Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Materiel design

Studieordning: 2012

Fag: Materiel design

Fagets identitet

Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur.

Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

  1. varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design,
  2. udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter,
  3. kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer,
  4. strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder,
  5. skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,
  6. formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning og læring,
  7. evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evalueringsformer,
  8. overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående emner og problemstillinger og
  9. være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser.
  2. Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning.
  3. Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse.
  4. Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser.
  5. Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter.
  6. Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt materiel design.
  7. Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer.
  8. Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design.
  9. Vurdering af materialer, værktøj og redskaber.
  10. Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer.
  11. Fagenes betydning i samfundet.
  12. Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed.
  13. Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer.
  14. Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen.
  15. Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget.
  16. Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling.
  17. Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster.
  18. Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen.
  19. Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design.
  20. Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv.
  21. Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle materielle kulturer.
  22. Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.
  23. Maskinsikkerhed i skolens faglokaler.
  24. Udvikling af materiel design som skolefag.

Materiel design på Institut for Skole og Læring – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I undervisningen lægges der vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer til at arbejde innovativt og kreativt med faget, således at den studerende som færdiguddannet kan virke som en engageret og fagligt inspirerende lærer. Eksperimenterende og undersøgende praktisk-æstetiske arbejde er en grundlæggende arbejdsform i faget, og designprocesser danner sammen med genstandsanalyser, samfundsmæssige og historiske perspektiver veje til forståelse af kulturer og livsformer. Den faglige praksis og erfaringer herfra inddrages i fagdidaktiske refleksioner, som sammen med praktikerfaringer og fagdidaktisk teori vil give den studerende en professionsfaglig forståelse for fagets indhold og arbejdsformer samt rolle i skolen. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder fra lignende fagområder inddrages i faglige og didaktiske perspektiver. Der vil i studietiden indgå 2 obligatoriske studieuger, den ene omhandlende udeskole, og design i naturens rum, den anden er en studietur til en storby, hvor der arbejdes undersøgende med andre kulturudtryk.

Linjefaget omfatter 4 semestre, som organiseres omkring følgende indhold:

 

Eksperimenterende designprocesser og grundlæggende formgivningskompetencer

Den studerende tilegner sig grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i forskellige materialer og arbejder med designprocesser og dokumentation heraf. Der arbejdes med enkle formgivningsteknikker i fremstilling af brugsting og objekter, der relateres til æstetisk funktion og konteksten, som tingen skal indgå i. Vi arbejder med forskellige former for kreativ idéudvikling og der eksperimenteres med form, funktion og betydning i undersøgende designprocesser. I formgivning af brugsting inddrages funktionsanalyser, teorier om formsprog og formalæstetiske virkemidler.

Den studerende tilegner sig viden om design, designhistorie og forskellige typer af designprocesser.

Områdets studieprodukter falder i 3 dele:

  1. individuel portefolio over semesterets arbejder.
  2. Begrundet undervisningsforløb samt undervisningsmateriale evt. til brug for praktikforløb. Undervisningsmaterialet udarbejdes individuelt eller i gruppe, 5-8 sider.
  3. En selvstændig udarbejdet designproces fra idé til produkt og udarbejdelse af udstilling eller værk i offentligt rum.

 

Design og kulturanalyser

Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med genstandsanalyser med baggrund i viden om form, funktion, materialer, teknikker og samtidens muligheder. Gennem designprocesser undersøges og tilegnes kundskaber om materiel genstandskultur, som sammen med øvrige kildestudier danner baggrund for viden om materiel kultur som ramme og betydning for mennesker levede liv. Genstandsfeltet er design fra kunst til hverdagsliv. Der arbejdes med funktionelle brugsting med teoretisk indfaldsvinkler som identitet, krop og samfund, og viden om design og håndværk i pædagogisk og samfundsmæssig betydning.

Studieprodukt er en skriftlig genstands- og kulturanalyse med udgangspunkt i konkret produkt samt designproces og produkt. Der skal inddrages kulturhistoriske, kulturanalytiske og sociologiske kilder. Elementer fra analysen fortolkes og omsættes i egen designproces. Opgaven laves i grupper på 2-4 studerende. Analysedelen må fylde 5-8 sider (uanset gruppestørrelse).

 

Design og innovation

Designprocesser og produktfremstilling tager afsæt i viden om innovation, bærerdygtighed og brugerorienteret design. I designprocesserne arbejdes praktisk og teoretisk med innovation, bærerdygtighed og kreativitet i relation til æstetik og funktion, og branding og entreprenørskab medtænkes i designprocesserne. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet.

I studieproduktet skal arbejdes med brugerorienteret design i designproces og produkt samt skriftlig redegørelse. Udgangspunktet kan være enten innovation og/eller bæredygtighed og der udarbejdes en kort skriftlig redegørelse for baggrunden for emne (max.3 sider).

 

Studie- og arbejdsformer

Alle temaer bearbejdes praktisk-æstetisk og teoretisk. Konkret æstetisk håndværksmæssigt arbejde er en grundlæggende arbejds- og læringsform, hvortil relateres teoretiske studier og genstandsstudier. Portofolio danner grundlag for egne læringsrefleksioner, samt didaktiske og professionsrettede refleksioner.

I begyndelsen af 4. semester udarbejder underviseren i samråd med holdet seks til otte faglige/fagdidaktiske problemfelter, som de studerende herefter arbejder selvstændigt med. Det er mellem disse, der trækkes lod til prøven.

Fagdidaktik indgår i alle temaer og praktikkens temaer inddrages i de relevante semestre.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Generelt forventes aktiv deltagelse i læringsaktiviteter, fremlæggelser, debatter og ekskursioner.  Den studerende skal

  • udarbejde og fremlægge studieprodukter indenfor de 3 studieområder, temaet herfor vil relatere sig til semesterets indhold. I opgaverne indgår praktisk-æstetisk formgivningsprocesser og produkter, genstandsanalyser og kildestudier. Fremstillingsformerne kan være portefolio, mundtlig fremlæggelse, udstilling, opvisning eller skriftlig redegørelse. På det afsluttende semester skal der senest 15. april fremlægges oplæg til selvstændigt eksamensprojekt med skitser, inspirationsmateriale og problemstilling.
  • opfylde mødepligten til det obligatoriske sikkerhedskursus som aftalt ved studieårets start
  • deltage i de to obligatoriske studieophold – en udeskoleperiode og en kultur- og arbejdsuge i storby.

 

Titel

Studieuge 1 – Udeskoleperiode

Type/Form

Deltagelse

Omfang

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

 

Afleveringsfrist

 

 

Titel

Studieuge 2 – Kulturanalyser, praktisk og teoretisk

Type/Form

Deltagelse

Omfang

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

 

Afleveringsfrist

 

 

Titel

Studieprodukt 1

Type/Form

Portefolio med semesterets opgaver og arbejder med faglige refleksioner over disse, samt et undervisningsforløb til mellemtrinet. Udarbejdes Individuelt.

Omfang

Alle opgaver skal visualiseres og reflekteres. Min. 3 sider pr. opgave inkl. Skitser. Undervisningsforløbet max. 3 sider.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fastsættes af underviser sammen med holdet

 

Titel

Studieprodukt 2

Type/Form

Udstilling og mundtlig fremlæggelse i grupper. Der udarbejdes gruppevis en skriftlig redegørelse om et selvalgt kulturområde og i forlængelse heraf udarbejdes individuelle designprojekter.

Omfang

3 sider/studerende i gruppen. Fremlæggelse 30 min/grp.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fastsættes af underviser sammen med holdet

 

Titel

Studieprodukt 3

Type/Form

Udstilling og mundtlig præsentation af gruppearbejder. Individuelle designprojekter.

Omfang

 

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fastsættes af underviser sammen med holdet

 

Titel

Maskinsikkerhedskursus

Type/Form

Introduktion til og praktisk arbejde med rundsav, båndsav, tykkelseshøvl og afretter, samt håndværktøj. Viden om sikkerhedsbestemmelser.

Omfang

Inddrages i undervisningen

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Bevis

Afleveringsfrist

Fastsættes af underviser jf års- og semesterplaner

 

Titel

Opstilling af udstilling af en gennemarbejdet designproces

Type/Form

Udstilling

Omfang

 

Bedømmelse

 

Respons

 

Afleveringsfrist

Senest dagen før prøven

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Lodtrækning mellem de 6-8 faglige/fagdidaktiske problemfelter, hvortil den studerende skal udarbejde et begrundet undervisningsforløb. Dette skal afleveres 1 dag efter lodtrækning. .
Den mundtlige prøve består af to dele:

1. En samtale om udstilling af eget designprojekt. Udstillingen skal dokumentere en undersøgende og eksperimenterende designproces, der relaterer sig til kultur og genstandsanalyser.

2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne problemfelt.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

1. Godkendt deltagelse i maskinsikkerhedskursus.

2. Deltagelse i studieuger

3. Et godkendt studieprodukt inden for hvert af de tre temaer.

4. Et kort skriftligt oplæg (max 3 sider) der relaterer sig til det individuelle designprojekt som afleveres ved en af læreruddannelsen nærmere fastsat dato.

5. Dagen før prøven opstiller den studerende en udstilling af en gennemarbejdet designproces.

Karaktergivning

Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for prøvens to dele.
Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2012

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V