Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Hjemkundskab

Studieordning: 2011

Fag: Hjemkundskab

Der er foretaget justeringer af nedenstående studieordning. Kontakt din underviser eller administrationen for nærmere information.

 

Fagets identitet

Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre.

Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets elementer indgår.

 Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer i hjemkundskabs faglighed, fagdidaktik og -metodik, således at den studerende vil være i stand til at varetage og medvirke til udvikling og evaluering af undervisning i faget i folkeskolen.

 

Den studerende skal opnå kompetence i

  1. at opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af teori og refleksion over praksis samt at kunne strukturere egen læring med henblik på at opnå en fagdannet identitet,
  2. at kunne tilrettelægge læringsforløb i hjemkundskab (begrundelser, planlægning,gennemførelse og evaluering) for elever med forskellige læringsforudsætninger,
  3. at skabe og vedligeholde et overblik over fagets indhold, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn, beskrive faglig progression samt se faget i et større perspektiv, både et historisk og et udviklingsperspektiv,
  4. at indgå i samarbejde med parter i og uden for skolen, herunder med elever og forældre samt i arbejdet med sundhed i skolen og
  5. at erhverve sig en hjemkundskabsfaglig helheds- og sammenhængsforståelse og udfolde den i relation til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som sundhedsfremmende fag, praktisk fag, æstetisk og humanistisk fag og samfunds- og naturvidenskabeligt fag.
  2. Kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, progression og klasseledelse.
  3. Evaluering og dokumentation af læreprocesser i relation til gældende bestemmelser for faget i folkeskolen herunder dialog med elever og forældre.
  4. Valg og anvendelse af fagets metoder og virksomhedsformer: Analytisk, kommunikativ, håndværksmæssig, oplevelsesmæssig og udtryksmæssig virksomhed.
  5. Differentiering i undervisningen tilrettelagt i lærings- og udviklingsforløb for elever med forskellige forudsætninger.
  6. Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder digitale værktøjs- og it-redskaber.
  7. Begrundelser for undervisning i skolefaget og dets udvikling såvel historisk som aktuelt og i et fremtidsperspektiv.
  8. Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter uden for skolen.
  9. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i hjemkundskab.

Fagområder i linjefaget

Indholdet er:

  1. Praktisk, håndværksmæssig færdighed i madlavning og brug af redskaber.
  2. Sammensætning og vurdering af kost til forskellige grupper under anvendelse af aktuel viden om ernæring, fødevarer, hygiejne og forbrug.
  3. Forskellige sundhedsbegreber og deres sammenhæng med læringssyn og fagsyn.
  4. Historiske, globale og kulturelle forhold knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug.
  5. Samfundsmæssige, sociologiske aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug, samspil med ressourcer og miljø samt etiske spørgsmål og overvejelser.
  6. Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til mad og måltider.
  7. Handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger i hjem, natur, kultur og samfund.
  8. Fagets metoder og virksomhedsformer.
  9. Fagets teoretiske og praktiske grundlag: Dets håndværksmæssige, naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsmæssige, æstetiske og etiske basis.

Hjemkundskab på læreruddannelsen Metropol - indhold og prøveformer

Hjemkundskab har udgangspunkt i hverdagslivsområdet – og har mad som det centrale omdrejningspunkt. Dette perspektiveres ud fra mange forskellige vinkler, herunder sundhed og livskvalitet, forbrug, fødevarernes kvalitet, bæredygtighed, kultur.

 

På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende med udgangspunkt i eksemplariske forløb.

 

Internationale perspektiver fra de enkelte videnskabsområder og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

 

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

 

Undervisningen er organiseret i temaer af kortere og længere forløb, der tilsammen dækker bekendtgørelsens faglige og fagdidaktiske genstandsområde. Hvert tema omfatter faglig teori, praktisk arbejde og fagdidaktik.

 

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

 

 

Undervisnings- og arbejdsformer:

Undervisningsformerne veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppeopgaver, praktisk og eksperimentelt arbejde og projektlignende forløb, ligesom der foretages ekskursioner til relevante steder.  Der indgår såvel faglitteratur på dansk, som nordisk og engelsk. 

 

I de enkelte temaer arbejdes med fagets virksomhedsformer og faglige tankegange:

  1. Arbejde praktisk, håndværksmæssigt og eksperimenterende
  2. Forklare, forstå, analysere, anvende og vurdere viden af fagteoretisk art.
  3. Opleve med alle sanser, reflektere egne oplevelser, udtrykke sig æstesisk og skabende og udvikle fantasi og kreativitet
  4. Kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger.
  5. Pædagogisk og fagdidaktisk tænkning i relation til planlægning af undervisning.

Der arbejdes med forskellige fremlæggelsesformer for de forskellige temaer.

Praktik:

Den studerende skal

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber.
  • gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum

 

Deltagelsespligt

Den studerende opfylder deltagelsespligten gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder gennemførelse og aflevering af beskrevne studieprodukter. Underviser fastsætter deltagelsespligt til nærmere fastlagt indhold, angivet i semesterplanen.  Vedrører deltagelsespligten praktiske øvelser der ikke gennemføres, afleverer den studerende refleksioner over egen gennemført praksis dokumenteret med digitale billeder.

 

Den studerende afleverer/fremlægger følgende 5 opgaver/rapporter med forskellige fagligt og fagdidaktisk fokus

 

3 rapporter. Den studerende udarbejder individuelt , eller i grupper på højst 3 studerende, 3 rapporter i tilknytning til det fælles stof med behandling af faglige og fagdidaktiske emner.  De 3 rapporters længde er forskellig afhængig af fremlæggelsesformen, dog mellem 4 og 10 sider, hvortil kommer bilag. I forbindelse med fremlæggelse indgår forskellige former for andet skriftligt materiale som fremgår af temaoplæg. Rapporter kombineret med fremlæggelse bedømmes godkendt/ikke godkendt.

 

1 rapport. Den studerende udarbejder individuelt en rapport på 6 – 8 sider med behandling af faglige og fagdidaktiske emner. I forbindelse med denne rapport indgår digitale kostberegninger.

 

1 rapport. Den studerende udarbejder individuelt, eller i grupper på 2 - 3 studerende en begrundet årsplan for et selvvalgt klassetrin. I forbindelse hermed redegøres for dannelse, fagsyn og læringssyn i faget. Fra årsplanen vælges et forløb på 2 – 3 uger der planlægges i detaljer incl. opgaver og/eller øvelsesforskrifter. Rapporten fremlægges og bedømmes godkendt/ikke godkendt.

 

Analyse af et undervisningsmateriale til faget.

Den studerende foretager individuelt, eller i grupper på 2 – 3, en fagdidaktisk analyse af et undervisningsmateriale til faget. Analysen fremlægges for holdet.  Bedømmes godkendt/ikke godkendt.  

 

Fremlæggelse af et kort undervisningsforløb.

Den studerende skal individuelt eller i grupper på højst 3 studerende planlægge, begrunde, udføre og evaluere et kort undervisningsforløb, der fremlægges og udføres for de medstuderende.  Varigheden er 1 modul for 1 studerende og 2 moduler for 2 eller 3 studerende. Undervisningsforløbet sættes i relation til fagets bestemmelser og til en praksis i skolen. Fremlæggelserne og refleksioner herover godkendes af underviser. 

 

Praktik

I forbindelse med praktik i hjemkundskab udarbejdes en fagligt begrundet detaljeret plan forud for praktikken. Efterfølgende fremlægges og diskuteres en fagdidaktisk problemstilling fra praktikken på holdet. I forbindelse med praktik i hjemkundskab på 4. årgang kan der indsamles materiale til brug for professionsprojektet.

 

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i hjemkundskab.

 

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Prøven omfatter en praktisk og en mundtlig individuel prøve der tager udgangspunkt i et individuelt udarbejdet skriftligt oplæg.

Form

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven udarbejde 4 studieprodukter/emnebeskrivelser, der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget, som grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve.

Hvert studieprodukt skal indeholde en emnebeskrivelse og en problemformulering. I det skriftlige studieprodukt skal der indgå en overordnet beskrivelse og faglig begrundelse af praksisprogrammet til eksamen i forhold til emne og problemstilling, ligesom der skal være indgå et relevant undervisningsforløb for et selvvalgt klassetrin. Hvert studieprodukt må maks fylde 4 sider.

Studieproduktet danner udgangspunkt for såvel praktisk som mundtlig prøve, men indgår ikke i bedømmelsen.

2 dage før prøven meddeles resultatet af lodtrækning.

Prøven består af en praktisk og en mundtlig del.

Den praktiske prøve: Der vises et praktisk arbejde som har sammenhæng med det skriftlige studieprodukt, og som demonstrerer brug af én eller flere af fagets virksomhedsformer. Til den praktiske del udarbejdes en arbejdsplan, opskrifter og kostberegning der afleveres ved prøvens begyndelse.

Den mundtlige prøve: Foregår som en samtale, der tager udgangspunkt i det skriftlige studieprodukt og det praktiske arbejde. Andre perspektiver på emnet kan inddrages. Der kan eksamineres bredt i fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder.

Varighed ved praktisk og mundtlig prøve (inkl. votering)

Prøvens varighed er 45 minutter.

Tiden fordeles ligeligt mellem det praktiske og det mundtlige.

I forbindelse med den praktiske prøve indgår tid til forberedelse.

Grundlag for bedømmelse

I bedømmelsen lægges der vægt på den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.

Der skal være sammenhæng mellem det skriftlige studieprodukt og det praktiske arbejde og de trufne valg skal begrundes. Det praktiske arbejde skal i såvel proces som produkt afspejle håndværksmæssige færdigheder, faglig og fagdidaktisk indsigt og overblik. Planlægningen skal forudse arbejdsforløbet med hensyn til indhold og disponering af tid. Den studerende viser faglig og fagdidaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde.

Ved den mundtlige del lægges vægt på fagligt og fagdidaktisk overblik og indsigt samt undervisningsforløbets relevans i forhold til folkeskolefagets formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Betingelser for indstilling til prøve

For at kunne indstille sig til prøve skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af de beskrevne opgaver samt deltagelse i de obligatoriske elementer beskrevet i semesterplanerne. Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren.

Karaktergivning

Der gives én karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige prøve

Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2011

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V