Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

ID1: Idrætsfagets basis

Studieordning: 2013 (LU 13, Frb.)

Fag: Idræt

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Et modul hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring, og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling.

 

Modulets vidensgrundlag

Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed

Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen

Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen.
  • planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer
  • udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant.

 

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter

anvende det alsidige, brede idrætsbegreb

undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive

beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk

kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen

gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser

fagbegreber af relevans for undervisning i idræt

analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori

varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering,  herunder motoriske test

anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring – herunder motoriske test

elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling

planlægge, gennemføre og evaluere differentieret

undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet

progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet

planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og

læringsfællesskaber

skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv

anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt

resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde

udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulets omfang svarer til 245 arbejdstimer.

Den studerende forventes at bruge sin studietid på modulet således:

 

Kategori 1: 66 + 20 timer (holdundervisning + vejledning/respons, kursusaktivitet)

Kategori 2: 100 timer (forberedelse til undervisning læsning/træning m.m., udarbejdelse af opgaver individuelt/grupper og udarbejdelse af elementer til portfolio)

Kategori 3: 55 timer (faglig ajourføring, selvvalgt studie i teori/praksis, læsning/træning individuelt/grupper/hold og udarbejdelse af elementer til protfolio samt evt. planlægning af idrætsarrangementer eksempelvis kursus, foredrag, oplæg, stævne, ekskursion etc.)

Kategori 4: 4 timer (afholdelse og deltagelse i idrætsfaglige arrangementer planlagt af studerende)

 

Forudsætningskrav

Mødepligt til undervisning, vejledning og fremlæggelser.

Godkendt kursus i orienteringsaktiviteter (indgår i afsluttende portfolio).

Godkendt studieopgave i boldbasis (indgår i afsluttende portfolio).

Godkendt studieopgave i opvarmning (teori og praksis) (indgår i afsluttende portfolio).

 

Evaluering af modulet

Evaluering på baggrund af prøvning.

Form: Skriftlig prøve.

Karaktergivning:  7-trinsskalaen.

Grundlag for bedømmelse: Prøve i idrætsteori 1 (1½ time skriftlig prøve uden hjælpemidler).

 

Modulets relation til praksis

I arbejdet med at styrke koblingen mellem undervisning og profession kan der i modulet indgå:

  • Observation (skole og/eller idrætskulturer)
  • Besøg af skoleklasser med formidling af idrætsaktiviteter
  • Analyser af dokumentation fra folkeskolens idrætsundervisning (eksempelvis års- og lektionsplaner, videooptagelser fra idrætsundervisning o.lign.)

Oversigt over studieordning 2013 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V