Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Materiel design

Studieordning: 2010

Fag: Materiel design

Fagets identitet

Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur.

Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at

  1. varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design,
  2. udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter,
  3. kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer,
  4. strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder,
  5. skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,
  6. formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning og læring,
  7. evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evalueringsformer,
  8. overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående emner og problemstillinger og
  9. være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser.
  2. Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning.
  3. Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse.
  4. Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser.
  5. Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter.
  6. Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt materiel design.
  7. Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer.
  8. Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design.
  9. Vurdering af materialer, værktøj og redskaber.
  10. Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer.
  11. Fagenes betydning i samfundet.
  12. Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed.
  13. Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer.
  14. Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen.
  15. Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget.
  16. Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling.
  17. Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster.
  18. Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen.
  19. Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design.
  20. Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv.
  21. Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle materielle kulturer.
  22. Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.
  23. Maskinsikkerhed i skolens faglokaler.
  24. Udvikling af materiel design som skolefag.

Materiel design på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I undervisningen lægges der vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer til at arbejde innovativt og kreativt med faget, således at den studerende som færdiguddannet kan virke som en engageret og fagligt inspirerende lærer. Eksperimenterende og undersøgende praktisk-æstetiske arbejde er en grundlæggende arbejdsform i faget, og designprocesser danner sammen med genstandsanalyser, samfundsmæssige og historiske perspektiver veje til forståelse af kulturer og livsformer. Den faglige praksis og erfaringer herfra inddrages i fagdidaktiske refleksioner, som sammen med praktikerfaringer og fagdidaktisk teori vil give den studerende en professionfaglig forståelse for fagets indhold og arbejdsformer samt rolle i skolen. Forsknings- og udviklingsarbejde fra lignende fagområder inddrages i faglige og didaktiske perspektiver. Der vil i studietiden indgå 2 obligatoriske studieture, den ene omhandlende udeskole, land-art og landskabsarkitektur, den anden er en studietur til en storby, hvor der arbejdes undersøgende med andre kulturudtryk.

Linjefaget omfatter 4 semestre, som organiseres omkring følgende indhold:

Designprocesser og grundlæggende formgivningskompetencer

Den studerende tilegner sig grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i forskellige materialer og arbejder med designprocesser og dokumentation heraf. Der arbejdes med enkle formgivningsteknikker i fremstilling af brugsting og objekter, der relateres til æstetisk funktion og rum som fx animationsteater og scenografi. Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med problemløsning i relation til skolens rum, offentlige rum og naturens rum.

På fagets første og andet semester indgår et obligatorisk maskinsikkerhedskursus, hvortil der er mødepligt. Den konkrete opfyldelse af dette aftales ved studieårets start.

Semesterets studieprodukt er individuel portefolio over semesterets arbejder. Den studerende skal desuden udarbejde undervisningsmateriale til brug for praktikforløb. Undervisningsmaterialet udarbejdes individuelt eller i gruppe, 5-8 sider.

Eksperimenterende designprocesser

Der skal arbejdes med forskellige former for idéskabelse, herunder skitsering, fotografering, inspiration til fantasi, samt analyse og fortolkning. I designprocesserne undersøges problemstillinger og der skal eksperimenteres med form, funktion og betydning. I formgivning af brugsting inddrages funktionsanalyser og teorier om formsprog og formalæstetiske virkemidler. Der arbejdes med funktionelle brugsting med teoretisk indfaldsvinkler som identitet, krop og samfund. Formidling af design og designprocesser indgår i modulet.

Semesterets studieprodukt er en selvstændig udarbejdet designproces fra idé til produkt og udarbejdelse af udstilling. Dertil udarbejdes en kort, individuel, skriftlig opgave (maks. 5 sider), hvor der redegøres for temaet og teoretiske æstetiske perspektiver.

Design og kulturanalyser

Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med genstandsanalyser med baggrund i viden om form, funktion, materialer, teknikker og samtidens muligheder. Gennem designprocesser undersøges og tilegnes kundskaber om materiel genstandskultur, som sammen med øvrige kildestudier danner baggrund for viden om materiel kultur som ramme og betydning for mennesker levede liv. Der inddrages refleksioner over design og håndværk i pædagogisk og samfundsmæssig betydning. Genstandsfeltet er design fra kunst til hverdagsliv. I et af semesterets opgaveforløb arbejdes tværfagligt med øvrige linjefag som basis for analyse af funktion og æstetik.

Semesterets studieprodukt er en skriftlig genstands- og kulturanalyse af et konkret produkt. Ele-menter fra analysen fortolkes og omsættes i egen designproces. Opgaven laves i grupper på 2-4 studerende. Analysedelen må fylde 5-8 sider (uanset gruppestørrelse).

Design og innovation

Designprocesser og produktfremstilling tager afsæt i viden om innovation, brugerundersøgelser og branding. Der skal arbejdes praktisk-æstetisk med fremstilling af design og brugsting til eksterne målgruppe. I designprocesserne arbejdes praktisk og teoretisk med innovation og kreativitet i relation til æstetik og funktion, og branding og entreprenørskab medtænkes i designprocesserne. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet.

Studie- og arbejdsformer

Alle temaer bearbejdes praktisk-æstetisk og teoretisk. Konkret æstetisk håndværksmæssigt arbejde er en grundlæggende arbejds- og læringsform, hvortil relateres teoretiske studier og genstandsstudier. Materiel og elektronisk portofolio danner grundlag for egne læringsrefleksioner, samt didaktiske og professionsrettede refleksioner.

I begyndelsen af 4. semester udarbejder underviseren i samråd med holdet fire fagdidaktiske problemstillinger, som de studerende herefter arbejder selvstændigt med. Det er mellem disse, der trækkes lod til eksamen.

Fagdidaktik indgår i alle temaer og praktikkens temaer inddrages i de relevante semestre.

Dokumentation og deltagelsespligt

Generelt forventes aktiv deltagelse i læringsaktiviteter, fremlæggelser, debatter og ekskursioner.  Den studerende skal

  • udarbejde og fremlægge studieprodukter på forløbets 3 første semestre, temaet herfor vil relatere sig til semesterets indhold. I opgaverne indgår praktisk-æstetisk formgivningsprocesser og produkter, genstandsanalyser og kildestudier. Fremstillingsformerne kan være portefolio, mundtlig fremlæggelse, udstilling, opvisning eller skriftlig redegørelse. På det afsluttende semester skal der senest 15. april fremlægges oplæg til selvstændigt eksamensprojekt med skitser, inspirationsmateriale og problemstilling.
  • udarbejde og præsentere stil- og kulturhistoriske oplæg for holdet.
  • præsentere en fagdidaktisk artikel og udarbejde diskussionsoplæg for holdet.
  • opfylde mødepligten til det obligatoriske sikkerhedskursus som aftalt ved studieårets start
  • deltage i de to obligatoriske studieophold.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Lodtrækning mellem 4 fagdidaktiske problemstillinger. Den studerende får meddelt resultatet af lodtrækningen 3 dage før prøven.
Den mundtlige prøve består af to dele:

  1. En samtale om udstilling af eget designprojekt på baggrund af kort skriftligt oplæg. Udstillingen skal dokumentere en undersøgende og eksperimenterende designproces, der relaterer sig til kultur og genstandsanalyser.
  2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne element.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Godkendt deltagelse i maskinsikkerhedskursus.
  2. Et godkendt studieprodukt inden for de tre første temaer.
  3. Et antal oplæg på holdet efter nærmere aftale med underviser.
  4. Fire godkendte, fagdidaktiske problemstillinger
  5. Der udarbejdes et kort skriftligt oplæg på maks. 5 sider, hvor et genstandsområde undersøges som udtryk for et samfundsmæssigt /kulturelt fænomen som præsentation af udstillingen. Afleveres til tidsfrist fastsat af seminariet (primo maj).

Dagen før prøven opstiller den studerende en udstilling af en gennemarbejdet designproces.

Karaktergivning

Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for prøvens to dele.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2010

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V