Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

SM1: Den Europæiske Lærer – et interkulturelt blik på lærerprofessionalitet

Modultype

Lokalt udarbejdet, specialiseringsmodul.

Omfang: 10 ECTS.

Sprog: Dansk og engelsk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Modulet har til formål at

  • styrke interkulturelle kompetencer.
  • give indblik i og erfaring med didaktisk og pædagogisk praksis på en skole i et andet land.
  • styrke den studerendes blik for eget kulturelle ståsted og implicitte og eksplicitte faglige værdier igennem komparativt arbejde.
  • give den studerende viden om og erfaring med andre metoder i det lærerfaglige arbejde.
  • give den studerende erfaring med at arbejde analytisk med egen praksis igennem feltarbejde.

 

Modulet godkendes til følgende fag

Lærerens grundfaglig med 10 ETCS.

 

Fagområder (undervisningsfag, lærernes grundfaglighed), som modulet knytter sig til

Lærerens grundfaglighed, praktik og professionsbachelor.

 

Adgangsforudsætninger (knyttet til undervisningsfag og/eller øvrige)

Optagelse på international linje.

 

Kompetenceområde

Modulet omhandler planlægning, gennemførelsen og evaluering af undervisning i en udenlandsk kontekst med og analyse af den udenlandske skoles rammebetingelser i et komparativt perspektiv. Systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger.

 

Kompetencemål

  • I samarbejde med kollegaer begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
  • Forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan i en udenlandsk kontekst

Vidensmål: Den studerende har i et komparativt perspektiv viden om

Lede og gennemføre undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer,

Klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik,

Analysere og vurdere klassen som et fællesskab, lærerens arbejde og skolens organisering, undervisnings- og arbejdsformer

Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet og pædagogiske ideers indflydelse på undervisning, samt på skolens funktion og organisation

Anvende en teoretisk referenceramme, udvikle undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde,

Undersøgelsesdesign, feltarbejde, evalueringsmetoder samt test

 

Anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser

Forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder

Håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag,

Forholdet mellem religion, kultur og politik og deres konsekvenser for skolens dagligdag,

Analysere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål, samt sammenhænge mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

Forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i en uddannelsesmæssig sammenhæng

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer.

 

Modulets relation til praksis

Modulet tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling som udvikles i relation til den studerendes erfaringer på den udenlandske skole.

 

Deltagelseskrav

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

Desuden skal den studerende:

  • Tage på et praksisophold på en skole i Europa anvist af Institut for Skole og Læring af 2 måneders varighed.
  • Lave et undersøgelsesdesign til feltarbejde på den anviste skole.
  • Forestå undervisning, observere undervisning, samt deltage i dagligdagen på skolen.
  • Deltage i ugentlige online-undervisning samt vejledning med modulansvarlige undervisere på Institut for Skole og Læring.
  • Ugentlig produktion af opgaver defineret af underviser.
  • Afrapportere feltarbejde på engelsk i en form angivet af underviser og henvendt til værtsskolen.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2019 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V