Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab

Studieordning: 2008

Fag: Almen dannelse (KLM)

Fagets identitet

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen.

Mål

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i

  1. at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng,
  2. at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden,
  3. at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og
  4. at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden

1. Religion og kultur

Indholdet er:

  1. Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold.
  2. Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner.
  3. Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv.
  4. Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning.
  5. Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark.

2. Idéhistorie og etik

Indholdet er:

  1. Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder.
  2. Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke.
  3. Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer.
  4. Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv.
  5. Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab.

3. Demokrati og medborgerskab

Indholdet er:

  1. Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv.
  2. Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab.
  3. Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle.
  4. Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning.
  5. Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab.
  6. Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur.

4. It og den virtuelle verden

Indholdet er:

  1. It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på Frederiksberg Seminarium
– Indholdsbeskrivelse og prøveform

Der arbejdes med faget, så dets forskellige indholdsområder tilgodeses, således som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse.

Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål sker ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel og danner således grundlag for skolens dannelsestænkning. Indholdet centreres om kristendom, europæisk idehistorie, islam og medborgerskabsforståelse. Der etableres sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religion, filosofi, politiske traditioner og epoker. Sigtet med studiet af faget er at etablere grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål, herunder også at medvirke til at kvalificere den studerende til klasseledelsesopgaven.

I samklang med praktikken på 1. årgang fokuseres der på læreropgavens etik og på elevernes læringsforudsætninger af religiøs, kulturel og politisk art.

Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår læreroplæg, oplæg fra studerende, afklarings- og uddybende drøftelser, samtaler og diskussioner. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for faglig og pædagogisk drøftelse.

I faget arbejdes med fire temaer:

  • Det religiøse menneske
  • Det individuelle menneske
  • Det demokratiske menneske
  • Det sekulare menneske

Indstillingsopgaver/studieprodukter

Der skal i løbet af året udarbejdes og godkendes tre studieprodukter, for at den studerende kan blive indstillet til prøven. Der udarbejdes et studieprodukt for tema et og to, og et studieprodukt ved afslutningen af tema tre eller fire. Studieprodukternes emner vælges inden for de pågældende temaer og skal belyses ud fra en religionsfaglig, idéhistorisk og medborgerskabsrettet vinkel.

Studieprodukternes form er som følger:

  1. skriftligt, udarbejdet i grupper. Omfang: højst 5 normalsider. Fremlægges for holdet.
  2. kreativt, udarbejdet i grupper. Fremlægges for holdet. Det kan f.eks. være et drama, en installation, plancher eller en powerpoint-præsentation. I forbindelse med fremlæggelsen skal der udarbejdes en begrundet disposition på højst 2 normalsider.
  3. skriftligt, udarbejdet individuelt. Omfang: højst 5 normalsider

Der, hvor det i studieprodukterne er relevant, inddrages praktikoplevelser.

Produktet, inkl. fremlæggelse, bedømmes af underviseren som „godkendt“ eller „ikke-godkendt“.

Afløsning

Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab.

Prøveopgave

Der trækkes lod mellem de fire temaer. Den studerende skriver en opgave, der med udgangspunkt i det lodtrukne tema bredt inddrager faglig viden og refleksioner fra alle fagets kundskabs- og færdighedsområder i overensstemmelse med fagets identitet og mål.

Omfang: højst 5 normalsider.

Prøve

Fagets årsværk/ECTS 0,28 ÅV/16,8 ECTS
Type Mundtlig prøve.
Form Samtale på baggrund af skriftlig opgave.
Varighed (inkl. votering) 30 minutter.
Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordningsbeskrivelse i øvrigt.
Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold .
Betingelser for indstilling til prøve Opfyldelse af mødepligten.
Tre godkendte studieprodukter i relation til fagets fire temaer.
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på højst 5 normalsider på baggrund af lodtrækning mellem de fire temaer.
Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen.
Karaktergivning Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen.
Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen.
Der er ekstern censur.

Oversigt over studieordning 2008

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V