Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden.

Studieordning: 2019 (LU KP)

Fag: Samfundsfag

Kompetencemål for undervisningsfaget i samfundsfag findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet, først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt.

Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx ved at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner.

har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat, fx ved at

forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i

samfundsfagsundervisning.

Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund.

Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienterede. Det vil fx sige, at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet, herunder digitaliseringsproblemstillinger. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger, eleverne møder i deres hverdag.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul SA3 læses som det tredje basismodul, dvs. efter modul SA1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden og modul SA2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – I Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget samfundsfag med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Makroøkonomisk teori.

Mikroøkonomisk teori.

Økonomisk politik og velfærdsmodeller.

Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed.

Problemorientering som princip og metode.

Kvantitative og kvalitative metoder.

Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it

markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel

styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab

sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi

 

sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet

arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse

anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning

forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme

styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv

velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund

 

inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst

sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation

inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner

sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status

inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv

privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi

Forankring i forskning og udvikling

På modulet arbejdes på den ene side med progression i elevernes viden om samfundet, udvikling af metodiske færdigheder, forståelse af faglige begreber, modeller og samfundsmæssige sammenhænge. På den anden side arbejdes der med elevernes personlige stillingtagen og forholdet mellem viden og stillingtagen. Derfor står læringsbegrebet centralt og den nyere fagdidaktiske forskning i elevernes læring anvendes i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af samfundsfagsundervisningen. På modulet anvendes desuden forskningsrapporter om forbrugsmønstre, ligesom der arbejdes med strukturpolitiske tiltag og deres forudsætninger samt grundlaget for velfærdsdiskussioner om indretningen af fremtidens samfund.

Modulets relation til praksis

I løbet af modulet skal de studerende om muligt planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Fx i form af en dobbeltlektion, et længere forløb eller en ekskursion. Hvis det kan lade sig gøre, vil undervisningen omhandle samfundsøkonomi med borgeren som aktør, således at begrebet økonomi er kendt for eleverne, samt at elevernes forståelse af økonomi er styrket.

Digitalisering og digital teknologi

På modulet arbejdes med de digitale kulturteknikker, som eleven møder i skolen. Specielt skoletubeværktøjer behandles og vurderes, ligesom der samlet vurderes på digitale undervisningsmidlers betydning for samfundsfagsundervisningen. Der arbejdes også i modulet med teknologiens betydning for arbejdsmarked, erhvervsliv og samhandel.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med dilemmaer og cases om samfundsøkonomiske og privatøkonomiske problemstillinger. I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt kvalitative og kvantitative undersøgelser af elevers læring i folkeskolen

2

175

100 timer til individuel forberedelse til undervisningen og 75 timer til studiegruppearbejde med opgaveskrivning og fremlæggelser

3

50

Holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden gennem medier, aviser, podcasts mv. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det som direkte relaterer sig til undervisningen. Forberedelse af kompetencemålsprøver

4

1

Studenterinitieret vejlednings- eller feedbackbehov

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Ugens aktuelle med en digital kulturteknik

Type/form

Oplæg til diskussion af en aktuel begivenhed

Krav til indholdet

Oplægget kobles til modulets videngrundlag i form af en teori, en forklaringsmodel eller fagets centrale begreber, der kort defineres.

Der anvendes en digital kulturteknik fx et skoletubeværktøj til at formidle den aktuelle begivenhed. Efter fælles diskussion på holdet, forklares kulturteknikkens funktioner, og der foretages en kritisk analyse af den digitale kulturtekniks anvendelse i undervisningen i forhold til elevens arbejde med digitale kulturteknikker.

Kulturteknikken aftales med underviser.

Omfang

10 min. redegørelse for kontekst, emne og problematisering

15 min. diskussion med ledelse og opsamling af diskussionen

10 min. funktionsbeskrivelse og vurdering af den digitale kulturtekniks anvendelighed.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Forarbejdet med diskussionsoplæg, funktionsbeskrivelse, anvendelsesforslag, analyse og vurdering til det mundtlig oplæg udarbejdes som udgangspunkt i grupper på max 4 studerende.

Selve oplægget holdes af en til to af gruppen valgte studerende

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel

Respons

Mundtlig

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Progressionsopgave

Type/form

En faglig og fagdidaktisk skriftlig opgave, der samler fagets fire kompetenceområder

Krav til indholdet

Der udarbejdes en samlet årsplan for samfundsfag i 8. og 9. klasse, således at alle fagets fire kompetenceområder er dækket.

Med udgangspunkt i eksempler på centrale samfundsfaglige begreber, diskuteres hvordan eleverne igennem forløbet udvikler viden om samfundet, metodiske færdigheder, forståelse af faglige begreber, modeller, samfundsmæssige sammenhænge og personlig stillingtagen.

Desuden begrundes progressionen i årsplanens faglige emner

Omfang

Årsplan i et skema samt 8-10 siders fagdidaktisk begrundelse

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Opgaven udarbejdes som udgangspunkt i grupper på max 4 studerende

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel

Respons

Skriftlig

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som godkendt/ikke godkendt. Såfremt det samlede resultat er ”ikke godkendt” henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V