Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence

Studieordning: 2019 (LU KP)

Fag: Biologi

Kompetencemål for undervisningsfaget i biologi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

I modulet arbejdes der med centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur. I modulet fokuseres der på:

  • Anatomi og fysiologi med særlig fokus på mennesket, herunder sundhedsbegreber og sundhedspædagogik.
  • fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning.

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevers undersøgende arbejde, samt udvikling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen, fx i forhold til egen og andres sundhed. Bæredygtighed er ligeledes et centralt fagdidaktisk element i modulet.

I modulet arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 og 2 læses før modul 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Biologi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt udvikling af elevers handlekompetence.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan:

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen

naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

planlægge og gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner med inddragelse af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forsk­ning i undervisning

nyere forskning inden for naturvi­den­skab

planlægge og gennemføre undervisning, der fremmer elevers forståelse af sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed

krop og sundhed, herunder sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer med vægt på menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber

planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til omverdenen

bioteknologi og bioteknologisk produktion, herunder biologisk baggrund for og perspektiver i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

Forankring i forskning og udvikling

I modulet anvendes national og international fagdidaktisk såvel som biologisk forskning og udviklingsarbejde. De forskningsmæssige bidrag anvendes af de studerende til at koble nyeste forskning inden for sundhedsområdet med nyeste viden om forskellige sundhedspædagogiske praksisser. I relation til den nyeste fagdidaktiske forskning anvendes egen, national og international forskning for at øge de studerendes evne til at udvikle elevernes handlekompetence.

Modulets relation til praksis

Eksempler fra praksis, samt erfaringer fra de studerendes praktik samt praksistilknytning inddrages løbende som reference for modulets faglige og fagdidaktiske indhold. De studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen, dette kan såvel finde sted på uddannelsen eller gennem direkte praksisafprøvning.

Digitalisering og digital teknologi

Digitalisering af data og anvendelse af digital teknologi indgår i alle biologifagets moduler. De studerende forventes derfor gennem kritisk tilgang at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale ressourcer som en integreret del af undervisningsfaget. Den digitale dimension ses derudover fremtrædende i arbejdet med biometriske målinger ved anvendelse af såvel traditionelt udstyr men derudover også ved anvendelse af datalogning, hvor der anvendes enten Pasco eller Vernier med tilkoblede sensorer, samt behandling og analyse af data. Derudover arbejders der også med kollaborative aktiviteter hvor de studerende arbejder på digitale platforme, fx Google, eller Win365. 

Formålet med et tydeligt digitalt afsæt er, at det skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv - eksemplarisk i forhold til en skolepraksis.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser

Laboratorieøvelser

Feltarbejde

Fremlæggelser

Ekskursioner til virksomheder, landbrug mv.

2

120

Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 80 arbejdstimer

Projekt- og gruppearbejde

Laboratoriearbejde

3

100

Udarbejdelse af projekter, informationssøgning.

4

6

Selvstændige studieaktiviteter, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Modul port folie, med 4 obligatoriske delopgaver

Type/form

Skriftlig, mundtligt, digitale, analoge

Krav til indholdet

Port foliens delopgaver skal afspejle den studerendes fagfaglige og fagdidaktiske læring inden for modulets fokusområder.

Omfang

Det forventes at hver delopgave tager omkring 20 timer at udføre for hver studerende, altså i alt 80 timer.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Port foliens delopgaver falder både i individuelle samt i grupper af maksimalt 3 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der gives respons på port foliens delopgaver

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat ikke er godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V