Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Idræt (forsøg)

Studieordning: 2011

Fag: Idræt

Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

  1. grundlæggende alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,
  2. at anvende oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,
  3. at anvende viden om og forståelse af grundlæggende humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,
  4. at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling med udgangspunkt i basale evalueringsmetoder og herudfra udarbejde læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer,
  5. at anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og
  6. at inddrage enkle former for it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.
  2. Den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet.
  3. Læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive.
  4. Eksempler på integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter.
  5. Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori.
  6. Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning.
  7. Basale evalueringsmetoder til afdækning af færdigheder og kundskaber.
  8. Kendskab til undervisningsmidler, herunder it, med fokus på læringsaspekter.
  9. Viden om de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser.
  10. Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og fysiologisk perspektiv.
  11. Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra forsknings- og udviklingsarbejde.

Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

  1. Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter.
  2. Betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.
  3. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder, herunder sundhed, i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
  4. Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier.
  5. Sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.

Idræt på Læreruddannelserne Metropol – indholdsbeskrivelse og prøveform

På Læreruddannelserne Metropol lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 1/2 til praksis og ca. 1/2 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske- og humanistiske idrætsteori og dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eller i dybden med én disciplin. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for følgende indholdsområder:

  • Legeaktiviteter
  • Kropsbasis
  • Musik, bevægelse og udtryk
  • Løb, spring, kast – atletik
  • Boldbasis, boldspil
  • Redskabsaktiviteter, redskabsgymnastik
  • Natur- og udeliv

De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.

Vi bestræber os på at få teori og praksis til at spille sammen. Vi søger desuden at rette teori og praksis mod professionen ved i videst mulig omfang at relatere til folkeskolen og praktikfaget gennem inddragelse af erfaringerne fra praktikforløbene.

I faget arbejder vi med at inddrage ikt i områder hvor det naturligt kan anvendes i idrætsundervisningen. Det kan være i form af registrering af puls, beregninger af energi- og stofskifte, videoanalyse af bevægelser, præsentationer af idrætsfaglig viden m.m.

Fagets internationale dimensioner forsøges tilgodeset gennem international forskning, sammenligninger af dansk skoleidræt med skoleidræt i andre lande, visit af/hos idrætslærerstuderende i andre lande og/eller afprøvning af andre idrætsaktiviteter fra andre nationer og kulturer.

Idrætsfagets udvikling belyses bl.a. gennem præsentation af national og international idrætsforskning.

 

Studieprodukter

Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4 studerende.

  1. En opgave med udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori . Et skriftligt produkt som evt. følges op af en mundtlig fremlæggelse.
  2. Et individuelt idrætsfagligt oplæg – den studerende aftaler med holdets underviser oplæggets indhold, form og evt. vurderingskriterier. Oplægget skal bestå af idrætsfaglig formidling til medstuderende (kommende kolleger) i et selvvalgt emne. Oplægget kan afvikles både som teori eller praksis og skal under alle omstændigheder ledsages af et skriftligt produkt. Omfanget af arbejdet skal svare til ca. 2-3 dages fuldtids arbejde.
  3. Fagdidaktisk opgave – opgaven består af et skriftligt oplæg omhandlende idrætsdidaktiske problemstillinger og handlemuligheder.
  4. En individuel tretimers skriftlig prøve i idrætsteori

De skriftlige studieprodukter varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver.

Studieprodukterne skal godkendes af holdets undervisere. I tilfælde af at et studieprodukt ikke afleveres eller ikke bliver godkendt skal den studerende udarbejde et nyt produkt som udfylder manglerne eller lave en helt ny opgave. Godkendes tretimersprøven i idrætsteori ikke skal den studerende op til en ny prøve. Der gives maksimalt tre forsøg.

Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt følgende for at blive indstillet til eksamen:

  • „Orienteringsaktiviteter“, et obligatorisk kursus på ca. 16 lektioner. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde.
  • „Friluftsliv“, et kursus der består af en friluftstur af flere dages varighed. Kurset godkendes ved min 80 % fremmøde.

Såfremt den studerende ikke gennemfører/får godkendt ovenstående forløb er det op til den studerende at lave en aftale med holdets undervisere om hvordan det så bliver godkendt. I de fleste tilfælde kan det løses ved at deltage på en tur med et andet idrætshold. Alternativt skal der skrives en erstatningsopgave.

Afløsning

Der kan i faget afløses op til 15% af fagets indhold. Ofte er det indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningen består af mødepligt (min. 80%) til de praktiske undervisningslektioner og en skriftlig opgave ( 5-7 sider uanset gruppestørrelse).

Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til afløsning skal den studerende inddrage området atletik til sin afsluttende prøve.

Afsluttende prøve

 

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

A) Praktisk, individuel prøve
B) Mundtlig og skriftlig del

Form

Prøven består af to dele:
Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program.
Mundtlig del. Samtale på baggrund af et skriftligt oplæg (maks. 5 sider), der udarbejdes med udgangspunkt i lodtrækning mellem fagets ckf'er, der af underviseren er grupperet i mindst fire udfaldsrum. Oplægget skal relateres og perspektiveres til det alsidige program.
Oplægget afleveres en uge efter den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter pr. studerende.
Ved gruppeprøve anbefales det at tiden fordeles på følgende måde:
– En studerende: 15 minutter til praksis og 30 min. til den mundtlige del.
– To studerende: 30 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.
– Tre studerende: 45 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.
– Fire studerende: 60 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensredegørelse som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøven

4 godkendte studieprodukter.
Godkendt kursus i friluftsliv
Godkendt kursus i orienteringsaktiviteter

Karaktergivning

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af den viste praksis og den mundtlige præstation. Skriftlig opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2011

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V