Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

ASTE D: Bæredygtighed og interessemodsætninger

Geografi, Biologi og Fysik/kemi

 

Modultype, -omfang og -sprog

Flerfagligt basismodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk. Der kan desuden forekomme nordisk og engelsk litteratur.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet indgår som en integreret del af ASTE-uddannelsen.

”Bæredygtighed og interessemodsætninger” er et aktuelt og vedkommende tema for alle mennesker og ikke mindst skoleelever, der skal agere i fremtidens samfund. For at kunne deltage aktivt i aktuelle diskussioner om såvel lokale som globale problemstillinger, er det afgørende at have indsigt i bæredygtighedsdebatter og interessemodsætninger knyttet hertil. Samtidig er bevidstheden om lokale forbrugsmønstres betydning for det globale miljø central. I forbindelse med modulet arbejdes der med emner som fødevareproduktion, forbrug og typen af forbruget af fødevarer, samfundets prioriteringer og de konsekvenser disse prioriteringer og forbrugsmønstre har.

Arbejdet med temaet giver de studerende mulighed for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere tværfaglig undervisning, der udvikler elevernes stillingtagen og handlekompetence i forbindelse med bæredygtighedsproblematikker og som sætter dem i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering.

Undervisningsfaget geografi bidrager med samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem udnyttelsen af naturgrundlaget, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner. Globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag er ligeledes en central del af faget geografi.

Undervisningsfaget fysik/kemi bidrager med naturfagligt sprog og naturfaglige arbejdsmåder og tankegange som centrale for forståelsen og beskrivelsen af verden, herunder fysisk-kemiske perspektiver på stof- og energikredsløb, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget samt det naturfaglige grundlag for forståelsen af samfundsmæssige interessemodsætninger.

Undervisningsfaget biologi bidrager med argumentation og samfundsmæssige problemstillinger og på tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget. Derudover er et centralt indholdselement lokale og globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning, naturforvaltning, bæredygtig udvikling, samt et fokus på hvilke lokale og globale aktører, der spiller ind i forhold til de eksempler, der inddrages. Endelig indgår der fra biologifaget tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og herunder hvordan handlekompetence og bæredygtighed er forbundet med menneskets samspil med natur og teknologi.

Den studerende forventes at arbejde med digitale repræsentationer og modeller såvel som andre virtuelle, netbaserede og digitale redskaber som en integreret del af arbejdet med fagene. Præmissen for arbejdet er, at digitaliseringen skal styrke kvaliteten af den studerendes læringsproces i både et fagfagligt og et fagdidaktisk perspektiv samtidigt med, at den skal give de kommende lærere et bredt professionelt repertoire.

Studiet tilrettelægges så den studerendes læringsudbytte er direkte afhængigt af vedkommendes egen indsats i og uden for undervisningstiden.  Undervisningen foregår både i faglokalerne samt i eksterne og virtuelle læringsmiljøer. Der arbejdes parallelt med både fagdidaktisk og faglig teori.

Modulet indgår som en integreret del af ASTE-uddannelsen.

Foruden den modulspecifikke undervisning skal den studerende deltage i de øvrige planlagte ASTE-aktiviteter fx fælles forelæsninger, ekskursioner og lektionsstudier.

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet geografi, biologi og fysik/kemi med 10 ECTS i alt. De 10 ECTS fordeles efter følgende nøgle: 4/6, geo 1/3, bio 1/3 og f/k 1/3.

 

Modulets vidensgrundlag

Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, omhandlende tematikker, der er relevante for tværfaglig udskolingsundervisning i modulets kontekst.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Geografi:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi

Kompetenceområde 3: Geografi i tværfagligt samarbejde

 

Biologi:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring i biologiundervisning

Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi

Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde

 

Fysik/kemi:

Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi

Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning

Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Geografi:

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk færdigheder og viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i geografi.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret geografiundervisning med naturfaglige og samfundsfaglige perspektiver med henblik på udvikling af elevernes almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag.

 

Biologi:

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i biologi.
  • begrundet planlægge, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag og med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

 

Fysik/kemi:

Den studerende kan

  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse.
  • begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

planlægge og gennemføre undervisning, der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til og konsekvenser af globalisering, herunder inddragelse af elevernes roller som verdensborgere

globaliseringen og dens indflydelse på kultur, natur, levevilkår og relationer mellem verdens stater og folkeslag

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb

tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende

naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer

tværfaglige perspektiver på teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår herunder drikkevandforsyning for fremtidige generationer

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på produktion med bæredygtig anvendelse af naturgrundlaget

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

økosystemer, herunder udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, og feltbiologiske undersøgelser

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning i geografi-undervisningen

nyere forskning inden for natur- og samfundsvidenskab

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger

naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge, gennemføre biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessemodsætninger

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge og gennemføre biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi

sikre eleverne et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

anvendelse af naturgrundlaget, herunder lokale/globale eksempler på miljøspørgsmål, naturpleje, naturgenopretning og naturforvaltning, dyrkningsformer, bæredygtig udvikling samt lokale/globale aktører

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag

naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

planlægge og gennemføre undervisning der inddrager begrundet brug af ekskursioner og feltarbejde samt forskellige geografifaglige metoder og hjælpemidler til blandt andet stedbestemmelse og analyse af rumlige mønstre ved hjælp af forskellige korttyper, modeller, statistik, film, skriftlige kilder satellitbilleder og GPS

geografiske metoder i undervisningen

planlægge og gennemføre geografiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter

argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger

planlægge og gennemføre undervisning, der gør eleverne i stand til forstå årsager til demografiske-, bymæssige- og erhvervsmæssige mønstre samt en forståelse af ulighed i levevilkår og sætter dem i stand til at diskutere løsningsmuligheder

demografi og erhverv, opdeling, interaktion og udvikling på grundlag af naturforhold, samt historiske, sociale, økonomiske og politiske forhold

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 155 timer
Kategori 3: 50 timer
Kategori 4: 2 timer

 

Modulets relation til praksis

Praksis inddrages løbende som reference for modulets faglige indhold og de anvendte didaktiske metoder. Udvalgte dele af modulet afvikles i praksissammenhæng med ASTE-uddannelsens samarbejdende skoler og universiteter herunder lektionsstudier og arbejde med elevmateriale.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Studieprodukt: Studieprodukt omhandlende et begrundet undervisningsforløb. Undervisningsforløbet skal have en aktuel bæredygtighedsproblematik samt naturfagligt fokus og herudover forholde sig til tværfaglighed, didaktiske valg og progression i naturfagene. Der gives nærmere anvisning på studieproduktets form, indhold og tidsfrist af modulets underviser.
  • Aktiv deltagelse: Godkendelse af deltagelse i aktiviteter direkte koblet til ASTE-uddannelsen.
  • Aktiv deltagelse i planlægning og afholdelse af 3 heldags-ekskursioner, eventuelt i forlængelse af hinanden.

 

Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans og studieprodukter.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens afsnit 5.2.3.

 

Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren, med udgangspunkt i, hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet, og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse.

Der gives mundtlig feedback ud fra følgende:

  • Hvor og hvordan er den studerendes arbejde i modulet især tilfredsstillende?
  • Hvor er de primære mangler?
  • Hvad kunne blive bedre og hvordan?

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav.

Oversigt over studieordning 2019 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V