Mål
Den studerende udvikler kompetence til:
- At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.
- At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse.
Centrale kundskaber og færdigheder
Indholdet er:
- Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion.
- Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.
- Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde.
- Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt.
- Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede verden.
- Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet.
- Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder.
- Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering.
- Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår.
- Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle.
- Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet.
- Kundskaber om levevilkår og livsformer.
Indholdsbeskrivelse
Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA.
Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:
- En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 1. til 9. klasse.
- En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens mulige uddannelsesvalg.
- Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever
- Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan.
- En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene.
Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 4 undervisningsgange. Kurset er placeret på 2. årgang.
Bedømmelse
Årsværk/ECTS
|
0,05 ÅV/ 3 ECTS
|
Type
|
Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsfor-løb i folkeskolen.
|
Form
|
Skriftlig.
|
Varighed
|
18 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange.
Placering på 2. årgang.
|
Grundlag
|
Studieordning.
|
Betingelser for godkendelse
|
Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlige opgave.
|
Bedømmelse
|
Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved undervisere.
|