Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Historie

Studieordning: 2010

Fag: Historie

Fagets identitet

Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.

Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til

  1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og vurdere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
  2. at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger,
  3. at formulere sig om planer for undervisning og læring, hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
  4. at foretage en stofudvælgelse, der passer til elevernes niveau og lade kanonpunkterne indgå i et meningsfyldt samspil med det øvrige stof,
  5. ud fra skolefagets indhold og sigte og elevernes niveau og historiekultur at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling,
  6. at tilrettelægge undervisning og læringssituationer, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger,
  7. at være i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering,
  8. at anvende videnskabsfagets teorier og metoder,
  9. at erhverve sig faglig viden, historisk overblik, kronologisk forståelse samt indsigt i forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
  10. at forstå og reflektere over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger, herunder it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge,
  11. at formulere fagligt begrundede problemstillinger og
  12. at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i og at reflektere over professionsrelevante sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Viden om og indsigt i forskellige historiedidaktiske teorier samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet.
  2. Indsigt i teorier om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende.
  3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte med brug af relevant teori.
  4. Strategier for klasseledelse.
  5. Tilrettelæggelse og evaluering, valg af indhold, undervisningsmidler og fremgangsmåder i arbejdet med emner/temaer og med problemstillinger.
  6. Brug af it og medier i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.
  7. Undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre.
  8. Bestemmelser for skolefaget historie og deres udmøntning i praksis og skolefagets historie i samspil med samtidens forventninger til fagets kundskabs- og dannelsesmæssige opgaver.
  9. Forskellige syn på skolefagets indhold, stoforganisering og form.
  10. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling.
  11. Sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.
  12. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.
  13. Samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.
  14. Historiefaglig viden om emner/temaer eksemplarisk fordelt i tid og rum.
  15. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale teorier, metoder og begreber fra videnskabsfaget.
  16. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiebevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.
  17. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger.
  18. Indsigt i brug af kilde- og materialekritik samt forudsætninger for at opstille synteser.
  19. Viden om linjefagets udvikling og videnskabsteoretiske placering, herunder forskellige opfattelser af historie.
  20. Kendskab til fagets samspil med andre fag og videnskaber.
  21. Faglige forudsætninger for reflekteret at vælge eksemplariske emner/temaer.
  22. Indsigt i lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer fra alle tidsepoker.
  23. Indsigt i forskellige tidsregninger og principper for periodisering.
  24. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering.
  25. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation.
  26. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og skiftende fællesskabers rolle i historien.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Analyse og vurdering af faglige problemstillinger og handlemuligheder.
  2. Beskrivelse af faglige mål og faglig progression.
  3. Anvendelse af eksempler fra videnskabsfagets teorier og metoder.
  4. Dokumentation af faglig viden, historisk overblik og kronologisk forståelse.

Historie på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Linjefagsforløbet består på førstedelen af fire moduler:

  1. Introduktion til historisk viden, sammenhængsforståelse og kronologi.
  2. Introduktion til historisk kildekritik.
  3. Lokalhistorie med særlig fokus på brug af byen som læringsrum i en historieundervisning.
  4. Danmarkshistorie i grundtræk – lange linjer.

Modul 3 afsluttes med et kursus i brug af arkivmateriale i undervisningen. Dette kursus, som er obligatorisk, afvikles i samarbejde med Frederiksberg Stadsarkiv. Kurset vil give en indføring i det danske arkivvæsen – herunder i særlig grad lokalhistoriske arkiver og stadsarkiver. Opdelt i grupper på maks. fire vil de studerende herefter komme til at arbejde med arkivmateriale dækkende 5-6 emneområder. Dette arbejde skal munde ud i formulering af relevante arbejdsopgaver, som arkivmaterialet kan danne grundlag for ved et besøg med en skoleklasse. Disse arbejdsopgaver præsenteres i en skriftlig opgave (ca. fem sider) og afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse (40 min. + 10 min. til kommentarer/spørgsmål).

Efter gennemførelsen af kurset udstedes der bevis for tilfredsstillende deltagelse.

I slutningen af 1. semester forestår den studerende en mundtlig fremlæggelse af et af læreren godkendt selvvalgt emne (individuelt 30 min./gruppe 40 min.) med afsæt i brug af byen som læringsrum i en historieundervisning. Der udarbejdes hertil en opgave på 5-10 sider. Fremlæggelsen kan foregå i klasserummet, eller i videst muligt omfang i byrummet.

I slutningen af 2. semester forestår den studerende en mundtlig fremlæggelse af et af læreren godkendt selvvalgt emne inden for Danmarkshistorie (modul 4). Der udarbejdes hertil en opgave på 5-10 sider.

For begge opgaver og fremlæggelser er det muligt at arbejde i gruppe á maks. tre studerende, og opgavernes omfang gælder uanset gruppestørrelse.

linjefagets anden del arbejdes der med udgangspunkt i en række overordnede fælles temaer fordelt i tid og rum. Der arbejdes med minimum fire overordnede temaer på andendelen. Disse tematiske studieforløb fordeler sig overordnet således:

  1. Ét tema skal beskæftige sig med Danmarkshistorie i et både stats- og nationshistorisk perspektiv.
  2. Ét tema skal beskæftige sig med centrale kapitler i Europas historie set på baggrund af den rådende verdensorden.
  3. Ét tema skal være ikke-europæisk, eller inddrage ikke-europæiske forhold.
  4. Ét tema skal i særlig grad beskæftige sig med historiedidaktik (placeres i forbindelse med linjefagspraktikken).

I henhold til CKF’erne kan der tillige tilbydes kortere kursusforløb, historiske ekskursioner i regionen, m.v. En eventuel studierejse planlægges og gennemføres altid som led i arbejdet med et historisk tema.

Deltagelsespligt

Førstedelen: Der indgår tre obligatoriske mundtlige fremlæggelser på studiets førstedel inden for modulerne 3 og 4. Her knytter to af fremlæggelserne sig til modul 3. Den tredje fremlæggelse til et selvvalgt emne inden for Danmarkshistorie (modul 4). De skal tilsammen styrke den enkelte studerendes sprogfærdighed, samt evne til at gennemføre en struktureret, sammenhængende og dermed forståelig mundtlig fremlæggelse.

Den studerendes evne til skriftlig fremstilling på et akademisk niveau styrkes gennem udarbejdelsen af i alt tre opgaver på førstedelen (5-10 sider). Typisk som afslutning på det enkelte semesterforløb. Heraf knytter den ene sig til modul 3.

Andendelen: Til to af de fire temaforløb på studiets andendel udarbejder den studerende en skriftlig opgave (10-15 sider). I de to øvrige udarbejder den studerende en skriftlig dokumentation/redegørelse (min. 2 – maks. 3 sider). For alle fire i emner og problemstillinger godkendt af underviseren. Af hensyn til praktikken på 4. år skal alle opgaver indeholde refleksioner over undervisningsforløb, som dækker folkeskolefagets indholdsområder. Det er muligt at udarbejde de to skriftlige opgaver i grupper á maks. tre studerende, og opgavernes omfang er: én studerende 10 sider, to studerende 13 sider, tre studerende 15 sider.

Til de to skriftlige opgaver knytter der sig en obligatorisk, samt tilfredsstillende gennemført mundtlig fremlæggelse (individuelt 30 min./gruppe 40 min.).

De fire opgaver på andet studieår udgør tilsammen den studerendes eksamensgrundlag ved den eksterne prøve efter fjerde studieår. Der foretages forhåndslodtrækning.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i historie.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Skriftlig, individuel hjemmeopgave.

Form

Maks. 10 sider.
Fælles for alle historiehold på årgangen.

Varighed

Fem dage.
Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Et tilfredsstillende gennemført kursusforløb i brug af et lokalhistorisk arkiv i undervisningen (deltagelsesbevis) på grundlag af en skriftlig opgave (ca. 5 sider) samt en mundtlig fremlæggelse.
  2. To godkendte, skriftlige indstillingsopgaver (5-10 sider) samt en mundtlig fremlæggelse.

Karaktergivning

Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Mundtlig, individuel prøve.

Form

Samtale på baggrund af skriftlig opgave (maks. 5 sider) på baggrund af lodtrækning mellem de 4 godkendte studieprodukter.
Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelelse om lodtrækningen (primo maj).
I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner.

Varighed (inkl. votering)

45 minutter.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

  1. Bestået delprøve/linjefagets første del.
  2. To skriftlige opgaver på 10-15 sider om et emne godkendt af underviseren. Afleveres i den endelige version på et tidspunkt fastsat af underviseren.
  3. To skriftlige redegørelser (2-3 sider) om emner godkendt af underviseren.
  4. To tilfredsstillende gennemførte mundtlige fremlæggelser med udgangspunkt i de skriftlige opgaver.

Karaktergivning

Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2010

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V