Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Psykologi

Studieordning: 2002

Fag: Psykologi

Mål
Målet er, at den studerende:

  • Tilegner sig indsigt i psykologiens begreber, metoder, teorier, filosofi og empiriske resultater med henblik på en virksomhed som lærer.
  • På et fagligt psykologisk grundlag kan forholde sig til menneskers virkelighedsopfattelse, væremåde og handlemuligheder under forskellige livsvilkår, med henblik på vurdering af mulighederne for individers, gruppers og organisationers udvikling.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Menneskets kognitive, emotionelle og sociale udvikling som forudsætning for læring og samvær. Børn, unge og voksne med særlige behov.

  • Børns, unges og voksnes læring som den finder sted i skolen og i det videre uddannelses , arbejds og hverdagsliv.
  • Personlighedsbegrebet som grundlag for at forstå individers lærings og udviklingsmuligheder.
    •Det sociale samspils betydning for læring og trivsel.
  • Børns, unges og voksnes samspil med andre i gruppe, organisation og samfund. Betydningen af lærerens reaktions og handlemåder.
  • Filosofiske og erkendelsesteoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesmuligheder i lærerens arbejde.
  • Psykologisk beskrivelse, analyse og vurdering af problemstillinger, der har relation til forskellige former for lærervirksomhed.

Indhold
Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med problemområder, der vedrører menneskers adfærd, virkelighedsopfattelse, tænkning og interaktion med andre. Der kan fx. arbejdes med:

  • psykologisk tænkning og metode
  • emotionel og kognitiv udvikling
  • identitetsdannelse og kultur
  • socialt samspil og social kompetence, herunder også konfliktløsning og -bearbejdning.
  • normalitet og afvigelse
  • samarbejde i skolen

Faget samarbejder med dansk eller matematik, almen didaktik og praktik, jfr. studieordningen for praktikken og samarbejdet mellem de pædagogiske fag og praktikken.

I relation til praktikken i 3. semester vælger de studerende et studieområde, som undersøges i praktikken. På grundlag heraf udarbejder de en opgave, som fremlægges på holdet og godkendes af læreren.

Eksamen

Type:
Mundtlig. Der er mulighed for gruppeeksamen.

Varighed:
30 min. pr. studerende. Ved gruppeeksamen følges Rektorforsamlingens fælles eksamensbestemmelser.

Form:
Samtale med udgangspunkt i skriftligt oplæg, der afleveres, der afleveres på den af seminariet ved opslag angivne dato.

Grundlag:
CKF, studieordningen, Redegørelse for eksamensgrundlaget.

Betingelse for indstilling til eksamen:

  1. et skriftligt oplæg
  2. en godkendt opgave

Der gives én karakter efter 13-skalaen

Oversigt over studieordning 2002

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V