Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Studieordning 2008 – Frederiksberg

Indledning

Studieordningen for læreruddannelsen på Frederiksberg Seminarium er udarbejdet på baggrund af

  • lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og
  • bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 219 af 12. marts 2007).

Studieordningen gælder for årgang 2007 med studiestart august 2007 og senere årgange.

Desuden gælder studieordningen for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger.

Da lov og bekendtgørelse om læreruddannelsen er ny pr. august 2007, er der sket justeringer i foråret 2008, og det er forventeligt at der i de kommende år vil ske fortsatte justeringer af studieordningen. Som konsekvens heraf gør det sig gældende, at første og andet studieår og tilhørende fag er fyldigere beskrevet end tredje og fjerde studieår og tilhørende fag.

Ved fremtidige justeringer af studieordningen vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt eller for allerede påbegyndte fag.

 

1. Formål, vision, historisk grundlag & strategi

Mission

Frederiksberg Seminarium har som hovedopgave, på baggrund af forskningsresultater og praksiserfaring, at uddanne lærere som kan virke i fremtidens skole med høj faglig og pædagogisk kompetence, med fantasi, samarbejdsevne, social og kulturel empati samt personlig myndighed.

Det er ligeledes seminariets opgave:

  • at udbyde relevant efter-/videreuddannelse af høj kvalitet
  • at opbygge forsknings- og praksistilknyttede videnscentre
  • at skabe et tæt udviklingsbaseret samarbejde med seminariets praktikskoler
  • at skabe synergieffekt mellem læreruddannelsen og andre MVU-uddannelser
  • at deltage konstruktivt og aktiv i opbygningen og udviklingen af Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden
  • at skabe nye uddannelser på professionsbachelor- og diplomniveau
  • at integrere og udvikle IT, som et naturligt redskab for alle vores aktiviteter
  • at fastholde og udvikle internationale relationer
  • at virke som et professions- og kulturcenter i regionen
  • at etablere seminariet som en aktiv partner i den pædagogiske udvikling og debat

Vision

Frederiksberg Seminariums mål er at placere vores læreruddannelse, efter/videreuddannelse, videnscentre og andre aktiviteter blandt de bedste i Danmark, således at kvalitet er et varemærke for alt arbejde på seminariet.

Frederiksberg Seminariums læreruddannelse har også som mål at styrke de studerendes evne til at samarbejde med den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige sektor, der er relateret til folkeskolen.

Historisk grundlag

Frederiksberg Seminarium har rødder i en kristen tradition og ser det som sin opgave at skabe rum for fordomsfrie drøftelser af hvad kristendom og andre religioner indebærer, med det formål at skabe en atmosfære som er præget af dialog, lydhørhed og gensidig respekt.

Sådan arbejder seminariet med mission og vision:

  • En position som et af de mest søgte seminarier i Danmark, der tiltrækker de bedst kvalificerede ansøgere
  • En arbejdsplads der tiltrækker dygtige medarbejdere og samtidig kompetenceudvikler dem
  • Et uddannelsesmiljø der giver en højere gennemførelsesprocent og bedre eksamensresultater end tilsvarende uddannelser på andre institutioner
  • En tilfredshed hos aftagerne af seminariets færdiguddannede professionsbachelorer og andre studerende
  • Et højt fagligt/pædagogisk niveau i al undervisning, verificeret gennem evaluering og kvalitetssikring
  • Et udbud af efter-/videreuddannelse der vedligeholder og udvikler folkeskolelærernes faglige kvalifikationer
  • En førende position på MVU-området indenfor administration, IT, AV og videndeling
  • En god position i professionshøjskolestrukturen præget af samarbejde – i kombination med en selvstændig profilering
  • En aktiv og konstruktiv deltagelse i Campus Frederiksberg der medvirker til at give fremdrift og skabe grundlag for samarbejde mellem personale og studerende i Campussen
  • Et forpligtende samarbejde med vore dimittendaftagere samt gymnasiale, KVU-, MVU- og LVU- institutioner
  • Projektsamarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner samt NGO´ere og den private sektor
  • Fastholdelse og udvikling af internationale samarbejdsrelationer
  • Dannelse af videnscentre der giver resultater som er anvendelige og bliver brugt både indenfor egen institution og i det omgivende samfund
  • Publicering af artikler, evt. skribentvirksomhed i forbindelse med udgivelse af bøger samt afholdelse af konferencer indenfor de faglige, pædagogiske og praksisrelaterede områder som seminariets virksomhed knytter sig til
  • Hensigtsmæssig økonomistyring og optimering af ressourceanvendelsen
  • Skabe mulighed for udvikling af fundraising, der skaffer seminariet pulje- og fondsmidler
  • Vedligeholdelse og udvikling af seminariets bygninger, så de følger med de pædagogiske, faglige, sociale og kulturelle udfordringer

Strategi

Overordnede principper for Frederiksberg Seminariums strategi:

Fleksibilitet – Udvikling af en stor tilpasningsevne

Kompleksiteten og ændringshastigheden i undervisningssektoren er begge konstant stigende. Derfor må seminariet hele tiden kunne tilpasse sig nye missioner, nye visioner og nye vilkår for at kunne realisere disse. Dette princip er bl.a. udfoldet i seminariets organisationsform.

Decentralisering – Udvikling af medejerskab hos studerende og medarbejdere

Seminariets mission og vision kan kun realiseres hvis medarbejderne og studerende har et medejerskab til dem. Derfor må ansvar og indflydelse lægges så tæt som muligt, på dem der udfører arbejdet. Dette princip realiseres bl.a. i seminariets pædagogiske strategi og personalepolitik.

Gennemsigtighed – Udvikling af systemer til rettidig information

En uddannelsesinstitution fungerer kun, hvis studerende, medarbejdere og ledelse løbende er i dialog med hinanden og inddrager hinandens synspunkter og viden i de beslutninger alle parter fortløbende træffer. Rettidig information baseres bedst på en kombination af avancerede it-systemer og nærvær mellem ledelse, medarbejdere og studerende. Dette princip udfoldes i seminariets rådgivnings- og dialogstrategi samt i seminariets it-strategi.

Hensigtsmæssighed – Udvikling af organisationen så den finder de bedste løsninger

En uddannelsesinstitution er en kompleks størrelse. Der kræves planlægning på et højt niveau der kan skabe gode rammer om uddannelserne, det pædagogiske, faglige, tekniske og administrative arbejde, samspillet med omverdenen, innovationen og evidensbaseringen. Dette princip udfoldes i seminariets ledelses- og administrationsstrategi.

2. Uddannelsens varighed og struktur

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2-3

Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år.

Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor.

Struktur på læreruddannelsen, Frederiksberg Seminarium
  1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår
Praktik – i alt 24 uger * ||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||||||||||||||||||||||||||| ||||||||||||||||||||||||||||||||| |||||||||||||||||||||||||||||||||
Kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab      
Obligatoriske linjefag – naturfag, matematik eller dansk    
Pædagogik   ○/∆    
Psykologi   ○/∆    
Almen didaktik     ○/∆  
Linjefag – to fag på 0,6 årsværk eller      
 
Linjefag – ét fag på 1,2 årsværk    
Professionsbachelorprojekt        

*: Praktikken er organiseret med både faste uger og løbende, fleksibel tilknytning til praktikskolen i alle studieår
∆: Prøve med ekstern censur
○: Intern delprøve

Fagenes vægt og omfang i uddannelsen

Fag ECTS
(European Credit
Transfer System)
Årsværk
Fællesfag
Praktik 36 0,6
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) 16,8 0,28
De pædagogiske fag 33 0,55
Almen didaktik 15 0,25
Psykologi 9 0,15
Pædagogik 9 0,15
Professionsbachelorprojekt 10,2 0,17
Linjefag obligatoriske 1,2
Dansk – fællesforløb 36 0,6
Dansk – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6
Dansk – aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6
Naturfag fællesforløb 36 0,6
Naturfag – natur-teknik – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6
Naturfag – natur-teknik – aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6
Matematik – fællesforløb 36 0,6
Matematik – aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6
Matematik – aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6
Linjefag ikke-obligatoriske 1,2
Engelsk 72 1,2
Historie 72 1,2
Idræt 72 1,2
Linjefag 0,6
Billedkunst 36 0,6
Biologi 36 0,6
Dansk som andetsprog 36 0,6
Geografi 36 0,6
Kristendomskundskab/religion 36 0,6
Materiel design 36 0,6
Musik 36 0,6
Samfundsfag 36 0,6
Specialpædagogik 36 0,6
Tysk 36 0,6
Frivillige kurser
Færdselslære inkl. førstehjælp
Sundheds- og seksualundervisning & familiekundskab
Uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Praktisk-musisk kursus
Skrivning/retorik
Drama og teater
Svømmelæreruddannelsen
Korsang
Informations- og kommunikationsteknologi
Innovation og entreprenørskab
3 0,05
Svømmelæreruddannelsen 6 0,1

Frederiksberg Seminarium udbyder ikke linjefagene hjemkundskab og fransk.

Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System).

Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m.

Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca. 1650 arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca. 27-28 arbejdstimer for en „normal-studerende“.

Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen.

Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS).

Sammensætningen af linjefag på 2,4 årsværk kan ske på følgende tre måder:

  1. Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk), yderligere aldersspecialisering i samme linjefag (0,6 årsværk) samt ét yderligere linjefag (0,6 årsværk)
  2. Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk) samt ét yderligere linjefag (1,2 årsværk)
  3. Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk) samt to yderligere linjefag (á 0,6 årsværk)

Se også afsnit 5 om adgang til linjefag.

De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at seminariet tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Frederiksberg Seminarium udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser.

3. Antal lektioner og vejledningstimer

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen §4

Seminariet udmelder i starten af et studieår et samlet bruttotimetal til de enkelte fag. Fagets underviser planlægger herefter i samarbejde med de studerende, hvorledes disse bruttotimer skal fordeles. Ved en holdstørrelse på mindst 24 studerende er det muligt at fordele timerne således, at lektions- og vejledningstimetallet svarer til nedenstående skema:

Fag Undervisningstimetal
pr. fag, typisk afviklet
som holdundervisning
Vejledningstimetal
pr. fag, typisk afviklet i
grupper af gns. to stud.
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab1122,5
Almen didaktik742
Psykologi742
Pædagogik742
Dansk – fællesforløb2406
Dansk – begynder- og mellemtrin2406
Dansk – mellem- og sluttrin2406
Naturfag – fællesforløb2406
Naturfag – natur/teknik (spec)2406
Naturfag – fysik/kemi (spec) 2406
Matematik – fællesforløb2406
Matematik – begynder- og mellemtrin2406
Matematik – mellem- og sluttrin2406
Engelsk48012
Historie48012
Idræt48012
Billedkunst2406
Biologi2406
Dansk som andetsprog2406
Geografi2406
Kristendomskundskab/religion2406
Materiel design2406
Musik2406
Samfundsfag2406
Specialpædagogik2406
Tysk2406

Det vejledende timetal reguleres i forhold til holdstørrelser jævnfør aftale om undervisernes arbejdstid. Ved holdstørrelser lavere end 19 reduceres bruttotimerne for det enkelte hold med 28 bruttotimer. Dette reducerer hovedsagligt antallet af vejledningstimer, da antallet af studerende, der skal vejledes er lavere. Ved holdstørrelser lavere end 15 sker der en yderligere reduktion. Til gengæld øges det samlede timetal ved holdstørrelser større end 24.

For praktikfaget gælder følgende timetal for alle fire studieår:

  • Praktiktimer: 283-347 timer afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler
  • Praktikvejledningstimer: 48 timer
  • Praktikundervisningstimer: 16 timer

Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde seminariefagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder.

4. Progression i uddannelsen

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 22-24

Praktikken som grundstamme

Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med.

Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem seminarium og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, seminarieundervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende.

Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling.

Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktisk/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer.

Decentreringen sker som en forskydning af fokus og optagethed fra at være koncentreret omkring børn, til også at omfatte børns udvikling og læreprocesser – børn som elever. Ligeledes sker en forskydning fra at være koncentreret omkring egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden- og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner.

Praktikfaglig progression

Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold – undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.

På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen.

Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet

Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence. Professionsbachelorprojektet skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse.

Kompetencerne erhverves ved systematisk, og med stigende grad af kompleksitet, at arbejde med undersøgelser i praktikken og formidlingsopgaver af stigende omfang knyttet til disse.

Skriftligheden der knytter sig til praktikfagets indholdsområde udfoldes omkring beskrivelse, analyse og vurdering. De konkrete områder sikrer et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis og udmøntes i skriftlige formidlingsprodukter der stiller stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde.

Til hver praktikperiode er knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for seminarieunderviserens indstilling til bedømmelse i praktik. Professionsprojektets indholdskriterier fastsættes af de involverede undervisere og knytter sig til praktikfagets ckf’er og kompetencemål. Professionsprojektet udarbejdes i praktikgrupper på 1., 2. og 4. årgang og individuelt på 3. årgang. Professionsprojektet kan samtidig udgøre en indstillingsopgave i andre fag.

Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog.

5. Adgang til linjefag

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 39-41

Valg af linjefag

Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de tre obligatoriske linjefag naturfag, matematik eller dansk og angive hvilken aldersspecialisering i matematik og dansk (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) samt i naturfag hhv. natur/teknik (begynder- og mellemtrin) og fysik/kemi (mellem- og sluttrin), de ønsker inden for faget på andet studieår.

Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag, afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag seminariet udbyder.

Seminariet tilbyder orientering forud for linjefagsvalget på både første og andet studieår.

Linjefagsorientering første studieår

  • I efterårssemesteret afholdes en linjefagsorientering, hvor de linjefag seminariet udbyder præsenterer sig selv gennem linjefagslærere, ældre linjefagsstuderende og en folkeskolelærer der underviser i faget.
  • Foreløbigt valg ca. november
  • Som en del af praktikforløbet på første studieår orienteres de studerende af praktikskolen/faglærere på praktikskolen om fagenes placering, omfang og betydning i folkeskolens dagligdag.
  • Der kan søges om ændring af aldersspecialisering på det første obligatoriske linjefag senest 1. marts på første studieår.

Linjefagsorientering andet studieår

  • „Linjefagenes dag“
    I efterårssemesteret (september) afholdes linjefagenes dag, hvor alle linjefag holder åbent hus for anden årgangsstuderende. Anden årgangsstuderende deltager i undervisningen på det pågældende linjefag på en ældre årgang, og om eftermiddagen deltager studerende i en linjefagscafé, hvor ældre studerende, en faglærer fra folkeskolen og linjefagslærere fra de forskellige fag bidrager til samtale om deres fag.
  • Endeligt valg af linjefag ca. november.

Adgangskrav til linjefag

I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag.

Fag Niveau Karakter ny 7-trins-skala (gl. skala)
DanskA-niveauMindst én karakter på 7 (gl. 8)
Alle andre linjefagB-niveau
eller
A-niveau
Mindst én karakter på 7 (gl. 8)
eller
Mindst én karakter på 2 (gl. 6)
Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter

I 2007 og 2008 gælder særlige regler for adgang til det obligatoriske linjefag på første (og andet) studieår, da der blot kræves mindst én karakter på 4 på ny karakterskala (6 på gammel karakterskala) på de angivne niveauer.

Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag

Fag Adgangskrav
DanskDansk A
Fysik/kemi og
natur/teknik
Teknikfag A eller
Biologi B eller
Fysik B eller
Kemi B eller
Naturgeografi B eller
Teknologi B
MatematikMatematik B
EngelskEngelsk B
HistorieHistorie B eller
Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B eller
Idéhistorie B
IdrætDans B eller
Idræt B
BilledkunstTeknikfag A - design og produktion eller
Billedkunst B eller
Mediefag B eller
Design B eller
Kulturforståelse B
BiologiBiologi B eller
Fysik B eller
Kemi B eller
Naturgeografi B eller
Teknikfag A (proces, levn.middel og sundhed)
Dansk som AndetsprogDansk A
(Fransk)
OBS: udbydes ikke på Frb. Seminarium
(Fransk begyndersprog B eller
Fransk fortsættersprog B)
GeografiBiologi B eller
Fysik B eller
International økonomi B eller
Kemi B eller
Naturgeografi B
(Hjemkundskab)
OBS: udbydes ikke på Frb. Seminarium
(Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed eller Biologi B eller Kemi B)
Kristendomskundskab/
Religion
Filosofi B eller
Historie B eller
Kulturforståelse B eller
Idéhistorie B eller
Psykologi B eller
Religion B eller
Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B
Materiel designTeknikfag A - design og produktion eller
Billedkunst B eller
Design B eller
Mediefag B
MusikMusik B
SamfundsfagAfsætning B eller
Historie B eller
International økonomi B eller
Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B eller
Virksomhedsøkonomi B
SpecialpædagogikDansk A
TyskTysk begyndersprog B eller
Tysk fortsættersprog B

Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse og/eller via supplerende fag. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis.

Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje studieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til seminariet senest 1. september på tredje studieår. Opkvalificering af adgangsgivende fag kan foregå på kommunale VUC-centre, fx VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg, GSK-kurser og lign.

Realkompetencevurdering

De ovenfor listede adgangskrav til linjefagene kan evt. erstattes af andre typer kompetencer (realkompetencer).

Det er den studerendes ansvar at ansøge og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kunne erstatte de formelle kompetencer. Seminariet kan i vurderingen af realkompetencer foranstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc.

Ønsker studerende at blive realkompetencevurderet, skal dette meddeles seminariet i forbindelse med såvel foreløbigt som endeligt linjefagsvalg (første og andet studieår). Seminariet har fastlagt en ansøgningsprocedure, hvor bl.a. Undervisningsministeriets redskab „minkompetencemappe.dk“ anvendes. Nærmere information herom fås i forbindelse med linjefagsvalg.

Begrænsning i adgangen til linjefag

Skift mellem linjefag

Det er ikke muligt at skifte mellem de obligatoriske linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet.

Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af seminariet, kan linjefagsvalg gøres om.

For mange søger et linjefag

Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, seminariet har mulighed for at oprette.

I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer. Vurderingen laves på baggrund af en motiveret ansøgning, hvor såvel formelle som uformelle kvalifikationer og kompetencer inddrages.

For få søger et linjefag

Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag, eller en linjefagskombination, oprettes det ikke. Tilbud om alternativt linjefag gives, eller der søges i stedet skabt mulighed for at oprette faget i samarbejde med et af de andre lærerseminarier i hovedstadsregionen/Den pædagogiske professionshøjskole i Region Hovedstaden, således at den studerende kan få tilbudt faget på et andet seminarium.

6. Møde- og deltagelsespligt

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 42-43

En studerende har efter optagelse på Frederiksberg Seminarium pligt til at deltage i uddannelsen.

Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø.

Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen.

Mødepligt

Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisnings- og vejledningsaktiviteter.

Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer:

  • I faget praktik er der mødepligt.
  • første årgang er der mødepligt til al planlagt undervisning, aftalt vejledning og på holdmøder med holdets mentor.
  • I de enkelte fag på 2., 3., og 4. årgang kan der være mødepligt til dele af undervisning, vejledning, ekskursioner mv. Mødepligten er beskrevet under de enkelte fags bestemmelser om deltagelsespligt.
  • I de frivillige kurser er der mødepligt.

At være studerende på Frederiksberg Seminarium kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På Frederiksberg Seminarium er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter.

Ved fravær bliver udeblivelsen registreret.

  • I faget praktik registrerer praktikskolen fravær
  • På første årgang registrerer underviserne fravær
  • Ved aktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang samt i frivillige kurser registrerer undervisererne fravær.

Underviseren registrerer fravær elektronisk efter hver undervisnings- og vejledningsaktivitet med mødepligt. Den studerende kan løbende selv holde øje med det registrerede fravær og har efterfølgende mulighed for at registrere fraværsårsag via seminariets intranet, Fredsnyt.

Manglende opfyldelse af mødepligten

Ved fravær i praktik får seminariet besked herom fra praktikskolen. Ved fravær på mere end ca. 15% skal den studerende enten „reparere“ eller gå hele praktikperioden om. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik.

Er det registrerede fravær i undervisningsaktiviteter på første årgang 15-20% på et givet tidspunkt i løbet af studieåret, bliver den studerende indkaldt til samtale i vejledningscenteret. Samtalen vil fokusere på årsager til fraværet og muligheder for at sikre opfyldelse af mødepligten fremover. Ved gentagen registrering af fravær over 15-20%, samt ved fravær mellem 20-40% på årsbasis pr. 1. april, skal den studerende erstatte den tabte undervisning ved at udarbejde en skriftlig opgave, der enten stilles som hjemmeopgave eller ved en skriftlig prøve.

Hjemmeopgaven stilles ca. primo april med afleveringsfrist ca. 1. maj. Opgaven, der stilles ved en prøve, finder sted på en af seminariet meddelt dato i løbet af april. Opgaven stilles af underviseren i faget, hvor mødepligten ikke er opfyldt. Er mødepligten ikke opfyldt i flere fag, stilles en opgave i alle aktuelle fag. Opgavens omfang er maks. 12 normalsider og skal leve op til de formkrav, der er fastlagt i seminariets bestemmelser om skriftlige opgaver. Opgavens indholdskriterier fastlægges af de(n) involverede underviser(e). Hvilken opgaveform, der bliver aktuel i de enkelte fag, meddeles i forbindelse med opgørelsen af mødepligten ca. 1. april.

Hvis opgaven(-erne) ikke afleveres rettidigt eller ikke opfylder de stillede omfangs-, indholds- og formkrav eller hvis en studerendes fravær er større end 40% skal faget eller hele studieåret tages om efter rektors afgørelse.

Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang, fremgår det af de enkelte fags studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted.

Fravær ved frivillige kurser over 15-20% betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen.

Andre former for deltagelsespligt

Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være:

  • Skriftlige opgaver
  • Mundtlige oplæg
  • Ekskursioner, studieture
  • Professionsprojekter, herunder forberedelse og efterbehandling
  • Arrangør af ekskursioner, seminarer, workshops
  • Deltagelse i gruppearbejde/faglig studiekreds
  • Undervisning af medstuderende
  • Andre aktiviteter og opgaver (studiesekretariat for holdet, faglig referatskrivning, evaluering m.v.)

Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen.

Seminariet kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via seminariets intranet, Fredsnyt, og fungerer samtidig som prøve- og eksamenstilmelding til det aktuelle studieårs prøve- og eksamensfag.

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten

Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten.

Er underviseren fortsat i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studiekontoret og indkaldes til samtale med studieleder eller studievejleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder at indhente det forsømte.

Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan rektor fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om.

Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt

Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før seminariets fælles afleveringsdato for eksamensopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for en studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til studiekontoret.

Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan rektor bortvise studerende fra seminariet.

Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse

Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder hele seminariet godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle.

Frederiksberg Seminarium ønsker at understøtte et sådant engagement.

Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter inden for en eller flere af følgende kategorier:

1) Studiepolitiske/-kulturelle/-sociale opgaver

  • Opgaver med arbejdet i DSR/LL
  • Opgaver med arbejdet i FredsIF
  • Opgaver med arbejdet i Kultus
  • Opgaver i forbindelse med frivillige tilbud på seminariet, f.eks. seminariekor, filmklub, musical, revy, seminarieavis

2) Studiepraktiske opgaver

  • Introvejleder
  • Videndeling-projekter eller andre innovative tiltag
  • Aktiv deltagelse i praktikteam

4) Eksterne frivillige opgaver med relevans for lærerprofessionen

  • Opgaver for praktikskoler
  • Opgaver til gavn for børn og unges læring
  • Opgaver inden for tværprofessionelt arbejde
  • Opgaver inden for Campus Frederiksberg/Professionshøjskole

5) (Lønnede) studenterhverv på seminariet

  • I vejledningscenteret
  • Opgaver med faglige samlinger
  • I Supportskranken
  • I studieadministrationen
  • I bygningstjenesten
  • Andre studenterjobs

7. Prøve- og eksamensbestemmelser

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 2, §§ 44-49 samt
bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

Prøveformer

I forbindelse med afholdelse af prøver på seminariet kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter 1. studieår i 1,2-linjefagene. Derudover vil to af de tre pædagogiske fag blive internt bedømt.

Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/vejleder/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved et andet seminarium eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet.

Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på seminariet og dels i form af hjemmeopgaver.

Bedømmelsesformer

Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på seminariet. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver.

Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver.

Eksamens-/prøveforsøg

Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange, hvilket sker i forbindelse med semestertilmelding. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et 4. og 5. forsøg. Denne dispensation skal søges som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning.

Prøver efter første år

Studerende skal indstille sig til prøverne efter 1. studieår. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Seminariet kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Prøvesprog

Sproget ved prøverne på Frederiksberg Seminarium er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne.

Afmelding prøve/eksamen

Der gælder en særlig afmeldingsfrist, hvis en studerende ikke går til prøve/eksamen. Denne fremgår af seminariets „Eksamensreglement“, der er tilgængelig på intranettet, Fredsnyt. Studerende kan ikke afmelde sig 1. studieårs prøver.

Øvrige regler omkring prøver og eksamen

Frederiksberg Seminarium har et „Eksamensreglement“, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på seminariets intranet, Fredsnyt, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold.

Endelig kan der også henvises til Lærerseminariernes fælles prøve- og eksamensbestemmelser 2007, der regulerer fælles eksamensforhold for lærerseminarierne (se afsnit 22).

Skriftlige opgaver på Frederiksberg Seminarium

Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreuddannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Seminariet har udarbejdet „En kortfattet indføring i akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode“ som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Frederiksberg Seminarium.

Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Frederiksberg Seminarium gælder, at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation.

8. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 16

Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag.

Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKT-teknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen.

Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken.

På Frederiksberg Seminarium foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i seminariets digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på seminariets intranet, Fredsnyt.

Frederiksberg Seminarium tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Seminariet stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende. Der tilbydes også assistance til udarbejdelse af formidlingsopgaven på første årgang.

Frederiksberg Seminarium opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde.

I forbindelse med studiestart introduceres studerende til seminariets it-ressourcer. Dette sker dels som en del af introforløbet, dels som kortere kursusforløb integreret i linjefagenes undervisning.

Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IKT

Formidlingsopgavens formål

Informations- og kommunikationsteknologien præsenteres og udvikles på Frederiksberg Seminarium i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer.

På 1. årgang, hvor praktikken består dels af fleksdage og dels to sammenhængende perioder (en uge og tre uger), er der gode muligheder for at forberede sig mere specifikt og på forhånd aftale med praktiklæreren, hvilket konkret indhold undervisningen skal have. Her ligger den obligatoriske formidlingsopgave, som er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, IKT og praktik.

Målet er:

  1. At de studerende lærer at anvende IKT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge – ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IKT.
  2. Et andet sekundært, men alligevel vigtigt formål er at skabe en mere konkret basis for det første linjefags arbejde med og forberedelse af praktikken.

Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IKT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret:

  • Et elevmateriale
  • En lærervejledning
  • En refleksionsrapport

Til disse tre produkter knytter der sig en række specifikke krav, der forudsætter færdigheder og kundskaber inden for IKT-området, udover de mere faglige og didaktiske. De specifikke IKT- og layoutkrav krav til formidlingsopgaven kan læses i opgavevejledningen, der kan danne baggrund og inspiration for formidlingsopgaven. Opgavevejledningen er tilgængelig på seminariets intranet, Fredsnyt, og kan hentes på et nærmere angivet sted her.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Formidlingsopgaven knytter sig til første årgangs linjefag og tilhørende studieordningstekster.

Samspil med andre fag

Formidlingsopgaven udarbejdes i forbindelse med praktikken i og af praktikgruppen, og fagligt knytter opgaven an til det obligatoriske linjefag på 1. årgang. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Opgaven udgør et obligatorisk element og indgår i én af linjefagets obligatoriske indstillingsopgaver og skal bedømmes godkendt/ikke godkendt.

It-underviser kan fungere som ressourceperson ved udarbejdelsen af formidlingsopgaven.

9. Forskningsresultater og innovation

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 17-18

Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra folkeskolens praksisfelt, fra forsøgs- og udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område samt fra forskningsfeltet.

Fagene bidrager til at den studerende er i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis.

Fagene bidrager til at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innovative kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb fordelt over uddannelsen.

På 1. årgang deltager den studerende i en obligatorisk tværfaglig projektuge hvor der kan vælges mellem flere typer af organisationsformer, herunder en solutioncamp hvor de studerende skal arbejde med innovation og entreprenørskab.

Frederiksberg Seminarium udbyder frivilligt kursus i innovation og entreprenørskab som den studerende kan deltage i på enten 2., 3. eller 4. årgang. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang ligesom det integreres i de studerendes introduktionsforløb.

Forskningsviden er en naturlig del af professionsbacheloropgaven. Desuden opfordres de studerende yderligere til at gå i dialog og/eller samarbejde med eksterne aktører som kan have interesse i professionsbacheloropgavens frembragte viden. Den studerende vil hermed kunne opnå at opgaven bliver handlingsrettet og bidrager til den kontinuerlige udvikling af praksis.

10. Evaluering og dokumentation

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 19

Seminariet bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere der på et professionelt grundlag er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer.

Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på seminariet samt diskuterer deres anvendelighed og faglig-pædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag.

De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner.

De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende – herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling.

Alle studerende deltager én gang årligt i en elektronisk evaluering af de enkelte elementer på hver årgang, herunder praktikken, samt seminariets fysiske og psykiske studiemiljø. Årgangsevalueringerne giver således et samlet overblik over uddannelsen. Resultaterne herfra sammenskrives, offentliggøres og danner udgangspunkt for ledelsens prioriteringer af fremtidige indsatsområder.

Frederiksberg Seminariums evaluerings- og kvalitetssikringsstruktur er nærmere beskrevet i seminariets overordnede politik på området.

11. Tværprofessionalitet og tværfaglighed i uddannelsen

– Jf. bekendtgørelsen § 18, § 20-21, § 25, § 28

De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. Der arbejdes sammen med pædagoger og socialrådgivere ved seminariets samarbejdspartnere i Netværk Frederiksberg, Campus Frederiksberg samt kommende samarbejde i professionshøjskole. På Frederiksberg Seminarium vil tværprofessionalitet primært foregå som studieelementer på alle årgange i de pædagogiske fag, i praktikfaget og i enkelte linjefag i et samlet omfang svarende til 8 ECTS.

Alle linjefag er forpligtet på at inddrage tværfaglighedselementer og overvejelser over hvordan faget indgår i samspil med øvrige af folkeskolens fag. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær)-faglighedsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner.

Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene også komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil.

Endelig møder den studerende tværfaglige temaforløb på de forskellige studieår:

  • På 1. årgang indledes med et stamholdsbaseret „introprojekt“ med socialt entreprenørskab som omdrejningspunkt, og en tværfaglig projektuge placeres senere på studieåret, se afsnit nedenfor
  • På 2. årgang organiseres en tværprofessionel uge, se afsnit nedenfor
  • På 3. årgang organiseres en tværfaglig undervisningsuge med et fælles didaktisk tema. Denne og evt. andre tværfaglige forløb på 3. og 4. årgang vil blive beskrevet i en senere studieordning.

Tværfaglig projektuge på 1. årgang

Der er mødepligt til den tværfaglige projektuge.

Formålet med projektugen er, at de studerende – ved at arbejde tværfagligt og benytte forskellige arbejds- og formidlingsformer – kan udvikle kompetencer til arbejde med tværgående emner og problemstillinger såvel i læreruddannelsen som i folkeskolen.

Årgang 2008 arbejder i projektugen under overskriften: „Fokus på professionen. Begrib verden – vidensskabelse og formidling“.

I projektugen arbejdes på tværs af holdopdelingen i et antal værksteder.

Det enkelte værksteds lærere vurderer, om den studerende får godkendt eller ikke-godkendt sin deltagelse i projektet.

En studerende, der ikke får godkendt sin deltagelse, skal udarbejde en mindre skriftlig opgave af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af rektor efter indstilling fra værkstedets lærere. Denne skriftlige opgave skal afleveres til rektor. Dato for aflevering angives ved opslag. Herefter meddeler rektor, om den studerende da har fået kurset godkendt.

Det tværprofessionelle element på 2. årgang

Deltagende fag er pædagogik, psykologi og de praktisk musiske fag samt samarbejdspartnere fra andre professioner, fx pædagoger og socialrådgivere. Ressourcer og timer til det tværprofessionelle element lægges ud over den normale undervisning på 2. årgang.

Ugerne organiseres således, at der startes op med en tværprofessionel konference over 2 dage, som udvikles i samarbejde med bl.a. et pædagogseminarium. Konferencen følges op med en tværfaglig/tværprofessionel uge. Placering af de tværprofessionelle uger vil fremgå af årsplanen.

Der er mødepligt til de tværprofessionelle aktiviteter.

12. Internationalisering

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 8, § 37

Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på seminariet og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet.

Studieophold ved en udenlandsk institution

Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Frederiksberg Seminarium samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår.

Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Frederiksberg Seminarium, samt formidler kontakten til en af seminariets partnerinstitutioner.

I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed.

Praktikophold ved en udenlandsk skole

I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet.

Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted.

Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer.

Internationalisering at home

Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde.

Dertil kommer at seminariet årligt arrangerer en globaliseringsdag i forbindelse med den landsdækkende internationale uge. Globaliseringsdagen fungerer som et samarbejde mellem undervisere og studerende, hvor fagene samarbejder på tværs omkring internationale elementer.

13. Pligter, rettigheder og muligheder

I dette afsnit er en række forhold vedr. studiepraktiske og -faglige forhold samt studievejledning beskrevet.

Informationspligt

Som aktiv studerende på Frederiksberg Seminarium har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.

Seminariet har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på seminariets intranet, Fredsnyt, via meddelelser sendt til de studerendes seminariemail, via informationsmøder, via opslag og andre steder.

Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen i vejledningscenteret.

Merit for fag, inkl. praktik

– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 59-60

Merit for fag på læreruddannelsen kan gives, når anden uddannelse eller dele af anden uddannelse ækvivalerer læreruddannelsens fag. Ækvivalens betyder, at der skal være en vis sammenlignelighed fag imellem gældende såvel indhold som omfang og niveau. Der gives merit for hele fag på læreruddannelsen, ikke delelementer i fag.

Seminariet følger lærerseminariernes retningslinjer for meritoverførsel i læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen. Herudover har seminariet egne retningslinjer, som er tilgængelige via seminariets intranet, Fredsnyt. I seminariets retningslinjer kan læses om ansøgningsfrist, ansøgningsprocedure, fagdidaktisk opgave ved merit i linjefag m.v.

Merit for (dele af) faget praktik kan gives, når en studerende før optagelse på læreruddannelsen har været ansat i folkeskolen (vikar) i mindst et halvt år i fuldt skema, og der samtidig foreligger en positiv udtalelse fra skolelederen. Der kan kun søges merit for praktikken på tredje studieår, skoleperioden. Yderligere retningslinjer for at søge merit for praktik findes på seminariets intranet, Fredsnyt.

Dispensation

Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på seminariets intranet, Fredsnyt.

Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.

Orlov og overflytning

Studerende har mulighed for at søge orlov fra studiet tidligst når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår, og det er muligt at holde orlov i maksimalt to perioder/år.

På seminariets intranet, Fredsnyt, findes yderligere retningslinjer om orlov og tilbagevenden fra orlov.

Det er muligt at søge overflytning mellem landets lærerseminarier/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik.

Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til Frederiksberg Seminarium følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på/overflyttes til. Seminariet kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag efter orloven, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end seminariets øvrige studerende, når de starter på et givet hold.

Gennemførelse af uddannelsen

– Jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 2, stk.2 & § 25

Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af seminariet.

Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af graviditet, barsel og adoption. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra 6 års-regelen, fx ved militærtjeneste i udlandet, dokumenteret sygdom eller lign.

Manglende studieaktivitet

Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i to sammenhængende år, bliver den studerende udmeldt af seminariet. Studieaktivitet vil sige dels løbende deltagelse i uddannelsen samt at afslutte prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom, og hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.

Gennemførselsvejledning og anden studievejledning

– Jf. bekendtgørelsen § 38

Seminariet tilbyder information og alsidig vejledning som forudsætning for studerendes gennemførsel af studiet.

  • I undervisning og vejledning i forbindelse med opgaver på alle studieår og i forbindelse med praktikforløb
  • Ved informationsmøder og arrangementer om fx linjefag og linjefagsvalg, praktikforløb og bacheloropgave
  • I samtaler med studerende, der ikke overholder bestemmelser om møde- og deltagelsespligt
  • Ved særligt tilrettelagte studieforløb i forbindelse med barsel og sygdom
  • Ved mulighed for samtale med en studievejleder ved alle former for spørgsmål og tvivl af studiefaglig, studiesocial eller personlig karakter
  • Ved mulighed for samtale med en SU-vejleder under hele studiet.

14. Medindflydelse og samarbejde

– jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen § 25-28 & § 64

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at være en uddannelse hvor fagene arbejder tæt sammen, og hvor de studerende er tæt på planlægning og tilrettelæggelse af såvel den daglige undervisning som på seminariets overordnede virke. Dette sikres gennem forskellige tiltag i organisationen: i de enkelte fag, på tværs i tværfaglige og flerfaglige sammenhænge.

De studerendes medindflydelse på undervisningens (indhold og) tilrettelæggelse sikres via samarbejde med underviserne. Dette kan fx ske ved fælles drøftelser på holdene, evt. ved udarbejdelsen af studiekontrakter som en konkret udmøntning af deltagelsespligten. De studerendes medindflydelse er også sikret i forbindelse med planlægning af praktikfagets elementer på de enkelte årgange i samarbejde med de tilknyttede seminarieundervisere og praktiklærere.

Læreruddannelsens fag

På uddannelsens første og andet studieår er der et samarbejde mellem det obligatorisk valgte linjefag og elementer fra de pædagogiske fag. Desuden indgår faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab i samarbejde med det obligatoriske linjefag og de pædagogiske elementer – bl.a. omkring et tværfagligt forløb på første årgang. På anden årgang samarbejder aldersspecialiseringen af det obligatorisk valgte linjefag med fagene pædagogik og psykologi. På tredje årgang samarbejder faget almen didaktik med den studerendes 2. eller 3. linjefag. Herved sikres en tilknytning til de faglige miljøer som tilstræbes at fortsætte i forbindelse med professionsbachelorprojektet på 4. årgang.

På alle årgange arbejder de relevante fag sammen med det på årgangen placerede praktikforløb i relation til planlægning, gennemførelse og efterbehandling af såvel den fastlagte praktikperiode som de fleksible praktikperioder. På første og andet studieår, hvor man som studerende er tilknyttet samme praktikskole, etableres et team bestående af linjefagsunderviser, underviser fra de pædagogiske fag, praktiklærere fra de to praktikskoler der er tilknyttet holdet, samt studenterrepræsentanter. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 15 om praktikken.

Råd og udvalg

De studerendes medindflydelse på seminariets daglige såvel som overordnede virke sikres via opfordring til aktiv deltagelse i råd og udvalg. De studerende er sikret medlemskab af læreruddannelsens uddannelsesudvalg i Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, praktikudvalget og studieordningsudvalget der alle har afgørende indflydelse på studiefaglige forhold. Derudover har seminariet en lang og veludviklet tradition for studenterbårne organisationer og foreninger som fx De studerendes råd (DSR), Frederiksberg Seminariums Idrætsforening (Fred.S.I.F.) og Kultus der arrangerer forskellige kulturelle oplevelser.

Frederiksberg Seminarium er „de studerendes seminarium“ der er åbent 24 timer i døgnet. Seminariets organisation understøtter alle former for studenteraktiviteter der gør seminariet synligt i lokalsamfundet og den øvrige omverden.

Eksterne samarbejdsrelationer

Frederiksberg Seminarium er en aktiv part i den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Via dette samarbejde har vi tæt kontakt med bl.a. socialrådgiveruddannelsen, den erhvervspædagogiske læreruddannelse, Forvaltningshøjskolen samt en række sundhedsfaglige uddannelser. Ikke mindst på efter-/videreuddannelsesområdet drages der nytte af det tætte samarbejde.

Frederiksberg Seminarium samarbejder herudover med en lang række eksterne aktører. Vi arbejder tæt sammen med vores faste praktikskoler om tilrettelæggelsen af praktikken og andre forhold der kan sikre, at aktiviteter på seminariet knyttes tæt til praksis. Derudover har vi samarbejde med en række universiteter der sikrer forskningsmæssig forankring i mange af de udviklingsprojekter, medarbejderne er involverede i. Af øvrige samarbejdsparter kan nævnes IDEA og Lokalhistorisk arkiv på Frederiksberg.

Som studerende vil man også opleve det praktiske i samarbejdet med øvrige uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg – fx kan nævnes samarbejde med bogladen på CBS omkring indkøb af studiebøger.

15. Fagenes indhold og prøve - Fællesfag

Praktik

Fagets identitet

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

  1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,
  2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,
  3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv,
  4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever,
  5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,
  6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner,
  7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og
  8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden.

Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis.

Praktikfagets indhold gennem studieårene

Første studieår Andet studieår Tredje studieår Fjerde studieår
Lærerens opgave og ansvar
Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse
Lærerens opgave og ansvar
Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling
Lærerens opgave og ansvar
Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner
Lærerens opgave og ansvar
Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder
Elevforudsætninger
Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger
Elevforudsætninger
Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning
Elevforudsætninger
Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder
Elevforudsætninger
Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb
Evaluering af elevernes læring
Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen
Evaluering af elevernes læring
Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test
Evaluering af elevernes læring
Lærerens arbejde med individuelle elevplaner
Evaluering af elevernes læring
Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling

Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår.

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster.

Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.

Indholdsbeskrivelse – praktikkens rolle og funktion på Frederiksberg Seminarium

Praktik er en obligatorisk del af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, og der er på alle fire årgange mødepligt til alle praktikkens elementer. Den studerende skal i løbet af sin uddannelse i praktik i alle valgte linjefag.

På Frederiksberg Seminarium vil vi sikre kvalitet, kontinuitet og progression i praktikken via:

  • Tilknytning til samme praktikskole de to første studieår, med undtagelse af praktik i andre skoleformer
  • Tilknytning til praktikskolen tidligt efter studiestart og gennem størstedelen af skoleåret
  • Tilstræbt tilknytning til samme praktikskole de to sidste studieår
  • En fleksibel praktikorganisering der inden for rammerne af de enkelte studieårs centrale kundskabs- og færdighedsområder vil sikre en god sammenhæng med både praktikskolens og seminariets årsplaner og øvrige virksomhed.

Praktikforberedende kursus

I tilknytning til den første praktikuge på 1. årgang, tidligt efter studiestart, afholdes et obligatorisk praktikforberedende kursus om samarbejde og kommunikation. Målet med kurset er dels at forberede til lærerens relationsarbejde i en moderne organisation som folkeskolen, hvor kommunikation står centralt, og dels at give de studerende forudsætninger for at håndtere mange forskelligartede samarbejdsrelationer under studiet. Kurset organiseres med fælles forelæsninger for hele årgangen samt øvelser og opsamling på de enkelte stamhold med praktikgrupperne som omdrejningspunkt. Kurset afsluttes med en markedsplads hvor projekter og pointer fra kurset og den første praktikuge præsenteres for hele årgangen.

Praktikgrupper

I hovedparten af de i alt 24 ugers praktik er den studerende i gruppe med 1-3 medstuderende. På 1. og 2. studieår er den studerende i samme praktikgruppe på 3-4 studerende; denne gruppe dannes umiddelbart efter studiestart på 1. årgang. I praktik i andre skoleformer kan den studerende vælge at være alene eller sammen med medstuderende at danne en gruppe på 2-4 studerende. Skoleperioden på 3. årgang indeholder 4 såkaldte fællesuger, hvor den studerende kan vælge at være enten alene eller i gruppe med en enkelt medstuderende. Derudover er der 3 såkaldte aleneuger, hvor den studerende skal være alene. Praktikken på 4. årgang foregår i grupper på 2-4 studerende.

Praktikskoler

Praktikkontoret finder en praktikskole til hver enkelt praktikgruppe på hvert studieår. Seminariet samarbejder med en fast kreds af praktikskoler, som praktikperioderne gennemføres på. Praktikskolen laver skemaet for praktikgrupperne, organiserer praktikvejledningen og planlægger i samarbejde med holdets praktikteam praktikundervisningen efter nærmere bestemte retningslinjer. Omfanget af praktiktimer, vejledning og praktikundervisning fremgår af retningslinjerne for den enkelte praktikperiode. Retningslinjer for praktikken på de enkelte studieår er tilgængelige via seminariets intranet, Fredsnyt, og for skolerne via hjemmesiden fredersem.dk.

I praktikperioden „praktik i andre skoleformer“ skal de studerende dog selv finde en praktikskole/et praktiksted. Det kan også være i udlandet.

Praktikperioden „skoleperioden“ på tredje studieår kan gennemføres på en af de folkeskoler seminariet samarbejder med, en fri grundskole eller en efterskole. I de tilfælde hvor den studerende ønsker praktikken på en fri grundskole eller en efterskole skal kontakt og aftaler med praktikskolen ske på den studerendes initiativ, og det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når skoleperioden gennemføres på en af seminariets faste praktikskoler.

Den studerende skal selv betale transport til/fra praktikskoler på hele uddannelsen.

Praktikskoler i udland

Praktikperioden „praktik i andre skoleformer“ er en velvalgt periode til at finde en praktikskole i udlandet. Det er dog også muligt, efter individuel godkendelse af praktikkontoret, at gennemføre en praktikperiode på (danske) skoler i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne på 2. og 4. studieår (ikke 1. og 3. studieår).

Kontakt og aftaler med praktikskoler i udlandet, herunder også i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne, skal ske på den studerendes initiativ, og det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når den samme praktikperiode gennemføres på en af seminariets faste praktikskoler. Praktikskolen skal også være i stand til at indstille den studerende til bedømmelse efter praktikperioden.

Endelig kan det blive aktuelt at træffe aftale om et praktikophold på en praktikskole i forbindelse med et af seminariet godkendt udlandsophold af mindst tre måneders varighed.

Arbejdsbelastning

Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioderne svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer. Praktikken er placeret i tidsrummet 8-17 med undtagelse af elementet „andre læreropgaver“, der også kan ligge om aftenen.

I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv.

Praktikperioder

Praktikperioderne består af følgende elementer:

  • Planlægning og forberedelse af undervisningen
  • Praktiktimer
  • Vejledningstimer (herunder trepartssamtale)
  • Praktikundervisningstimer
  • Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder
  • Efterbehandling af praktikken

Planlægning og forberedelse af undervisningen.

Den studerende planlægger forud for hver enkelt praktikperiode undervisningsforløb til de fag, den studerende skal i praktik i. Praktikgruppen samarbejder om forberedelsen efter kontakt med de tilknyttede praktiklærere. Praktikgruppen vil også forud for praktikken modtage vejledning fra en eller flere seminarieundervisere. Dette gælder dog ikke praktik i andre skoleformer, da denne praktikperiode ikke er knyttet til bestemte fag.

Den studerendes arbejde med planlægning og forberedelse af undervisning er en del af både seminarieunderviserens og praktiklærerens bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

Praktiktimer

Praktiktimer er det antal timer, der står på skemaet i praktikperioden. Praktiktimerne skal give den studerende mulighed for at øve sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Praktiktimerne skal desuden træne den studerendes analytiske kompetencer med henblik på at undersøge egen og andres praksis.

Praktiktimer kan også, i mindre omfang, foregå som observation af praksissituationer, hvor den studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observation af praksissituationer skal kun foregå, hvis observationen har et for den studerende klart mål, og hvis observationen efterfølgende gøres til genstand for refleksion over andres praksis.

Vejledningstimer

Den ovenfor beskrevne vejledning forud for praktikken tager sit udgangspunkt i hhv. mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for faget praktik. Den vejledning, den studerende modtager i løbet af praktikperioden, varetages af den/de praktiklærer(e), der er tilknyttet praktikgruppen. Vejledningen skal bidrage positivt til den studerendes evne til analyse af og refleksion over lærergerningen som helhed, herunder selvfølgelig undervisningen i det konkrete fag. Den studerende har et medansvar for indholdet i vejledningen, bl.a. ved at lave dagsorden, aftale fokuspunkter mv., og vejledningstimerne er en del af praktiklærerens bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

I løbet af de 24 ugers praktik deltager hver studerende i 2 såkaldte trepartssamtaler, typisk på hhv. 2. og 3. årgang. Ved trepartssamtalen deltager såvel studerende, den primære praktiklærer som den tilknyttede seminarieunderviser. Forud for samtalen kan seminarieunderviseren have overværet 1-3 lektioners undervisning. Det er den studerende/de studerende, der laver dagsordenen forud for trepartssamtalen. Trepartssamtalen er en del af både seminarieunderviserens og praktiklærerens bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

Praktikundervisningstimer

Praktikundervisning varetages primært af praktikskolen, men kan også efter aftale i praktikteamet varetages af seminariets undervisere. Indholdet i praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs og færdighedsområder for faget praktik, ikke mindst de såkaldte „andre læreropgaver“.

„Andre læreropgaver“

Begrebet dækker de dele af lærergerningen, der ikke direkte har med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering at gøre. Den studerende kan deltage i andre læreropgaver i de faste praktikuger eller i forbindelse med de fleksible praktiktimer. Den studerende har pligt til at deltage i disse opgaver, ligesom opgaverne vil indgå som en del af bedømmelsen.

Efterbehandling af praktikken.

Bortset fra praktik i andre skoleformer efterfølges hver praktikperiode af efterbehandling på seminariet. Efterbehandlingen skal give de studerende mulighed for at formidle centrale erfaringer og refleksioner fra praktikken til såvel medstuderende som relevante seminarieundervisere. Efterbehandling kan bestå af mundtlige oplæg, gruppesamtaler og/eller forskellige typer skriftlige dokumenter. Disse vil indgå i seminarieunderviserens bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

Kompetencemål – Den studerende skal på Frederiksberg Seminarium opnå følgende kompetencer

Første studieår – Nysgerrig deltager

  • Den studerende skal demonstrere et basalt kendskab til de overordnede rammer for skolens aktiviteter og lærerens forskellige funktioner og arbejdsopgaver
  • Den studerende skal have indblik i, at faglige, kulturelle og sociale elevforudsætninger har stor betydning for lærerens arbejde
  • Den studerende skal i samarbejde med praktiklæreren/lærerne og medstuderende kunne forestå kortere undervisningssekvenser og her demonstrere forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring
  • Den studerende skal kunne vurdere elevernes faglige udbytte af undervisningen og have kendskab til forskellige evalueringsformer
  • Den studerende skal kunne sætte ord på egen og andres praksis samt kunne beskrive, analysere og vurdere konkrete elevers adfærd
  • Den studerende skal have kendskab til retningslinjerne for skole-hjem-samarbejdet samt have forståelse for betydningen af dette samarbejde

Andet studieår – Kvalificeret medspiller

  • Den studerende skal være bevidst om sin egen rolle i forhold til den enkelte elevs og hele klassens trivsel
  • Den studerende skal med vejledning kunne planlægge, gennemføre og evaluere kortere undervisningsforløb under hensyntagen til elevernes forskellige forudsætninger
  • Den studerende skal i sin planlægning af undervisningen tage udgangspunkt i såvel gældende lov om folkeskolen som det enkelte fags faghæfte
  • Den studerende skal kunne anvende forskellige evalueringsredskaber og være i stand til at justere fremtidig planlægning i henhold til resultaterne
  • Den studerende skal kunne indgå i planlægningen af skole-hjem-samarbejde samt kunne deltage i kollegialt samarbejde
  • Den studerende skal kunne observere, analysere og vurdere såvel praksisforløb som elevadfærd for efterfølgende at foretage nødvendige justeringer

Tredje studieår – Selvstændig initiativtager

  • Den studerende skal kunne samarbejde konstruktivt med kolleger samt psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner
  • Den studerende skal være opmærksom på og selvstændigt reagere på elever med vanskeligheder, f.eks. med læsning og skrivning
  • Den studerende skal aktivt arbejde med klassens sociale liv og have redskaber til at klare tilspidsede situationer
  • Den studerende skal i samarbejde med eleverne selvstændigt kunne planlægge og gennemføre længere sammenhængende undervisningsforløb med muligheder for differentiering
  • Den studerende skal kunne arbejde med evaluering i et fremadrettet perspektiv, herunder at kunne udfærdige elevplaner
  • Den studerende skal kunne kommunikere situationsbestemt med elever, forældre og kolleger samt eksterne samarbejdspartnere
  • Den studerende skal være systematisk i sine observationer og efterfølgende analyse og vurdering af praksis

Fjerde studieår – Reflekteret professionsudøver

  • Den studerende skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb, som er tænkt ind i årsplanen for alle klassens fag
  • Den studerende skal have blik for og kunne handle i forhold til elever med særlige behov
  • Den studerende skal kunne vurdere hvornår det er nødvendigt at inddrage andre ressourcepersoner i forhold til klassens sociale liv og i så tilfælde hvem
  • Den studerende skal kunne anvende forskellige former for evaluering
  • Den studerende skal kunne begrunde sin undervisning i forskellige fora, f.eks. i form af et brev til elever og forældre forud for praktikken
  • Den studerende skal kunne begrunde sin vurdering af en enkelt elev eller en hel klasse, f.eks. som deltager i en skolehjemsamtale
  • Den studerende skal kunne handle på grundlag af analyse og vurdering af egen praksis
  • Den studerende skal være bevidst om egen forvaltning af lærerrollen og hele tiden udvikle denne på baggrund af refleksioner over egen praksis

Praktikkens samspil med fag, omfang, placering, skoletilknytning, elementer, bedømmelse m.m.

1. år 2. år Andre
skole-
former
3. år 4. år
Samspil fag Obl. linjefag fællesforløb (ml.trin) & pæd. element (0,1) Obl. linjefag fællesforløb (specialisering) & pæd. element (0,1) & pæd. fag Linjefag (2. specialisering og/eller andre linjefag) & pæd. fag Linjefag (2. specialisering og/eller andre linjefag) & BA-opgave
Praktik fag Obl. linjefag fællesforløb (ml.trin) Obl. linjefag specialisering Linjefag (2. specialisering og/eller andre linjefag) Linjefag (2. specialisering og/eller andre linjefag)
Omfang 5 uger
4 uger fast skema, 1 uge fleksskema
3 uger
2 uger fast skema, 1 uge fleksskema (ell. 3 uger fast skema)
3 uger 8 uger
7 uger fast skema, 1 uge fleksskema
5 uger
3 uger fast skema, 2 uger fleksskema
Lektioner 10-12 lektioner pr. uge (fast skema)
18-22 lektioner i alt i fleksskema
11-13 lektioner pr. uge 13-15 lektioner pr. uge 12-14 lektioner pr. uge v. enkeltmandsgrp. i fælles- såvel som aleneperiode
16-18 lektioner pr. uger v. tomandsgrp. i fællesperiode
12-14 lektioner pr. uge i aleneperiode
13-15 lektioner pr. uge
Praktikundervisning 4 timer 4 timer 4 timer 4 timer
Placering Fast skema uge 43 og uge 4-6
1 fleksuge i perioden uge 44 - uge 13
Uge 45-46 + 1 fleksuge i perioden uge 47 - uge 13 Uge 26 & 36-37 Uge 2-9 + 1 fleksuge Uge 39-41 + 2 fleksuger
Skoletilknytning Hvert stamhold tilknyttes to skoler
Samme skole to første studieår
Tilknytning hele skoleåret
Tilstræber samme skole to sidste studieår, men studerendes linjefagsvalg og -kombination samt logistik kan forhindre dette for nogle studerende
Gruppestørrelse 3-4 studerende pr. gruppe
Ca. 5 grp. pr. skole
1 hold på to skoler
3. studieår: 1-2 studerende pr. gruppe i fællesperiode, 1studerende pr. gruppe i aleneperiode,
4. studieår: to-tre grupper fra 3. studieår slås sammen til én gruppe på 2-4 studerende
Bedømmelse Efter kriterier der fastsættes i studieordning jf. bekendtgørelsens kompetence- og ckf-beskrivelser
Indstilling senest 1. april
Bedømmelse senest 1. maj
Efter kriterier der fastsættes i studieordning jf. bekendtgørelsens kompetence- og ckf-beskrivelser
Indstilling senest 1. april
Bedømmelse senest 1. maj
Efter kriterier der fastsættes i studieordning jf. bekendtgørelsens kompetence- og ckf-beskrivelser
Indstilling senest 1. april
Bedømmelse senest 1.maj
Efter kriterier der fastsættes i studieordning jf. bekendtgørelsens kompetence- og ckf-beskrivelser
Indstilling senest 1. april
Bedømmelse senest 1.maj
Ansvarlige personer Deltagende parter:
Studerende
Praktiklærer(e)
Seminarieunderviser(e)
Praktikteam: 2-3 studerende pr. hold, 1-2 praktiklærer(e) pr. skole, 2 seminarieundervisere/mentorer (linjefag og pæd.fag)
Deltagende parter:
Studerende
Praktiklærer(e)
Seminarieunderviser(e)
Praktikteam: 2-3 studerende pr. hold, 1 praktiklærer pr. skole, 1-2 seminarieundervisere *)
Deltagende parter:
Studerende
Praktiklærer(e)
Seminarieunderviser(e)
Praktikteam: 2-3 studerende pr. hold, 1 praktiklærer pr. skole, 1-2 seminarieundervisere *)

*) Praktikteam.organisering tilstræbes i lighed med første og andet studieår. Endelig organisering vil afhænge af linjefagsvalg og praktikskoler.

Professionsprojekter

Praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. På Frederiksberg Seminarium sker dette bl.a. ved at der til hver årgangs praktikperiode er knyttet et professionsprojekt. Professionsprojektet forberedes, formuleres og evalueres af holdets praktikinvolverede undervisere i fællesskab.

Et professionsprojekt kan antage flere former

  • Indeholdende flere, mindre ikke nødvendigvis sammenhængende dele (fx logbog, observationsbeskrivelse/-analyse, undervisningsplan, mål og fokusområder for den studerendes næste praktikperiode m.m.)
  • Projektorienteret på baggrund af et særligt perspektiv der arbejdes med i fagene og praktikken
  • Egentlig opgavekarakter (problemorienteret og sammenhængende)

Bestemmelser vedr. professionsprojekt

  • Projektet danner grundlag for seminarieundervisernes indstilling til bedømmelse. Der er udarbejdet særligt skema herfor.
  • Projektets indholdsmæssige omdrejningspunkt er praktikfagets ckf’er samt studieordningens kompetencemål, evt. med fokus på nogle frem for andre, pegende frem mod professionsbacheloropgavens faglig-pædagogiske problemstillinger.
  • Projektet afsluttes med mundtlig fremlæggelse for hele holdet eller anden formidlingsform der sikrer erfaringsudveksling og videndeling.
  • Projektet kan samtidig udgøre en indstillingsopgave i øvrige fag.
  • Projektets konkrete indholdsmæssige omdrejningspunkt(er) til hver årgang formuleres af holdets 1-2 praktikinvolverede seminarieundervisere.
  • Projektet skal udføres i praktikgruppen på 1. 2. og 4. årgang. Opgaven udføres individuelt på 3. årgang.

Oversigt over professionsprojekter på de 4 årgange

Årgang 1. 2. 3. 4.
Opgavestillere, vejledere & bedømmere Linjefag fællesforløb
0,1 pæd. element
Linjefag spec.ben
0,1 pæd. element
Pædagogik/psykologi
Linjefag
Almen didaktik
Linjefag
Evt. vejleder knyttet til professionsbachelorprojekt
Udføres af Praktikgruppe Praktikgruppe Individuelt Praktikgruppe
Omfang svarende til en skriftlig opgave på maks. 8 sider 10 sider 12 sider 15 sider

Det tilstræbes at der i løbet af den studerendes praktikperioder arbejdes med varierede dokumentations- og arbejdsformer, samt at der sikres progression i disse. Denne progression bør pege frem mod bachelorprojektet jf. afsnit 4 om progression.

Bedømmelse

Hvert studieår bedømmes den enkelte studerende bestået/ikke-bestået. Rektor foretager bedømmelsen senest 1. maj efter indstilling fra hhv. praktikskolen og fra praktikansvarlig seminarieunderviser. Indstillingen, som skal være seminariet i hænde senest 1. april, foretages på baggrund af den studerendes arbejde med praktikfagets indholdsområder (bekendtgørelsestekst, se skema ovenfor) samt graden af opfyldelse af de kompetencemål, der er formuleret lokalt på Frederiksberg Seminarium (se skema ovenfor).

Praktikstedets/praktiklærers fokus for indstilling til bedømmelse er den studerendes indsats i selve praktikperioden, inkl. de fleksible praktiktimer. Seminarieunderviserens fokus for indstilling til bedømmelse er den studerendes indsats i forberedelse, planlægning samt efterbehandling af praktikken. Professionsprojektet danner grundlag for denne.

Hvis én eller begge indstillinger anbefaler bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende have en kopi af denne/disse indstilling(er). Den studerende har da 1 uge til at lave en evt. skriftlig udtalelse til rektor forud for den endelige bedømmelse.

Ved bedømmelsen ikke-bestået har den studerende mulighed for at tage praktikperioden om én gang. Normalt på den samme praktikskole, men hvis den studerende har gode grunde til at ønske en anden, er dette også muligt. I særlige tilfælde, som fx dokumenteret egen sygdom eller dokumenteret sygdom i nærmeste familie, kan seminariet give den studerende mulighed for at gå praktikken om mere end én gang.

Ønsker den studerende at klage over bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende inden for 2 uger efter modtagelsen af bedømmelsen indgive en skriftlig klage til seminariet. Seminariet skal da afgive en udtalelse, som den studerende har en uge til at kommentere. Seminariet sender derefter klagen, udtalelsen og evt. kommentarer til Undervisningsministeriet, som afgør sagen.

Merit

Studerende, der har virket som vikar i folkeskolen i minimum ½ år i fuldt fast skema, kan få merit for skoleperioden på 3. årgang, hvis der foreligger dokumentation herfor samt positiv udtalelse fra skolelederen/skolelederne. Der kan kun gives merit for beskæftigelse, der enten ligger før studiestart eller i en studiefri periode.

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab

Fagets identitet

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i

  1. at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng,
  2. at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden,
  3. at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og
  4. at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden

1. Religion og kultur

Indholdet er:

  1. Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold.
  2. Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner.
  3. Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv.
  4. Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning.
  5. Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark.

2. Idéhistorie og etik

Indholdet er:

  1. Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder.
  2. Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke.
  3. Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer.
  4. Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv.
  5. Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab.

3. Demokrati og medborgerskab

Indholdet er:

  1. Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv.
  2. Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab.
  3. Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle.
  4. Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning.
  5. Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab.
  6. Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur.

4. It og den virtuelle verden

Indholdet er:

  1. It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på Frederiksberg Seminarium
– Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der arbejdes med faget, så dets forskellige indholdsområder tilgodeses, således som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål sker ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel og danner således grundlag for skolens dannelsestænkning. Indholdet centreres om kristendom, europæisk idehistorie, islam og medborgerskabsforståelse. Der etableres sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religion, filosofi, politiske traditioner og epoker. Sigtet med studiet af faget er at etablere grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål, herunder også at medvirke til at kvalificere den studerende til klasseledelsesopgaven.

I samklang med praktikken på 1. årgang fokuseres der på læreropgavens etik og på elevernes læringsforudsætninger af religiøs, kulturel og politisk art.

Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår læreroplæg, oplæg fra studerende, afklarings- og uddybende drøftelser, samtaler og diskussioner. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for faglig og pædagogisk drøftelse.

I faget arbejdes med fire temaer:

  • Det religiøse menneske
  • Det individuelle menneske
  • Det demokratiske menneske
  • Det sekulare menneske

Indstillingsopgaver/studieprodukter

Der skal i løbet af året udarbejdes og godkendes tre studieprodukter, for at den studerende kan blive indstillet til prøven. Der udarbejdes et studieprodukt for tema et og to, og et studieprodukt ved afslutningen af tema tre eller fire. Studieprodukternes emner vælges inden for de pågældende temaer og skal belyses ud fra en religionsfaglig, idéhistorisk og medborgerskabsrettet vinkel.

Studieprodukternes form er som følger:

  1. skriftligt, udarbejdet i grupper. Omfang: højst 5 normalsider. Fremlægges for holdet.
  2. kreativt, udarbejdet i grupper. Fremlægges for holdet. Det kan f.eks. være et drama, en installation, plancher eller en powerpoint-præsentation. I forbindelse med fremlæggelsen skal der udarbejdes en begrundet disposition på højst 2 normalsider.
  3. skriftligt, udarbejdet individuelt. Omfang: højst 5 normalsider

Der, hvor det i studieprodukterne er relevant, inddrages praktikoplevelser.

Produktet, inkl. fremlæggelse, bedømmes af underviseren som „godkendt“ eller „ikke-godkendt“.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab.

Prøveopgave

Der trækkes lod mellem de fire temaer. Den studerende skriver en opgave, der med udgangspunkt i det lodtrukne tema bredt inddrager faglig viden og refleksioner fra alle fagets kundskabs- og færdighedsområder i overensstemmelse med fagets identitet og mål.

Omfang: højst 5 normalsider.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,28 ÅV/16,8 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form Samtale på baggrund af skriftlig opgave.
Varighed (inkl. votering) 30 minutter.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold .
Betingelser for indstilling til prøve Opfyldelse af mødepligten.
Tre godkendte studieprodukter i relation til fagets fire temaer.
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på højst 5 normalsider på baggrund af lodtrækning mellem de fire temaer.
Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen.
Der er ekstern censur.

De pædagogiske fag

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen.

Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil.

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer:

1. Skole-hjemsamarbejde

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter.

2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik.

3. Klasseledelse

Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår.

4. Specialpædagogiske problemstillinger

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.

Almen didaktik

Fagets identitet

Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.

Mål

Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje.

Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til

  1. at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum,
  2. at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning,
  3. at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling,
  4. at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,
  5. at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning,
  6. at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe,
  7. at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,
  8. at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever,
  9. at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og
  10. at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning.
  2. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv.
  3. Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn.
  4. Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger.
  5. Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring.
  6. Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde.
  7. Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab.
  8. Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer.
  9. Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse.
  10. Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner.

Almen didaktik på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget er placeret som et etårigt fag på 3. årgang.

De studerende arbejder med konkrete og teoretiske problemstillinger vedrørende folkeskolelæreres undervisningsarbejde, herunder forholdet mellem plan og praksis. Planlægningsvirksomhedens komplekse sammenhænge studeres problemorienteret i relation til de forskellige positioner i forhold til skolens centrale opgave.

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemområder, der relaterer sig til almendidaktiske begrundelser for valg af mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evalueringsformer med henblik på at kunne udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.

Indholdet problematiserer forholdet mellem begreberne: undervisning og læring. Desuden inddrages begreberne undervisningsdifferentiering, elevforudsætninger og elevpotentialer samt elevmedbestemmelse. Der lægges vægt på, at de studerende medtænker og inddrager elevernes perspektiv i deres planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af praktikundervisningen. Herunder også forhold af betydning for elever med anden etnisk baggrund end dansk samt væsentlige specialpædagogiske problemstillinger. De studerende arbejder med skole- og hjemsamarbejde.

Som eksemplarisk indhold inddrages temaer fra linjefag og praktik.

Forholdet mellem pædagogik, psykologi, almen didaktik og fagdidaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af begrebet didaktik indgår.
De studerende arbejder med klasseledelse i relation til undervisningens metoder og arbejdsformer.

I faget indgår såvel pædagogisk værditeori, empirisk baseret teori og forskning som den studerendes praktiske undervisningserfaring, observationer og undersøgelser. Den studerende arbejder med egne og andres undersøgelser af praksis i systematiseret form, herunder kan også undersøgelser fra 1. og 2. årgang inddrages.

I samarbejde med underviseren fra den studerendes 2. eller 3. linjefag gennemføres en tværfaglig undervisningsuge med et fælles didaktisk tema. Ugen afsluttes med fremlæggelser, hvori inddrages praktiske og/eller musiske elementer, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Der er mødepligt til den fælles uge.

I forbindelse med praktikken på 3. årgang og i relation til den studerendes 2. eller 3. linjefag udarbejder, gennemfører og evaluerer den studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til linjefaget i folkeskolen. Opgaven består af to dele:

  1. En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Planen skal anvende pædagogiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relatere sig til den kommende praktik. Denne del afleveres på en af seminariet fastsat dato inden praktikken. Omfang 6-8 sider.
  2. En analyse og evaluering af den i praktik gennemførte undervisning med afsæt i et eller flere selvvalgte didaktiske problemfelter. Analysen skal være baseret på observationer og undersøgelser samt indeholde problematiserende refleksion over den i praksis gennemførte undervisning og forslag til videreudvikling. Denne del afleveres på en af seminariet fastsat dato efter praktikken. Omfang 6-7 sider.

Opgaven må samlet højst fylde 15 sider.

Begge opgavens dele kan udføres individuelt eller i grupper (størrelse maks. 3), der skal arbejde med det samme undervisningsforløb i praktikken.

På baggrund af opgaven i almen didaktik og øvrige faglige overvejelser udarbejder den studerende individuelt fire begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for mål og CKF i almen didaktik. Problemstillingerne skal godkendes af underviseren i almen didaktik og afleveres til tidsfrist meddelt af underviseren.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,25 ÅV/15 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider, der udarbejdes på baggrund af lodtrækning mellem de fire begrundede problemstillinger. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen.
Varighed (inkl. votering) 30 minutter.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Deltagelse i tværfaglig undervisningsuge.
Afleveret og godkendt skriftlig opgave bestående af 2 dele.
Udarbejdelse af fire begrundede problemstillinger godkendt af underviseren.
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Karakteren er en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation.
Intern eller ekstern censur.

Psykologi

Fagets identitet

Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling.

Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum.

Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling.

Den studerende skal således opnå kompetencer til

  1. at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng,
  2. at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau,
  3. at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkeligheds-opfattelser og udviklingsvilkår,
  4. at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og
  5. at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekvenserne af egne handlinger.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed.
  2. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.
  3. Personlighedsudvikling – identitet, subjekt og selv.
  4. Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev relationen og klasseledelse.
  5. Læring, kundskab og kompetence.
  6. Socialisation og interkulturel psykologi.
  7. Pædagogisk-psykologisk vejledning.
  8. Kommunikation og samarbejde.
  9. Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer.

Psykologi på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget psykologi er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Psykologi er forpligtet på et tematisk samarbejde med pædagogik på følgende temaer:

  1. Skole-hjemsamarbejde
  2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk
  3. Klasseledelse
  4. Specialpædagogiske problemstillinger

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med psykologiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser

Faget samarbejder med pædagogik, og omkring praktikken, endvidere med dansk, matematik eller naturfag.

Deltagelsespligt

Hver studerende skal inden udgangen af marts måned have fået godkendt et produkt, defineret af holdets underviser.

I de år, hvor prøven i psykologi er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF. Problemstillingerne skal godkendes af underviseren i psykologi og afleveres til tidsfrist meddelt af underviseren.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i psykologi

Prøve: Prøven i psykologi er enten intern eller ekstern

Fagets årsværk/ECTS 0,15 ÅV/9 ECTS
Type: Ekstern Mundtlig prøve.
Form Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker ved prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg.
Varighed (inkl. votering) 30 minutter.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  • Godkendt produkt
  • Et skriftligt oplæg (maks. 5 sider), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fa-gets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (primo maj)
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.
Fagets årsværk/ECTS 0,15 ÅV/9 ECTS
Type: Intern Skriftlig hjemmeopgave.
Form Ugeprøve med individuel skriftlig opgave.
Mandag trækker hver studerende lod blandt fagets CKF'er, der er grupperet af fagets underviser. På baggrund af lodtrækningen udarbejder den studerende en problemformulering, som danner udgangspunkt for opgaven. Opgaven skal indeholde såvel teoretisk som praktisk analyse, refleksion og diskussion.
Omfang maks. 10 sider.
Varighed (inkl. votering) Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Godkendt produkt.
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Intern censur.

Pædagogik

Fagets identitet

Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer.

Mål

Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt

  1. at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser,
  2. at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i skolen og samfundet,
  3. at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af skolens mål,
  4. at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter,
  5. at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og
  6. at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation.

1. Læreropgaven i aktuel og historisk belysning

  1. Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv.
  2. Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk, national og international belysning.
  3. Enhed og differentiering – det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og alternative skoleformers udvikling.
  4. Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet.
  5. Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund.

2. Udøvelsen af læreropgaven

  1. Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter.
  2. Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse.
  3. Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund.
  4. Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver.
  5. Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver.
  6. Folkeskolens samarbejde med forældrene.
  7. Lærerens juridiske og etiske forpligtelser.
  8. Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver.

Pædagogik på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget pædagogik er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Pædagogik er forpligtet på et tematisk samarbejde med psykologi på følgende temaer:

  • Skole-hjemsamarbejde
  • Elever med anden etnisk baggrund end dansk
  • Klasseledelse
  • Specialpædagogiske problemstillinger

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med pædagogiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser.

Faget samarbejder med psykologi og, omkring praktikken, endvidere med dansk, matematik eller naturfag.

Deltagelsespligt:

Hver studerende skal inden udgangen af marts måned have fået godkendt et produkt, defineret af holdets underviser.

I de år, hvor prøven i pædagogik er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF. Problemstillingerne skal godkendes af underviseren i pædagogik og afleveres til tidsfrist meddelt af underviseren.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i pædagogik

Prøve: Prøven i pædagogik er enten intern eller ekstern

Fagets årsværk/ECTS 0,15 ÅV/9 ECTS
Type: Ekstern Mundtlig prøve.
Form Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker ved prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg.
Varighed (inkl. votering) 30 minutter
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  • Godkendt produkt
  • Et skriftligt oplæg (maks. 5 sider), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (primo maj)
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.
Fagets årsværk/ECTS 0,15 ÅV/9 ECTS
Type: Intern Skriftlig hjemmeopgave.
Form Ugeprøve med individuel skriftlig opgave.
Mandag trækker hver studerende lod blandt fagets CKF'ere, der er grupperet af fagets underviser. På baggrund af lodtrækningen udarbejder den studerende en problemformulering, som danner udgangspunkt for opgaven. Opgaven skal indeholde såvel teoretisk som praktisk analyse, refleksion og diskussion.
Omfang maks. 10 sider.
Varighed (inkl. votering) Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Godkendt produkt
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Intern  censur.

Professionsbachelorprojekt

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium.

1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået:

1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til

  1. at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt,
  2. at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger,
  3. at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer,
  4. at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis,
  5. at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og
  6. at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv.

1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til

  1. at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og
  2. at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau.

2. Gennem studiet arbejder den studerende med

  1. forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,
  2. at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret,
  3. at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis,
  4. beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen,
  5. demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode,
  6. det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og
  7. mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling.

Professionsbachelorprojektet på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder.

Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag.

Professionsbachelorprojektet har et omfang på 25-35 sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider.

Til hver årgang vil der blive udarbejdet et særskilt materiale med vejledninger og redegørelser for det aktuelle forløb. Organiseringen af professionsbachelorprojektet tilstræber at tilgodese muligheden for at inddrage praktikperioden på 4. årgang til egentligt undersøgelsesarbejde.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,17 ÅV/10 ECTS
Type Mundtlig.
Form Samtale med 2 eksaminatorer.
Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i den skriftlige opgave.
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) 45 minutter.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur.
Betingelser for indstilling til prøve Afleveret opgave.
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Der gives en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne.
Ekstern censur.

16. Fagenes indhold og prøve – Linjefag obligatoriske 1,2 årsværk

Dansk – fællesforløb

Fagets identitet

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog.

Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv.

Dansk – fællesforløb

I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner.

Mål

Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet:

  1. Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag.
  2. Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning.
  3. Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af bestemmelser for faget.
  4. Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt udviklingsperspektiv.
  5. Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af elever med dansk som andetsprog.
  6. Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og forskellige medier.
  7. Anvende it til kommunikation og videnssøgning.
  8. Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer.
  2. Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling.
  3. Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning.
  4. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk.
  5. Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.
  6. Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikke-fiktion i forskellige medier.
  7. Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier.
  8. Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i dansk med inddragelse af teori.
  9. Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og skriftsprog og i andre udtryksformer.
  10. Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab.
  11. Nabosprogsdidaktik.
  12. It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde.
  13. Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole.

Det talte sprog – tale og lytte

  1. Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion).
  2. Den studerendes egen formidling og oplæsning.
  3. Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed.
  4. Samspillet mellem tale- og skriftsprog.

Det skrevne sprog – læse og skrive

  1. Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder.
  2. Forskellige læse- og skriveteknikker og -strategier bestemt af formål, medie og genre.
  3. Læsning og tekstanalyse.
  4. Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skrive- og læseudvikling.
  5. De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer.

Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering

  1. Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation som modersmål og andetsprog.
  2. Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik og ortografi, semantik, grammatik og sprogsociologi.
  3. Kundskab om nabosprog.
  4. Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler.

Litteratur og medietekster

  1. Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af litteratur og medietekster.
  2. Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra bevidst valg af teori og metode.
  3. Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne.
  4. Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie.

Indholdsbeskrivelse og prøveform

Indholdsbeskrivelse af dansk, fællesforløb, samt prøvebestemmelser er sammenhængende med indhold og prøvebestemmelser for begge specialiseringsforløb. Se under et af specialiseringsforløbene for nærmere beskrivelse nedenfor.

Dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin

I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i 1.-6. klasse.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. at analysere og vurdere sprog og tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
  2. at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 1.-6. klasse,
  3. at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,
  4. at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6. klasse,
  5. at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,
  6. at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende og afsluttende evaluering,
  7. at evaluere og reflektere over undervisning i 1.-6. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem,
  8. at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
  9. at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 1.-6. klasse,
  10. at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 1.-6. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog,
  11. at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form,
  12. at anvende it til kommunikation og vidensdeling og
  13. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 1.-6. klasse.

I arbejdet indgår:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Evaluering af undervisning og læreprocesser.
  5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  6. Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin.
  7. Faglig læsning.
  8. Fortælling og drama, oplæsning og formidling.
  9. Udtale og stavning.
  10. Håndskrivning og skrivning på computer.
  11. Udtryksfærdighed i forskellige medier.
  12. Sprogudvikling og sproglig vejledning.
  13. Sproglig bevidsthed og sprognormer.
  14. Forståelse af norsk og svensk.
  15. Dansk som andetsprog.
  16. Børnelitteratur.
  17. Litteraturundervisning og kanon.
  18. Billedanalyse.
  19. Filmgenrer og computerspil.
  20. Genre- og mediekendskab.
  21. It i danskundervisningen.
  22. Dansk i tværfaglige sammenhænge.
  23. Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj.
  24. Evalueringsformer i danskundervisningen.

Dansk på Frederiksberg Seminarium, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Seminariefaget dansk orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.

Fællesforløb og aldersspecialisering I og II

Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre skriftlige indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.

Indstillingsopgaver

Hvert af de to år udarbejdes tre opgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren. Den ene opgave på 1. år er Formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger it-mediet til et eksempel på formidling af et selvvalgt emne inden for sprog- og/eller tekstlære. Emnet skal godkendes af dansklæreren. En anden af de tre opgaver på 1. år er Timeprøven, som er individuel og skriftlig og prøver den studerende i grammatisk analyse, i retskrivning og i fonetisk transskription.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element indgår i nært samspil med praktikken og danskfagets forskellige dele.

Både på 1. og 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på faget dansk. 1. år lægges vægt på klasseledelse, som omfatter lærerens kommunikation med eleverne samt elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger. 2. år er det overordnede tema læreprocesser, som bl.a. omfatter læring i forhold til aldersgruppen og den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering. Planlægningen af det pædagogiske element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.

Prøve

I redegørelsen for eksamensgrundlaget præciseres, hvilke primær- og sekundærtekster der er arbejdet med på 1. (fællesforløb) og 2. år (specialiseringsforløb), og som til sammen dækker indholdsområderne således:

  1. Litteratur og medietekster: Der opgives 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til 1200-1400 normalsider.
  2. Sprog og kommunikation: Der opgives eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer, og sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.
  3. Læsning og skrivning: Der opgives eksempler på læsetekster beregnet på enten 1.-6. klasse eller 4.-9. klasse afhængigt af linjefagsspecialisering. Der opgives sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.

Der udarbejdes særskilt eksamensgrundlag for hhv. 1. og 2. år.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig hjemmeopgave.

Form

Maks. 10 sider.
Fælles for alle danskhold på årgangen.

Varighed

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Opfyldelse af mødepligten.
Tre godkendte indstillingsopgaver.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig prøve.
Én lokalt stillet mundtlig prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inkl. votering

Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
60 min. forberedelsestid, efterfulgt af 45 min. prøvetid.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter specialiseringsforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
Godkendelse af tre indstillingsopgaver på specialiseringsdelen.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

Dansk – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin

I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen i 4.-9. klasse.

Mål

Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer

  1. analysere og vurdere sprog og tekster til 4.-9. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
  2. beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 4.-9. klasse,
  3. overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,
  4. planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 4.-9. klasse,
  5. finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,
  6. beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både løbende og afsluttende evaluering,
  7. evaluere og reflektere over undervisning i 4.-9. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem,
  8. analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
  9. formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 4.-9. klasse,
  10. formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 4.-9. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog,
  11. samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form,
  12. anvende it til kommunikation og vidensdeling og
  13. anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 4.-9. klasse.

I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Evaluering af undervisning og læreprocesser.
  5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  6. Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og argumentation.
  7. Læsepædagogik og tekstanalyse.
  8. Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie.
  9. Faglig læsning.
  10. Håndskrift og skrivning på computer.
  11. Skriftlig udtryksfærdighed og sproglig vejledning.
  12. Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og skærm.
  13. Sproglig bevidsthed, sprogets historie og sprognormer.
  14. Nabosprog og nordisk kulturfællesskab.
  15. Dansk som andetsprog.
  16. Genre- og mediekendskab.
  17. Ungdomslitteratur.
  18. Historisk læsning.
  19. Litteraturundervisning og kanon.
  20. Billed- film-, tv-genrer og computerspil.
  21. Aviser og andre faktatekster.
  22. Dansk i tværfaglige sammenhænge.
  23. Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj.
  24. Folkeskolens afgangsprøve i dansk og andre evalueringsformer.

Dansk på Frederiksberg Seminarium, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Seminariefaget dansk orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.

Fællesforløb og aldersspecialisering I og II

Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre skriftlige indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.

Indstillingsopgaver

Hvert af de to år udarbejdes tre opgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren. Den ene opgave på 1. år er Formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger it-mediet til et eksempel på formidling af et selvvalgt emne inden for sprog- og/eller tekstlære. Emnet skal godkendes af dansklæreren. En anden af de tre opgaver på 1. år er Timeprøven, som er individuel og skriftlig og prøver den studerende i grammatisk analyse, i retskrivning og i fonetisk transskription.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element indgår i nært samspil med praktikken og danskfagets forskellige dele.

Både på 1. og 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på faget dansk. 1. år lægges vægt på klasseledelse, som omfatter lærerens kommunikation med eleverne samt elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger. 2. år er det overordnede tema læreprocesser, som bl.a. omfatter læring i forhold til aldersgruppen og den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering. Planlægningen af det pædagogiske element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.

Prøve

I redegørelsen for eksamensgrundlaget præciseres, hvilke primær- og sekundærtekster der er arbejdet med på 1. (fællesforløb) og 2. år (specialiseringsforløb), og som til sammen dækker indholdsområderne således:

  1. Litteratur og medietekster: Der opgives 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til 1200-1400 normalsider.
  2. Sprog og kommunikation: Der opgives eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer, og sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.
  3. Læsning og skrivning: Der opgives eksempler på læsetekster beregnet på enten 1.-6. klasse eller 4.-9. klasse afhængigt af linjefagsspecialisering. Der opgives sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.

Der udarbejdes særskilt eksamensgrundlag for hhv. 1. og 2. år.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig hjemmeopgave.

Form

Maks. 10 sider.
Fælles for alle danskhold på årgangen.

Varighed

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Opfyldelse af mødepligten.
Tre godkendte indstillingsopgaver.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig prøve.
Én lokalt stillet mundtlig prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inkl. votering

Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
60 min. forberedelsestid, efterfulgt af 45 min. prøvetid.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
Godkendelse af tre indstillingsopgaver på specialiseringsdelen.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

Naturfag fællesforløb

Forløbets identitet

Fællesforløbet omhandler dels naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og skolen, fagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet dels samspillet med andre af skolens fag. Det omfatter bl.a. eksemplariske erkendelses- og arbejdsformer i naturfagene samt undervisningsformer, der skal fremme progression i elevernes faglige læring og udvikle deres praktiske færdigheder, kreativitet og lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Fællesforløbets stofområder er natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt videnskabsteoretiske og historiske tilgange.

Der indgår almene læringspsykologiske og didaktiske elementer i fællesforløbet som forudsætning for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den konkrete undervisning med henblik på at afdække forskellige perspektiver på børns naturfaglige læring på forskellige alders- og udviklingstrin, herunder andetsprogsperspektivet.

Fællesforløbet er forudsætningen for specialiseringsforløbene af linjefagene fysik/kemi og natur/teknik.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til

  1. at formidle naturfagenes rolle i det samlede skolebillede,
  2. at udvikle elevernes naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde,
  3. at målsætte, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle naturfagsundervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og på baggrund af viden om progression samt om børns og unges interesse for naturfag,
  4. at forestå en almendannende naturfagsundervisning på baggrund af et fagsyn, der er forankret i eksemplariske naturfaglige erkendeformer, arbejdsmåder og tankegange,
  5. at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål,
  6. at kunne samarbejde med lærere i naturfagene og andre fagområder om anvendelse af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almen didaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis,
  7. at kombinere viden fra naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin undervisning,
  8. at forstå anvendelser af naturfaglig viden og tilhørende praktiske/eksperimenterende metoder og
  9. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere naturfaglig undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktiske elementer

Indholdet er:
Kundskaber og færdigheder med relevans for undervisning i naturfag vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer.

Samt viden om:

  1. Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling.
  2. Evaluering af undervisning og læreprocesser.
  3. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  4. Iagttagelse og beskrivelse af relationer såvel mellem elever som mellem lærer-elever.
  5. Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, og evaluering af undervisning, hvis mål er elevens naturfaglige almendannelse og de udviklingsmuligheder, der ligger i naturfagene gennem hele skoleforløbet.
  6. Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.
  7. Naturfagenes begrundelse som skolefag og begrundelser for naturfaglig-teknologisk dannelse.
  8. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagene, herunder børns og unges interesse for naturfagene.
  9. Opstilling af kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisningsmidler.
  10. Afdækning, vurdering og karakterisering af elevers faglige udbytte af undervisningen i naturfagene i lyset af deres udviklingstrin, fagets progression og muligheder for undervisningsdifferentiering.
  11. Dialog som baggrund for at udvikle elevernes naturfaglige begreber og sammenhængsforståelse i et præcist fagsprog.
  12. Børns evne til at arbejde naturfagligt ved at opstille hypoteser, ræsonnere, udforske og konkludere.
  13. Naturfaglig viden, arbejdsmåder og tankegange i formelle og uformelle læringsmiljøer.
  14. Elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog hverdagsforestillinger, herunder specielt problemstillinger vedrørende tosprogede børn.

2. Faglige elementer

Indholdet er viden om:

  1. Arbejdsmåder, tankegange, fagsyn og kernefaglighed inden for de forskellige naturfag.
  2. Centrale elementer af naturvidenskabernes og teknologiens historie og idégrundlag.
  3. Forskellige natursyn og interessekonflikter, for eksempel begrundet i forskellige æstetiske og etiske holdninger til naturen.
  4. Naturfagenes grundfortællinger/paradigmer, herunder modeller for universets udvikling, evolutionsteorien og fra kontinentaldrift til pladetektonik.
  5. Forestillinger om og modeller for stoffers opbygning, egenskaber og omdannelser.
  6. Energiformer og -forsyning.
  7. Fænomener i den nære og fjerne omverden, herunder vejr, klima, magnetisme, elektricitet, lys, lyd og astronomi.
  8. Ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til natur- og samfundsudviklingen.
  9. Eksempler på levende organismers livsbetingelser, livsytringer og samspil i naturen.
  10. Udviklingsprocesser og kredsløb i naturen.
  11. It som redskab i naturfagsundervisning, herunder dataopsamling og simulering.

Naturfag fællesforløb på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Naturfag fællesforløb danner baggrund for undervisningen i natur/teknik og fysik/kemi. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem lærere og de studerende.

Internationale og nationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Desuden indgår et antal ekskursioner og studiebesøg.

Undervisningen varetages af lærerne i naturfaggruppen i fællesskab og i samarbejde med holdets pædagogiklærer.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab, bl.a. i tilknytning til formidlingsopgaven.

I forløbet udarbejdes tre opgaver á 5 normalsider plus bilag. De tre opgaver skal godkendes af én holdets undervisere.

  • 1. opgave: En praktisk-eksperimentel undersøgelse med et fagligt fokus. Herunder feltarbejde med efterfølgende behandling af indsamlet materiale i laboratoriet. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
  • 2. opgave: Analyse af en fagdidaktisk problemstilling i folkeskolens naturfag. Herunder indsamling af empiri og brug af forsknings- og udviklingsarbejder. Formidlingsopgaven, som beskrevet i afsnit 8, er integreret i denne opgave. Opgaven udarbejdes individuelt.
  • 3. opgave: Beskrivelse af faglig progression i folkeskolens naturfagsundervisning eksemplificeret ved ét konkret emne. Herunder brug af faghæfter og undervisningsmaterialer. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
  • Formidlingsopgave der evt. kan integreres i en af ovenstående opgaver.

Endelig udarbejdes en fjerde opgave ved prøven, der afslutter fællesforløbet. Opgaven er udarbejdelse af et begrundet undervisningsforløb rettet mod natur/teknik eller fysik/kemi. Opgaven har et omfang på 10 normalsider plus bilag. Opgaven udarbejdes individuelt.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen.
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber.
  • gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element indgår i nært samspil med praktikken og det naturfaglige fællesforløbs forskellige dele.

Både på 1. og 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på det naturfaglige fællesforløb. 1. år lægges vægt på klasseledelse, som omfatter lærerens kommunikation med eleverne samt elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger. 2. år er det overordnede tema læreprocesser , som bl.a. omfatter læring i forhold til aldersgruppen og den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering. Planlægningen af det pædagogiske element på 2. år tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod begyndertrin/mellemtrin eller mellemtrin/sluttrin.

Deltagelsespligt

Den studerende skal have godkendt deltagelse i det obligatoriske sikkerhedskursus.

Den studerende skal have godkendt alle 3 opgaver, samt formidlingsopgave der evt. kan integreres i en af de tre opgaver.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i naturfag fællesforløb.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Skriftlig hjemmeopgave.
Form Maks. 10 normalsider plus bilag.
Fælles for alle naturfagshold på årgangen.
Varighed Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres følgende fredag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  1. Attestation for godkendt deltagelse i sikkerhedskursus.
  2. Tre godkendte opgaver, herunder den integrerede formidlingsopgave.
  3. Opfyldelse af mødepligten.
Karaktergivning Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Naturfag – natur-teknik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin

Fagets identitet

Linjefaget natur/teknik bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og uddanner natur/teknik-lærere. Linjefaget natur/teknik integrerer fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin. Den faglige sammenhæng i linjefaget natur/teknik kommer til udtryk gennem en eksemplarisk og tematisk undervisning. Faget omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og den fjerne omverden. Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende og undersøgende arbejde.

Skolefaget natur/teknik er en bred naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og viden om natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår. Faget danner basis for elevernes videre arbejde med skolefagene biologi, fysik/kemi og geografi i skolens ældste klasser.

Mål

Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til

  1. at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og engagement for naturfagene,
  2. at udvikle børns naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde ved at færdes i naturen,
  3. at tilrettelægge og evaluere en undervisning, der med hensyn til faglige begreber, indhold og arbejdsformer sikrer en hensigtsmæssig progression i elevernes læring og som tilgodeser elever på forskellige udviklingstrin,
  4. at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt,
  5. at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt inden for natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefaget natur/teknik,
  6. at være i stand til sammen med andre at udvikle faget i skolen og
  7. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Formidling og naturfagsundervisning i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse.
  5. Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
  6. Eksempler på faglig progression og sammenhæng med skolens øvrige fag, specielt naturfagene.
  7. Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning, der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive, affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.
  8. Viden om, hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.
  9. Opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med udgangspunkt i fagets bestemmelser.
  10. Forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.
  11. Viden om, hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder undersøgende, praktisk og eksperimenterende arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.
  12. Viden om, hvordan der kan opstilles kriterier for stofudvælgelse, bl.a. til brug for analyse og vurdering af undervisningsmidler.
  13. Viden om, hvordan informations- og kommunikationsteknologi anvendes som et fagligt/pædagogisk værktøj i undervisningen.
  14. Viden om, hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages som en væsentlig del af den faglige undervisning.
  15. Fagdidaktisk teori der bygger på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder.
  16. Naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer og apparater, som børn møder i omverdenen.
  17. Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.
  18. Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet.
  19. Stofkredsløb og energistrømme som centrale sammenhænge.
  20. Viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige verdensbilleder.
  21. Teknologi i hverdag og samfund.
  22. Viden om forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse og bæredygtighed.
  23. Viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informationsteknologi.
  24. Færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder og eksperimenter med enkelt udstyr i laboratoriet og lokalområdet samt at bygge og designe enkle konstruktioner.

Natur/teknik på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Natur/teknik specialisering bygger videre på det naturfaglige fællesforløb. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem lærer og de studerende.

Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisningens indhold er organiseret i 4 temaer. Hvert tema vil omfatte faglig teori, praktisk arbejde samt fagdidaktik. Der vil i alle temaer indgå eksemplarisk valgt indhold, der kan beskrives i en progression i forhold til folkeskolens natur/teknik-undervisning fra 1. til 6. kl.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Desuden indgår et antal ekskursioner og studiebesøg.

Undervisningen varetages af lærerne i naturfaggruppen i fællesskab og i samarbejde med holdets pædagogiklærer.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

Den studerende udarbejder 4 opgaver – én pr. tema – á 5 normalsider. Opgavernes disposition skal godkendes af en af holdets undervisere.

1. opgave: Undervisningsforløb til indskolingen. Fokus på afdækning af forforståelse med inddragelse af elevernes hverdagsopfattelser og erfaringer. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

2. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4. klasse. Fokus på naturfaglig arbejdsmetode i undervisningspraksis. Opgaven udarbejdes individuelt.

3. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4. klasse. Fokus på undervisning i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

4. opgave: Undervisningsforløb til 5.-6. klasse. Fokus på progression til naturfag i overbygningen. Opgaven udarbejdes individuelt.

Opgaverne afleveres senest 14 dage efter afslutningen af det pågældende tema.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber
  • gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element er en fortsættelse af det pædagogiske element på fællesforløbet og indgår i nært samspil med praktikken og natur/tekniks forskellige dele.

Også på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på natur/teknik. 2. år er det overordnede tema læreprocesser, som bl.a. omfatter læring i forhold til aldersgruppen og den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering. Planlægningen af det pædagogiske element på 2. år tager udgangspunkt i, at linjefaget retter sig mod begyndertrin/mellemtrin.

Deltagelsespligt

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og studiebesøg. Desuden omfatter deltagelsespligten at den studerende har arbejdet eksperimentelt og teoretisk med faget.

Dispositioner til alle fire opgaver skal godkendes og opgaverne afleveres.

Holdets undervisere vurderer i samarbejde om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i natur/teknik.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Praktisk/mundtlig prøve.
Form Prøven er delt i 2 prøver.
1. Prøve:
Sker ved lodtrækning bland de fire rapporter. Den studerende skal vise repræsentative forsøg fra undervisningsforløbet i rapporten, og forholde sig didaktisk og naturfagligt til indholdet i undervisningsforløbet (ca. 30 min).
2. Prøve
Kendt lodtrukkent spørgsmål inden for CKF. Ingen forberedelsestid (ca. 10 min.).
Varighed (inkl. votering) Der gives to timers forberedelse til første delprøve. Ingen forberedelse til anden delprøve.
Selve prøven varer 45 min.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  1. Attestation for deltagelse i to ledede ekskursioner i forbindelse med undervisningen.
  2. 4 godkendte opgaver af 5 normalsider.
  3. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus på fællesforløbet
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

Naturfag – fysik/kemi – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin

Fagets identitet

Linjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle

  1. en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget,
  2. undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,
  3. virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,
  4. undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser,
  5. brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen,
  6. anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og
  7. anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.

Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagenes fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi.

1. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser.
  5. Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner.
  6. Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.
  7. Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og engagement i naturvidenskab.
  8. Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.
  9. Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet.
  10. Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.
  11. Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.

2. I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:

  1. Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.
  2. Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.
  3. Felter og kræfter.
  4. Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.

3. I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:

  1. Naturfænomener og deres udforskning.
  2. Omverdensforståelse.
  3. Kemiske og fysiske stofkredsløb.
  4. Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.
  5. Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.
  6. Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.
  7. Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.

4. I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:

  1. Elementer af videnskabsteori og -filosofi.
  2. Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.
  3. Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.
  4. Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.
  5. Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.

5. I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:

  1. Praktisk og eksperimentelt arbejde.
  2. Modeller, animationer og simulationer.
  3. Digital og analog dataopsamling.
  4. Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.

6. I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:

  1. Affaldshåndtering og miljøhensyn.
  2. Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.
  3. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.
  4. Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.

Fysik/kemi på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering

Fysik/kemi specialisering bygger videre på det naturfaglige fællesforløb. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende.

Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og vejledning. Desuden indgår et antal ekskursioner med og uden underviserledelse. Hertil kommer selvstændigt studiearbejde herunder forberedelse til undervisningen.

Dele af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med holdets pædagogikunderviser.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

Den studerende udarbejder 6 opgaver – á 5 normalsider plus evt. bilag. Hver opgave skal tage udgangspunkt i et fagligt tema, der er relevant for undervisningen i folkeskolen. Opgaverne skal desuden have et fagdidaktisk fokus, der specificeres nedenfor. Oplæg til opgaverne i øvrigt defineres af underviseren.

1. opgave: Fokus på risici og sikkerhedsforanstaltninger i fysik/kemi-lokalet. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende og afleveres til godkendelse hos underviseren.
2. opgave: Fokus på faglig progression fra natur/teknik til fysik/kemi. Opgaven udarbejdes individuelt og afleveres til godkendelse hos underviseren.
3. opgave: Fokus på naturfaglig arbejdsmetode gennem eksemplarisk praktisk/eksperimentelt arbejde. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende, fremlægges for holdet og godkendes af underviseren.
4. opgave: Fokus på undervisningsmateriale til fysik/kemi i folkeskolen samt evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper á 2-3 studerende og produktet indgår i en udstilling for seminariets øvrige studerende. Opgaven skal godkendes af underviseren.
5. opgave: Fokus på fysik/kemi udenfor skolen og læring i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes individuelt og afleveres til godkendelse hos underviseren.
6. opgave: Fokus på udarbejdelse af et begrundet undervisningsforløb til folkeskolens fysik/kemi-undervisning. Opgaven udarbejdes individuelt og afleveres til godkendelse hos underviseren.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber
  • gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element er en fortsættelse af det pædagogiske element på fællesforløbet og indgår i nært samspil med praktikken og fysik/kemis forskellige dele.

Også på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på fysik/kemi. 2. år er det overordnede tema læreprocesser, som bl.a. omfatter læring i forhold til aldersgruppen og den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering. Planlægningen af det pædagogiske element på 2. år tager udgangspunkt i, at linjefaget retter sig mod mellem-/slutttrin.

Deltagelsespligt

Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og gennem både eksperimentelt og teoretisk arbejde med faget.

Fagets seks opgaver skal være godkendte.

Holdets underviser vurderer om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i fysik/kemi.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Praktisk/mundtlig prøve.
Form Den studerende præsenterer, demonstrerer og uddyber én af de godkendte opgaver. Opgaven udtrækkes ved skjult forhåndslodtrækning.
Varighed (inkl. votering) Forberedelsestid: Den studerende meddeles hvilken opgave, der er udtrukket kl. 9.00 dagen før prøven.
Selve prøven varer 45 min.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  1. Opfyldelse af deltagelsespligten for linjefaget fysik/kemi.
  2. 6 godkendte opgaver á 5 normalsider plus evt. bilag.
  3. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus på grundmodulet.
KaraktergivningDer gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Opgaven indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Matematik – fællesforløb

Fagets identitet

Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen.

Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

  1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter lærervirksomheden på dette område,
  2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk modellering,
  3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og pædagogisk sammenhæng,
  4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde lærings- og undervisningsmål,
  5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme og udvikle undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere og inspirere elever til engagement i matematisk aktivitet,
  6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt afdække elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i undervisningen,
  7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om sagsforhold knyttet til matematikundervisning,
  8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af udviklingsbehov og
  9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, psykologiske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer.
  2. Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling.
  3. Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af læreprocesser.

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.
  2. Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt.
  3. Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål.
  4. Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil med eleverne.
  5. Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik.
  6. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik.
  7. Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber.
  8. Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af elever til matematisk aktivitet.
  9. Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog.
  10. Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning.
  11. Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og skolefaget.
  12. Matematikvanskeligheder.
  13. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
  14. Matematikundervisning for tosprogede.

2. Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i 4.-6. klassetrin:

  1. Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær talteori.
  2. Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske omskrivninger og reduktioner.
  3. Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst.
  4. Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige tegneformer.
  5. Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske situationer.
  6. Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og diagrammer samt vurdering af statistiske data.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

  1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
  2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
  3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
  4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
  5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagdidaktisk indhold

De fagdidaktiske elementer omkring den studerendes arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere praktikforløb, sker med udgangspunkt i studieordningens beskrivelse af praktikken og matematik CKF’ens punkter om fagdidaktik.

Kommunikative kompetencer

Gennem hele undervisningsforløbet vægtes udviklingen af den studerendes kommunikative kompetence. Dette sker med henblik på udvikling af den anvendte terminologi inden for videnskaberne matematik og matematikdidaktik, således at den studerende får mulighed for at udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om matematiske situationer såvel i og om faget.

Fagets perspektivering

Undervisningsindholdet omfatter nationale og internationale undersøgelsesresultater og de af disse afstedkomne problemstillinger, som belyses ud fra en forskningsmæssig tilgang.

It

It behandles ud fra et funktionelt perspektiv, gennem introduktion til den palet af programmer der er tilgængelige og gennem anvendelse af nettet som et undervisningsredskab. Den studerende skal tilegne sig de tekniske kompetencer, der er nødvendige for at kunne anvende it i faglige sammenhænge.

Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Udover mødepligten er den studerende forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element indgår i nært samspil med praktikken og matematikfagets forskellige dele.

Både på 1. og 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på faget matematik. 1. år lægges vægt på klasseledelse, som omfatter lærerens kommunikation med eleverne samt elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik fællesforløb.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Skriftlig hjemmeopgave.
Form Lodtrækning blandt mindst fire mulige problemstillinger der er dækkende for undervisningen og rummer både et fagligt og et fagdidaktisk område.
Maks. 10 sider (excl. bilag).
Fælles for alle matematikhold på årgangen.
Varighed 5 dage.
Udleveres mandag kl. 9.00, afleveres fredag kl. 12.00.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Opfyldelse af mødepligten.
To godkendte obligatoriske opgaver. Opgaverne stilles – og afleveringsfrist fastsættes – af underviseren.
Én mundtlig fremlæggelse.
Karaktergivning Bedømmes bestået/ikke bestået.
Underviser bedømmer.
Intern censur.

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin

Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

  1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik,
  2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
  3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it,
  4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik,
  5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne,
  6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer,
  7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen,
  8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
  9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på begynder- og mellemtrin.

I arbejdet indgår:

  1. Børns udvikling på begynder- og mellemtrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  5. Indlæringsvanskeligheder i matematik.
  6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
  7. Matematikundervisning for tosprogede.

Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin:

  1. Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer.
  2. Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til ligninger.
  3. Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge udtrykt i dagligsproget og it-værktøjer.
  4. Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning.
  5. Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for børn samt tællemodeller og chancetræer.
  6. Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

  1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
  2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
  3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
  4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
  5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.

Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.

Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.

Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.

Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på begynder- og mellemtrinnet som en vigtig samarbejdspartner.

Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på begynder- og mellemtrin.

Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen

De studerende skal udvikle kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.

Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Deltagelsespligten udmønter sig yderligere ved at den studerende er forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element er en fortsættelse af det pædagogiske element på fællesforløbet og indgår i nært samspil med praktikken og matematikfagets forskellige dele.

Også på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på matematik. 2. år er det overordnede tema læreprocesser, som bl.a. omfatter læring i forhold til aldersgruppen og den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering. Planlægningen af det pædagogiske element på 2. år tager udgangspunkt i, at linjefaget retter sig mod begyndertrin/mellemtrin.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, begynder-/mellemtrin.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig opgave.
Én lokalt stillet mundtlig prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inklusiv votering

Skriftlig
6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før.
Mundtlig
45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
To godkendte obligatoriske opgaver.
Én mundtlig fremlæggelse.
Opgaverne stilles, og afleveringsfrist fastsættes, af underviseren.

Karaktergivning

Der gives 2 karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin

Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

  1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik,
  2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
  3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it,
  4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik,
  5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne,
  6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer,
  7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen,
  8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
  9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på mellem- og sluttrin.

I arbejdet indgår:

  1. Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  5. Indlæringsvanskeligheder i matematik.
  6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
  7. Matematikundervisning for tosprogede.
  8. Folkeskolens afgangsprøver i matematik.

2. Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:

  1. Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder.
  2. Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering.
  3. Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst.
  4. Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri.
  5. Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelinger.
  6. Statistik, herunder testteori.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

  1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
  2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
  3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
  4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
  5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.

Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.

Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.

Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.

Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på mellem- og sluttrinnet som en vigtig samarbejdspartner.

Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på mellem- og sluttrin.

Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen.

De studerende skal udvikle kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.

Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Deltagelsespligten udmønter sig yderligere ved at den studerende er forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element er en fortsættelse af det pædagogiske element på fællesforløbet og indgår i nært samspil med praktikken og matematikfagets forskellige dele.

Også på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på matematik. 2. år er det overordnede tema læreprocesser, som bl.a. omfatter læring i forhold til aldersgruppen og den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering. Planlægningen af det pædagogiske element på 2. år tager udgangspunkt i, at linjefaget retter sig mod mellemtrin/sluttrin.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, mellem-/sluttrin.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig opgave.
Én lokalt stillet mundtlig prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inklusiv votering

Skriftlig
6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før.
Mundtlig
45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
To godkendte obligatoriske opgaver.
Én mundtlig fremlæggelse.
Opgaverne stilles, og afleveringsfrist fastsættes, af underviseren.

Karaktergivning

Der gives 2 karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

17. Fagenes indhold og prøve – Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 årsværk

Engelsk

Fagets identitet

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder.

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder

  1. beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,
  2. sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog,
  3. viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og
  4. viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.
  2. Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder.
  3. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.
  4. Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.
  5. Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.
  6. Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.
  7. Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.
  8. Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.
  9. Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde.
  10. Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.

2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence

Indholdet er:

  1. Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse.
  2. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.
  3. Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog.
  4. Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog.
  5. Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat.
  6. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.

3. Litteratur, kultur og samfund

Indholdet er:

  1. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.
  2. Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.
  3. Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.
  4. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer.
  5. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.
  6. Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder.
  7. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug.
  2. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.
  3. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
  4. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.

Engelsk på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF’er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fagets kerneområder.

Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis.

Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter.

Fagets samspil med læreruddannelsens øvrige fag

Placeret på 3. og 4. årgang har engelskfaget et særligt ansvar i forhold til samarbejdet i forbindelse med almen didaktik, bacheloropgaven og i overgangen fra den studerende som selvstændig initiativtager til reflekteret professionsudøver.

Praktikken

I forbindelse med praktikken på 3. årgang, arbejdes der primært med indsamling af praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen,

I forbindelse med praktikken på 4. årgang fokuseres der i primær grad på indsamling og analyse af elevsprog og -produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som professionel sproglærer.

Deltagelsespligt

Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.

Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 8 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal have et omfang af ca. 5 sider. Disse kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. I det andet studieår afleveres ligeledes 4 studieprodukter, som kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være min. 10 sider. Disse studieprodukter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år.

I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Skriftlig hjemmeopgave.
Form Maks. 5 sider.
Fælles for alle engelskhold på årgangen.
Varighed Tre dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres onsdag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som infor-mation om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Fire godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter á min. 5 sider.
Godkendt afløsning.
Karaktergivning Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Én centralt stillet skriftlig prøve.
Én lokalt stillet mundtlig prøve.
Form Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk.
Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. Hertil er forberedelsestid.
Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver.
Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen.
Varighed
– ved mundtlig prøve inklusiv votering
Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
45 min. forberedelsestid, efterfulgt af
45 min. prøvetid
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som infor-mation om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Bestået delprøve.
Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter.
Karaktergivning Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Historie

Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og vurdere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
  2. at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,
  3. at formulere sig om planer for undervisning og læring, hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
  4. at foretage en stofudvælgelse, der passer til elevernes niveau og lade kanonpunkterne indgå i et meningsfyldt samspil med det øvrige stof,
  5. ud fra skolefagets indhold og sigte og elevernes niveau og historiekultur at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling,
  6. at tilrettelægge undervisning og læringssituationer, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger,
  7. at være i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering,
  8. at anvende videnskabsfagets teorier og metoder,
  9. at erhverve sig faglig viden, historisk overblik, kronologisk forståelse samt indsigt i forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
  10. at forstå og reflektere over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger, herunder it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge,
  11. at formulere fagligt begrundede problemstillinger og
  12. at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i og at reflektere over professionsrelevante sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Viden om og indsigt i forskellige historiedidaktiske teorier samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.
  2. Indsigt i teorier om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.
  3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte med brug af relevant teori.
  4. Strategier for klasseledelse.
  5. Tilrettelæggelse og evaluering, valg af indhold, undervisningsmidler og fremgangsmåder i arbejdet med emner/temaer og med problemstillinger.
  6. Brug af it og medier i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.
  7. Undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.
  8. Bestemmelser for skolefaget historie og deres udmøntning i praksis og skolefagets historie i samspil med samtidens forventninger til fagets kundskabs- og dannelsesmæssige opgaver.
  9. Forskellige syn på skolefagets indhold, stoforganisering og form.
  10. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.
  11. Sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.
  12. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.
  13. Samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.
  14. Historiefaglig viden om emner/temaer eksemplarisk fordelt i tid og rum.
  15. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale teorier, metoder og begreber fra videnskabsfaget.
  16. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiebevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.
  17. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger.
  18. Indsigt i brug af kilde- og materialekritik samt forudsætninger for at opstille synteser.
  19. Viden om linjefagets udvikling og videnskabsteoretiske placering, herunder forskellige opfattelser af historie.
  20. Kendskab til fagets samspil med andre fag og videnskaber.
  21. Faglige forudsætninger for reflekteret at vælge eksemplariske emner/temaer.
  22. Indsigt i lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer fra alle tidsepoker.
  23. Indsigt i forskellige tidsregninger og principper for periodisering.
  24. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering.
  25. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.
  26. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og skiftende fællesskabers rolle i historien.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Analyse og vurdering af faglige problemstillinger og handlemuligheder.
  2. Beskrivelse af faglige mål og faglig progression.
  3. Anvendelse af eksempler fra videnskabsfagets teorier og metoder.
  4. Dokumentation af faglig viden, historisk overblik og kronologisk forståelse.

Historie på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefagsforløbet består på førstedelen af fire moduler:

  1. Introduktion til historisk viden, sammenhængsforståelse og kronologi.
  2. Introduktion til historisk kildekritik.
  3. Lokalhistorie med særlig fokus på brug af byen som læringsrum i en historieundervisning.
  4. Danmarkshistorie i grundtræk – lange linjer.

Modul 3 afsluttes med et kursus i brug af arkivmateriale i undervisningen. Dette kursus, som er obligatorisk, afvikles i samarbejde med Frederiksberg Stadsarkiv. Kurset vil give en indføring i det danske arkivvæsen – herunder i særlig grad lokalhistoriske arkiver og stadsarkiver. Opdelt i grupper på maks. fire vil de studerende herefter komme til at arbejde med arkivmateriale dækkende 5-6 emneområder. Dette arbejde skal munde ud i formulering af relevante arbejdsopgaver, som arkivmaterialet kan danne grundlag for ved et besøg med en skoleklasse. Disse arbejdsopgaver præsenteres i en skriftlig opgave (ca. fem sider) og afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse (40 min. + 10 min. til kommentarer/spørgsmål).

Efter gennemførelsen af kurset udstedes der bevis for tilfredsstillende deltagelse.

I slutningen af 1. semester forestår den studerende en mundtlig fremlæggelse af et af læreren godkendt selvvalgt emne (individuelt 30 min./gruppe 40 min.) med afsæt i brug af byen som læringsrum i en historieundervisning. Der udarbejdes hertil en opgave på maks. 5 sider. Fremlæggelsen kan foregå i klasserummet, eller i videst muligt omfang i byrummet.

linjefagets anden del arbejdes der med udgangspunkt i en række overordnede fælles temaer fordelt i tid og rum. Der arbejdes med minimum fire overordnede temaer på andendelen. Disse tematiske studieforløb fordeler sig overordnet således:

  1. Ét tema skal beskæftige sig med Danmarks historie i et både stats- og nation-historisk perspektiv.
  2. Ét tema skal beskæftige sig med centrale kapitler i Europas historie set på baggrund af den rådende verdensorden.
  3. Ét tema skal være ikke-europæisk, eller inddrage ikke-europæiske forhold.
  4. Ét tema skal i særlig grad beskæftige sig med historiedidaktik (placeres i forbindelse med linjefagspraktikken).

I henhold til CKF’erne kan der tillige tilbydes kortere kursusforløb, historiske ekskursioner i regionen, m.v. En eventuel studierejse planlægges og gennemføres altid som led i arbejdet med et historisk tema.

Deltagelsespligt

Førstedelen: Der indgår to obligatoriske mundtlige fremlæggelser på studiets førstedel. Her knytter den ene sig til modul 3. Den anden til fremlæggelsen af et selvvalgt emne i temaet „Byen som læringsrum“. De skal tilsammen styrke den enkelte studerendes sprogfærdighed, samt evne til at gennemføre en struktureret, sammenhængende og dermed forståelig mundtlig fremlæggelse.

Den studerendes evne til skriftlig fremstilling på et akademisk niveau styrkes gennem udarbejdelsen af i alt to opgaver på førstedelen (maks. 5 s.). Typisk som afslutning på det enkelte semester-forløb. Heraf knytter den ene sig til modul 3.

Andendelen: Til hvert af de fire temaforløb på studiets andendel udarbejder den studerende en skriftlig opgave (ca. 5-10 sider) i emner og problemstillinger godkendt af underviseren. Af hensyn til praktikken på 4. år skal alle opgaver indeholde refleksioner over undervisningsforløb, som dækker folkeskolefagets indholdsområder. Til minimum tre af disse opgaver knytter der sig en obligatorisk, samt tilfredsstillende gennemført mundtlig fremlæggelse (individuelt 30 min./gruppe 40 min.).

De fire opgaver på andet studieår udgør tilsammen den studerendes eksamensgrundlag ved den eksterne prøve efter fjerde studieår. Der foretages forhåndslodtrækning.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i historie.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Skriftlig hjemmeopgave.
Form Maks. 10 sider.
Fælles for alle historiehold på årgangen.
Varighed Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  1. Et tilfredsstillende gennemført kursusforløb i brug af et lokalhistorisk arkiv i undervisningen (deltagelsesbevis) på grundlag af en skriftlig opgave (ca. 5 sider) samt en mundtlig fremlæggelse.
  2. En godkendt, skriftlig indstillingsopgave/studieprodukt (ca. 5 sider) samt en mundtlig fremlæggelse.
Karaktergivning Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form Samtale på baggrund af skriftlig opgave (maks. 5 sider) på baggrund af lodtrækning mellem de 4 godkendte studieprodukter.
Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelelse om lodtrækningen (primo maj).
I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner.
Opgaven danner udgangspunkt for prøven.
Varighed (inkl. votering) 45 minutter.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve 1. Bestået delprøve
2. Minimum tre – tilfredsstillende gennemførte – mundtlige fremlæggelser af et selvvalgt emne med udgangspunkt i de fire skriftlige opgaver
4. Fire skriftlige opgaver på 5-10 sider om et emne godkendt af underviseren. Afleveres i den endelige version på et tidspunkt fastsat af af underviseren.
Karaktergivning Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Idræt

Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori.

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder.

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

  1. alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,
  2. at anvende egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,
  3. at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,
  4. at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling og herudfra udvikle læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer,
  5. at analysere, vurdere og anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og
  6. at inddrage it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.
  2. Kendskab til den sundhedsmæssige betydning af alle former for fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet.
  3. Betydningen af de læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive.
  4. Refleksion og perspektivering ud fra oplevelser med egen krop.
  5. Integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter.
  6. Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori til brug for analyse af undervisning og læring.
  7. Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning.
  8. Anvendelse af varierede evalueringsmetoder og værktøjer til afdækning af færdigheder og kundskaber.
  9. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder særlige læringsaspekter ved anvendelse af it.
  10. Vurdering af de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser, herunder aktiviteter i vand.
  11. Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv.
  12. Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
  13. Idrætsfaget som videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget, herunder generelle videnskabelige metoder.

2. Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

  1. Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter.
  2. Indsigt i betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.
  3. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
  4. Viden om sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår og livsstil, indsigt i fysiologiske og motoriske analysemetoder samt kendskab til handlemuligheder.
  5. Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier, herunder idrætsfagets identitet, bevægelseskulturer og dannelsesaspekter samt forhold vedrørende organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau.
  6. Færdighed i at skabe sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og idrætsfærdigheder i et didaktisk perspektiv.

Idræt på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

På Frederiksberg Seminarium er linjefaget delt i to dele, som hver løber over et studieår. I faget arbejdes der både med en teoretisk og en praktisk tilgang og det tilstræbes at de to sider supplerer hinanden. Idrætsteorien omhandler både en naturvidenskabeligt forankret del samt en humanistisk og professionsrettet. På begge studieår vil indholdsområderne blive bearbejdet og belyst i forskellige perspektiver eksempelvis det præstationsorienterede, sundhedsmæssige, sociale og legende.

Første del:

På første del arbejdes der med, at den studerende udvikler og tilegner sig:

  • Grundlæggende og alsidige kropslige færdigheder i en række aktivitetsområder, som repræsenteres gennem kropsbasis, boldbasis, dans og udtryk, legeaktiviteter, atletik, natur og udeliv samt aktiviteter i vand.
  • Kendskab til og forståelse for anatomi, bevægelsesanalyse og grundlæggende fysiologi, herunder børns fysiske og motoriske udvikling.
  • Kendskab til og færdigheder i at anvende grundlæggende idrætsdidaktiske modeller til analyse af idrætsfaget i eksempelvis et historisk, kulturelt eller sundhedsmæssigt perspektiv.
  • Kendskab til og færdigheder i at observere, analysere og vurdere praksis
  • Grundlæggende didaktisk kompetence til udvikling og planlægning af idrætsundervisning og konkrete forløb (forløbsplaner, differentierede undervisningsplaner etc.). Disse vil tage udgangspunkt i undervisningens målsætning og progression m.h.p. at kvalificere praktikforløbene.

Anden del:

På anden del arbejdes der med at den studerende udvikler og tilegner sig:

  • Yderligere alsidige og mere komplekse idrætslige færdigheder i eksempelvis redskabsaktiviteter, boldspil, dans, og forskelligartede bevægelseskulturer
  • Udvidet kendskab til og forståelse for kroppens funktioner i arbejde og hvile samt en funktionel forståelse for biomekaniske principper. Herunder forståelse for, hvorledes kroppen ændrer sig som følge af fysisk aktivitet både i et sundhedsmæssigt og et træningsmæssigt perspektiv.
  • Viden om og færdigheder i at anvende faglige begreber og modeller til diskussioner om eksempelvis idræt, sundhed og sundhedsfremme, identitet, kropssyn og kropsopfattelser i et mere sociologisk, historisk, psykologisk og evt. filosofisk perspektiv
  • Udvidet didaktisk kompetence til at målsætte og planlægge undervisningsforløb, (årsplaner), til at analysere og evaluere forløb samt at diskutere kompleksiteten i idrætsundervisning. Problemorienteret tilgang eksempelvis gennem temaer som, undervisningsdifferentiering, køn, skole/hjem samarbejde, tværfagligt samarbejde, progression, motivation osv. I tilknytning til praktikforløbet lægges der vægt på, at den studerende kan indgå i teamsamarbejde og argumentere fagligt for undervisningen, samt evaluere både den faglige udvikling og udviklingen af den enkelte elev.

I løbet af begge studieår skal de studerende arbejde med informations- og kommunikationsteknologi og medier som kan støtte deres udvikling og fremtidige virke, eksempelvis pulsregistrering, energimålinger, videoanalyse og digitale forberedelsesværkstøjer. Ligeledes inddrages dansk idrætsforskning i kvalificeringen af de studerendes idrætsfaglige kompetencer.

De studerende gøres medansvarlige i målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Herunder planlægning og gennemførelse af en friluftstur af flere dages varighed.

Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.

I den studerendes møde med idræt, fremtræder faget primært som et kropsligt fag. Den studerendes udvikling af skriftlige og mundtlige kvalifikationer sker i relation til anvendelse af idrætsfaglig viden og formidling af kropslige erfaringer.

Deltagelsespligt og studieprodukter

For at udvikle den studerendes mundtlige og skriftlige idrætsfaglige fremstillingsevne indgår der en række obligatoriske studieprodukter i tilknytningen til undervisningen.

Studieprodukter på første del:

  1. Opvarmningsprogram (4-5 sider ekskl. bilag)
  2. Boldbasisspil (2-3 sider ekskl. bilag)
  3. Didaktisk opgave med udgangspunkt i undervisning af skoleklasser. Herunder planlægning, differentiering og evaluering af undervisning (maks. 10 sider inkl. bilag)
  4. En opgave med udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori og sundhed (maks. 10 sider inkl. bilag)

Mindst en af opgaverne skal være it-baseret.

Studieprodukter på anden del:

I alt 4 studieprodukter der tilsammen skal dække fagets humanbiologiske, didaktiske og praktiske områder. Såfremt studieprodukterne er skriftlige, har de et omfang på 3-5 sider.

Herudover skal der ske deltagelse og godkendelse af:

„Friluftsliv“, et obligatorisk kursus, der består i en friluftstur af flere dages varighed til et naturområde i Danmark eller den sydlige del af Sverige. Kurset godkendes ved min. 80% fremmøde.

„Orienteringsaktiviteter“, et obligatorisk kursus på ca. 16 lektioner. Kurset kan evt. suppleres med friluftsliv. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde.

„Aktiviteter i vand“. Kurset godkendes ved min. 80% fremmøde.

Afløsning

Der kan i faget afløses op til 15% af fagets indhold. Ofte er det indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningsområde på 30-35 lektioner. Afløsningen består i en mindre skriftlig opgave (maks.. 5 s.), en udførelse af fem atletikdiscipliner (f.eks. to spring, to kast og et løb) samt et mundtligt forsvar af opgaven. Underviserne vurderer, hvorvidt afløsningen er bestået/ikke-bestået.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type A) Praktisk prøve
B) Skriftlig individuel hjemmeopgave
Form Praktisk
Individuelt, eller i grupper på op til 4, vises et forberedt program.
Skriftlig
Maks. 5 sider (ekskl. bilag).
Fælles for alle idrætshold på årgangen.
I opgaven indgår begrundelser for valgt praksis.
Varighed Praktisk
30 minutter pr. studerende/gruppe.
Skriftlig
3 dage.
Udleveres mandag kl. 9.00, afleveres onsdag kl. 12.00.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøven 4 godkendte studieprodukter.
Godkendt kursus i o-løb.
Karaktergivning Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Praktisk/mundtlig prøve.
Form Prøven består af to dele
1.
Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program.
2.
Mundtlig del. Samtale på baggrund af skriftlig opgave (maks. 5 sider), der udarbejdes på baggrund af lodtrækning mellem de fire godkendte studieprodukter. Opgaven skal relateres og perspektiveres til det alsidige program.
Opgaven afleveres en uge efter den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Varighed (inkl. votering) 45 minutter pr. studerende, heraf minimum 20 min. til den mundtlige del.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøven Bestået intern delprøve.
4 godkendte studieprodukter.
Godkendt kursus i friluftsliv.
Karaktergivning Samlet bedømmelse af viste praksis og mundtlige præstation. Skriftlig opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

18. Fagenes indhold og prøve – Linjefag 0,6 årsværk

Billedkunst

Fagets identitet

I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence i

  1. at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst,
  2. at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier,
  3. at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervisnings- og arbejdsmetoder,
  4. at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger,
  5. at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer,
  6. at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og
  7. at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde.

Indholdet er:

  1. Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger.
  2. Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og evaluering af undervisning i faget.
  3. Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer.
  4. Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling.
  5. Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale bestemmelser om faget i skolen.

1. Fagområder i linjefaget

Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier.

Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier:

  1. Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder.
  2. Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur.
  3. Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation.
  4. Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener.

2. Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold:

  1. Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst.
  2. Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget.
  3. Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige koder.
  4. Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbalsprog.
  5. Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn.

Billedkunst på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I faget arbejdes med:

  • Praktisk billedfremstilling
  • Teoretiske studier
  • Didaktiske refleksioner
  • Udadvendte aktiviteter

Der arbejdes med et bredt billedbegreb, kategoriseret i fire hovedområder:

  • Billedkategorier der refererer til kunstbilleder
  • Billedkategorier der refererer til børne- og ungdomskultur
  • Billedkategorier der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation
  • Billedkategorier der refererer til andre visuelle kulturfænomener som fx design, arkitektur, streetart, teatrale begivenheder m.v.

Internationale perspektiver på kunst og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Arbejdsformer

  • Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og veksler mellem læreroplæg, studenteroplæg og tekstoplæg til undervisningen, der består af praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier.
  • Undervisningen foregår på hold og i fællesfora. Der tilrettelægges studieture, udstillinger og workshops på tværs af holdene.
  • Der veksles mellem produktion og reception af billeder, ekskursioner, studieture o.l.
  • Der arbejdes mundtligt og skriftligt med forskellige former for vidensdeling og dokumentationsformer.
  • Der arbejdes med innovativ kompetenceudvikling.

Deltagelsespligt

  • Underviser fastsætter mødepligt til nærmere fastlagt indhold, angivet i semesterplanen.
  • De studerende deltager igennem studieforløbet i arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx udstillinger, linjefagsorientering, „åbent-hus“.
  • Der laves en oversigt for det enkelte semesters aktiviteter, og udmøntning af deltagelsespligten aftales ved hver semesterstart på det enkelte hold.
  • Den studerende skal i hvert semester holde
    • mindst ét oplæg med billedpræsentation, ca. 20 minutter ud fra en fagtekst
    • herunder mindst ét oplæg vedr. området „billedkundskab“
    • inden linjefagspraktikken afleveres, i samarbejde med AD, et skriftligt oplæg på 2-3 sider med undervisningsplan samt fagdidaktiske overvejelser.
  • De studerende har medansvar for lokalernes tilstand og skal i hvert semester påtage sig et ansvarsområde.

Praksisinddragelse

  • I forbindelse med praktik udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation, der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken. (jfr. punktet IT)
  • I forbindelse med praktik kan empiri indsamles til evt. BA-projektet.
  • Det tilstræbes, at den studerende i mindst ét praktikforløb udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning.

Evaluering

Der arbejdes løbende med evaluering af såvel praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier. Der anvendes og diskuteres forskellige evalueringsmetoder.

Informations- og kommunikationsteknologi

  • I flere (mindst ét) forløb arbejdes der med særligt fokus på it-baserede undervisningsmidler og -former, herunder digital behandling og anvendelse af billeder.
  • I forbindelse med praktik arbejdes der med et informations- og kommunikationsteknologi-baseret forløb af fagdidaktisk karakter, hvor de studerende giver hinanden respons på fagdidaktiske overvejelser.
  • Ved fremlæggelse af studieprodukter anvender den studerende ved flere tilfælde et digitalt præsentationsmedie.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig fremstilling på baggrund af skriftlig opgave.
Udstilling af eget praktisk billedarbejde. Udstillingen viser eksempler fra den studerende praktisk-eksperimenterende arbejde med fagets fagområder gennem hele studieforløbet.
Form Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af en underviserstillet, lodtrukken problemstilling. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Prøven består af to dele:
  1. En faglig fremlæggelse af og samtale om udstillingen.
  2. En samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave og dertil knyttet billedmateriale. På baggrund heraf en faglig samtale.
Varighed (inkl. votering) 45 minutter pr. studerende.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  • Tilfredsstillende deltagelse, herunder deltagelse i arrangementer og medansvar for bl.a. undervisningslokalers stand.
  • Mindst fire mundtlige oplæg.
  • Mindst én skriftlig opgave med fagdidaktisk indhold.
  • Andre på holdet aftalte opgaver og aktiviteter.
Karaktergivning Der gives én samlet bedømmelse af udstilling og præsentation. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen.
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

Biologi

Fagets identitet

Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi.

Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi.

Den studerende skal tilegne sig kompetence til

  1. at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger,
  2. at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde,
  3. at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation til naturfagene,
  4. at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin,
  5. at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen,
  6. at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,
  7. at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historisk-erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen,
  8. at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige forudsætninger,
  9. at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder it-baserede,
  10. at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af varierede evalueringsformer og
  11. at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget.
  2. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter.
  3. Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget studieforløb.
  4. Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger.
  5. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede.
  6. Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling.
  7. Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.
  8. Analyse af forskellige fagsyn.
  9. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og andre naturfag.
  10. Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag.
  11. Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger.
  12. Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

  1. De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling.
  2. Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.
  3. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd.
  4. Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning.

3. I arbejdet med ovenstående områder inddrages:

  1. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder.
  2. Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver.
  3. It som fagdidaktisk værktøj og medie.

Biologi på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering:

Fagets indhold er organiseret i 5 temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens biologiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Internationale perspektiver i forhold til naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Den studerende udarbejder i forbindelse med temaerne 5 indstillingsopgaver á 10 normalsider + maks. 5 siders bilag. Opgavernes titel og disposition skal godkendes af den relevante vejleder. Afleveringsfrist fastsættes af holdets lærer, men som udgangspunkt senest 3 uger efter at forløbet, som lægger op til opgaven, er afsluttet.
1. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
2. opgave: Fagligt fokus på almen økologi og naturforvaltning samt didaktisk fokus på evaluering. Opgaven udarbejdes individuelt.
3. opgave: Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber og begrebsindlæring. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
4. opgave: Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes individuelt.
5. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

Fagets samspil med praktik og andre fag

Den studerende skal gennem praktikken

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber
  • gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Linjefaget indgår sammen med praktik og de pædagogisk/psykologiske fag i udviklingen af den studerendes lærerfaglige kompetence. Udviklingen kan fx vise sig i en stadig større selvstændighed i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring.

Undervisnings- og arbejdsformer.

Undervisningen organiseres som en vekselvirkning mellem holdundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde med feltopgaver studerendes fremlæggelser, laboratorieøvelser og fagdidaktiske problemstillinger. Herudover foregår en væsentlig del af tilegnelsen af linjefagets indholdsområder som selvstændigt studiearbejde – individuelt og i studiegrupper.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/undersøgende aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering samt præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

For at tilgodese væsentlige områder af feltbiologien afholdes en feltbiologisk studietur af 5 dages varighed til en dansk lokalitet, som indeholder naturområder og biologiske seværdigheder, der ikke kan undersøges i forbindelse med den daglige undervisning.

Deltagelsespligt

Den studerende demonstrerer sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen. Den studerende dokumenterer sin deltagelse i studieturen og deltagelse i undervisningen samt gennem selvstændigt studiearbejde som fx feltundersøgelser, laboratoriearbejde og læsning. Den konkrete udmøntning aftales mellem holdet om underviseren.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i biologi.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form Prøven omfatter:
En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet fra en lodtrukken opgave blandt de fem indstillingsopgaver hvis titel og disposition er godkendt af underviseren.
Der arbejdes både mundtligt og praktisk.
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) Der gives 2 dages forberedelsestid efter lodtrækning.
45 min. til fremlæggelse og samtale om den lodtrukne opgave ved selve prøven.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve For at kunne indstille sig til prøve skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af:
  1. Deltagelse i mindst tre ledede ekskursioner i naturen.
  2. Deltagelse i mindst ét besøg på et sciencecenter udover studieturens besøg.
  3. Deltagelse i planlægning af, og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
  4. Deltagelse studieturen.
  5. Deltagelse i sikkerhedskursus.
Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren.
Karaktergivning Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af præstationen i det lodtrukne arbejdsprodukt. Opgaven der danner grundlag for lodtrækning indgår i bedømmelsen.
Der gives én karakter efter 7-trins-skala.
Ekstern censur.

Dansk som andetsprog

Fagets identitet

Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til

  1. at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog,
  2. at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression,
  3. at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov,
  4. at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte elev eller grupper af elever og
  5. at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget dansk som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på baggrund af elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater.
  2. Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf.
  3. Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i at analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og sprogtilegnelsesmuligheder.
  4. Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte de tosprogede elevers faglige udvikling.
  5. Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum.

1. Sprog og sprogbrug

Indholdet er:

  1. Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn.
  2. Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv.
  3. Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering.
  4. Kontrastiv analyse og sprogtypologi.
  5. Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser.
  6. Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv.
  7. Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum.

2. Andetsprogstilegnelse og tosprogethed

Indholdet er:

  1. Andetsprogstilegnelse.
  2. Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog.
  3. Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse.
  4. Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen.
  5. Sproglig bevidsthed.
  6. Sproglig evaluering.

3. Andetsprogspædagogik

Indholdet er:

  1. Andetsprogspædagogiske arbejdsformer.
  2. Sprog- og kulturpædagogik.
  3. Læse- og skriveudvikling på andetsproget.
  4. Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier.
  5. Lytteforståelse og lyttestrategier.
  6. Udvikling af tosprogede elevers ordforråd.
  7. Udtale og udtaleundervisning.
  8. Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspektiv.
  9. It-baserede arbejds- og kommunikationsformer.

Dansk som andetsprog på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefaget dansk som andetsprog består af en række studieforløb med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, der alle indeholder fagdidaktiske overvejelser. Undervisningen tilrettelægges ud fra et helhedssyn på sprog, kultur, samfund og identitet, andetsprogstilegnelse, formidling og evaluering. De studerende tilegner sig både selvstændigt og i samarbejde med hinanden kompetencer inden for dansk som andetsprogs kerneområder.

Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske forløb i samarbejde med de studerende, og det forventes, at den enkelte studerende deltager aktivt i alle områder, der vedrører undervisningen.

De fire tematiske hovedområder er:

  • Sprog og sprogbrug, intersprogsanalyse, læreren som sproglig vejleder
  • Andetsprogstilegnelse og sprogets rolle i folkeskolens fag
  • Sprog, identitet og kultur, kulturteori og kulturopfattelser
  • Andetsprogspædagogik herunder læsning i andetsprogsperspektiv

Der inddrages løbende aktuelle nationale og internationale publikationer og forskningsresultater, der giver de studerende baggrund for at følge udviklingen i faget og for selv at påvirke udviklingen i forhold til undervisningspraksis.

Praktikken

I praktikken tilegner den studerende sig praktiske forudsætninger, der sammen med den teoretiske viden giver forudsætninger for, at den studerende udvikler sig til en reflekteret sproglærer, der kan gennemføre, tilrettelægge og evaluere sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Mindst to af studieprodukterne er knyttet til praktikken.

Undervisnings- og arbejdsformer

Med henblik på at fremme de studerendes faglige fordybelse, systematiske selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til praktikken og til fire af de tematiske forløb følgende skriftlige og mundtlige studieprodukter. Godkendelse af disse er en betingelse for indstilling til prøve.

  • En skriftlig opgave med udgangspunkt i erfaringer fra praktikken f.eks. interview af elever og lærere. Indholdet hentes fra området „Sprog og sprogbrug“ med særligt henblik på de studerendes bevidstgørelse i forhold til kulturelle holdninger, fordomme og selvforståelse
  • En mundtlig opgave inden for området „Andetsprogspædagogik“ med fokus på en fagdidaktisk, læsepædagogisk analyse af undervisningsmaterialer i skolens fag i et andetsprogsperspektiv. Heri kan indgå fremstilling af eget materiale.
  • En skriftlig opgave med udgangspunkt i et selvvalgt feltarbejde i praktikken, der behandler et eller flere områder i CKF’erne.
  • En skriftlig opgave, der forbinder områderne „Sprog og sprogbrug“, „Andetsprogstilegnelse“ og „Andetsprogspædagogik“ med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder.

Hvert semester indeholder et obligatorisk mundtligt oplæg i grupper og et hverv som opponentgruppe.

Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som pædagogisk værktøj i forbindelse med undervisningen, med holdets interne kommunikation og med udarbejdelse og fremlæggelse af studieprodukter.

Fra linjefagets start anlægger den studerende en portfolio, der giver mulighed for refleksion og medvirker til at dokumentere den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den studerendes arbejdsprocesser og progression. To gange i studieforløbet danner portfolioen udgangspunkt for en evaluerende studiesamtale med underviseren.

Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag

Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I linjefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter inden for sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og andetsprogspædagogik, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige sprogfag. 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk som andetsprog.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/ 36 ECTS
Type Centralt stillet skriftlig prøve.
Lokalt stillet mundtlig prøve.
Form

Skriftlig prøve:
Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig prøve:
Den mundtlige, individuelle prøve består af to dele:

  1. Et selvvalgt emne fra CKF’erne med udgangspunkt i et skriftligt oplæg på maks. 5 sider
  2. Et individuelt lodtrukkent spørgsmål blandt min. 4 mulige inden for CKF’erne „Sprog og sprogbrug“, „Andetsprogstilegnelse“ og „Andetsprogspædagogik“ med udgangspunkt i elevproducerede tekster.
Varighed – ved mundtlig prøve (inkl. votering) Skriftlig prøve: 6 timer.
Mundtlig prøve: 45 min.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  1. Fire godkendte studieprodukter, heraf tre skriftlige (5-10 sider), fire mundtlige oplæg og fire opponenthverv. Emnerne skal godkendes af underviseren. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren.
  2. Skriftligt oplæg (maks. 5 sider), der afleveres på af seminariet fastlagt dato (primo maj). Emnet skal godkendes af underviseren.
Karaktergivning Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen: én for den skriftlige prøve og én for den mundtlige prøve. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved mundtlig prøve.
Ekstern censur.

Geografi

Fagets identitet

Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i folkeskolen.

Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse.

Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

  1. planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af skolefaget geografi,
  2. inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1-9. klasse samt i andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,
  3. anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder med henblik på undervisning i skolefaget,
  4. begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller aktuelle problemstillinger,
  5. skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt,
  6. medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og naturfagsundervisningen, der fremmer elevernes læring og
  7. planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmaterialer.
  2. Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab og -forståelse.
  3. Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme elevernes læring.
  4. Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder kunne vurdere og udforme læseplaner.
  5. Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder inden for undervisning i faget.
  6. Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

  1. Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige naturgeografiske processer og udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme i naturen.
  2. Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og udbredelsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske, produktionsmæssige og politiske forhold.
  3. Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem menneskers levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og udviklingsproblemer.
  4. Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår og på relationer mellem verdens stater og folkeslag.
  5. Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde med aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv.
  6. Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder iagttagelse, fortolkning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som ekskursioner og feltarbejde.
  7. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget.

Geografi på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Undervisningen i linjefaget geografi er organiseret i en række natur og kulturgeografiske temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Det naturgeografiske emneområde udgør: geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi. Det kulturgeografiske emneområde udgør: befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens geografiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studie objekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Der indgår et antal ekskursioner og studiebesøg. Desuden skal de studerende udarbejde 6 opgaver á 5 normalsider + maks. 5 siders bilag. Opgavernes titel og disposition skal godkendes af den relevante vejleder. Afleveringsfrist fastsættes af holdets underviser.

Opgavernes temaer er som følger:

  • Opgave 1: Fagligt fokus på landskabsdannelse. En naturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
  • Opgave 2: Fagligt fokus på kulturlandskabets udvikling. En kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad. Forslag til undervisningsforløb for 7.-9. klasse skal indgå i opgaven. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
  • Opgave 3: Fagligt fokus på de naturgeografiske fagdiscipliner. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i et selvvalgt tema inden for en naturgeografisk disciplin. Opgaven udarbejdes individuelt.
  • Opgave 4: Fagligt fokus på de kulturgeografiske fagdiscipliner. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i et selvvalgt tema inden for en kulturgeografisk disciplin. Opgaven udarbejdes individuelt.
  • Opgave 5: Fagligt fokus på regionalgeografi. Et begrundet undervisningsforløb for 7.-9. klasse i en udenlandsk region/ land/ område. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
  • Opgave 6: Fagligt fokus på feltarbejde og ekskursioner som metode i geografi. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt lokalitet/ ekskursion omfatte didaktiske overvejelser samt konkrete forslag til feltarbejde, som kan udføres af elever fra 7.-9. klasse samt tilhørende ekskursionsmaterialer. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

De studerende skal desuden udarbejde skriftlige oplæg til ekskursioner og gennemføre en række planlægningsøvelser med mundtlige fremlæggelser. Disse skal tage udgangspunkt i regionalgeografi, temaer og fagdidaktik, og sigte mod erhvervelse af faglige metoder og fagdidaktiske kompetencer.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktiske/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes ved dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

Fagets samspil med praktikken

Den studerende skal gennem praktikken:

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen.
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber.
  • gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Deltagelsespligt

For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af:

  • De 6 skriftlige opgaver af 5 siders omfang samt maks.. 5 siders bilag.
  • Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region.
  • Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner.
  • Aktiv deltagelse i studieoplæg, holdundervisning og gruppearbejde.

Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i geografi.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet fra en lodtrukket opgave, hvis titel og disposition er godkendt af underviseren. Lodtrækningen sker mellem 6 afleverede og godkendte skriftlige opgaver dagen før prøven.
Varighed (inkl. votering) Forberedelsestid: 24 timer.
Den samlede tid til prøven er 45 min.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af:
  • 6 godkendte opgaver af 5 normalsider plus evt. bilag. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren.
  • Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region.
  • Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner.
Karaktergivning Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget.
Ekstern censur.

Kristendomskundskab/religion

Fagets identitet

Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.

Mål

Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved at tilegne sig kompetence til

  1. at analysere, vurdere og diskutere udsagn med religiøst og filosofisk indhold med henblik på at udøve religionsundervisning på skolens præmisser,
  2. at anvende faglige vidensområder, tilgange og arbejdsformer i skolefaget og i tværfagligt samarbejde og
  3. at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Begrundelser for skolefaget kristendomskundskab og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.
  2. Religionsundervisningens forskellige tilgange, f.eks. narrativ, livsfilosofisk og symbolorienteret undervisning.
  3. Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge.
  4. Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, og it.
  5. Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse.

2. Teori og metode

Indholdet er:

  1. Grundtræk ved religionsfaglige metoder, f.eks. hermeneutisk, historisk-kritisk, komparativ, fænomenologisk, sociologisk og antropologisk metode.
  2. Forholdet mellem videnskabsfag og skolefag.

3. Kristendommen

Indholdet er:

  1. Kristendommens hovedtanker og grundbegreber.
  2. Kristendommens historie med vægt på danske forhold.
  3. Bibelske fortællinger, deres betydning, sammenhæng og perspektiv.
  4. Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning.
  5. Kristendommens forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler og kunst.
  6. Forskellige aktuelle formuleringer og brug af kristendom.

4. Udvalgte verdensreligioner

Indholdet er:

  1. Religionernes hovedtanker og grundbegreber.
  2. Religionernes og deres forskellige retningers kulturelle og historiske betydning.
  3. Religionernes forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler, kunst og fortællinger.
  4. Forskellige aktuelle formuleringer af og brug af religionerne.

5. Etik og filosofi

Indholdet er:

  1. Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet og naturen.
  2. Filosofi, herunder livsfilosofi. Filosofi med børn. Forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger.
  3. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og af forholdet mellem religion og modernitet.

6. Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser

Indholdet er:

  1. Aktuelle strømninger af religiøs karakter, herunder ny spiritualitet og civilreligion.
  2. Ikke-religiøse livsanskuelser, herunder humanisme og ateisme.

7. It og religionsfaget

Indholdet er:

  1. It som integreret del af religionsfaget.
  2. Religion i det virtuelle rum.

Kristendomskundskab/religion på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der arbejdes med faget så dets forskellige indholdsområder tilgodeses således, som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med fagets indhold har et dobbelt sigte, dels at kvalificere, udvikle og engagere den studerende i forhold til det at være menneske, og dels at kvalificere den studerende til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen. I den forbindelse inddrages resultater fra relevante forsknings- og udviklingsarbejder. Undervejs i arbejdet med fagets indhold medtænkes også, hvordan de studerende kan forberedes til at gennemføre bachelorprojektet.

Religionernes og livsanskuelsernes grundspørgsmål bringes løbende i dialog og konfrontation med fagets didaktiske spørgsmål og aktuelle udfordringer vedrørende børns læring og dannelse, således at den studerendes beslutninger om religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse i skolen kvalificeres.

I samklang med praktikken på 3. og 4. årgang arbejdes med faglig progression i hele skoleforløbet, årsplanlægning, planlægning og tilrettelæggelse af egentlige undervisningsforløb, undervisningsdifferentiering på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger, elevplaner og faglig evaluering. Endvidere fokuseres på læreropgavens etik og opgaver i spændet mellem det faglige indhold og elevernes dannelsesproces og hjemmemiljø.

Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår bl.a. læreroplæg, oplæg fra studerende, gruppearbejde, afklarende og uddybende drøftelser. Oplæg såvel som studieprodukter vil være af både mundtlig og skriftlig art. Undervejs i studiet foretages ekskursioner til forskellige religiøse miljøer. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for didaktiske overvejelser.

Der arbejdes med fire hovedområder:

  • Kristendom
  • Islam
  • Østlig religion
  • Livsanskuelser af ikke-religiøs art.

I hvert hovedområde indgår fagdidaktik.

Indstillingsopgaver

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere fire-seks studieprodukter i tilknytning til de fire hovedområder. Studieprodukterne skal vise både faglig og fagdidaktisk kompetence. Krav til studieprodukter og opgave til mundtlig prøve formuleres af underviserne i et særskilt papir.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som element i kristendomskundskab/religion.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig prøve
Form Mundtlig samtale på baggrund af skriftlig opgave.
Den skriftlige opgave på maks.. fem sider udarbejdes på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. I opgaven indgår fagdidaktiske overvejelser.
Varighed (inkl. votering) 45 minutter
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Mindst fire godkendte studieprodukter i relation til fagets fire hovedområder. KaraktergivningDer gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Materiel design

Fagets identitet

Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur.

Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

  1. varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design,
  2. udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter,
  3. kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer,
  4. strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder,
  5. skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,
  6. formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning og læring,
  7. evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evalueringsformer,
  8. overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående emner og problemstillinger og
  9. være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser.
  2. Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning.
  3. Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse.
  4. Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser.
  5. Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter.
  6. Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt materiel design.
  7. Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer.
  8. Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design.
  9. Vurdering af materialer, værktøj og redskaber.
  10. Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer.
  11. Fagenes betydning i samfundet.
  12. Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed.
  13. Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer.
  14. Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen.
  15. Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget.
  16. Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling.
  17. Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster.
  18. Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen.
  19. Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design.
  20. Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv.
  21. Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle materielle kulturer.
  22. Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.
  23. Maskinsikkerhed i skolens faglokaler.
  24. Udvikling af materiel design som skolefag.

Materiel design på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I undervisningen lægges der vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer til at arbejde innovativt og kreativt med faget, således at den studerende som færdiguddannet kan virke som en engageret og fagligt inspirerende lærer. Eksperimenterende og undersøgende praktisk-æstetiske arbejde er en grundlæggende arbejdsform i faget, og designprocesser danner sammen med genstandsanalyser, samfundsmæssige og historiske perspektiver veje til forståelse af kulturer og livsformer. Den faglige praksis og erfaringer herfra inddrages i fagdidaktiske refleksioner, som sammen med praktikerfaringer og fagdidaktisk teori vil give den studerende en professionfaglig forståelse for fagets indhold og arbejdsformer samt rolle i skolen. Forsknings- og udviklingsarbejde fra lignende fagområder inddrages i faglige og didaktiske perspektiver. Mindre dele af studieforløbet foregår på Høgskolen i Telemark, Norge, ved to studieophold af en uges varighed og i sammenhæng hermed netbaserede fjernstudier.

Linjefaget omfatter 4 semestre, som organiseres omkring følgende indhold:

Design i sammenhæng/designprocesser og grundlæggende formgivningskompetencer

Den studerende tilegner sig grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i forskellige materialer og arbejder med designprocesser og dokumentation heraf. Der arbejdes med enkle formgivningsteknikker i fremstilling af brugsting og objekter, der relateres til æstetisk funktion og rum som fx animationsteater og scenografi. Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med problemløsning i relation til skolens rum, offentlige rum og naturens rum. Der er indlagt en obligatorisk studieuge i Norge, hvor der arbejdes med udeskole - design i naturen. Den studerende skal desuden udarbejde undervisningsmateriale til brug for praktikforløb og heri reflektere over håndværkets betydning i forhold til læring og dannelse.

Eksperimenterende designprocesser

Der skal arbejdes med forskellige former for idéskabelse, herunder skitsering, fotografering, inspiration til fantasi, samt analyse og fortolkning. I designprocesserne undersøges problemstillinger og der skal eksperimenteres med form, funktion og betydning. I formgivning af brugsting inddrages funktionsanalyser og teorier om formsprog og formalæstetiske virkemidler. Der arbejdes med funktionelle brugsting med teoretisk indfaldsvinkler som identitet, krop og samfund. Formidling af design og designprocesser indgår i modulet.

Design og kulturanalyser

Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med genstandsanalyser med baggrund i viden om form, funktion, materialer, teknikker og samtidens muligheder. Gennem designprocesser undersøges og tilegnes kundskaber om materiel genstandskultur, som sammen med øvrige kildestudier danner baggrund for viden om materiel kultur som ramme og betydning for mennesker levede liv. Der inddrages refleksioner over design og håndværk i pædagogisk og samfundsmæssig betydning. Genstandsfeltet er design fra kunst til hverdagsliv. Der indlægges en obligatorisk studieuge i Telemark, hvor der arbejdes med scandinavian design.

Design og innovation

Designprocesser og produktfremstilling tager afsæt i viden om innovation, brugerundersøgelser og branding. Der skal arbejdes praktisk-æstetisk med fremstilling af design og brugsting til eksterne målgruppe. I designprocesserne arbejdes praktisk og teoretisk med innovation og kreativitet i relation til æstetik og funktion, og branding og entreprenørskab medtænkes i designprocesserne. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet.

Studie- og arbejdsformer

Alle temaer bearbejdes praktisk-æstetisk og teoretisk. Konkret æstetisk håndværksmæssigt arbejde er en grundlæggende arbejds- og læringsform, hvortil relateres teoretiske studier og genstandsstudier. Materiel og elektronisk portofolio danner grundlag for egne læringsrefleksioner, samt didaktiske og professionsrettede refleksioner.

Der skal udarbejdes en skriftlig fagdidaktisk opgave, stillet af underviseren, inden for hvert af de fire temaer. I forlængelse heraf udarbejder den studerende 4 fagdidaktiske problemstillinger og dertil hørende litteraturliste.

Fagdidaktik indgår i alle temaer og praktikkens temaer inddrages i de relevante semestre.

Dokumentation og deltagelsespligt

Generelt forventes aktiv deltagelse i læringsaktiviteter, fremlæggelser, debatter og ekskursioner.  Den studerende skal

  • udarbejde og fremlægge semesteropgaver på forløbets 3 første semestre, temaet vil relatere sig til semesterets indhold. I semesteropgaven indgår altid praktisk-æstetisk arbejde, teoretiske studier og genstandsproduktion. Formen er portefolio samt skriftlig, udstilling, opvisning eller andet. På det afsluttende semester skal der senest 15. marts fremlægges oplæg til selvstændigt eksamensprojekt med skitser, inspirationsmateriale og problemstilling.
  • udarbejde og præsentere stil- og kulturhistoriske oplæg for holdet.
  • præsentere en fagdidaktisk artikel og udarbejde diskussionsoplæg for holdet.

I studietiden indgår to obligatoriske studieophold af en uges varighed på Høgskolen i Telemark, i Norge. Endvidere skal den studerende bestå et obligatorisk maskinsikkerhedskursus.

Temaer og processer dokumenteres i portofolio og produkter fremlægges ved temaets afslutning.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form Lodtrækning mellem 4 fagdidaktiske problemstillinger. Den studerende får meddelt resultatet af lodtrækningen dagen før prøven.
Den mundtlige prøve består af to dele:
  1. En samtale om udstilling. Udstillingen skal dokumentere en gennemarbejdet designproces.
  2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne element.
Varighed (inkl. votering) 45 minutter.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Godkendte opgaver inden for hvert tema. I relation hertil udarbejder den studerende 4 fagdidaktiske problemstillinger og dertil hørende litteraturliste, der skal godkendes af underviseren.
Dagen før prøven opstiller den studerende en udstilling af en gennemarbejdet designproces.
Karaktergivning Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for prøvens to dele.
Ekstern censur.

Musik

Fagets identitet

Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen.

Mål

Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som musikunderviser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer,

  1. at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske kompetencer i forhold til at varetage musikundervisning af børn og unge,
  2. at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med musikalsk og pædagogisk overblik, indlevelse og myndighed,
  3. at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige, mangesidige og levende forhold til musik som igangsætter og vejleder,
  4. at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt identitetsskabende og kulturbærende fag,
  5. at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til musikpædagogiske teorier og metoder med inddragelse af udviklings- og forskningsarbejde, og
  6. at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold.
  2. Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og progression.
  3. Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering, æstetiske læreprocesser og børns musikalske udvikling.
  4. Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb.
  5. Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske aktiviteter, instruktion og vejledning.
  6. Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning.
  7. Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn, musikfagets begrundelser, formål og indhold, musikpædagogiske begreber og teorier samt udviklings- og forskningsarbejde i musikundervisning.

2. Musikforståelse

Indholdet er:

  1. Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig musik ud fra bevidste valg af teori og metode.
  2. Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen inden for forskellige genrer, tider og kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer samt musik og medier.

3. Musikudøvelse

Indholdet er:

  1. Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt aktiviteter inden for musik og bevægelse.
  2. Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om og færdighed i at betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets anvendelsesmuligheder.
  3. Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire.
  4. Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils- og kormetodik samt ledelse af børnekor.

4. Musikalsk skaben

Indholdet er:

  1. Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne udarbejde musikalsk materiale til undervisningsbrug.
  2. Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik.
  3. Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer.
  4. Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj.

5. Personlige musikalske færdigheder

Indholdet er:

  1. Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og hovedinstrument gennem individuel undervisning.
  2. Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder.
  3. Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning.
  4. Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter.
  5. Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning.
  6. Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument.
  7. Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling.

Musik på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der lægges i musikundervisningen på Frederiksberg Seminarium vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF’erne. It inddrages i relevante områder.

I løbet af studietiden indgår der i tilknytning til undervisningen

  • En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på tredje semester.
  • 8 skriftlige opgaver i skabende musikalsk arbejde (f.eks. inden for komposition, arrangement, lydformning, musik og bevægelse). Opgaverne er varierende i størrelse og omfang. De udarbejdes individuelt og skal godkendes. De afleveres løbende over fire semestre. It og anvendelse af av-hjælpemidler indgår i en eller flere af opgaverne, herunder brug af nodeskrivningsprogram.
  • 2 skriftlige faglig-pædagogiske projekter (inden for områderne fagdidaktik, musikforståelse og musikalsk skaben). Mindst et af projekterne skal være tilknyttet et konkret praktikforløb. I begge projekter skal fagdidaktik indgå med en vis substans. Forsknings- og udviklingsarbejder kan inddrages. Skriftlig formidling af faget, herunder skriftlige sprogfærdigheder, indgår i bedømmelsen. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende. Omfang: maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: maks. 15 sider.
  • Hver af de to opgaver skal afsluttes med en kort beskrivelse af 2 faglig-pædagogiske oplæg, der kan danne udgangspunkt for eksamination. Samlet skal de i alt 4 oplæg dække fagdidaktik, musikforståelse, musikudøvelse og musikalsk skaben.
  • Kordeltagelse. Den studerende skal på tredje og/eller fjerde semester mindst deltage i seminariets kor i en del af korsæsonen – enten fra september til november eller november til februar.

Afløsning

Den studerende kan inden indstilling til prøve afløse enten sang eller hovedinstrument efter eget valg (praktisk intern prøve).

Praktik

Områder til observation inddrages i praktikken. Den studerende vælger i samarbejde med underviseren et problemfelt til observation inden for musikundervisningen.

Individuel undervisning

På Frederiksbergs Seminarium udbydes klaver eller guitar som hovedinstrument. Undervisning i hovedinstrument, brugsklaver og sang foregår individuelt og på små hold.

Deltagelse

Det forventes, at den studerende deltager aktivt i alle aspekter af musikundervisningen: musikudøvelse, individuel undervisning, fremlæggelser, diskussioner, projekter, feedback, evalueringer, ekskursioner m.m.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6ÅV/36ECTS
Type Mundtlig/praktisk prøve.
Form Prøven indeholder 2 dele:
A)
Praktisk prøve i egne musikalske udtryksmuligheder og skabende musikalsk arbejde og musikledelse:
  1. Sang.
  2. Hovedinstrument.
  3. Brugssang/brugsklaver og/eller brugsguitar.
  4. Skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition. I tilknytning til denne del indgår en kort samtale med censor og eksaminator.
B)
Mundtlig prøve i faglig-pædagogiske projekt. Der trækkes lod mellem de 4 oplægsbeskrivelser i de to faglig-pædagogiske projekter. Resultatet af lodtrækningen offentliggøres 1 uge før eksamen. Prøven former sig som en mundtlig redegørelse og diskussion af musikfaglige og musikpædagogiske problemstillinger.
Hvis sang eller hovedinstrument er afløst i løbet af studietiden, bortfalder dette punkt under prøveområde A.
Varighed – ved mundtlig/praktisk prøve inkl. votering 45 minutter pr. studerende.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Under studietiden:
  • En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på tredje semester. Tidspunktet for rytmeaflytningen fastsættes af underviseren.
  • 8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde. Opgaverne afleveres løbende over fire semestre. Afleveringsfrister fastsættes af underviseren.
  • 2 faglig-pædagogiske projekter. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende. Omfang: maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: maks. 15 sider.
Før prøven: Materiale til den praktiske prøve:
  • En godkendt varieret liste på 10 becifrede sange til brug ved prøven i brugssang, brugsklaver og/eller brugsguitar. Afleveringsfrist fastsættes af fagets undervisere.
  • Materiale til anvendelse ved prøven i sang og hovedinstrument. Hvis sang eller hovedinstrument er afløst, skal der ikke medfølge materiale til den del, der er afløst.
  • En komposition til anvendelse ved prøven i skabende musikalsk arbejde og musikledelse.
Afleveringsfrist fastsat af seminariet (primo maj).
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

Samfundsfag

Fagets identitet

Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori.

De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning.

Mål

Den studerende opnår kompetence til

  1. at udvikle undervisnings-, planlægnings- og kritisk refleksionskompetence til undervisning i og udvikling af samfundsfag i folkeskolen,
  2. at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet og i det offentlige rum,
  3. at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og praktik,
  4. at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse,
  5. at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi,
  6. gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk kompetence,
  7. begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for kontinuitet og dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den enkelte elevs forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og
  8. at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i tværfaglige relationer i folkeskolen.

Centrale kundskaber og færdigheder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og projektarbejde, det eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber.
  2. Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation, evaluering og prøver.
  3. Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen.
  4. Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold og historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder i og uden for skolen.
  5. Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for undervisning i samfundsfag.
  6. Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og virksomhedsbesøg.

2. Samfundsfaglige begreber, teori og metode

Indholdet er:

  1. Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur.
  2. Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.
  3. Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse.
  4. Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske undersøgelser.

3. Faglige genstandsområder

Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.

  1. Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation. Levevilkår, livsformer, integration og social arv.
  2. Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund.
  3. EU’s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation til Danmark og det internationale system.
  4. Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug, teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse.
  5. Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer. Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder.
  6. Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.
  7. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget samfundsfag.

Samfundsfag på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik.

Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering.

Faget er kendetegnet ved kontinuitet og dynamik. Fagets kontinuitet sikres gennem en række kernefaglige begreber, som faget beskæftiger sig med og udvikler sig på baggrund af. Disse begreber er eksempelvis: magt, demokrati, velfærdsstat, økonomisk vækst, ressourcer og normer. Begreberne har alle grundlæggende definitioner, som der fagligt er bred enighed om. Fagets dynamik er todelt og kendetegnet ved:

  1. Begrebernes anvendelse i den offentlige debat og udviklingen af den offentlige forståelse af begreberne.
  2. Begrebernes anvendelse i primært dansk politologisk, økonomisk og sociologisk forskning, hvor begreberne anvendes i fortolkning af politiske begivenheder, økonomisk udvikling og menneskelige relationer. Forskningen er typisk kendetegnet ved en del empirisk materiale, der varierer bredt mellem kvalitative og kvantitative former. I undervisningen anvendes nyere forskningsbaserede publikationer fra andre lande, men primært i danske udgivelser.

Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at kunne formidle samfundsstrukturer for eleven, så eleven bliver i stand til at kunne agere indenfor og udfordre de strukturelle rammer i uddannelsessektor, arbejdsmarked, det politiske liv og fritidslivet.

Folkeskolefaget er typisk placeret med alle timer en dag om ugen. Forældre har derfor en central rolle som samtalepartner for eleven om spørgsmål af samfundsmæssig karakter. Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at inspirere forældre til en aktiv deltagelse i elevens faglige udvikling.

Når den studerende møder faget er det i udgangspunktet et mundtligt fag. Fagets arbejdsform er primært plenumdiskussioner på baggrund af oplæg fra studerende eller underviser. Hvis der anvendes gruppediskussioner, er det typisk af kortere varighed. Den studerende kommer til at arbejde med både selvstændigt udarbejdede oplæg og gruppebaserede oplæg.

Den faglige skriftlighed vægtes højt i samfundsfag, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave på andet semester og en eksamensopgave på fjerde semester. Den første opgave skrives i grupper og er placeret på andet semester, så de studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af deres samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt skal de studerende holde et oplæg for de andre studerende.

Faget arbejder indgående med skriftlighed i forbindelse med opgaven på 2. semester. Faget er problemorienteret, og den studerende får mulighed for at fordybe sig i den problemorienterede arbejdsform både skriftligt og mundtligt. Målet er, at den studerende får et indgående kendskab til den problemorienterede arbejdsform, og med denne tilgang kan bidrage til at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder. Det forventes, at den studerende, på baggrund af egne erfaringer med den problemorienterede arbejdsform, forbereder sig på at indgå i forpligtigende samarbejder i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse.

På første og andet semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med de to fagdidaktiske temaer: konfliktløsning og differentiering. De to begreber behandles både ud fra en samfundsfaglig vinkel og en fagdidaktisk vinkel. Der lægges specielt vægt på koblingen mellem formelle demokratiske strukturer, undervisningens organisering og omgangsformer i klassen.

På tredje og fjerde semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med de to fagdidaktiske temaer: evaluering og vurdering. Begreberne kobles til 9. klasses afgangsprøve og giver de studerende flere metoder til evaluering af undervisning og vurdering af elever. Der arbejdes konkret med udarbejdelse af prøvespørgsmål med tilhørende bilag til 9. klasses afgangsprøve.

Deltagelsespligt

Den studerende udarbejder i samarbejde med andre studerende 4 fagdidaktiske oplæg indeholdende konkrete undervisningsforløb. De 4 undervisningsforløb skal dække folkeskolefagets indholdsområder: Menneske – Stat, Menneske – Samfund, Menneske – Kultur og Menneske – Natur. De 4 undervisningsforløb skal begrundes didaktisk og er en del af eksamensgrundlaget.

Den studerende skal igennem studiet holde minimum 3 oplæg:

  • Fremlæggelse af 2. semesteropgave.
  • Diskussionsoplæg på baggrund af en samfundsaktuel problemstilling.
  • Fagdidaktisk oplæg. Med afsæt i et af undervisningens emner præsenteres et folkeskolerelevant undervisningsforløb.

Det forventes at den studerende anvender it-baserede værktøjer i sine fremlæggelser.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig prøve.Form
Prøven omfatter en a-, b- og c-del, og der er forberedelsestid:
A-delen: En samtale med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål om 20 udvalgte og på forhånd kendte kernefaglige begreber. Alle studerende kan trække spørgsmål indenfor alle 20 begreber.
B-delen: En samtale med udgangspunkt i den skriftlige eksamensopgave.
C-delen: En samtale med udgangspunkt i lodtrækning blandt de fire korte skriftlige oplæg med fagdidaktiske overvejelser over et undervisningsforløb i samfundsfag i folkeskolen. (Lodtrækning foregår 2 uger før prøven på studiekontoret, så eksaminator og censor på forhånd kender lodtrækningen. Den studerende får kendskab til lodtrækningens resultat 45 min. før prøven).
Varighed (inkl. votering) 45 min. samt 45 min. forberedelsestid.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  1. Godkendt 2. semesteropgave (12-15 sider inkl. bilag) og godkendt mundtlig fremlæggelse med opponenter på 2. semester. Afleveringsfrist på en af holdet fastlagt frist inden afslutningen af 2. semester. Opgaven må skrives i grupper på op til 3 personer.
  2. En skriftlig eksamensopgave (maks. 20 sider inkl. bilag), hvor mindst to af de faglige stofområder indgår. Emnet skal godkendes af underviser. Afleveringsfrist på den af seminariet fastsatte frist (ca. 1. maj). Opgaven må skrives i grupper på op til 3 personer.
  3. Fire korte skriftlige fagdidaktisk oplæg (3-5 sider inkl. bilag). Emnerne skal godkendes af underviser. Afleveringsfrist på den af seminariet fastsatte frist (ca. 1. maj). Oplæggene må skrives i grupper på op til 4 personer.
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Karakteren er en helhedsvurdering af den skriftlige opgave, a-, b- og c-delen.
Ekstern censur.

Specialpædagogik

Fagets identitet

Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til

  1. at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale, specialpædagogiske grundspørgsmål,
  2. at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske problemstillinger,
  3. at indgå i tværfaglige drøftelser,
  4. at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske, institutionelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder,
  5. at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs behov,
  6. at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner,
  7. at beskrive, analysere og vurdere forhold, der har betydning for personers, organisationers og institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige behov,
  8. at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk, belysning og
  9. at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne med særlige behov.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos mennesker.
  2. Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det specialpædagogiske område.
  3. Folkeskolens organisering af specialundervisningen.
  4. Rummelighed og inklusion.
  5. Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogisk praksis.
  6. Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale deklarationer og konventioner.
  7. Specialpædagogik som fag, udviklings- og forskningsfelt.
  8. Specialpædagogikken i undervisningen.
  9. Læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder og problemstillinger i relation til adfærd, kontakt og trivsel.
  10. Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevens faglige, personlige og sociale udvikling.
  11. Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder klasseledelse.
  12. Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for undervisningsdifferentiering i alle fag.
  13. It og andre hjælpemidler i den daglige undervisning: Kollegial rådgivning og rådgivning og vejledning fra f.eks. videncentre i brug af særlige hjælpemidler, herunder it-baserede hjælpemidler og programmer.
  14. Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og piktogrammer.
  15. Kendskab til mulighederne for samarbejde med og rådgivning fra pædagogisk/psykologisk rådgivning og fra andre lokale, regionale og nationale specialrådgivningsorganisationer.
  16. Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov.
  17. Skole-hjemsamarbejde.
  18. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde.

Specialpædagogik på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der lægges i faget specialpædagogik vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer i at kunne organisere specialundervisningen. Herunder skal den studerende opnå indsigt i, hvordan man arbejder med forandrings- og refleksionsprocesser, samt fokus på hvordan man vejleder og rådgiver kollegaer. Dette relateres til nødvendigheden af at læreren arbejder med sin egen relationskompetence og kommunikative færdigheder.

Der kan f.eks. arbejdes med:

  • Lærerens samarbejdsrelationer, herunder skole-hjem samarbejdet
  • Specialpædagogisk forskning, udvikling og teoridannelse
  • Organisation af specialpædagogik i skolen
  • Specialpædagogik i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv
  • Lærerprofessionalitet i specialpædagogisk perspektiv
  • Specialpædagogik i undervisningen
  • Adfærd, kontakt og trivsel
  • IT-baserede hjælpemidler og undervisningsprogrammer til specialundervisning

Undervisningen foregår i en kombination af holdundervisning, studenteroplæg, selvstudie, praksisinddragelse og ekskursioner.

I løbet af studietiden udarbejdes der 4 obligatoriske opgaver indenfor områderne:

  1. Specialpædagogisk organisationsformer i forhold til et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Omfang 8-10 sider.
  2. I relation til praktikken vælger den studerende et studieområde, som undersøges i praktikken. På grundlag heraf udarbejder den studerende en opgave, som fremlægges på holdet. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Omfang 6 sider.
  3. Læreren i det tværprofessionelle samarbejde og/eller skole-hjem samarbejdet. I opgaven skal der indgå empiri. Omfang 8-10 sider.
  4. Specialpædagogiske undervisningsmetoder/programmer med pædagogiske og didaktiske overvejelser. Omfang 8-10 sider.

I de skriftlige opgaver lægges der vægt på formidling af faget, herunder skriftlige sprogfærdigheder.

De studerende er forpligtet på aktiv deltagelse i alle aspekter af linjefaget såsom diskussioner, debatter, egne og andres fremlæggelser, evalueringer og ekskursioner.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som element i specialpædagogik.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Varighed (inkl. votering) 45 minutter pr. studerende.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere mindst fire studieprodukter, der tilsammen dækker bredt inden for fagets mål og CKF, og hvor emne og besvarelse er godkendt af underviseren i faget som grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve.
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

Tysk

Fagets identitet

Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

  1. begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin med elever, der har forskellige forudsætninger,
  2. kunne forstå hovedindholdet i varierede tekster af forskellig sværhedsgrad,
  3. kunne udtrykke sig spontant, klart og flydende om forskelligartede temaer,
  4. klart og struktureret mundtligt og skriftligt at kunne give udtryk for egne holdninger i forhold til faglige og fagdidaktiske problemstillinger, også ved deltagelse i den internationale debat,
  5. kunne anvende formel og funktionel viden om sprog og sprogbrug i forhold til egen og elevernes sproglige udvikling,
  6. anvende sprogtilegnelsesteorier i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling,
  7. anvende viden om sammenhæng mellem sprog og kultur til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed og interkulturel kompetence,
  8. kunne udnytte informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling,
  9. inddrage viden om nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inden for fagets områder og
  10. indgå i tværfaglige, læringsmæssige og tværprofessionelle sammenhænge med tyskfaglige eller fremmedsprogsdidaktiske bidrag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
  2. Undervisningens planlægning med udgangspunkt i fagdidaktiske overvejelser over fastlæggelse af mål, valg af indhold, progression, gennemførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb i forhold til elevgrupper med forskellige forudsætninger.
  3. Analyse af eksisterende undervisningsmaterialer og færdigheder i at udarbejde nye undervisningsmaterialer i forhold til varierede læringsmæssige forudsætninger og betingelser.
  4. Analyse og vurdering af egen og elevernes intersprog.
  5. Analyse af lærerens opgaver som sproglig vejleder.
  6. Metoder, undervisningsaktiviteter og samarbejdsformer, som fremmer sproglig udvikling.
  7. Det virtuelle læringsrums muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling.
  8. Kendskab til forskellige evalueringsmetoder og evalueringsværktøjer.

2. Sprog, kommunikation og kultur

Indholdet er:

  1. Den internationale dimensions betydning for den studerendes og elevernes sproglige udvikling og kulturelle dannelse.
  2. Arbejde med kombinerede kommunikative færdigheder.
  3. Forståelse af tekster af forskellig sværhedsgrad og færdighed i at udtrykke sig hensigtsmæssigt skriftligt og mundtligt.
  4. Analyse af sammenhængen mellem flersprogethed og almen sprogfærdighed.
  5. Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler.
  6. Analyse af sammenhæng mellem sprogsyn og grammatik.
  7. Samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv og dets betydning for fremmed- og selvforståelse.
  8. Hverdagskulturelle fænomener og hverdagserfaringers betydning for udvikling af kulturel identitet.
  9. Litteraturens, filmens, musikkens, arkitekturens, mediernes eller andre kulturelle udtryksformers betydning for kulturformidling.
  10. Interkulturelle erfaringer fra studieophold i tysktalende lande, praktik i udland, personlige eller virtuelle kontakter.

3. Sprogtilegnelse

Indholdet er:

  1. Sprogtilegnelsesteorier.
  2. Analyse af sammenhængen mellem sprog, kognition og den affektive dimension af læreprocesser.
  3. Æstetiske læreprocessers betydning for sprogtilegnelsen.
  4. Kommunikations- og læringsstrategiers betydning for sprogtilegnelsen.
  5. Arbejde med tilegnelse af ordforråd.
  6. Ligheder og forskelle mellem modersmåls- og fremmedsprogstilegnelse eksempelvis i forhold til læseforståelse og skriveprocesser.

Tysk på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefagets forskellige indholdsområder, som står beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, integreres i et samlet syn på de studerendes kommende virke som kompetente undervisere og formidlere i faget tysk.

Der inddrages aktuelle nationale og internationale forskningsresultater for derved at kvalificere og udvikle de studerendes indsigt i og forståelse for en tidssvarende og vedkommende undervisning i faget tysk i folkeskolen – i samspil med skolens øvrige fag.

Undervisningen tilrettelægges i fællesskab med de studerende både hvad angår målformuleringer, indhold og form og det forventes, at den studerende tager aktivt del i alle områder, der vedrører undervisningen.

Undervisningens temaer omhandler følgende 4 hovedområder:

  • Interkulturel kommunikativ kompetence
  • Sprog og kultur
  • Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse
  • Undervisning i faget tysk

Arbejdet med de fire hovedområder organiseres som tematiske forløb, der inddrager et eller flere af områderne. Hovedsigtet med dette arbejde er, at de studerende udvikler:

  • deres kommunikative færdigheder på tysk
  • deres viden om, forståelse for og indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold i de tysksprogede lande
  • deres viden om og forståelse for hvordan man tilegner sig et sprog
  • en sproglig opmærksomhed samt en grundlæggende viden om sprog og sprogbrug og dets betydning for kommunikationen

og derigennem sættes i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere kvalificeret undervisning i faget tysk.

Undervisnings-, arbejds- og prøveformer i tysk

Til hvert af disse fire områder udarbejdes der et skriftligt studieprodukt, et produkt pr. semester. De to første studieprodukter skrives parvis (omfang ca. 5 sider), de to følgende skrives individuelt (omfang ca. 3 sider). Hvert semester indeholder ligeledes et obligatorisk mundtligt oplæg (i grupper) på holdet samt et hverv som opponentgruppe for et sådant oplæg. Min. to af opgaverne indeholder fagdidaktiske refleksioner og er relateret til praktikken og dens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af faget tysk, evt. i samarbejde med de pædagogiske fag.

De studerende er kun indstillingsberettigede til prøve, hvis såvel de skriftlige opgaver samt de mundtlige oplæg er blevet godkendt af underviseren. Til hvert af de fire studieprodukter udarbejdes der en emnebegrundelse (maks.. 1 A4 side) på tysk, der danner grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve.

Informations- og kommunikationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj samt i udarbejdelsen af de beskrevne opgaver i relevant omfang, både når det gælder materiale- og informationssøgning, og når det gælder udarbejdelse og præsentation af opgaver og oplæg.

Fra linjefagets start anlægges en portfolio, der er med til at dokumentere og sikre reflektion over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode.

I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren.

Afløsning

Afløsning gennem mødepligt indgår i faget tysk indenfor området udtale/fonetik. Hvis afløsning ikke er indfriet, skal den studerende bestå en skriftlig ½ times prøve indeholdende teoretisk fonetik, udtaleregler samt problemfelter for danskere. Denne prøve afholdes senest i eksamenssemesteret.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Centralt stillet skriftlig prøve.
Lokalt stillet mundtlig prøve.

Form

Skriftlig prøve:
Centralt stillet 6 timers individuel skriftlig prøve. Materialet udleveres 24 timer før prøvens start.
Mundtlig prøve:
Den mundtlige, individuelle prøve består af to dele:

  1. Intersprogsanalyse af elevtekst med 45 min. forberedelse. Denne del af prøven foregår på dansk.
  2. På baggrund af lodtrækning mellem de godkendte 4 studieprodukter og deres tilhørende emnebegrundelse udarbejdes der en skriftlig opgave på maks. 5 sider. Opgaven afleveres en uge efter at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Denne del af prøven foregår på tysk.

Varighed – ved mundtlig prøve inkl. votering

Skriftlig prøve: 6 timer (materialet udleveres 24 timer før)
Mundtlig prøve: 45 min. forberedelse og 45 min. prøve

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Fire godkendte skriftlige studieprodukter med tilhørende emnebegrundelse, fire mundtlige oplæg samt fire opponenthverv.
Afløsning af fonetikforløbet.

Karaktergivning

Der gives to karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige prøve og én samlet for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

19. Frivillige kurser

– jf. bekendtgørelsen § 55-58

De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende. Hver studerende kan kun tilmelde sig én gang til hvert kursus (undtagen kor med fri tilmelding). Kurserne henvender sig primært til den årgang, som er nævnt ud for hvert kursus. Tilmelder den studerende sig ikke kurset på den nævnte årgang, eller gennemfører den studerende ikke kurset som planlagt, kan tilmelding og optagelse på et senere tidspunkt på kurset kun finde sted såfremt der er ledige pladser.

Den studerende har mulighed for gratis at tilmelde sig en række af kurserne i op til 3 år efter endt læreruddannelse, såfremt betingelserne ovenfor er opfyldt.

De kurser, som vi udbyder på baggrund af bekendtgørelseskrav og som den studerende gennemfører og afslutter, vil fremgå af det endelige eksamensbevis fra Frederiksberg Seminarium. Der udstedes ikke et selvstændigt kursusbevis. Det er følgende kurser:

  • Kursus i det praktisk-musiske fagområde (1. årgang)
  • Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik eller naturfag, men ikke dansk (1. årgang)
  • Uddannelses,- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (2. årgang)
  • Færdselslære og førstehjælp (årgang endnu ikke fastlagt)
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (årgang endnu ikke fastlagt)

Øvrige kurser som seminariet udbyder, hvortil der udstedes selvstændigt kursusbevis:

  • Svømmelæreruddannelsen for studerende, der har idræt som linjefag
  • Drama og teater (alle årgange)
  • Korsang (alle årgange)
  • Informationssøgning (ikke kursusbevis)
  • Innovation og Entreprenørskab (alle årgange)

Alle frivillige kurser bedømmes med godkendt/ikke-godkendt – betingelser herfor findes i afsnit 6 om møde- og deltagelsespligt og fremgår af det enkelte kursus’ beskrivelse.

Færdselslære – inklusiv førstehjælp

Kursets identitet

Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg.

Mål

Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning,

  1. der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre,
  2. der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken, og
  3. som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken.
  2. Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken.
  3. Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag.
  4. Sikker trafikal adfærd.
  5. Samspil, regler og risici.
  6. Ansvarlighed i trafikken.
  7. Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold til, hvad eleverne kan overskue og magte.
  8. Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage.
  9. Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v.
  10. Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje.

Indholdsbeskrivelse

Den nærmere tilrettelæggelse vil fremgå af en senere studieordning.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kursets identitet

Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at

  1. tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier,
  2. arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge,
  3. tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge og
  4. være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange.
  2. Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder.
  3. Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer.
  4. Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence.
  5. Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen.
  6. Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet og familieliv.
  7. Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme.
  8. Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver.
  9. Familiekundskab, herunder samlivsformer.
  10. Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller.
  11. Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention.
  12. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt i skolen som arbejdsplads.
  13. Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum.

Indholdsbeskrivelse

Den nærmere tilrettelæggelse vil fremgå af en senere studieordning.

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Mål

Den studerende udvikler kompetence til:

  1. At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.
  2. At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse.

Centrale kundskaber og færdigheder

Indholdet er:

  1. Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion.
  2. Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.
  3. Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde.
  4. Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt.
  5. Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede verden.
  6. Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet.
  7. Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder.
  8. Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering.
  9. Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår.
  10. Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle.
  11. Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet.
  12. Kundskaber om levevilkår og livsformer.

Indholdsbeskrivelse

Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA.

Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:

  • En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 1. til 9. klasse.
  • En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens mulige uddannelsesvalg.
  • Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever
  • Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan.
  • En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene.

Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 4 undervisningsgange. Kurset er placeret på 2. årgang.

Bedømmelse

Årsværk/ECTS 0,05 ÅV/ 3 ECTS
Type Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsfor-løb i folkeskolen.
Form Skriftlig.
Varighed 18 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange.
Placering på 2. årgang.
Grundlag Studieordning.
Betingelser for godkendelse Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlige opgave.
Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved undervisere.

Det praktisk-musiske fagområde

Kursets identitet

De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer.

Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde.

Mål

Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag.

Centrale kundskaber og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse.
  2. Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel til læring og erkendelse.
  3. Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring.

Indholdsbeskrivelse

Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret:

  1. 3 dages ophold på lejrskolekolonier nær skov og strand. Her arbejdes der overvejende praktisk med faglige aktiviteter i tre faser:
  2. En inspirationsfase, hvor lærerne i fem workshopper praktisk og teoretisk introducerer grundlæggende faglige teknikker.
  3. En arbejdsfase, hvor man i grupper arbejder med at skabe en ‘miniproduktion’ med inddragelse af de erhvervede færdigheder og erfaringer. I denne fase yder underviserne vejledning.
  4. En præsentationsfase, hvor produktionerne fremvises.
  5. På seminariet. Her efterbearbejdes de praktiske erfaringer, der gives feed-back på produktionerne og arbejdsprocessen evalueres. Endvidere perspektiveres der til didaktisk anvendelse. Her betragtes den praktisk-musiske dimension, skabende virksomhed, kropslig udfoldelse og anvendelse af nonverbale udtryksformer i et dannelses- og undervisningsperspektiv med henblik på ens egen lærerpraksis.

Bedømmelse

I bedømmelsen indgår

  • Deltagelse i alle faser af kurset
  • Refleksioner over forhold i forbindelse med
    • egen praktisk-æstetisk kompetenceudvikling,
    • deltagelse i den musisk-æstetiske proces, herunder især medvirken til udvikling af både „mini-produktionen“ og gruppearbejdet.
    • didaktiske perspektiveringer til kommende praksis
Årsværk/ECTS 0,05 ÅV/ 3ECTS
Type Fremvisning af praktisk-æstetisk produktion.
Form Fremvisning med efterfølgende faglige, pædagogiske, didaktisk og personligt evaluerende refleksioner.
Varighed Tre-dages koloniophold og opfølgende efterbearbejdning.
Grundlag Studieordning.
Betingelser for godkendelse Aktiv deltagelse i workshop-, produktions- og refleksionsfasen.
Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved undervisere.

Kursus i skrivning og retorik

– Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk

Kursets identitet

Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte:

  1. Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift og talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin.
  2. Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til almen lærervirksomhed.

Skrivning

Mål

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder.
  2. Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskrivning.
  3. Kundskab om skriftens kulturhistorie.
  4. Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i skolen.
  5. Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, herunder børn med forskellige læringsforudsætninger.
  6. Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir.
  7. Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i forhold til forskellige genrer.

Retorik

Mål

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og på vurdering og udvikling af børns talesprog.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder.
  2. Samspillet mellem tale og kropssprog.
  3. Retorikkens mundtlige genrer.
  4. Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen.
  5. Børns talesproglige dysfunktioner.
  6. Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug.
  7. Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at fange og fastholde elevernes opmærksomhed.
  8. Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov.

Indholdsbeskrivelse

Skrivning og retorik er kommunikationsområder, der i teori og praksis undersøger hvordan budskaber af forskellig art fungerer i konkrete situationer. Hvordan formidler læreren mundtlige og skriftlige budskaber som f.eks. henvendelser til elever, forældre, kolleger og politikere.

Skrivning er en basal kulturteknik, som skal udvikles igennem hele skoleforløbet således at elevernes arbejdsstilling og skriveteknik indarbejdes hensigtsmæssigt. Der arbejdes med skrivning i et progressivt forløb, fra trykbogstaver til sammenhængende og dekorativ skrift. Tavleskrift og skriftlig kommunikation, som er en vigtig del af lærerjobbet, er en del af kurset.

Retorik har på dette kursus særligt fokus på mundtlig formidling og på formidling i skolesammenhæng.

Undervisningen vil foregå som en blanding af teoretiske oplæg, analyser af tale og sprog, fælles øvelser og individuelle oplæg. Der gives feedback til hver enkelt studerende.

Kurset ligger i en nærmere fastlagt periode på første årgang med 20 lektioner fordelt på hhv. skrivning og retorik. Undervisningen veksler mellem teori og praksis.

Bedømmelse

Årsværk/ECTS 0,05 ÅV/ 3ECTS
Type Præsentation individuelt og i gruppe med efterfølgende faglige, pædagogiske, didaktiske og personligt evaluerende refleksioner.
Form Aktiv deltagelse.
Varighed 20 lektioner fordelt på hhv. skrivning og retorik.
Placering på 1. årgang.
Grundlag Studieordning.
Betingelser for godkendelse Aktiv deltagelse i undervisning, øvelser, fremlæggelser samt i kursets løbende evaluering svarende til mindst 80 % fremmøde.
Både skrivning og retorik skal være godkendt for at kurset er bestået.
Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved underviser(/-ere).

Drama og teater

Kursets identitet

Det frivillige kursus i drama og teater integrerer arbejdet med dramafagets og teaterkunstens lege, øvelser, spilformer, teatrale udtryksformer og dramaturgiske principper i et overvejende praktisk arbejde.

Formål

Formålet med kurset er at tilbyde praktiske idéer og teknikker til, hvordan man kan arbejde med drama og teater i skolen. I skolens fag og vejledninger anbefales det at anvende bl.a. dramalege, -øvelser og dramatiske spilformer som personlighedsudviklende og socialiserende metoder, der opøver empatiske egenskaber og fiktionelle færdigheder.

Kurset sigter også på at studerende får øje for og teknikker til det specifikt teaterfaglige arbejde med at igangsætte børns egne teaterskabelsesprocesser gennem improviserende arbejde.

Endelig er det formålet at styrke de studrende egne kompetencer m.h.t. producere og/eller omsætte egne eller professionelt skrevne dramatiske tekster til teaterforestillinger.

Indholdsbeskrivelse

Der arbejdes med dramapædagogiske øvelser og metoder og teatertekniske færdigheder på de studerende eget niveau.

De studerende skal gennem indholdet på kurset tilegne sig:

  1. viden om og indsigt i drama- og teaterfaglige grundelementer, som rum, figur, forløb,
  2. indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere drama- og teateraktiviteter med forskellige målgrupper,
  3. oplevelse, erkendelse og viden om dramafagets betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling og
  4. kendskab til teater og drama i et pædagogisk, kulturpolitisk og samfundsmæssigt helhedsperspektiv.

På baggrund af egne oplevelser og erfaringer perspektiveres undervisningen til de studerendes fremtidige praksis gennem læsning og diskussion af didaktisk, dramapædagogisk og teaterfaglig litteratur.

Bedømmelse/afslutningsform

Årsværk/ECTS 0,05 ÅV/ 3ECTS
Type Praktisk og mundtlig præsentation og fremlæggelse i gruppe af teatralt produkt
Form Fælles deltagelse i præsentation af et teatralt produkt
Varighed 24 timer
Tilbydes alle årgange
Grundlag for bedømmelse Studieordning og supplerende vejledning/information på kurset
Betingelser for godkendelse Aktiv deltagelse i de 24 timers produktion og præsenta-tion/fremlæggelse (min. 80% deltagelse)
Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse af undervisere/vejledere

Svømmelæreruddannelsen

Beskrivelsen af svømmelærerudannelsen udspringer af bekendtgørelse nr. 718 af 21/07/2000.

Formål

Uddannelsens formål er, at den studerende tilegner sig alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig faglig og pædagogisk indsigt samt praktiske færdigheder i de studieområder, der er angivet nedenfor.

Indholdsbeskrivelse

I uddannelsen indgår følgende studieområder:

  1. Basis: Tilegnelse af basale generelle erfaringer med og forståelse af principper for bevægelse i vand. Tilvænningsøvelser, lege med og uden redskaber, boldaktiviteter, udspring og ekspressive aktiviteter.
  2. Svømmearter: Crawl, rygcrawl, brystsvømning, butterfly, høj og lav rygsvømning, herunder starter og vendinger.
  3. Teori: Idrætspædagogiske og didaktiske emner vedrørende aktiviteter i vand, herunder kend-skab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Fysiologiske, biomekaniske og træningsmæssige forhold.
  4. Sikkerhed: Teoretisk kendskab til og praktisk færdighed i livredning, selvredning og forskellige bjærgeformer. Faremomenter i forbindelse med vandaktiviteter, f.eks. dykning, undervandssvømning og udspring. Kendskab til regler og forskrifter på området.

Kursets form er tredelt – en praksisorienteret, en teoriorienteret og en formidlingsorienteret:

  • Den praktiske del består af 20 undervisningslektioner i svømmebassin, hvor de studerende gennem bevægelseserfaringer vil få indsigt i emnerne som beskrevet ovenfor.
  • Den teoretiske del består af 10 lektioner med vægt på såvel idrætsteoretiske som idrætspædagogiske og psykologiske emner.
  • Den formidlingsorienterede del består af 20 lektioners praktikundervisning, hvor den studerendes undervisningsfærdigheder vurderes. I tilknytning hertil udarbejdes en skriftlig opgave (10 - 20 sider alt inkl.).

Målgruppe og optagelseskrav

Svømmelæreruddannelsen tilbydes studerende, der har valgt idræt som linjefag.

De studerende skal være fortrolige med de fire svømmearter (bryst, crawl, rygsvømning, rygcrawl) samt udspring og livredning før optagelse på svømmelæreruddannelsen.

Bedømmelse/Afslutningsform

Årsværk/ECTS 0,1 ÅV/6 ECTS
Type

Prøven er todelt:

  1. Prøve i praktiske færdigheder
  2. Bedømmelse af praktikundervisning og den hertil knyttede skriftlige opgave
Form Løbende godkendelse af praktiske og teoretiske delelementer
Varighed Strækker sig typisk over 3-4 måneder i forårs- eller efterårsse-mester
Grundlag Bekendtgørelse og studieordning
Betingelser for gennemførsel 80% fremmøde samt godkendelse af skriftlige opgave
Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt.

Korsang

Alle studerende har mulighed for at deltage i seminariets kor, som øver en gang om ugen fra august til februar/marts.

Læs om korets øvetid og andet på Fredsnyt.

Koret optræder ved diverse arrangementer på seminariet. Traditionen tro slutter vi korsæsonen af med en kirkekoncert.

Informationssøgning

Biblioteket afholder kurser i informationssøgning.

Formål

Målet med kurserne er at styrke den studerendes informationskompetence og dermed sætte den studerende i stand til at foretage søgninger i biblioteksdatabaser, søgninger på nettet samt at anvende seminariets e-ressourser.

På baggrund af kurserne skal den studerende kunne:

  • Foretage kvalificerede søgninger i databaser.
  • Foretage kvalificerede søgninger på internettet.
  • Være i stand til at kvalitetsvurdere dokumenter.

Indholdsbeskrivelse

Hvert semester udbydes tre kurser i informationssøgning. Kurserne er frivillige og er af én times varighed hver. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge.

Søgning i Biblioteksbaser

Der bliver på kurset lagt vægt på seminariets søgebase samt på bibliotek.dk. Den studerende bliver fortrolig med at bruge operatorer, lave kommandosøgninger, skanne, maskere/trunkere samt at søge artikler i bibliotek.dk

Ressourcer på seminariet

Kurset er bygget op omkring databaserne i SkoDa (Skolernes Databaseservice). Der gives en introduktion til de mange baser, der ligger i SkoDa. På kurset lægges især vægt på søgning af avisartikler i Infomedia og artikelsøgning i Faktalink.

Søgninger i Google / søgninger i metasøgemaskiner

På kurset lærer den studerende at søge i Google og andre søgemaskiner ved at benytte operatorer, at søge forskellige dokumenttyper, at benytte specialtegn samt at kvalitetssvurdere hjemmesider. Der gennemgås desuden nyttige funktioner i den engelske version af Google. Den studerende lærer endvidere, hvordan man korrekt opgiver hjemmesider i en litteraturliste.

Bedømmelse

Der udstedes ingen kursusbevis.

Innovation og entreprenørskab

Formål

Formålet med kurset er at tilbyde idéer og teknikker til hvordan man kan omsætte, anvende, formidle og iscenesætte faglige stofindhold i relation til forskellige pædagogiske mål og didaktiske brugerflader. Vi lægger stor vægt på fag- og kulturformidling i et forsøg på at give læreruddannelsen en mere moderne, aktuel og offensiv profil.

I forlængelse heraf er et af perspektiverne, at man i et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere kan udvikle og kvalificere sine ideer og produkttyper samt oparbejde viden, erfaringer og empiri i tilknytning til det fagområde, man har valgt at arbejde indenfor. Eksempler på eksterne samarbejdspartnere er: skoler, andre uddannelsesinstitutioner, organisationer, foreninger, skoletjenester, biblioteker, virksomheder, museer, teatre, universiteter, m.fl. I den sammenhæng gælder interessen at udvikle, anvende og dele viden på tværs af forskellige fagkulturer og læringsmiljøer.

Indhold

Kurset er bygget op omkring ca. 8 forskellige workshops, der løber fra september afsluttende med en pædagogisk messe i forårssemesteret. En del workshops afvikles af eksterne undervisere, bl.a. af folkeskolelærere, undervisere fra CBS, konsulenter fra det private erhvervsliv, IDEA, Undervisningsministeriet, m.fl. Nogle workshop vil foregå i eksterne læringsmiljøer.

Indholdsmæssigt varierer de forskellige workshops mellem oplæg, idéudviklingsteknikker, case- og problembaseret læring, innovationsværksteder, kreative øvelser, m.m.:

Workshop-temaer

Idégenerering & kreativitet, Pædagogisk innovation, Didaktisk entreprenørskab, Det blå rum, Kunst & kreativitet, Innovations Camp, Networking & vidensdeling, Konceptudvikling & projektstyring, Formidling & kommunikation, Pædagogisk messe

Kurset er berammet til i alt 48 lektioner og forløber over ca. 8 gange fra september til ca. marts.

Produkt

For at skabe mere offentlighed omkring pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab afsluttes kursusforløbet med en pædagogisk messe, hvor de studerende kan præsentere deres ideer og produkter ved hver deres stand. I den anledning inviterer vi lærere, skoleledere, kommuner, kulturinstitutioner, andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder og forlag på besøg. Herudover vil de 3 bedste koncepter blive præmieret ved en særlig prisoverrækkelse.

Endelig er det ideen, at denne event skal formidles til en større offentlighed, eksempelvis i Fagbladet Folkeskolen, på EMU (Elektronisk Mødested for Undervisere) samt på IDEA’s og Selvstændighedsfondens hjemmesider.

Bedømmelse/afslutningsform

Årsværk/ECTS 0,1 ÅV/6 ECTS, svarende til to frivillige kurser.
Type Praktisk og mundtlig præsentation og fremlæggelse i gruppe.
Form Fælles deltagelse i pædagogisk messe med stand, med præsentation af idé, produkt eller lign.
Varighed Et antal workshops samt pædagogisk messe som afslutning.
Tilbydes alle årgange
Grundlag Studieordning og supplerende vejledning/informationer.
Betingelser for gennemførsel Aktiv deltagelse i ca. 8 workshops samt udarbejdelse af idé, produkt, koncept eller lign.
Bedømmelse Gennemført/Ikke gennemført.
Intern bedømmelse af undervisere/vejledere.

20. Meritlæreruddannelsen

Studieordningen gælder endvidere for linjefag der indgår i meritlæreruddannelsen fra 2008.

For det pædagogiske fagområde er der udarbejdet en speciel studieordning. Det samme gør sig gældende for praktik i meritlæreruddannelsen.

De specielle studieordninger for meritlæreruddannelsen kan findes på siden „Meritlæreruddannelsen“ på Fredsnyt eller ved henvendelse til seminariet.

21. Overgangsordning

Der gælder en overgangsordning for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004, der skal afslutte deres uddannelse via bestemmelser i uddannelsesbekendtgørelse nr. 219 af 12. marts 2007.

Overgangsordningen er udarbejdet af landets lærerseminarier/professionshøjskoler i fællesskab i 2008.

Overgangsordningen fastlægger, hvilke fag fra 1998-uddannelsen der umiddelbart kan overføres til 2007-uddannelsen, samt hvordan man via 2007-uddannelsen kan erstatte fag, der ikke er afsluttede på 1997-uddannelsen.

Kontakt studievejledningen i vejledningscenteret for nærmere information om overgangsordningen. 

22. Lærerseminariernes fælles prøve- og eksamensbestemmelser

Lærerseminariernes Rektorforsamling (LSR)
Juni 2007

1Eksamen

1.1Indledning

1.1.1For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen har Lærerseminariernes Rektorforsamling udarbejdet fælles retningslinjer. Disse fælles retningslinjer er indholdet i nedenstående bestemmelser og regler.

1.1.2Regelgrundlag

Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i „Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen“ af 12. marts 2007 ('uddannelsesbekendtgørelsen'). Eksamen og prøver er beskrevet i kap. 6, § 44-51.
Læreruddannelsen er desuden omfattet af „Bekendtgørelse nr. 356 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser“ af 19. maj 2005 (‘eksamensbekendtgørelsen’).
Endvidere gælder „Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse“ af 20. marts 2007 (‘karakterbekendtgørelsen’).
Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i 'eksamensbekendtgørelsen' kap. 6.

1.2Interne prøver

1.2.1I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 45 afholdes der interne prøver

  1. ved afslutning af et fællesforløb i linjefagene dansk og matematik og efter det naturfaglige fællesforløb, og
  2. ved afslutning af førstedelen af linjefagene engelsk, historie og idræt.

1.2.2Ved intern prøve jf. 1.2.1. medvirker kun fagets undervisere.

1.2.3Ved intern prøve efter 1.2.1 gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.

1.2.4De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik efter Undervisningsministeriets bestemmelse afsluttes med en intern eller ekstern prøve, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §. 46.

1.2.5Ved bedømmelsen af de interne prøver efter 1.2.4 gives karakter efter 7-trinsskalaen, jævnfør karakterbekendtgørelsen.

1.3Eksamensterminer

1.3.1Skriftlige prøver afholdes i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet.

1.3.2De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 15. maj til 30. juni og i januar måned.  Prøver for enkelte studerende kan afholdes udenfor den normale eksamenstermin.

1.3.3Omprøver kan afholdes i august og januar, jf. pkt. 1.5.5

1.4Indstilling og framelding til prøver

1.4.1Tidsfrister for den studerendes indstilling til prøve fastlægges i studieordningen.

1.4.2Den studerendes indstillingsfrist er identisk med frameldingsfrist til prøven, og tæller som ét ud af de tre mulige prøveforsøg, uanset om den studerende går til prøve eller ej. Seminariet kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold (Eks.bek. § 5 stk. 3).

1.4.3Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende, for at gå videre i studiet, deltage i en intern prøve, i den del af den studerendes første linjefag, som udgør fællesforløbet og de øvrige prøver, som i henhold til studieordningen, er placeret ved afslutningen af 2. semester.

1.5Genindstilling til prøver

1.5.1Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget.

1.5.2Hvis en studerende ved en prøve (intern og ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået skal den studerende genindstille sig til prøve i faget.

1.5.3Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til en 4. og 5. indstilling kan kun gives, hvis rektor finder det begrundet usædvanlige forhold (Eks.bek. § 6 stk. 4).

1.5.4Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin.

1.5.5Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde:

  1. hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået i en eller flere af de prøver, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester.
  2. hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen.

1.5.6Prøverne i henhold til pkt. 1.4.3 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

1.6Sygeeksamen

1.6.1For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen.

1.6.2Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende.

1.6.3Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det er praktisk muligt, jf. eksamensbekendtgørelsen § 7 stk. 1.

1.7Deltagelse i prøver

1.7.1I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende har afleveret sådanne på et tidspunkt, der nærmere fastsættes i studieordningen.

1.8Prøveformer

1.8.1Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Undervisningsministeriet.

1.8.2Mundtlig prøve med baggrund i materiale – kaldet opgaver – følger bestemmelser fastlagt i seminariets studieordning inden for følgende rammer:
Opgaver, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 sider á 2600 anslag.
Opgaverne kan være produceret ved afslutningen af undervisningen med sigte på eksamen eller i løbet af undervisningen i faget.
Der skal i henhold til bestemmelser eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning, hvor den enkelte studerende skal trække lod mellem mindst 4 opgaver. Hvis opgaverne er tilvejebragt i løbet af undervisningen, skal der i forbindelse med eksamen trækkes lod mellem disse. Hvis opgaverne udarbejdes ved afslutningen af undervisningen med sigte på prøven, skal der som led i prøven for den enkelte studerende trækkes lod mellem mindst 4 opgaver.
Det skal fremgå af prøvebestemmelserne i det enkelte fag, hvorledes opgaven indgår i bedømmelsen.

1.8.3Det skal af studieordningens prøvebestemmelser i det enkelte fag fremgå, hvordan de temaer, der danner baggrund for prøven, og den studerendes behandling af dem, kan danne udgangspunkt for en prøve, hvor eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. bekendtgørelsens § 49, stk. 1.

1.8.4Efter seminariets nærmere bestemmelser udarbejder ved afslutningen af undervisningen det enkelte fags underviser(e) en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale. Oversigten er dels en dokumentation i forhold til seminariets kvalitetssikring af uddannelsen dels en nyttig information til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af fagets CKF-bestemmelser.

1.8.5Ved fag, hvor prøven er en kombination af en praktisk og en mundtlig prøve fastlægger seminariet administrativt, hvorledes den praktiske del af prøven tilrettelægges.

1.8.6Ved afslutningen af fællesforløbet i de obligatoriske linjefag og ved afslutningen af førstedelen af linjefagene engelsk, historie og idræt tilrettelægger seminariet en intern mundtlig eller skriftlig individuel delprøve, hvor den studerende får bedømmelsen Bestået eller Ikke-bestået.

1.9Prøver på grundlag af et gruppeprodukt

1.9.1I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle prøver, medmindre der foreligger en speciel tilladelse fra Undervisningsministeriet.

1.9.2Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens § 13 kan den studerende ved en individuel prøve eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret.

1.9.3Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på maks.. 3 studerende, med mindre andet er anført i fagets studieordning.

1.10Sameksamen

1.10.1I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig.

1.10.2Betingelser og frister for godkendelse af emner og aflevering af arbejdsresultat fremgår af studieordningen.

1.10.3Ansøgning om sameksamen skal med indstilling fra de pågældende lærere foreligge til rektors godkendelse senest samtidig med den studerendes tilmelding til eksamen.

1.10.4Ved en sameksamen mellem to fag skal prøven gennemføres på en sådan måde, at der kan ske en bedømmelse af den studerende i begge fag.

1.11Bacheloropgaven.

1.11.1Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og efter seminariets nærmere bestemmelse af én eller begge den studerendes vejledere. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen § 37 stk. 2.
Der gives en samlet karakter for opgaven (inkl. formulerings- og staveevne) og den mundtlige præstation ved prøven.

1.11.2.Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 sider.
En side defineres som en normalside á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider.
En opgave, der går ud over de anførte sidetal kan afvises – jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4.

1.12Censorer

1.12.1Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset og i overensstemmelse med aftalen mellem Censorformandskabet og Lærerseminariernes Rektorforsamling.

1.12.2Seminariet sender det materiale, som er valgt ved lodtrækning, eller som der skal trækkes lod imellem til censor.

1.12.3Eventuelle forhandlinger om materiale, der skal trækkes lod imellem, foregår direkte mellem censor og eksaminator.

1.12.4Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og seminariet.

1.12.5For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

1.12.6For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter nedenstående oversigter (pkt. 1.13.2).

1.12.7For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på hjemseminariet, indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres som antallet af censortimer efter nedenstående bestemmelser (pkt. 1.13.2) multipliceret med 2,15, medens øvrige censortimer og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = 1.

1.13Eksaminations- og bedømmelsestider

1.13.1Skriftlige prøver:
Centralt stillede eksterne prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Interne prøver: Varighed fastsættes lokalt.

1.13.2Mundtlige og praktiske prøver:

Obl. linjefag fællesforløb: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter.
Linjefag 1,2 årsværk, 1. del.: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter.
Linjefag – eksterne prøver: Prøven varer 45 minutter.
Bacheloropgaven: Prøven varer 45 minutter.
Fællesfag: Prøven varer 30 minutter.

Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til votering.
I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter godkendelse af rektor.

1.13.3Til bedømmelse af besvarelserne i de skriftlige prøver ved den afsluttende prøve i dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk gives der 60 min.

1.13.4Til at læse bacheloropgaven gives der 60 min. pr. opgave.

1.14Afholdelse af eksamen

1.14.1Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser.

1.14.2Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med seminariets bestemmelser for prøvernes afholdelse.

1.14.3I god tid før prøven gives de studerende orientering om prøvebestemmelser m.v. (eksamensbekendtgørelsens § 4). Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse bestemmelser.

2Afløsning

2.1I henhold til fagbeskrivelserne (se den faglige del af studieordningen) kan der i de enkelte fag udarbejdes afløsningsopgaver (skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kræver faglærerens godkendelse.

2.2Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses ved deltagelse i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til rektor.

2.3Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag.

3Klager

3.1Klagerreglerne vedr. eksterne prøver er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen kap. 10 og 11, § 44-55.

3.2Klagereglerne vedrørende praktikbedømmelse er beskrevet i bekendtgørelsen om udddannelse til professionsbachelor som lærer i § 64, stk. 2.

4Lydoptagelser af egen mundtlig prøve

4.1Af bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 § 13, stk. 5 fremgår det, at den studerende har ret til at „foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve“.

4.2Denne lydoptagelse er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i eksaminationen ikke offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for, at udstyret fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende på eksamensforløbet, og ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt.

4.3Hvis der skal foretages lydoptagelse, orienterer den studerende studieadministrationen, senest en uge før prøven afholdes. Studieadministrationen orienterer eksaminator og censor om, at der vil blive foretaget lydoptagelse.

4.4Foretages der en sådan lydoptagelse fra den studerendes side, sørger eksaminator for, at der også foretages lydoptagelse af prøven af seminariet. Ansvaret for denne lydoptagelse og udstyrets funktion påhviler seminariet. Efter eksaminationen får den studerende udleveret en kopi af seminariets lydoptagelse.  Seminariets kopi af lydoptagelsen opbevares af studieadministrationen.

4.5Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af eksaminationen nævne, hvilken eksamen der er tale om og datoen for optagelsen.

5Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver.

5.1Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge.

5.2Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner er meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge.

5.3.Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til § 19 i Bek. nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

5.4Den studerendes navn, studienummer, fag og seminarium skal påføres hvert ark i den skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer.

5.5Seminariet påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden.

5.6Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv.

5.7Ved brug af EDB ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i det enkelte seminariums eksamensbestemmelser.

5.8Det enkelte seminarium udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og -procedurer, teknisk eller EDB-kyndig assistance ved opstilling og under prøvens afvikling.

5.9Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale.

23. Bestyrelsens godkendelse af studieordningen

Studieordningen er d. 22. september 2008 på bemyndigelse af bestyrelsen for Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden godkendt af rektor Stefan Herman.

24. Bilag

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V