Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Samfundsfag

Studieordning: 2012

Fag: Samfundsfag

Fagets identitet

Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori.

De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning.

Mål

Den studerende opnår kompetence til

  1. at udvikle undervisnings-, planlægnings- og kritisk refleksionskompetence til undervisning i og udvikling af samfundsfag i folkeskolen,
  2. at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet og i det offentlige rum,
  3. at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og praktik,
  4. at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse,
  5. at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi,
  6. gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk kompetence,
  7. begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for kontinuitet og dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den enkelte elevs forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og
  8. at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i tværfaglige relationer i folkeskolen.

Centrale kundskaber og færdigheder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og projektarbejde, det eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber.
  2. Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation, evaluering og prøver.
  3. Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen.
  4. Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold og historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder i og uden for skolen.
  5. Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for undervisning i samfundsfag.
  6. Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og virksomhedsbesøg.

2. Samfundsfaglige begreber, teori og metode

Indholdet er:

  1. Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur.
  2. Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.
  3. Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse.
  4. Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske undersøgelser.

3. Faglige genstandsområder

Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.

  1. Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation. Levevilkår, livsformer, integration og social arv.
  2. Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund.
  3. EU’s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation til Danmark og det internationale system.
  4. Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug, teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse.
  5. Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer. Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder.
  6. Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.
  7. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget samfundsfag.

Samfundsfag på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik.

Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering.

Faget er kendetegnet ved kontinuitet og dynamik. Fagets kontinuitet sikres gennem en række kernefaglige begreber, som faget beskæftiger sig med og udvikler sig på baggrund af. Disse begreber er eksempelvis: magt, demokrati, velfærdsstat, økonomisk vækst, ressourcer og normer. Begreberne har alle grundlæggende definitioner, som der fagligt er bred enighed om. Fagets dynamik er todelt og kendetegnet ved:

  1. Begrebernes anvendelse i den offentlige debat og udviklingen af den offentlige forståelse af begreberne.
  2. Begrebernes anvendelse i primært dansk politologisk, økonomisk og sociologisk forskning, hvor begreberne anvendes i fortolkning af politiske begivenheder, økonomisk udvikling og menneskelige relationer. Forskningen er typisk kendetegnet ved en del empirisk materiale, der varierer bredt mellem kvalitative og kvantitative former. I undervisningen anvendes nyere forskningsbaserede publikationer fra andre lande, men primært i danske udgivelser.

Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at kunne formidle samfundsstrukturer for eleven, så eleven bliver i stand til at kunne agere indenfor og udfordre de strukturelle rammer i uddannelsessektor, arbejdsmarked, det politiske liv og fritidslivet.

Folkeskolefaget er typisk placeret med alle timer en dag om ugen. Forældre har derfor en central rolle som samtalepartner for eleven om spørgsmål af samfundsmæssig karakter. Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at inspirere forældre til en aktiv deltagelse i elevens faglige udvikling.

Når den studerende møder faget er det i udgangspunktet et mundtligt fag. Fagets arbejdsform er primært plenumdiskussioner på baggrund af oplæg fra studerende eller underviser. Hvis der anvendes gruppediskussioner, er det typisk af kortere varighed. Den studerende kommer til at arbejde med både selvstændigt udarbejdede oplæg og gruppebaserede oplæg.

Den faglige skriftlighed indgår i studiet på første semester, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave. Opgaven er en længere opgave, som både er fagligt begrundet samt indeholder didaktiske overvejelser om et konkret undervisningsforløb. Opgaven er tæt knyttet til praktikken. Opgaven skrives i praktikgrupper og er placeret på første semester, så de studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af deres samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt og praktiske erfaring skal de studerende holde et oplæg om førstesemesteropgaven for de andre studerende på andet semester.

 Faget er problemorienteret, og den studerende får mulighed for at fordybe sig i den problemorienterede arbejdsform både skriftligt og mundtligt. Målet er, at den studerende får et indgående kendskab til den problemorienterede arbejdsform, og med denne tilgang kan bidrage til at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder. Det forventes, at den studerende, på baggrund af egne erfaringer med den problemorienterede arbejdsform, forbereder sig på at indgå i forpligtigende samarbejder i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse.

På første og andet semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med det fagdidaktiske tema: ’lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere’.

På tredje og fjerde semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med de to fagdidaktiske temaer: evaluering og vurdering. Begreberne kobles til 9. klasses afgangsprøve og giver de studerende flere metoder til evaluering af undervisning og vurdering af elever. Der arbejdes konkret med udarbejdelse af prøvespørgsmål med tilhørende bilag til 9. klasses afgangsprøve.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Den studerende skal på studiet aflevere  tre semesteropgaver.

 To af semesteropgaverne skal indeholde konkrete undervisningsforløb, der  dækker  to af folkeskolefagets  tre indholdsområder:

  • Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
  • Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
  • Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet.

I en af semesteropgaverne skal den studerende forholde sig til fagets progression og udarbejde en overordnet plan for hele 8. og 9. klassetrin.

Opgaverne må udarbejdes i grupper på op til 4. studerende.

Den studerende skal igennem studiet holde minimum tre af de fire nedenstående oplæg:

  • Fremlæggelse af 1. semesteropgave.
  • Med afsæt i et af undervisningens emner præsenteres et folkeskolerelevant undervisningsforløb.
  • Diskussionsoplæg på baggrund af en samfundsaktuel problemstilling.
  • Fremlæggelse af eget produceret eksempel på prøvespørgsmål til folkeskolens afgangsprøve.

Det forventes at den studerende anvender it-baserede værktøjer i sine fremlæggelser.

 

Titel

Semesteropgave 1, 2 og 3

Type/Form

Skriftlig

Omfang

8 normalsider

Bedømmelse

Godkendt/ikke  godkendt

Respons

Mundtlig eller skriftlig respons, afhængigt af, hvorvidt opgaven er genstand for fremlæggelse.

Afleveringsfrist

På en af holdets underviser fastsat dato.

 

Titel

Oplæg 1,2,3 og 4

Type/Form

Mundtlig

Omfang

2 timers forberedelse pr. oplæg af 20-30 minutters længde

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

På en af holdets underviser fastsat dato.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

En samtale med udgangspunkt i 4-6 på forhånd kendte spørgsmål tildelt ved lodtrækning. Der gives forberedelse.

Varighed (inkl. votering)

45 min. samt 45 min. forberedelsestid.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

 Opfyldelsen af deltagelsespligten og godkendelse af obligatoriske studieprodukter

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2012

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V