Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Drama og teater

Studieordning: 2012

Fag: Drama og teater

Kursets identitet

Det frivillige kursus i drama og teater integrerer arbejdet med dramafagets og teaterkunstens lege, øvelser, spilformer, teatrale udtryksformer og dramaturgiske principper i et overvejende praktisk arbejde.

Formål

Formålet med kurset er at tilbyde praktiske idéer og teknikker til, hvordan man kan arbejde med drama og teater i skolen. I skolens fag og vejledninger anbefales det at anvende bl.a. dramalege, -øvelser og dramatiske spilformer som personlighedsudviklende og socialiserende metoder, der opøver empatiske egenskaber og fiktionelle færdigheder.

Kurset sigter også på at studerende får øje for og teknikker til det specifikt teaterfaglige arbejde med at igangsætte børns egne teaterskabelsesprocesser gennem improviserende arbejde.

Endelig er det formålet at styrke de studerendes egne kompetencer m.h.t. producere og/eller omsætte egne eller professionelt skrevne dramatiske tekster til teaterforestillinger.

Indholdsbeskrivelse

Der arbejdes med dramapædagogiske øvelser og metoder og teatertekniske færdigheder på de studerende eget niveau.

De studerende skal gennem indholdet på kurset tilegne sig:

  1. viden om og indsigt i drama- og teaterfaglige grundelementer, som rum, figur, forløb,
  2. indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere drama- og teateraktiviteter med forskellige målgrupper,
  3. oplevelse, erkendelse og viden om dramafagets betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling og
  4. kendskab til teater og drama i et pædagogisk, kulturpolitisk og samfundsmæssigt helhedsperspektiv.

På baggrund af egne oplevelser og erfaringer perspektiveres undervisningen til de studerendes fremtidige praksis gennem læsning og diskussion af didaktisk, dramapædagogisk og teaterfaglig litteratur.

 

Bedømmelse/afslutningsform

 

Årsværk/ECTS

0,05 ÅV/ 3ECTS

Type

Praktisk og mundtlig præsentation og fremlæggelse i gruppe af teatralt produkt

Form

Fælles deltagelse i præsentation af et teatralt produkt

Varighed

24 timer
Tilbydes alle årgange

Grundlag for bedømmelse

Studieordning og supplerende vejledning/information på kurset

Betingelser for godkendelse

Aktiv deltagelse i de 24 timers produktion og præsentation/fremlæggelse (min. 80 % deltagelse)

Bedømmelse

Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse af undervisere/vejledere

 

Oversigt over studieordning 2012

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V