Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Intromodulet LÆRER I SKOLEN FCT

Studieordning: 2019 (LU KP)

Kompetencemål for almen dannelse samt pædagogik og lærerfaglighed findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og sprog

Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point fra Lærerens Grundfaglighed (5 fra Almen dannelse (KLM) og 5 fra Pædagogik og lærerfaglighed). Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet

På intromodulet påbegynder den studerende en teknologisk tonet faglig udviklingsproces, hvor han/hun uddanner sig til en digitalt myndig professionel. Den studerende tilegner sig kompetencer til at realisere samfundets fineste idealer og bidrage til at løse samfundets vanskeligste problemer.
Modulets basis er spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk og digitaliseret sammenhæng og giver den studerende en grundlæggende indføring i skolen som institution og organisation. Skolens mangfoldige dannelsesopgave i teknologisk lys står centralt i modulet, hvor forholdet mellem individ og fællesskab, det sociale og kulturelle er på spil.

De faglige krav på intromodulet forudsætter, at den studerende deltager aktivt i forpligtende læringsfællesskaber, der giver mod og faglig ballast til at arbejde undersøgende, reflekterende og eksperimenterende sammen med praksis.

Undervisningen på intromodulet varetages af et underviserteam. Teamet arbejder tæt sammen med de studerende og lærerne på praksissamarbejdsskolerne. Der henvises til beskrivelse af teamsamarbejdet på 1. og 2. semester.

Undervisningen på intromodulet er centreret om fire temaer:

  • Læreruddannelsen
  • Skolen
  • Læreren
  • Børnene/de unge og forældrene

Temaerne er valgt ud fra deres relevans for den studerendes forståelse både af skolens hverdag, af lærerprofessionen, teknologiforståelsen og af det studium, hvor hun/han uddanner sig til professionel lærer. På intromodulet arbejder den studerende introducerende med uddannelsens slutmål: den myndige professionelle lærer.

Modulet har sit faglige fundament i Lærerens Grundfaglighed. Temaerne belyser hinanden, og arbejdsformerne forbinder vedvarende teori og praksis. Alle temaer behandles både ud fra en PL-faglig og en KLM-faglig vinkel. Nedenfor uddybes modulets fire temaer.

Læreruddannelsen
Den studerende erhverver sig indsigt i og erfaring med:

  • de studieformer, som anvendes på uddannelsen og den faglighed, som kendetegner lærerprofessionen
  • at forholde sig analyserende til egen og andres praksis
  • at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling.
  • at modtage og give feedback

Skolen
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Folkeskolens formål og forholdet mellem dannelse og uddannelse i et historisk og dannelsesfilosofisk perspektiv
  • Grundskolen som organisation – herunder rammerne for grundskolens virke i et juridisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Læreren
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Lærerprofessionalitet i det moderne samfund, herunder opfattelsen af myndighed
  • Professionsetik – herunder forholdet mellem magt og afmagt, etisk argumentation og skolens lovgrundlag.

Børn/unge og forældre
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Familieformer – herunder socialisering og synet på familien i et sociologisk og kulturelt perspektiv
  • Barnets rettigheder – herunder synet på barnet i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Optagelse på læreruddannelsen. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

5 ECTS-point til Pædagogik og lærerfaglighed samt 5 ECTS-point til Almen dannelse. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står idéhistorie, dannelsesteori og samfundsvidenskab, samt pædagogik og psykologi.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

KLM: Almen dannelse omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

Elevens læring og udvikling (PLa): Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen.

Specialpædagogik (PLc): Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.

Kompetencemål, som indgår i modulet

KLM: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund

Elevens læring og udvikling (PLa): Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge.

Specialpædagogik (PLc): Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

(LG – Elevens læring og udvikling)
selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

(LG Elevens læring og udvikling)
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.

(LG Specialpædagogik)

professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter

pædagogiske ideer i aktuel og historisk, samfundsmæssig forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil

(LG – KLM)
organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

(LG – KLM)
anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

(LG – KLM)
begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

(fra bachelorprojektet)

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

planlægge og prioritere sit studieliv

studieteknik og læreprocesser

Forankring i forskning og udvikling

Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden i et samfunds- og skoleperspektiv:

  • om dannelse
  • om demokrati og medborgerskab
  • om professionsetik
  • om religions og kulturmøder
  • om børn og unges socialisering og dannelse
  • om skolens og lærerens opgave
  • om teknologiforståelse

Modulets relation til praksis

På intromodulet er samarbejdet mellem læreruddannelsen og praksissamarbejdsskolerne formaliseret, og de overordnede rammer er sat af uddannelsens lærerteam.
Lærerne fra praksissamarbejdsskolerne mødes inden modulets start med teamet med henblik på planlægning af samarbejdet.

I løbet af modulet er de studerende på besøg på praksissamarbejdsskolerne to/tre gange, og skolernes lærere, såfremt det er muligt, forestår en undervisningsgang i samarbejde med holdets underviser på læreruddannelsen, ligesom lærerne inviteres til de studerendes konference.
Tema for lærernes undervisning er styret af det, som den enkelte lærer/skole aktuelt er særligt optaget af samt af temaerne i de studerendes arbejde med studieelementerne i modulprøven.

Ved besøgene på praksissamarbejdsskolerne undersøger de studerende skolernes brug af teknologi i undervisningen og de potentialer og problemstillinger, der optræder i denne sammenhæng. Denne undersøgelse danner grundlag for deres arbejde med problemformuleringer frem mod modulet afsluttende prøve: Konferencen. Problemstillinger der på forskellig vis og i forskellig udstrækning orienterer sig mod:

  • Elevens læring og udvikling i sociale relationer i skolen
  • Særligt tilrettelagt undervisning af elever i komplicerede læringssituationer
  • Nuancerede refleksioner omkring etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

  • Undervisning på hold
  • Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på eget hold
  • Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning

2

121

  • Individuel forberedelse til undervisning
  • Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige feedback på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af observationer i forbindelse med praksissamarbejde
  • Studerendes udarbejdelse af studieopgaver skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Peerfeedback

3

90

  • Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)
  • Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter

4

15

  • Deltagelse i debatarrangementer mv.

Deltagelseskrav

Modulet afsluttes med en samlende konference, som er et mødested mellem fagene intromodul, dansk samt PLa og KLM fra lærerens grundfaglighed. Studieproduktet er omfangsrigt og løber i flere tempi igennem semesteret. Den studerende arbejder sig frem mod konferencen og producerer 4 delelementer som samlet set udgør et stort tværgående studieprodukt:

Titel

Delelement I

Præsentation casestudier af it som undervisningsvilkår på praksissamarbejdsskolerne.

Type/form

Kortere formidling i form af slides, infografik, posters eller andre relevante præsentationsteknologier

Ledet af

PLa/intro

Krav til indholdet

Formidlingen skal være det første tiltag til afdækning af evt. kommende

problemstillinger til konferencen.

Den studerende skal kunne navigere i problemfelt, problemstilling og evt. relation

af disse til en problemformulering

Omfang

Oplægsmateriale – retorisk og tydelig formidling i relevant teknologi, slides, infografik, Prezi, Sway eller lign.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdelse i gruppen, men med tydelige individuelle input i formidlingen

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons

Mundtlig respons i formidlingssituationen efter fælles fastlagte vurderingskriterier

Afleveringsfrist

Senest uge 43

 

Titel

Delelement 2

Performance en eller flere mundtlige genrer understøttet af et eller flere digitale medier

Type/form

Hvis undervisningsfaget er dansk: Performer en eller flere mundtlige genrer understøttet af et eller flere digitale medier. Den studerendes performance er overordnet knyttet til genrerne: kortere professionsfagligt oplæg samt workshopafholdelse – og kan indeholde mundtlige genrer som Pecha Kucha, oplæsning, fortælling, personlig beretning, walkthroughs, tutorials eller tale.

Hvis undervisningsfaget er matematik: Kort præsenterer en stokastisk situation med efterfølgende dybdegående workshop, hvor fokus er på repræsentationskompetencen og kommunikationskompetencen.

Krav til indholdet

Den studerende skal på tilfredsstillende og overbevisende retorisk bevidst vis

kunne formidle og agere sikkert i de to forskellige situationskontekster:

Professionsfagligt oplæg og workshopafholdelse med aktivitet og refleksion

Ledet af

DAU, PLa KLM intro

Omfang

Oplægsmateriale – retorisk og tydelig formidling i relevant teknologi, slides, infografik, Prezi, Sway eller lign. evt. manuskript

Workshopmateriale – infografik, poster, handout, litteraturliste

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdelse i grupper, men med tydelige individuelle input i formidlingen

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel om end, der afleveres i grup

Respons

Der gives mundtlig respons til alle performances

Afleveringsfrist

Primo december

 

Titel

Delelement 3

Udvikling og/eller analysere af didaktisk design, hvor teknologi indgår til undervisning i mundtlighed og/eller sprog (dansk) eller stokastik (matematik).

Type/form

Samlet skriftlig opgave efter konferencen

Krav til indholdet

Der ønskes en skitse til et didaktisk design ud fra den relevant problemstilling der

arbejdes med til konferencen og i delelement 4

Ledet af

PLa, DAU og intro

Omfang

Figurerer som bilag i skriftlig aflevering 3-5 ns

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdelse i grupper

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel i det omfang det kan lade sig gøre

Respons

Der gives mundtlig respons fra såvel DAU og PLa til den opgave, hvori dette delelement indgår

Afleveringsfrist

Medio december

 

Titel

Delelement 4

Formidling af relevante perspektiver på, hvordan man som lærer kan skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling samt lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative (pragmatiske og retoriske) kompetencer. Det forventes at de studerende også i dette delelement trækker på idehistoriske, sociologiske og kulturelle perspektiver

Type/form

Samlet skriftlig opgave efter konferencen

Krav til indholdet

Der ønskes en skriftlig refleksionsopgave, der med udgangspunkt i den

problemstilling, der arbejdes med til konferencen indeholder:

  • Indholdsfortegnelse
  • Problemstilling og uddybelse af problemstilling
  • Refleksion over teoretisk ståsted og anvendelse af de faglige domæners kilder
  • Refleksioner over konferencen – oplæg og workshop evt. erfaringer med problemstillingen til konferencen
  • Overvejelser over tilgange og veje til didaktiske arbejde med problemstillingen – herunder bilag *se delelement 3
  • Litteraturliste

Ledet af

PLa, DAU KLM og intro

Omfang

Skriftlig aflevering 8-10 ns

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdelse i grupper

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel i det omfang det kan lade sig gøre

Respons

Der gives mundtlig respons fra såvel DAU og PLa til den opgave, hvori dette delelement indgår

Afleveringsfrist

Medio december

Betingelser for godkendelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V