning.
  3. Kundskab om skriftens kulturhistorie.
  4. Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i skolen.
  5. Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, herunder børn med forskellige læringsforudsætninger.
  6. Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir.
  7. Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i forhold til forskellige genrer.

Retorik

Mål

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og på vurdering og udvikling af børns talesprog.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder.
  2. Samspillet mellem tale og kropssprog.
  3. Retorikkens mundtlige genrer.
  4. Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen.
  5. Børns talesproglige dysfunktioner.
  6. Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug.
  7. Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at fange og fastholde elevernes opmærksomhed.
  8. Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov.

Indholdsbeskrivelse

Skrivning og retorik er kommunikationsområder, der i teori og praksis undersøger hvordan budskaber af forskellig art fungerer i konkrete situationer. Hvordan formidler læreren mundtlige og skriftlige budskaber som f.eks. henvendelser til elever, forældre, kolleger og politikere.

Skrivning er en basal kulturteknik, som skal udvikles igennem hele skoleforløbet således at elevernes arbejdsstilling og skriveteknik indarbejdes hensigtsmæssigt. Der arbejdes med skrivning i et progressivt forløb, fra trykbogstaver til sammenhængende og dekorativ skrift. Tavleskrift og skriftlig kommunikation, som er en vigtig del af lærerjobbet, er en del af kurset.

Retorik har på dette kursus særligt fokus på mundtlig formidling og på formidling i skolesammenhæng.

Undervisningen vil foregå som en blanding af teoretiske oplæg, analyser af tale og sprog, fælles øvelser og individuelle oplæg. Der gives feedback til hver enkelt studerende.

Kurset ligger i en nærmere fastlagt periode på første årgang med 20 lektioner fordelt på hhv. skrivning og retorik. Undervisningen veksler mellem teori og praksis.

Bedømmelse

Årsværk/ECTS

0,05 ÅV/ 3ECTS

Type

Præsentation individuelt og i gruppe med efterfølgende faglige, pædagogiske, didaktiske og personligt evaluerende refleksioner.

Form

Aktiv deltagelse.

Varighed

20 lektioner fordelt på hhv. skrivning og retorik.
Placering på 1. årgang.

Grundlag

Studieordning.

Betingelser for godkendelse

Aktiv deltagelse i undervisning, øvelser, fremlæggelser samt i kursets løbende evaluering svarende til mindst 80 % fremmøde.
Både skrivning og retorik skal være godkendt for at kurset er bestået.

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved underviser(/-ere).

Drama og teater

Kursets identitet

Det frivillige kursus i drama og teater integrerer arbejdet med dramafagets og teaterkunstens lege, øvelser, spilformer, teatrale udtryksformer og dramaturgiske principper i et overvejende praktisk arbejde.

Formål

Formålet med kurset er at tilbyde praktiske idéer og teknikker til, hvordan man kan arbejde med drama og teater i skolen. I skolens fag og vejledninger anbefales det at anvende bl.a. dramalege, -øvelser og dramatiske spilformer som personlighedsudviklende og socialiserende metoder, der opøver empatiske egenskaber og fiktionelle færdigheder.

Kurset sigter også på at studerende får øje for og teknikker til det specifikt teaterfaglige arbejde med at igangsætte børns egne teaterskabelsesprocesser gennem improviserende arbejde.

Endelig er det formålet at styrke de studrende egne kompetencer m.h.t. producere og/eller omsætte egne eller professionelt skrevne dramatiske tekster til teaterforestillinger.

Indholdsbeskrivelse

Der arbejdes med dramapædagogiske øvelser og metoder og teatertekniske færdigheder på de studerende eget niveau.

De studerende skal gennem indholdet på kurset tilegne sig:

  1. viden om og indsigt i drama- og teaterfaglige grundelementer, som rum, figur, forløb,
  2. indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere drama- og teateraktiviteter med forskellige målgrupper,
  3. oplevelse, erkendelse og viden om dramafagets betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling og
  4. kendskab til teater og drama i et pædagogisk, kulturpolitisk og samfundsmæssigt helhedsperspektiv.

På baggrund af egne oplevelser og erfaringer perspektiveres undervisningen til de studerendes fremtidige praksis gennem læsning og diskussion af didaktisk, dramapædagogisk og teaterfaglig litteratur.

Bedømmelse/afslutningsform

Årsværk/ECTS

0,05 ÅV/ 3ECTS

Type

Praktisk og mundtlig præsentation og fremlæggelse i gruppe af teatralt produkt

Form

Fælles deltagelse i præsentation af et teatralt produkt

Varighed

24 timer
Tilbydes alle årgange

Grundlag for bedømmelse

Studieordning og supplerende vejledning/information på kurset

Betingelser for godkendelse

Aktiv deltagelse i de 24 timers produktion og præsenta-tion/fremlæggelse (min. 80% deltagelse)

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse af undervisere/vejledere

Svømmelæreruddannelsen

Beskrivelsen af svømmelærerudannelsen udspringer af bekendtgørelse nr. 718 af 21/07/2000.

Formål

Uddannelsens formål er, at den studerende tilegner sig alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig faglig og pædagogisk indsigt samt praktiske færdigheder i de studieområder, der er angivet nedenfor.

Indholdsbeskrivelse

I uddannelsen indgår følgende studieområder:

  1. Basis: Tilegnelse af basale generelle erfaringer med og forståelse af principper for bevægelse i vand. Tilvænningsøvelser, lege med og uden redskaber, boldaktiviteter, udspring og ekspressive aktiviteter.
  2. Svømmearter: Crawl, rygcrawl, brystsvømning, butterfly, høj og lav rygsvømning, herunder starter og vendinger.
  3. Teori: Idrætspædagogiske og didaktiske emner vedrørende aktiviteter i vand, herunder kend-skab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Fysiologiske, biomekaniske og træningsmæssige forhold.
  4. Sikkerhed: Teoretisk kendskab til og praktisk færdighed i livredning, selvredning og forskellige bjærgeformer. Faremomenter i forbindelse med vandaktiviteter, f.eks. dykning, undervandssvømning og udspring. Kendskab til regler og forskrifter på området.

Kursets form er tredelt – en praksisorienteret, en teoriorienteret og en formidlingsorienteret:

  • Den praktiske del består af 20 undervisningslektioner i svømmebassin, hvor de studerende gennem bevægelseserfaringer vil få indsigt i emnerne som beskrevet ovenfor.
  • Den teoretiske del består af 10 lektioner med vægt på såvel idrætsteoretiske som idrætspædagogiske og psykologiske emner.
  • Den formidlingsorienterede del består af 20 lektioners praktikundervisning, hvor den studerendes undervisningsfærdigheder vurderes. I tilknytning hertil udarbejdes en skriftlig opgave (10 - 20 sider alt inkl.).

Målgruppe og optagelseskrav

Svømmelæreruddannelsen tilbydes studerende, der har valgt idræt som linjefag.

De studerende skal være fortrolige med de fire svømmearter (bryst, crawl, rygsvømning, rygcrawl) samt udspring og livredning før optagelse på svømmelæreruddannelsen.

Bedømmelse/Afslutningsform

Årsværk/ECTS

0,1 ÅV/6 ECTS

Type

Prøven er todelt:

  1. Prøve i praktiske færdigheder
  2. Bedømmelse af praktikundervisning og den hertil knyttede skriftlige opgave

Form

Løbende godkendelse af praktiske og teoretiske delelementer

Varighed

Strækker sig typisk over 3-4 måneder i forårs- eller efterårsse-mester

Grundlag

Bekendtgørelse og studieordning

Betingelser for gennemførsel

80% fremmøde samt godkendelse af skriftlige opgave

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt.

Korsang

Alle studerende har mulighed for at deltage i læreruddannelsernes kor, som øver en gang om ugen fra august til februar/marts.

Læs om korets øvetid og andet på Fredsnyt.

Koret optræder ved diverse arrangementer på læreruddannelserne. Traditionen tro slutter vi korsæsonen af med en kirkekoncert.

Infor m

Informationssøgning

Biblioteket afholder kurser i informationssøgning.

Formål

Målet med kurserne er at styrke den studerendes informationskompetence og dermed sætte den studerende i stand til at foretage søgninger i biblioteksdatabaser, søgninger på nettet samt at anvende læreruddannelsens e-ressourcer.

På baggrund af kurserne skal den studerende kunne:

  • Foretage kvalificerede søgninger i databaser.
  • Foretage kvalificerede søgninger på internettet.
  • Være i stand til at kvalitetsvurdere dokumenter.

Indholdsbeskrivelse

Hvert semester udbydes tre kurser i informationssøgning. Kurserne er frivillige og er af én times varighed hver. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge.

Søgning i Biblioteksbaser

Der bliver på kurset lagt vægt på læreruddannelsens søgebase samt på bibliotek.dk. Den studerende bliver fortrolig med at bruge operatorer, lave kommandosøgninger, skanne, maskere/trunkere samt at søge artikler i bibliotek.dk

Ressourcer på Læreruddannelserne Metropol

Kurset er bygget op omkring databaserne i SkoDa (Skolernes Databaseservice). Der gives en introduktion til de mange baser, der ligger i SkoDa. På kurset lægges især vægt på søgning af avisartikler i Infomedia og artikelsøgning i Faktalink.

Søgninger i Google / søgninger i metasøgemaskiner

På kurset lærer den studerende at søge i Google og andre søgemaskiner ved at benytte operatorer, at søge forskellige dokumenttyper, at benytte specialtegn samt at kvalitetsvurdere hjemmesider. Der gennemgås desuden nyttige funktioner i den engelske version af Google. Den studerende lærer endvidere, hvordan man korrekt opgiver hjemmesider i en litteraturliste.

Bedømmelse

Der udstedes ingen kursusbevis.

Pædagogisk ledelse

Kursets identitet

Det frivillige kursus i pædagogisk ledelse er tænkt til studerende der har ønsker om senere i deres karriere at gå ind i ledelsesopgaver på skoleområdet. Kurset giver merit for et af modulerne på diplomuddannelsen i ledelse, såfremt den studerende vælger at afslutte kurset med en eksamen og består denne.

Formål

Formålet med kurset er at deltagerne på et samfundsmæssigt, organisations-, lærings- og dannelsesteoretisk grundlag udvikler forståelse for og metoder til at varetage den pædagogiske ledelsesopgave.

Herved forstås igangsættelse af, deltagelse i og opfølgning på meningsskabende og udviklende aktiviteter og processer som medfører udvikling af skolens undervisning og øvrige pædagogiske virksomhed.

Endelig er formålet, at deltagerne får forståelse for skolen som en del af et politisk system, skolens funktion i samfundet og de heraf følgende opgaver og udfordringer.

Indholdsbeskrivelse

På kurset arbejdes med vilkår og muligheder i fem ledelsesarenaer: klasseledelse, teamledelse, projektledelse, afdelingsledelse og skoleledelse. Herunder det personlige lederskab.

Kursisterne kan tilegne sig viden om forskellige tænkninger og teorier om pædagogisk ledelse, samt om forskellige metoder til håndtering heraf samt refleksioner over deres forskellige betydninger i forhold til skolens pædagogiske og didaktiske virksomhed, dannelses- og læringsprocesser, samt i forhold til skolens særlige organisatoriske vilkår, distribuerede ledelsesformer, professionskulturer og dens samfundsmæssige funktion som en del af det politiske system.

Kurset har en varighed på 18 lektioner fordelt på fem undervisningsgange. I 2011 er kurset placeret i ugerne 44 – 48 begge inkl.

Bedømmelse/afslutningsform

 

Årsværk/ECTS

0,05 ÅV

Type

Skriftlig

Form

Skriftlig besvarelse af en problemstilling baseret på en case. Max fem normalsider. Casen udleveres mandag kl. 9:00 og afleveres fredag kl. 12:00

Varighed

18 lektioner
Tilbydes årgang 2009 på deres 3. studieår, dvs. i studieåret 2011/2012.

Grundlag for bedømmelse

Studieordningen

Betingelser for gennemførsel

80% fremmøde

Bedømmelse

Godkendt / Ikke godkendt. Intern censur v/ underviseren

 

20. Meritlæreruddannelsen

Studieordningen gælder endvidere for linjefag der indgår i meritlæreruddannelsen fra 2008.

 

På to områder adskiller meritlæreruddannelsen sig fra studieordningen i øvrigt. Det gælder i faget almen didaktik og praktikfaget. Praktikfaget på meritlæreruddannelsen har sine egne retningslinjer, der forefindes på læreruddannelsens intranet.

Studieordningen i almen didaktik følger nedenfor.

Almen didaktik (meritlæreruddannelsen)

Fagets identitet

Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.

 

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.

Mål

Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje.

Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til

  1. at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum,
  2. at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning,
  3. at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling,
  4. at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,
  5. at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning,
  6. at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe,
  7. at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,
  8. at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever,
  9. at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og
  10. at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning.
  2. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv.
  3. Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn.
  4. Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger.
  5. Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring.
  6. Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde.
  7. Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab.
  8. Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer.
  9. Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse.
  10. Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner.

Indholdsbeskrivelse og prøveform på meritlæreruddannelsen

Faget almen didaktik er placeret som et etårigt fag. I faget arbejdes der med almendidaktiske refleksioner over forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Almendidaktiske kategorier og deres indhold og forhold tematiseres. Den studerende arbejder med forskellige typer af empiri som led i selvstændig undersøgelse og dokumentation. I undervisningen inddrages relevant forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde.

Didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forholdet mellem pædagogik, psykologi, fagdidaktik og almen didaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af didaktik indgår.

Faget almen didaktik arbejder med temaer som fx skole-hjem samarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasseledelse og specialpædagogiske problemstillinger med henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

Undervisningen tematiserer folkeskolens og fagenes aktuelle og historiske rolle i et samfundsmæssigt og politisk lys – herunder diskuteres forskellige forståelser af forholdet mellem dannelse og uddannelse.

I faget almen didaktik udgør praktikken, med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet, et rum for såvel analyse og undersøgelse som et rum for afprøvning og øvelse.

Såfremt den studerende skal i praktik udarbejder, gennemfører og evaluerer den studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til et den studerendes linjefag. Underviseren vejleder den studerende på såvel 1. som 2. del. Forløbet er omdrejningspunktet for eksamensopgaven, der består af to dele:

Første del:
En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Undervisningsplanen skal benytte pædagogiske, psykologiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relaterer sig til den kommende praktikperiode.

Anden del:
En analyse og evaluering af den gennemførte undervisning. Analysen skal være baseret på egenproduceret empiri og indeholde refleksioner over gennemført undervisning samt danne afsæt for videreudvikling af egen undervisningspraksis.

Anden del munder ud i fire didaktiske problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve.

Den todelte opgave må maksimalt fylde 10 sider. Hvis to eller flere studerende vælger at skrive sammen, skal det af opgaven fremgå, hvem der har skrevet hvad. En gruppefremstillet opgave må maksimalt fylde 13 sider.

1. del af opgaven afleveres før praktikken på dato meddelt af læreruddannelsen. 2. del af opgaven afleveres på en af læreruddannelsen fastlagt dato (primo maj).

Skal den studerende ikke i praktik, det år hvor faget læses, vil opgaven stadigvæk være todelt. I sådanne tilfælde må den studerende inddrage erfaringer fra praksis. Ligeledes vil praksis udgøre et rum for såvel undersøgelse som analyse med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,25 ÅV/15 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

De fire kortfattede almendidaktiske problemstillinger, der udledes af den skriftlige opgaves 2. del, danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve.
Den mundtlige prøve former sig som en samtale om dels den skriftlige opgave og den lodtrukne problemstilling.

Varighed (inkl. votering)

30 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Afleveret skriftlig opgave bestående af to dele.

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Karakteren er en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation.
Ekstern censur.

 

21. Profillæreruddannelser

Professionshøjskolen Metropol er i skrivelse fra undervisningsministeriet af 26. februar 2010 (sagsnr. 045.14D.021) givet tilladelse til oprettelse af profillæreruddannelser som forsøgsordning.

Iværksættelsen af de enkelte profillæreruddannelser forudsætter et tilstrækkeligt antal studerende som ønsker at læse profillæreruddannelsen – en viden vi først har efter optagelsesproceduren. Den konkrete tilrettelæggelse er under udvikling.

Adgangsforudsætninger til profillæreruddannelserne

Adgangsforudsætningerne til profillæreruddannelserne vil være en samlet vurdering på baggrund af de eksisterende fags nuværende adgangsforudsætninger (se studieordningens afsnit 5). Vurderingen vil foregå som en samlet vurdering i forbindelse med optagelsen.

Profillærer rettet mod pædagogisk skoleledelse

Adgangskrav svarende til dansk og samfundsfag

Profillærer i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde

Adgangskrav svarende til dansk samt historie eller samfundsfag

Profillæreruddannelse i pædagogisk skoleledelse

Opbygning af profillæreruddannelsen:

De nuværende bestemmelser om læreruddannelsespraktik, pædagogiske fag, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og professionsbachelorprojektet fastholdes, men tilpasses profillæreruddannelsen rettet mod pædagogisk skoleledelse indenfor den nuværende lov og bekendtgørelses bestemmelser.

Linjefag i profillæreruddannelsen rettet mod pædagogisk skoleledelse:

  1. Linjefaget dansk rettet mod mellemtrin/udskoling, efter bestemmelserne i bekendtgørelsen, men med særlig vægt på det kommunikative felt.
  2. Linjefaget samfundsfag, efter bestemmelserne i bekendtgørelsen, men rettet mod linjefagets særlige ledelsesrelevante områder.
  3. Et forsøgslinjefag i pædagogisk ledelse beskrives konkret inden for rammerne for linjefag på 36 ECTS i bekendtgørelsen i samarbejde med Metropol Center for ledelse og styring. Linjefaget forventes læst på Metropol læreruddannelserne i samarbejde med Metropol Center for ledelse og styring under ansvar fra studierektor på Metropol Læreruddannelserne.

Profillæreruddannelse i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde

Opbygning af profillæreruddannelsen:

De nuværende bestemmelser om læreruddannelsespraktik, pædagogiske fag, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og professionsbachelorprojektet fastholdes, men tilpasses profillæreruddannelsen i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde indenfor den nuværende lov og bekendtgørelses bestemmelser.

Linjefag i profillæreruddannelsen i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde:

  1. Linjefaget dansk rettet mod indskoling og mellemtrinnet
  2. Linjefaget specialpædagogik efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.
  3. Et linjefag om socialt udsatte børn og unge samt børne/unge psykiatri, beskrives konkret indenfor rammerne for linjefag på 36 ECTS i bekendtgørelsen, i samarbejde med socialrådgiveruddannelsen. Linjefaget beskrives konkret indenfor rammerne for linjefag på 36 ECTS i bekendtgørelsen, i samarbejde med socialrådgiver og sygeplejerske- samt sundhedsplejerskeuddannelserne i Metropol.

22. Overgangsordning

Der gælder en overgangsordning for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004 og ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse via bestemmelser i uddannelsesbekendtgørelse nr. 408 af 11. maj 2009.

Overgangsordningen er udarbejdet af landets lærerseminarier/professionshøjskoler i fællesskab i 2008.

Overgangsordningen fastlægger, hvilke fag fra 1998-uddannelsen der umiddelbart kan overføres til 2007-uddannelsen, samt hvordan man via 2007-uddannelsen kan erstatte fag, der ikke er afsluttede på 1997-uddannelsen.

Kontakt studievejledningen i vejledningscenteret for nærmere information om overgangsordningen.

23. Professionshøjskolen Metropols bestyrelses godkendelse af studieordningen

– på baggrund af indstilling fra uddannelsesudvalg

 

Studieordningen er udarbejdet på grundlag af lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 408 af 11. maj 2009).

Læreruddannelsernes uddannelsesudvalg har i henhold til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 18, stk. 1 (lov nr. 562 af 6. juni 2007) behandlet studieordningen som revideret pr. maj 2011 på møde den 30. maj 2011. På mødet gav uddannelsesudvalget formand Jens Hall-Andersen bemyndigelse til at indstille nærværende studieordning til godkendelse i bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol (§ 12, stk. 4).

Indstilling fra Uddannelsesudvalget efter formandens bemyndigelse, Frederiksberg, den 30. maj 2011.

Jens Hall-Andersen
Jens Hall-Andersen
Formand for uddannelsesudvalget

Studieordningen er d. 28. juni 2011 på bemyndigelse af bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol godkendt af rektor Stefan Hermann.

Stefan Hermann

24. Bilag

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V