Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Historie

Studieordning: 2003

Fag: Historie

På baggrund af dispensationsansøgning fra faggruppen og behandling i studieordningsudvalget i efteråret 2005 gælder den umiddelbart nedenstående studieordning ikke for årgang 22, 23, 24 og 25 i linjefaget historie (historiehold HI-22-D, HI-23-B, HI-23-C, HI-23-D, HI-24-B, HI-24-C). I stedet gælder en alternativ studieordning.

Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig:

  • Viden om fagets teori og metoder.
  • Indsigt i en række væsentlige emner og temaer, der er fordelt i tid og rum.
  • Indsigt i egen og andres kulturer.
  • Indsigt i samtidens problemstillinger, således at den studerende opnår forståelse af samspillet med både fortidstolkning og fremtidsforventning.
  • Færdighed i mundtligt og skriftligt at formulere faglige og tværfaglige problemstillinger, analysere det faglige indhold og argumentere for tolkning i historisk sammenhæng.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Teorier og metoder

1.1

Historiefagets teori, didaktik og metoder, herunder problemformulering, kildekritisk analyse og syntesedannelse.

1.2

Metoder fra andre samfundsvidenskaber som sociologi, antropologi, politologi og økonomi.

1.3

Fagets videnskabsteoretiske placering.

 

2. Emner og temaer

2.1

Samtidens samfund og problemstillinger samt emner og temaer fra forskellige perioder og samfundstyper, fordelt på geografiske områder, således at både det internationale, det regionale og det lokale samfund behandles.

2.2

Menneskers vilkår som afhængige af køn og klasse, generation og etnisk kultur.

2.3

Menneskenes samfund som afhængige af og indgribende i naturen. Kulturmøder og kulturudveksling.

2.4

Politiske ideologier og deres indvirken på politisk praksis.

2.5

Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb.

2.6

Forklaringer på forandringsprocesser og samfundsmæssig kontinuitet.

 

3. Fagdidaktik

3.1

Teoridannelser om undervisning, bl.a. forholdet mellem skolefag og videnskabsfag, historie og fiktion, historie og børn, børns historieforståelse, historie og dannelse.

3.2

Bestemmelser for faget historie i folkeskolen, skolefagets historie og skolefaget i andre kulturer.

3.3

Strukturering og formidling af historisk indsigt i mundtlig og skriftlig form.

3.4

Praktisk-musiske arbejdsformer som dramatisering, rekonstruktion og fortælling. Planlægning af ekskursioner og museumsundervisning.

3.5

Fagets hjælpemidler, herunder billedmedier og informations- og kommunikationsteknologi.

Indhold
Der arbejdes med udgangspunkt i en række overordnede fælles temaer fordelt i tid og rum.
I alt minimum 4 overordnede temaer under studieforløbet - fordelt således:

  • ét tema skal beskæftige sig med Danmarks historie
  • ét tema skal beskæftige sig med Europas historie
  • ét tema skal være ikke-europæisk eller inddrage ikke-europæiske forhold.
  • ét tema skal tillægges et fagdidaktisk perspektiv - evt. i samarbejde med den tilknyttede lærer i Almen Didaktik efter de studerendes behov. I planlægningen sikres en sammenhæng med praktikken til udvikling af nye og relevante emner/materialer for en historieundervisning i folkeskolen.

Ét af forløbene kan - efter de studerendes valg - afsluttes med afløsning, som angivet nedenfor. I tilknytning til de fælleslæste temaer udarbejder den studerende i alt 4 eksamensspørgsmål, der repræsenterer en passende spredning i tid, rum og problemstilling. Disse spørgsmål formuleres inden for rammerne af fællespensum.

Studerende, der ikke har gennemført afløsning (mundtlig uddybning af et selvvalgt emne på basis af et skriftligt oplæg) udarbejder i alt 5 eksamensspørgsmål.
Ved eksamen udleveres efter lodtrækning 1 af de 4 (eller 5) lodtrukne eksamensspørgsmål.

På basis af de fælleslæste temaer udarbejder den studerende desuden et skriftligt oplæg over et selv-valgt emne på max./min. 5-6 sider efter nærmere angivne retningslinier. Der udarbejdes i alt 4 skriftlige oplæg.
Medio maj forud for eksamens påbegyndelse offentliggøres efter lodtrækning 1 af de 3 (4) selvvalgte emner, hvortil der er udarbejdet et skriftligt oplæg.
Der må ikke være sammenfald mellem det lodtrukne eksamensspørgsmål og det stofområde, som det selvvalgte emne repræsenterer.

Inden for rammerne af CKF kan der tillige tilbydes kortere kursusforløb, ekskursioner og byvandrin-ger i lokalområdet.

Eksamen

Type:
Mundtlig. (Der er mulighed for gruppeeksamen i det skriftlige oplæg: max. 3 studerende)

Varighed:
60 min. pr. studerende. Ved gruppeeksamen følges Rektorforsamlingens fælles
eksamensbestemmelser.

Form:
Eksamen består af 2 dele (ca. 30 minutter pr. del):

  • det af den studerende formulerede - og af læreren godkendte – lodtrukne spørgsmål,
    hvortil der gives forberedelsestid.
  • en uddybende samtale med udgangspunkt i det lodtrukne skriftlige oplæg.

Grundlag:
CKF, studieordning, redegørelse for eksamensgrundlaget.

Betingelse for indstilling til eksamen:
4 (eller 5) godkendte eksamensspørgsmål samt 4 skriftlige oplæg.

Der gives én karakter efter 13-skalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven. De skriftlige arbejder indgår i bedømmelsen.

Historie: Studieordning for årgang 22, 23, 24 og 25

På baggrund af dispensationsansøgning fra faggruppen og behandling i studieordningsudvalget i efteråret 2005 gælder nedenstående studieordning for årgang 22, 23, 24 og 25 i linjefaget historie (historiehold HI-22-D, HI-23-B, HI-23-C, HI-23-D, HI-24-B, HI-24-C).

Præambel

Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv fordelt i tid og rum. Centralt i faget står arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres brug af historien.

Målet er, at den studerende har tilegnet sig

  1. faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i skolefaget historie,
  2. viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder,
  3. indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, linjefaget og skolefaget,
  4. færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger,
  5. færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og vurderinger (af historiske problemstillinger),
  6. indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum,
  7. indsigt i egen og andres kulturer og
  8. reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Historiedidaktik
  1. Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på udmøntning i praksis.
  2. Skolefagets historie.
  3. Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, narrativ erkendelse, historiebevidsthed, herunder
    1. indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen,
    2. opfattelse af tid og rum,
    3. sammenhængsforståelse og
    4. forståelse af at være historieskabte og historieskabende.
  4. Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget, herunder
    1. vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger,
    2. kritiske og problematiserende arbejdsformer,
    3. fagligt og tværfagligt projektarbejde,
    4. undervisningsmaterialer,
    5. IKT,
    6. historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af museer og historiecentre og
    7. fortælling, drama, film og billeder.
Teorier og metoder
  1. Fagets teorier, begreber og metoder.
    1. Historiebevidsthed og dannelse.
    2. Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse.
    3. Fagets udvikling og forskellige fagsyn.
    4. Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og fagområder.
Emner og temaer
  1. Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt eksemplarisk ud fra følgende kriterier:
    1. Tolkninger af forandring og kontinuitet.
    2. Aktualitet og distancering.
    3. Forskellige fagsyn og brug af historie.
  2. Ved valget af emner og temaer i linjefagsforløbet skal følgende aspekter samlet set være dækket:
    1. Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og mentalitetshistorisk.
    2. Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet mellem menneske og natur.
    3. Det lokale, det nationale og det internationale.
    4. Individuelle og kollektive identiteter.
    5. Samspillet mellem den „lille“ og den „store“ historie.
    6. Forholdet mellem aktør og struktur.
    7. Kulturmøder.
  3. Køn og social placering (stratifikation).
  4. Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb.
  5. Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i tværfaglige/professionsrettede problemstillinger.
  6. I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres.
Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen

Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikke-menneskelige forhold som er relevante for menneskelig adfærd, derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den enkelte studerende kan bidrage med identitetsarbejde og dannelse samt med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse.

Indholdsbeskrivelse af historie på Frederiksberg Seminarium

Der arbejdes med udgangspunkt i en række overordnede fælles temaer fordelt i tid og rum. I alt minimum fire overordnede temaer under studieforløbet – fordelt således:

  • ét tema skal beskæftige sig med Danmarks historie
  • ét tema skal beskæftige sig med Europas historie
  • ét tema skal være ikke-europæisk eller inddrage ikke-europæiske forhold.
  • ét tema skal tillægges et fagdidaktisk perspektiv – evt. i samarbejde med den tilknyttede lærer i almen didaktik efter de studerendes behov. I planlægningen sikres en sammenhæng med praktikken til udvikling af nye og relevante emner/materialer for en historieundervisning i folkeskolen.

I henhold til CKF’erne kan der tillige tilbydes kortere kursusforløb, byvandringer og ekskursioner i regionen.

Forløbene

Inden for rammerne af de fire temaforløb udarbejder den studerende en nærmere bestemt skriftlig dokumentation (min. 2 sider, maks. 3 sider) for ét af læreren godkendt selvvalgt emne. Efter eget valg udbygges ét af disse selvvalgte emner til en skriftlig opgave (min. 12 sider, maks. 15 sider).
Dette produkt bliver hermed den studerendes eksamensopgave.
Til tre af de selvvalgte emner knytter der sig en obligatorisk mundtlig fremlæggelse (individuelt: 30 min., gruppe: 40 min.)
Samlet skal Danmarks/Nordens, Europas historie og et ikke-europæisk emne være dækket.

På grundlag af fællespensum udarbejder den studerende desuden fire (eller tre ved afløsning) eksamensspørgsmål, der repræsenterer en passende spredning i tid, rum og problemstilling. Der må ikke være sammenfald mellem det selvstillede eksamensspørgsmål og det stofområde, som den skriftlige opgave repræsenterer.

Inden eksamen

Den skriftlige opgave indgår som eksamensopgave. Ved eksamen udleveres endelig efter lodtrækning ét af de fire (eller tre ved afløsning), selvstillede eksamensspørgsmål.

Afløsning

Der er mulighed for afløsning af ét af de selvstillede spørgsmål. Afløsning kan senest ske inden udgangen af næstsidste semester efter nærmere bestemte retningslinjer. De resterende tre spørgsmål skal dog kunne dække Danmarks/Nordens, Europas historie og et ikke-europæisk emne.

Eksamensbestemmelser
Fagets årsværk 0,55 ÅV/33 ECTS
Type Mundtlig eksamen
Form

Eksamen består af to dele:

  1. Det af den studerende formulerede – og af læreren godkendte – lodtrukne spørgsmål.
  2. Uddybende samtale med udgangspunkt i det lodtrukne skriftlige oplæg

Der er mulighed for gruppeeksamen i det skriftlige oplæg (maks. tre studerende). Første del af eksamen udgør ca. 25 min.

Varighed (inkl. votering) Én studerende: 60 min. eksamination.
To studerende: 80 min. eksamination.
Tre studerende: 95 min. eksamination.
Der gives ikke forberedelsestid.
Grundlag CKF, studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget.
Betingelser for indstilling til eksamen
  1. Fire (eller tre ved afløsning) godkendte eksamensspørgsmål, der afleveres på et tidspunkt fastsat af læreren.
  2. Tre gennemførte mundtlige fremlæggelser af et selvvalgt emne med udgangspunkt i en skriftlig dokumentation (min. 2 sider, maks. 3 sider).
  3. En skriftlige opgave (min. 12 sider, maks. 15 sider uanset gruppestørrelse uanset gruppestørrelse), der godkendes af læreren og afleveres på tidspunkt fastsat af seminariet (ca. 1. maj).
Karaktergivning Der gives én karakter efter 13-skalaen. Karakteren bygger på en samlet vurdering af prøven. Det skriftlige arbejde indgår i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2003

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V