Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Historie (forsøg)

Studieordning: 2011

Fag: Historie

2.1. Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

2.2. Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og karakterisere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
  2. at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,
  3. at udarbejde planer for undervisning og læring, der passer til elevernes niveau, og hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
  4. at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske bevidsthed og historiekultur,
  5. at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger,
  6. at anvende videnskabelige teorier og metoder,
  7. at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse samt kendskab til forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
  8. at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger,
  9. at reflektere over it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen,
  10. at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.

2.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.
  2. Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.
  3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.
  4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.
  5. Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.
  6. Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.
  7. Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget
  8. Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan
  9. Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.
  10. Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.
  11. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.
  12. Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.
  13. Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.
  14. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.
  15. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.
  16. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden.
  17. Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser.
  18. Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.
  19. Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.
  20. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.
  21. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.
  22. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.
  23. Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse.

Eksamen

De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog udgår den interne delprøve. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.

 

Historie på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Faget består af 7 forløb:

  1. Introduktion: Lange linjer og sammenhængsforståelse, fagets metode og didaktik
  2. Alternative læringsrum - udeundervisning og lokalhistorie, f.eks. byens, museets og/eller arkivets læringspotentiale
  3. Et dansk emne
  4. Et europæisk emne
  5. Et emne udenfor Europa
  6. Et frit emne
  7. Historiedidaktik i teori og praksis

 

Forløbenes rækkefølge (med undtagelse af intro-forløbet) afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. De syv forløb skal respektivt dække følgende ckf-punkter:

 

Introduktion: Lange linjer og sammenhængsforståelse, fagets metode og didaktik

a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder, samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.

g) Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget,

j) Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.

n) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.

 

Alternative læringsrum – udeundervisning og lokalhistorie, f.eks. byens, museets og/eller arkivets læringspotentiale:

f) Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.

l) Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.

 

Et dansk emne, Et europæisk emne, Et emne uden for Europa, Et frit, men af underviseren godkendt emne:

m) Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.

p) Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden.

q) Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser.

r) Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.

s) Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.

t) Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.

u) Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.

v) Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.

 

Historiedidaktik i teori og praksis:

c) Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.

d) Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.

e) Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.

h)Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan,

i) Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.

k) Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.

o) Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiske bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.

w) Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse.

 

Gennemgående i forløbene kører fagets didaktik og metode, i form af ckf’erne:

a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.

b) Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.

n) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber.

 

Studieprodukter

Til hvert forløb - undtagen introforløbet - hører et studieprodukt. I begyndelsen af året fastlægges rammerne for de seks forløbs studieprodukter. Produktet i forløbet ”Historiedidaktik i teori og praksis” kan kobles til andre opgaver i forbindelse med praktikken.

 

To af produkterne skal være skriftlige, og fylde 7-10 sider. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på max. 4. Dog skal min. et af de skriftlige produkter udarbejdes individuelt.

 

Til hvert af de 6 forløb, hvor der afleveres studieprodukt, formuleres to problemstillinger. Den ene er fælles for hele holdet, og formuleres af underviser og hold sammen (breddeperspektivet). Den anden formuleres af de studerende i tilknytning til deres studieprodukt (dybdeperspektivet). Problemstillingerne skal kunne relateres til forløbets ckf’er og være godkendt af underviseren.

Prøve

 

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale på baggrund af en disposition medbragt af den studerende. 1 dag før eksamen trækker den studerende lod mellem de 6 forløb, med de dertil knyttede studieprodukter. Ud fra forløbet og de to tilknyttede problemstillinger (én fælles og én i den enkelte studerendes studieprodukt) forbereder den studerende eksamen og udarbejder en disposition for denne.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

De seks studieprodukter - med tilknyttede problemstillinger - skal godkendes for at den studerende kan indstilles til eksamen.

Karaktergivning

Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen.
Ekstern censur.

 

Oversigt over studieordning 2011

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V