Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin

Studieordning: 2010

Fag: Matematik

Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin.

Mål

Målet er, at den studerende opnår

  1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik,
  2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
  3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it,
  4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik,
  5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne,
  6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer,
  7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen,
  8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
  9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på mellem- og sluttrin.

I arbejdet indgår:

  1. Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin.
  2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin.
  4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
  5. Indlæringsvanskeligheder i matematik.
  6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
  7. Matematikundervisning for tosprogede.
  8. Folkeskolens afgangsprøver i matematik.

2. Fagområder begrundet i skolens fagområder

Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:

  1. Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder.
  2. Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering.
  3. Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst.
  4. Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri.
  5. Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelinger.
  6. Statistik, herunder testteori.

Arbejdet med fagområderne omfatter:

  1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse.
  2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
  3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
  4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
  5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin på Læreruddannelserne Metropol – Indholdsbeskrivelse og prøveform

De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet.

Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer.

Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering.

Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages.

Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på mellem- og sluttrinnet som en vigtig samarbejdspartner.

Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på mellem- og sluttrin.

Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen.

De studerende skal udvikle kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget.

Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Deltagelsespligten udmønter sig yderligere ved at den studerende er forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen.

Pædagogisk integreret element

Det pædagogiske element er en fortsættelse af det pædagogiske element på fællesforløbet og indgår i nært samspil med praktikken og matematikfagets forskellige dele.

Også på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på matematik. 2. år er det overordnede tema læreprocesser, som bl.a. omfatter læring i forhold til aldersgruppen og den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering. Planlægningen af det pædagogiske element på 2. år tager udgangspunkt i, at linjefaget retter sig mod mellemtrin/sluttrin.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, mellem-/sluttrin.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS

0,6 ÅV/36 ECTS

Type

Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave.
Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve.

Form

Skriftlig
Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet.
Mundtlig
Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid.

Varighed
– ved mundtlig prøve inklusiv votering

Skriftlig
6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før.
Mundtlig
45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven.

Grundlag for bedømmelse

Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

Betingelser for indstilling til prøve

Bestået prøve efter fællesforløbet.
To godkendte obligatoriske opgaver.
Én mundtlig fremlæggelse.
Opgaverne stilles, og afleveringsfrist fastsættes, af underviseren.

Karaktergivning

Der gives 2 karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2010

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V