Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

Intromodul: Lærer i skolen

Studieordning: 2019 (LU KP)

Kompetencemål for almen dannelse samt pædagogik og lærerfaglighed findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

 

Modultype, -omfang og sprog

Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point fra Lærerens Grundfaglighed (5 fra Almen dannelse (KLM) og 5 fra Pædagogik og lærerfaglighed). Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet

På intromodulet påbegynder den studerende en faglig udviklingsproces, hvor han/hun uddanner sig til en myndig professionel. Den studerende tilegner sig kompetencer til at realisere samfundets fineste idealer og bidrage til at løse samfundets vanskeligste problemer.

Modulets basis er spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng og giver den studerende en grundlæggende indføring i skolen som institution og organisation. Skolens mangfoldige dannelsesopgave står centralt i modulet, hvor forholdet mellem individ og fællesskab, det sociale og kulturelle er på spil.

De faglige krav på intromodulet forudsætter, at den studerende deltager aktivt i forpligtende læringsfællesskaber, der giver mod og faglig ballast til at arbejde undersøgende, reflekterende og eksperimenterende sammen med praksis.

Undervisningen på intromodulet varetages af et underviserteam. Teamet arbejder tæt sammen med de studerende og lærerne på praksissamarbejdsskolerne. Der henvises til beskrivelse af teamsamarbejdet på 1. og 2. semester.

Undervisningen på intromodulet er centreret om fire temaer:

  • Læreruddannelsen
  • Skolen
  • Læreren
  • Børnene/de unge og forældrene

Temaerne er valgt ud fra deres relevans for den studerendes forståelse både af skolens hverdag, af lærerprofessionen og af det studium, hvor hun/han uddanner sig til professionel lærer. På intromodulet arbejder den studerende introducerende med uddannelsens slutmål: den myndige professionelle lærer.

Modulet har sit faglige fundament i Lærerens Grundfaglighed. Temaerne belyser hinanden, og arbejdsformerne forbinder vedvarende teori og praksis. Alle temaer behandles både ud fra en PL-faglig og en KLM-faglig vinkel. Nedenfor uddybes modulets fire temaer.

Læreruddannelsen
Den studerende erhverver sig indsigt i og erfaring med:

  • de studieformer, som anvendes på uddannelsen og den faglighed, som kendetegner lærerprofessionen
  • at forholde sig analyserende til egen og andres praksis
  • at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling.
  • at modtage og give feedback

Skolen
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Folkeskolens formål og forholdet mellem dannelse og uddannelse i et historisk og dannelsesfilosofisk perspektiv
  • Grundskolen som organisation – herunder rammerne for grundskolens virke i et juridisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Læreren
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Lærerprofessionalitet i det moderne samfund, herunder opfattelsen af myndighed
  • Professionsetik – herunder forholdet mellem magt og afmagt, etisk argumentation og skolens lovgrundlag.

Børn/unge og forældre
Den studerende erhverver sig indsigt i:

  • Familieformer – herunder socialisering og synet på familien i et sociologisk og kulturelt perspektiv
  • Barnets rettigheder – herunder synet på barnet i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Optagelse på læreruddannelsen. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

5 ECTS-point til Pædagogik og lærerfaglighed samt 5 ECTS-point til Almen dannelse. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står idéhistorie, dannelsesteori og samfundsvidenskab, samt pædagogik og psykologi.

Kompetenceområder, som indgår i modulet

KLM: Almen dannelse omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.

Elevens læring og udvikling (PLa): Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen.

Specialpædagogik (PLc): Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.

Kompetencemål, som indgår i modulet

KLM: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund

Elevens læring og udvikling (PLa): Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge.

Specialpædagogik (PLc): Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

(LG – Elevens læring og udvikling)
selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

(LG Elevens læring og udvikling)
lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.

(LG Specialpædagogik)

professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter

pædagogiske ideer i aktuel og historisk, samfundsmæssig forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil

(LG – KLM)
organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

(LG – KLM)
anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

(LG – KLM)
begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

(fra bachelorprojektet)

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

planlægge og prioritere sit studieliv

studieteknik og læreprocesser

Forankring i forskning og udvikling

Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden i et samfunds- og skoleperspektiv:

  • om dannelse
  • om demokrati og medborgerskab
  • om professionsetik
  • om religions og kulturmøder
  • om børn og unges socialisering og dannelse
  • om skolens og lærerens opgave

Modulets relation til praksis

På intromodulet er samarbejdet mellem læreruddannelsen og praksissamarbejdsskolerne formaliseret, og de overordnede rammer er sat af uddannelsens praktikadministration.
Lærerne fra praksissamarbejdsskolerne mødes inden modulets start med teamet med henblik på planlægning af samarbejdet.

I løbet af modulet er de studerende på besøg på praksissamarbejdsskolerne tre/fire gange, og skolernes lærere forestår en undervisningsgang i samarbejde med holdets underviser på læreruddannelsen, ligesom lærerne inviteres til de studerendes præsentation af deres projekt på ”intromessen”.
Tema for lærernes undervisning er styret af det, som den enkelte lærer/skole aktuelt er særligt optaget af samt af temaerne i de studerendes projektarbejde.

Ved besøgene på praksissamarbejdsskolerne undersøger de studerende problemstillinger fra skolens hverdag i tilknytning til deres projektarbejde.

Digitalisering og digital teknologi
I modulet anvendes programmet Peergrade som platform for peer-feedback.
Programmets styrker og svagheder vurderes.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori

Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1

49 (65 lektioner)

  • Undervisning på hold
  • Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på eget hold
  • Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse
  • Vejledning

2

121

  • Individuel forberedelse til undervisning
  • Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse
  • Studerendes gensidige feedback på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt
  • Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af observationer i forbindelse med praksissamarbejde
  • Studerendes udarbejdelse af studieopgaver skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt
  • Peerfeedback

3

90

  • Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet
  • Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r)
  • Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter

4

15

  • Deltagelse i debatarrangementer mv.

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, samt gennemførelse af nedenstående:

Titel

Studieopgave 1 – folkeskolens formål i en moderne demokratisk sammenhæng

Type/form

Produktet kan have form af et debatindlæg, en paneldebat, et forældrebrev, et visuelt produkt etc.

Produktet præsenteres for holdet inden uge 41, og fremlæggelsesformen aftales på holdet.

Krav til indholdet

Opgaven har til formål at sætte folkeskolens formål til debat.
Opgaven skal bidrage til faglig refleksion og debat omkring folkeskolens formål, og om hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng.

Omfang

Omfanget afgøres af den valgte form.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Opgaven udarbejdes i studiegrupper på 2-4 studerende

Bedømmelse

Produktet godkendes af holdets undervisere

Feedback

Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende.

Underviseren giver feedback på det endelige produkt.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

 

Titel

Studieopgave 2 - Skolens, lærernes og børnenes/de unges hverdag - i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv

Type/form

I sidste halvdel af modulet, arbejder de studerende med studieopgave nr. 2.

Opgaven tilrettelægges som et problemorienteret projektarbejde.

Krav til indholdet

Kvalitetskriterier både for den skriftlige opgave og præsentationen udarbejdes på holdet.

Omfang

Projektarbejdet munder ud i en formidlingsartikel med et omfang svarende til 7 normalsider. Holdets artikler samles i en fælles publikation.

Publikationen indeholder en indledende tekst, hvor de enkelte artikler præsenteres kort.

På en fælles intromesse for alle introhold præsenterer holdene deres publikation for et indbudt publikum og for deres søskendehold. Publikum kan være såvel internt fra læreruddannelsen som eksternt fx fra andre uddannelser og praktikskoler.

Præsentationsformen vælges af holdene.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Hvert hold vælger ét fælles tema, som hver studie gruppe belyser fra forskellige vinkler.

Bedømmelse

Den enkelte gruppes artikel bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviserne.

Feedback

Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende via Peergrade.

Arbejdsformen i projektarbejdet struktureres som en konstant vekselvirkning mellem undersøgelse, formidling og feedback.

Afleveringsfrist

Fremgår af modulplan

Betingelser for godkendelse af modulet

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings­tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ikke godkendt henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

Oversigt over studieordning 2019 (LU KP)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V