Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Billedkunst

Studieordning: 2009

Fag: Billedkunst

Fagets identitet

I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence i

  1. at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst,
  2. at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier,
  3. at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervisnings- og arbejdsmetoder,
  4. at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger,
  5. at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer,
  6. at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og
  7. at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde.

Indholdet er:

  1. Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger.
  2. Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og evaluering af undervisning i faget.
  3. Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer.
  4. Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling.
  5. Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale bestemmelser om faget i skolen.

1. Fagområder i linjefaget

Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier.

Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier:

  1. Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder.
  2. Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur.
  3. Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation.
  4. Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener.

2. Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold:

  1. Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst.
  2. Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget.
  3. Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige koder.
  4. Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbalsprog.
  5. Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn.

Billedkunst på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

I faget arbejdes med:

  • Praktisk billedfremstilling
  • Teoretiske studier
  • Didaktiske refleksioner
  • Udadvendte aktiviteter
  • Internationale perspektiver på kunst og fagdidaktik

Arbejdsformer

  • Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og veksler mellem læreroplæg, studenteroplæg og tekstoplæg til undervisningen, der består af praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier.
  • Undervisningen foregår på hold og i fællesfora. Der tilrettelægges studieture, udstillinger og workshops på tværs af holdene.
  • Der veksles mellem produktion og reception af billeder, ekskursioner, studieture o.l.
  • Der arbejdes mundtligt og skriftligt med forskellige former for vidensdeling og dokumentationsformer.
  • Der arbejdes med innovativ kompetenceudvikling.

Deltagelsespligt

  • Underviser fastsætter mødepligt til nærmere fastlagt indhold, angivet i semesterplanen.
  • De studerende deltager igennem studieforløbet i arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx udstillinger, linjefagsorientering, „åbent-hus“.
  • Der laves en oversigt for det enkelte semesters aktiviteter, og udmøntning af deltagelsespligten aftales ved hver semesterstart på det enkelte hold.
  • Den studerende skal i løbet af studiet udarbejde:
    • Aktuel udstillingsrelateret formidlingsopgave – må gerne udarbejdes i grupper á maks. 3 studerende. Den udstillingsrelaterede formidlingsopgave skal foregå i relation til en aktuel kunstudstilling ud fra et skriftligt oplæg på 1-3 sider.
    • Visuel kultur undersøgelse af et børne- og ungdomskulturelt fænomen – individuelt.
    • Kunsthistorisk oplæg – individuelt.
    • Skriftlig fagdidaktisk opgave på 2-3 sider (se nedenfor) – må gerne udarbejdes i grupper á maks. 4 studerende (opgaveomfang uanset gruppestørrelse).
  • De studerende har medansvar for lokalernes tilstand.

Praksisinddragelse

  • I forbindelse med praktik udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation, der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken. (jfr. punktet IT)
  • I forbindelse med praktik kan empiri indsamles til evt. BA-projektet.
  • Det tilstræbes, at den studerende i mindst ét praktikforløb udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning.

Evaluering

Der arbejdes løbende med evaluering af såvel praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier. Der anvendes og diskuteres forskellige evalueringsmetoder.

Informations- og kommunikationsteknologi

  • I flere (mindst ét) forløb arbejdes der med særligt fokus på it-baserede undervisningsmidler og -former, herunder digital behandling og anvendelse af billeder.
  • I forbindelse med praktik arbejdes der med et informations- og kommunikationsteknologi-baseret forløb af fagdidaktisk karakter, hvor de studerende giver hinanden respons på fagdidaktiske overvejelser.
  • Ved fremlæggelse af studieprodukter anvender den studerende ved flere tilfælde et digitalt præsentationsmedie.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig fremstilling på baggrund af skriftlig, individuel opgave.
Udstilling af eget praktisk billedarbejde. Udstillingen viser eksempler fra den studerende praktisk-eksperimenterende arbejde med fagets fagområder gennem hele studieforløbet.
Form Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af en underviserstillet, lodtrukken problemstilling. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Prøven består af to dele:
  1. En faglig fremlæggelse af og samtale om udstillingen.
  2. En samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave og dertil knyttet billedmateriale. På baggrund heraf en faglig samtale.
Varighed (inkl. votering) 45 minutter pr. studerende.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve
  • Tilfredsstillende deltagelse, herunder deltagelse i arrangementer og medansvar for bl.a. undervisningslokalers stand.
  • Mindst fire mundtlige oplæg.
  • Mindst én skriftlig opgave med fagdidaktisk indhold.
  • Andre på holdet aftalte opgaver og aktiviteter.
Karaktergivning Der gives én samlet bedømmelse af udstilling og præsentation. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen.
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2009

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V