Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

KLM: Dannelse i den mangfoldige skole

Studieordning: 2019 (LU KP)

Fag: Almen dannelse (KLM)

Modultype, -omfang og sprog

Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet

Modulet introducerer folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at analysere og forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse
Modulet godkendes til Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Tillige med godkendelse af nærværende modul, er godkendelse af intromodulet forudsætning for, at den studerende kan indstilles til kompetencemålsprøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab.

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser hvilket fremgår af modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

Vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning

Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn

Gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn

Kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst

Håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag

Forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag

Anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

Livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

Organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen

Ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner

Begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

Menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

Vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

Forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv

Organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

Den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

Forankring i forskning og udvikling

I modulet arbejdes med national såvel som international forskning, der omhandler religionsfaglige og demokratiske spørgsmål. Den udvalgte forskning omhandler i videst mulig omfang problemstillinger, der er aktuelle for elever, skole og samfund i dag. Det kan f.eks. være nyere undersøgelser af religiøs og kulturel identitet, demokratisk dannelse, medborgerskab og menneskerettigheder.

Modulets relation til praksis

Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter: Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

I arbejdet med modulets indhold inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde.

I undervisningen inddrages cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende, ifølge modulets videns- og færdighedsmål, skal håndtere.

Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v.

Digitalisering og digital teknologi

Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et etisk, demokratisk og medborgerskabsrettet perspektiv med fokus på børnene. Her kan omdrejningspunktet være etik i forhold til kommunikation på nettet, demokratisk formidling (bla. om ekkorum og manipulation) samt et rettighedsperspektiv, hvor der lægges vægt på en drøftelse af, hvordan de personlige rettigheder kan beskyttes i en digitaliseret verden.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

65 lektioner (49 arbejdstimer)

  • Undervisning på hold
  • Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på eget hold
  • Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning

2

121

  • Individuel forberedelse til undervisning
  • Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter
  • Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Studerendes feedback til hinanden

3

90

  • Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)
  • Faglig ajourføring
  • Løbende orientering i samfunds og skolemæssige forhold

4

15

  • Deltagelse i debatarrangementer mv.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Studieprodukt 1: Selvstændig fordybelse i en position samt fremlæggelse og drøftelse på holdet.

Type/form

Den studerende skal fordybe sig i et værk, en forskningsartikel, kildetekst eller andet.  Emnet skal godkendes af underviseren. Arbejdet med produktet skal munde ud i en præsentation af positionen samt i en kritisk stillingtagen til budskabet. Fremlæggelsesformen aftales på holdet.

Krav til indholdet

Produktet har til hensigt at vise, at den studerende er i stand til at forholde sig nuanceret og reflekteret til en normativ position.

Omfang

Produktets omfang afgøres af den valgte form.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Produktet udarbejdes individuelt

Bedømmelse

Produktet godkendes af holdets undervisere med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel.

Feedback

Grupperne modtager feedback fra medstuderende og underviserne i forbindelse med fremlæggelsen, hvor der er mødepligt.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Studieprodukt 2: Tidslinje- digital

Type/form

Tidslinjen skal udarbejdes i et digitalt medie

Krav til indholdet

Tidslinjen skal indeholde relevante nedslagspunkter i det stof, der er arbejdet med i hele modulet. Der kan udarbejdes en tidslinje over hele forløbet eller flere tidslinjer med hver sit tema. Tidslinjen skal illustrere mulighederne i et digitalt medie og derfor indeholde tekst, billeder og film. Der skal arbejdes med tidslinjen under hele modulet

Omfang

Tidslinjen skal have et omfang, så relevans og kvalitet kan vurderes.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Tidslinjen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire deltagere

Bedømmelse

Tidslinjen bliver bedømt ud fra relevante nedslagspunkter samt en vurdering af selvstændighed og kvalitet i udarbejdelsen set i forhold til modulets mål.

Vurderes godkendt/ikke-godkendt.

Feedback

Peer to peer feedback samt underviserens overordnede feedback til hele holdet.

Afleveringsfrist

Påbegyndt tidslinje skal være godkendt ved afslutningen af 1. semester med KLM. Hele tidslinjen skal godkendes ved afslutning af 2. semester (se modulplan)

 

Titel

Studieprodukt 3: Fagligt oplæg.

Type/form

Mundtlig oplæg for medstuderende med et fagligt indhold

Krav til indholdet

Mål og kriterier formuleres af underviseren på modulet.

Omfang

Varighed på ca. 20 min.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Udarbejdes i grupper på op til fire studerende

Bedømmelse

Det faglige oplæg vurderes godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel.

Feedback

Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviseren.

Afleveringsfrist

De faglige oplæg gennemføres løbende over hele modulet.

Betingelser for godkendelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt gennemført henvises til studieordningens del 2.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V