Modultype, -omfang og -sprog
Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet
Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt.
Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden for området politik, magt og demokrati.
Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger inden for området.
Forudsætninger for at læse modulet
Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.
Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse
Modulet godkendes til samfundsfag med 10 ECTS.
Modulets vidensgrundlag
Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst.
Kompetenceområder, som indgår i modulet
Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse
Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering
Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet
Den studerende kan
Færdighedsmål: Den studerende kan |
Vidensmål: Den studerende har viden om |
inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning |
demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer |
motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning |
politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse |
analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser |
den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd |
inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder |
forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it |
udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv |
Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration |
analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen |
aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU |
styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde |
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens |
styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt |
sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan |
inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer |
sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer |
planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger |
problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed |
planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget |
folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag |
foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler |
anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen |
Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 66 timer
Kategori 2: 168 timer
Kategori 3: 40 timer
Kategori 4: 1 timer
Modulets relation til praksis
Den studerende gennemfører i et team af medstuderende en empirisk baseret undersøgelse af hvordan politiske aktører kan bidrage til elevernes samfundsfaglige kundskaber og demokratiske kompetencer gennem en vurdering af de skolemidler og læringsmuligheder der er tilgængelige i fx politiske partier, folketinget, EU, interesseorganisationer.
Deltagelseskrav
Kriterier for gennemført modul
Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.
Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.
Oversigt over studieordning 2019 (LU 13, Frb.)
Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V