Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben, musikledelse og musikfagets didaktik. Centralt står de studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik som undervisningsfag.
Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske forudsætninger for at virke som musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden musikundervisning og formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag.
Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den tænkning og teori, som ligger bag musikpædagogisk virksomhed, og som har konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i forbindelse med gennemførelse og udvikling af musikundervisning.
Undervisningen behandler
Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og hovedinstrument som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling.
Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år 1900.
Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og bevægelse.
Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition.
Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale musikaktiviteter.
Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstnerisk-æstetisk og kulturel art, som giver muligheder for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i linjefaget.
Der lægges i musikundervisningen på Frederiksberg Seminarium vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF’erne. IT inddrages i relevante områder.
I løbet af studietiden indgår der i tilknytning til undervisningen:
Der er ikke mulighed for afløsning i musik.
Fagets årsværk |
0,55 ÅV/33 ECTS |
---|---|
Type |
Mundtlig eksamen |
Form |
Individuel eksamen og mulighed for gruppebaseret i praksisdelen. A1. Brugssang/brugsklaver og/eller brugsguitar: A2. Den studerende sammensætter og fremfører et „koncertprogram“ efter eget valg, der viser den studerendes færdigheder inden for instrumentspil og sang. Programmet skal udvise stil- og genremæssig spredning samt musikalsk alsidighed. B1. Faglig-pædagogisk projekt med hovedvægt på musikudøvelse og musikalsk skaben. B2. Faglig-pædagogisk projekt med hovedvægt på musikforståelse. Der trækkes lod mellem pkt. B1 og B2. Resultatet offentliggøres 7 dage før eksamen. Eksaminationen former sig som en kombination af en mundtlig redegørelse og diskussion af musikfaglige og musikpædagogiske problemstillinger samt en praktisk demonstration i det omfang det er relevant. I begge opgaver skal fagdidaktik indgå med en vis substans. Det ene af emnerne skal være tilknyttet et konkret praktikforløb. B-delen er en individuel mundtlig eksamination, med udgangspunkt i et af de to skriftlige projekter. |
Varighed (inkl. votering) |
60 min i alt pr. studerende |
Grundlag |
CKF, studieordningen samt redegørelse for eksamensgrundlaget. |
Betingelser for indstilling til eksamen |
Under studietiden:
Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Afleveringsfrist fastsat af seminariet (ca. 1. maj). Før eksamen:
|
Karaktergivning |
Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. |
Oversigt over studieordning 2005
Københavns Professionshøjskole | Humletorvet 3 | 1799 København V