Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi – fra hverdagsforståelse til naturfaglige forståelse

Studieordning: 2019 (LU KP)

Fag: Biologi

Kompetencemål for undervisningsfaget i biologi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge inden for evolution, genetik og bioteknologi.

I modulet fokuseres der på:

  • Evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling.
  • Genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø.
  • Perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier.

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståelse af begreber og sammenhænge.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 2 læses før modul 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Biologi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt elevers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfags-didaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af biologiske fænomener og sammenhænge

naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller

anvende forskellige undervisningsressourcer

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

planlægge og gennemføre undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer

læsning og skrivning i faget gennem arbejde med multimodale tekster, teksttyper, læseformål, førfaglige begreber, metaforer/analogier og nominaliseringer samt formidling gennem forskellige medier, herunder digitale

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger

elevers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene

planlægge og gennemføre biologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskab og udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi

forklare hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles

processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling, samt strålings indvirkning på levende organismer

tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling samt strålings indvirkning på levende organismer

planlægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold

evolution, herunder artsdannelse og adfærd, biologisk klassifikation og systematik samt indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige teorier om livets oprindelse og udvikling

planlægge og gennemføre biologiundervisning med henblik på elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø og bioteknologi

bioteknologi, herunder genetik og genteknologi, DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske overvejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø

Forankring i forskning og udvikling

I modulet anvendes national og international fagdidaktisk såvel som biologisk forskning og udviklingsarbejde.

De forskningsmæssige bidrag anvendes af de studerende til at fx at behandle forskellige etiske problemstillinger koblet til den nyeste viden inden for evolution, genetik og bioteknologi. I relation til den nyeste fagdidaktiske forskning anvendes egen, national og international forskning for at øge de studerendes kompetencer til at udvikle elevernes hverdagsforståelser i retning af naturfaglig forståelse.

Modulets relation til praksis

Eksempler fra praksis, samt erfaringer fra de studerendes praktik samt praksistilknytning inddrages løbende som reference for modulets faglige og fagdidaktiske indhold. De studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen, dette kan såvel finde sted på uddannelsen eller gennem direkte praksisafprøvning.

Digitalisering og digital teknologi

Formålet med et tydeligt digitalt afsæt er, at det skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv- eksemplarisk i forhold til en skolepraksis.

Digitalisering af data og anvendelse af digital teknologi indgår i alle biologifagets moduler. De studerende forventes derfor gennem kritisk tilgang at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale ressourcer som en integreret del af undervisningsfaget. Den digitale dimension ses derudover fremtrædende i arbejdet med fx brug af bioinformatik, eller perspektiver på nyeste digitale løsninger koblet til molekylærbiologien inden for fx geogenetikken. Derudover indgår der også kollaborative aktiviteter hvor de studerende arbejder på digitale platforme, fx Google, eller Win365. 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser

Laboratorieøvelser

Fremlæggelser

Ekskursioner til science centre, fx Zoologisk Museum, Zoologisk og Botanisk Have

2

120

Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 80 arbejdstimer

Projekt- og gruppearbejde

Laboratoriearbejde

3

100

Udarbejdelse af egne projekter, informationssøgning, journalclubs, selvforanstaltede besøg på sciencecentre mv.

4

6

Selvstændige studieaktiviteter, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Modul port folie, med 4 obligatoriske delopgaver

Type/form

Skriftlig, mundtligt, digitale, analoge

Krav til indholdet

Port foliens delopgaver skal afspejle den studerendes fagfaglige og fagdidaktiske læring inden for modulets fokusområder

Omfang

Det forventes at hver delopgave tager omkring 20 timer at udføre for hver studerende, altså i alt 80 timer

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Port foliens delopgaver falder både i individuelle samt i grupper af maksimalt 3 studerende

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel

Respons

Der gives respons på port foliens delopgaver

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat ikke er godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V