Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Praktik

Studieordning: 2008

Fag: Praktik

Fagets identitet

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.

Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at

  1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,
  2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,
  3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv,
  4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever,
  5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,
  6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner,
  7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og
  8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden.

Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis.

Praktikfagets indhold gennem studieårene

Første studieår Andet studieår Tredje studieår Fjerde studieår
Lærerens opgave og ansvar
Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse
Lærerens opgave og ansvar
Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling
Lærerens opgave og ansvar
Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner
Lærerens opgave og ansvar
Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder
Elevforudsætninger
Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger
Elevforudsætninger
Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning
Elevforudsætninger
Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder
Elevforudsætninger
Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb
Evaluering af elevernes læring
Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen
Evaluering af elevernes læring
Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test
Evaluering af elevernes læring
Lærerens arbejde med individuelle elevplaner
Evaluering af elevernes læring
Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling

Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår.

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster.

Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.

Indholdsbeskrivelse – praktikkens rolle og funktion på Frederiksberg Seminarium

Praktik er en obligatorisk del af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, og der er på alle fire årgange mødepligt til alle praktikkens elementer. Den studerende skal i løbet af sin uddannelse i praktik i alle valgte linjefag.

På Frederiksberg Seminarium vil vi sikre kvalitet, kontinuitet og progression i praktikken via:

  • Tilknytning til samme praktikskole de to første studieår, med undtagelse af praktik i andre skoleformer
  • Tilknytning til praktikskolen tidligt efter studiestart og gennem størstedelen af skoleåret
  • Tilstræbt tilknytning til samme praktikskole de to sidste studieår
  • En fleksibel praktikorganisering der inden for rammerne af de enkelte studieårs centrale kundskabs- og færdighedsområder vil sikre en god sammenhæng med både praktikskolens og seminariets årsplaner og øvrige virksomhed.

Praktikforberedende kursus

I tilknytning til den første praktikuge på 1. årgang, tidligt efter studiestart, afholdes et obligatorisk praktikforberedende kursus om samarbejde og kommunikation. Målet med kurset er dels at forberede til lærerens relationsarbejde i en moderne organisation som folkeskolen, hvor kommunikation står centralt, og dels at give de studerende forudsætninger for at håndtere mange forskelligartede samarbejdsrelationer under studiet. Kurset organiseres med fælles forelæsninger for hele årgangen samt øvelser og opsamling på de enkelte stamhold med praktikgrupperne som omdrejningspunkt. Kurset afsluttes med en markedsplads hvor projekter og pointer fra kurset og den første praktikuge præsenteres for hele årgangen.

Praktikgrupper

I hovedparten af de i alt 24 ugers praktik er den studerende i gruppe med 1-3 medstuderende. På 1. og 2. studieår er den studerende i samme praktikgruppe på 3-4 studerende; denne gruppe dannes umiddelbart efter studiestart på 1. årgang. I praktik i andre skoleformer kan den studerende vælge at være alene eller sammen med medstuderende at danne en gruppe på 2-4 studerende. Skoleperioden på 3. årgang indeholder 4 såkaldte fællesuger, hvor den studerende kan vælge at være enten alene eller i gruppe med en enkelt medstuderende. Derudover er der 3 såkaldte aleneuger, hvor den studerende skal være alene. Praktikken på 4. årgang foregår i grupper på 2-4 studerende.

Praktikskoler

Praktikkontoret finder en praktikskole til hver enkelt praktikgruppe på hvert studieår. Seminariet samarbejder med en fast kreds af praktikskoler, som praktikperioderne gennemføres på. Praktikskolen laver skemaet for praktikgrupperne, organiserer praktikvejledningen og planlægger i samarbejde med holdets praktikteam praktikundervisningen efter nærmere bestemte retningslinjer. Omfanget af praktiktimer, vejledning og praktikundervisning fremgår af retningslinjerne for den enkelte praktikperiode. Retningslinjer for praktikken på de enkelte studieår er tilgængelige via seminariets intranet, Fredsnyt, og for skolerne via hjemmesiden fredersem.dk.

I praktikperioden „praktik i andre skoleformer“ skal de studerende dog selv finde en praktikskole/et praktiksted. Det kan også være i udlandet.

Praktikperioden „skoleperioden“ på tredje studieår kan gennemføres på en af de folkeskoler seminariet samarbejder med, en fri grundskole eller en efterskole. I de tilfælde hvor den studerende ønsker praktikken på en fri grundskole eller en efterskole skal kontakt og aftaler med praktikskolen ske på den studerendes initiativ, og det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når skoleperioden gennemføres på en af seminariets faste praktikskoler.

Den studerende skal selv betale transport til/fra praktikskoler på hele uddannelsen.

Praktikskoler i udland

Praktikperioden „praktik i andre skoleformer“ er en velvalgt periode til at finde en praktikskole i udlandet. Det er dog også muligt, efter individuel godkendelse af praktikkontoret, at gennemføre en praktikperiode på (danske) skoler i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne på 2. og 4. studieår (ikke 1. og 3. studieår).

Kontakt og aftaler med praktikskoler i udlandet, herunder også i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne, skal ske på den studerendes initiativ, og det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når den samme praktikperiode gennemføres på en af seminariets faste praktikskoler. Praktikskolen skal også være i stand til at indstille den studerende til bedømmelse efter praktikperioden.

Endelig kan det blive aktuelt at træffe aftale om et praktikophold på en praktikskole i forbindelse med et af seminariet godkendt udlandsophold af mindst tre måneders varighed.

Arbejdsbelastning

Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioderne svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer. Praktikken er placeret i tidsrummet 8-17 med undtagelse af elementet „andre læreropgaver“, der også kan ligge om aftenen.

I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv.

Praktikperioder

Praktikperioderne består af følgende elementer:

  • Planlægning og forberedelse af undervisningen
  • Praktiktimer
  • Vejledningstimer (herunder trepartssamtale)
  • Praktikundervisningstimer
  • Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder
  • Efterbehandling af praktikken

Planlægning og forberedelse af undervisningen.

Den studerende planlægger forud for hver enkelt praktikperiode undervisningsforløb til de fag, den studerende skal i praktik i. Praktikgruppen samarbejder om forberedelsen efter kontakt med de tilknyttede praktiklærere. Praktikgruppen vil også forud for praktikken modtage vejledning fra en eller flere seminarieundervisere. Dette gælder dog ikke praktik i andre skoleformer, da denne praktikperiode ikke er knyttet til bestemte fag.

Den studerendes arbejde med planlægning og forberedelse af undervisning er en del af både seminarieunderviserens og praktiklærerens bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

Praktiktimer

Praktiktimer er det antal timer, der står på skemaet i praktikperioden. Praktiktimerne skal give den studerende mulighed for at øve sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Praktiktimerne skal desuden træne den studerendes analytiske kompetencer med henblik på at undersøge egen og andres praksis.

Praktiktimer kan også, i mindre omfang, foregå som observation af praksissituationer, hvor den studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observation af praksissituationer skal kun foregå, hvis observationen har et for den studerende klart mål, og hvis observationen efterfølgende gøres til genstand for refleksion over andres praksis.

Vejledningstimer

Den ovenfor beskrevne vejledning forud for praktikken tager sit udgangspunkt i hhv. mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for faget praktik. Den vejledning, den studerende modtager i løbet af praktikperioden, varetages af den/de praktiklærer(e), der er tilknyttet praktikgruppen. Vejledningen skal bidrage positivt til den studerendes evne til analyse af og refleksion over lærergerningen som helhed, herunder selvfølgelig undervisningen i det konkrete fag. Den studerende har et medansvar for indholdet i vejledningen, bl.a. ved at lave dagsorden, aftale fokuspunkter mv., og vejledningstimerne er en del af praktiklærerens bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

I løbet af de 24 ugers praktik deltager hver studerende i 2 såkaldte trepartssamtaler, typisk på hhv. 2. og 3. årgang. Ved trepartssamtalen deltager såvel studerende, den primære praktiklærer som den tilknyttede seminarieunderviser. Forud for samtalen kan seminarieunderviseren have overværet 1-3 lektioners undervisning. Det er den studerende/de studerende, der laver dagsordenen forud for trepartssamtalen. Trepartssamtalen er en del af både seminarieunderviserens og praktiklærerens bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

Praktikundervisningstimer

Praktikundervisning varetages primært af praktikskolen, men kan også efter aftale i praktikteamet varetages af seminariets undervisere. Indholdet i praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs og færdighedsområder for faget praktik, ikke mindst de såkaldte „andre læreropgaver“.

„Andre læreropgaver“

Begrebet dækker de dele af lærergerningen, der ikke direkte har med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering at gøre. Den studerende kan deltage i andre læreropgaver i de faste praktikuger eller i forbindelse med de fleksible praktiktimer. Den studerende har pligt til at deltage i disse opgaver, ligesom opgaverne vil indgå som en del af bedømmelsen.

Efterbehandling af praktikken.

Bortset fra praktik i andre skoleformer efterfølges hver praktikperiode af efterbehandling på seminariet. Efterbehandlingen skal give de studerende mulighed for at formidle centrale erfaringer og refleksioner fra praktikken til såvel medstuderende som relevante seminarieundervisere. Efterbehandling kan bestå af mundtlige oplæg, gruppesamtaler og/eller forskellige typer skriftlige dokumenter. Disse vil indgå i seminarieunderviserens bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen.

Kompetencemål – Den studerende skal på Frederiksberg Seminarium opnå følgende kompetencer

Første studieår – Nysgerrig deltager

  • Den studerende skal demonstrere et basalt kendskab til de overordnede rammer for skolens aktiviteter og lærerens forskellige funktioner og arbejdsopgaver
  • Den studerende skal have indblik i, at faglige, kulturelle og sociale elevforudsætninger har stor betydning for lærerens arbejde
  • Den studerende skal i samarbejde med praktiklæreren/lærerne og medstuderende kunne forestå kortere undervisningssekvenser og her demonstrere forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring
  • Den studerende skal kunne vurdere elevernes faglige udbytte af undervisningen og have kendskab til forskellige evalueringsformer
  • Den studerende skal kunne sætte ord på egen og andres praksis samt kunne beskrive, analysere og vurdere konkrete elevers adfærd
  • Den studerende skal have kendskab til retningslinjerne for skole-hjem-samarbejdet samt have forståelse for betydningen af dette samarbejde

Andet studieår – Kvalificeret medspiller

  • Den studerende skal være bevidst om sin egen rolle i forhold til den enkelte elevs og hele klassens trivsel
  • Den studerende skal med vejledning kunne planlægge, gennemføre og evaluere kortere undervisningsforløb under hensyntagen til elevernes forskellige forudsætninger
  • Den studerende skal i sin planlægning af undervisningen tage udgangspunkt i såvel gældende lov om folkeskolen som det enkelte fags faghæfte
  • Den studerende skal kunne anvende forskellige evalueringsredskaber og være i stand til at justere fremtidig planlægning i henhold til resultaterne
  • Den studerende skal kunne indgå i planlægningen af skole-hjem-samarbejde samt kunne deltage i kollegialt samarbejde
  • Den studerende skal kunne observere, analysere og vurdere såvel praksisforløb som elevadfærd for efterfølgende at foretage nødvendige justeringer

Tredje studieår – Selvstændig initiativtager

  • Den studerende skal kunne samarbejde konstruktivt med kolleger samt psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner
  • Den studerende skal være opmærksom på og selvstændigt reagere på elever med vanskeligheder, f.eks. med læsning og skrivning
  • Den studerende skal aktivt arbejde med klassens sociale liv og have redskaber til at klare tilspidsede situationer
  • Den studerende skal i samarbejde med eleverne selvstændigt kunne planlægge og gennemføre længere sammenhængende undervisningsforløb med muligheder for differentiering
  • Den studerende skal kunne arbejde med evaluering i et fremadrettet perspektiv, herunder at kunne udfærdige elevplaner
  • Den studerende skal kunne kommunikere situationsbestemt med elever, forældre og kolleger samt eksterne samarbejdspartnere
  • Den studerende skal være systematisk i sine observationer og efterfølgende analyse og vurdering af praksis

Fjerde studieår – Reflekteret professionsudøver

  • Den studerende skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb, som er tænkt ind i årsplanen for alle klassens fag
  • Den studerende skal have blik for og kunne handle i forhold til elever med særlige behov
  • Den studerende skal kunne vurdere hvornår det er nødvendigt at inddrage andre ressourcepersoner i forhold til klassens sociale liv og i så tilfælde hvem
  • Den studerende skal kunne anvende forskellige former for evaluering
  • Den studerende skal kunne begrunde sin undervisning i forskellige fora, f.eks. i form af et brev til elever og forældre forud for praktikken
  • Den studerende skal kunne begrunde sin vurdering af en enkelt elev eller en hel klasse, f.eks. som deltager i en skolehjemsamtale
  • Den studerende skal kunne handle på grundlag af analyse og vurdering af egen praksis
  • Den studerende skal være bevidst om egen forvaltning af lærerrollen og hele tiden udvikle denne på baggrund af refleksioner over egen praksis

Praktikkens samspil med fag, omfang, placering, skoletilknytning, elementer, bedømmelse m.m.

1. år 2. år Andre
skole-
former
3. år 4. år
Samspil fag Obl. linjefag fællesforløb (ml.trin) & pæd. element (0,1) Obl. linjefag fællesforløb (specialisering) & pæd. element (0,1) & pæd. fag Linjefag (2. specialisering og/eller andre linjefag) & pæd. fag Linjefag (2. specialisering og/eller andre linjefag) & BA-opgave
Praktik fag Obl. linjefag fællesforløb (ml.trin) Obl. linjefag specialisering Linjefag (2. specialisering og/eller andre linjefag) Linjefag (2. specialisering og/eller andre linjefag)
Omfang 5 uger
4 uger fast skema, 1 uge fleksskema
3 uger
2 uger fast skema, 1 uge fleksskema (ell. 3 uger fast skema)
3 uger 8 uger
7 uger fast skema, 1 uge fleksskema
5 uger
3 uger fast skema, 2 uger fleksskema
Lektioner 10-12 lektioner pr. uge (fast skema)
18-22 lektioner i alt i fleksskema
11-13 lektioner pr. uge 13-15 lektioner pr. uge 12-14 lektioner pr. uge v. enkeltmandsgrp. i fælles- såvel som aleneperiode
16-18 lektioner pr. uger v. tomandsgrp. i fællesperiode
12-14 lektioner pr. uge i aleneperiode
13-15 lektioner pr. uge
Praktikundervisning 4 timer 4 timer 4 timer 4 timer
Placering Fast skema uge 43 og uge 4-6
1 fleksuge i perioden uge 44 - uge 13
Uge 45-46 + 1 fleksuge i perioden uge 47 - uge 13 Uge 26 & 36-37 Uge 2-9 + 1 fleksuge Uge 39-41 + 2 fleksuger
Skoletilknytning Hvert stamhold tilknyttes to skoler
Samme skole to første studieår
Tilknytning hele skoleåret
Tilstræber samme skole to sidste studieår, men studerendes linjefagsvalg og -kombination samt logistik kan forhindre dette for nogle studerende
Gruppestørrelse 3-4 studerende pr. gruppe
Ca. 5 grp. pr. skole
1 hold på to skoler
3. studieår: 1-2 studerende pr. gruppe i fællesperiode, 1studerende pr. gruppe i aleneperiode,
4. studieår: to-tre grupper fra 3. studieår slås sammen til én gruppe på 2-4 studerende
Bedømmelse Efter kriterier der fastsættes i studieordning jf. bekendtgørelsens kompetence- og ckf-beskrivelser
Indstilling senest 1. april
Bedømmelse senest 1. maj
Efter kriterier der fastsættes i studieordning jf. bekendtgørelsens kompetence- og ckf-beskrivelser
Indstilling senest 1. april
Bedømmelse senest 1. maj
Efter kriterier der fastsættes i studieordning jf. bekendtgørelsens kompetence- og ckf-beskrivelser
Indstilling senest 1. april
Bedømmelse senest 1.maj
Efter kriterier der fastsættes i studieordning jf. bekendtgørelsens kompetence- og ckf-beskrivelser
Indstilling senest 1. april
Bedømmelse senest 1.maj
Ansvarlige personer Deltagende parter:
Studerende
Praktiklærer(e)
Seminarieunderviser(e)
Praktikteam: 2-3 studerende pr. hold, 1-2 praktiklærer(e) pr. skole, 2 seminarieundervisere/mentorer (linjefag og pæd.fag)
Deltagende parter:
Studerende
Praktiklærer(e)
Seminarieunderviser(e)
Praktikteam: 2-3 studerende pr. hold, 1 praktiklærer pr. skole, 1-2 seminarieundervisere *)
Deltagende parter:
Studerende
Praktiklærer(e)
Seminarieunderviser(e)
Praktikteam: 2-3 studerende pr. hold, 1 praktiklærer pr. skole, 1-2 seminarieundervisere *)

*) Praktikteam.organisering tilstræbes i lighed med første og andet studieår. Endelig organisering vil afhænge af linjefagsvalg og praktikskoler.

Professionsprojekter

Praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. På Frederiksberg Seminarium sker dette bl.a. ved at der til hver årgangs praktikperiode er knyttet et professionsprojekt. Professionsprojektet forberedes, formuleres og evalueres af holdets praktikinvolverede undervisere i fællesskab.

Et professionsprojekt kan antage flere former

  • Indeholdende flere, mindre ikke nødvendigvis sammenhængende dele (fx logbog, observationsbeskrivelse/-analyse, undervisningsplan, mål og fokusområder for den studerendes næste praktikperiode m.m.)
  • Projektorienteret på baggrund af et særligt perspektiv der arbejdes med i fagene og praktikken
  • Egentlig opgavekarakter (problemorienteret og sammenhængende)

Bestemmelser vedr. professionsprojekt

  • Projektet danner grundlag for seminarieundervisernes indstilling til bedømmelse. Der er udarbejdet særligt skema herfor.
  • Projektets indholdsmæssige omdrejningspunkt er praktikfagets ckf’er samt studieordningens kompetencemål, evt. med fokus på nogle frem for andre, pegende frem mod professionsbacheloropgavens faglig-pædagogiske problemstillinger.
  • Projektet afsluttes med mundtlig fremlæggelse for hele holdet eller anden formidlingsform der sikrer erfaringsudveksling og videndeling.
  • Projektet kan samtidig udgøre en indstillingsopgave i øvrige fag.
  • Projektets konkrete indholdsmæssige omdrejningspunkt(er) til hver årgang formuleres af holdets 1-2 praktikinvolverede seminarieundervisere.
  • Projektet skal udføres i praktikgruppen på 1. 2. og 4. årgang. Opgaven udføres individuelt på 3. årgang.

Oversigt over professionsprojekter på de 4 årgange

Årgang 1. 2. 3. 4.
Opgavestillere, vejledere & bedømmere Linjefag fællesforløb
0,1 pæd. element
Linjefag spec.ben
0,1 pæd. element
Pædagogik/psykologi
Linjefag
Almen didaktik
Linjefag
Evt. vejleder knyttet til professionsbachelorprojekt
Udføres af Praktikgruppe Praktikgruppe Individuelt Praktikgruppe
Omfang svarende til en skriftlig opgave på maks. 8 sider 10 sider 12 sider 15 sider

Det tilstræbes at der i løbet af den studerendes praktikperioder arbejdes med varierede dokumentations- og arbejdsformer, samt at der sikres progression i disse. Denne progression bør pege frem mod bachelorprojektet jf. afsnit 4 om progression.

Bedømmelse

Hvert studieår bedømmes den enkelte studerende bestået/ikke-bestået. Rektor foretager bedømmelsen senest 1. maj efter indstilling fra hhv. praktikskolen og fra praktikansvarlig seminarieunderviser. Indstillingen, som skal være seminariet i hænde senest 1. april, foretages på baggrund af den studerendes arbejde med praktikfagets indholdsområder (bekendtgørelsestekst, se skema ovenfor) samt graden af opfyldelse af de kompetencemål, der er formuleret lokalt på Frederiksberg Seminarium (se skema ovenfor).

Praktikstedets/praktiklærers fokus for indstilling til bedømmelse er den studerendes indsats i selve praktikperioden, inkl. de fleksible praktiktimer. Seminarieunderviserens fokus for indstilling til bedømmelse er den studerendes indsats i forberedelse, planlægning samt efterbehandling af praktikken. Professionsprojektet danner grundlag for denne.

Hvis én eller begge indstillinger anbefaler bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende have en kopi af denne/disse indstilling(er). Den studerende har da 1 uge til at lave en evt. skriftlig udtalelse til rektor forud for den endelige bedømmelse.

Ved bedømmelsen ikke-bestået har den studerende mulighed for at tage praktikperioden om én gang. Normalt på den samme praktikskole, men hvis den studerende har gode grunde til at ønske en anden, er dette også muligt. I særlige tilfælde, som fx dokumenteret egen sygdom eller dokumenteret sygdom i nærmeste familie, kan seminariet give den studerende mulighed for at gå praktikken om mere end én gang.

Ønsker den studerende at klage over bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende inden for 2 uger efter modtagelsen af bedømmelsen indgive en skriftlig klage til seminariet. Seminariet skal da afgive en udtalelse, som den studerende har en uge til at kommentere. Seminariet sender derefter klagen, udtalelsen og evt. kommentarer til Undervisningsministeriet, som afgør sagen.

Merit

Studerende, der har virket som vikar i folkeskolen i minimum ½ år i fuldt fast skema, kan få merit for skoleperioden på 3. årgang, hvis der foreligger dokumentation herfor samt positiv udtalelse fra skolelederen/skolelederne. Der kan kun gives merit for beskæftigelse, der enten ligger før studiestart eller i en studiefri periode.

Oversigt over studieordning 2008

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V