Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

KR3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er dansk.

                                                         

Kort beskrivelse af modulet

I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner.

En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.

I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.

Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen.

Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne.

 

Evt. forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til kristendomskundskab/religion med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik

Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med

filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner

give eksempler på drøftelser af etiske problemer og

dilemmaer

forskellige etiske positioner

redegøre for opfattelser af livsfilosofi

livsfilosofi og dansk filosofisk tradition

begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi

med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne

filosoferer i undervisningen

filosofi for børn

redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en

ikke-religiøs tænkning

livsopfattelser uden religion

formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt

værdigrundlag og moralsk praksis

filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse

elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål

planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb

fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi

entreprenørskab, kreativitet og innovation

anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it

undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning

elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation

faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk

begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget

religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 68 timer
Kategori 2: 135 timer
Kategori 3: 66 timer
Kategori 4: 6 timer

 

Modulets relation til praksis

Modulet er et praksissamarbejdemodul. Rammerne for praksissamarbejdet er beskrevet under afsnittet om praktikvirksomhed i studieordningens DEL 1 afsnit 4.2.9 & 4.2.10.

 

Deltagelseskrav

  • Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.
  • Digitale læremidler: De studerende udarbejder i grupper med to i hver tre analyser af didaktiske og semantiske læremidler. Der kan dog også arbejdes individuelt. Der er løbende aflevering efter underviserens anvisning. Opgaven vurderes ud fra graden af religionsfaglig og didaktisk viden, analysekompetence og refleksion.
    Opgaven bedømmes af underviseren med godkendt/ikke godkendt.
  • Rapport om praksissamarbejdet. De studerende skal aflevere en skriftlig rapport for praksissamarbejdet. Rapporten skal indeholde beskrivelse af praksissamarbejdet, almen- og fagdidaktisk begrundelse for planlagte aktiviteter, dokumentation vedr. gennemførelsen samt efterfølgende almen- og fagdidaktisk vurdering. Der arbejdes sammen i grupper af to. Underviseren giver feedback på produktet.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2019 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V