Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie

Studieordning: 2019 (LU KP)

Fag: Historie

Kompetencemål for undervisningsfaget i historie findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til – som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen?

Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver.

Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer Modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie.

Forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

  • Det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er).
  • Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer.

Samt på forskningsbaseret teori om

  • Empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur.
  • Empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med referencer til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug

inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen

historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber

anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen

forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv

planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed

teorier om historiebevidsthed

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen

samspil mellem historie, identitet og kulturer

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb

lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie

inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb

sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet

Forankring i forskning og udvikling

I modulet arbejdes der specifikt med at udvikle den studerendes færdigheder i at foretage empiriske undersøgelser af skoleelevers historiebevidsthed og at udvikle den studerendes færdigheder i at lave historiebrugsanalyser, der inddrager forskningsbaseret faghistorisk litteratur. I disse studier vil den studerende sammen med sin studiegruppe anvende teoretisk litteratur om historiebevidsthed og historiebrug samt empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug. Ydermere vil den studerende få viden om undersøgelsesmetoderne observation og interview, samt færdigheder i at kunne anvende disse metoder i en empirisk undersøgelse.

Modulets relation til praksis

Modulet giver den studerende færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, som inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og historiebrug. Praksisrelationen understøttes bl.a. af, at de studerende gennemfører en empirisk undersøgelse af elevers historiebevidsthed og historiebrug. På baggrund af undersøgelsens fund udarbejder de studerende forslag til, hvordan man kan arbejde videre med at kvalificere de undersøgte elevers historiebevidsthed.

Digitalisering og digital teknologi

Modulet inddrager og analysere forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv, heriblandt flere typer af digitale medier. Det kan være private og offentlige hjemmesider, der bruger historie, online avisartikler, nyhedsmedier og netbaserede film, reklamer og musikvideoer. Sigtet er, at den studerende får kendskab til flere forskellige digitale kilder til historiebrug og kan forholde sig kritisk til disse.   

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Holdundervisning, herunder:

  • fælles oplæg fra underviser eller studerende plenumdiskussioner
  • gruppeøvelser
  • fremlæggelser med respons
  • vejledning
  • evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring
  • ekskursioner

2

171

Individuelt og studiegruppearbejde, herunder:

  • forberedelse og tekstlæsning til undervisning og studiegruppearbejde
  • arbejde med underviserstillede opgaver
  • studiegruppearbejde i forhold til modulets spørgsmål
  • forberedelse af undervisning af medstuderende
  • udarbejdelse af studieprodukter.
  • Den studerende forventes at bruge i alt 75 timer på arbejdet med de obligatoriske studieprodukter

3

50

Individuelt arbejde, herunder

  • individuel tekstlæsning
  • læsning af en samlet Danmarks historie
  • selvstændig udforskning af historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.
  • samt evaluering af og refleksion over egen læring og deltagelse.

4

5

Studenterinitieret udforskning i fællesskab af historie, fx

  • historieundervisning, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Studieprodukt 1: Et produkt om historiebrug

Type/form

Skriftligt produkt og en mundtlig fremlæggelse

Krav til indholdet

Det skriftlige produkt skal indeholde en analyse og diskussion af dansk historiebrug i fortid og nutid. Analysen og diskussionen bygger på teori om historiebrug og skal tage udgangspunkt i et konkret eksempel på historiebrug, fx en tv-udsendelse, film, elektronisk medie, roman, novelle, kunstværk, historiefremstilling, musikstykke, museumsudstilling, materielt eller immaterielt erindringssted.

Produktets problemstilling skal godkendes, før de studerende foretager analyse og konklusion.

Den mundtlige fremlæggelse skal indeholde en didaktisering knyttet til det skriftlige produkts analyse og til kompetencemålet historiebrug i Fælles Mål for historie.

Kravene til studieproduktets form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet af den enkelte underviser.

Tidsforbrug i alt: 37,5 timer

Omfang

Skriftligt produkt: 1 pers. 4 sider, 2 pers. 6 sider, 3 pers. 8 sider, 4 pers. 10 sider.

Mundtlig fremlæggelse: Ca. 20 minutter.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende.

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen erindividuel.

Respons

Skriftlig eller mundtlig på holdet af både medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Studieprodukt 2: En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed

Type/form

Opgaven består af to dele: Skriftligt undersøgelsesdesign (første del) samt mundtlig eller skriftlig fremlæggelse (anden del)

Krav til indholdet

Første del: Den studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign, som har til hensigt at undersøge elevers og evt. en lærers historiebevidsthed. Undersøgelsesdesignet bygger på teori og empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoder, fx observation eller interview. I undersøgelsesdesignet skal den studerende endvidere opstille tegn på historiebevidsthed, som kan undersøges empirisk ved hjælp af den valgte metode. Undersøgelsesdesignet afleveres til godkendelse inden undersøgelsen gennemføres.

Anden del: Den studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og giver forslag til, hvordan man i en undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Formidlingen af analyse, diskussion og konklusion er enten mundtlig eller skriftlig.

Kravene til studieproduktets form, indhold og dokumentation er nærmere beskrevet af den enkelte underviser.

Tidsforbrug i alt: 37,5 timer.

Omfang

Skriftligt undersøgelsesdesign: 3-5 normalsider

Mundtligt fremlæggelse ca. 20 minutter eller skriftlig opgave: 3-5 normalsider

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes i grupper på 2-4 studerende

Bedømmelse

Godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er  individuel.

Respons

Skriftlig eller mundtlig på holdet af både medstuderende og underviser

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del XX.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V