Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik.

Studieordning: 2019 (LU KP)

Fag: Madkundskab

Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og –sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I modulet ’æstetik, læring, madlavning og fødevarevalg’ vil du komme til at arbejde med kvalificering af fødevarevalg. Det omfatter både viden om, hvad der motiverer os til at vælge og handle, som vi gør, og hvordan denne viden kan bruges i undervisningen.

Du vil få opgaver, hvor du skal:

  • Arbejde med æstetisk teori og hvad der får mennesket til at finde behag/ubehag ved bestemte emner
  • Arbejde med sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et natur-, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv
  • Udvikle forskellige undervisningsøvelser, der fremmer refleksionen over sammenhænge mellem de kropslige registreringer og de valg og smagsdomme vi træffer
  • Undersøge kreativitetens muligheder i forhold til madlavning og hvordan madlavningen kan bruges i læringsrummet
  • Arbejde med innovation og kreativitet i forhold til viden og holdning, både i teori og i det praktiske
  • Arbejde med begrebsdannelse og teoretisk videnstilegnelse i et fag med stor håndværkstradition
  • Arbejde med undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madforbrug
  • Arbejde med madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring.
  • Arbejde med børn, smag og præferencer
  • Se på sammenhæng mellem lyst og vaner, sundhed og smag
  • Arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og geografisk perspektiv både nationalt og internationalt
  • Arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv
  • Arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret stillingtagen til valg og forbrug af mad (jvf fagets formål)
  • Arbejde med koblingen mellem teori, det praktiske og praksis
  • Arbejde med læremidler og faglig læsning.

Modulet vil arbejde både teoretisk, eksperimentelt og praktisk. Undervisningen vil løbende blive sat i relation til undervisning i folkeskolen.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til madkundskab med 10 ECTS point.

Modulets videngrundlag

Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab

Teori om læring og virksomhedsformer

Viden om sensorik

Viden om smag inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab

Viden om sammenhænge mellem viden, lyst og handling

Nyeste forskningsbaseret viden inden for dannelse

Viden og forskning indenfor madlavning og gastronomisk innovation

Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv

Viden om smag og smagens dannelse.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2:  Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg
Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur
Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan:

  • analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis
  • begrundet tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg
  • begrundet tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab

Æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen

Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation og sammenhæng med hvordan det styrer vores madvalg

Sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og madvalg

begrundet tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter som teoretiske begreber eller etiske vurderinger relateret til mad med tydelige faglige mål og evalueringer.

Læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold.

begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet

Madvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb

begrundet gennemføre undervisning i mad-lavning, som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer.

Teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi

mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis

fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn

Begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, geografiske områder og kulturer

Måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt

Vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et dannelsesperspektiv

Madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i et dannelsesperspektiv med fokus på maddannelse i relation til faglige kompetencer

Begrundet gemmenføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning

Organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og læringsrum

Begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer

Måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder.

Forankring i forskning og udvikling

De studerende arbejder med relevante forskningsprojekter om smag og æstetik samt oplevelsespædagogik, i en kritisk belysning af hvad det kan, og ikke kan. Her kan arbejdes analyserende, vurderende og refleksivt med udviklingsarbejder som fx Smagens Dag, Haver til Maver, DM i Madkamp og Madskoler, og forskningsprojekter som ”Smag for livet” og ”Maddannelse i skolens liv”. De studerende skal undersøge de didaktiske teoretiske tanker der ligger bag forsknings- og udviklingsarbejderne og kritisk vurdere anvendelsen af disse i faget og i skolen generelt og hvori forskellene mellem dem består.

Modulets relation til praksis

Undervisningen på læreruddannelsen er målrettet madkundskabsfagets praksis på grundskoleniveau. Fokus er kvalificering af forbrugervalget, både for de studerende og for skoleeleverne. Hermed bidrager modulet til maddannelse, herunder bevidstgørelsen af den kritiske forbruger. Undervisningen tager fx udgangspunkt i:

  • Måltidsstrategier i skoler
  • Skolemadsordninger
  • Projekter/aktiviteter som ”Smag for livet” og ”Smagens Dag”
  • Faglig læsning og didaktisering samt redidaktisering i forhold til praksis
  • Undervisningsmateriale med eget design
  • Udarbejdelse af opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm.)
  • Forskellige understøttende undervisningsaktiviteter (ex: Københavns Madhus, Madkulturen, Sommermadskoler, Fars Køkkenskole)
  • Skolepraksis med inddragelse af maddannelse

Digitalisering og digital teknologi

De studerende skal individuelt og i grupper analysere forskellige platforme med madkundskabs didaktiske tilbud og indhold og vurdere deres didaktiske ståsted i relation til fagets kompetencemål og fagets færdigheds- og vidensområder samt fagets læseplan. De studerende skal ligeledes vurdere digitale evalueringsværktøjer i et praksisfagligt fag som madkundskab, det kunne fx være Foodfight eller dele af Madkamps materiale.

Arbejdsformer i modulet      

Kategori

Arbejdstimer

275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

 (65 lektioner)

Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser.

Kategori 2

121

Studiegrupper, fællestimer uden lærer – se film og debatindlæg, lave undervisningsoplæg både til de lærerstuderende på holdet og til skolen, studiebesøg

Kategori 3

100

Selvstændige udflugter til skoler, skolehaver, skolemadordninger m.m.

Selvstændige æstetisk skabende øvelser i køkkenet.

Selvstændige opgaver med udarbejdelse og formidling af opskrifter.

Kategori 4

5

Arrangementer (styret af underviser eller studerende), der giver mulighed for debatter og fællestimer m. m.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Logbog med modulets deltagelseskrav.

Type/form

Logbog med følgende elementer: Godkendt rapport (afleveret til en fastsat tid), godkendt læremiddelanalyse inkl. fremlæggelse samt godkendt håndværksforløb (gennemførelse af mødepligtige moduler).

Krav til indholdet

Logbog for rapport, håndværksforløb og læremiddelanalyse skal godkendes som afslutning på og dermed gennemførelse af modulet.

Omfang

Logbogen er en opsamling af nedenstående aktiviteter som et minimum, men kan tilføjes en bredere perspektiveringer om ønsket. Logbogen skal først præsenteres ved kompetencemålsprøven.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Logbogen udarbejdes af den enkelte studerende, men kan indeholde studiegruppeprodukter.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Mundtlig fra underviser og censor til prøven

Afleveringsfrist

Skal medbringes til eksamen

 

Titel

Skriftlig rapport (max. 7 sider, alt inklusive), udføres individuelt om fagdidaktiske problemstillinger og syn, læreprocesser og maddannelse.

Type/form

Skriftlig aflevering både papir og digitalt

Krav til indholdet

Diskuterende skriftligt produkt hvor den studerende forsøger at finde sig selv i en pædagogisk teoretisk diskussion om dannelse, didaktik, menneskesyn, læringssyn og fagsyn.

Omfang

Skriftlig rapport max 7 sider – kan udformes i kortere formidlinger og med modeller

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes individuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Skriftlig respons fra underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

2 mødepligtige håndværksforløb i og om tilberedning og hensigtsmæssige arbejdsprocesser. 

Type/form

Praktisk gennemførelse af håndværks fremstillede madprodukter, med kommenteret handlingsbeskrivelse.

Krav til indholdet

 Praktisk forberedelse og gennemførelse af forløbene med teoretiske kommentarer

Omfang

Det ene håndværkskursus tager udgangspunkt i saucerne (de ægte, velouteerne og andre særlige saucer, deres gastrofysik og produktion både i en mindre produktion og i industriel fremstilling

Det andet håndværks forløb er en opsamling om kreativt arbejde med udgangspunkt i fødevaregruppen grøntsager og en åben, bindende opgave der skal løses på tid.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Saucerne afvikles i grupper af to.

Grøntsagsforløbet afvikles indvividuelt

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Mundtlig respons fra medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Lærermiddelanalyse inkl. mundtligt oplæg.

Type/form

Analyse af eksisterende læremidler i faget med brug af didaktiske modeller til at vurdere indholdet.

Oplæg for holdet, hvor der redegøres for og reflekteres over læremidler og brugen af disse.

Krav til indholdet

Lærermiddelanalyse inkl. mundtlig oplæg med analyseskemaer og eksempler hentet i det undersøgte materiale.

Omfang

10-15 min mundtlig oplæg - evt. med involverende øvelser.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Analysen og oplægget udarbejdes i grupper af 3-4 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er kollektiv.

Respons

Mundtlig respons fra det øvrige hold.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V