Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Modul 3: Multimodale tekster

Studieordning: 2019 (LU KP)

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med modulet er, at den studerende opnår kompetence indenfor området multimodale tekster. De studerende skal tilegne sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster med fokus på analyse og produktion i et æstetisk, etisk og kommunikativt perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin med 10 ECTS. Det anbefales at modul 4 læses som det sidste basismodul, dvs. efter modul 1, 2 og 3.

Modulets videngrundlag

Modulet tager udgangspunkt i nyere tekstteori og semiotisk kommunikationsteori og bygger på følgende videngrundlag:

Indhold og genrer:

  • Tekst og genreteori
  • Kommunikationsteori
  • Medieteori og semiotisk teori
  • Analoge og digitale multimodale tekster i forskellige fiktions- og faktagenrer. Herunder: billedfortællinger for børn og unge i analog og digital form, film og lydfortællinger, webtekster, læringsportaler og apps
  • Digital teknologi
  • Mediepædagogik og multimodale teksters didaktik

Receptivt og produktivt:

  • Den studerende skal metodisk analysere multimodale tekster
  • Den studerende skal kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler og digital teknologi
  • Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design i relation til undervisning i multimodale genrer og tekster.
  • Den studerende skal producere egne multimodale tekster som fx film, billedfortællinger, lydproduktioner
  • Den studerende skal aktivt kunne reflektere over problematikker og potentialer i mødet mellem danskfaglighed og teknologifaglighed
  • Den studerende skal være i stand til at udvælge og reflektere over konkrete teknologier i forhold til danskfaget og dets didaktik samt have teknologisk handleevne.
  • Den studerende skal i såvel receptive samt produktive sammenhænge kunne medtænke og skabe legende tilgange til multimodalitet

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning

Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning

Kompetencemål, som indgår i modulet

  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper (1).
  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning (2).
  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv (3).
  • Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre for heterogene elevgrupper (4).

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv,

tekster, genrer og medier,

skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg af medier og sproglige virkemidler,

dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt,

udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden,

læremiddelproduktion til danskundervisning,

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur,

tekstdidaktik,

kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter,

didaktisk design,

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og de etiske aspekter forbundet hermed.

informationssøgning og strategier til systematisk at udvælge viden på internettet, ansigtsløs kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme.

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier

digitale medier i børns – læse og skrivepraksis i og uden for skolen,

kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog,

tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv,

kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning.

digitale ressourcer og danskfaglig læring.

Forankring i forskning og udvikling

Der knyttes an til forskning og udvikling i multimodale tekster og multimodal kommunikation. Modulet trækker på forskning inden for socialsemiotik, nyere literacyforskning og forskning i kommunikation og medier. Den udvalgte forskningslitteratur hentes fra eksempelvis Nationalt Videncenter for Læsning, Institut for film og medievidenskab, Københavns Universitet og tilsvarende universitetsinstitutter, der forsker i multimodale tekster og multimodale tekster didaktik på nationalt og internationalt plan.

Modulets relation til praksis

Der knyttes i an til praksis, fx ved at:

  • indsamle og analysere eksempler på elevers produktion af multimodale tekster
  • udvikle et digitalt læremiddel til elever og afprøve det i undervisningen
  • undervise i multimodal tekstanalyse og produktion
  • give feedback til elevers multimodale tekstproduktion.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

  • Undervisningen veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, øvelsesarbejde
  • Øvelsestimer og workshops med undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige undervisning med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning
  • Evaluering og respons
  • Tematiske fagdage med oplæg og workshops
  • Fællesforelæsninger
  • Ekskursioner og studieture

2

121

  • Studerendes arbejde med tekster, øvelser og opgaver til undervisningen i modulet skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • De studerendes forberedelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter i forbindelse med praksissamarbejde
  • Projekt- og gruppearbejde

3

100

  • Egen forberedelse til undervisning, praksissamarbejde og prøver/eksamen
  • Studiegruppearbejde initieret af de studerende og studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)

4

5

  • Holdmøder
  • Debatarrangementer
  • Andet initieret af studerende med undervisers deltagelse

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

I løbet af modulet afleverer den studerende studieproduktet ”Digital multimodal egenproduktion” samt mindst et af de to øvrige nedenstående.

Titel

Digital multimodal egenproduktion

Type/form

Multimodal produktion i form af fx filmproduktion, podcast/lydproduktion, billedbog/grafisk roman, hjemmeside med tilhørende refleksion over produkt og proces i skriftlig form.

Krav til indholdet

Produktion af multimodal tekst med refleksion over såvel produktionsproces, produkt og didaktisk potentiale i egenproduktion

Omfang

Egenproduktionen skal have et omfang, som fastsættes ud fra genren og sammenhængen med undervisningen. Eksempelvis: Filmproduktion på mindst 3 minutter; billedbog/grafisk roman på 5 sider, lydproduktion på mindst 10 minutter.

Den skriftlige refleksionstekst skal være på max 5 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe på max 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Mundtlig respons fra hold og underviser på egenproduktion og refleksion. Skriftlig refleksionstekst bedømmes af underviser med bestået/ikke-bestået efter fremlæggelse af egenproduktionen.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Analyse og vurdering af multimodal tekst

Type/form

Skriftlig formidling af analyse

Krav til indholdet

Systematisk analyse af en eller flere multimodale tekster (kan være både elevproducerede eller professionelle multimodale tekster)

Omfang

Den skriftlige analyse af den multimodale tekst skal have et omfang af 3-5 normalsider. Der skal gives peer-to-peer feedback fra holdet til mindst to af de medstuderendes skriftlige produkter

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Opgaven får skriftlig feedback i form af peer-to-peer feedback fra mindst to medstuderende og bedømmes bestået/ikke-bestået af underviser.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Didaktisk design til undervisning i multimodale tekster

Type/form

Mundtlig fremlæggelse

 Krav til indholdet

Produktion og analyse af didaktisk design til undervisning i multimodale tekster med fagdidaktisk refleksion

Omfang

Mundtlige fremlæggelser skal have en varighed af mindst 30 minutter incl. feedback. Fremlæggelsen skal indeholde: undervisningsplan, begrundelse for mål, indhold, aktiviteter og evaluering af elevers læring med inddragelse af faglig og fagdidaktisk teori. Fremlæggelsen skal indeholde bilag i form af undervisningsplan.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Gruppe på max 4 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået

Respons

Mundtlig feedback fra responsgrupper og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

 

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V