Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation

Kompetencemål for undervisningsfaget i kristendomskundskab/religion findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Formålet med dette modul er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen.

Som forudsætning for arbejdet med islam og øvrige udvalgte religioner (fx jødedom, hinduisme, buddhisme og nye religioner) vil der blive fokuseret på religionsfaglige kategorier og begreber, herunder religionsbegrebet. Det indebærer, at de valgte religioner belyses som dynamiske størrelser både i et globalt og lokalt samt historisk og aktuelt perspektiv. Den studerende vil derfor møde varierende religionsfaglige metoder samt forskellige religiøse udtryksformer (tekster, rituel praksis, ikonografi).

Den studerende kan forvente selv at skulle tilegne sig overordnet baggrundsviden om de enkelte religioner og fordybe sig dels ved forberedelse og dels ved opfyldelse af modulets deltagelseskrav. Der lægges derfor afgørende vægt på den studerendes egen tilrettelæggelse og initiativ i arbejdet med modulets indhold.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom og modul 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på:

  • Aktuel religionsfaglig forskning
  • Udvalgte primærkilder i form af tekster, rituel praksis og ikonografi
  • Religionsfaglige metoder og teorier
  • Udvalgte religionsdidaktiske tilgange
  • Skolefaget kristendomskundskabs bestemmelser

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver

Islam som verdensreligion

Formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark

Islam som nutidig religion i Danmark

Analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam

Centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam

Analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag

Andre religioner, herunder religioner i Danmark

Beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning

Religiøse og spirituelle forandringer

Vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst

Religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk

Beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden

Religioner i mødet med andre religioner og

tilværelsesopfattelser

Formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse

Religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

Elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

Planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

Fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

Entreprenørskab, kreativitet og innovation

Anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

Undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

Elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

Beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

Faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

Analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

Skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv

Udvikle faget i konkrete handlingsforslag

Udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

Begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

Religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

Forankring i forskning og udvikling

Undervisningen er tilrettelagt, så de studerende møder relevant religionsvidenskabelig og religionsdidaktisk forskning og udviklingsprojekter. I arbejdet med fagdidaktiske tilgange vil de studerende i dette modul særligt blive præsenteret for debatten i den britiske religionsdidaktiske forskning repræsenteret ved Ninian Smart, Michael Grimmitt og Robert Jackson.

De studerende anvender selv i udarbejdelse af studieprodukt med komparativ analyse relevant religionsvidenskabelig litteratur, herunder teoretiske og metodiske tekster. I udarbejdelsen af det begrundede undervisningsforløb inddrages relevant religionsfaglig og religionsdidaktisk teori og forskning. Hvor der ikke er dansk materiale til rådighed, kan der suppleres artikler fra britiske, norske eller svenske tidsskrifter vedrørende religionsdidaktik.

Modulets relation til praksis

Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne.

Desuden kan følgende elementer indgå:

  • Analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen.
  • Udarbejdelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige område.
  • Observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på valg af indhold, faglig tilgang og sammenhæng med blandt andet læringsmål.
  • Undervisning af medstuderende inden for modulets faglige område.

Digitalisering og digital teknologi

Den studerende kan arbejde med fire roller i f.t. digitalisering:

  1. Studerende som kritisk undersøger 
  2. Studerende som analyserende modtager
  3. Studerende som målrettet og kreativ producent
  4. Studerende som ansvarlig deltager

Der kan arbejdes med

  • programmer i bl.a. SkoleTube og Små Produktioner (målrettet og kreativ producent samt ansvarlig deltager)
  • analyse af didaktiske læremidler, fx Clioonline, Gyldendal og Alinea (kritisk undersøger)
  • analyse af semantiske læremidler (kritisk undersøger samt analyserende modtager)
  • kollaborative teknikker, fx google-dokument, onedrive-dokument, wiki-sider (ansvarlig deltager)
  • Fokus på produktion af medier i SkoleTube i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsforløb.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49

(65 lektioner)

Undervisning og vejledning

2

141

Forberedelse til undervisning og vejledning

Efterbehandling af undervisning og vejledning

Arbejde i studiegrupper

Peerfeedback

3

75

Selvstudium af enhver slags

Faglig ajourføring

Data- og empiriindsamling

Vejledning studerende til studerende

Forberedelse til kompetencemålsprøve

4

10

Ekskursioner, foredrag, museumsbesøg, biografbesøg, kirke- og moskebesøg - og andre arrangementer

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Komparativ analyse

Type/form

Skriftlig opgave

Krav til indholdet

Der udarbejdes et skriftligt produkt i form af en komparativ analyse af et udvalgt religionsfagligt tema eller begreb. Produktet skal indeholde redegørelse for, analyse og fortolkning af det valgte tema eller begreb i relation til minimum to ikke-kristne religiøse traditioner. Der stilles krav om inddragelse af relevant faglitteratur i analysen. Fokus for produktet besluttes i samarbejde med underviseren.

Omfang

8-10 sider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i studiegrupper

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Der gives feedback fra underviser og medstuderende (peer-to-peer) ud fra på forhånd definerede kriterier.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Undervisningsforløb

Type/form

Skriftligt undervisningsforløb samt et-to digitale medier

Krav til indholdet

Der udarbejdes et skriftligt produkt i form af et undervisningsforløb på fire-seks lektioner inden for kompetenceområdet ikke-kristne religioner. Forløbet suppleres med fagdidaktiske og almendidaktiske begrundelser. Derudover produceres digitalt medie, der kan fungere som indhold i forløbet. Der arbejdes primært med medier i SkoleTube, og produktet publiceres på holdets SkoleTube-kanal. Temaet for undervisningsforløbet besluttes i samarbejde med underviseren.

Omfang

De fagdidaktiske begrundelser har et omfang af 1 normalside.

Der produceres et digitalt medie pr. gruppemedlem.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Individuelt eller i grupper med højst to medlemmer

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt

Respons

Der gives feedback fra underviser og medstuderende (peer-to-peer) ud fra på forhånd definerede kriterier.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V