Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Talentforløb

Studieordning: 2013 (LU 13, Frb.)

Talentforløb er Professionshøjskolen Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb der tilgodeser den talentfulde studerende lidt ud over normalen.

I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor hvor moduler læses på engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger.

ASTE (Advanced Science Teacher Education)

Den studerende der vælger matematik (4.-10. klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning der ikke kan afviges. Strukturen indebærer tværfaglige moduler der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til læreruddannelsens intranet.

ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. Undervisningen vil være placeret på begge professionshøjskoler.

I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige profilskoler som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder.

Oversigt over studieordning 2013 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V