Københavns Professionshøjskole Læreruddannelsen

HI1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie

Studieordning: 2019 (LU 13, Frb.)

Fag: Historie

Modultype, -omfang og -sprog

Basis, nationalt udarbejdet, 10 ECTS-point, modulsproget er dansk.

 

Kort beskrivelse af modulet

Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til – som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og historiebrug i undervisningen?

 

Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, indgår arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individuelle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspektiver. 

 

Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske undersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie. 

 

Forudsætninger for at læse modulet

Gældende retningslinjer for optag på læreruddannelsen og adgang til undervisningsfag.

 

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse

Modulet godkendes til undervisningsfaget historie med 10 ECTS.

 

Modulets vidensgrundlag

  • Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er).
  • Teorier om og empiriske undersøgelser af  historiebrug og  historiekultur, herunder forskellige perioders historiebrug og historiekultur.
  • Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed.
  • Begreber om og eksempler på forskellige  historiske formidlingsformer.

 

Kompetenceområder, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie

Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed

Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse

 

Kompetencemål, som indgår i modulet

Den studerende kan

  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning.
  • begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder  og  tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid.

 

Færdighedsmål: Den studerende kan

Vidensmål: Den studerende har viden om

begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner

historiedidaktik og historie som livsverden og som fag

udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug

teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug

inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen

historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber

anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen

forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv

planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed

teorier om historiebevidsthed

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen

samspil mellem historie, identitet og kulturer

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning begrundet i nationale og lokale styredokumenter

historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb

lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie

inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb

sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet

 

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)
Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan.
Kategori 1: 67 timer
Kategori 2: 140 timer
Kategori 3: 67 timer
Kategori 4: 1 timer

 

Modulets relation til praksis

Følgende inddragelser af praksis medvirker til at den studerende når modulets kompetencemål:

 

Der gøres brug af fx:

  • skoler, arkiver, museer og oplevelsescentre samt det lokale uderum.

 

Der tages udgangspunkt i fx:

  • at undersøge historiebrug og -bevidsthed i samfundet (eksempelvis i bøger, mindesmærker, folkeskolen, museumsudstillinger og digitale medier).
  • at den studerende gennem relevante undersøgelsesmetoder (fx elevobservation og interviews) erhverver sig et indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og -bevidsthed.
  • at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser.
  • at analysere og vurdere og/eller redidaktiserer (bearbejder) historieundervisning, eksisterende undervisningsskitser eller -planer samt læremidler.
  • at øve sig i at tilrettelægge historieundervisning eller udarbejder  undervisningsaktiviteter, hvor historiekulturer, historiebrug og erindringspolitik er i fokus.

 

Deltagelseskrav

Den studerende skal godkendes for følgende studieprodukter for at opfylde fagets deltagelseskrav:

 

Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, i et omfang som muliggør underviserens professionelle skøn af den studerendes faglige udvikling i forhold til modulets indhold, og den studerendes potentiale. Den studerende orienteres løbende om standpunkt, hvis underviseren vurderer at der er en risiko for at deltagelseskravet ikke kan godkendes. Kriterier for godkendelse er således fysisk tilstedeværelse, forberedelse af og deltagelse i læringsaktiviteter, samt evt. særlige forhold efter underviserens professionelle skøn.

 

En empirisk undersøgelse af historiebevidsthed:

  • Den studerende udarbejder skriftligt et undersøgelsesdesign (maks.: 1 pers. 3 sider, 2 pers. 4 sider, 3. pers. 5 sider, 4 pers. 6 sider), som bygger på teori og empiri om historiebevidsthed samt viden om undersøgelsesmetoder, fx observation eller  interview. I undersøgelsesdesignet skal den studerende endvidere opstille tegn på historiebevidsthed, som kan undersøges empirisk ved hjælp af den valgte metode. Herudfra gennemføres en undersøgelse af elevers og/eller en lærers historiebevidsthed. Den studerende skal analysere og konkludere på undersøgelsen og give forslag til, hvordan man i en undervisning kunne arbejde videre med at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Endvidere reflekteres der over historiebevidsthedsbegrebets målbarhed.
  • Formidlingsformen af analyse, diskussion og konklusion er som udgangspunkt skriftlig, men der kan fraviges fra dette (helt eller delvist) efter aftale med underviser. Omfang (svarende til): 1 pers. 4 sider, 2 pers. 5 sider, 3 pers. 6 sider, 4 pers. 7 sider.
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer.
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer viden om empiriske undersøgelser af og teorier om historiebevidsthed og i at kunne indsamle empiri om elevers historiebevidsthed samt udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig.

 

Et skriftligt produkt om historiebrug:

  • Den studerende skal aflevere et skriftligt produkt (maks.: 1 pers. 6 sider, 2 pers. 8 sider, 3 pers. 10 sider, 4 pers. 12 sider), som indeholder en analyse og diskussion af dansk historiebrug i fortid og nutid. Analysen og diskusionen skal tage udgangspunkt i et materielt erindringssted, et nationalt symbol, en person eller en central historisk begivenhed (fx 9. april 1940). Produktet skal dertil indeholde en konkret beskrivelse af en elevaktivitet knyttet til produktets analyse og til kompetencemålet historiebrug i Fælles Mål for historie. 
  • Laves i studiegrupper bestående af maks. 4 personer. 
  • Bedømmelse: Godkendt/ikke godkendt.
  • Vurderingskriterier: Den studerende demonstrer at kunne analysere og diskutere historiebrug i fortid og nutid samt at kunne udfærdige elevaktiviteter med et historiebrugsperspektiv.
  • Vurderings- og responsform: mundtlig eller skriftlig efter aftale med underviseren.

 

Kriterier for gennemført modul

Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages skønsmæssigt af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Såfremt det samlede resultat er ikke gennemført henvises til studieordningens Del1, afsnit 5.2.3.

Oversigt over studieordning 2019 (LU 13, Frb.)

 

Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V