Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Studieordning: 2008

Kursets identitet

Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at

  1. tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier,
  2. arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge,
  3. tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge og
  4. være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

  1. Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange.
  2. Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder.
  3. Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer.
  4. Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence.
  5. Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen.
  6. Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet og familieliv.
  7. Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme.
  8. Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver.
  9. Familiekundskab, herunder samlivsformer.
  10. Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller.
  11. Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention.
  12. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt i skolen som arbejdsplads.
  13. Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum.

Indholdsbeskrivelse

Den nærmere tilrettelæggelse vil fremgå af en senere studieordning.

Oversigt over studieordning 2008

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V