Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom

Kompetencemål for undervisningsfaget i kristendomskundskab/religion findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.

I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 2 læses som det andet basismodul, dvs. før modul 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til Kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på:

  • Aktuel religionsfaglig og teologisk forskning med fokus på modulets temaer
  • Udvalgte primærkilder i form af tekster, rituel praksis og ikonografi
  • Religionsfaglige metoder og teorier
  • Udvalgte religionsdidaktiske tilgange
  • Skolefaget kristendomskundskabs bestemmelser.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom.

Færdighedsmål: Den studerende kan:

Vidensmål: Den studerende har viden om:

redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark

kristendom som nutidig religion i Danmark

beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker

kristendom som verdensreligion i historie og nutid

analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik

kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur

give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål

Bibelen og livstydning

give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund

Bibelen og kultur

beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden

kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser

formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission

kristendommen i det virtuelle rum

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

Forankring i forskning og udvikling

Undervisningen er tilrettelagt, så de studerende møder relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner modulet indeholder. De studerende anvender selv i udarbejdelse af studieprodukt vedrørende bibelske fortællinger relevant religionsfaglig viden, teorier og metoder i analysen af den bibelske tekster, og det forventes, at de studerende viser indsigt i og anvender faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Hvor der ikke er dansk materiale til rådighed, kan der suppleres artikler fra britiske, norske eller svenske tidsskrifter vedrørende religionsdidaktik.

Videngrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksis-tilknytningspunkter: Et i skolen og et i samfundet.

I f.t. samfundet: I arbejdet med modulet inddrages relevante og aktuelle eksempler på kristendommens synlighed og betydning i såvel Danmark som globalt.  Der inddrages eksempler på kristendommens synlighed og betydning i forhold til etiske, politiske, miljømæssige og eksistentielle spørgsmål. I arbejdet med modulets indhold kan også indgå besøg og samtaler med repræsentanter fra kristendommen og kristent prægede religiøse strømninger.

I f.t. skolen: Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne.

Desuden kan følgende elementer indgå:

  • Fortælling for elever.
  • Analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen.
  • Udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne.
  • Observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på valg af faglig tilgang og dens sammenhæng med blandt andet læringsmål.

Digitalisering og digital teknologi

Den studerende kan arbejde med fire roller i f.t. digitalisering:

  1. Studerende som kritisk undersøger 
  2. Studerende som analyserende modtager
  3. Studerende som målrettet og kreativ producent
  4. Studerende som ansvarlig deltager

Der kan arbejdes med

  • programmer i bl.a. SkoleTube og Små Produktioner (målrettet og kreativ producent samt ansvarlig deltager)
  • analyse af didaktiske læremidler, fx Clioonline, Gyldendal og Alinea (kritisk undersøger)
  • analyse af semantiske læremidler (kritisk undersøger samt analyserende modtager)
  • kollaborative teknikker, fx google-dokument, onedrive-dokument, wiki-sider (ansvarlig deltager)

Fokus på digital remediering samt analyse af websites, der indehaves af kirker og andre kristne grupperinger.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49

(65 lektioner)

Undervisning og vejledning

2

141

Forberedelse til undervisning og vejledning

Efterbehandling af undervisning og vejledning

Arbejde i studiegrupper

Peerfeedback

3

75

Selvstudium af enhver slags

Faglig ajourføring

Data- og empiriindsamling

Vejledning studerende til studerende

Forberedelse til kompetencemålsprøve

4

10

Ekskursioner, foredrag, museumsbesøg, biografbesøg, kirke- og moskebesøg - og andre arrangementer

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Bibelske fortællinger

Type/form

Mundtlig fortælling, digital remediering og skriftlig opgave

Krav til indholdet

Alle studiegrupper vælger to fortællinger: en fra Det Gamle Testamente og en fra Det Nye Testamente. De samme fortællinger må helst ikke forekomme to gange på samme hold.

Der arbejdes med de samme to bibelske fortællinger i tre former

  1. Mundtlig fortælling
  2. Digital remediering
  3. Skriftlig opgave

Ad a) Mundtlig fortælling (individuelt)

Den mundtlige fortælling skal forberedes, så den studerende kan fortællingen uden manuskript. Der fortælles for børn, hele holdet eller for en gruppe.

Ad b) Digital remediering (studiegruppe)

Der udarbejdes en digital remediering med anvendelse af medierne i SkoleTube. Den udgives på holdets SkoleTube-kanal. Man må gerne dele arbejdet op, så to studerende arbejder med den ene fortælling og to arbejder med den anden.

Ad c) Skriftlig opgave (individuelt eller studiegruppe)

Der udarbejdes en skriftlig opgave med en religionsfaglig analyse af en til to bibelske fortællinger samt relevante didaktiske overvejelser i forbindelse med brug af tekst og fortælling i faget kristendomskundskab i folkeskolen. Både den religionsfaglige analyse og de didaktiske overvejelser skal inddrage relevant faglitteratur. Opgaven skal have et omfang på 5-7 normalsider.

Omfang

Den skriftlige opgave har et omfang af 5-7 sider.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Mundtlig fortælling er individuel.

Digital remediering foregår i grupper.

Skriftlige opgave kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Der gives feedback fra underviser og medstuderende (peer-to-peer) ud fra på forhånd definerede kriterier.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Kristendomsformer i nutiden

Type/form

Feltarbejde i religionen kristendom

Krav til indholdet

Skriftligt oplæg forud for feltarbejdet udarbejdes på 1-2 sider og godkendes af underviseren inden feltarbejdet påbegyndes.

Gennemførelse af feltarbejdet

Fremlæggelse: Feltarbejdes resultater, metodiske overvejelser, samt en didaktisk refleksion over feltarbejdets potentialer i religionsundervisningen i folkeskolen.

Fremlæggelsen skal indeholde:

  • præsentation, analyse og fortolkning af de indsamlede data, med inddragelse af relevant litteratur fra modulet og evt. fra eksterne kilder
  • refleksioner over feltarbejdets planlægning og gennemførelse
  • formidling af teori, herunder fagligt sprog/fagbegreber
  • begrundelse for og evaluering af metodevalg til udvælgelse af informanter, til selve indsamlingsforløbet, samt til efterfølgende analyse og fortolkning af de indsamlede data
  • refleksion over feltarbejdets muligheder i forhold til religionsundervisningen i folkeskolen.

Omfang

Skriftligt oplæg: 1-2 sider

20-30 minutters præsentation af feltarbejdets resultater

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i studiegrupper

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel.

Respons

Der gives feedback fra underviser og medstuderende (peer-to-peer) ud fra på forhånd definerede kriterier.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V