Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde

Studieordning: 2019 (LU KP)

Fag: Biologi

Kompetencemål for undervisningsfaget i biologi findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen.

I modulet fokuseres der på:

  • De levende organismers systematiske tilhørsforhold.
  • Samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer.
  • Væsentlige stofkredsløb og energistrømme.
  • Organismers tilpasninger.
  • Natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter.

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Det anbefales at modul 1 læses som det første basismodul, dvs. før modul 2 og 3.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget Biologi med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forsknings- og udviklingsviden samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende og praktiske arbejde.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

gennemføre læringsmålstyret undervisning, der sikrer sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter og evaluering

læringsmålstyret undervisning

planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser samt designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen

anvende forskellige undervisningsressourcer

 

naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it

begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere biologiundervisning og fremme den enkelte elevs faglige udbytte

formativ og summativ evaluering i biologiundervisning

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og

forståelse af omverdenen

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen

nyere forskning inden for naturvidenskab

planlægge og gennemføre biologiundervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer

elevers arbejde med problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb og menneskers udledning af stoffer til atmosfæren

planlægge og gennemføre biologi-undervisning med praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder

evolution, herunder eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser

planlægge og gennemføre biologiundervisning som en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme samt anvende og udvikle naturfaglige modeller og repræsentationsformer

økosystemer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof, fødekæder, og fødenet, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationsformer

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

Forankring i forskning og udvikling

I modulet anvendes national og international fagdidaktisk såvel som biologisk forskning og udviklingsarbejde. Fagdidaktisk forskning anvendes til at behandle fagdidaktiske problemstillinger fx om undersøgelsesbaseret undervisning. Biologisk forskning anvendes til at behandle biologiske problemstillinger fx om forvaltningen af danske naturområder.

Modulets relation til praksis

Eksempler fra praksis, samt erfaringer fra de studerendes praktik samt praksistilknytning inddrages løbende som reference for modulets faglige og fagdidaktiske indhold. De studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen, dette kan finde sted på uddannelsen eller gennem direkte praksisafprøvning.

Digitalisering og digital teknologi

Formålet med et digitalt afsæt er at styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv. Det digitale afsæt skal derfor være eksemplarisk i forhold til en skolepraksis.

Digitalisering af data og anvendelse af digital teknologi indgår i alle biologifagets moduler. De studerende forventes derfor gennem kritisk tilgang at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale ressourcer som en integreret del af undervisningsfaget. Den digitale dimension ses fremtrædende i arbejdet med datalogning, hvor der anvendes enten Pasco eller Vernier med tilkoblede sensorer, samt behandling og analyse af data. I kollaborative aktiviteter arbejder de studerende på digitale platforme, fx Google, eller Win365. 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser

Feltarbejde, herunder studietur

Laboratorieøvelser

Fremlæggelser

Ekskursioner til fx naturskoler, skoletjenester mv.

2

120

Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 80 arbejdstimer.

Projekt- og gruppearbejde

Feltarbejde

Laboratoriearbejde.

3

100

Udarbejdelse af egne projekter, informationssøgning, journalclubs, selvforanstaltede besøg på sciencecentre mv.

4

6

Selvstændige studieaktiviteter, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Modul port folie med 4 obligatoriske delopgaver

Type/form

Port folie

Krav til indholdet

Port folien skal afspejle den studerendes fagfaglige og fagdidaktiske læring inden for modulets fokusområder.

Omfang

Det forventes, at hver delopgave i port folien, som beskrives nedenfor, tager omkring 20 timer at udarbejde for hver studerende. Port folien udgør i dermed i alt 80 timers arbejde.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Port folioens opgaver falder i både individuelle bidrag samt i gruppeopgaver af max. 3 studerende.

Bedømmelse

Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Respons

Der gives respons på port foliens delopgaver, og derfor ikke på det samlede produkt

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat ikke er godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V