Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik

Studieordning: 2019 (LU KP)

Fag: Madkundskab

Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og –sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I modulet ‘Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik ’ skal du arbejde med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet.

Du vil få opgaver, hvor du skal:

  • analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt
  • analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv
  • analysere, vurdere og reflektere over fødevareproduktion af forskellige fødevaregrupper i et etisk, videnskabeligt og æstetisk perspektiv
  • arbejde med bæredygtighed, fra ‘jord til bord til jord’ og etisk stillingtagen
  • arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken
  • arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger
  • arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg
  • arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab
  • arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, humanvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv
  • arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk stillingtagen
  • arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til faget madkundskab med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Nyeste forskningsbaseret viden inden for fødevarer og forbrug

Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv

Viden om måltidet i et socialt og kulturelt perspektiv

Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til fødevarer og forbrug

Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier

Viden om smag og smagens dannelse

Digitale læremidler.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur  

Kompetenceområde 3: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg

Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis
  • begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg
  • begrundet tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk-kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi

veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til kvalitetsbegreber herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag

begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet

fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området

beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og – metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder

fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder

Beherske kritisk begrundet  indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning

madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser

begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg

sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser

begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer

måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder

vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og geografisk perspektiv

madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem

begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet

teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at holde hus og vise omsorg for omgivelserne på

begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisnings indhold

dannelsessyn og deres betydning og forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde

begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab

Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring

mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis i en større sammenhængende ”års”plan

fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn

begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning

organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum

Forankring i forskning og udvikling

  • Den studerende skal forholde sig til nyeste forskning og undersøgelser af fødevareproduktionens klimabelastning, problematikker inden for bæredygtigheden i alle dens former og didaktiske arbejder med at involvere børn og unge i disse overvejelser. Her kan relateres til FNs verdensmål og de hertil koblede projekter, Concito mfl. De studerende kan inddrages i udvikling af undervisningsmaterialer fx Undervisning i Madkundskab i relation til Verdensmål 12, fx med reference til DLF’s og Spar Nords projekt. Science, KU og forskningsbaserede institutioner som fx KU, UCL Forskning og Udvikling: Mad, Krop og Læring, AAU Center for Food Sience, Design and Experience m.fl kan også indgå som samarbejdspartnere i udvikling af undervisning og materialer.

Modulets relation til praksis

På følgende måde kan modulet relateres til praksis:

  • Virksomhedsinteresser, fx hvordan Danish Crown lancerer sine kødprodukter og Arla sine mejeriprodukter, hvor de studerende kan arbejde i mindre underviningsprojekter.
  • Arbejde med fødevarer og håndværk i skoler og fritidsinstitutioner
  • Institutioner, der arbejder med fødevarer og maddannelsesdimensioner
  • Faglig læsning og didaktisering samt redidaktisering i forhold til praksis, hvor de studerende kan bruge deres didaktiske redskaber til at fremstille undervisningsmaterialer for producenter eller blot til egen brug i undervisningen.
  • Udarbejde opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm)
  • Undervisningsmateriale med eget design
  • Maddannelsesambassadører i forskellige arenaer

Digitalisering og digital teknologi

De studerende skal individuelt og i grupper forholde sig til apps inden for fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik, fx ved at analysere brugen af stop madspilds-apps og klima kontrollerende apps.. Yderligere skal de studerende analysere og vurdere anvendelsen af fødevareinformerende sites, herunder deres afsenders validitet og hensigt med kommunikation om bl.a. økologi, social bæredygtighed, tilsætningsstoffer mm.

Arbejdsformer i modulet

Kategori

Arbejdstimer

275 timer

Primære arbejdsformer

Kategori 1

49

 (65 lektioner)

Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser.

Kategori 2

121

Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv. (Delvist lærerstyrer og delvist i grupper) Herunder DM i madkundskab

Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser. Herunder 75 timer til arbejde med studieprodukterne.

Praksissamarbejde.

Projekt og gruppearbejde.

Kategori 3

100

Selvstændige studier af fødevareproduktion
Selvstændige studier med fødevareforarbejdning
Selvstændige udflugter til fødevareproducen og gruppearbejde med film og oplysningsmateriale om fødevarer.

Kategori 4

5

Lærer- og studerendestyrede arrangementer, der giver mulighed for debatter og fællestimer med mere, der giver mulighed for tilegnelse af viden om fødevarer, maddannelse, madlavning og dens kemi, preferencer og pædagogiske tiltag inden for feltet nationalt og globalt.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter som beskrevet nedenfor.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Logbog

Type/form

Logbog

Krav til indholdet

Logbog som dokumenterer følgende gennemførte aktiviteter: Rapport om fødevaregruppe, gennemførelse af mødepligtige moduler (håndværksmæssige og et kulturgeografisk), udarbejde af års- eller halvårsplan og undervisningsoplæg

Omfang

Logbogen er en opsamling af nedenstående som et minimum og kan tilføjes bredere perspektiveringer om ønsket – skal først præsenteres samlet ved kompetencemålsprøven

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Logbogen udarbejdes af den enkelte studerende men kan rumme studiegruppe produkter som bla. Fødevarerapporten

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået” og ”Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Mundtlig fra underviser og holdet

Afleveringsfrist

Skal medbringes til eksamen

 

Titel

Skriftlig rapport om en udvalgt fødevaregruppe, dens produktion, samfundsvilkår og etiske problemstillinger knyttet hertil.

Type/form

Skriftlig aflevering. (Rapporten skal afleveres både som udprint og  digitalt)

Krav til indholdet

Rapport om udvalgt fødevaregruppes vej fra jord til bord til jord med demonstration af de studerende etiske stillingtagen til fødevareproduktionens konsekvenser for bæredygtighed, fødevarekvalitet og smag.

Omfang

Skriftlig rapport på max 10 sider.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i grupper af 2-4 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Skriftlig respons fra underviser.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

3-4 mødepligtige håndværksforløb i og om tilberedning og 1 mødepligtigt kulturgeografisk forløb

Type/form

Håndværksforløb: Praktisk gennemførelse af fremstilling af forskellige typer af håndværk: bagværk og forskellige deje, fjerkræ og udbening, fisk med flåning, filletering og tilberedning, herunder kommenterede gastro-fysiske forklaringer.

Kulturgeografisk forløb: Stilladsering af forskellige madkulturer forskellige steder på jorden med fremstilling og forestilling.

Krav til indholdet

Håndværksforløb: Praktisk forberedelse og gennemførelse af forløbene med mundtlige teoretiske kommentarer

Kulturgeografisk forløb: Narrativt praktisk forløb som stilladsering af kulturgeografiske  madkulturelle grundkøkkener med både fremstilling og forestilling.

Omfang

Håndværksforløb: Mundtlige oplæg med relevans knyttet til det enkelte praktiske emne samt forskellige former for notatteknik som kan anvendes i skolen.

Kulturgeografisk forløb: Narrativ fremførelse med teoretiske kommentarer, der mundtligt uddyber fødevarernes anvendelse, grundkøkkenernes betydning og det kulturhistoriske.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Håndværksforløb: Håndværksforløbene afvikles både i par (bageforløb) og individuelt (fisk og fjerkræ)

Kulturgeografisk forløb: Afvikles i større grupper.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Håndværksforløb: Mundlig respons fra underviser og andre på holdet.

Kulturgeografisk forløb: Mundlig respons fra underviser og andre på holdet.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Udarbejde begrundet årsplan eller halvårsplan i grupper.

Type/form

Digital præsentation af års- eller halvårsplan med flere virkemidler, herunder også konkrete læremidler.

Krav til indholdet

Begrundet års- eller halvårsplan på udvalgt tidspunkt for obligatorisk madkundskab med modelredegørelse for planlagte læreprocesser og faglige mål samt andre didaktiske kategorier. Overvejelser over sammenhænge, progression og relevans.

Omfang

Minimum 15 ugers sumarisk beskrevet plan med modeller over indhold og læreprocesser.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Planene udarbejdes i grupper af 3-5 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er kollektiv

Respons

Grupperespons fra efterfølgende gruppe samt underviserens respons.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Mundtlig præsentation/ formidling med hjælpemidler i et afgrænset emne inden for modulet

Type/form

Mundtligt undervisningsoplæg af studerende for studerende i et afgrænset emne inden for modulet. Her lægges der vægt på formidling af et udvalgt stofområde, der evt. kan være relateret til et undervisningsforløb i praktikken. Mundtlighed og undervisningsmetoder er i fokus.

Krav til indholdet

Redegørelse for et fødevarefagligt kvalitetsområde eller en fødevaregruppe

Omfang

5-10 minutters mundtligt oplæg

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes individuelt eller i par.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Mundtlig respons fra det øvrige hold.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V