Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Idræt

Studieordning: 2009

Fag: Idræt

Fagets identitet

Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori.

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder.

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.

Mål

Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv.

Den studerende skal tilegne sig kompetence i

  1. alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,
  2. at anvende egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,
  3. at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,
  4. at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling og herudfra udvikle læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer,
  5. at analysere, vurdere og anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og
  6. at inddrage it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.
  2. Kendskab til den sundhedsmæssige betydning af alle former for fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet.
  3. Betydningen af de læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive.
  4. Refleksion og perspektivering ud fra oplevelser med egen krop.
  5. Integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter.
  6. Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori til brug for analyse af undervisning og læring.
  7. Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning.
  8. Anvendelse af varierede evalueringsmetoder og værktøjer til afdækning af færdigheder og kundskaber.
  9. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder særlige læringsaspekter ved anvendelse af it.
  10. Vurdering af de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser, herunder aktiviteter i vand.
  11. Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv.
  12. Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
  13. Idrætsfaget som videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget, herunder generelle videnskabelige metoder.

2. Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:

  1. Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter.
  2. Indsigt i betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.
  3. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
  4. Viden om sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår og livsstil, indsigt i fysiologiske og motoriske analysemetoder samt kendskab til handlemuligheder.
  5. Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier, herunder idrætsfagets identitet, bevægelseskulturer og dannelsesaspekter samt forhold vedrørende organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau.
  6. Færdighed i at skabe sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.

Fagets tilrettelæggelse

Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:

  1. Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og idrætsfærdigheder i et didaktisk perspektiv.

Idræt på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

På Frederiksberg Seminarium er linjefaget delt i to dele, som hver løber over et studieår. I faget arbejdes der både med en teoretisk og en praktisk tilgang og det tilstræbes at de to sider supplerer hinanden. Der arbejdes med idrætsteori ud fra en naturvidenskabelig, humanistisk og samfundsvi-denskabelig synsvinkel i et professionsorienteret perspektiv. På begge studieår vil indholdsområderne blive bearbejdet og belyst i forskellige perspektiver eksempelvis det præstationsorienterede, sundhedsmæssige, sociale og legende.

Første del:

På første del arbejdes der med, at den studerende udvikler og tilegner sig:

  • Grundlæggende og alsidige kropslige færdigheder i en række aktivitetsområder, som repræsenteres gennem kropsbasis, boldbasis, dans og udtryk, legeaktiviteter, atletik, natur og udeliv samt aktiviteter i vand.
  • Kendskab til og forståelse for anatomi, bevægelsesanalyse og grundlæggende fysiologi, herunder børns fysiske og motoriske udvikling.
  • Kendskab til og færdigheder i at anvende grundlæggende idrætsdidaktiske modeller til analyse af idrætsfaget i eksempelvis et historisk, kulturelt eller sundhedsmæssigt perspektiv.
  • Kendskab til og færdigheder i at observere, analysere og vurdere praksis
  • Grundlæggende didaktisk kompetence til udvikling og planlægning af idrætsundervisning og konkrete forløb (forløbsplaner, differentierede undervisningsplaner etc.). Disse vil tage udgangspunkt i undervisningens målsætning og progression m.h.p. at kvalificere praktikforløbene.

Anden del:

På anden del arbejdes der med at den studerende udvikler og tilegner sig:

  • Yderligere alsidige og mere komplekse idrætslige færdigheder i eksempelvis redskabsaktiviteter, boldspil, dans, og forskelligartede bevægelseskulturer
  • Udvidet kendskab til og forståelse for kroppens funktioner i arbejde og hvile samt en funktionel forståelse for biomekaniske principper. Herunder forståelse for, hvorledes kroppen ændrer sig som følge af fysisk aktivitet både i et sundhedsmæssigt og et træningsmæssigt perspektiv.
  • Viden om og færdigheder i at anvende faglige begreber og modeller til diskussioner om eksempelvis idræt, sundhed og sundhedsfremme, identitet, kropssyn og kropsopfattelser i et mere sociologisk, historisk, psykologisk og evt. filosofisk perspektiv
  • Udvidet didaktisk kompetence til at målsætte og planlægge undervisningsforløb, (årsplaner), til at analysere og evaluere forløb samt at diskutere kompleksiteten i idrætsundervisning. Problemorienteret tilgang eksempelvis gennem temaer som, undervisningsdifferentiering, køn, skole/hjem samarbejde, tværfagligt samarbejde, progression, motivation osv. I tilknytning til praktikforløbet lægges der vægt på, at den studerende kan indgå i teamsamarbejde og argumentere fagligt for undervisningen, samt evaluere både den faglige udvikling og udviklingen af den enkelte elev.

I løbet af begge studieår skal de studerende arbejde med informations- og kommunikationsteknologi og medier som kan støtte deres udvikling og fremtidige virke, eksempelvis pulsregistrering, energimålinger, videoanalyse og digitale forberedelsesværkstøjer. Ligeledes inddrages dansk idrætsforskning i kvalificeringen af de studerendes idrætsfaglige kompetencer.

De studerende gøres medansvarlige i målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Herunder planlægning og gennemførelse af en friluftstur af flere dages varighed.

Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.

I den studerendes møde med idræt, fremtræder faget primært som et kropsligt fag. Den studerendes udvikling af skriftlige og mundtlige kvalifikationer sker i relation til anvendelse af idrætsfaglig viden og formidling af kropslige erfaringer.

Deltagelsespligt og studieprodukter

For at udvikle den studerendes mundtlige og skriftlige idrætsfaglige fremstillingsevne indgår der en række obligatoriske studieprodukter i tilknytningen til undervisningen.

Studieprodukter på første del:

Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4 studerende.

  1. Opvarmningsprogram
  2. Boldbasisspil
  3. Didaktisk opgave med udgangspunkt i undervisning af skoleklasser. Herunder planlægning, differentiering og evaluering af undervisning
  4. En opgave med udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori og sundhed (maks. 10 sider inkl. bilag)
  5. En individuel tretimers skriftlig prøve, hvor bl.a. didaktisk og humanbiologisk viden testes

IKT skal indgå i mindst én af opgaverne. Studieprodukterne varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver.

Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt to obligatoriske kurser:

  • „Orienteringsaktiviteter“, et obligatorisk kursus på ca. 16 lektioner. Kurset kan evt. sup-pleres med friluftsliv. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde.
  • „Aktiviteter i vand“. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde.

Studieprodukter på anden del:

Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4, dog skal ét af studieprodukterne udarbejdes individuelt. Studieprodukterne skal tilsammen dække fagets humanbiologiske, didaktiske og praktiske områder. Den præcise udformning af studieopgaverne aftales med de studerende efter oplæg fra lærerne.

  1. Et studieprodukt skal være it-baseret
  2. Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske teorier
  3. Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori
  4. Et oplæg med didaktiske og professionsrettede problemstillinger efter nærmere aftale med underviseren

Studieprodukterne varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver.

Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt ét obligatorisk kursus:

  • „Friluftsliv“, et kursus der består af en friluftstur af flere dages varighed. Kurset godkendes ved min 80 % fremmøde.

Afløsning

Der kan i faget afløses op til 15% af fagets indhold. Ofte er det indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningsområde på 30-35 lektioner. Afløsningen består i en mindre skriftlig opgave (maks. 5-7 sider uanset gruppestørrelse), en udførelse af fem atletikdiscipliner (f.eks. to spring, to kast og et løb) samt et mundtligt forsvar af opgaven. Underviserne vurderer, hvorvidt afløsningen er bestået/ikke-bestået.

Delprøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type A) Praktisk, individuel prøve
B) Skriftlig individuel hjemmeopgave
Form Praktisk
Individuelt, eller i grupper på op til 4, vises et forberedt program.
Skriftlig
Maks. 5 sider (ekskl. bilag).
Fælles for alle idrætshold på årgangen.
I opgaven indgår bl.a. begrundelser for valgt praksis.
Varighed Praktisk
30 minutter pr. studerende/gruppe. Ved grupper anbefales, at tiden fordeles på flg. måde:
– 1 studerende, 20 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination.
– 2 studerende, 30 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination.
– 3 studerende, 40 min. undervisningsprogram og 10 min opfølgning / eksamination.
– 4 studerende, 50 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination.
Skriftlig
3 dage.
Udleveres mandag kl. 9.00, afleveres onsdag kl. 12.00.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøven 4 godkendte studieprodukter.
Godkendt tretimers prøve.
Godkendt kursus i O-løb.
Godkendt kursus i „aktiviteter i vand“.
Karaktergivning Samlet bedømmelse af viste praksis og hjemmeopgave.
Bedømmes bestået/ikke bestået.
Intern censur ved underviseren.

Afsluttende prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Praktisk/mundtlig, individuel prøve.
Form Prøven består af to dele
1.
Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program.
2.
Mundtlig del. Samtale på baggrund af skriftlig opgave (maks. 5 sider), der udarbejdes med udgangspunkt i lodtrækning mellem fagets ckf'er, der af underviseren er grupperet i mindst fire udfaldsrum. Opgaven skal relateres og perspektiveres til det alsidige program.
Opgaven afleveres en uge efter den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Varighed (inkl. votering) 45 minutter pr. studerende, heraf minimum 20 min. til den mundtlige del.
Det anbefales at tiden fordeles på følgende måde:
– En studerende: 20 minutter til praksis og 25 min. til den mundtlige del.
– To studerende: 40 minutter til praksis og 25 minutter til den mundtlige del.
– Tre studerende: 50 minutter til praksis og 25 minutter til den mundtlige del.
– Fire studerende: 60 minutter til praksis og 25 minutter til den mundtlige del.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøven Bestået intern delprøve.
4 godkendte studieprodukter.
Godkendt kursus i friluftsliv.
Karaktergivning Samlet bedømmelse af viste praksis og mundtlige præstation. Skriftlig opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2009

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V