Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Biologi

Studieordning: 2008

Fag: Biologi

Fagets identitet

Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi.

Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi.

Den studerende skal tilegne sig kompetence til

  1. at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger,
  2. at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde,
  3. at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation til naturfagene,
  4. at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin,
  5. at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen,
  6. at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstillinger,
  7. at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historisk-erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen,
  8. at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige forudsætninger,
  9. at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder it-baserede,
  10. at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af varierede evalueringsformer og
  11. at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

1. Fagdidaktik

Indholdet er:

  1. Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget.
  2. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter.
  3. Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget studieforløb.
  4. Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger.
  5. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede.
  6. Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling.
  7. Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget.
  8. Analyse af forskellige fagsyn.
  9. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og andre naturfag.
  10. Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag.
  11. Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger.
  12. Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver.

2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer

Indholdet er:

  1. De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling.
  2. Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.
  3. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd.
  4. Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning.

3. I arbejdet med ovenstående områder inddrages:

  1. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder.
  2. Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver.
  3. It som fagdidaktisk værktøj og medie.

Biologi på Frederiksberg Seminarium – Indholdsbeskrivelse og prøveform

Fagets indhold og organisering:

Fagets indhold er organiseret i 5 temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens biologiundervisning med udgangspunkt i faghæftet.

Internationale perspektiver i forhold til naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde.

Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb.

Den studerende udarbejder i forbindelse med temaerne 5 indstillingsopgaver á 10 normalsider + maks. 5 siders bilag. Opgavernes titel og disposition skal godkendes af den relevante vejleder. Afleveringsfrist fastsættes af holdets lærer, men som udgangspunkt senest 3 uger efter at forløbet, som lægger op til opgaven, er afsluttet.
1. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
2. opgave: Fagligt fokus på almen økologi og naturforvaltning samt didaktisk fokus på evaluering. Opgaven udarbejdes individuelt.
3. opgave: Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber og begrebsindlæring. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
4. opgave: Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes individuelt.
5. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.

Fagets samspil med praktik og andre fag

Den studerende skal gennem praktikken

  • tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen
  • tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber
  • gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum.

Linjefaget indgår sammen med praktik og de pædagogisk/psykologiske fag i udviklingen af den studerendes lærerfaglige kompetence. Udviklingen kan fx vise sig i en stadig større selvstændighed i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring.

Undervisnings- og arbejdsformer.

Undervisningen organiseres som en vekselvirkning mellem holdundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde med feltopgaver studerendes fremlæggelser, laboratorieøvelser og fagdidaktiske problemstillinger. Herudover foregår en væsentlig del af tilegnelsen af linjefagets indholdsområder som selvstændigt studiearbejde – individuelt og i studiegrupper.

De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/undersøgende aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data.

Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog.

Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering samt præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab.

For at tilgodese væsentlige områder af feltbiologien afholdes en feltbiologisk studietur af 5 dages varighed til en dansk lokalitet, som indeholder naturområder og biologiske seværdigheder, der ikke kan undersøges i forbindelse med den daglige undervisning.

Deltagelsespligt

Den studerende demonstrerer sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen. Den studerende dokumenterer sin deltagelse i studieturen og deltagelse i undervisningen samt gennem selvstændigt studiearbejde som fx feltundersøgelser, laboratoriearbejde og læsning. Den konkrete udmøntning aftales mellem holdet om underviseren.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i biologi.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,6 ÅV/36 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form Prøven omfatter:
En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet fra en lodtrukken opgave blandt de fem indstillingsopgaver hvis titel og disposition er godkendt af underviseren.
Der arbejdes både mundtligt og praktisk.
Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) Der gives 2 dages forberedelsestid efter lodtrækning.
45 min. til fremlæggelse og samtale om den lodtrukne opgave ved selve prøven.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
Betingelser for indstilling til prøve For at kunne indstille sig til prøve skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af:
  1. Deltagelse i mindst tre ledede ekskursioner i naturen.
  2. Deltagelse i mindst ét besøg på et sciencecenter udover studieturens besøg.
  3. Deltagelse i planlægning af, og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling.
  4. Deltagelse studieturen.
  5. Deltagelse i sikkerhedskursus.
Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren.
Karaktergivning Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af præstationen i det lodtrukne arbejdsprodukt. Opgaven der danner grundlag for lodtrækning indgår i bedømmelsen.
Der gives én karakter efter 7-trins-skala.
Ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2008

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V