Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin

Studieordning: 2012

Fag: Dansk

I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i 1.-6. klasse.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. at analysere og vurdere sprog og tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
  2. at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i 1.-6. klasse,
  3. at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder,
  4. at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6. klasse,
  5. at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede,
  6. at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende og afsluttende evaluering,
  7. at evaluere og reflektere over undervisning i 1.-6. klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem,
  8. at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
  9. at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 1.-6. klasse,
  10. at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 1.-6. klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog,
  11. at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form,
  12. at anvende it til kommunikation og vidensdeling og
  13. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i 1.-6. klasse.

I arbejdet indgår:

  1. Børns udvikling på forskellige alderstrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Evaluering af undervisning og læreprocesser.
  5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  6. Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin.
  7. Faglig læsning.
  8. Fortælling og drama, oplæsning og formidling.
  9. Udtale og stavning.
  10. Håndskrivning og skrivning på computer.
  11. Udtryksfærdighed i forskellige medier.
  12. Sprogudvikling og sproglig vejledning.
  13. Sproglig bevidsthed og sprognormer.
  14. Forståelse af norsk og svensk.
  15. Dansk som andetsprog.
  16. Børnelitteratur.
  17. Litteraturundervisning og kanon.
  18. Billedanalyse.
  19. Filmgenrer og computerspil.
  20. Genre- og mediekendskab.
  21. It i danskundervisningen.
  22. Dansk i tværfaglige sammenhænge.
  23. Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj.
  24. Evalueringsformer i danskundervisningen.

Dansk på Institut for Skole og Læring, fællesforløb og specialisering I & II – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk.

 

Fællesforløb og aldersspecialisering I og II

Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie.

 

Deltagelsespligt og obligatoriske indstillingsprodukter:

Hvert af de to år udarbejdes tre indstillingsopgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren.

Alle seks indstillingsopgaver indgår i deltagelsespligten. Indstillingsopgaverne beskrives i skemaerne nedenfor. 

 

Indstillingsopgaver på 1. år, dansk – fællesforløb

 

Titel

Timeprøve

Type/Form

Skriftlig, individuel færdighedsprøve, som stilles lokalt af holdets underviser. Prøven aflægges på holdet og er af 1 times varighed.

Omfang

Der stilles opgaver inden for grammatik, fonetik og retskrivning. Omfanget er omkring 1 A4-side pr. delelement.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en ny timeprøve.

Respons

Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.

Afleveringsfrist

Datoen for prøven bestemmes af holdets underviser. Prøven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Titel

Indstillingsopgave i sprog og sprogundervisning

Type/Form

Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver.

Omfang

Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.

Respons

Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.

Afleveringsfrist

Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Titel

Indstillingsopgave i litterær metode og tekstanalyse

Type/Form

Skriftlig eller mundtlig opgave, som stilles lokalt af holdets underviser. Opgaven kan have form som 3-5 delopgaver.

Omfang

Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.

Respons

Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.

Afleveringsfrist

Opgaven skal være bestået senest primo april på 2. semester

 

Indstillingsopgaver på 2. år, dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin

 

Titel

IKT- og formidlingsopgave

Type/Form

Fremstilling af et læremiddel (dvs. et elevmateriale og en lærervejledning) samt en refleksionsrapport. Lærermidlet kan evt. rettes mod praktikken og/eller evt. kobles til professionsprojektet på 2. årgang. Der formidles et selvvalgt emne inden for danskfaget efter aftale med holdets underviser.

Omfang

Aftales med underviseren.

Bedømmelse

Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.

Respons

Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.

Afleveringsfrist

Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Titel

Indstillingsopgave i begynderlæsning

Type/Form

Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for begynderlæsningen

Omfang

Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt.

Bedømmelse

Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.

Respons

Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.

Afleveringsfrist

Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Titel

Indstillingsopgave i børne- og ungdomsfiktion

Type/Form

Skriftlig eller mundtlig opgave. Opgaven har fokus på et emne inden for børne- og ungdomsfiktion. Opgaven skal rumme analyse af en eller flere børne- og ungdomsfiktionstekster i et eller flere medier samt didaktiske refleksioner herover.

Omfang

Maks. 10 normalsider ved skriftlig opgave. Maks. 30 minutter ved mundtlig fremstilling, hvortil der er mødepligt.

Bedømmelse

Opgaven bedømmes efter 7-skalaen. Såfremt opgaven ikke bestås, kan den studerende stilles en erstatningsopgave.

Respons

Aftales med underviseren. Ved mundtlig fremlæggelse og respons er der mødepligt.

Afleveringsfrist

Opgaven skal være bestået senest primo april på 4. semester

 

Pædagogisk integreret element

Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II.

 

På 1. år arbejdes med:

  • Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
  • Lærerens kommunikation med eleverne
  • Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder

På 2. år arbejdes med:

  • Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen
  • Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering
  • Evaluering af elevernes læring
  • Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb.

 

Prøve

Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således:

  1. Litteratur og medietekster: 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til 1200-1400 normalsider.
  2. Sprog og kommunikation: Eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.
  3. Læsning og skrivning: Eksempler på læsetekster beregnet for enten 1.-6. klasse eller 4.-9. klasse afhængig af linjefagspecialisering. Herudover læses sekundærtekster svarende til 500-700 normalsider.

 

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Maks. 10 sider.
Fælles for alle danskhold på årgangen.

Varighed

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Opfyldelse af mødepligten.
Tre beståede indstillingsopgaver.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

 

Afsluttende prøve – dansk specialiseringsforløb – begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II)

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve.
Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inkl. votering

Skriftlig
6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse.
Mundtlig
Der gives 1 dags forberedelsestid efter lodtrækning, efterfulgt af 45 min. prøvetid.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Den studerendes skriftlige hhv. mundtlige formuleringsevne.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter specialiseringsforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.Tre beståede indstillingsopgaver på specialiseringsdelen.

Karaktergivning

Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2012

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V