Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MAi4: Elever med særlige behov og matematiske redskaber

Studieordning: 2013 (LU 13, Frb.)

Fag: Matematik

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.

 

Kort beskrivelse af modulet

Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med matematik som redskab på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

 

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige elevgrupper, der har behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Dette gælder elever, der er i vanskeligheder ved læring af matematik, såvel som elever med særlige forudsætninger, og tosprogede elever.

 

I praksisperspektivet indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på 1. - 6. klassetrin. Derudover  indgår vurdering af læremidler til aldersgruppen.

 

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både brug af matematik som redskab, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på hjælpemidler og repræsentationer.

Desuden indgår perspektiver på, hvilke kompetencer og viden, som er væsentlige for at kunne udvikle sig professionelt som matematiklærer på 1.-6. klassetrin. 

 

IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for forskellige typer af elevgrupper, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning, og forskellige tiltag til at støtte disse elever bedst mulig herunder bl.a. faglig læsning.

Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på 1. - 6. klassetrin, herunder vurdering af læremidler, er desuden en del af grundlaget.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Matematiske emner

Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder

Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik

Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.

Den studerende kan:

  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner
  • stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.
  • beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori
  • planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

 

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

Læremidler til aldersgruppen 1. - 6. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger

anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik

Kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

Udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur

Elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn

tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisningafpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler

hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i 1.-6. klasse

Variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner indenfor diskret matematik, fx talteori og kombinatorik og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse

Benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisninen med inddragelse af it

matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1. -6. klassetrin

anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger

matematiske repræsentationer

anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder

matematiske hjælpemidler

Vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer.

Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således:

 

Kategori 1: Undervisning, vejledning , modulevaluering. 70 timer.

Kategori 2: Forberedelse til undervisning, vejledning , praktik, praksistilknytning, modulevaluering. 125 timer.

Kategori 3: Selvstudie. 46 timer.

Kategori 4: Interessetimer. 4 timer.

 

Forudsætningskrav

Den studerende er forpligtet til at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen. Desuden skal den studerende aflevere en obligatorisk skriftlig opgave, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven stilles - og afleveringsfrist fastsættes - af underviseren. Den kan udarbejdes i grupper eller individuelt.

 

Evaluering af modulet

Evaluering på baggrund af prøvning.

Type: Studiedag.

Karaktergivning: Bestået/Ikke-bestået.

Grundlag for bedømmelse: Modulevalueringen foregår som en studiedag, hvor de studerende arbejder i grupper med en problemstilling formuleret af den enkelte underviser på det enkelte hold. Underviseren vurderer i den forbindelse om modulet er bestået/ikke bestået.

 

Modulets relation til praksis

I forbindelse med modulets indhold udvikler og /eller afprøver de studerende læremidle

Oversigt over studieordning 2013 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V