Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Studieordning: 2008

Mål

Den studerende udvikler kompetence til:

  1. At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.
  2. At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse.

Centrale kundskaber og færdigheder

Indholdet er:

  1. Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion.
  2. Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.
  3. Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde.
  4. Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt.
  5. Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede verden.
  6. Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet.
  7. Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder.
  8. Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering.
  9. Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår.
  10. Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle.
  11. Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet.
  12. Kundskaber om levevilkår og livsformer.

Indholdsbeskrivelse

Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA.

Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:

  • En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 1. til 9. klasse.
  • En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens mulige uddannelsesvalg.
  • Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever
  • Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan.
  • En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene.

Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 4 undervisningsgange. Kurset er placeret på 2. årgang.

Bedømmelse

Årsværk/ECTS 0,05 ÅV/ 3 ECTS
Type Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsfor-løb i folkeskolen.
Form Skriftlig.
Varighed 18 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange.
Placering på 2. årgang.
Grundlag Studieordning.
Betingelser for godkendelse Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlige opgave.
Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved undervisere.

Oversigt over studieordning 2008

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V